De drilske kommunale budgetter

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "De drilske kommunale budgetter"

Transkript

1 De drilske kommunale budgetter Af Kurt Houlberg, Direktør, ECO-Analyse og Tim Jeppesen, Direktør, Det Kommunale og Regionale Evalueringsinstitut (KREVI). 31. oktober Udfordringen For de fleste kommuners vedkommende er det reglen snarere end undtagelsen, at de ikke overholder budgetterne. Informationsværdien i de kommunale budgetter er derfor begrænset. Tre gode spørgsmål trænger sig på: Hvad kan man egentlig bruge de kommunale budgetter til, når de nu alligevel ikke bliver overholdt? Hvorfor er det sådan? Hvad kan man gøre ved det? Svaret på det første spørgsmål er: Ikke så meget som vi tror. Svaret på det andet spørgsmål er: Tjaaa. Svaret på det tredje spørgsmål er: Mere viden om effekterne af de mange økonomistyringstiltag kommunerne bruger i dag. 2 Baggrund Lige nu driller de kommunale budgetter. Man får det indtryk, at det har været vanskeligere end nogen sinde før for kommunerne at få budgetterne til hænge sammen. Nu er de kommunale budgetter så lagt for 2007, men kommunerne kan ikke rigtigt tillade sig at læne sig tilbage og puste ud. Når budgettet er lagt, skal økonomien styres så budgettet overholdes, og det er tilsyneladende en overordentlig svær opgave for kommunerne. Igennem i hvert fald de sidste 10 år er det i stigende grad blevet vanskeligt for kommunerne at styre økonomien. Da regnskabet sidste år var blevet gjort op, viste det sig, at kommunerne under ét fik et driftsoverskud, der var 33% mindre end det budgetterede. 80% af kommunerne formåede ikke at overholde budgettet og fik et driftsoverskud, der var mindre end det budgetterede. Og måske værre endnu: 25% af kommunerne har 6 år i træk haft et driftsoverskud, der var mindre end det budgetterede. Man kan med en vis ret spørge, om de kommunale budgetter overhovedet siger noget om kommunernes økonomi og serviceniveau, når kommunerne over en bred kam ikke formår at overholde dem? 3 Måling af den kommunale økonomistyring Den kommunale økonomi er en kompliceret størrelse at vurdere. En kommune er en stor organisation med en kompliceret produktionsproces. Oven i kommer at en kommune er politisk ledet, hvilket betyder at der ikke kun skal styres efter en bundlinie, som det private erhvervsliv gør. Udover bundlinien skal en kommune samtidigt styre efter en række mere eller mindre præcise politiske mål. At bundlinien ikke holder behøver derfor ikke være et stort problem. Politikerne kan i en periode have bestemt sig for at prioritere nogle blødere mål frem for bundlinien. Men festen skal jo betales på et tidspunkt, og derfor er det nødvendigt også for en kommune at sikre bundlinien. En måde at måle en bundlinie i en kommune på er ved at se på kommunens samlede driftsindtægter (primært skatter) i forhold til de samlede driftsudgifter (primært udgifter til at producere kommunal service). Dette kaldes den ordinære drift. Er indtægterne større end udgifterne er der overskud på den ordinære drift. 1

2 Overskud på den ordinære drift er nødvendigt. Overskuddet skal primært bruges til tre ting: Anlægsinvesteringer (skoler, plejehjem, kloak mv.), gældsafvikling og lægge i kommunekassen (opsparing til uforudsete udgifter og sværere tider). Når kommunerne lige nu er blevet færdige med at lægge budget for 2007, har de ikke bare lagt budget for skatteniveauet og fordelingen af udgifter på de forskellige udgiftsområder. De har i direkte forlængelse heraf også lagt et budget for overskuddet på den ordinære drift. Det overskud er selvfølgelig baseret på en forventning om, hvor store indtægterne vil være og hvor højt et serviceniveau, politikerne vil have. Jo højere serviceniveau, jo højere udgifter. Men overskuddet skal også afspejle, hvor ambitiøs kommunen er i forhold til anlægsinvesteringerne, gældsafviklingen og størrelsen på kassebeholdningen. Hvis politikerne er ambitiøse og vil bygge skoler og plejehjem samtidigt med at der skal afdrages på gælden, ja så skal overskuddet på den ordinære drift også være stort. Her har vi den kommunaløkonomiske balance i to vægtskåle. I den ene skål ligger forskellen på driftsudgifterne og indtægterne (overskuddet på den ordinære drift), i den anden skål ligger ambitionerne ift. investeringer, gældsafvikling og opsparing. Som det er lige nu har kommunerne ikke frie hænder til at bestemme den balance. Med regeringens skattestop og den relativt stramme økonomiske aftale kommunerne har indgået, er det ikke muligt for kommunerne under ét at hæve skatten, og dermed øge indtægterne, og der er også en restriktion på hvor meget det er tilladt kommunerne at øge serviceniveauet ved at øge driftsudgifterne. Dermed bliver kommunernes styringsmuligheder også relativt begrænsede. Hvis der uventet kommer flere ældre borgere, flere skolebørn eller flere børn med særlige behov i en kommune, så vil driftsudgifterne stige mere end forventet. Kommunens budget kommer derved under pres. Hvis det budgetterede overskud på den ordinære drift skal holde, skal kommunen reagere. Eftersom kommunen ikke kan få flere indtægter (skatter), bliver kommunen nødt til enten at effektivisere eller sætte serviceniveauet ned. Det første kræver dygtighed, det sidste kræver politisk mod. Hvis ikke kommunen styrer udgifterne igennem året, bliver overskuddet på den ordinære drift mindre end det budgetterede. Står dette på i flere år giver det problemer. Et for lille overskud på driften betyder på sigt, at kassen tømmes, gælden øges og/eller at skoler, veje og kloakker nedslides. Her måles der altså på to dimensioner af den kommunale økonomistyring. Den ene dimension er overskuddet på den ordinære drift. Overskuddet er et beløb i kroner og øre, hvor beløbets størrelse fortæller hvor mange penge kommunen har til anlægsinvesteringer, gældsafvikling og opsparing. Den anden dimension er forskellen på det budgetterede overskud på den ordinære drift og det overskud der faktisk realiseres, når regnskabet bliver gjort op. Den forskel fortæller, hvorvidt kommunen igennem året har kunnet styre udgifterne i forhold til budgettet. Den første dimension siger dermed noget -men ikke det hele- om hvor sund kommunens økonomi er. Den anden dimension siger noget -men heller ikke her det hele- om selve økonomistyringen. Der er ikke nødvendigvis en sammenhæng mellem de to dimensioner. Der kan godt være kommuner, der har et lille overskud på den ordinære drift, men samtidigt overholder budgettet hvert år. Det tegner et billede af en kommune med en mindre sund økonomi men dog med en god økonomistyring. Omvendt kan der godt være kommuner med et stort overskud på den ordinære drift, men som samtidigt har svært ved at realisere det budgetterede overskud, når regnskabet gøres 2

3 op. Det tegner et billede af en kommune med en sund økonomi, men en mindre god økonomistyring. 4 Hvordan går det så med økonomistyringen? Ikke særligt godt må man sige. Figur 1 viser, at der i de seneste 6-7 år har været en tendens til, at overskuddet på den ordinære drift bliver mindre og mindre fra år til år. Og nok så væsentligt: forskellen mellem det budgetterede og det faktiske overskud bliver stadigt større. Figur 1 Overskud på den ordinære drift Overskud på den ordinære drift (2005-priser) kr. pr. indbygger Regnskab Budget blev et historisk lavpunkt, idet kommunerne i gennemsnit kun kom ud med et driftsoverskud på 50 kroner pr. indbygger, ikke mindst foranlediget af en rekordstor underbudgettering af driftsresultatet. 1 I 2005 blev kommunernes driftsresultat 600 kroner pr. indbygger dårligere end budgetteret. På landsplan svarer dette til, at overskuddet på den ordinære drift blev ca. 3 mia. kroner mindre end budgetteret. 1 Alle nøgletal i analysen er beregnet som uvægtede gennemsnit af kommunerne i hele landet, hvilket betyder at alle kommuner tæller lige meget i beregningerne uanset hvor store de er. For eksempel er overskuddet på den ordinære drift først beregnet pr. indbygger for hver enkelt kommune, hvorefter der er beregnet et gennemsnit af de enkelte kommuners driftsoverskud pr. indbygger. 3

4 Pga. strukturreformen er 2005 naturligvis et atypisk år, ikke bare fordi der er udgifter forbundet med sammenlægningerne, men også fordi politikere kan have været fristet til at bruge en eventuel kassebeholdning inden lukketid, for at pengene skal komme kommunens egne borgere til gode. Mere foruroligende er det derfor, at 50% af kommunerne i mindst 5 af de seneste 6 år har haft et dårligere driftsresultat end de budgetterede med. Dette vidner om, at økonomistyringen har været problematisk i kommunerne, strukturreform eller ej. Det at kommunerne har vanskeligt ved at realisere det budgetterede overskud på driften kan skyldes, at indtægterne blev lavere end forventet, at udgifterne blev højere end forventet eller en kombination af begge dele. I figur 2 er vist kommunernes overbudgettering af indtægterne. Der er tale om overbudgettering, hvis regnskabsresultatet er mindre end budgettet. I figur 2 er overbudgetteringen negativ i langt de fleste år i perioden Det betyder at regnskabsresultatet var større end det budgetterede, altså at der kom flere indtægter end forventet i budgettet. Figur 2 viser også kommunernes underbudgettering af udgifterne. Underbudgettering forekommer, når udgifterne i regnskabet viser sig at være større end de forventede udgifter i budgettet. Figuren viser, at der i de fleste år i perioden var underbudgettering af udgifterne. Det betyder, at de faktiske udgifter i regnskabet viste sig at være større end de udgifter, der var forventet i budgettet. Figur 2 Overholdelse af budgetterne 1000 Overholdelse af budgetter Indtægter, udgifter og driftsoverskud (2005-priser) kr. pr. indbygger Overbudgettering af indtægter Underbudgettering af udgifter Overbudgettering af driftsoverskud (ekskl. renter) 4

5 Figur 2 viser dermed, at den primære årsag til at mange kommuner har haft svært ved at realisere det budgetterede overskud på den ordinære drift er, at udgifterne har været langt større end budgetteret. Figuren viser, at denne tendens har stået på siden Specielt siden 1999 er kommunerne blevet bedre og bedre til at realisere indtægtsbudgettet, men har samtidigt haft sværere og sværere ved at realisere udgiftsbudgettet. Man kan hævde, at det om et budget overholdes både kan være et budgetproblem og et styringsproblem. Budgetproblemet opstår, når budgettet er så lavt at det er umuligt at overholde. Selv om der gøres meget for at styre og begrænse f.eks. udgifterne kan det ikke lade sig gøre at overholde budgettet. I dette tilfælde er løsningen at vedtage større -nogen vil måske sige mere realistiske- budgetter. Styringsproblemet opstår, når det ikke lykkes at styre udviklingen i udgifter eller indtægter igennem året. I dette tilfælde er løsningen at forbedre kvaliteten i den løbende styring. Det relativt begrænset, hvad en kommune kan gøre i løbet af året, hvis det konstateres, at indtægterne ikke er så store som forventet i budgettet. Kommunen kan ikke bare øge beskatningen. Man kan derfor sige, at hvis indtægtsbudgettet igennem flere år ikke holder, er det primært et budgetproblem og ikke et styringsproblem. Løsningen er at tilpasse budgettet. Omvendt forholder det sig, hvis udgifterne viser sig at være større end forventet. På udgiftssiden er der i løbet af året betydeligt flere styringsmuligheder, end der er på indtægtssiden. Styringsmulighederne er dog meget forskellige imellem de forskellige udgiftsområder i kommunen. Når figur 2 viser, at det er på udgiftssiden, at man skal finde den primære årsag til, at kommunerne ikke formår at realisere det budgetterede overskud på driften, så peger det på, at det er et styringsproblem og ikke alene et spørgsmål om at lave mere realistiske budgetter. I øvrigt har kommunerne som nævnt heller ikke frie hænder til at hæve budgetterne, hvis de ønskede det. Fakta 80% af kommunerne fik i 2005 et dårligere driftsresultat, end de budgetterede med I de seneste 7 år har kommunerne i gennemsnit haft et driftsresultat, der var 310 kroner dårligere pr. indbygger end budgetteret Det er glidningen i udgifterne, der er hovedårsagen til, at driftsresultatet bliver dårligere end budgetteret. I de seneste 7 år har kommunernes udgifter i gennemsnit været 560 kr. højere pr. indbygger end budgetteret, mens indtægter fra skatter, generelle tilskud og renter er blevet 250 kr. større end forventet. 25% af kommunerne har 6 år i træk haft et mindre driftsresultat, end det de budgetterede med. Yderligere 25% har haft mindre driftsresultat end budgetteret i 5 ud af de 6 år Omvendt har 14% af kommunerne fået et bedre driftsresultat end budgetteret i mindst 5 ud af de seneste 7 år Det er i særlig grad i valgårene, at kommunerne har svært ved at skabe overskud på driften De sjællandske kommuner realiserer typisk et dårligere driftsresultat end de jyske kommuner og har sværere ved at overholde budgetterne De store kommuner skaber et bedre driftsresultat end de små kommuner men er ikke bedre til at overholde budgettet 5

6 Kommunernes økonomistyring foregår typisk på tre niveauer. Det første niveau er de decentrale institutioner (daginstitutioner, skoler, afdelinger mv.). Mange kommuner har en stor udstrækning af økonomisk decentralisering, hvilket giver de decentrale ledere et stort ansvar for at sikre at forbruget ikke er større end den ramme de har fået. De decentrale institutioner skal følge den daglige drift tæt og reagere, hvis driften ikke forløber som ventet. Det andet niveau er kommunens økonomiske forvaltning, der er organiseret på mange forskellige måder. Nogle kommuner har en decentral organisering, hvor der er økonomikontorer i de enkelte forvaltninger. Andre har en central organisering, hvor de økonomiske kompetencer og ressourcer er placeret centralt og servicerer forvaltninger. Den økonomiske forvaltning skal servicere både de decentrale institutioner og politikerne og sikre at der er budgetopfølgningsprocedurer, der gør det muligt for kommunen at opdage og reagere, hvis budgetterne skrider. De decentrale institutioner skal serviceres ift. regnskabs- og forbrugsoplysninger og ift eventuelle styringsmuligheder. Politikerne skal serviceres med beslutningsoplæg, overblik over den økonomiske situation, konsekvensberegninger og handlings- og styringsmuligheder. Det tredje niveau er politikerne. Politikerne vedtager budgettet og lægger dermed rammerne for de decentrale institutioner. Det er politikerne der beslutter tillægsbevillinger i løbet af året. Der er altså mange parter med forskellige roller involveret i den kommunale økonomistyring. Hvis der er problemer med økonomistyringen kan det derfor være ganske vanskeligt at identificere præcis hvorfor problemet opstår og hvad der i givet fald kan være løsningen. En fælles udfordring er at fastholde et langsigtet strategisk perspektiv i økonomistyringen. Ofte vil der være et pres for mere kortsigtede løsninger. Hukommelsen kan være kort og sikre økonomiske og politiske gevinster i år kan veje mere end usikre gevinster i de kommende år. Dermed bliver hensynet til kommunens strategiske handlemuligheder på længere sigt ikke tilstrækkeligt prioriteret. Eventyret om de fem høns, der blev til en lille fjer Der var en gang en større dansk kommune, hvor der var et stort politisk ønske om at ændre på ældreområdets organisering i lokalcentre, distrikter mv. Derfor fik økonomichefen besked på at beregne, hvad ændringen ville koste. Efter flere dages analysearbejde kommer økonomichefen og en kreds af hans medarbejdere på grundlag af deres faglige viden og skøn frem til, at projektet vil koste 40 millioner kroner. Den politisk ansvarlige informeres og meddeler økonomichefen, at projektet skal gennemføres, men at der kun er 1 million kroner til rådighed. Økonomichefen bliver sendt hjem for at lave en ny beregning. Næste dag møder økonomichefen op og præsenterer et stort set uændret projekt, men som nu kun koster 1 million kroner! Projektet til 1 million kroner vedtages siden hen med stort politisk flertal. Og det er ganske vist. 5 Resultater af fakta I det private erhvervsliv er det regnskabet, der er mest interessant. Når halvårs og årsregnskaberne bliver offentliggjort kan det medføre fyringer, demonstrationer og arbejdsnedlæggelser, hvis resultatet er negativt. I en kommune er det budgettet, der er mest interessant. Budgettet fortæller borgerne, hvilke prioriteringer politikerne har foretaget og hvilket serviceniveau de kan forvente. Det er derfor når budgettet skal vedtages, at man i kommunerne kan se, om der skal ske fyringer og på dette tidspunkt, at demonstrationer og arbejdsnedlæggelser forekommer. Har det nogensinde forekommet i forbindelse med den kommunale regnskabsaflæggelse? Aldrig. 6

7 Ud fra et økonomisk synspunkt er det derfor et overordentligt stort problem at kommunerne ikke formår at overholde budgetterne. Når mange kommuner år efter år realiserer et overskud på den ordinære drift, der ligger under budgettet, giver budgettet et for pessimistisk billede af serviceniveauet. Det viser jo at kommunerne rent faktisk bruger flere penge på serviceydelser end budgettet siger. Det betyder, at man i nogle af de kommuner, der lige har haft demonstrationer og arbejdsnedlæggelser, kan sige til borgerne: Tag det roligt, det budget der bliver lagt holder ikke. Når året er omme vil I se, at I har fået betydeligt mere service end budgettet giver mulighed for! Måske er budgetproblemerne et udtryk for en ændret budgetkultur i kommunerne, hvor det i højere grad end tidligere er politisk legitimt at give udgiftspolitiske tillægsbevillinger uden systematisk at forholde sig til finansieringen og styringen af udgifterne. Uanset om serviceniveauet er udtryk for overbudspolitik eller om der er en ny budgetkultur vidner det om, at fagligheden og økonomistyringen er under pres i kommunerne. Kan det måske som i eventyret om de fem høns der blev til en lille fjer tænkes, at politiske interesser til tider kommer til at veje tungere end solide faglige vurderinger i budgetlægningen. Eller er det i højere grad budgetopfølgningen og økonomistyringen efter budgettets vedtagelse, der er kernen i problemet? Uanset hvor forklaringen skal søges, så illustrerer og understreger udviklingen i de seneste år, det fælles ansvar politikere og embedsmænd har for at skubbe egeninteresser og de kortsigtede gevinster i baggrunden til fordel for helheden og de langsigtede mål. Set i lyset af den seneste tids demonstrationer og arbejdsnedlæggelser i kommunerne er budgetunderskuddet et problem. Det betyder jo, at der burde have været flere kommuner, der gennemførte besparelser og effektiviseringer. Det betyder måske også, at de kommuner der faktisk har gennemført besparelser og effektiviseringer måske burde have skåret endnu dybere. Budgetterne tegner altså i mange kommuner ikke et reelt billede af kommunens økonomiske vanskeligheder og lover serviceniveauer, der i hvert fald på sigt bliver særdeles vanskelige at realisere. Og som tingene har udviklet sig i de seneste 7 år, har de kommunale budgetter fået mindre og mindre informationsværdi for såvel borgere som politikere lokalt og på landsplan. 6 Og hvad kan man så gøre ved det? Det er sådan set let nok at få de kommunale budgetter til at holde, i hvert tilfælde på kort sigt. Regeringen og folketinget kan bare forhøje bloktilskudspuljen, ophæve skattestoppet og/eller indgå nogle lempeligere økonomiske rammer for kommunerne. Hvis kommunerne tilføres yderligere ressourcer, bliver det alt andet lige nemmere for dem at overholde budgettet. Men denne løsning går bare ikke. For det første fordi der er et folketingsflertal bag en stram finanspolitik og enighed mellem regeringen og Kommunernes Landsforening om at begrænse kommunernes vækst. For det andet fordi, at hvis budgetoverholdelsen er foranlediget af tilførsel af rigelige ressourcer, så er det jo ikke et udtryk for god styring. Og hvis økonomistyringen er bundet op på tilførsel af ressourcer, vil der være brug for yderligere ressourcer hvert år for at få budgetterne til at holde. Derfor skal de mulige løsninger findes i enten en bedre budgetlægning og/eller en bedre økonomisk styring inden for budgettet. Begge dele har kommunerne altid arbejdet med, så det er der jo ikke så meget nyt i. Nogen vil måske derfor spørge, om der er så meget mere at hente der? Kan der virkelig skabes ny viden om en så gammelkendt problemstilling? Til det må man sige, at hvis svaret er nej på de spørgsmål, har kommunerne, statsfinanserne og dermed i sidste ende skatteyderne et pænt stort problem. Derfor bliver svaret nødt til at være ja, der er noget at hente. 7

8 Der er jo kommuner, der har formået at styre således, at det budgetterede overskud blev realiseret. Det kan så skyldes, at de i de pågældende år har haft ekstraordinært store indtægter eller det kan skyldes, at de rent faktisk er gode til at styre økonomien -eller begge dele. Det er der i dag ikke nogen sikker viden om. Der mangler solide evalueringer af de tværgående styringstiltag og virkemidler, som kommunerne har iværksat for at styre økonomien. Evalueringerne skal give viden om præcis, hvad der er iværksat og i særdeleshed, hvilke effekter det så har haft. Der er også behov for en fælles koordineret indsats for at udvikle effektmåling og koble det til økonomien. Lige nu er evaluering, effektmåling og dokumentation mantraet i hele den offentlige forvaltning. Og det er godt, men det skal gøres med omtanke. Effektmåling i sig selv producerer ikke nødvendigvis god viden. Det er ikke meget læring i en hitliste, hvor man kan se hvilken kommune der har lavest udgifter til sårbare børn og unge eller hvilken kommune, der har været bedst til at flytte borgerne fra passive til aktive ydelser. Det vigtige er at finde ud af, hvad det er, kommunen har gjort for at reducere udgifterne til sårbare børn. Det er altså kommunernes virkemidler, der skal i fokus, når der gennemføres evalueringer og effektmålinger. Det er ikke altid nemt at evaluere virkemidler, men hvis kommunerne skal blive bedre til at overholde budgettet, er det nødvendigt at producere den type viden. Og det bliver kun nemmere, hvis det sker ved en fælles og koordineret indsats. Her på tærsklen til den nye kommunale struktur tegner der sig i hvert fald et billede af et stort behov for forøget vidensopsamling og vidensdeling i forhold til god økonomistyring. 8

Faxe Kommunes økonomiske politik 2012-2015

Faxe Kommunes økonomiske politik 2012-2015 Faxe Kommunes økonomiske politik 2012-2015 Formål Faxe Kommunes økonomiske politik har til formål at fastsætte de overordnede retningslinjer for både de kommende års budgetlægning, det løbende økonomiske

Læs mere

Økonomisk Politik for Ishøj Kommune

Økonomisk Politik for Ishøj Kommune Økonomisk Politik for Ishøj Kommune Godkendt i Byrådet den 24.06.2014 Indledning Af aftalen om den kommunale økonomi for 2014 fremgår, at KL og regeringen er enige om, at det fremover skal være obligatorisk

Læs mere

Faxe kommunes økonomiske politik

Faxe kommunes økonomiske politik Formål: Faxe kommunes økonomiske politik 2013-2020 18. februar Faxe kommunes økonomiske politik har til formål at fastsætte de overordnede rammer for kommunens langsigtede økonomiske udvikling og for den

Læs mere

2.4 DEN KOMMUNALA EKONOMISTYRNINGEN

2.4 DEN KOMMUNALA EKONOMISTYRNINGEN 2.4 DEN KOMMUNALA EKONOMISTYRNINGEN 2.4.1 KOMMUNERNES ØKONOMISKE SITUATION OG UDGIFTSPOLITISKE PRIORITERINGER KURT HOULBERG Baggrunden for projektet Kommunernes økonomiske situation og udgiftspolitiske

Læs mere

Kommunernes regnskaber 2013

Kommunernes regnskaber 2013 Bo Panduro og Jørgen Mølgaard Lauridsen Kommunernes regnskaber 2013 Overskud for første gang i 13 år Kommunernes regnskaber 2013 Overskud for første gang i 13 år kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Økonomisk Politik. Godkendt i Byrådet den [skriv dato]

Økonomisk Politik. Godkendt i Byrådet den [skriv dato] l Økonomisk Politik 1 Godkendt i Byrådet den [skriv dato] Forord Fredensborg Kommunes økonomi kan på mange måder sammenlignes med en almindelig husholdningsøkonomi. Vi skal have balance mellem indtægter

Læs mere

Find vej i kommunens økonomi. - 13 økonomiske styringsnøgletal til vurdering af den økonomiske sundhedstilstand i kommunen

Find vej i kommunens økonomi. - 13 økonomiske styringsnøgletal til vurdering af den økonomiske sundhedstilstand i kommunen Find vej i kommunens økonomi - 13 økonomiske styringsnøgletal til vurdering af den økonomiske sundhedstilstand i kommunen Forord Med kommunalreformen blev der skabt større kommuner med flere opgaveområder

Læs mere

Budgetstrategi 2014 2017

Budgetstrategi 2014 2017 Budgetstrategi 2014 2017 Indledning Den økonomiske situation Kommunerne står i en vanskelig økonomisk situation. Finanskrisen har betydet stagnerende vækst, faldende skatteindtægter og stigende ledighed.

Læs mere

Baggrund for den økonomiske politik i Skanderborg Kommune

Baggrund for den økonomiske politik i Skanderborg Kommune Baggrund for den økonomiske politik i Skanderborg Kommune 1 Økonomisk Politik, 2014-2017 1. Indledende bemærkninger omkring styringsværktøjer Den økonomiske politik fokuserer primært på styringen via økonomiske

Læs mere

Forord. Den 25. august 2014. Borgmester Stén Knuth

Forord. Den 25. august 2014. Borgmester Stén Knuth Forord Slagelse Kommune udgør den største virksomhed i Slagelse Kommune, med et årligt budget på små 5 mia. kr. Byrådet har derfor gennem sine økonomiske prioriteringer mulighed for at udøve stor indflydelse

Læs mere

De kommunale budgetter 2015

De kommunale budgetter 2015 Steffen Juul Krahn, Bo Panduro og Søren Hametner Pedersen De kommunale budgetter 2015 Begrænset budgetteret underskud for gennemsnitskommunen De kommunale budgetter 2015 Begrænset budgetteret underskud

Læs mere

Dragør Kommunes økonomiske politik

Dragør Kommunes økonomiske politik Dragør Kommunes økonomiske politik 2015-2018 Formålet med nærværende økonomisk politik for Dragør Kommune er at fastsætte de overordnede retningslinjer for både de kommende års budgetlægning og det løbende

Læs mere

Velkommen til undersøgelse af kommunernes budgetlægningsproces

Velkommen til undersøgelse af kommunernes budgetlægningsproces Page 1 of 14 RSET-JFNJ-GY36 Velkommen til undersøgelse af kommunernes budgetlægningsproces Budgetlægningen er et centralt element i kommunernes økonomistyring. KREVI ønsker med denne undersøgelse at kortlægge

Læs mere

Kan kommunerne styre sig til en sund økonomi?

Kan kommunerne styre sig til en sund økonomi? Styringsagenda 8. september 2015 Kan kommunerne styre sig til en sund økonomi? Bo Panduro, Projektchef i KORA 2 Dagsorden Den sikre viden finansiel økonomistyring Sund økonomi regler og definitioner Målemetoder

Læs mere

Kommunernes regnskaber 2014

Kommunernes regnskaber 2014 Steffen Juul Krahn, Bo Panduro og Søren Hametner Pedersen Kommunernes regnskaber 214 Overskud for gennemsnitskommunen men fortsat stor spredning i kommunernes resultater Kommunernes regnskaber 214 - Overskud

Læs mere

De kommunale budgetter 2014 Forbedret driftsresultat, men stadig samlet underskud

De kommunale budgetter 2014 Forbedret driftsresultat, men stadig samlet underskud NOTAT De kommunale budgetter 2014 Forbedret driftsresultat, men stadig samlet underskud Bo Panduro, tlf. 7226 9971, bopa@kora.dk Amanda Madsen, amma@kora.dk Marts 2014 Købmagergade 22. 1150 København K.

Læs mere

Anlægspolitikken. Godkendt i Byrådet den [skriv dato]

Anlægspolitikken. Godkendt i Byrådet den [skriv dato] l Anlægspolitikken 1 Godkendt i Byrådet den [skriv dato] Forord Fredensborg Kommune skal være en kommune i fortsat udvikling, og hvor eksisterende kvaliteter fastholdes. Det forudsætter en robust økonomi,

Læs mere

De administrative stordriftsgevinster er ikke høstet i de nye kommuner - endnu

De administrative stordriftsgevinster er ikke høstet i de nye kommuner - endnu De administrative stordriftsgevinster er ikke høstet i de nye kommuner - endnu Baggrund KREVI har gennemført to undersøgelser af kommunernes økonomi efter kommunalreformen med udgangspunkt i de kommunale

Læs mere

Samtidig med at der foretages en stram styring af budget 2008 og budgetlægningen for 2009, skal kommunens vækststrategi understøttes.

Samtidig med at der foretages en stram styring af budget 2008 og budgetlægningen for 2009, skal kommunens vækststrategi understøttes. Notat En offensiv og balanceret - økonomistyring. 17. januar 2008 Forslag: I forbindelse med gennemførelsen af 3. budgetopfølgning for kunne det konstateres at det budgetværn der er afsat i 2008 ikke kan

Læs mere

Økonomisk politik for Helsingør Kommune Center for Økonomi og Styring

Økonomisk politik for Helsingør Kommune Center for Økonomi og Styring Økonomisk politik for Helsingør Kommune Center for Økonomi og Styring Udarbejdet af Team Budget, Ledelsesinformation & Analyse Vedtaget af Byrådet d. 24. juni 2014 Formål med den Økonomiske politik Den

Læs mere

Økonomisk politik og budgetproces 2016-2019 Stevns Kommune

Økonomisk politik og budgetproces 2016-2019 Stevns Kommune Økonomi,HR&IT Økonomisk politik og budgetproces 2016-2019 Stevns Kommune Baggrund Økonomi har gennemført evaluering af Budgetproces 2015 med fagudvalgene og Økonomiudvalget, hvor hovedessensen er, at til

Læs mere

Økonomisk Strategi 2015-2018. Politisk drøftelse

Økonomisk Strategi 2015-2018. Politisk drøftelse Økonomisk Strategi 2015-2018 Politisk drøftelse Økonomisk Strategi Indledning Med baggrund i Kommunalbestyrelsens vision om en styrket økonomisk frihed i 2014 vedtog Kommunalbestyrelsen den 24. februar

Læs mere

Frederikshavn Kommune - Budget 2014-2017 Budgetforlig indgået mellem

Frederikshavn Kommune - Budget 2014-2017 Budgetforlig indgået mellem - Budget 2014-2017 Budgetforlig indgået mellem Socialdemokraterne Socialistisk Folkeparti Jette Fabricius Toft Investeringstanken lever Vi ser fortsat investeringer som en vigtig basis for budgettet og

Læs mere

Økonomisk Strategi

Økonomisk Strategi Økonomisk Strategi 2015-2018 Økonomisk Strategi Indledning Med baggrund i Kommunalbestyrelsens vision om en styrket økonomisk frihed i 2014 vedtog Kommunalbestyrelsen den 24. februar 2011 en Økonomisk

Læs mere

Økonomi i balance. Randers Kommune, juni 2010

Økonomi i balance. Randers Kommune, juni 2010 1. Indledning. Kommunernes økonomi er under stort pres. Serviceudgifterne i kommunernes regnskaber for 2009 er ifølge Ministeriet overskredet med 5,1 mia. kr. Årsagen er primært merudgifter på det specialiserede

Læs mere

Halvårs- regnskab 2012

Halvårs- regnskab 2012 1 Halvårsregnskab 2012 Regnskabsopgørelse i 1.000 kr. Forbrug pr. 30.6.2012 regnskab Korrigeret budget Budget 2012 Det skattefinansierede område Indtægter Skatter Generelle tilskud mv. Indtægter i alt

Læs mere

Udarbejdet af: Dato: 25-01-2013 Sagsnummer.: 00.30.00-Ø00-1-12 Version nr.: 1

Udarbejdet af: Dato: 25-01-2013 Sagsnummer.: 00.30.00-Ø00-1-12 Version nr.: 1 Økonomisk politik For Faaborg-Midtfyn Kommune Udarbejdet af: Dato: 25-01-2013 Sagsnummer.: 00.30.00-Ø00-1-12 Version nr.: 1 Indledning Faaborg-Midtfyn Kommune har siden kommunalreformen arbejdet målrettet

Læs mere

Økonomisk politik for Helsingør Kommune Center for Økonomi og Styring

Økonomisk politik for Helsingør Kommune Center for Økonomi og Styring Økonomisk politik for Helsingør Kommune Center for Økonomi og Styring Udarbejdet af Team Budget, Ledelsesinformation & Analyse Formål med den Økonomiske politik Den Økonomiske politik for Helsingør Kommune

Læs mere

- Statslige vilkår - Hvordan ser basisbudgettet ud? - Særlige temaer - Videre forløb

- Statslige vilkår - Hvordan ser basisbudgettet ud? - Særlige temaer - Videre forløb Budgetlægning 2015-2018 Basisbudget 2015-18: - Statslige vilkår - Hvordan ser basisbudgettet ud? - Særlige temaer - Videre forløb MED, Råd m.fl, 21. August 2014 Danmark er presset på vækst Vækst i BNP

Læs mere

Der er i budgetforslaget forudsat en uændret udskrivningsprocent på 25,5 samt en uændret grundskyldspromille på 28,89.

Der er i budgetforslaget forudsat en uændret udskrivningsprocent på 25,5 samt en uændret grundskyldspromille på 28,89. ØKONOMI OG PERSONALE Økonomibilag nr. 6 2014 Dato: 15. august 2014 Tlf. dir.: 4477 6316 E-mail: jkg@balk.dk Kontakt: Jeppe Krag Forslag til budget 2015-2018 Baggrund Økonomiudvalget vedtog den 20. maj

Læs mere

Hovedkonto 8, balanceforskydninger - 318 -

Hovedkonto 8, balanceforskydninger - 318 - - 318-1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser Hovedkonto 8 indeholder dels årets forskydninger i beholdningen af aktiver og passiver og dels hele finansieringssiden af regnskabet. Under

Læs mere

Introduktion til økonomi og tværgående udfordringer. 2013 www.ikast-brande.dk

Introduktion til økonomi og tværgående udfordringer. 2013 www.ikast-brande.dk Introduktion til økonomi og tværgående udfordringer Ikast-Brande kommune... ikke nogen bolsjebutik Bruttodriftsudgifter ca.: 3,5 mia. kr. - driftsindtægter ca.: 1,2 mia. kr. Nettodriftsudgifter ca.: 2,3

Læs mere

Antal kommuner med merforbrug på service. En temperaturmåling på de aktuelle økonomiforhandlinger

Antal kommuner med merforbrug på service. En temperaturmåling på de aktuelle økonomiforhandlinger Antal kommuner med merforbrug på service En temperaturmåling på de aktuelle økonomiforhandlinger Den 4. maj 2011 Morten Mandøe, KL s økonomiske sekretariat Program Forhandlinger om en budgetlov Indhold

Læs mere

Hovedkonto 8. Balanceforskydninger

Hovedkonto 8. Balanceforskydninger Hovedkonto 8. Balanceforskydninger - 306-1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser Hovedkonto 8 indeholder dels årets forskydninger i beholdningen af aktiver og passiver og dels hele

Læs mere

Aarhus Kommune. Samlet rapport vedrørende sagsbehandling og kontakt i Aarhus Kommune i perioden 2010-2012

Aarhus Kommune. Samlet rapport vedrørende sagsbehandling og kontakt i Aarhus Kommune i perioden 2010-2012 Aarhus Kommune Samlet rapport vedrørende sagsbehandling og kontakt i Aarhus Kommune i perioden 2010-2012 Denne rapport er en opsamlende, konkluderende sammenfatning baseret på fem undersøgelser gennemført

Læs mere

Hvor blev de administrative stordriftsfordele af i kølvandet på kommunalreformen

Hvor blev de administrative stordriftsfordele af i kølvandet på kommunalreformen Hvor blev de administrative stordriftsfordele af i kølvandet på kommunalreformen Kurt Houlberg, AKF kho@akf.dk DES årskonference 2010, fredag den 10. juni 2010 Disposition Udgifternes herlige tvetydighed

Læs mere

Ansøgning om tilskud efter 19 til særligt vanskeligt stillede kommuner i Hovedstadsområdet

Ansøgning om tilskud efter 19 til særligt vanskeligt stillede kommuner i Hovedstadsområdet Center for Økonomi og Styring Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. +4549282318 tlj11@helsingor.dk Dato 08.07.14 Sagsbeh. tlj11 Ansøgning om tilskud efter 19 til særligt vanskeligt stillede kommuner i Hovedstadsområdet

Læs mere

Af Thomas V. Pedersen Marts 2001 RESUMÈ FUP OG FAKTA OM VENSTRES SKATTEPOLITIK

Af Thomas V. Pedersen Marts 2001 RESUMÈ FUP OG FAKTA OM VENSTRES SKATTEPOLITIK i:\marts-2001\venstre-03-01.doc Af Thomas V. Pedersen Marts 2001 RESUMÈ FUP OG FAKTA OM VENSTRES SKATTEPOLITIK Venstres skattepolitik bygger på et skattestop og nedbringelse af skatterne i takt med, at

Læs mere

Skat, tilskud og udligning i budget

Skat, tilskud og udligning i budget Skat, tilskud og udligning i budget 2016-2019 Dette notat beskriver den foreløbige budgettering af kommunens skatter, bloktilskud og udligning for budget 2016-19. Der er taget udgangspunkt i de udmeldte

Læs mere

Store LederGruppe SLG Budgetlægningen 2014-2017

Store LederGruppe SLG Budgetlægningen 2014-2017 Store LederGruppe SLG Budgetlægningen 2014-2017 Den 22. august 2013 på Hotel Vojens Råderum, afbureaukratisering og effektivisering Fra 5 til 12 mia. kr. i modernisering af offentlig sektor frem til 2020

Læs mere

Budget spørgsmål og svar

Budget spørgsmål og svar 11. februar 2016 Budget 2017 - spørgsmål og svar Den økonomiske situation Hvorfor skal vi spare? Hvor meget skal vi spare? Hvordan ser vores økonomiske situation ud? Hvad betyder det, at vi skal finde

Læs mere

BUDGET 2015-18 Direktionens reviderede budgetforslag

BUDGET 2015-18 Direktionens reviderede budgetforslag Økonomi Økonomi og Udbud Rådhuset Ramsherred 5 5700 Svendborg BUDGET 2015-18 Direktionens reviderede budgetforslag Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 22 48 52 Indledning 10. september 2014 Afsættet for budgetlægningen

Læs mere

Anlæg: Der er nu udarbejdet et forslag til investeringsoversigt, som dels tager højde for udgifter til de projekter, som allerede er igangsat.

Anlæg: Der er nu udarbejdet et forslag til investeringsoversigt, som dels tager højde for udgifter til de projekter, som allerede er igangsat. 8. september 2010 Sags id: 10/37207 Budgetoplæg -2014 Kontaktperson: mbmoe E-mail: mbmoe@assens.dk Dir. tlf.: 64 74 74 09 Budgetoplægget til økonomiudvalgets 1. bygger videre på de reduktionsblokke, der

Læs mere

23.02.2014. Økonomisk politik for Ringsted Kommune for 2014-2017

23.02.2014. Økonomisk politik for Ringsted Kommune for 2014-2017 23.02.2014 Økonomisk politik for Ringsted Kommune for 2014-2017 Indholdsfortegnelse ØKONOMISK POLITIK FOR RINGSTED KOMMUNE FOR 2014-2017... 3 AD 1) OVERSKUD PÅ DEN ORDINÆRE DRIFT.... 3 AD 2) TEKNISK SERVICEUDGIFTSPULJE...

Læs mere

Kroniske offentlige underskud efter 2020

Kroniske offentlige underskud efter 2020 13. november 2013 ANALYSE Af Christina Bjørnbak Hallstein Kroniske offentlige underskud efter 2020 En ny fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige modelgruppe DREAM for DA viser,

Læs mere

Økonomiudvalget ODSHERRED KOMMUNE

Økonomiudvalget ODSHERRED KOMMUNE 1. Budgetoplæg 2012-2015 for Odsherred Kommune Sag 306-2010-42702 Dok. 306-2011-210278 Initialer: CLH Åbent Sagens opståen Byrådet skal senest den 15. oktober 2011 have vedtaget et budget for 2012 med

Læs mere

Efter denne orientering har Økonomiudvalget den 9. august 2010 truffet beslutning om følgende:

Efter denne orientering har Økonomiudvalget den 9. august 2010 truffet beslutning om følgende: Foreløbig budgetbalance for budget 2011-2014. Byrådet fik på møde den 22. juni 2010 gennemgået status på budget 2011 samt økonomiaftalen for kommunerne i 2011, med de usikkerheder dette tidlige tidspunkt

Læs mere

Øget kommunal service for de samme penge

Øget kommunal service for de samme penge Analysepapir, Februar 2010 Øget kommunal service for de samme penge Siden 2001 er de kommunale budgetter vokset langt hastigere end den samlede økonomi. Nu er kassen tom, og der bliver de næste år ikke

Læs mere

Budget 2012 med stabilitet og investeringer

Budget 2012 med stabilitet og investeringer Budgetforlig for 2012-2015 A: Socialdemokratiet B: Radikale Venstre C: Konservative F: SF L: Focus Fredensborg O: Dansk Folkeparti V: Venstre : Borgernes Stemme Den, 28. August 2011 Budget 2012 med stabilitet

Læs mere

Fortsat mulighed for lavere udgifter i kommunerne

Fortsat mulighed for lavere udgifter i kommunerne DI Analysepapir, november 213 Fortsat mulighed for lavere udgifter i kommunerne Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk og studentermedhjælper Christina Damgaard Chda@di.dk Kommunerne har i

Læs mere

ØKONOMISK POLITIK 2014 2018

ØKONOMISK POLITIK 2014 2018 ØKONOMISK POLITIK 2014 2018 Ajourført: 13. marts 2014 Økonomi & Løn Østergade 23 5400 Bogense www.nordfynskommune.dk Sagsnummer: 480-2014-9961 Dokumentnr.: 480-2014-61217 Godkendt af Kommunalbestyrelsen

Læs mere

Kommunaløkonomi Rammer, valgmuligheder og styring. 9. oktober 2014 CLOU-temamøde 1

Kommunaløkonomi Rammer, valgmuligheder og styring. 9. oktober 2014 CLOU-temamøde 1 Kommunaløkonomi Rammer, valgmuligheder og styring 9. oktober 2014 CLOU-temamøde 1 Målet med dagens oplæg 9. oktober 2014 CLOU-temamøde 2 Målet med dagens oplæg 1. Et opgør med to gængse fortællinger Vi

Læs mere

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer:

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer: [UDKAST] Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget bloktilskud for regionerne og indførelse af sanktioner for regionerne ved overskridelse af budgetterne) 1

Læs mere

Frederikshavn Kommune Budget 2015 2018

Frederikshavn Kommune Budget 2015 2018 Frederikshavn Kommune Budget 2015 2018 Skat og generelle tilskud selvbudgettering eller statsgaranti Center for Økonomi og Personale, september 2014 Sag nr. 13/25192 # 166255-14 Indhold Sammenfatning...

Læs mere

Kommunernes regnskaber 2015

Kommunernes regnskaber 2015 Steffen Kruse Juul Krahn, Thomas Artmann Kristensen og Bo Panduro Kommunernes regnskaber 215 Gennemsnitligt overskud men store forskelle i kommunernes økonomiske resultater Kommunernes regnskaber 215 Gennemsnitligt

Læs mere

Godt nytår alle sammen. Og velkommen til Kommunaløkonomisk Forum (KØF).

Godt nytår alle sammen. Og velkommen til Kommunaløkonomisk Forum (KØF). 1. Velkommen til KØF 2012 Godt nytår alle sammen. Og velkommen til Kommunaløkonomisk Forum (KØF). Dejligt at vi kan samle så mange til debat om kommunernes økonomiske udfordringer. Det er en god tradition.

Læs mere

REVIDERET - Afsluttende tilretning af forslag til budget 2015-2018

REVIDERET - Afsluttende tilretning af forslag til budget 2015-2018 ØKONOMI OG PERSONALE Dato: 24. september 2014 Økonomibilag nr. 8 2014 Tlf. dir.: 4477 6316 E-mail: jkg@balk.dk Kontakt: Jeppe Krag Sagsid: 00.30.10-P19-2-14 REVIDERET - Afsluttende tilretning af forslag

Læs mere

Rundspørge: Kommunernes budgetter for 2011

Rundspørge: Kommunernes budgetter for 2011 Rundspørge: Kommunernes budgetter for 2011 22. september 2010 FOA har bedt Norstat A/S gennemføre en rundspørge blandt kommunernes økonomichefer om forventningerne til budget 2011. Undersøgelsen er afsluttet

Læs mere

Debatmøde 8 Økonomistyringen i en brydningstid

Debatmøde 8 Økonomistyringen i en brydningstid Debatmøde 8 Økonomistyringen i en brydningstid Fredag den 11. januar 2013 Kl. 9.55 10.55 Kommunaløkonomisk Forum 2013 10. & 11. januar 2013 I Aalborg Kongres & Kultur Center Kommunaløkonomisk Forum 2013

Læs mere

Struktur i styringen?

Struktur i styringen? Struktur i styringen? - strukturelle forklaringer på kommunernes økonomistyring 1996-2005 KREVI Denne rapport indeholder en analyse af kommunernes økonomistyring 1996-2005. Her undersøges en række strukturelle

Læs mere

Administrativ drejebog. Budget 2010-13

Administrativ drejebog. Budget 2010-13 Administrativ drejebog Budget 2010-13 BUDGET 2010-13 PRINCIPPER OG KRITERIER 1) Vilkår og bærende principper 2) Kriterier for administrativt budgetoplæg GRUNDLAG FOR BUDGETLÆGNINGEN 3) Økonomisk politik

Læs mere

På de følgende sider er beskrevet forskellige finansieringsmuligheder i et kommunalt budget.

På de følgende sider er beskrevet forskellige finansieringsmuligheder i et kommunalt budget. På de følgende sider er beskrevet forskellige finansieringsmuligheder i et kommunalt budget. Da de specifikke finansieringsforslag kan virke meget tekniske har vi for overskuelighedens skyld, sammenfattet

Læs mere

Beskæftigelsesindsatsen koster kassen! - det kræver styring!

Beskæftigelsesindsatsen koster kassen! - det kræver styring! Beskæftigelsesindsatsen koster kassen! - det kræver styring! Oplæg til fælles indsats for en bedre styring af beskæftigelsesindsatsen Indhold 3 4 5 Indsatsen er hævet med 8,5 mia. kr. Store forskelle =

Læs mere

Initiativ 2011 2012 2013 Fælles strategi for indkøb og logistik 100 300 500 Benchmarking (herunder effektiv anvendelse af CT-scannere)

Initiativ 2011 2012 2013 Fælles strategi for indkøb og logistik 100 300 500 Benchmarking (herunder effektiv anvendelse af CT-scannere) N O T A T Mindre spild, mere sundhed Regionernes mål for mere sundhed for pengene frem mod 2013 Effektivisering af driften i sundhedsvæsnet har været et højt prioriteret område for regionerne, siden de

Læs mere

Skat, tilskud og udligning i budget

Skat, tilskud og udligning i budget Skat, tilskud og udligning i budget 2017-2020 Dette notat beskriver den foreløbige budgettering af kommunens skatter, bloktilskud og udligning for budget 2017-20. Der er taget udgangspunkt i de udmeldte

Læs mere

Forslag til budget 2014-2017

Forslag til budget 2014-2017 ØKONOMI OG PERSONALE Dato: 15. august 2013 Økonomibilag nr. 7 2013 Tlf. dir.: 4477 6316 E-mail: jkg@balk.dk Kontakt: Jeppe Krag Sagsnr: 2013-1268 Dok.nr: 2013-140248 Forslag til budget 2014-2017 Baggrund

Læs mere

NOTAT. Investeringspolitik Dato: 1. maj 2014

NOTAT. Investeringspolitik Dato: 1. maj 2014 NOTAT Investeringspolitik Dato: 1. maj 2014 Billund kommunes overordnede økonomiske politik, har i en årrække i hovedsagen været koncentreret om, at sikre et ordinært overskud på den skattefinansierede

Læs mere

Greve Kommune. Halvårsregnskab 2016

Greve Kommune. Halvårsregnskab 2016 Greve Kommune Halvårs Halvårs Indholdsfortegnelse Side Overordnet analyse og vurdering af Greve Kommunes halvårs Generelt 1 Resultat af ordinær drift. 3 Tillægsbevillinger 3 Bemærkninger til væsentlige

Læs mere

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER 1. Indledning Jeg er af kommunaludvalget blevet bedt om at svare på tre spørgsmål: Spørgsmål W om, hvorvidt der set i lyset af oplysninger fra EVA s seneste rapport om kommunernes

Læs mere

Beliggenhed Ballerup Kommune ligger i Region Hovedstaden. Kommunen afgrænses af Egedal, Furesø, Herlev, Glostrup og Albertslund Kommuner.

Beliggenhed Ballerup Kommune ligger i Region Hovedstaden. Kommunen afgrænses af Egedal, Furesø, Herlev, Glostrup og Albertslund Kommuner. Overordnede rammer 1. Vision Ballerup Kommunes motto vi satser på mennesker dækker over kommunens vision frem mod 2020. Ballerup Kommune vil være en sund kommune, hvor det sociale ansvar involverer alle.

Læs mere

Status på omfordeling af midler til styrket Læring og Trivsel i dagtilbud

Status på omfordeling af midler til styrket Læring og Trivsel i dagtilbud HOLBÆK KOMMUNE Dato: 17. november 2016 Sagsnr.: 16/54566 Notat Status på omfordeling af midler til styrket Læring og Trivsel i dagtilbud Byrådet besluttede ved budgetlægningen for 2015 at forøge bevillingen

Læs mere

Økonomisk politik. For Faaborg-Midtfyn Kommune

Økonomisk politik. For Faaborg-Midtfyn Kommune Økonomisk politik For Faaborg-Midtfyn Kommune Udkast pr. 29. november 2016 1 Indledning De offentlige finanser har gennem en årrække været under pres og kommunerne bliver i disse år mødt med fortsatte

Læs mere

Dette notat indeholder en orientering om de overordnede tal for regnskab 2013 for Københavns Kommune.

Dette notat indeholder en orientering om de overordnede tal for regnskab 2013 for Københavns Kommune. KØBENHAVNS KOMMUNE NOTAT Til ØU Dette notat indeholder en orientering om de overordnede tal for regnskab for Københavns Kommune. et forelægges for ØU den 1. april 2014 og for BR den 10. april 2014, hvor

Læs mere

Budgetforslag Bilag 1: Notat til basisbudget 2015

Budgetforslag Bilag 1: Notat til basisbudget 2015 Budgetforslag 2015 2018 Bilag 1: Notat til basisbudget 2015 Økonomiudvalget den 04.08.2014 1 Indledning Ifølge den vedtagne budgetprocedure skal basisbudgettet for 2015 udmeldes på Økonomiudvalgets møde

Læs mere

Bedre velfærd og holdbar økonomi Regeringens kvalitetsreform, 2015-plan og lavere skat på arbejdsindkomst

Bedre velfærd og holdbar økonomi Regeringens kvalitetsreform, 2015-plan og lavere skat på arbejdsindkomst Den 1. august 007 Bedre velfærd og holdbar økonomi Regeringens kvalitetsreform, 015-plan og lavere skat på arbejdsindkomst Regeringen fremlægger i dag tre store, markante og visionære planer for Danmarks

Læs mere

Orientering af byrådskandidater

Orientering af byrådskandidater Orientering af byrådskandidater Økonomi og personale tirsdag den 26. august 2013 Aktuel krise = historisk hårdt tilbageslag 1.800.000 Bruttonationalprodukt, mio.kr. 2005-priser 1.600.000 1.400.000 Aktuel

Læs mere

Regnskab 2014. Økonomi- og Erhvervsudvalgets møde 18. marts 2015

Regnskab 2014. Økonomi- og Erhvervsudvalgets møde 18. marts 2015 Regnskab 2014 Økonomi- og Erhvervsudvalgets møde 18. marts 2015 Regnskab 2014 - Økonomioversigt Forv. Opr. budget regnskab Korr. budget Regnskab mio.kr. (-) angiver indtægt/overskud 2014 30/9 14 2014 2014

Læs mere

Ordbog i Økonomistyring

Ordbog i Økonomistyring Ordbog i Økonomistyring Her kan du læse om de mest anvendte begreber i økonomistyringen i Stevns kommune. Analyse Anlægsbevilling Anlægsbudget Basisbudget Beskatningsgrundlag Bevilling Befolkningsprognose

Læs mere

biblioteker, som ventes etableret i 2013 samt med effektivisering og forbedringer i forhold til informationsformidling både centralt og decentralt.

biblioteker, som ventes etableret i 2013 samt med effektivisering og forbedringer i forhold til informationsformidling både centralt og decentralt. Fokusområder Kulturudvalget gennemfører i 2012 en temadrøftelse på kulturområdet, hvor der er fokus på en række temaområder: - udvikling af biblioteksområdet - evt. etablering af en kulturskole for børn

Læs mere

Uddrag: Aftale om regionernes økonomi for 2014

Uddrag: Aftale om regionernes økonomi for 2014 Regeringen Danske Regioner Uddrag: Aftale om regionernes økonomi for 2014 Nyt kapitel 4. juni 2014 God økonomistyring på sygehusene og opfølgning Som opfølgning på aftalen om regionernes økonomi for 2013

Læs mere

Notat om Region Midtjyllands langfristede gæld og renteudgifter i

Notat om Region Midtjyllands langfristede gæld og renteudgifter i x½ Notat om Midtjyllands langfristede gæld og renteudgifter i 2015-2018 1.1 Indledning Der er en forventning om, at Midtjylland ved indgangen til 2015 vil have en almindelig langfristet gæld på 4,3 mia.

Læs mere

Budgetopfølgning 2/2012

Budgetopfølgning 2/2012 Greve Kommune Direktionen Budgetopfølgning 2/ Samlet notat Greve Kommune Direktionen Budgetopfølgning 2/ 1. Indledning I denne samlede Budgetopfølgning 2 for opgøres den økonomiske status pr. 31. juli,

Læs mere

Bilag 5 Skatteindtægter

Bilag 5 Skatteindtægter Bilag 5 Skatteindtægter 26. marts 2015 Sagsbeh: jtp Sag: 2015/0007766 Dokument: 2 Økonomiafdelingen Opsummering Det nye skøn for skatteindtægter viser samlede mindreindtægter på 78 mio. kr. i 2016 med

Læs mere

Borgermøde om budget 2015 2018. Borgmester Benedikte Kiær Direktør Lars Rich

Borgermøde om budget 2015 2018. Borgmester Benedikte Kiær Direktør Lars Rich Borgermøde om budget 2015 2018 Borgmester Benedikte Kiær Direktør Lars Rich Dagsorden 1. Velkomst og oplæg ved Borgmester Benedikte Kiær 2. Direktør Lars Rich orienterer om budgettet for 2015 2018 og serviceniveauer

Læs mere

17.000 færre offentligt ansatte i 2011

17.000 færre offentligt ansatte i 2011 17.000 færre offentligt ansatte i 2011 Regeringens økonomiske plan skrider med ca. 10 mia. kr. alene i 2010 ifølge en række prognoser som følge af overskridelsen af regeringens målsætning om nulvækst i

Læs mere

Notat. Bilag til indstillingen vedrørende forventet regnskab og tillægsbevilling BA. 1. Resume

Notat. Bilag til indstillingen vedrørende forventet regnskab og tillægsbevilling BA. 1. Resume Notat Bilag til indstillingen Forventet Regnskab og tillægsbevil- Emne: ling - BA Til: Kopi: til: Byrådet Den 21. november 2012 Aarhus Kommune Kultur og Borgerservice Bilag til indstillingen vedrørende

Læs mere

25. februar 2016 FM 2016/25. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger

25. februar 2016 FM 2016/25. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger 25. februar 2016 FM 2016/25 Bemærkninger til forslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Dette forslag skal ses i sammenhæng med 18, stk. 3, nr. 4, i forslaget til Inatsisartutlov om kommunernes og

Læs mere

Økonomi- og aktivitetsopfølgning, pr. februar 2014

Økonomi- og aktivitetsopfølgning, pr. februar 2014 Økonomi- og aktivitetsopfølgning, pr. 2014 Økonomiudvalg og Byråd Økonomisk overblik for Holbæk Kommune Det forventede regnskabsresultatet for 2014 skønnes pr. 28. 2014, at blive et overskud på 77,3 mio.

Læs mere

GOD ØKONOMI STYRING I ESBJERG KOMMUNE

GOD ØKONOMI STYRING I ESBJERG KOMMUNE GOD ØKONOMI STYRING I ESBJERG KOMMUNE 1 5 6 9 8 3 2 0 4 7 1 0243681569832 0 4 7 1 0 2 4 3 6 8 7 0 9 1 5 6 9 8 3 2 0 4 7 1 0 2 4 3 6 8 7 0 9 1 5 6 9 8 3 2 0 4 7 1 0 2 4 3 6 8 7 0 GOD ØKONOMI STYRING I ESBJERG

Læs mere

Økonomisk politik for Aarhus Kommune

Økonomisk politik for Aarhus Kommune Økonomisk politik for Aarhus Kommune Side 1 af 10 Indledning Den økonomiske politik definerer overordnede økonomiske mål og styringsprincipper i Aarhus Kommune. Den økonomiske politik er vedtaget af Byrådet,

Læs mere

Finansieringsudvalgets seminar

Finansieringsudvalgets seminar Finansieringsudvalgets seminar Mandag d. 26. april 2010 Tak fordi vi måtte komme. 1 Mariagerfjord Kommunes analyser: Der er en sammenhæng mellem Geografisk struktur (rejsetid) Økonomiske vilkår (Krevi)

Læs mere

NOTAT: Redegørelse for udviklingen i likviditet 30. august 2012

NOTAT: Redegørelse for udviklingen i likviditet 30. august 2012 Økonomi og Beskæftigelse Økonomi og Analyse Sagsnr. 212290 Brevid. 1521863 Ref. KTH Dir. tlf. 46 31 30 60 kirstenth@roskilde.dk NOTAT: Redegørelse for udviklingen i likviditet 30. august 2012 Hvad udtrykker

Læs mere

Bilag 4. Notat. Valg mellem selvbudgettering og statsgaranti for 2014. 1. Fællesmøde mellem Magistraten og Økonomiudvalget.

Bilag 4. Notat. Valg mellem selvbudgettering og statsgaranti for 2014. 1. Fællesmøde mellem Magistraten og Økonomiudvalget. Bilag 4 Notat Til: Kopi: til: 1. Fællesmøde mellem Magistraten og Økonomiudvalget Byrådets medlemmer Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling Den 12. september 2013 Valg mellem selvbudgettering og statsgaranti

Læs mere

Baggrundsnotat om produktivitet i den offentlige sektor

Baggrundsnotat om produktivitet i den offentlige sektor Baggrundsnotat om produktivitet i den offentlige sektor Måling af produktivitet i den offentlige sektor I Nationalregnskabet er produktivitetsstigningen i den offentlige produktion definitorisk sat lig

Læs mere

Forslag til budget

Forslag til budget ØKONOMI OG STYRING Økonomibilag nr. 6 2016 Dato: 11. august 2016 Tlf. dir.: 4477 2205 E-mail: mbje@balk.dk Kontakt: Mikkel Bo Jensen Forslag til budget 2017-2020 Baggrund Økonomiudvalget vedtog den 15.

Læs mere

Notat om økonomien vedrørende flygtninge

Notat om økonomien vedrørende flygtninge NOTAT Center for Økonomi og Styring Notat om økonomien vedrørende flygtninge Flygtningedebatten fylder meget i medierne i øjeblikket. Med denne debat følger også spørgsmålet om, hvad det kommer til at

Læs mere

FynBus Repræsentantskab. Referat. Fredag den 14. september 2012 kl. 14.00

FynBus Repræsentantskab. Referat. Fredag den 14. september 2012 kl. 14.00 FynBus Repræsentantskab Referat Fredag den 14. september 2012 kl. 14.00 Deltagere:, bestyrelsesformand Torben Andersen, Kerteminde Lars Kristian Pedersen, Assens Kasper Westh, Odense Fraværende Niels Bebe,

Læs mere

Budgetopfølgning i Norddjurs Kommune Dækningsområde: Norddjurs Kommune Gældende fra: 1. januar 2011

Budgetopfølgning i Norddjurs Kommune Dækningsområde: Norddjurs Kommune Gældende fra: 1. januar 2011 Norddjurs Kommune Økonomi- og lønafdelingen Område: Budgetopfølgning i Norddjurs Kommune Dækningsområde: Norddjurs Kommune Gældende fra: 1. januar 2011 Henvisning til Norddjurs Kommune - Principper for

Læs mere

Byrådet, Side 1

Byrådet, Side 1 Byrådet, 06-09-2016 Side 1 2. Åbent punkt - Beslutningssag - 1. behandling af budget 2017-2020 med tilhørende justering af de økonomiske pejlemærker - Sag nr. 16/4131 Sagsgang og sagstype Økonomiudvalget,

Læs mere

Mål og Midler Plan-, natur- og miljøområdet

Mål og Midler Plan-, natur- og miljøområdet Fokusområder På politikområdet Plan, natur og miljø er der følgende fokus i budgetåret 2013: Naturpolitik Byrådets konstitueringsaftale har fastlagt, at der skal udarbejdes en naturpolitik. Politikken

Læs mere