Hovedkonto 8. Balanceforskydninger

Transkript

1 Hovedkonto 8. Balanceforskydninger

2 Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser Hovedkonto 8 indeholder dels årets forskydninger i beholdningen af aktiver og passiver og dels hele finansieringssiden af regnskabet. Under finansieringssiden hører forbrug af likvide aktiver og optagelse af lån, som egentlig må betragtes som finansforskydninger. Denne opdeling er foretaget, for at man kan opgøre finansieringssiden samlet. Der er en snæver sammenhæng mellem finansforskydninger og hovedkonto 9, Balance. Der henvises til afsnittet om hovedkonto 9 for en nærmere beskrivelse af sammenhængen mellem hovedkonto 8 og 9. Der er endvidere en tæt sammenhæng mellem forbruget af likvide aktiver, optagelsen af lån samt udviklingen i renterne på hovedkonto 7. Det skal bemærkes, at indtægter angives med negativt fortegn, mens udgifter angives med et positivt fortegn. 2. Mål for effekt og ydelser 2.1. Overordnede strategi, jf. Aarhus Kommunes Økonomiske Politik og den Finansielle Strategi For kommunens aktiver er den overordnede målsætning, at aktiverne placeres på en sådan måde, at der opnås den størst mulige forventede forrentning under hensyntagen til risici, samtidig med, at der herunder opnås den størst mulige sikkerhed mod tab. Ligeledes skal aktiverne placeres under hensyntagen til etiske retningslinjer. For kommunens passiver er den overordnede målsætning, at minimere finansieringsomkostningerne ved lånoptagelse under hensyntagen til risici, ønsket om budget- og projektsikkerhed og kommunens økonomiske situation generelt. Lånoptagelse medvirker til at sikre tilstrækkelig likviditet. Finansieringen sker dels via generelle tilskud og skatteindtægter på baggrund af de udskrivningsprocenter byrådet vedtager. Hertil kommer optagelse af byrådsvedtagne lån samt kasseforbrug/kassehenlæggelse. 2.2 Delmål og målopfyldelse (effektmål/ydelsesmål) { Delmål: At sikre en optimal finansiering af de af byrådet vedtagne drifts- og anlægsaktiviteter under hensyntagen til at opnå en optimal sammensætning af kommunens aktiver og passiver. Målopfyldelse: Dette overordnede mål er ikke direkte operationaliseret i konkrete delmål. Finansieringen sker dels via optagelse af byrådsvedtagne lån, samt kasseforbrug/kassehenlæggelse. Hertil kommer generelle tilskud og skatteindtægter fastlagt af de udskrivningsprocenter Byrådet vedtager. Disse er nærmere beskrevet under hovedkonto 7. { Delmål: At sikre en fortsat stram styring af kommunens økonomi og en konsolidering af den finansielle egenkapital.

3 Målopfyldelse: Med vedtagelsen af den Økonomiske Politik (2014) blev det besluttet, at Aarhus Kommunes primære økonomiske styringsmål fortsat er måltallet for den finansielle egenkapital ultimo budgetperioden. Måltallet definerer råderummet i den årlige budgetlægning. De seneste års udvikling i den finansielle egenkapital fremgår af følgende tabel Finansiel egenkapital Faldet i den finansielle egenkapital fra 2008 til 2014 skyldes primært høj aktivitet på anlægsområdet i 2010 til Det skal bemærkes, at den finansielle egenkapital er korrigeret for udskudt forbrug indenfor de decentraliserede områder m.v. En nærmere beskrivelse af opgørelsen af den finansielle egenkapital findes i regnskabets generelle bemærkninger, afsnittet om den finansielle balance. 2.3 Delmål og målopfyldelse (effektmål/ydelsesmål) Aarhus Kommune har som overordnet målsætning for likviditeten, at der til enhver tid skal være en samlet likviditet opgjort efter kassekreditreglen på minimum kroner pr. indbygger1, jf. den økonomiske politik. Det gælder både den aktuelle likviditet, og den skønnede likviditet i budgetperioden i henhold til likviditetsprognosen. Dette for at sikre fleksibilitet og handlemuligheder i kommunens samlede økonomi, samt sikre en robusthed i likviditeten overfor uforudsete begivenheder. { Delmål: Dette overordnede mål er ikke operationaliseret i konkrete delmål. Målopfyldelse: Likviditeten ultimo 2014 er på niveau med det forventet. Regnskabsresultatet for 2014 ændrer således ikke på den langsigtede likviditetsprognose. Den samlede vurdering af likviditetssituationen er, at der fortsat forventes en lav likviditet i budgetperioden, samt at udviklingen aktuelt taler for et behov for at have fokus på området. 3. Særlige indsatsområder Der er ikke defineret særlige indsatsområder vedrørende Hovedkonto 8 Balanceforskydninger. 4. Supplerende nøgletal Der er ikke defineret supplerende nøgletal vedrørende Hovedkonto 8 Balanceforskydninger.

4 Ressourcer 5.1 Resumé af regnskab sammenholdt med budget Hovedkonto 8 Finansforskydninger Regnskab Budget Afvigelse mellem budget og regnskab Tillægsbevillinger og omplaceringer Afvigelser i forhold til ajourført budget (1) (2) (3)=(1)-(2) (4) (5)=(3)-(4) kr. - - % - Udgifter ,1% Indtægter ,4% Nettoudgifter i alt ,9% Hovedkonto 8 udviser en samlet nettomindreindtægt på 125 mio. kr. mod en budgetteret nettoindtægt på 845 mio. kr. Der er givet nettomindreindtægtstillægsbevillinger til hovedkontoen på 213 mio. kr. svarende til en ikke-bevilget netto mindreindtægt på 758 mio. kr. I den forbindelse skal der gøres opmærksom på, at et forbrug af kassebeholdningen betragtes som en indtægt, og et afdrag på lån betragtes som en udgift. De regnskabsmæssige posteringer på hovedkonto 8 påvirker Aarhus Kommunes balance i form af forskydninger i de tilhørende aktiver og passiver. Herudover posteres en række interne balancereguleringer direkte på balancen. I relation hertil henvises til de specielle bemærkninger vedrørende hovedkonto 9. Hovedkonto 8 kan netto specificeres i følgende hovedkategorier: Hovedkonto 8 Finansforskydninger Regnskab Budget Afvigelse mellem budget og regnskab Tillægsbevillinger og omplaceringer Afvigelser i forhold til ajourført budget (1) (2) (3)=(1)-(2) (4) (5)=(3)-(4) kr. - - % - Finansieringskontiene: Forbrug af kassebeholdningen ,3% Optagelse af lån ,9% Finansiering i alt ,2% Afdrag på lån ,4% Finansforskydninger ,6% Nettoudgifter i alt ,9% På hovedkonto 8 har der været nettomindreindtægt vedrørende finansieringskontiene (kassehenlæggelse og optagelse af lån) på 147,7 mio. kr. imod en budgetteret nettoindtægt på 897,2 mio. kr. Der er samlet givet nettomindreindtægtsbevilling på 128,1 mio. kr. til kontiene svarende til en ikke-bevilget nettomindreindtægt på 916,8 mio. kr. Vedrørende afdrag på lån er der ikke-bevilgede mindreudgifter på 10,5 mio. kr.

5 Vedrørende finansforskydninger, som generelt ikke budgetteres, fordi de hovedsageligt har karakter af forskydninger mellem årene er der ikke-bevilgede afvigelser svarende til merindtægter på 148,7 mio. kr. Det skal bemærkes, at en udgift vedrørende hovedkonto 8 vil give sig udslag i en styrkelse af Aarhus Kommunes finansielle aktiver, mens en indtægt vil give sig udslag i en reduktion i de finansielle aktiver. Redegørelse for Aarhus kommunes SWAP-aftaler: Aarhus Kommunes samlede langfristede gæld inkl. langfristet gæld vedrørende ældreboliger er ved udgangen af 2014 på mio. kr. Den skattefinansierede andel udgør mio. kr. Aarhus Kommune har lån svarende til i alt mio. kr., hvor der er indgået renteswapaftaler. Det er sket med henblik på at ændre en variabel rente til en fast rente i hele lånets løbetid. Aarhus Kommunes SWAP-aftaler er resumeret i efterfølgende oversigt: SWAP-aftale S S S2012Z85632 S2012Z85635 S2012Z87748 M odparten Kommunekredit Kommunekredit Kommunekredit Kommunekredit Kommunekredit Kontraktens oprindelige hovedstol , , , , ,00 Kontraktens nominelle restgæld pr , , , , ,85 Kontraktens markedsværdi pr , , , , ,72 Kontraktens udløbstidspunkt Renteforhold Variabel til fast rente Variabel til fast rente Variabel til fast rente Variabel til fast rente Variabel til fast rente 5.2 Redegørelse for ikke-bevilgede afvigelser Betragtes finansieringskontiene brutto har der været ikke-bevilgede merudgifter vedrørende kassebeholdningen i form af et mindreforbrug af kassen på 59 mio. kr. Dette skyldes dels finansforskydninger, som mellemregninger mellem årene, kortfristet gæld og kassehenlagte indtægter der vedrører Kortfristet gæld, skal enten tilbagebetales eller er en konsekvens af konteringsreglerne i forhold til bogføring i mellem årene. Herudover skal det bemærkes, at kassekontoen også fungerer som modpost for samtlige øvrige konti i Aarhus Kommune. Ikke-bevilgede afvigelser vil derfor modsvares af tilsvarende ikkebevilgede afvigelser på kassekontoen. Hertil kommer, at kortsigtede likviditetsforskydninger kan påvirke kassekontoen i væsentligt omfang. Vedrørende optagelse af lån har der ift. det ajourførte budget været mindrelåneoptag på 632,3 mio. kr. Vedrørende låneoptagelse af lånerammen for 2014 der i henhold til bekendtgørelsen om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier mv. ekskl. ældreboliger er opgjort til i alt 649,7 mio. kr. I forbindelse med forventet regnskab var forventningen en lidt højere låneramme på cirka 792 mio. kr., hvilket afspejler den høje afvigelse i forhold til ajourført budget. Hertil skal det endvidere bemærkes, at selve låneoptagelsen først sker når den endelige låneramme bliver opgjort og derfor først kommer med i forbindelse med regnskab Generelt gælder om finansforskydningerne, at de kan udvise store ikke-budgetterede udsving. Det skyldes, at de i stor udstrækning anvendes til mellemregningsformål - herunder som nævnt mellem regnskabsårene. Det er uforudsigeligt, hvor stor en del af et regnskabsårs nettoudgifter der f. eks. først vil komme til betaling efter den 31. december i regnskabsåret. De væsentligste afvigelser under finansforskydninger vedrører diverse mellemregninger og vil typisk følges af tilsvarende men modsatrettede afvigelser i det efterfølgende regnskabsår. Der skal derfor ikke knyttes yderligere bemærkninger til disse afvigelser.

6 De væsentligste ikke-bevilgede afvigelser, som ikke har mellemregningskarakter vedrører langfristede tilgodehavender. Her har der været nettomindreudgifter på 192 mio. kr. Baggrunden herfor er hovedsagelig: Mindreindtægt vedrørende Pantebreve (grundsalg) på 2,7 mio. kr. Merudgift ift. udlån til beboerindskud på 3,0 mio. kr. Mindreudgifter vedrørende pensionisters henstand af ejendomsskat på 63,9 mio. kr. Mindreindtægt vedrørende frigivelse af deponering på 290,4 mio. kr. 5.3 Redegørelse for væsentlige tillægsbevillinger Generelt skal bemærkes, at tillægsbevillingernes finansiering afbalanceres over kassen. Som følge heraf har der været en tillægsbevilget kassehenlæggelse på 266,7 mio. kr. i Hertil har der været en tillægsbevilling på meroptagelse af lån vedrørende lånerammen for 2014 på i alt 91,6 mio. kr. Ud over nævnte tillægsbevilling vedrørende lån er der givet følgende væsentlige tillægsbevillinger til hovedkonto 8 i 2014: Merindtægt på 12,4 mio. kr. idet at Alexander inst. har indfriet deres lån til Aarhus Kommune Hertil kan nævnes at der i kassehenlæggelsen ligger en reducering af deponeringen på 438,4 mio. kr. vedrørende for meget hjemtaget lånefinansiering vedrørende Man har valgt at deponerineng opretholdelse i henhold til reglerne i lånebekendtgørelsen, idet der på grund af det lave renteniveau låneoptages den fulde låneramme for 2014, frem for at reducere deponeringen med en andel af lånerammen. Optagelse sker først i marts måned og medtages derfor først i regnskab Dette skyldes at opgørelsen af lånerammen først kan ske efter der er lukket for bogføring.