Udgivet af: Egnshistorisk Forening for Sydthy

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Udgivet af: Egnshistorisk Forening for Sydthy"

Transkript

1 SYDTHY ÅRBOG

2 Udgivet af: Egnshistorisk Forening for Sydthy Redaktionsudvalg: Eigil T. Andersen, Ullerupvej 5, 7760 Hurup, tlf Poul Martin Kjær, Valmuevej 3, 7755 Bedsted Thy, tlf Ruth Thinggaard, Klostergade 34, 7770 Vestervig, tlf Thomas Norskov Kristensen, Lokalhistorisk Arkiv for Thisted Kommune, tlf Britta Nielsen, Kærmindevej 3, 7770 Vestervig, tlf Egnshistorisk Forening for Sydthy (se side 132) EAN ISSN Forsidemotiv: Dommergaarden ved Vestervig Maleri af Peter Bolt Bagsidemotiv: Parti fra Agger Maleri af Karen Rømer Frost Bogens typografiske tilrettelægning, sats, tryk og reproduktioner er udført af Dantryk A/S Skriften er 10,6 punkt Garamond Omslaget er Antik Cover og papiret Profi Silk 115 gr. Indbinding er udført af Centrum-gf 2

3 SYDTHY ÅRBOG 2011 Udgivet af Egnshistorisk Forening for Sydthy 3

4 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord Redaktionen... 5 En borgmester ser tilbage Niels Peter Kaastrup Hansen... 6 Causeri over Hurups udvikling Christian Baun En central i Thy H. C. Eriksen/Carel Larson Dreng i 1950ernes Agger Hans E. Nørgaard Strandinger og redningsvæsen langs Thykysten Mads Kinch Clemmensen Dommergaarden i Vestervig Ruth Thinggaard Fangen i celle nr. 11 Ruth Thinggaard En tømrer fra Thy med udlængsel Britta Nielsen Oplevelser fra barndommen i Bedsted Finn Christian Jensen Besøg på Tandrup Svend Sørensen Doveroddeminder 5. del Svend Erik Sund Laursen Pionererne på Bubbel Mark Ruth Thinggaard Thy, mit ferieeventyr Emil Larsen Trolden fra Bedsted, Fyrspillene i Sydthy Kaj Nissen Sommerudflugten 2011 til Voergaard i Vendsyssel Asbjørn Hansen Museets nye mand i nyere tid Michael Riber Jørgensen Fra Museets arbejdsmark Jytte Nielsen Sydthy Egnshistorisk Forening Eigil Thusgaard Andersen Dagbog fra Lyngby Christian Madsen Nielsen ( ) Kontakt til foreningen

5 Det er naturligvis i foreningens interesse, og dens opgave, at der også i denne årgang af Årbogen er søgt samlet stof fra alle hjørner af sognene. Bogen er ikke en bestilt opgave, ved en enkelt forfatter, men som altid et kollektivt barn af lokale mennesker og udensogns danskere med hang til Sydthys egnshistorie. Det har ikke været svært at leve op til opgaven. De fleste indkomne fortællinger er optaget i bogen, alle skrevet af mennesker med en interesse i at yde deres bidrag til at levendegøre egne oplevelser, fortællinger og livsforløb. Så godt at bogens indhold for en stund, forhåbentligt kan få læseren til at glemme dette års annus horribilis, hvis der ellers har været et sådant. På årbogens forside ses et billede af Dommergaarden ved Vestervig. Billedet er malet af Peter Bolt Larsen, hvis streg ikke er ukendt i foreningens årbøger. En fyldestgørende omtale af kunstneren findes i forordet til Sydthy Årbog Bagsiden er hentet fra et maleri fra Agger, malet af kunstneren Karen Rømer Frost. Hun malede billedet i Motivet er set ind imellem det nuværende Vesterhavsvej 21 og 23, Forord mod nordøst. Maleriet har for en periode opholdt sig væk fra Agger, men blev opkøbt på auktion og er nu i privat eje og tilbage i Agger. Emnerne spænder vidt, fra glæden ved som københavnerdreng at have tilbragt glade feriedage i Thy, oplevelsen ved at være barn i Bedsted, datidens Matador-tilværelse ved etaten i Vestervig, tømreren fra Thy som ønskede albuerum, Hurup boerne som kom for at blive og ikke for at vige, livet som dreng i 50ernes Agger, familien Larssons forunderlig kunstnerog centraltilværelse, dramatiske strandinger på Thykysten, 6. årgang af dagbogen fra Lyngby, en af vejene til Sydthy Kommunes borgmesterstol, barndomsminder fra Doverodde, museernes liv iblandt os, en løftet flig af Tandrups historie, Fyrspillet med dets dramatiske trolderier og sidst men ikke mindst, fangen i celle nr. 11 som verdsliggjorde sin taknemlighed for opholdet. Denne, foreningens 27. årbog, klæ r de forgangne 26. Dens mange forfattere føjer hermed endnu en brik til egnens historie. Redaktionen 5

6 En borgmester ser tilbage Af Niels Peter Kaastrup Hansen, Bedsted Jeg så dagens lys mellem de to verdenskrige, nærmere bestemt i 1937 og voksede op på en gård i Ørum Sogn, som mine forældre havde købt i Det var samme år som børskrakket på Wall Street og den internationale økonomiske krise, der de efterfølgende år trak sine tragiske spor også i Danmark. Det prægede for altid mine forældre. Det var dog ikke noget, jeg som barn bed mærke i. Nej, det første jeg husker, var krigens tid. I mit hjem led vi, i modsætning til så mange millioner mennesker, ingen nød, tværtimod var det en tid, hvor afsætningen var nem, priserne (forstod jeg mange år senere på min far) var gode, og udgifterne var små. I det daglige var det indtil krigens sidste år rationeringssystemet, der gjorde størst indtryk. Knapheden på f.eks. sukker, kaffe, chokolade, tobak og tekstiler fyldte meget og førte til stor idérigdom, selvom jeg forstod, at det sjældent kom nær de ægte varer. Udover rationeringen er det, jeg særligt husker, at tyskerne overtog Ørum skole, hvor mine ældre søstre gik, til indkvartering. Ikke mindst at vores flotte Ford, efter i nogen tid at have været klodset op i garagen, med naboens hjælp blev skilt ad, så den øverste del af bilen blev sat oven på jumpen. Så var det jo muligt at sidde i tørvejr, når det regnede. Jeg husker særligt fra de sidste krigsår, at der ofte kom engelske flyvemaskiner hen over området. De fløj så lavt, at det hele rystede længe før og efter de passerede, og så var der ofte så mange, at det var umuligt at tælle dem. Hvor de fløj hen, ved jeg ikke, men de kom altid ude fra havet og fløj mod nord/øst. Det var også på den tid, at flygtningene begyndte at komme. Jeg husker, at der i mange måneder var en ældre soldat, der kørte foran flokken. Jeg husker, at soldaten hed Hermann. Hver dag kørte han bagage og varer fra Bedsted til Lyngby. Hermann talte dansk, og hvis vi var ved vejen, holdt han altid og snakkede. Han var selv landmand i Tyskland, havde en familie og på samtalerne, jeg hørte, var hans bekymring og tanker hos familien, og de farer de stod i. Jeg glemmer aldrig synet af alle de mennesker, der fortabte kom gående fra stationen i Bedsted til Svankjær en tur på 10 km. Det var et sørgeligt syn. Jeg husker, at jeg ofte tænkte Bare Hitler kunne dø. Jeg havde den opfattelse, at han var årsag til alt ondt, men desværre blev det onde i verden ikke udryddet med ham. Jeg husker, de sidste krigsuger som meget uhyggelige og skræmmende. Den 4. maj 1945 husker jeg meget tydeligt. Der kom en mand ind i gården på cykel om eftermiddagen. Han sagde, at vi skulle lytte til radioen om aftenen. Det gjorde hele husstanden med stor spænding og ængstelse. Før radiotransmissionen sad jeg på min mors knæ og lyttede, mens mine forældre talte om, at hvis de allierede begyndte at bombe fæstningsanlæggene langs havet, eller der blev landgang, så skulle vi løbe ud i kartoffelkælderen. Vi havde ikke som mange andre noget beskyttelsesrum. Da freden så på forunderligvis blev forkyndt via BBC fra London om aftenen den 4. maj, var det en stor forløsning. Mine forældres reaktion, lettelsen og taknemligheden over at være skånet for krigens gru står stadig tydelig på min nethinde. Jeg var lige begyndt at gå i Ørum skole, da krigen sluttede. Jeg kan huske, at vores lærer Bundgård hængte et kort over Europa op. Så udpegede han Estland, Letland og Litauen, samt Østpreussen og fortalte, at det var netop fra de områder, mange af flytningerne kom fra. Lærer Bundgaard indprentede også mange gange for os, at vi aldrig måtte glemme, at mens vi med befrielsen fik vores frihed som folk og nation tilbage, så var der ingen af borgerne i de lande, der kunne nyde samme frihed. Hvor 6

7 sandt det var, oplevede jeg små 50 år senere, da jeg over flere gange som borgmester i Sydthy modtog gæster eller var gæst hos vore venskabskommuner i de baltiske lande. Da jeg blev nogle år ældre, gik det op for mig, at Hitler var blevet valgt i Tyskland på demokratisk vis. Jeg undrede mig over, hvordan det tyske folk havde ladet sig forføre, men jeg tror, det påvirkede mig på den måde, at jeg altid siden har følt, at vi har et stort ansvar som samfundsborgere og vælgere. Vi kan ikke bare overlade ansvaret til andre. Vi har en pligt til at tage aktiv del i samfundet, at yde som forudsætning for at kunne nyde. Mine ungdomsdrømme gik vist en tid i andre retninger end at forsætte slægters tradition med at blive landmænd, men godt igennem konfirmationen startede jeg med at komme ud at tjene på en af nabogårdene, og så trådte jeg ind i ungdommen og voksenlivet i slægtens fodspor. Det var en tid præget af mekanisering af landbruget og vores temmelig ukritiske tro på kunstgødning og kemikaliernes lyksaligheder. I et tilbageblik kan det forekomme som en art overmod, der tilsidesatte århundreders læring, og for en tid tippede den vigtige, men hårfine balance, der må herske mellem menneske, dyr og natur. Jeg gjorde en længere pause fra landbruget, mens jeg aftjente min værnepligt ved militærpolitiet på Aalborg Flyvestation. Det gjorde jeg i 1956/57, mens den kolde krig gik igennem en af sine mest spændingsfyldte perioder. Dels knuste russerne jo opstanden i Ungarn i 1956, og dels satte russerne trumf på ved at sende Sputnik i kredsløb om jorden i Jeg gjorde også en afstikker til Haslev Højskole. For mig var det et fantastisk ophold, hvor der blev skabt venskaber for livet. Mødet med højskoleånden, tankerne bag andelsbevægelsen, vores rige tradition for foreningslivet satte sig blivende spor. Og så gjorde forstander og senere biskop, Henning Christiansen, et særligt indtryk på det, man vist kalder dannelsen. Jeg vendte tilbage til fødeegnen og landbruget, men selvom jeg ynder at fortælle om, hvor arbejdsomme vi var, så blev der også plads til at være aktiv i KFUM, gå til ungdomsgilder og spille fodbold. Fodboldbanen var vi en flok raske unge mænd, der anlagde, og det var også de første mange år frivillige kræfter, der holdt banen og anlægget ved Habæk. Senere hen tog jeg en tørn som træner og formand både i KFUM idræt og i det civile KFUM. I 1962 var jeg også blevet gift med Inga, som jeg fik lov at dele tilværelsen med i 35 år, indtil hun tabte mange års kamp mod kræftsygdommen, uden bitterhed og med taknemmelighed for det, hun var blevet givet. Vi bosatte os i Bedsted, da vi købte Østergård i Hunskjær. Der oplevede jeg sammen med Inga og vores 4 drenge, alle de bedste træk ved landbokulturen nemlig godt naboskab, arbejdsfællesskab og venskab, men jeg må også konstatere, at udviklingen har været nådesløs. Niels Peter Kaastrup Hansen, byrådsmedlem for Venstre og borgmester i Sydthy Kommune i perioderne og

8 Hvor der for 40 år siden var 20 familier, der ernærede sig på gårdene omkring, er der i dag 3-4. Min livsantagelse om, at vi skal bidrage og tage ansvar for de sammenhænge, vi indgår i, førte mig igennem årene ind i mange forskellige bestyrelser. Naturligvis dem, der hørte andelsbevægelsen til, men også foreningsbestyrelser, skolebestyrelse og menighedsråd. Det lå dog ikke i min opdragelse, at jeg også skulle blive aktiv i politik. Men en mand som Poul Hartling og nogle af de samtidige landspolitikere vakte min politiske bevidsthed. Det betød, at jeg lod mig overtale til at stille op til kommunalbestyrelsesvalget i Det endte med, at jeg blev valgt og dermed medlem af kommunalbestyrelsen i Sydthy Kommune, noget jeg var uafbrudt i 24 år, heraf de 8 år som borgmester. Da jeg blev medlem af kommunalbestyrelsen i 1978 og så den store udvikling, der var sket fra kommunalreformen i 1970, tænkte jeg, at nu behøvede vi ikke at udvide den første tid. Det kom unægtelig til at gå helt anderledes. Der kom døgndækning i ældreplejen, bygning af nye plejehjem, skoler, børnehaver, haller og fodboldbaner. I det hele taget var det en tid, hvor det offentlige hele tiden fik eller påtog sig en lind strøm af nye opgaver. Det var altid mit udgangspunkt, når vi skulle lægge det kommunale budget, at det ikke kunne være helt galt, hvis vi kunne fastholde budgettet uændret næste år med samme udgifter og med pris og lønstigning indarbejdet. Det kunne vi desværre aldrig, for når budgetforslagene var talt sammen, var der altid en udvidelse på 20 millioner kr. Det havde vi ikke råd til, så der måtte fjernes omkring de 10 millioner kr. Derfor blev der igen og igen talt om de evindelige nedskæringer, men hvis vi ser på de faktiske forhold, så har der hvert år været udvidelser. Når vi derfor taler om nedskæringer, er det vigtigt at tænke i forhold til hvad? Jeg har ofte følt, at der var langt mellem det, vi kræver af det offentlige, og det, vi er villige til at yde. Måske på grund af alderen, føler jeg også nogle gange, at sammenhængskraften og fællesskabsfølelsen i vores samfund er faldende. Jeg kan huske, at når jeg prøvede at få en diskussion om netop den udfordring, at vi gerne kræver ind, men er mere karrig med at yde og betale, så var det første spørgsmål altid, hvorfor gør du ikke lige som Peter Brixtofte. Men det forstummede da på et tidspunkt! De første år, jeg sad i kommunalbestyrelsen, var der som beskrevet tale om stor vækst i de kommunale aktiviteter, men der var også stor byggeaktivitet. Der blev bygget omkring 75 parcelhuse om året i Sydthy, men så steg renten til 20%, og pludselig gik alt i stå. De mest markante sager, der ud over den økonomiske situation fyldte den politiske dagsorden i Sydthy i disse år, var nok kloakplanen og så problemerne som følge af hotelbyggeri ved Krik Vig. Jeg mener også i dag, at der kom de rigtige og gode løsninger på begge dele. Første januar 1990 startede jeg min første periode som borgmester i Sydthy. Det var en stor udfordring at håndtere de udfordringer, der kom, men også en stor glæde fra den post at arbejde med at udstikke rammerne og linjerne for kommunens videre udvikling. Jeg følte mig nogle gange udfordret af mine kun 7. års skolegang, især manglen på sproglige færdigheder på tysk og engelsk oplevede jeg som en begrænsning. For netop i disse fantastiske år efter østblokkens kollaps og Berlinmurens fald i 1989 var verden for en tid mere åben, og troen på en bedre fælles fremtid på tværs af grænserne var stærk. Det siges ofte, at der er koldt på toppen. Det er nu ikke sådan, jeg mindes det. Politik er jo en kamp om indflydelse, og nogle gange er der andre, der har alliancer, som man ikke lige er en del af. Min erfaring er nu, at der opnås mest ved at holde ord, være troværdig og søge samarbejdet. Det påvirkede arbejdet i kommunalbestyrelsen i alle årene, at der var tilbagegang i befolkningstallet. Vi kunne være uenige om mange ting i kommunalbestyrelsen, men vi var altid enige om at gøre, hvad vi kunne, for at skaffe nye arbejdspladser. Det er da også en glæde for mig at se, den udvikling der har været med de mange fabrikker, der er etableret og vokset. Mens halvfjerdserne var præget af høj øko- 8

9 Ved»Bibliotekets dag«blev Dagny Damsgaard og Herluf Andersen udnævnt til æreslånere. Borgmester Kaastrup Hansen overrækker en blomstergave, ca nomisk aktivitet, så blev firserne præget af kampen mod arbejdsløshed. I halvfemserne påvirkede de store omvæltninger ude i Europa i høj grad også Sydthy. Berlinmuren faldt sidst i Sovjetunionen gik i opløsning i Det var en udvikling, vi aldrig kunne have forestillet os, men desværre kom der også en række borgerkrige, som skabte mange flygtninge. En overgang havde vi 33 forskellige nationaliteter boende i Sydthy. Vi havde mange flygtninge boende, først i Tåbel og senere i Morup Mølle, hvor der var næsten 200 mennesker stuvet sammen. Jeg mindes et besøg på Morup Mølle Kro, hvor jeg havde en rigtig dygtig tolk med, så jeg havde lejlighed til at høre, hvad nogle få af flygtningene havde oplevet. Det var grusomme ting, der sætter store spor i resten af deres liv. Jeg fik en særlig relation til Estland, efter jeg i august 1991 fik besøg af Rain Kadakas fra Pernu i Estland. Rain var direktør for et stort byggeselskab, og han var i Tyskland i de dage, der var et kupforsøg i Sovjetunionen. Under kupforsøget mod Gorbatjov fik Rain et tip om, at han skulle blive i udlandet, for han var på en liste over de personer, der skulle likvideres. Heldigvis lykkedes kupforsøget ikke. Sovjet gik i opløsning, og de baltiske lande blev selvstændige igen. Rain Kadakas inviterede mig som borgmester sammen med nogle fra erhvervslivet på besøg i en uge, og det blev besluttet i kommunalbestyrelsen, at kommunen skulle tage mod indbydelsen samt gøre gengæld. For mig blev det en meget stor, men også chokerende oplevelse. Jeg havde aldrig forestillet mig noget så forsømt og nedslidt. Esterne hungrede i disse første år i frihed efter kontakt med vestlige lande. Danmark stod af historiske årsager højt på listen. Hovedstaden Tallinn, som egentlig betyder danskerby, og så er det jo der, vi ifølge sagnet fik Dannebrog i Det var især landbruget her i Sydthy, der havde mere end en mellemfolkelig kontakt til esterne. Der var således en del praktikanter fra en landbrugsskole derovre. Mange af esterne havde lidt meget, da Rusland efter 2. verdenskrig indlemmede de baltiske lande i Sovjetunionen. De startede med at sende op mod estere til Sibirien, og et tilsvarende antal russere blev sendt til Estland. Jeg holdt ved en lejlighed en tale og nævnte de erindringer, jeg havde fra barnsben med flygtninge fra de baltiske lande. Jeg ved ikke, om det var særlig hensynsfuldt eller godt, for mange af tilhørerne blev dybt berørt af det. En del havde selv oplevet så meget, mange havde været med deres forældre i Sibirien. En mand fortalte mig, at grunden til han sammen med sin familie var blevet sendt til Sibirien, var, at hans far var formand for idrætsforeningen. Russerne ønskede ganske enkelt at fjerne alle, der havde erfaring med bestyrelsesarbejde, så mulighederne for at organisere modstand derved blev knust. Skæbnens ugunst eller gunst var vi også nogle, der oplevede, da jeg sammen med en delega- 9

10 tion fra Landboforeningen i 1994 var i Estland. Vi sejlede hjem med Estonia, der bare to måneder efter sank og 900 druknede. I Sydthy havde vi jævnligt besøg af folk fra andre lande, og jeg havde ofte lejlighed til at vise dem rundt i kommunen. Det var først der, det for alvor gik op for mig, hvor særlig og smuk vores egn er. Der er så mange dejlige steder i Sydthy, og jeg tror ikke, vi lægger så meget mærke til det, når vi går i det hver dag. I mine år i kommunalbestyrelsen og borgmesterstolen havde jeg også glæden ved at deltage i de mange markeringer af fordums bedrifter. Lad mig bare nævne nogle få: jernbanen, fyret, plantagerne Hvidbjerg Vesten Å, Rønheden og Ashøje. Det minder os om, hvad vore forfædre har udrettet. Her tænker jeg særlig på, at i den sidste del af 1800-tallet efter tabet af Sønderjylland, er det helt utroligt, hvad de fik udrettet. Jeg glæder mig også over, hvad der kom op at stå i kommunen i de år. Jeg glæder mig over Heltborg Museum, Limfjordscenteret i Doverodde, gågaden i Hurup og det meget smukke svømmebad, bare for at nævne nogle. Når jeg, som her på disse sider lader tankerne dvæle ved tiden som borgmester i Sydthy, så er det glæden ved det daglige arbejde med at drive en meget stor virksomhed til glæde og gavn for borgerne, der fylder. Jeg synes både befolkningen og kollegaerne var gode og fair over for mig i de otte år, jeg var borgmester. Jeg vil især fremhæve, at jeg var meget glad for at arbejde sammen med kommunens mange dygtige, loyale og samvittighedsfulde medarbejdere. De offentlige ansatte står tit for skud, og her synes jeg især, at pressen i stigende omfang misbruger deres rolle som den 4. statsmagt. Der er en talemåde, der siger: Hvis 98% lykkes, fylder det 2% i pressen, og de 2%, som ikke lykkes, fylder 98%. Pressen søger efter min opfattelse mere og mere sjældent forklaringer eller det at give et reelt billede. I højere omfang forsøges det at sætte problemerne på spidsen og øge modsætningerne. Det tror jeg ikke bidrager positivt til demokratiets fortsatte udvikling. Det siges, at når erindringen arbejder, smuldrer sandheden, og der er måske noget om det, men det er nu sådan, jeg husker det. Der har været skuffelser undervejs, men de gode minder er så absolut i meget stort overtal. Jeg synes, at forholdene var langt bedre i Sydthy i 2006, da kommunen blev nedlagt, end da kommunen blev etableret i Den tidligere Heltborg Skole er ofte blevet betegnet, som Danmarks smukkest beliggende skole, og det var disse lokaler, som Heltborg Museum overtog 10

11 Causeri over Hurups udvikling Af Christian Baun, Hurup Fredag den 25. marts 2011 afholdt biblioteket en fortællecafé - Cafeén var en del af Ordkraft, som var et møde mellem forfattere, formidlere og læsere på Nordkraft i Aalborg nogle dage i marts måned. Alle stole, til sidste plads, var besat i læsesalen da Carsten Klitø, Boddum, Signe Enevoldsen, Svankjær, Annette Sohn, Heltborg, Christian Baun, Hurup, Uggi Larsen, Ves tervig, og Hans E. Nørgaard, Agger, fortalte historier til eftertanke, og salen morede sig over anekdoter om markante personligheder fra egnen og muntre historier om fortællernes egne liv. Det var en succes, som biblioteket agter at gentage. Biblioteket På opfordring i forbindelse med et indlæg på Hurup Bibliotek ved Fortællecafeen vil jeg skrive lidt ud fra mine stikord. Efter den almindelige opfattelse er Hurup en ny by, men da der skulle bygges en ny skole sidst i 1960erne fandt man i en såkaldt byhøj 36 tomter, som var fra romersk jernalder ca år før Kristi fødsel. Så der var altså en tidlig bosætning i Hurup, men det var tilsyneladende fattige folk, for man fandt kun èn jernspydspids og lidt potteskår. Inden Landstinget i ca vedtog, at den vestjyske jernbane skulle forlænges fra Struer til Thisted, var der kun ganske få huse og kun lige nogle stier i heden i retningen øst-vest og nordsyd som krydsedes, og bækken fra Ashøje løb ned, der hvor Bredgade nu ligger. Et trafikalt knudepunkt kunne man vel ikke ligefrem kalde det. Det var i første omgang meningen, at banen skulle gå over Vestervig, som jo var et rigtigt bysamfund, men der skete brud i forhandlingerne med det daværende sogneråd med sagfører Abildhauge i spidsen. Striden stod så vidt jeg ved om økonomisk deltagelse ved opførelsen af en stationsbygning. Afslaget på dette kom vist som en lettelse for planlæggerne, idet man slap for at skulle op over bakkerne nede fra draget, som ville være svære at forcere for den tids lokomotiver. Den 20. april 1882 blev jernbanen indviet med masser af festivitas, og de prominente personer skulle selvfølgelig med på turen til Thisted, bl. a. min oldemor og oldefar. Han var mangeårig sognefoged og aktiv i lokalsamfundet. De var et par kraftige gårdmandsfolk, og da min oldemor skulle prøve at komme ind i toget sad hun fast, men de fik hende vrikket løs og kantet ind, så hun fik også turen med. Hurup Kro, det senere Hurup Missionshotel og nuværende Hotel Thinggaard, var blevet bygget lige overfor stationsbygningen af Johs. Nyboe, Koldby. Dermed blev året 1882 starten på et rigtigt bysamfund, som startede med en halv snes fremsynede håndværkere, der nedsatte sig i små huse. Konkurrencen fra de omkringliggende stationsbyer var hård, men deres slagord skulle have været: vi er kommet for at blive, ikke for at vige. De var fattige og nøjsomme bl. a. stangede de ål i lergraven, der hvor Ydes Boligmontering nu ligger, som min oldefar Anders Dahlgaard Baun i 1889 solgte til Gæstehjem, senere Hurup Hotel. Det var også det år, Hurup Håndværker- og Borgerforening stiftedes, som derefter var initiativtager til en mængde aktiviteter til gavn for Hurup. Der blev sagt, at sognet var så fattigt, at det hverken kunne føde præst eller degn. Milepæle i Hurups historie 1891 startede Hurup Brugsforening med detailhandel og grovvarer. Jeg husker fra min barndom for 60 år siden de fantastiske juleudstillinger, den havde. 11

12 1892 etablerede Læge Henrik Kjær sig i Bredgade stiftedes Thylands Bank, der hvor Danske Bank ligger nu. Min oldefar var med i den første bestyrelse startede man Hurup Private Mellemog Realskole, som i 1916 blev overtaget af Ingvard Hansen. Han var efter min mening en stor personlighed og ledede med fast og sparsommelig hånd på trods af, at det ikke altid var lige nemt at skaffe kvalificerede lærere blev Andelsmejeriet Frem etableret i Nørregade, og det blev hurtigt en efter forholdene stor arbejdsplads kom Hurup Jernstøberi til, hvor der også fremstilledes møller, som solgtes over hele landet stiftedes Hurup Idrætsforening så Hurup Kommuneskole dagens lys. Det var den åbne bæk fra Ashøje, der var skoleskel, børn nord for bækken gik i Hurup Skole, og børn syd for bækken skulle gå i Refs Forskole. På grund af uenighed om skoleskellet dannedes en friskole på gården Aldershvile på Kirkevej kom Hurup Apotek blev der etableret fælles vandværk, der blev bygget posthus, og det første closet i Thy kom i brug opstod Thylands Avis, som blev og stadig er en livsnerve for handelen i Sydthy blev der taget initiativ til Thys første dieseldrevne elektricitetsværk kom politistationen til byggede man Teknisk Skole i Søndergade, som i dag er bibliotek. Så kom der en lidt stille periode på 10 år, men så blev Sydthy Svineslagteri stiftet d med start d og blev hurtigt byens største arbejdsplads var også året, hvor det første svømmebassin i Thy blev indviet. Det lå i Nygade, der hvor Y-Mens Club nu har til huse blev Teknisk Skole udvidet til også at omfatte handelsskole startede Carl Thøgersen madrasproduk- Bredgade i Hurup før gågaden blev etableret 12

13 To af byens hædersmænd. Sagfører N. O. Lyngs overrækker på vegne af Hurup Håndværker- og Borgerforening prisen som»årets Møller«til fabrikant Johannes Klausen i 1973 tion, som senere markedsførtes som HUMA og blev en betydelig arbejdsplads etablerede skotøjshandler N. K. Pedersen fabrik først i Bredgade bag butikken, og senere byggede han fabrik på Grønnevej. Under krigen var pengene små, snakken gik på, hvis der kom en tikroneseddel til byen, ville den inden aften ende i kassen hos Bette Bach, som var byens driftige isenkræmmer med et meget alsidigt udvalg efter datidens forhold. Under krigen og nogen tid efter var det lidt småt med større initiativer, men i 1958 gik man i gang med at grave rør ned til Thys første fjernvarmeanlæg startedes Hurup Cykel Ring den første cykelklub i Thy blev der bygget en fin ny kommuneskole og svømmehal. Hurup Hallen blev bygget med frivillig arbejdskraft, og byggeudgifterne var ca.1,3 mill. kr. Hurup Handelsstandsforening blev udskilt fra Hurup Håndværker- og Borgerforening. Undertegnede kom tilbage til Hurup i 1968 efter at have boet i Vodskov og Sorø og åbnede vores 40 m² butik med herre- og drengetøj. Byen skulle også gerne markere sig ved hovedvejen, derfor blev det besluttet, at der skulle der stå et kunstværk. Man valgte Kunstneren Erik Nyholm, hvis hovedværk det er. Søjlen blev indviet i Der er faktisk også bygget to ridehaller ved frivillig arbejdskraft, selv om der var meget kraftig politisk modstand. I mange år var der om vinteren (dengang vi havde sne) opsat et skitræk på Ashøje til stor fornøjelse for børn og voksne. Det var et af de første i Danmark. Gågaden blev til i 1990 i forbindelse med nedlæggelse af nyt kloaksystem, det blev faktisk den første gågade i Danmark i så lille en by. I dag grundlaget for de mange handelsaktiviteter, men den kostede også dels mange penge og 5 års forarbejde. I de senere år har vi virkelig fået store fabrik- 13

14 ker i byen, og styrken ved dem er, som jeg ser det, at de er startet i det små af lokale seriøse folk. Senest er den nye svømmehal med wellness kommet til. Golfbanen blev indviet i 2009 med 18 huller, også et stort projekt efter Hurups størrelse. Den krævede 6 års forarbejde, hvilket bekræfter min opfattelse og erfaring af, at for Hurups borgere er der ingenting, der ikke kan lade sig gøre. Vi går i gang og er stadig nybyggere på mange fronter. Derfor ser jeg også positivt på fremtiden, for den gamle mentalitet blomstrer, og kunder og opland er loyale over for Hurup og Sydthy. Jeg vil runde denne hurtige gennemgang af noget af Hurups historie af med landbrugskonsulent Jens Foldagers vise ord og undskylde, hvis der er noget, jeg har overset. En by er kun, hvad borgerne gør den til. Ja, kun hvad de har evne, og ideer til, så hvis du har evner, lidt tid og lyst, så kom under fanerne, og tag en dyst, der vil altid være problemer nok, som kan løses af den rigtige flok, hold optimismen oppe, det må man aldrig forledes til at droppe. Cykelløb i Hurups gader, 1960, arrangeret af Hurup Cykelring 14

15 En central i Thy Gengivet efter et tidsskrift fra Jydsk Telefon, år 1969 Af H. C. Eriksen, tidl. redaktør. Der er mange muligheder for gøremål, når man er centralbestyrer. Centralen skal passes, javel, men nu de lange nattetimer, hvor der ind imellem kan være en halv time eller mere mellem opkaldene. Disse pauser kan bruges til alle ting, som tåler afbrydelser. Dermed være også sagt, at de ikke er særlig velegnede til at sove i, pauserne. Den ideelle centralbestyrer må faktisk være vågen om dagen, og være vaks om natten. Med den fordeling sker der en større udnyttelse af døgnets timer, end de fleste af os andre er vant til. Det har tit været en gåde for mig, hvornår en centralbestyrer egentlig får stunder til at sove. Endnu har jeg ikke haft mod til at stille spørgsmålet til nogen centralbestyrer, og da slet ikke til Robert Larson heroppe i Hurup Thy. Så mange ting er anderledes hér end i det øvrige Jylland. Landstrimmelen har hav og klit i vest og østkystlignende jordstrand til den anden side kun adskilt med en 10 km. land imellem. Der er mange jorder og fede jorder i hvert sogn. Der er fiskere og bønder, der er kristne og hedninger, og der er alt, hvad der ligger derimellem. Men fællestrækkene er thyboen et såre venligt, humoristisk, tillidsfuldt, beskedent og på samme tid stolt menneske. Alene navnet på den by, vi besøger, kan vække en eftertanke, Hurup er afledt af Hughinn og torp. Hughinn var jo navnet på den ene af Odins to ravne den der i den nordiske mytologi stod for gudens tanker og hukommelse, mens torp er den saksiske betegnelse for landsby. Selv bandeordene er specielle her i det sydlige Thyland. Da vi købte en lille ting hos den lokale købmand, mumlede han hen for sig: Hwa filen er det nu så n en fyr er sat til?. På vort forslag om 3 kroner sagde han 3,25. Telefoncentral siden 1904 For engangs skyld er det muligt på dato at fastslå, hvornår en central er oprettet. Robert Larson lånte os et dokument, en købskontrakt, ifølge hvilken urmager I. N. Worm sælger et hus i Hurup til bolsmand Niels Jensen. Kontrakten er underskrevet 3. november 1903, og det fremgår af slutningen på Post 1, at køberen har Ret til fra 1. april 1904 i huset at installere og passe Telefoncentral. Med underskriftsdatoen 10. august 1906 er beseglet et andet dokument også forsynet med en imponerende række stempelmærker. Herved overdrages ejendommen med telefoncentral til Cementstøber Frans Larsen fra Fjerritslev. Af købesummen på kroner regnes kroner som Vederlag for Overdragelsen af den i ejendommen installerede Forretning: Bestyrelsen af Telefoncentralen. Det kan man da kalde goodwill! Frants Larsen var egentlig svensker. Han kom fra Åhus på Skånes østkyst og havde besluttet sig til at emigrere til Amerika. Han rejste til Sjælland, og medens han ventede på emigrantbådens afgang, tog han job som mejerist, traf mejersken Karen og så var det sket med Amerika. Karen ville nemlig ikke sådan udenlands, og parret enedes om Jylland som en mellemvej. De slog sig ned i Fjerritslev, og i stedet for pladsen i Amerika blev det manufaktur i Thyland, de kom til at gøre i. Frans havde egentlig tænkt sig, at denne tilværelse bare skulle stå på i et par år, men han havde ikke taget i betragtning, at han i mellemtiden kunne blive forlibt i det Thy ske land. Dette skete imidlertid i sådan grad, at han besluttede 15

16 Telefoncentralen i Bredgade, Centralbestyrer Frans Larson var tillige billedhugger og solgte bl.a. gravsten, mens bedstemoder Karen Christensen Tandrup solgte undertøj (Herkules), så forretningen var en forløber for Chr. Bauns senere tøjforretning at blive dansker også af navn, og Frans Larson blev til Frans Larsen. At Hurup telefoncentral i de første år var en meget alsidig forretning, fremgår til en vis grad af det gengivne fotografi fra I butiksdørens vindue anes et skilt med reklame for prima uldent Herkules undertøj, over døren sidder det kendte blå skilt for offentlig samtalestation, og langs facaden til hovedgaden er der udstilling af granit- og marmorsten, som man altså også gjorde i. Fotografens billedbeskrivelse lyder på Hurup Billedhuggerværksted. På den anden side af gaden lå Hurup apotek. Apotekerfruen var en søster til Johannes V. Jensen og Thit Jensen; hun må åbenbart også have været litterært begavet, for hun har efterladt sig en art personbeskrivelse af nogle af de samtidige borgere i Hurup. Om bestyrerparret på telefoncentralen hedder det: Hun i Uldtøj gjorde Han i Marmor slog. Seks år efter centraloverdragelsen i fik Frans dansk indfødsret. Han afgik ved døden i 1928, og fru Karen var derefter centralbestyrer til april 1944, da sønnen Robert overtog hvervet. I anledning af en mærkedag skrev en lokal avis 1. oktober 1931 følgende: Da centralen oprettedes i Hurup, begyndte den med nogle få abonnenter, da fru Larson og hendes mand den 1. oktober 1906 overtog Hurup central, var der ca. 50 abonnenter, og de var spredt over et langt større areal end nu, idet der ikke dengang var central i Ydby, Heltborg eller Doverodde. Fru Larsons nu afdøde mand var murer af profession og drev også en delhåndværk efter overtagelsen af centralen, hvis pasning udelukkende besørgedes af fru Larson. 16

17 De landdækkende nyheder fik centralfamilien gennem Jyllandsposten, mens lokale nyheder nok nemmere kunne opsnappes via arbejdet på centralen. Fra venstre: Frans Larson med Jyllandsposten, en telefonistinde, Robert Larson, Bruno Christensen (»barber«) og Karen Christensen Tandrup Nu er abonnenttallet vokset til omtrent 200, og da der tillige er lokal telegrafstation, må der en del fremmed hjælp til. Ved den udstrakte benyttelse, der nu gøres af telefonen, er pasningen af centralen en temmelig betroet post, men der er blandt abonnenterne stor tilfredshed med fru Larsons betjening, og det vil hun sikkert også få mange beviser for på jubilæumsdagen. Det værdiløse Hurup, den spanske syge Eftersom man ved navngivningen af Hurup har haft Odins tanker og hukommelse for sig, kunne man vente, at Hurup havde været en dominerende landsby i området. Men dette var i hvert fald ikke tilfældet, da kommunegrænserne for 100 år siden blev draget i Sydthy. Store og rige kommuner delte landet imellem sig og imellem disse kommuner lå et stykke land, der var så lidt værd, at ingen gad eje det. Hurup kommune blev derved det land, der blev tilbage, efter at de rige havde skrabet til sig. Blandt naboerne er Vestervig, hvor kirken tyder på fordums enorm rigdom. Det er Danmarks største landsbykirke (i Lodbjerg lige i nærheden ligger for øvrigt Danmarks mindste landsbykirke). Vestervig har engang været lidt af et adelshof, og blandt beretningerne derfra har vi især historien om Liden Kirsten (uægte datter af Valdemar I?) og prins Buris at støtte os til. Prinsen var faldet for Liden Kirsten, og sagnet siger, hun blev med barn med ham. Eftersom han havde papir på at være adelig og hun ikke, var forbindelsen utilstedelig og skulle straffes. Der blev arrangeret et ridderbal af flere dages varighed, og den ene ridder afløste den anden i dansen med Liden Kirsten, som til sidst segnede død om af udmattelse. Buris blev lænket til kirkemuren, blev pint og lemlæstet til døde på øjne, kønsdele og mere, hvorefter hans og Liden Kirstens legemer blev begravet. Men end ikke i døden måtte de få hinanden, så de blev begravet i forlængelse af hinanden. 17

18 Den dag i dag valfarter unge brude til Vestervig for at lægge blomster på Liden Kirstens grav. Den romantiske forbindelse har andre versioner end den gengivne, men fællestrækket er bekræftelsen på det rige Vestervig. Dette var ét træk i Hurupegnens historie. Et andet er den spanske syge, også kaldet den sorte død, og her er vi lige i nærheden af nutiden. Den spanske syge er en vigtig del af centralhistorien. Sygdommen var en ondartet influenza-variant, som krævede et stort antal døde landet over. I hele verden døde 20 millioner mennesker af sygdommen, der først blev erkendt i Spanien. Epidemien fandt sted i 1918 og kendetegnedes ved pludseligt og voldsomt næseblod; senere stødte lungebetændelse til. Hurup var imellem de steder, der på det nærmeste var lammet af sygdommen, men man stod sammen og hjalp til med at opretholde de vigtigste af byens funktioner så langt, som man nu magtede. Også centralen var ramt, og selv om telefon og telegraf ikke havde en udbredelse som nu, så var teletjenesten dog ekstra vigtig at opretholde nu som forbindelsesmulighed med omverdenen. På Hurup central var tre mennesker isoleret - bestyrerparret og sønnen Robert. Ingen gik ud, og ingen kom indenfor. Ingen af de tre magtede selv at tage sig af madlavning, men folk mødte troligt op ved døren og stillede madskåle, hver eneste dag. Epidemien ebbede ud i løbet af 1919, og der er således tale om et dystert 50 års minde. Tusindkunstneren Robert Larson Den ikke-registrerede navneændring Larson- Larsen gav sønnen så meget bøvl, at han foretrak at vende tilbage til den oprindelige stavemåde. Det var da bare også at have navnet i orden, for manden skulle snart blive landskendt for sine hobbyaktiviteter. Han malede. Dejlige gengivelser af det mangesidige landskab i Thy. Med van Gogh som ideal. Han gjorde det så Robert Larson med et udpluk af hans imponerende træskulpturer. Ca

19 Barnepigen, Karen Landbo, og Carel (Calle) Larson med en af brevduerne i haven ved centralen, 1941 godt, at hans lærreder blev efterspurgte. En lille del af dem pryder stuerne i hjemmet i Hurup. Kunsthåndværk. Han gjorde det så godt, at der opstod hele industrier i landet, i efterligninger i mere rationel fremstilling. Jyllands Posten bragte en helsides artikel herom 18/ under overskriften Mens andre sover. Der var f.eks. tale om træskulpturer fremstillet i bubingatræ og ibenholt. Træskærerarbejderne kom på udstilling, og mennesker kom for at se på sagerne. Da Robert Larson ikke havde råd til at købe det meget dyre ibenholt, ville lykken, at han fik tilbud om at betale med rav. Og derved kom noget nyt ind i billedet. Jeg tog ud til Aggertangen for at finde rav. Til at begynde med var eftersøgningen på lykke og fromme, men efterhånden lærte jeg at vurdere strøm- og vindforhold helt godt, så jeg ligefrem kunne beregne, når ravet ville skylle op. Det er kun en lille smule tungere end vand, og materialet fristede mig til bearbejdelse. Det er en mærkelig fornemmelse at kigge gennem et stykke rav og se et egernhår eller et par insekter, der er blevet indhentet af deres skæbne for mange millioner år siden. Så gav han sig til at samle på danske frimærker. Og han gjorde det så godt, at han i dag fremviser en samling, der må være en formue værd. Ubrugte mærker i firblokke, helt tilbage til starten og med et utroligt antal fejltryk imellem. En skønne dag fangedes hans interesse af brevduer. Der er 34 i slaget, og det er duer, der duer til noget. De bliver belønnet næsten hver uge. Et eksempel: Mens vi sad og talte sammen i det gæstfrie bestyrerhjem i Hurup, gav han sig til at se så intenst på uret, at vi spurgte om, hvad der skulle ske hvornår. Jo, der var jo det, at et par af duerne skulle afleveres nu klokken halv tre for at komme med lastbil til Amsterdam og starte dér. Vi gik sammen over til duehuset og overvågede, at katalog nummer 74, Den røde Baron (Nuser), afgik planmæssigt; et par dage senere erfarede vi, at nr. 74 var 19

20 kommet ind på sin førsteplads i konkurrence med flere duer landet over. Duerne er egen avl. Ja, så godt har han gjort sig gældende også på dette felt. Da vi ikke havde nævneværdig forstand på duer (bortset fra smagen), stillede vi en masse spørgsmål, som bragte en kendsgerning frem, der vist ikke er almindelig kendt. Der er talt så meget om fugles og fisks utrolige stedsans, om deres fejlsikkerhed. Vi kan bruge Hurupduen som eksempel. Lad os sige, at den køres til Amsterdam, slippes løs og tager kurs mod slaget i Hurup. Lad os videre sige, at det blæser op fra øst. Der vil da ske det, at duen i starten tager pejling og følger den retning, der er en konsekvens heraf. Men afdriften som følge af østenvinden fatter den ikke. Den driver over på en alt for vestlig bane, og i mange tilfælde ender den udmattet i havet. En due flyver med en hastighed på mellem km/t, og den kan holde sig på vingerne uafbrudt i godt og vel et halv døgn. Fiskerne på Vesterhavet kan tale med om fænomenet, for de får hyppigt besøg af duer, der har været offer for afdrift. Så hviler duerne sig en 3-4 kvarter, og idet de letter på ny, tager de tilsyneladende nyt bestik af kurs og når målet med forsinkelse. Karbidlampe - I tiden omkring 1. verdenskrig var det lille elektricitetsværk i Hurup lukket om natten, og når vi skulle op for at svare opkald, måtte vi derfor have en anden form for belysning for at få de rigtige propper i de rigtige huller. Selskabet det vil dengang sige Gregers Kirk tilbød os til denne brug enten en karbidlampe (der ikke duede) eller 15 kroner årligt. - Hvorfor karbidlampen, Robert Larson? Hvad med lommelygter - tørelementer fandtes dog under 1. verdenskrig, og hvad med petroleumslamper? - Vi brugte karbidlamper, fordi det var tæring efter næring. Et tørelement var dengang en dyr spøg, og hvad rakte det vel til i tid. Petroleum, siger du. Ja, men når 1 liter skulle række til en måned, så ku det jo itte nytte at brænde den op på nogle få nætter ude ved bordet. Kan du ikke forstå det? Spærreballonen Under 2. verdenskrig brugte man disse spærreballoner. De rev sig somme tider løs, og der var dusør for at indfange sådan en fyr. Jeg kan huske en mand heroppe, der jagtede en løbsk ballon. Han fik fat i kablet, der hang og dinglede ned fra den, og han forsøgte at holde igen på ballonen, men det ku han ikke magte. Så fik han øje på en telefonstang, og han styrtede hen til den med ballonkablet, som han også fik snoet en masse gange rundt om stangen. Hvad tror du resultatet blev? Ja, såmænd, både stang og tråd røg med ballonen op i skyerne. Finale Han er så fængslende, Robert Larson, at vi kunne høre på ham i timevis endnu med ørene på stilke, men en afslutning måtte besøget jo have, så vi sagde pænt tak for i dag og satte kursen sønderover. Og mens Citroënen kørte sig ud af Thy, kredsede tankerne om alt det nye, Larson havde berettet. Om det sølle Hurup, der blev tilbage, efter at Vestervig havde taget broderparten, om kærlighedsdramaet Liden Kirsten og prins Buris og deres grave derude ved den yderste klit, om Lodbjerg og rav og oldtidsgrave og meget mere. H. C. Eriksen Centralbestyrer og tusindkunstner med mere Af Carel Calle Larson, Århus Når man bevæger sig gennem Hurup i dag, mere end 50 år efter redaktør H. C. Eriksen bragte artiklen om min far, er det ikke menneskene i bybilledet, man genkender. Minderne fremkaldes af husene og forretningerne, som nok ligner sig selv trods til- og ombygninger. Min families base, den gamle telefoncentral, er et af de huse, som har undergået en forandring. Her er jeg født i 1940, i øvrigt i det sam- 20

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Den Internationale lærernes dag

Den Internationale lærernes dag Den Internationale lærernes dag I dag er det en særlig dag. For den 5. oktober har flere foreninger rundt om i verden valgt at markere som Den internationale lærernes dag. Man ønsker på denne måde at markere

Læs mere

HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2

HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2 HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2 Landindpektørboligen. I 1889 startede landinspektør H. P. Jacobsen sin landinspektørvirksomhed

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis fredag 13. juli 2012 Hun indretter med indføling: Stylet orden Side X 70 23 15 23 jna.dk energivinduer Spar op til 35% nu kontakt os for mere info udstilling: Kratholmvej

Læs mere

Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form

Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form 1983 Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form Hans og Anna Pedersen VEJEN: Selv om det sner, stormer eller regner kan man hver dag træffe ægteparret Anna og Hans Pedersen, Præstevænget

Læs mere

Fra broen ved Marius Pedersen 2012-2

Fra broen ved Marius Pedersen 2012-2 Fra broen ved Marius Pedersen 2012-2 Siden sidst Torsdag den 19 januar var der foredrag i Friskolen hvor tidligere højskolelærer Per Sonne fortalte om Frithof Nansen der krydsede Grønlands indlandsis.

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført for 16.000 kr. Nuværende bygninger opført i 1929 for

Læs mere

I 1 år efter min Farmors død krævede min Farfar at min Far og hans 2 søskende skulle bære sort sørgearmbind!!

I 1 år efter min Farmors død krævede min Farfar at min Far og hans 2 søskende skulle bære sort sørgearmbind!! Min Far blev født i København den 4. december 1912 som søn af: Direktør, fabrikant Oscar Valdemar Meyer, født 30. Maj 1866 i København og død 18. november 1930 i Charlottenlund og hustru Astrid Constance

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere )

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere ) Vi havde lejet et sommerhus på Gammelby Møllevej 57, men vi skulle først hente nøglerne i en Dagli' Brugsen i Børkop. Det kunne vi desværre først gøre fra kl.16.00. Herefter kunne vi endelig sætte GPSen

Læs mere

fået den titel? Man kan næsten ikke blive fri for at spekulere på, hvilke tanker Villads Junker senere har gjort sig om sit ordvalg.

fået den titel? Man kan næsten ikke blive fri for at spekulere på, hvilke tanker Villads Junker senere har gjort sig om sit ordvalg. Kære skakkolleger. I kraft af at jeg har kendt Bent Larsen i drengeårene, har Erling Høiberg forespurgt, om jeg med henblik på klubbens hjemmeside ville skrive en personlig erindringsskrivelse om Bents

Læs mere

Amatørfotograf (og sagfører) Anton Pedersen med sit bokskamera

Amatørfotograf (og sagfører) Anton Pedersen med sit bokskamera Amatørfotograf (og sagfører) Anton Pedersen med sit bokskamera Anton Pedersen, sagfører og amatørfotograf Stemningsbilleder med hav og fiskere. På billedet til højre er det fiskere fra Hasle der er på

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Jeppe Aakjær 1866-1930 Nanna Aakjær 1874-1962 Solvejg (datter) 1908-2001 Esben (søn) 1911-1958

Jeppe Aakjær 1866-1930 Nanna Aakjær 1874-1962 Solvejg (datter) 1908-2001 Esben (søn) 1911-1958 1 TEMA: REJSER Jeppe Aakjær 1866-1930 Nanna Aakjær 1874-1962 Solvejg (datter) 1908-2001 Esben (søn) 1911-1958 Familien Aakjær rejser meget. I dette hæfte vil du få et lille indblik i hvordan først Jeppe

Læs mere

Noter til breve fra Laura Jakobsen til Bernhard Jakobsen

Noter til breve fra Laura Jakobsen til Bernhard Jakobsen Noter til breve fra Laura Jakobsen til Bernhard Jakobsen 1905 25/9 1905 (fra Svendborg) - Skrevet på Bernhards fødselsdag. - Johan har det bedre. - Detaljeret beskrivelse af Johans tilstand og hans pleje.

Læs mere

Af Freja Gry Børsting

Af Freja Gry Børsting Af Freja Gry Børsting Flygtningelejren i Jonstrup Af Freja Gry Børsting Furesø Museer 2015 Flygtningelejren i Jonstrup Forfatter: Freja Gry Børsting Illustration: Allan Christian Hansen Forfatteren og

Læs mere

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog.

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog. Eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han

Læs mere

Denne dagbog tilhører Norah

Denne dagbog tilhører Norah Denne dagbog tilhører Norah Den lille bog, du står med i hænderne nu, er en dagbog fra en russisk pige. Hun hedder Norah og er 12 år gammel. Dagbogen handler om hende og hendes familie. De var russiske

Læs mere

Facitliste til før- og eftertest

Facitliste til før- og eftertest Facitliste til før- og eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Hvem fik den store

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

Kunstnere, der har malet billeder i Randbøl sogn

Kunstnere, der har malet billeder i Randbøl sogn Kunstnere, der har malet billeder i Randbøl sogn Tekst og affotografering N.M. Schaiffel-Nielsen Kunstmaler Axel Marinus Sørensen. Han ville så gerne have heddet Randbøl til efternavn, men det ville myndighederne

Læs mere

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter Mandag d. 1/10 Vi tog fra Løgstør med bussen kl. 9.00 mod Aalborg, hvor vi steg på toget. Vi skulle skifte i både Fredericia og Padborg, men det gik fint, og det lykkedes os at få alle tingene med hele

Læs mere

Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109

Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109 Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109 Ny ejer af Hellesøhus 1859 Peter Jessen Kolmos Vi underskrivende, jeg halvbolsmand Peter Jessen Kolmos,

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Min far, Herluf Ballegaard, og min mor, Elisabeth Hasseriis Ballegaard, har før skrevet til slægtsbladet.

Læs mere

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar Illustration: Ida Maria Schouw Andreasen og Benni Schouw Andreasen Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar A. At han havde god kontakt til

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

Marts 2005 8 A A S E O G P E R

Marts 2005 8 A A S E O G P E R Marts 2005 Netop i disse uger har vi travlt med at arrangere Ordet og Israels sommerstævne, som skal finde sted på Djurslands Efterskole, og tilmeldingerne løber ind i en lind strøm. Sidste år var der

Læs mere

MiniThai - En rejse tilbage

MiniThai - En rejse tilbage MiniThai - En rejse tilbage Juli August 2012 Rejseberetningen herunder er skrevet af Kevin, der er 10 år gammel. I 2004 blev Kevin adopteret af sine danske forældre Helle og Peter. De hentede ham på børnehjemmet

Læs mere

HØNG GYMNASIUM 1913-2015

HØNG GYMNASIUM 1913-2015 HØNG GYMNASIUM 1913-2015 Historien bag Høng Gymnasium Høng Gymnasium og HF-kursus har sine rødder i den danske folkehøjskole, og det bestræbes i hverdagen at dette kan mærkes i skolens liv og holdning.

Læs mere

Hip, hip,hip. Hurra!! Denne folder er en hyldest til vor far. Margrethe, Børge og Morten Tage Eskild Jensen Født den 15. Sept. 1918 I Vester Linderum

Hip, hip,hip. Hurra!! Denne folder er en hyldest til vor far. Margrethe, Børge og Morten Tage Eskild Jensen Født den 15. Sept. 1918 I Vester Linderum Hip, hip,hip Hurra!! Denne folder er en hyldest til vor far.. Margrethe, Børge og Morten Tage Eskild Jensen Født den 15. Sept. 1918 I Vester Linderum Notater: 2 11 For 3 år siden kom far på sygehus med

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække Salmer DDS 68: Se, hvilket menneske DDS 649: Skal fri og frelst

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Opgaver til Den dag tyskerne kom

Opgaver til Den dag tyskerne kom Opgaver til Den dag tyskerne kom 1 Når de voksne frygter krig Knuds mor og far talte tit om, at der var krig i Europa, og at krigen kunne komme til Danmark. Hvad taler dine forældre om? Hvad er de bange

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

Alexandra en helt særlig fighter

Alexandra en helt særlig fighter Alexandra en helt særlig fighter 15-årige Alexandra og hendes familie har været mere udfordret end de fleste. Men et stærkt familiesammenhold, en reservemormor og forældrenes indsats for også at være kærester

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Med den voksende jødeforfølgelse i 30 ernes Tyskland steg behovet for jødisk udvandring. De fleste lande, inklusiv Danmark, var dog ikke villige til

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Emne: De gode gamle dage

Emne: De gode gamle dage Afsnit 1 Et uægte barn Emne: De gode gamle dage Folk siger tit, at alt var bedre i gamle dage. Men det kan jo ikke passe. Selvfølgelig er der nogen ting, der er bedre i dag. Men verden er ikke den samme

Læs mere

Sådan blev jeg: Ida Auken

Sådan blev jeg: Ida Auken Sådan blev jeg: Ida Auken Sorgløs - privilegeret - og med Auken i bagagen. Her fortæller Ida Auken om livet privat og den politiske tilværelse. Af Peter Brüchmann, 14. oktober 2012 03 Stort personligt

Læs mere

En købmandsfamilie i Sydvestjylland.

En købmandsfamilie i Sydvestjylland. 1 Alslev Vindmølle omkring 1915 En købmandsfamilie i Sydvestjylland. Da lærer Karl Kristiansen (1858-1941) omkring 1925 flyttede fra Sjelborg og købte vindmøllen i Alslev af bygmester Alfred Knudsen, blev

Læs mere

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes Påskedag Det er påskemorgen, det er glædens dag vi samles i kirken for at markere kristendommens fødsel. For det er hvad der sker i de tidlige morgentimer kristendommen fødes ud af gravens mørke og tomhed.

Læs mere

Billund Foderstof- og gødningsforening.

Billund Foderstof- og gødningsforening. Billund Foderstof- og gødningsforening. Den første foderstofforening. I slutningen af 1800-tallet blev der oprettet en brugsforening i Billund. Vi mangler forhandlingsprotokollen for de første år i foreningens

Læs mere

Stil ind på et foto af en afdød

Stil ind på et foto af en afdød Kapitel Stil ind på et foto af en afdød Du er på besøg hjemme hos en af dine venner, og går forbi et billede, der hænger i entréen. På billedet ses en nydelig dame og lige da du passerer billedet, tænker

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

Her slutter historien om Kasper.

Her slutter historien om Kasper. KASPERS HISTORIE Hvert år forsvinder der hundredevis af danskere uden at give deres familie eller andre pårørende besked : en mand går ned i kiosken på hjørnet en søndag eftermiddag og kommer aldrig tilbage.

Læs mere

3. Hvorfor fangede man nogle kvinder, tog tøjet af dem og klippede alt håret af dem på gaden?

3. Hvorfor fangede man nogle kvinder, tog tøjet af dem og klippede alt håret af dem på gaden? Før læsning: Introduktion til årtiet Gruppearbejde: Se på billederne i bogen side 3. Hvad kender I? Hvad tænker I? Hvad tror I kapitlet handler om? Hvad ved I om dette årti i jeres eget hjemland / verden

Læs mere

Natur og livsglæde At høre hjemme hjemme

Natur og livsglæde At høre hjemme hjemme Natur og livsglæde At høre hjemme For nogle år siden blev jeg præst på Østerbro i København, og bosat i en lejlighed lige rundt om hjørnet fra Kirken. Fra mine vinduer kunne jeg ikke se så meget som et

Læs mere

KRONBORG. Find og gæt dig gennem salene og lær slottets hemmeligheder. Svarene findes i børnerummene

KRONBORG. Find og gæt dig gennem salene og lær slottets hemmeligheder. Svarene findes i børnerummene KRONBORG FR B RN Find og gæt dig gennem salene og lær slottets hemmeligheder at kende Svarene findes i børnerummene til sidst KONGENS KAMMER I Kongens Kammer finder du sporene af de to konger, der har

Læs mere

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så Vi skal ud og sejle Det har regnet meget de sidste par dage, og især i nat er der kommet meget vand, sagde far ved middagsbordet. Selv om det ikke regner nu, beslutter jeg mig for at blive inde og lege.

Læs mere

Billedet fortæller historier

Billedet fortæller historier Billedet fortæller historier 1. - 5. klassetrin. Billedkunst, dansk og historie H.A. Brendekilde (1857-1942): Udslidt, 1889 Olie på lærred, 207 x 270 cm FOR MEGET LÆNGE siden snart 125 år - malede en ung

Læs mere

1 of 10. Mørkesjælen MØRKES DNA. Udarbejdet af Citydesign

1 of 10. Mørkesjælen MØRKES DNA. Udarbejdet af Citydesign 1 of 10 Mørkesjælen MØRKES DNA Udarbejdet af Citydesign 2 of 10 1. Formålet Formålet er at inddrage stakeholder analyse, interview med 20 borgere, samt vision, strategi og handling, at få sat udviklingen

Læs mere

14 STØTTE OVER TID. Da det tager lang tid at erkende tabet og indrette sig i det nye liv, ønsker mange efterladte støtte over tid.

14 STØTTE OVER TID. Da det tager lang tid at erkende tabet og indrette sig i det nye liv, ønsker mange efterladte støtte over tid. 95 14 STØTTE OVER TID Det tager tid at erkende, at ægtefællen er død og indrette sig i det nye liv. Derfor ønsker efterladte støtte over tid, en vedholdende opmærksomhed og interesse fra omgangskredsen.

Læs mere

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet 15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet Pengene eller livet det er det, det handler om i dag. Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene

Læs mere

Månedens. Galleri Lars Falk

Månedens. Galleri Lars Falk Tekst: Erik S. Christensen, Layout: Poul Erik Dybdal Pedersen Galleri Lars Falk Lars Falks galleri hører til en af byens nye gamle butikker. Konceptet bygger dog på det fællestræk hos os mennesker, at

Læs mere

Ny skolegård efter påskeferien.

Ny skolegård efter påskeferien. FORDYBELSESUGE PÅ HELLIG KORS SKOLE 29. MATS 2. APRIL 2004 Ny skolegård efter påskeferien. Vi var ned i skolegården og der fortalte håndværkerne os at de bliver færdige om ti dage. De laver den nye skolegård

Læs mere

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse Materialer Vis, hvad du kan Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse INDHOLD Aktivitet 1, 2 og 3 Samtalebillede: Idrætslektion Aktivitet 4. Skønlitterær tekst 3.-4. klasse: Fablen Løven og musen (version

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Jeg dør en lille smule For hvert sekund der går. Jeg bærer døden med mig igennem livets år.

Jeg dør en lille smule For hvert sekund der går. Jeg bærer døden med mig igennem livets år. Jeg dør en lille smule For hvert sekund der går. Jeg bærer døden med mig igennem livets år. En nat måske en martsnat Så mild af regn og tø. Skal jeg gå bort i mørket og holde op at dø. Digt af Grethe Risbjerg

Læs mere

Svære følelser. Af Pia Melander Guilbert. Ellen Hillingsø om selvmedlidenhed: Smerten skal anerkendes

Svære følelser. Af Pia Melander Guilbert. Ellen Hillingsø om selvmedlidenhed: Smerten skal anerkendes Svære følelser Forbudte følelser findes ikke, siges det. Kun handlinger kan være forbudte. Alligevel er visse følelser mere vanskelige at håndtere end andre. Vi har bedt tre store skuespillere stille ind

Læs mere

Byens Avis og dens ansatte

Byens Avis og dens ansatte Byens Avis og dens ansatte Vores avis hedder byens avis. Vi er 13 ansatte, og vi hedder Janus, Matilde Degania, Christina, Hanne, Zenia, Asger, Mads, Joachim, Frederik, Patrick, Frida og Lena. Dens ansatte

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

Holme sogns tilblivelse.

Holme sogns tilblivelse. De følgende sider er sendt i Århus Nærradio i 1991. Udsendelsen var tilrettelagt af nu afdøde viceinspektør på Rundhøjskolen Vagn Jensen, som gennem mange år opbyggede Holme sogns lokalhistoriske arkiv

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

ingen bragende latter og høje stemmer. Ikke at der blev sagt noget mig, var jeg lidt beklemt, især over min mor.

ingen bragende latter og høje stemmer. Ikke at der blev sagt noget mig, var jeg lidt beklemt, især over min mor. Chatollet Jeg husker mit barndomshjem som et meget stille sted. Der var ingen bragende latter og høje stemmer. Ikke at der blev sagt noget til mig om at være stille, eller at stemningen var trykket. Det

Læs mere

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13.

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. 1 Konfirmation 2015. Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. For mange år siden var der nogle unge fra en kirkelig forening, der havde lavet en plakat med teksten Jesus er

Læs mere

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation.

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Du og jeg, Gud 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Den grund, du har i dåben lagt, dit stærke ja til svage, bekræfter du, skal stå ved magt i dag og alle dage. Evangelieteksten til 1.søndag efter

Læs mere

ENLIG ELLER SAMLEVENDE?

ENLIG ELLER SAMLEVENDE? ENLIG ELLER SAMLEVENDE? Vejledning til enlige forsørgere, der modtager børnetilskud eller økonomisk fripladstilskud HVAD VIL DET SIGE AT VÆRE ENLIG SOM MOD- TAGER AF BØRNETILSKUD ELLER ØKONOMISK FRIPLADSTILSKUD?

Læs mere

Gyldendals Åbne Encyklopædi fortæller følgende om bedemandens opgaver gennem tiden:

Gyldendals Åbne Encyklopædi fortæller følgende om bedemandens opgaver gennem tiden: Den sidste rejse. af Hans Høilund-Carlsen Når en nær slægtning dør, henvender vi os i dag til en bedemand, der mod betaling hjælper de efterladte med at få løst de mange opgaver, der er knyttet til den

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

2011-20- Menuen: Laks med æggestand. Svinekam med rødkål salat, hvide kartofler grøn salat og skysovs. Rugbrød og boller med pålæg og ost.

2011-20- Menuen: Laks med æggestand. Svinekam med rødkål salat, hvide kartofler grøn salat og skysovs. Rugbrød og boller med pålæg og ost. Forret: Hovedret: Dessert: Natmad: Menuen: Laks med æggestand Svinekam med rødkål salat, hvide kartofler grøn salat og skysovs Citron fromage Rugbrød og boller med pålæg og ost. 1931 Hertil kan købes diverse

Læs mere

VÆRTSPARRET PÅ GÆSTGIVERGAARDEN. Bevillingssagen til gæstgivergården (Sognerådsmøde)

VÆRTSPARRET PÅ GÆSTGIVERGAARDEN. Bevillingssagen til gæstgivergården (Sognerådsmøde) VÆRTSPARRET PÅ GÆSTGIVERGAARDEN 1952 1984 Tekst fra avisudklip, der er blevet kopieret og redigeret til pdf-fil-format. 1952 Bevillingssagen til gæstgivergården (Sognerådsmøde) Den nye ejer af Vejen gæstgivergård,

Læs mere

Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14.

Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14. Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14. Her på skolen er vi meget interesserede i at tilbyde den bedst mulige undervisning, trivsel og service til vores elever og jer som forældre. Derfor

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Hej, alle Hope House venner!

Hej, alle Hope House venner! Hej, alle Hope House venner! Hej, alle Hope House venner Ulrik Susan Varme sommerdage Sommeren er og har været meget varm i år. Hver dag er temperaturen oppe på omkring de 35 grader og om natten 25. Det

Læs mere

Generalforsamling i Skelund Landsbyforening 20 marts 2014 i Den Bette Skole. Velkommen til alle jer

Generalforsamling i Skelund Landsbyforening 20 marts 2014 i Den Bette Skole. Velkommen til alle jer Generalforsamling i Skelund Landsbyforening 20 marts 2014 i Den Bette Skole Velkommen til alle jer Skelund Landsbyforening vil gerne byde alle nye borgere velkommen til Skelund og omegn Skelund er en aktiv

Læs mere

Den gamle kone, der ville have en nisse

Den gamle kone, der ville have en nisse 1 Den gamle kone, der ville have en nisse Der var engang en gammel kone, der gerne ville have en nisse. Hun havde slidt og slæbt alle sine dage, og nu havde hun sparet sammen til at få sit eget hus. Det

Læs mere

Hos fotograf Hovgaard i 1920 erne

Hos fotograf Hovgaard i 1920 erne Hos fotograf Hovgaard i 1920 erne Nu om dage har stort set alle et digitalt fotografiapparat af den ene eller den anden slags, og det koster stort set intet at tage et billede. Anderledes var det før i

Læs mere

Det er blevet til mange spændende aktiviteter, ud over de kirkelige handlinger, som jeg holder meget af.

Det er blevet til mange spændende aktiviteter, ud over de kirkelige handlinger, som jeg holder meget af. Kirkeblad sommeren 2008 Afskedshilsen Tiden er nu inde til at skrive en lille afskedshilsen midt i alle flyttekasserne. Tiden er inde til at sige farvel og tak for den tid vi har været her i Fjellerup

Læs mere

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11.

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 1 Juleaften hører vi om glæden for hele folket og så kan skeptikerne tilføje: - hvis man da ellers kan tro på nogle overtroiske hyrder. I fasten hører vi om Jesu

Læs mere

Onsdag viste sig også at være meget blæsende, men denne gang var vinden lige på banen, så ikke de store problemer. Side 1

Onsdag viste sig også at være meget blæsende, men denne gang var vinden lige på banen, så ikke de store problemer. Side 1 Mandag som var første dag, var meget blæsende med over 40 50 kt i 1.500 m, så dagen flyvninger blev aflyst. I stedet for at flyve fik vi noget teori omkring bølgeflyvning. Dette var helt relevant, da der

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn Historisk Bibliotek Grundloven 1849 Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Kommunesammenlægning Af S. Aa. Tonnesen

Kommunesammenlægning Af S. Aa. Tonnesen Kommunesammenlægning Af S. Aa. Tonnesen Denne artikel er fra Horneposten nov.- dec. 2006 Nu nærmer vi os igen en sammenlægning af kommuner. Jeg fik en forespørgsel fra Kurt Vig, om jeg måske kunne skrive

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

Sådan boede man i gamle dage

Sådan boede man i gamle dage Sådan boede man i gamle dage Langt de fleste gamle fotografier er enten taget i et fotoatelier eller i fri luft og viser følgelig mest personer eller bygninger og arbejdsprocesser i det fri. Sjældnere

Læs mere

Giv de etårs duer en chance Af Verheecke Marc - Foto Degrave Martin Oversættelse Ove Fuglsang Jensen

Giv de etårs duer en chance Af Verheecke Marc - Foto Degrave Martin Oversættelse Ove Fuglsang Jensen Giv de etårs duer en chance Af Verheecke Marc - Foto Degrave Martin Oversættelse Ove Fuglsang Jensen BrevdueNord.dk Side 1 Denne artikel er stillet til rådighed af: http://www.pipa.be/ Kort før 2. verdenskrig,

Læs mere

Baggrund for dette indlæg

Baggrund for dette indlæg Baggrund for dette indlæg For nogle år siden skrev jeg op til et valg nogle læserbreve; mest om de ideologiske forskelle mellem Socialdemokraterne og Venstre. Jeg skrev en hel serie af læserbreve om dette

Læs mere