Aktivitetsposten. Bauneporten 22 tlf.: Aktivitetscenteret Baunehøj

Transkript

1 Aktivitetsposten Bauneporten 22 tlf.: Aktivitetscenteret Baunehøj September oktober 2017

2 Mærkedage Fødselsdag: September: Birte Arbøll, Kaj Hansen, Ellen Hærvig, Inger Porsager, Esther Svane. Oktober: Mette Gelberg.

3 Fra Aages kramkiste Juni og juli er gået på lykke og fromme, Og august er halvvejs forbi, Desværre vil sommeren slet ikke komme; Måske er den gået i hi. For her har det regnet og regnet og regnet, På sol er der slet ingen tegn. I Danmark er sommeren slet ikke egnet Til den store mængde regn. Man burde flygte til fremmede lande, Måske blive Fransk eller Spansk. Hus os er man tvunget til at træde vande Fordi man desværre er dansk. Hvis bare vejrguderne var med på en lytter så kunne han sikkert forstå. At vejrmæssigt har vi squ brug for en bytter Så himlen igen bliver blå. Vejrguderne gav os en lunefuld sommer, Og nu er den næsten forbi, Men sådan en sommer, der går før den kommer, Er simpelt bedrageri. Så gudernes skalten og valten med vejret Har gjort mig til vejr ateist. Så hellere tror jeg på Maren i kæret For hun lover godt vejr til sidst.

4 Nyt fra Aktivitetscenteret Når I modtager dette blad er det blevet september. Vi kan da håbe på en dejlig varm og solrig måned som kan kompensere for den regnfulde sommer og at det kommer til at passe, at septembers himmel er så blå. Der vil ikke være planlagte udflugter i efteråret, men vi kan tage på spontane udflugter når der er nok personale til stede og bussen er ledig. Ellers må vi finde på noget indendørs, der afviger fra hverdagen.

5 Aktuelle historier "Ferie, ferie, ferie, slap nu af, du har fri, og syng en glad melodi." Mange skoleelever har skrålet med på disse strofer med sommerfugle i maven over den forestående ferie. Og i disse dage kan skoleelever se frem til en uges efterårshygge med kastanjedyr og svampeplukning og "se, far har lavet varm kakao", og hvad forældre ellers finder på for at aktivere poderne. Men sådan har det ikke altid været. Da undervisningspligten blev indført med skoleloven i 1814, tog den fra starten hensyn til, at børn på landet var mere aktive i hjemmet end børn i byen. Hvor by børn kom i skole dagligt, måtte landbørnene nøjes med at lære at regne og skrive hver anden dag. Desuden gav Frederik VI "forældre og husbønder" lov til at holde arbejdsduelige børn på landet hjemme, når arbejdet i marken krævede alle hænder. I første omgang drejede det sig om nogle fri uger til at så og høste i, men i 1823 blev det også tilladt at holde børnene hjemme, når kartoflerne skulle op af jorden. Men faktisk var kartoflen ikke ret populær i det tidlige 1800-tal. "I starten ville bønderne kun dyrke kartofler til grisefoder. Bonden fandt ud af, at mange kartofler gav mange grislinger, men bønderne fik børn nok i forvejen. Desuden vidste de dengang ikke, at man skulle koge kartoflerne. Og så er de jo ikke så interessante," siger Jesper Ussing, der er frivillig direktør på det danske kartoffelmuseum i Otterup på Fyn. En anden fynbo, pastor Laurits Minis, skrev i sin dagbog sidst i tallet, at det måske kunne være nemmere at "indføre en ny religion end at indføre potatos" hos de kartoffelskeptiske bønder. Men hvor bønderne vrængede ad kartoflen, vidste overklassen allerede tidligt, at den gav god næring. "I slutningen af 1700-tallet og starten af 1800-tallet, gjorde de kloge en

6 masse krumspring for at få bønderne til at spise kartofler. Når hele lokalsamfundet var samlet ved festlige lejligheder, spiste herremanden kartofler ved højbordet for at vise bønderne, at det var en fin spise," siger Jesper Ussing. Trods bøndernes første uvilje vandt kartoflen indpas på middagsbordet, og fra midten af 1800-tallet afløste den så småt brødet som den væsentligste ingrediens i måltidet. Kartofler er sårbare over for mug og råddenskab, hvis de bliver høstet for sent eller ligger afdækkede på markerne. Så børnene blev i første omgang trukket ud af skolen, når behovet var der, snarere end når kalenderen tillod det. Men det var svært for lærerne på landet at få undervisningen til at hænge sammen, når børnene ikke var fraværende på samme tid, og da den irritation havde vokset sig stærk nok i 1899, blev det fastlagt, at kartoffelferien skulle ligge i uge 42. I dag rimer nye kartofler på lyse sommernætter og friske jordbær, men de kartofler, vi dyrkede i Danmark for små 200 år siden, var en anden sort. De skulle ikke være små og faste delikatesser, men give så meget mad på bordet som muligt. Derfor dyrkede man kartoffelsorter, som kunne vokse helt til oktober, hvor de blev samlet med hjælp fra børn helt ned til seksårsalderen, der allerede var vant til at tage fra. "Formålet med at være barn på landet i 1800-tallet var ikke at gå i skole, men at deltage i arbejdet på gården. Børnene havde ansvar for smådyr som gæs, geder og lam og trissede rundt efter dem. Pigerne hjalp med kvindernes arbejdsopgaver og drengene med mændenes. Arbejdet mellem kartoffelrækker kom altså oven i de pligter, børnene havde i forvejen," fortæller Benedikte Jeppesen, der er formidlingsleder i Den Fynske Landsby. Mens husfaderen eller karlen gik forrest gennem kartoffelrækkerne med hesten og en simpel plov, der skubbede kartoflerne op af jorden, kravlede ungerne bagefter og samlede knoldene.

7 I Den Fynske Landsby er der i efterårsferien mulighed for at prøve tallets markarbejde på egen krop, og Benedikte Jeppesen er da også af den overbevisning, at det ikke var den værste tid for børnene. "Selvfølgelig er det hårdt for ryggen at sanke kartofler, som det hedder, men jeg tror ikke, det er lige så hårdt som høsten i bagende sol. I dag ser man jo alt med mere romantiserede briller, men jeg forestiller mig faktisk, at det var et hyggeligt arbejde. Normalt arbejdede mændene og kvinderne hver for sig, men under kartoffelhøsten arbejdede alle sammen. Og så var der også ekstra god mad på bordet i perioderne med hårdt arbejde," siger formidlingslederen. Nogle vil mene, det lyder hyggeligt at bruge et par efterårsdage mellem kartoffelrækkerne i færd med noget så jordnært som at samle jordens guld til eget bord. Sådan husker 78-årige Herdis Seider bare ikke helt de lange dage i plovskærets sorte kølvand. "Det var vådt, koldt og modbydeligt. Ikke andet end en sur pligt, der bare skulle overstås," siger hun ved tanken om de efterårsferier under krigen, hvor hun samlede kartofler for en skilling så beskeden, at hun i dag knap kan huske, hvad pengene gik til. Da Herdis Seider var 10 år gammel, flyttede hun med sin mor væk fra bedsteforældrenes gård nær Klokkerholm i Nordjylland, men hun hjalp stadigvæk til i højsæsonen, for der var ikke mange andre muligheder for at tjene lommepenge under krigen. Om sommeren gravede hun tørv på heden, der i minderne summer og dufter af bier og blomster, og hvor solen skinner gavmildt ned i madpakken. Men kartoffelferieminderne udspiller sig på grå og mørke marker. I et vejr, hvor regnen hænger koldt i luften og gør det svært at vurdere, om det regner, eller om skyerne bare er helt nede og omklamre jorden. Arbejdet begyndte, når dagslyset tillod det, og det var også solen, der satte punktum om aftenen. Primært afbrudt af en pause midt på dagen, hvor mors rugbrøds madder med medister og frikadelle blev skyllet ned med kaffe fra termokanden i ly af laden sammen med den håndfuld

8 klassekammerater, der også brugte ferien på at få jord under neglene. "Vi kendte hinanden fra skolen, men jeg mindes ikke, at vi hyggede os. Det var et rigtigt møgarbejde, og om aftenen skyndte vi os bare hjem til den lune rede. Men sådan var det måske bare under krigen. Det var ikke glade dage," siger Herdis Seider, som tilhører den næstsidste generation af børn i kartoffelmarkerne. Fra sidst i 1950?erne og op gennem 1960?erne blev kartoffelferien efterhånden til en afslapningsferie. I 2010 er det begrænset, hvor mange danske børn der hjælper til i kartoffelmarkerne. Danskerne er ifølge formanden for Dansk Kartoffelproducentforening, Jørgen Nederby, ikke længere interesseret i den ekstra skilling, man kan tjene i landbrugets højsæson. "Så vi henter ekstra østeuropæere ind i højsæsonen. Før i tiden kom der en del ældre mennesker og hjalp til for at supplere pensionen, men nu vil pensionisterne hellere bruge tiden på golfbanen," siger han. Desuden skal der mere end en uge til at samle Danmarks samlede produktion af kartofler. Sidste år blev det til 1,6 millioner ton. Allerede i juni begynder producenterne at levere nye kartofler direkte til butikkerne, og de ender i forbrugernes maver, længe inden kartoffelferien begynder. De kartofler, som de danske producenter trækker op af muld- og sandjord her i efteråret, er melkartofler, der dyrkes for deres høje indhold af stivelse. "Vi har allerede haft en lang sæson, og nu begynder det at blive hektisk, for vi skal have de sidste kartofler op, inden frosten ødelægger dem," forklarer Jørgen Nederby, der kan se frem til en kartoffelferie mere præget af kartofler end af ferie. Resten af familien Danmark lægger trykket på "ferie" og tænker ikke meget på kartofler. I stedet står indkøbscentre, museer, biblioteker og forlystelseshaver klar med ekstra underholdning, så mange børn med rette kan nynne med på feriesangen med den glade melodi.

9

10 Tilbageblik Frøken Friis Det lille madhus i Bondebyen. Torsdags gymnastikhold på udflugt.

11 Lagkage og kaffe, det er noget vi kan lide

12 Rollatorbanden

13 Otto Mortensen 1949 Septembers himmel er så blå, dens skyer lyser hvide, og lydt vi hører lærken slå som for ved forårstide. Den unge rug af mulden gror med grønne lyse klinger, men storken længst af lande for med sol på sine vinger. Der er en søndagsstille ro imellem træ'r og tage, en munter glæde ved at gro, som var det sommerdage. Og koen rusker i sit græs med saften om sin mule,

14 mens bonden kører hjem med læs der lyser solskinsgule. Hver stubbet mark, vi stirrer på, står brun og gul og gylden, og røn star rød og slåen blå, og purpursort står hylden. Og georginer spraglet gror blandt asters i vor have, sa rlg er årets sidste flor: oktobers offergave. De røde æbler løsner let fra træets trætte kviste, Snart lysner kronens bladenet, og hvert et løv må briste. Når aftensolen på sin flugt bag sorte grene svinder, om årets sidste røde frugt den tungt og mildt os minder. At flyve som et forårsfrø for sommerblomst at blive er kun at visne for at dø, kan ingen frugt du give. Hvis modenhedens milde magt af livet selv du lærte, da slår bag falmet rosendragt dit røde hybenhjerte.

15 N. F. S. Grundtvig Nu falmer skoven trindt om land, og fuglestemmen daler, nu storken flyver over strand, ham følge viltre svaler. Hvor marken bølged nys som guld med aks og vipper bolde, der ser man nu kun sorten muld og stubbene de golde. Men i vor lade, på vor lo, dér har vi nu Guds gave der virksomhed og velstand gro i tøndemål af traver.

16 Og han, som vokse lod på jord de gyldne aks og vipper, han bliver hos os med sit ord, det ord, som aldrig glipper. Ham takke alle vi med sang for alt, hvad han har givet, for hvad han vokse lod i vang, for ordet og for livet! Da over os det hele år sin fred han lyser gerne, og efter vinter kommer vår med sommer, korn og kærne. Og når til sidst på herrens bud vort timeglas udrinder, en evig sommer hos vor Gud i paradis vi finder. Da høste vi, som fugle nu, der ikke så' og pløje, da kommer aldrig mer i hu vi jordens strid og møje. For høsten her og høsten hist vor Gud ske tak og ære, som ved Vorherre Jesus Krist vor fader vilde være! Hans ånd, som alting kan og véd, i disse korte dage med tro og håb og kærlighed til himlen os ledsage

17 Rød fluesvamp Efterår

18 Pyntegræskar Kastanjer Farve univers

19 Ugens aktiviteter Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Bevægels e til musik Litteratur og musik Sang og dans Historie og Quiz Banko Yoga på stol Bevægels e til musik Kreativ Mandegruppe Bevægel se til musik Frokost Frokost Frokost Frokost Frokost Socialt samvær Socialt samvær Socialt samvær Socialt samvær Socialt samvær

20 Nyttige oplysninger Områdecenter Baunehøj Mandag fredag Aktivitetscentret Bauneporten Kgs. Lyngby Frisør Anette Andersen Hjælpemiddeldepot Demensteamet Kirsten Ryssing Mandag-fredag Mandag, tirsdag og torsdag kl Lukket onsdag og fredag Mandag - torsdag og Fredag Træffes tirsdag, onsdag og fredag Hjemmesygeplejersker Hjemmeplejen