Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Transkript

1 Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 4. semester Center for spiseforstyrrelser Sengeafsnit G Børne og Ungdomspsykiatrisk Center Risskov

2 Klinisk studieplan Den kliniske studieplan giver dig en præsentation af det kliniske uddannelsessted samt læringsmuligheder, og bidrager til afstemning af gensidige krav og forventninger til den kliniske uddannelse. Organisatoriske forhold Organisatorisk placering Børne- og ungdomspsykiatrisk Center Center for Spiseforstyrrelser, sengeafdeling afsnit G Harald Selmersvej 66 Indgang Risskov Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center i Region Midtjylland (BUC) er en afdeling under Psykiatri og Social. Vi har det overordnede ansvar for den sygehusbaserede indsats for børn og unge med psykiatriske problemstillinger. Vi har en række sengeafsnit, men den overvejende del af vores behandling sker ambulant. BUC er ét samlet center for børne- og ungdomspsykiatri i regionen, og har afsnit i både Risskov, Herning og Viborg. BUC varetager den tværfaglige udredning og behandling af børn og unge fra 0-18 (21) år med psykisk sygdom og udviklingsforstyrrelse. Vi varetager desuden udredning og behandling af børn, unge og voksne med spiseforstyrrelser. I udredningen og behandlingen inddrager vi patientens familie og netværk og samarbejder med andre hospitalsafdelinger samt kommunerne i regionen. Du kan læse mere om BUC på vores hjemmeside og-ungdomspsykiatrisk-center---auh-risskov/om-borne--og-ungdomspsykiatrisk-center/

3 Sygeplejefaglige forhold Patient-/borgerkategorier Center for Spiseforstyrrelser er en specialafdeling for behandling af børn, unge og voksne med spiseforstyrrelser. Det er diagnoserne Anorexia nervosa, Bulimia nervosa og atypiske spiseforstyrrelser. Vi er opdelt i et børne- ungeambulatorium, et voksenambulatorium, et dagafsnit og et sengeafsnit (afsnit G). I sengeafdelingen kommer patienter som er henvist fra ambulatorium eller fra egen læge. Afsnit G, Center for spiseforstyrrelser, er et højt specialiseret døgnafsnit for behandling af børn, unge og voksne med spiseforstyrrelser. Patienterne er indlagt med en spiseforstyrrelse, og har ofte komorbiditet til anden eller andre psykiatrisk problemstillinger. Sengeafdelingen har optagerområde fra Region Midt, samtidig har afdelingen landels og landsfunktion, som betyder at alvorlige tilfælde af spiseforstyrrede fra hele landet kan blive indlagt på afdelingen. Sengeafdelingen har plads til 14 patienter, aldersmæssigt er det børn, unge og voksne som kan blive indlagt. I behandlingen inddrager vi patientens familie og netværk og samarbejder med andre hospitalsafdelinger samt kommunerne i regionen. Sengeafdelingen har fast samarbejde med og konsulentfunktion for andre hospitalsafdelinger i Region Midtjylland. Der er et specialiseret samarbejde omkring den akutte medicinske behandling for patienter over 15 år med Medicinsk Endokrinologisk Afdeling og for patienter under 15 år, med Pædiatrisk Afdeling. patienterne er i alderen fra børn, unge og voksne. Typiske kliniske sygeplejefaglige problemstillinger Det overordnede mål med behandlingen er at patienterne: Støttes til at normalisere spisning og vægt Arbejde med at få større indsigt i tanker, følelser og adfærd for derved at få det bedre med sig selv og andre Støttes til at udvikle ressourcer og handlekompetencer med henblik på at turde leve livet uden sygdom Kendskab til forskellige metoder og mestringsstrategier, der støtter Observationsmetoderne i sengeafsnittet består af klinisk observation i strukturerede og ustrukturerede sammenhænge. I observationerne er der fokus på den enkeltes spiseforstyrrelsesadfærd og samspil med andre. Eksponering af den enkeltes spisning og adfærd forgår som led i behandlingen. Derfor spiser alle patienter og personaler fælles den samme mad.

4 Da patienterne typisk er alvorligt undervægtige, når de indlægges, tilrettelægges behandlingen derfor ud fra deres somatiske status og kognitive funktionsniveau. Afdelingen består af et åben og et skærmet afsnit med i alt 14 sengepladser, hvoraf 4 patienter kan være skærmet fra behandlingen i åbent afsnit. I sengeafdelingen foregår behandlingen i grupper inden for en miljøterapeutisk ramme. Behandlingen er baseret på en kombination af psykodynamisk, systemisk, kognitiv, adfærdsterapeutisk, kropsterapeutisk og pædagogisk tilgang. For spiseforstyrrede i skærmet afsnit, hvor den spiseforstyrrede kan være indlagt under tvang, aftales individuelle tilbud. De fleste patienter er svært ambivalente, når de bliver indlagt, og dette er et centralt tema og udviklingsområde under hele behandlingen, hvor forandringsudsagn og patientens indre motivation er afgørende for forløbet. Pårørende er meget vigtige i behandlingen af spiseforstyrrede. Der er planlagte møder for pårørende med tilbud om psykoedukation omkring spiseforstyrrelser og behandling. Der er spisetræning i afdelingen, hvor pårørende kommer og støtter til et måltid, hvor der både er andre patienter, pårørende og personale til at støtte. Der er behandlersamtaler for patienterne en gang om ugen, hvor pårørende også bliver indbudt. Der er tilbud til samtale med søskende til en indlagt spiseforstyrret. Indlæggelsesvarigheden varierer fra 14 dage til flere måneder, længden af indlæggelse planlægges sammen med den spiseforstyrrede. Metoder i klinisk praksis I sengeafdelingen arbejdes der med sygeplejerskens virksomhedsområde i en struktureret men ofte uforudsigelig hverdag, hvor sygeplejeprocessen, dataindsamling, objektive observationer og patienternes helbredssituation er vigtige parametre. Der arbejdes målrettet med situationsbestemt kommunikation i vejledningen, undervisningen og rådgivningen af patienterne i en den sygeplejefaglige og tværprofessionelle praksis. Der holdes løbende dispositionskonferencer og statusmøder om de enkelte patienter, hvor miljøterapien til det enkelte patient justeres og tilrettelægges med udgangspunkt i en løbende revideret handlingsplan. Center for spiseforstyrrede arbejder efter miljøterapeutiske principper, hvor forudsigelighed, tryghed og kontinuitet opfattes som en forudsætning for, at den spiseforstyrrede tør udfordre sygdommen. Vi arbejder i tværfaglige miniteams omkring den enkelte patient. Større beslutninger træffes til de ugentlige behandlingskonferencer. Der er i afdelingen fokus på patientinddragelse, pårørende samarbejde og nedbringelse af tvang. Der arbejdes med klinisk beslutningstagen, hvor patientens kontaktpersoner udfylder en handlingsplan, som skal holdes opdateret under hele indlæggelsen. Denne plan tager blandt andet udgangspunkt i sygeplejeprocessen, så mål og delmål bliver synlige for patienten. Ved samarbejde med eksterne samarbejdspartnere, som kræver en bevilling af en kommune, skal kontaktpersonen udfærdige en funktionsbeskrivelse fra afdelingen.

5 Ernæringsmæssigt vurderes der fra starten af indlæggelsen, hvor der anvendes screeningsredskaber som ernæringsscreening, vægtkurver, BMI, blodprøver, EKG og TP. På baggrund af resultatet fra disse bestemmes, hvilken kost patienten skal begynde på, så patienten kan vægtindhente med minimum 1 kg om ugen. Reernæring vil medføre nogle risici for komplikationer, som sygeplejersken skal kunne observere og handle på, hvis der opstår afvigelser. Patienterne skal observeres for komplikationer ved alvorlig undervægt. Derfor skal der måles værdier flere gange om dagen. Det skal vurderes, om patienten skal være sengeliggende, køres i kørestol, have decubitus profylakse og anvende kugledyne. Der anvendes skemaer til registrering af diurese, defækation og eventuelle bivirkninger ved medicinering. Det vurderes om der compliance eller om der for at skabe bedst mulig ro for patienten er behov for fast vagt. Observationer af patienterne i miljøet giver vigtige informationer, som kan synliggøre sociale vanskeligheder eller mentaliseringsvanskeligheder. Observationerne bliver nedbeskrevet i EPJ. Ved samtaler med patienten med afklaring af patientens tanker, følelser og kropslig reaktion kan anvendelse af sygeplejeprocessen, kognitive skemaer eller forandringscirklen være redskaber til at vurdere, hvilken støtte der er brug for. Kommunikativt gøres især brug af principperne for aktiv lytning, den motiverende samtale, assessment, sokratisk dialog og deeskalering. De sygeplejemæssige opgaver bliver støttet af strukturen i afdelingen, hvor der hver uge er konference, rapport, gruppemøde og miniteam-samtaler. Det giver mulighed for læring gennem fælles klinisk beslutningstagen, situationsbestemt kommunikation og delt klinisk lederskab. Centralt indhold Patient-/sygeplejeperspektivet Patient-/sygeplejerelation opbygge, vedligeholde og afvikle relationer, kontaktperson tilknytning, tillid og bærer af håb Patientoplevelser patientens helhedssituation og livshistorie Patient/borger- og pårørendeinvolvering gruppeaktiviteter, statussamtaler og pårørende deltagelse samt inddragelse af pårørende til behandlingssamtaler/netværksmøder Etiske dilemmaer tavshedspligt, dokumentation/datasikkerhed, inddragelse af patient og pårørende i beslutningstagen Kommunikation, vejledning og undervisning Den svære samtale formidling ved forskelligt syn på patientens situation, motivering, fastholdelse og pårørende samtaler Interkulturel kommunikation forventningsafstemning, nysgerrighed på kulturbaggrund og andre kulturers forståelse af problematikken Digitalt medieret kommunikation - videokonferencer Vejledning og undervisning vejledning til patient, pårørende og andre fagpersoner Sundhedspædagogik miljøterapi med fokus på reduktion af symptomer ud fra behov og niveau, gruppesamtaler, pårørendesamtaler og didaktiske overvejelser Patientuddannelse - psykoedukation Sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge

6 Klinisk beslutningstagen og lederskab dataindsamling, objektive observationer, sygeplejeprocessen, behandlingsplaner, miljøterapeutiske interventioner, selvledelse, delegering, koordinering og planlægning af daglige arbejdsopgaver samt planlægning og strukturering sammen med den enkelte og i gruppen Velfærdsteknologi og sundhedsinformatik EPJ, Klinisk logistik, edok, diverse app s, spisedagbog, alarmsystemer samt Time-timer i forhold til medicin og struktur Mental sundhed og sygdom mestringsstrategier, observationer, behandling og vurdering af behov Mestring planlægning, metoder, grupper og ugeplaner Social ulighed, religiøse og kulturelle forskelle ulighed i sundhed, sociale vilkår og kendskab til forskellige religioner Børn, unge og familie forældreansvarsloven og deltagelse i møder Sundhedsfremme, forebyggende, behandlende KRAM og grupper i afsnittet Tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde Læger, psykologer, pædagoger, fysioterapeuter, diætist, kontakt til primære samarbejdspartnere, sagsbehandlere, bostøtter/mentorer, kontaktpersoner på bosteder, egen læge og arbejdspladsleder Forskningsmetoder Metoder til kvalitets-, innovations-, udviklings- og eller forskningsarbejde standarder og kliniske retningslinjer, edok, PDSA og tavle-møder Studiekompetence Personlig og social udvikling - ansvarlighed overfor egne læreprocesser og udviklingsbehov, engagement i fag og faglighed, refleksion og opsøgning af vejledning Informationskompetence - brug af praktikportalen og formidling af relevante informationer Uddannelsesmæssige forhold Lærings- og uddannelsestilbud i det kliniske uddannelsesforløb Der vil i klinikken blive mulighed for, at du som studerende udvikler viden, færdigheder og kompetencer gennem udredning og behandling samt opfølgning ud fra f.eks. følgende uddannelsesaktiviteter: miljøterapeutiske aktiviteter som f.eks. Morgenmøde, grupper, måltider og ture ud af huset deltagelse i behandlersamtaler planlagte og ikke-planlagte observationer forberede og følge op på diverse undersøgelser/test dokumentation forskellige både interne og eksterne konferencer tværfagligt og tværsektorielt samarbejde

7 familiearbejde/familiesamarbejde/pårørendesamarbejde forældresamtaler børnesamtaler kvalitet og udviklingsarbejde viden om lovgivning (forældreansvarsloven og psykiatriloven) ernæring motivationsarbejde Alle ovenstående aktiviteter indeholder muligheder for læring gennem klinisk beslutningstagen, situationsbestemt kommunikation og klinisk lederskab. Et eksempel fra sengeafdelingen kunne være støtte ved et måltid. Hvor nogle patienter har brug for konkret støtte til at få den rigtige mængde mad op på sin tallerkenen. Nogle har brug for at tale måltidet igennem inden spisning og andre har brug for konkrete handleanvisninger i forhold til spiseadfærd (tempo, sidde på stolen, systemer og håndtering). Der kan opstå en konfliktsituation, der kræver klinisk beslutningstagen og lederskab med udgangspunkt i en konkret situation, f.eks. at en patient ikke vil spise. Der kræver det situationsbestemt kommunikation samt sygeplejefaglige interventioner med udgangspunkt i en viden om patienten, sygdommen, miljøterapien, faseprogrammet og kendskab til gruppen. Planlægnings- og evalueringssamtaler Indledende planlægningsmøde mellem den kliniske vejleder og den studerende inden for de første to uger med gensidig forventningsafklaring og drøftelse af den individuelle kliniske studieplan. Fælles elektronisk evalueringsskema præsenteres for den studerende Ugentlige planlægnings- og evalueringssamtaler mellem den kliniske vejleder og den studerende med ajourføring af den individuelle kliniske studieplan i Praktikportalen Ved afslutning af det kliniske forløb afvikles afsluttende evalueringssamtale mellem den kliniske vejleder/uddannelsesansvarlige og den studerende. Vejledning og refleksion Daglig drøftelse og refleksion med den kliniske vejleder eller andre daglige vejledere om plan for sygepleje og evaluering af udført sygepleje Vejledning i konkrete sygeplejesituationer af den kliniske vejleder eller den daglige vejleder før, under og efter handlinger Mulighed for at indgå i faglige drøftelser i praksisfællesskabet Deltage i teamets fælles opgaver og rutiner Samarbejdsrelationer mellem den studerende, den kliniske vejleder og underviser fra sygeplejerskeuddannelsen I daglige læringssituationer kan den studerende få vejledning af såvel den kliniske vejleder som andre daglige vejledere Den individuelle kliniske studieplan, i praktikportalen, er et vigtigt samarbejdsredskab og udarbejdes af den studerende i samarbejde med klinisk vejleder og underviser Studerende, klinisk vejleder og UC underviser samarbejder om den obligatoriske studieaktivitet. Derudover kan UC underviser deltage i uddannelsesaktiviteter i maximalt en

8 time. Det afgøres lokalt mellem klinisk vejleder, studerende og underviser hvordan det skal foregå. Krav vedrørende klinisk pensum Pensum består af opgivet litteratur fra det kliniske uddannelsessted og den studerendes selvvalgte litteratur. Det samlede pensum er 30 til 50 sider pr. ECTS point. På 4 semester opgiver det kliniske uddannelsessted 2/3 og den studerende 1/3 af den samlede litteratur. Forudsætningskrav At være studieaktiv i klinikken er en forudsætning for at kunne deltage i semester prøven. At være studieaktiv vil sige, at den studerende Gennemsnitligt er til stede 30 timer/uge i det kliniske undervisningsforløb og er studieaktiv svarende til gennemsnitligt 40 timer/uge Mødepligten i den kliniske uddannelsesperiode omfatter alle studierelaterede aktiviteter, som planlægges af den kliniske uddannelsessted og kan placeres på alle tidspunkter af døgnet Arbejder i den individuelle kliniske studieplan i praktikportalen som godkendes af den kliniske vejleder og kommenteres af UC underviseren Overholder aftaler beskrevet i den individuelle kliniske studieplan Deltager aktivt i sygeplejeopgaver Deltager aktivt og får godkendt forudsætningskrav af klinisk vejleder og UC underviser Identificerer og arbejder med egne udviklingsbehov Opgiver selvvalgt litteratur i individuel klinisk studieplan som godkendes af den kliniske vejleder