Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Transkript

1 Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 6. semester Børne- og ungdomspsykiatrisk Center BUC Risskov Afsnit D

2 1 Klinisk studieplan Den kliniske studieplan giver dig en præsentation af det kliniske uddannelsessted, dine læringsmuligheder, og bidrager til afstemning af gensidige krav og forventninger til den kliniske uddannelse. 2 Organisatoriske forhold Børne- og ungdomspsykiatrisk Center Afsnit D Tretommervej 1, indgand Risskov Organisatorisk placering Afsnit D er en del af Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center i Region Midtjylland (BUC), som igen er en afdeling under Psykiatri og Social. BUC har det overordnede ansvar for den sygehusbaserede indsats for børn og unge med psykiatriske problemstillinger. Vi har en række sengeafsnit, men den overvejende del af vores behandling sker ambulant. BUC er ét samlet center for børne- og ungdomspsykiatri i regionen, og har afsnit i både Risskov, Herning og Viborg. BUC varetager den tværfaglige udredning og behandling af børn og unge fra 0-18 (21) år med psykisk sygdom og udviklingsforstyrrelse. Vi varetager desuden udredning og behandling af børn, unge og voksne med spiseforstyrrelser. I udredningen og behandlingen inddrager vi patientens familie og netværk og samarbejder med andre hospitalsafdelinger samt kommunerne i regionen. Du kan læse mere om BUC på vores hjemmeside Afsnit D er et specialafsnit for børn i alderen 7-13 år. Dog er aldersgrænsen i OCD- og ADHDklinikken 18 år (i ADHD-klinikken er der mulighed for at følge de unge til de er fyldt 21 år). Afsnit D udgøres af: D-ambulatoriet, som varetager udredning og medicinopstart af skolebørn med ADHD OCD-ambulatoriet Tourette-ambulatoriet ADHD-klinikken, der varetager opfølgende medikamentel behandling samt evt. yderligere udredning 2/8

3 3 Sygeplejefaglige forhold Patient-/borger kategorier Til D-ambulatoriet henvises primært skolebørn med symptomer på ADHD, OCD eller Tourette til udredning og behandling. Til ADHD-klinikken henvises børn/unge, som er færdigudredte, hvor den medikamentelle behandling ikke kan varetages af egen læge. ADHD-klinikken modtager børn fra andre afdelinger på BUC, som skønnes i stabil behandling. ADHD-klinikkens målgruppe er børn og unge med meget komplekse vanskeligheder herunder en del komorbiditet i form af andre psykiatriske problemstillinger. Typiske kliniske sygeplejefaglige problemstillinger Som sygeplejerske i afsnit D indgår man i den tværfaglige udredning af barnet. Sygeplejerskens opgave kan her bestå i at foretage anamnesesamtale med forældrene samt at foretage observation af barnet i skolen. Sygeplejersken fremlægger sine observationer på en tværfaglig konference, hvor observationerne typisk danner grundlag for diagnosticering af barnet. Derudover deltager sygeplejersken i tilbagelevering af diagnoser til barn og forældre, opfølgende pædagogiske vejledninger til forældre/lærere, psykoedukation til barn og forældre, netværksmøder m.m. Sygeplejersken i afsnit D har en vigtig rolle i forbindelse med opstarten af den medikamentelle behandling samt opfølgningen på denne. Sygeplejersken kan særligt i OCD-ambulatoriet varetage kognitive terapiforløb. Der er endvidere undervisningsopgaver i forbindelse med afholdelse af forældre- og søskendekurser. Det er et krav fra Sundhedsstyrelsen at børn og unge, som er i medikamentel behandling for ADHD, skal have foretaget medicinkontrol hvert halve år. Medicinkontrollerne er i afsnit D af minutters varighed. I ADHD-klinikken er sygeplejerskens opgave primært at foretage medicinkontroller. Til medicinkontroller er sygeplejerskens opgave at kontrollere puls og blodtryk, højde og vægt. Der indhentes viden om effekt/bivirkninger, hvilket må vurderes ud fra en helhedstænkning i forhold til barnets generelle trivsel. Der foretages observationer og disse analyseres med henblik på, i samarbejde med andre faggrupper, at kunne optimere behandlingen. Der indhentes viden i forhold til søvn, appetit og humør. Vi indhenter grundig information om familiens/barnets håndtering af den medicinske behandling herunder compliance. Der er i afsnittet ikke mulighed for direkte håndtering af medicin. Som studerende i afsnit D vil dine primære opgaver mest være tilrettelagt i D-ambulatoriet, men du vil også deltage i aktiviteter i ADHD-klinikken. Der kan være mulighed for at være med på sidelinjen i OCD og Tourette-ambulatoriet, men dette vurderes i hver enkelt praktik. Sygeplejen er i børne- og ungdomspsykiatrien ofte mangeartet. Mødet med barnet/den unge og deres familier kræver stor indlevelsesevne og situationsfornemmelse, gode kommunikative færdigheder samt evne til refleksion. Det er vigtigt at skabe en bærende og tillidsfuld relation, ligesom det er vigtigt at være bevidst om en hensigtsmæssig afvikling af relationen. Mødet med barn og familie er kort og kræver situationsbestemt kommunikation, evne til klinisk beslutningstagen samt klinisk ledelse. 3/8

4 Tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde Det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde vægtes højt i børne- og ungdomspsykiatrien. I afsnit D er der ansat læger, psykologer, sygeplejersker, pædagoger, socialrådgivere og sekretærer. I udredningsarbejdet samarbejder læger, psykologer, sygeplejersker og pædagoger. Ved en tværprofessionel konference samles trådene, og der stilles diagnoser. I det opfølgende behandlingsforløb arbejdes der også på tværs af faggrupper, og vi er i afsnittet gode til at bruge hinandens specifikke kompetencer til størst mulig gavn for familierne. Der arbejdes i høj grad også tværsektorielt, idet det i hvert enkelt tilfælde vurderes hvilke samarbejdsrelationer, der er relevante at samarbejde med. Det kan være sagsbehandler i forvaltningen, familiebehandler, PPR, skole, klub, aflastningsfamilier/institutioner m.m. Endvidere samarbejdes internt på BUC, idet det kan være nødvendigt, at barnet/den unge evt. indlægges på døgnafdeling, afsnit for spiseforstyrrelser eller andet. Metoder i klinisk praksis. Sygeplejersken i afsnit D har en vigtig rolle i forhold til at foretage medicinkontroller af børn og unge i medikamentel behandling for ADHD. Ofte er man som sygeplejerske alene til disse medicinkontroller, og der fordres kontinuerligt klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab i en for det meste forudsigelig og struktureret ramme. Et vigtigt redskab til dette er sygeplejeprocessen. Der indsamles data, hvilket foregår vha. målrettet og situationsbestemt kommunikation med barn og forældre, ligesom der også kan indhentes data fra skolerne. Derudover foretages der objektive observationer under samtalen. Oplysningerne analyseres, og måske er det nødvendigt at bringe sagen på tværfaglig konference, hvor der er mulighed for at få flere fagpersoners syn på sagen samt lægens vurdering af den medikamentelle behandling. Der planlægges mål og handlinger, som nedfældes i behandlingsplan i EPJ. Behandlingsplanen revurderes løbende. Centralt indhold: Patient/borger- og sygeplejeperspektivet: Sygeplejerskens virksomhedsområde; dataindsamling, objektive observationer, sygeplejeprocessen, patientens helhedssituation Patient- og pårørendeinvolvering; opbygge og afvikle relation, medinddragelse, opgørelse af ADHD-RS-skemaer med inddragelse af disse i den faglige vurdering af patientens trivsel Klinisk beslutningstagen; stillingtagen til om sager skal bringes på konference, stillingtagen til om patienten er velbehandlet, behandlingsplaner, dokumentation i EPJ Klinisk lederskab; selvledelse, uddelegering, koordinering og planlægning, tovholder i patientsager, afholde netværksmøder Medicinhåndtering; på baggrund af grundig dataindsamling vurderes medicinens effekt og eventuelle bivirkninger, compliance vurderes ligesom der indsamles data om patient og families håndtering af medicinen Situationsbestemt kommunikation; tilbagelevering af diagnoser til patient, pårørende og netværk, bringe sager på konference, påtage sig gamemasterrollen, relationsarbejde, udarbejdelse af statusser, epikriser m.m. 4/8

5 Pædagogiske interventioner; psykoedukation til barn/forældre eller andre personer i netværket, vejledning/undervisning Etiske dilemmaer; tavshedspligt, dokumentation, lovgivning Kulturelle, politiske, økonomiske og samfundsmæssige perspektiver; sundhedsloven, forældremyndighedsloven, psykiatriloven, kulturelle baggrund, stigmatisering, udrednings/behandlingsgaranti Professionsfaglig omsorg og værdier; tillid, magt, empati, relation, aktiv lytning, bærer af håb, proces-orienteret tilgang til patient og familie Patientsikkerhed; utilsigtede hændelser, kliniske retningslinjer og standarder, E-Dok, instrukser, politikker Sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge: Stabile, komplekse og akutte pleje- og behandlingsforløb; der tages kontinuerligt stilling til om barnet/den unges behandling er stabil, og om patienten kan udskrives til videre opfølgning hos egen læge. Der tages stilling til behovet for behandling og indsatser fra den kommunale sektor. De mere komplekse forløb kræver en både tværfaglig og tværsektoriel indsats. Tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde; læger, psykologer, pædagoger, sekretærer, sagsbehandlere, familiebehandlere, skoler, institutioner, egen læge m.fl. Sundheds-og velfærdsteknologi; diverse App's, pædagogiske hjælpemidler: visuel støtte, kalender- og alarmsystemer m.v. Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling; kvalitetsmedarbejdere, e-læringskurser, undervisning Sundhedsfremmende, rehabiliterende, pallierende behandlende og forebyggende sygepleje; KRAM, psykoedukation Forskningsmetoder: BUC i Risskov har en forskningsafdeling. For nyligt har en sygeplejerske fra ADHD-klinikken afsluttet et mindre forskningsprojekt, hvor der blev sat fokus på udeblivelser. Der er planer om at starte psykoedukationsgrupper op i ADHD-klinikken for unge piger med ADHD. Studiekompetence: Ansvarlighed overfor egne læreprocesser og udviklingsbehov; engagement, nysgerrighed, åbenhed, selvstændighed i forhold til at opsøge vejledning, brug af praktikportalen 4 Uddannelsesmæssige forhold Lærings- og uddannelsestilbud i det kliniske uddannelsesforløb I afsnit D bygger vi klinikforløbet op således, at den studerende gradvist udvikler færdigheder til mere eller mindre selvstændigt at foretage medicinkontroller med deltagelse af daglig vejleder. I 5/8

6 starten af klinikken vil du derfor mest opleve at deltage på sidelinjen med mulighed for observation for derefter gradvist at blive sluset mere og mere ind i arbejdet. Vi lægger stor vægt på før- og eftervejledning, da området er komplekst. Hvis du har mod på det, er der mulighed for, at vi kan filme dig i små kommunikationsseancer med patienter, da vi har erfaring med, at dette er meget udviklende og lærerigt. Der vil i klinikken være mulighed for, at du som studerende udvikler viden, færdigheder og kompetencer i forhold til børnepsykiatrisk udredning, behandling samt opfølgning. Du vil få en grundig viden om de i afsnittet mest anvendte diagnoser - særligt ADHD - herunder viden om de i afsnittet mest anvendte medicinske præparater til behandling af ADHD samt anbefalede pædagogiske strategier. Du får rig mulighed for at medvirke i medicinkontroller, hvor du får medansvar for at håndtere og organisere samtalen samt undervejs vurdere, om der er behov ændringer i den medikamentelle behandling og derudfra justere denne. Her får du mulighed for at anvende situationsbestemt kommunikation. Du får mulighed for at vejlede børn/unge/forældre på baggrund af pædagogiske overvejelser samt medvirke til at støtte familien til mestring af deres livssituation. Du skal dokumentere i EPJ samt under vejledning bringe patientsager på konference, hvor også tværfagligheden kommer i spil. I forhold til deltagelse i udredningsarbejdet vil du få mulighed for at deltage i skoleobservationer, samt øve dig i at foretage objektive observationer. Du kan endvidere få mulighed for at fremlægge dine observationer på konference. Derudover vil du få mulighed for at deltage i forældreanamneser, lægeundersøgelser, forældreundervisning m.m. Planlægnings- og evalueringssamtaler Indledende planlægningsmøde mellem den kliniske vejleder og den studerende inden for de første to uger med gensidig forventningsafklaring og drøftelse af den individuelle kliniske studieplan. Fælles elektronisk evalueringsskema præsenteres for den studerende Ugentlige planlægnings- og evalueringssamtaler mellem den kliniske vejleder og den studerende med ajourføring af den individuelle kliniske studieplan i Praktikportalen Ved afslutning af det kliniske forløb afvikles afsluttende evalueringssamtale mellem den kliniske vejleder/uddannelsesansvarlige og den studerende. Den studerende medbringer et print af det udfyldte evalueringsskema Vejledning og refleksion Daglig drøftelse og refleksion med den kliniske vejleder eller andre daglige vejledere om plan for sygepleje og evaluering af udført sygepleje 6/8

7 Vejledning i konkrete sygeplejesituationer af den kliniske vejleder eller den daglige vejleder før, under og efter handlinger Mulighed for at indgå i faglige drøftelser i praksisfællesskabet Deltage i teamets fælles opgaver og rutiner Samarbejdsrelationer mellem den studerende, den kliniske vejleder og underviser fra sygeplejerskeuddannelsen I daglige læringssituationer kan den studerende få vejledning af såvel den kliniske vejleder som andre daglige vejledere Den individuelle kliniske studieplan, i praktikportalen, er et vigtigt samarbejdsredskab og udarbejdes af den studerende i samarbejde med klinisk vejleder og underviser Studerende, klinisk vejleder og UC underviser samarbejder om de obligatoriske forudsætningskrav. Derudover kan UC underviser deltage i uddannelsesaktiviteter i maximalt en time. Det afgøres lokalt mellem klinisk vejleder, studerende og underviser, hvordan det skal foregå. Krav vedrørende klinisk pensum Pensum består af opgivet litteratur fra det kliniske uddannelsessted og den studerendes selvvalgte litteratur. Det samlede pensum er 30 til 50 sider pr. ECTS point. Fra 2-4. semester opgiver det kliniske uddannelsessted 2/3 og den studerende 1/3 af den samlede litteratur. Fra semester opgiver det kliniske uddannelsessted 1/3 og den studerende 2/3 af den samlede litteratur. Forudsætningskrav At være studieaktiv i klinikken er en forudsætning for at kunne deltage i semester prøven. At være studieaktiv vil sige, at den studerende Gennemsnitligt er til stede 30 timer/uge i det kliniske undervisningsforløb og er studieaktiv svarende til gennemsnitligt 40 timer/uge Mødepligten i den kliniske uddannelsesperiode omfatter alle studierelaterede aktiviteter, som planlægges af den kliniske uddannelsessted og kan placeres på alle tidspunkter af døgnet Arbejder i den individuelle studieplan i praktikportalen som godkendes af den kliniske vejleder og kommenteres af UC underviseren Overholder aftaler beskrevet i den individuelle studieplan 7/8

8 Deltager aktivt i sygeplejeopgaver Deltager aktivt og får godkendt obligatoriske forudsætningskrav af klinisk vejleder og UC underviser Identificerer og arbejder med egne udviklingsbehov Opgiver selvvalgt litteratur i individuel klinisk studieplan som godkendes af den kliniske vejleder 8/8