Alliancen mellem de danske folkelige og den tyrkiske ufolkelige elite
|
|
- Kjeld Østergaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Kommentar Juni 2009 Alliancen mellem de danske folkelige og den tyrkiske ufolkelige elite Mehmet Ümit Necef Dansk Folkepartis Hvidbog om Tyrkiet giver udtryk for begejstring for den tyrkiske elite og foragt for det tyrkiske folk. Artiklen påpeger, at det er en holdning, som ellers strider imod partiets grundopfattelse, der går ud på, at man bør være folkelig, og at man i en kamp mellem folket og en ufolkelig elite bør støtte folket.
2 Mehmet Ümit Necef: Alliancen mellem den danske folkelige og den tyrkiske ufolkelige elite 2 Som en af de vigtigste modsætninger i det danske samfund peger Ralf Pittelkow i sin sidste bog Mit liv som dansker på modsætningen mellem eliten og folket. Han betegner eliten som de definerende klasser meningsdannere, akademikerne, kultureliten, underviserne, journalisterne, embedsmændene. Pittelkow siger, at kløften mellem eliten og majoriteten af danskere op i gennem 1990 erne har vist sig specielt med hensyn til debatten om indvandrere og integration. Eliten ifølge ham har set ned på befolkningen som snæversynet, bagstræberisk og fremmedfjendsk. Man har ikke villet høre på folks bekymringer, men afskrevet dem som racister eller dumme. Når man læser Pittelkows på mange punkter for mig at se korrekte analyse af konflikten mellem eliten og folket, kan man ikke undgå at tænke på, at nøjagtig den samme modsætning også gør sig gældende i Tyrkiet. Der er mange forskere, intellektuelle og journalister både i Tyrkiet og i udlandet, der mener, at den største modsætning i Tyrkiet er mellem centret og periferien, dvs. eliten og folket, og ikke mellem de sekulære og islamisterne eller mellem borgerskabet ( de rige ) og arbejderklassen og de fattige bønder ( de fattige ). Det skal her påpeges, at analysen, der går ud på, at den største kamp i Tyrkiet kæmpes mellem det sekulære bureaukrati og de folkevalgte islamister, og at Tyrkiet trues af islamisme, har været populær både blandt de tyrkiske veluddannede og en del danske intellektuelle, politikere og journalister. Eksempelvis dominerede denne tankegang DRs dækning af Tyrkiet indtil for et par år siden. DRs korrespondent i Tyrkiet i 1997 støttede åbenlyst det tyrkiske parlaments udsmidning af Merve Kavakci, parlamentsmedlem fra Velfærdspartiet, kun fordi hun havde tørklæde på. Så sent som den 12. maj i år skrev Jyllandspostens udlandsredaktør Jette Elbæk Maressa en artikel, der totalt bygger på denne analyse. Digteren Henrik Norbrandts opfattelse af den politiske og kulturelle kamp i landet har ikke været meget anderledes. Forskellen mellem den danske og den tyrkiske elite
3 Mehmet Ümit Necef: Alliancen mellem den danske folkelige og den tyrkiske ufolkelige elite 3 Der er naturligvis forskelle mellem den tyrkiske og den danske elite. I Tyrkiet udgøres de definerende klasser af det magtfulde militær og det civile bureaukrati. Helt konkret er der tale om generalerne og top- embedsmænd, ikke mindst i det juridiske system. Andre dele af det civile bureaukrati og de statsansatte eksempelvis universitetsrektorerne og mange lærere og forskere på statsuniversiteterne er en del dette magtapparat. I Danmark betragter man ikke militærfolk som en del af en magtfuld elite. En del danskere ser dem sågar som en slags levn fra præglobaliserings- og internationaliseringsæraen, og som en særlig gruppe, der opererer med gammeldags værdier og mandighedsidealer og ritualer. Mange forstår eksempelvis ikke, at nogen kan finde på at døde i en øde vej i Langbortistan. De danske officerer er underlagt politikerne, og de udfører de beslutninger, der tages i Folketinget. Det er utænkeligt, at de skal diktere politikerne, hvordan landets indenrigs-, forsvars- og udenrigspolitik bør føres. I Tyrkiet blander generalerne derimod sig i alt mellem himmel og jord, fra den kommunale lov, der sigter på at decentralisere magten og give kommunerne mere beføjelser, til den politik, som landet skal føre i forhold til kurderne og Cypern. Eksempelvis ville forlydender i pressen for nylig vide, at stabschefen General Ilker Basbug skulle have over for premierminister Tayyip Erdogan givet udtryk for sin utilfredshed med hensyn til regeringens iver efter at komme tættere på EU, og at han skulle have anbefalet, at regeringen skulle sætte farten ned med hensyn til EU-processen. En anden forskel mellem den danske og tyrkiske elite er, at den danske elite er internationalt orienteret og er tilhænger af EU, mens den tyrkiske er ultranationalistisk, isolationistisk og følgelig EU-skeptisk. Mange medlemmer af eliten har de sidste flere år givet udtryk for direkte fjendtlige synspunkter i forbindelse med EU. Flere højtstående generaler og deres tilhængere i den akademiske verden og i medierne har mange gange fremført, at en alliance med Rusland og Iran kunne være et alternativ til EU-medlemskabet. Russerne og iranerne har nemlig aldrig i modsætning til EU blandet sig i tyrkiske interne anliggender, og de har eksempelvis aldrig fremført, at minoritets- eller menneskerettighederne bliver krænket i Tyrkiet.
4 Mehmet Ümit Necef: Alliancen mellem den danske folkelige og den tyrkiske ufolkelige elite 4 Forskellen mellem de to eliter tager hovedsagligt afsæt i de to landes meget forskellige historiske baggrund. Et ultrakort historisk rids: Tyrkiet bygger på resterne af et stort multireligiøst og multietnisk rige, som på grund af de underlagte folkeslags nationale oprør faldt fra hinanden. Disse folkeslag fik for at kunne etablere deres nationalstater ofte hjælp fra diverse europæiske stormagter. Dannelsen af de nye nationalstater på Balkan såsom Grækenland, Serbien og Bulgarien foregik på baggrund af gensidige massakre mellem de lokale muslimer og de lokale kristne. Under den Første Verdenskrig beskyldte den osmanniske regering det armenske minoritet for at optræde som en femte kolonne for Rusland og foranstaltede et folkemord imod den. Den tyrkiske elite har aldrig tilgivet Vesten for dens støtte til de diverse nationale bevægelser blandt de osmanniske minoriteter, og en anti-vestlig indstilling har derfor traditionelt været en vigtig ingrediens i den tyrkiske nationalisme. På den anden side var der ikke tale om anti-danske nationale bevægelser, som fik støtte udefra, selv om Danmark også har tabt større territorier til sine mægtige naboer. Og vigtigst: Danmark har ikke oplevet etniske massakrer eller blodige udrensninger. En anden forskel - igen meget kort fortalt - er, at den tyrkiske modernisering foregik top-down, dvs. eliten påtvang sit samfundsprojekt ned over befolkningen, mens den danske modernisering foregik langsommere og med mere respekt for demokratiske spilleregler. Dansk Folkeparti og den tyrkiske elite Hvis Pittelkows analyse er korrekt, må Dansk Folkeparti repræsentere en vigtig del af den danske folkelighed. På trods af den skingre tone, som partiet i forbindelse med indvandrerdebatten en gang imellem lægger for dagen, har partiet givet udtryk for en del danskeres berettigede bekymringer. Uanset hvad man mener om Dansk Folkepartiets rolle i indvandrerdebatten, vil et hurtigt blik vise, at DF s forhold til den tyrkiske folkelighed mildt sagt er problematisk, og at et nærmere kig på DF s holdninger kan problematisere partiets konsekvens med hensyn til folkeligheden. Lad os se, hvordan Dansk Folkepartis Hvidbog om Tyrkiet ser på modsætningen mellem eliten (det militære og civile bureaukrati) og folket i Tyrkiet:
5 Mehmet Ümit Necef: Alliancen mellem den danske folkelige og den tyrkiske ufolkelige elite 5 De væbnede styrker er desværre den eneste stærke faktor, der kan forhindre Tyrkiet i at udvikle sig til et islamisk præstestyre med Iran som forbillede. EU s krav til Tyrkiet under optagelsesforhandlingerne vil være øget civil kontrol med militæret. På den måde kan EU indirekte være med til at fremkalde et islamisk kup i Tyrkiet. Hvidbogen anerkender korrekt modsætningen mellem militæret og folket som den vigtigste modsætning i landet, men tager parti for det første. Det må undre, at et politisk parti, der i lang tid har lidt under elitens latterliggørelse og marginalisering ( Stuerene bliver de aldrig har Poul Nyrup sagt om partiet) tager parti for den tyrkiske elite, som forsøger latterliggøre og marginalisere folket. Hvis man havde forventet, at de danske folkelige vil vise forståelse for og prøve på at etablere empati med de tyrkiske folkelige, bliver man hurtigt og grundigt skuffet. Hvidbogens forfattere har tydeligvis forsøgt at bløde op for støtten til det tyrkiske militær ved at tilføje et desværre i teksten, som nok er ment til at signalere, at DF ikke er glad for, at det er militæret, der kan forhindre en udvikling i en teokratisk retning og eksempelvis ikke folket selv eller andre sociale kræfter. Det tyrkiske militærs indblanding i politik og sågar foranstaltning af statskup er tilsyneladende en bitter pille, som både tyrkere og danskere må acceptere. Grunden til, at DF kan give udtryk for sådanne klart udemokratiske synspunkter sandsynligvis er, at partiet tilskriver islam en essens, som går ud på, at muslimerne ikke kan tilegne sig demokratiske og sekulære principper. Ifølge Dansk Folkeparti er Islam nemlig ikke en religion, men en slags politisk ideologi, som ikke kan forenes med demokrati. Derfor er man som danske antielitære demokrater op imod valget mellem almindelige influenza eller svineinfluenza. Fordi man synes, at et militært diktatur trods alt er bedre end et islamisk diktatur, kan man som en god dansk demokrat roligt og med god samvittighed have en positiv holdning til det tyrkiske militærs indblanding i politik.
6 Mehmet Ümit Necef: Alliancen mellem den danske folkelige og den tyrkiske ufolkelige elite 6 Kupbegejstringen Videre læsning i teksten viser da ret hurtigt, at Hvidbogens forbehold overfor kup blot er tomme ord, og at ordet desværre er klistret på for at dulme den danske sensitivitet med hensyn til militærets politiske indblanding og statskup i Tyrkiet. Hvidbogen giver nemlig udtryk for en uforbeholden støtte til militærkuppene: For at beskytte demokratiet mod korruption, religiøs fanatisme osv. har det tyrkiske militær gennemført statskup i 1960, 1972 og i Påstanden er notorisk forkert. Ingen af kuppene i 1960, 1971 (ikke i 1972) og 1980 var rettet imod korruption, religiøs fanatisme osv.. Kuppet i 1960 var rettet imod premierminister Adnan Menderes ( ), som var formand for det sekulære Demokratisk Parti, der med et kanonvalg i 1950 havde brudt det militære og civile bureaukratis knap 30 årige greb om magten. Det var Menderes-regeringen, der førte Tyrkiet ind i NATO i 1952, og der som en del af USA s økonomiske støtte til Europa efter Anden Verdenskrig fik milliarder af dollars fra USA. Der var altså ikke så meget af islamisk fanatisme ved Menderes. Som en kuriositet kan der tilføjes, at Menderes var operafan og havde et hemmeligt forhold til datidens operadiva i landet. Militæret begik en af sine største forbrydelser imod det tyrkiske folk ved efter en skueproces at få Menderes og to af hans ministre henrettet i Kuppene i 1971 og i 1980 tvang begge gange Süleyman Demirel, som slet ikke var en religiøs fanatiker, fra magten. Det paradoksale er, at Demirel beskylder i dag den siddende AKP-regering for religiøs fanatisme og pønser tydeligvis på at komme tilbage til magten med hjælp fra militæret. Man kan eventuelt kalde Demirel for en opportunist og beskylde ham for at være korrupt og ryggesløs, men islamist fanatiker ville ikke være den helt rigtige betegnelse. Et par ord er her på sin plads med hensyn til påstanden om, at militæret har bekæmpet korruption. For det første har en omfattende bestikkelsessag sidste år imod en højtstående pensioneret general vist, at militæret absolut ikke er frit for korruption. For det andet tyder meget på, at korruptionen i landet mest florerer i perioder under et militært diktatur. Korrupte officerer og erhvervsmænd
7 Mehmet Ümit Necef: Alliancen mellem den danske folkelige og den tyrkiske ufolkelige elite 7 hjælper hinanden, og pressen på grund af manglende retssikkerhed under et diktatur ikke tør skrive om korruptionen. Bytte om på Danmark og Tyrkiet Dansk Folkepartis Hvidbog om Tyrkiet insisterer på, at eliten i form af militæret og de veluddannede er de mest demokratiske kræfter i landet, og på, at EU s krav om formindskelsen af det tyrkiske militærs og statsbureaukratis magt kan føre til teokrati: Det sekulariserede Tyrkiet kan kun opretholdes, så længe den uddannede elite og det tyrkiske militær har et fast greb om udviklingen. Disse har indset, at Tyrkiet må ændres fundamentalt, hvis demokratiet skal have en chance. Men det store flertal i befolkningen især på landet er tilbagestående, og det kan vare århundreder at ændre grundlæggende kulturelle vaner. Hvis EU-landene i misforstået demokratisk ånd kræver demokratiske reformer i Tyrkiet, kan de risikere at få det modsatte i form af et islamisk præstestyre. En ombytning af ordene Tyrkiet og Danmark i det ovenstående afsnit vil tydeliggøre det ufolkelige og det elitære ved DF s analyse af Tyrkiet: Det progressive og kulturradikal Danmark kan kun opretholdes, så længe den uddannede elite har et fast greb om udviklingen. Disse har indset, at danskerne må ændres fundamentalt, hvis de progressive og kulturradikale skal have en chance. Men det store flertal i befolkningen ikke mindst de mindre uddannede og pensionister er tilbagestående, fremmedfjendsk og sågar racistiske, og det kan vare århundreder at ændre grundlæggende kulturelle vaner. Hvis EU-landene i misforstået demokratisk ånd ikke boykotter Danmark i tilfælde, at Dansk Folkeparti får mere indflydelse, lige som man i sin tid gjorde overfor Østrig, kan de risikere at få det modsatte i form af et racistisk og ekstrem højreorienteret styre med en række præster som ministre.
8 Mehmet Ümit Necef: Alliancen mellem den danske folkelige og den tyrkiske ufolkelige elite 8 Hvidbogens analyse af Tyrkiet er slet ikke folkelig, men et ikke så glorværdigt eksempel på den uhellige alliance mellem de danske folkelige og de tyrkiske ufolkelige. Pamflettens holdning til det tyrkiske folk strider imod partiets grundholdning om, at man bør være imod den politiske korrektheds elite ( smagsdommerne ), der håner folk, og der på arrogant vis betragter folket som dumme og tilbagestående. Islamkritikken for ikke at bruge stærke ord som islamfjendtligheden har tydeligvis forblændet pamflettens forfattere. Man kan være imod Tyrkiets medlemskab af EU, og man kan opremse en række gode argumenter desangående. Men man behøver ikke lige frem alliere sig med Tyrkiets mest u-folkelige, mest arrogante, mest autokratiske, mest elitære og udemokratiske kræfter for at forstærke ens argumenter. Den store russiske forfatter Dostojevskij gik ind for Ruslands europæisering, men var alligevel kritisk over dennes konkrete udformning i 1800-tallets Rusland. Som en ironisk udfordring til den russiske elite skrev han: Nå, men sæt da folk ud af spillet, begræns dem, tving dem til at tie. For den europæiske oplysning er vigtigere end mennesker. Den samme udfordring kan nu rettes imod Dansk Folkeparti og dets allierede i Tyrkiet. Kilder: Elbæk Maressa, Jette 2009: Tyrkiets grønne penge, Jyllands-Posten, Nørgaard Nielsen, Bo (red.) 2005: Tyrkiet som ansøgerland til EU. Dansk Folkepartis Hvidbog om Tyrkiet. Dansk Folkeparti.
Er det uetisk at flygte fra sociale og kulturelle problemer?
ANALYSE November 2010 Er det uetisk at flygte fra sociale og kulturelle problemer? Mehmet Ümit Necef Hvordan skal man f.eks. som forælder, som beboer eller blot som privat individ agere i forhold til de
Læs merePRÆSENTATION OM TYRKIET AF DET DANSKE UDENRIGSMINISTERIUM
PRÆSENTATION OM TYRKIET AF DET DANSKE UDENRIGSMINISTERIUM INDHOLDSFORTEGNELSE Landefakta Historie Indenrigspolitik Udenrigspolitik Økonomi Tyrkiet og EU LANDEFAKTA Hovedstad Ankara (ca. 4,8 mio.) Største
Læs mereTyrkerne går til folkeafstemning
ANALYSE September 2010 Tyrkerne går til folkeafstemning Mehmet Ümit Necef Den 12. september går tyrkerne til valgurnerne for at stemme ja eller nej til en række ændringer i forfatningen. De sidste måneders
Læs mereArbejdsspørgsmål til Det Nationalistiske Ungdomsoprør
Arbejdsspørgsmål til Det Nationalistiske Ungdomsoprør - De Identitære i Frankrig og Europa SAMFUNDSFAG: Se Vores Europas video med Jean-David: https://vimeo.com/231406586 Se Génération Identitaires krigserklæring,
Læs merehistorie samfund religion Deniz Kitir Ole Bjørn Petersen Jens Steffensen
BE T Sy Ast VE im R e S A/ IO S N Deniz Kitir Ole Bjørn Petersen Jens Steffensen Tyrkiet historie samfund religion Tyrkiet Historie, Samfund, Religion 2012 forfatterne og Systime A/S Kopiering og anden
Læs mereDebat om de fire forbehold
Historiefaget.dk: Debat om de fire forbehold Debat om de fire forbehold Rollespil hvor modstandere og tilhængere af Danmarks fire EUforbehold diskuterer fordele og ulemper ved dansk EU-medlemskab uden
Læs mereLiberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5
Ideologier Indhold Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Liberalisme I slutningen af 1600-tallet formulerede englænderen John Locke de idéer, som senere
Læs mereOsmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.
Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken
Læs mereHold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen!
Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen! Peter Viggo Jakobsen Forsvarsakademiet og Center for War Studies, Syddansk Universitet Ifs-12@fak.dk Sikkerhedspolitisk Seminar for
Læs mereDet muslimske tørklæde et demokratisk dilemma
Det muslimske tørklæde et demokratisk dilemma Er det muslimske tørklæde udelukkende et symbol på kvindeundertrykkelse, som bør forbydes i liberale demokratier eller er forbud et udemokratisk indgreb i
Læs mereNYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00
Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten - UgebrevetA4.dk 28-01-2016 22:45:42 NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar
Læs mereDen nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen
Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Hvert år mødes vi for at fejre grundloven vores forfatning. Det er en dejlig tradition. Det er en fest for demokratiet. En fest for vores samfund.
Læs mereMellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog.
Historiefaget.dk: Mellemøsten før 1400 Mellemøsten før 1400 Mellemøstens historie før 1400 var præget af en række store rigers påvirkning. Perserriget, Romerriget, de arabiske storriger og det tyrkiske
Læs mereSKT JOSEFS SKOLE. Kultur og Identitet. xxxxxxxxxxx
SKT JOSEFS SKOLE. Kultur og Identitet. xxxxxxxxxxx 08-12-2009 Problemstilling: Der findes flere forskellige kulturer, nogle kulturer er mere dominerende end andre. Man kan ikke rigtig sige hvad definitionen
Læs mereSamfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati
Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv
Læs mereForslag til folketingsbeslutning om afholdelse af vejledende folkeafstemning i forbindelse med fremtidige udvidelser af EU
Beslutningsforslag nr. B 30 Folketinget 2009-10 Fremsat den 29. oktober 2009 af Pia Adelsteen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Martin Henriksen (DF), Pia Kjærsgaard (DF), Tina Petersen (DF) og Peter
Læs mereAKP vinder valget i juni endnu en gang
ANALYSE maj 2011 AKP vinder valget i juni endnu en gang Mehmet Ümit Necef Tyrkerne går til parlamentsvalg den 12. juni. Meningsmålingerne tyder på endnu en AKP sejr. Det bliver partiets tredje valgsejr
Læs mereUdgivet af RIKO, Rådet for International Konfliktløsning, i samarbejde med bl. a. Jens Jørgen Nielsen.
Foreningen Russisk-Dansk Dialogs debatmøde Vestlige opfattelser af Rusland med journalist Jens Jørgen Nielsen og folketingsmedlem Marie Krarup fra Dansk Folkeparti. Plus RIKO s rapport: Hold vinduet åbent
Læs mereKodes for én kategori. Kodes for én kategori. Fremgår i toppen af artiklen. Skrives dd.mm.åå
V1. Udgiver 1 = Politiken 2 = Jyllands-Posten 3 = Berlingske 4 = Information 5 = Weekendavisen 6 = Nyhedsbureau V2. Længde i ord 11 = Kort (0-500) 12 = Mellem (501-1000) 13 = Lang (1001
Læs mereINDBLIK I MELLEMØSTEN SYRIEN
Folkeuniversitetet, Syddansk Universitet 21. september 2017 INDBLIK I MELLEMØSTEN SYRIEN Lektor phd Peter Seeberg, direktør for DJUCO (www.djuco.org.) Center for Mellemøststudier, Syddansk Universitet
Læs mereForsvarsudvalget B 123 Bilag 6 Offentligt
Forsvarsudvalget 2013-14 B 123 Bilag 6 Offentligt Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: Kontor: Sagsbeh: Sagsnr.: Dok.: Sikkerheds- og Forebyggelseskontoret UDKAST TIL TALE til brug for besvarelsen af
Læs mereBaggrunden for dilemmaspillet om folkedrab
Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt
Læs mereSpørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5
Den kolde krig er betegnelsen for den højspændte situation, der var mellem supermagterne USA og Sovjetunionen i perioden efter 2. verdenskrigs ophør i 1945 og frem til Berlinmurens fald i november 1989.
Læs mereFørste verdenskrig. Våbenstilstand.
Første verdenskrig. Våbenstilstand og eftervirkninger. Våbenstilstand. I 1918 var situationen desperat, der var krise i Tyskland. Sult og skuffelse over krigen havde ført til en voksende utilfredshed med
Læs mereDEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE
CRI(2004)26 Version danoise Danish version DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE ECRI S GENERELLE HENSTILLING NR. 8 SAMTIDIG BEKÆMPELSE AF RACISME OG TERRORISME VEDTAGET D. 17. MARTS 2004
Læs mereDet er både med lidt vemod og en masse forventnings-glæde, at jeg skal aflægge denne beretning.
Beretning 2019 Det er både med lidt vemod og en masse forventnings-glæde, at jeg skal aflægge denne beretning. Lidt vemod, fordi det bliver den sidste i Idom-Råsted regi, hvis bestyrelsens forslag om at
Læs mereBeskrivelse af forløb:
Lærer Hold Birgit Skovgaard Petersen OY - OX Oversigt over planlagte undervisningsforløb med ca. angivelse af placering Forløb Placering i 2011-2012 1 Grundlæggende samfundsfag 33-35 2 Metoder i samfundsfag.
Læs mereFolkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede?
Innleg på Fritt Nordens konferanse under Nordisk Råds sesjon i Oslo 31.10.2007 KOLBRÚN HALLDÓRSDÓTTIR: Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede? Vil
Læs mereGRÆKENLAND. ROLLEKORT: Premierminister Alexis Tsipras ANDEL AF DET SAMLEDE BEFOLKNINGSTAL I DE 10 LANDE I SPILLET
ROLLEKORT: Premierminister Alexis Tsipras Jeg er 43 år og blev premierminister i Grækenland i 2015. Jeg er formand for det venstreorienterede parti Syriza, som fik 36 procent af stemmerne og 149 ud af
Læs mereRecep Tayyip Atatürk. Af Mogens Pelt. Ny tyrkisk syntese: Erdogan og Atatürk.
Recep Tayyip Atatürk Af Mogens Pelt Ny tyrkisk syntese: Erdogan og Atatürk. de bevægede dage efter det mislykkede militærkup fredag den 15. juli 2016 oplevede tyrkerne I deres præsident Recep Tayyip Erdogan
Læs mereSidst i skemaet vil det være muligt at tilføje kommentarer i et åbent kommentarfelt.
Tak, fordi du giver dig tid til at svare på spørgeskemaet om skolens arbejde med demokratisk dannende læringsmiljøer og forekomsten af udfordringer med kultursammenstød, religiøs mobning og kontrol på
Læs mereDanske billeder af Rusland i 2010 erne DIIS DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER
Danske billeder af Rusland i 2010 erne Forsvarsforliget 2018-2023 Forsvar med Ruslands annektering af Krim og med Ruslands ageren i Ukraine står det klart, at truslen fra øst ikke længere kan negligeres
Læs mereEuropa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den institutionelle del SOCIODEMOGRAFISK BILAG
Generaldirektoratet for Kommunikation Enheden for Analyse af den Offentlige Opinion Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) Bruxelles, den 21. august 2013 ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014
Læs meretil brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål I fra Folketingets Udenrigsudvalg den 10. februar 2017
Udenrigsudvalget 2016-17 URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 114 Offentligt Dato: 1. februar 2017 Kontor: Task force Sagsbeh: Maria Aviaja Sander Holm Sagsnr.: 2016-0035-0392 Dok.: UDKAST TIL TALE til
Læs mereAfghanistan - et land i krig
Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Den nuværende konflikt i Afghanistan, der startede i 2001, er dog
Læs mereFRA OSMANNERRIGET TIL DET MODERNE TYRKIET MATERIALE
FRA OSMANNERRIGET TIL DET MODERNE TYRKIET MATERIALE Findalen, Jeppe T.: Tyrkiet er frustreret over EU s sløvhed og modvilje. I: Politiken den 28.05.2008 Clausen, Bente: Det religiøse argument dominerer
Læs mereI Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.
Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og
Læs mereDET TALTE ORD GÆLDER
Forsvarsministerens indlæg ved CMS seminar: En ny realisme principper for en aktiv forsvars- og sikkerhedspolitik den 8. marts 2013 For knap to måneder siden havde vi nogle meget hektiske timer og døgn
Læs mereMange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus
Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.
Læs mere2016/1 BSF 20 (Gældende) Udskriftsdato: 27. december Ministerium: Folketinget Journalnummer:
2016/1 BSF 20 (Gældende) Udskriftsdato: 27. december 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 26. oktober 2016 af Kenneth Kristensen Berth (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Mikkel Dencker
Læs mereÅrsplan for hold E i historie
Årsplan for hold E i historie Emne: Fra to til èn supermagt. 1945 1990 Trinmål historie: Forklare udviklings- og forandringsprocesser fra Danmarks historie, beskrive forhold mellem Danmark og andre områder
Læs mereDanskernes suverænitetsopfattelser. Tænketanken EUROPA, maj 2017
Danskernes suverænitetsopfattelser Tænketanken EUROPA, maj 2017 BASE: 2056 EU KØN ALLE KVINDER MÆND Høj grad blive 36 32 40 64 62 Nogen grad blive 28 30 26 66 Nogen grad forlade 15 15 14 27 25 Høj grad
Læs mereUSA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5
USA USA betyder United States of Amerika, på dansk Amerikas Forenede Stater. USA er et demokratisk land, der består af 50 delstater. USA styres af en præsident, som bor i Det hvide Hus, som ligger i regeringsområdet
Læs mereÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. B 2012/13
ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. 2012/13 Emne Periode Mål Relation til fælles mål Folketinget august Eleverne kender til magtens tredeling, partier partiprrammer. Velfærdssamfundet - demokratiet i funktion august
Læs meretale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg!
tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg! I går døde tre kurdiske unge mænd - teenagere! Den ene af dem hed Kamuran Bilin. Dræbt af det tyrkiske politi, som med militære kampvogne
Læs mereAndagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015
Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der
Læs mereKAN TRO FLYTTE BJERGE?
KAN TRO FLYTTE BJERGE? - OM FORVENTNINGER OG FORDOMME SIDE 1/8 HURTIGSKRIV OVER TEMAETS OVERSKRIFT: KAN TRO FLYTTE BJERGE? -----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2012 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Grenaa Handelsskole HHX Samfundsfag C Morten
Læs mereÅrsplan Skoleåret 2013/14 Samfundsfag
Årsplan Skoleåret 2013/14 Samfundsfag Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 13/14. Skolens del og slutmål følger folkeskolens "fællesmål" 2009. 1 Årsplan FAG: Samfundsfag KLASSE:
Læs mereROLLEKORT: Statsminister Lars Løkke Rasmussen
ROLLEKORT: Statsminister Lars Løkke Rasmussen Jeg er 52 år, leder af Venstre Danmarks liberale parti - og har været statsminister siden 2015. Selv om jeg er leder for et lille land, vil jeg forsøge at
Læs mereIntervention i Syrien
Intervention i Syrien Hvorfor / Hvorfor ikke? 1 Struktur 1. Formål: I skal tage stilling til Syrien-problematikken 2. Baggrund 1. Historie samt Arabisk Forår 3. Hvorfor intervention? 4. Hvorfor ikke intervention?
Læs mereReplique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.
Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er
Læs mereTale Tamilernes mindefest Herning november 2014
Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014 Det er godt at være her i Herning sammen med jer og holde mindefest. Vi mindes de ofre den onde borgerkrig bragte mennesker vi kender eller har hørt om.
Læs mereEuropaudvalget 2011 Rådsmøde 3064+3065 - almindelige anl. Bilag 2 Offentligt
Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3064+3065 - almindelige anl. Bilag 2 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EUK, j.nr. 400.A.5-0-0 Center for Europa Den 25. januar 2011 Rådsmøde (almindelige anliggender og udenrigsanliggender)
Læs mereEUROPA-UNION Demokrati Fred
1 EUROPA-UNION Demokrati Fred Johan Galtung www.visdomsnettet.dk 2 EUROPA-UNION Demokrati - Fred Af Johan Galtung (Oversættelse Ebba Larsen) 1. Diagnose: Demokrati EU er blevet beskyldt for at mangle demokrati.
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013-14 Institution VID Gymnasier, Grenaa Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Samfundsfag C Michael
Læs mereLandets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P
PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske
Læs mereUddrag af artikel 1-3 fra Verdenserklæringen om Menneskerettighederne
Samvær Kan man opstille love og regler, rettigheder og pligter i forhold til den måde, vi er sammen på og behandler hinanden på i et samfund? Nogen vil måske mene, at love og regler ikke er nødvendige,
Læs mereÆndringsforslag til resolutionsforslag modtaget inden Landsmødet 2014
Ændringsforslag til resolutionsforslag modtaget inden Landsmødet 0 0-0-0 Indhold C Arbejdsmarked, erhvervspolitik og offentlig sektor... C Radikale Venstre nedsætter udvalg til udarbejdelse af program
Læs mereFAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS
FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS Fagformål Eleverne skal i faget samfundsfag opnå viden og færdigheder, så de kan tage reflekteret stilling til samfundet og dets udvikling. Eleverne
Læs mereEr danskerne racister?
Henning Bech og Mehmet Umit Necef Er danskerne racister? Indvandrerforskningens problemer UNIVERSITÅTSBIBLIOTHEK KIEL - ZENTRALBIBLIOTHEK - Frydenlund Indhold Kapitel 1. Indledning 10 Materialet, vi har
Læs mereMuslimen i medierne Af Nis Peter Nissen
Muslimen i medierne Af Nis Peter Nissen Tonen overfor muslimer er hård især i medierne. Men tonen er ikke på nær et par markante undtagelser - blevet hårdere i de sidste ti år. Det viser en systematisk
Læs mereFORLØB PROBLEMSTILLINGER TEKSTER ANDRE UDTRYKSFORMER KOMPETENCEOMRÅDER
Privatøkonomi Hvordan fungerer et budget, og hvad sker der, hvis man ikke betaler sine regninger? Hvad bruger klassen penge på, og hvorfor er teenagere en interessant forbrugergruppe for reklamefirmaer
Læs mereFolketinget Europaudvalget Christiansborg, den 27. februar 2006 Folketingets repræsentant ved EU
Europaudvalget, Det Udenrigspolitiske Nævn Info-note - I 32 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 27. februar 2006 Folketingets repræsentant ved EU Til udvalgets medlemmer Europa-Parlamentets
Læs mereESTLAND. ROLLEKORT: Premierminister Jüri Ratas ANDEL AF DET SAMLEDE BEFOLKNINGSTAL I DE 10 LANDE I SPILLET
ROLLEKORT: Premierminister Jüri Ratas Jeg er 39 år, har læst jura og økonomi og jeg har været premierminister siden 2016. Selvom arbejdsløshed har været et stort problem i Estland efter finanskrisen, så
Læs mereVestens unuancerede billede af islam
Interview Maj 2009 Vestens unuancerede billede af islam Interview med Dietrich Jung af Lars Ole Knippel Den nyudnævnte professor ved Center for Mellemøststudier, Dietrich Jung, siger, at mange glemmer,
Læs mereEn undersøgelse om danskernes holdning til EU foretaget af MEGAFON på vegne af CO-industri og Dansk Industri
tænketanken europa Danskerne og EU En undersøgelse om danskernes holdning til EU foretaget af MEGAFON på vegne af CO-industri og Dansk Industri Om undersøgelsen Danskerne og EU Rapportens konklusioner
Læs mereUdenrigspolitik i 1990'erne. Kosovo (copy 1) Den kolde krigs afslutning. Fakta. De venlige nabolande. Borgerkrigen i Jugoslavien 1991-1995
Historiefaget.dk: Udenrigspolitik i 1990'erne Udenrigspolitik i 1990'erne Kosovo (copy 1) Den danske udenrigspolitik blev mere aktiv efter den kolde krig. Danmarks nabolande blev med ét venlige i stedet
Læs mereFag: Kultur og samfund Lærer: Mads Halskov. År: 2010/11 Hold: 22
Fag: Kultur og samfund Lærer: Mads Halskov År: 2010/11 Hold: 22 Fagets målsætning: Faget forholder sig selvfølgelig til bekendtgørelsen, som jeg ikke vil uddybe her. Derudover er det målet, at faget bidrager
Læs mereBILAG DET EUROPÆISKE RÅD GÖTEBORG FORMANDSKABETS KONKLUSIONER. den 15. og 16. juni 2001 BILAG. Bulletin DA - PE 305.
31 DET EUROPÆISKE RÅD GÖTEBORG FORMANDSKABETS KONKLUSIONER den 15. og 16. juni 2001 BILAG 33 BILAG Bilag I Erklæring om forebyggelse af spredning af ballistiske missiler Side 35 Bilag II Erklæring om Den
Læs mereMuslimer og demokrati
ANALYSE May 2011 Muslimer og demokrati Helle Lykke Nielsen Islamiske partier har længe været en del af det politiske landskab i Mellemøsten og den islamiske verden, men har generelt ikke klaret sig ret
Læs mereDen kolde krigs afslutning
Historiefaget.dk: Den kolde krigs afslutning Den kolde krigs afslutning Den kolde krig sluttede i 1989 til 1991. Det er der forskellige forklaringer på. Nogle forklaringer lægger mest vægt på USA's vedvarende
Læs mereStatsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015
Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til
Læs mereFag Formål Indhold Undervisningsmetoder Slutmål. Link til undervisningsministeriet Fælles mål trinmål for historie
Fag Formål Indhold Undervisningsmetoder Slutmål Samfunds fag 7. 8. klasse I skoleåret 2011/2012 har vi, som en forsøgs ordning, valgt at læse faget ind i følgende sammenhænge. Teamfortælling fagdag Formålet
Læs mereRetsudvalget 2014-15 L 99 endeligt svar på spørgsmål 72 Offentligt
Retsudvalget 2014-15 L 99 endeligt svar på spørgsmål 72 Offentligt Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 24. januar 2015 Kontor: Sikkerheds- og Forebyggelseskontoret Sagsbeh: Rasmus Krogh Pedersen Sagsnr.:
Læs mereDanske vælgere 1971 2007
Danske vælgere 1971 7 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm og Maja Smidstrup Det danske valgprojekt 1. udgave, september 11 1 Forord Det danske valgprojekt
Læs mereTables BASE % 100%
Her er hvad 194 deltagere på Folkehøringen mener om en række spørgsmål - før og efter, at de har diskuteret med hinanden og udspurgt eksperter og politikere. Før Efter ANTAL INTERVIEW... ANTAL INTERVIEW...
Læs mereDanske vælgere 1971-2011
Danske vælgere 1971-11 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm, Maja Smidstrup og Katrine Kramb Det danske valgprojekt 2. udgave, februar 13 1 Indholdsfortegnelse
Læs mereTyrkiet-eksperter: Dampen er gået af EU-begejstringen
Internationalt Tyrkiet-eksperter: Dampen er gået af EU-begejstringen Meningsmåling. Tyrkernes lyst til at udvandre til EU-landene falder tilsyneladende - Tyrkerne ser langt mere realistisk på EU og mulighederne
Læs mereHøjre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901
Historiefaget.dk: Højre Højre Estrup Højre-sammenslutningen blev dannet i 1849 og bestod af godsejere og andre rige borgere med en konservativ grundholdning. Højrefolk prægede regeringsmagten indtil systemskiftet
Læs mereFjendebilleder: Propaganda
Roskilde Tekniske Gymnasium Dansk, Samfundsfag og Engelsk Fjendebilleder: Propaganda Af Henrik Breddam Skrevet: 2006-12-06 Længde: 9 sider Side 1 af 9 Indhold Indhold... 2 Formål... 3 Indledning... 3 Gammeldags
Læs mereITALIEN. ROLLEKORT: Premierminister Paolo Gentiloni ANDEL AF DET SAMLEDE BEFOLKNINGSTAL I DE 10 LANDE I SPILLET
ROLLEKORT: Premierminister Paolo Gentiloni Jeg er 62 år og leder det venstreorienterede Demokratiske Parti, som samarbejder med centrum-højrepartier i regeringen. Derudover er jeg forhenværende udenrigsminister.
Læs mereKROATIEN. ROLLEKORT: Udenrigsminister Davor Ivo Stier ANDEL AF DET SAMLEDE BEFOLKNINGSTAL I DE 10 LANDE I SPILLET
ROLLEKORT: Premierminister Andrej Plenković Jeg er 47 år, uddannet i jura og medlem af det konservative parti HDZ. Før jeg blev premierminister i 2016, var jeg medlem af EU-Parlamentet og forhandlede om
Læs mereSamfundsfag på Århus Friskole
Samfundsfag på Århus Friskole Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne udvikler lyst og evne til at forstå hverdagslivet i et samfundsmæssigt perspektiv og til aktiv medleven i et demokratisk
Læs mereDISKUSSIONSSPØRGSMÅL
DISKUSSIONSSPØRGSMÅL ALBERT WOODFOX, USA 1) Hvorfor sidder Albert Woodfox i fængsel? 2) Hvorfor sidder Albert Woodfox i isolationsfængsel? 3) Mener du, at det er retfærdigt at sætte Albert Woodfox i isolationsfængsel
Læs mereSF et debatparti og ej et brokkerøvsparti
SF et debatparti og ej et brokkerøvsparti Knud Erik Hansen 10. april 2012 /1.2.1 Det er nyt, at en formand for SF kalder kritiske røster for brokkehoveder. SF har ellers indtil for få år siden været et
Læs mereForslag til folketingsbeslutning om opløsning af Grimhøjmoskeen i Aarhus
2014/1 BSF 12 (Gældende) Udskriftsdato: 17. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 21. oktober 2014 af Martin Henriksen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Søren Espersen (DF) og
Læs mereIdeer til undervisningen
1 Ideer til undervisningen Kapitel 1: Demokrati som styreform og ideologi 1. Hvad betyder ordet demokrati? Og hvor stammer det fra? 2. Hvad kendetegner en demokratisk stat? Hvordan er magten fordelt? 3.
Læs mereDit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN HVEM MÅ VÆRE MED I EU?
Dit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN HVEM MÅ VÆRE MED I EU? HVEM MÅ VÆRE MED I EU? INDHOLD INTRO (ARK1) 1. Før du ser filmen 2. Mens du ser filmen 3. Efter du har set filmen TJEK DIN FORSTÅELSE (ARK 2) 1.
Læs mereAfghanistan - et land i krig
Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Denne konflikt i landet er dog ikke den første. Under den kolde
Læs mereHele den tyrkiske musik af Cecilie Banke
Hele den tyrkiske musik af Cecilie Banke Hvis man i stedet for bare at være tolerant også var kritisk over for hinandens religioner, ville både Europa og de muslimske lande profittere af det, siger digteren
Læs mereGuide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet
Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet Mange parforhold drukner i en travl hverdag og ender i krise. Det er dog muligt at håndtere kriserne, så du lærer noget af dem og kommer videre,
Læs mereMinareterne er vore bajonetter
babylon9 16-03-07 14:13 Side 114 Minareterne er vore bajonetter radikalisering eller moderation? «Men hvem er den rigtige Tayyip Erdogan?» spurgte digteren Henrik Nordbrandt, som er en af Danmarks få Tyrkiet-kendere,
Læs mereKirsten Normann Andersens Grundlovstale i Strandbyparken i Esbjerg. Grundlovstale 5. juni 2013. Af Kirsten Normann Andersen, FOA Århus
Grundlovstale 5. juni 2013 Af Kirsten Normann Andersen, FOA Århus Folkebevægelsens mission er vigtigere end nogensinde. Lidt ironisk kan man måske konkludere, at tidligere tiders succes kan være forklaringen
Læs mereBRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE
BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 21 54 88 21 cas@thinkeuropa.dk RESUME Den britiske afstemning om EU-medlemskabet har affødt lignende
Læs mereUNDERVISNINGSPLAN FOR SAMFUNDSFAG 2013
UNDERVISNINGSPLAN FOR SAMFUNDSFAG 2013 Undervisningen følger trin- og slutmål, som beskrevet i Fælles Mål 2009 for faget. Formål Samfundsfag skal give eleverne viden om samfundet og dets udvikling, udvikle
Læs mereHelle Sjelle. Fordi det er dit valg om din hverdag
Helle Sjelle Fordi det er dit valg om din hverdag Læs om... Et valg om din hverdag Politik handler om din hverdag... side 2 Dine børn skal lære at læse, skrive og regne ordenligt Vi skal have fagligheden
Læs mereRADIKALISEREDE UNGE VIDEN, INDSIGT OG REDSKABER TIL FOREBYGGELSE
RADIKALISEREDE UNGE VIDEN, INDSIGT OG REDSKABER TIL FOREBYGGELSE KONFERENCE SCANDIC ROSKILDE 27.04.2015 PÆDAGOGIK & PSYKOLOGI KURSEROGKONFERENCER.DK RADIKALISEREDE UNGE VIDEN, INDSIGT OG REDSKABER TIL
Læs mereTyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003
Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 23 Der er 3 store spørgsmål for udvikling de kommende år Er det igangværende opsvinget holdbart?
Læs mereProtest i Istanbul: Demokrati er mere end stemmeboksen - Retorikforlaget. Skrevet af Mathias Møllebæk Mandag, 10. juni :30
De massive protester mod nedlæggelsen af Gezi Park i hjertet af Istanbul er blevet et oprør mod Erdoğan-regeringens arrogante og autoritære holdning til det tyrkiske folk. Men når den internationale presse
Læs mere