Kirsten Normann Andersens Grundlovstale i Strandbyparken i Esbjerg. Grundlovstale 5. juni Af Kirsten Normann Andersen, FOA Århus

Transkript

1 Grundlovstale 5. juni 2013 Af Kirsten Normann Andersen, FOA Århus Folkebevægelsens mission er vigtigere end nogensinde. Lidt ironisk kan man måske konkludere, at tidligere tiders succes kan være forklaringen på, at de nuværende statsledere er ganske berøringsangste, når det gælder at involvere borgerne i spørgsmål om EU og suveræniteten. Borgerne er skeptiske overfor EU og gennem tiderne er denne skepsis kommet fint til udtryk i diverse afstemninger. Og det er blandt andet takket være Folkebevægelsen, at det er lykkedes at få de danske borgere til at forholde sig til EU politikken trods alt. Desværre får man det indtryk, at det danske folketing mener, at politikere pr. definition er klogere end borgerne. Det burde i stedet vække til eftertanke, at borgerne ikke er lige så begejstrede for EU væsnet, som politikerne er. En logisk forklaring kan være, at det er borgerne der lever med resultaterne af EU og folketingets beslutninger. Det vender jeg tilbage til. Indledningsvist vil jeg nemlig bare slå fast at det er dybt beskæmmende, at folketinget selv beslutter at Danmark sidste år skulle tilsluttes EU's finanspagt og at folketinget selv beslutter den deraf følgende budgetlov. Begge dele er nemlig ikke kun til skade for danskerne men for europæerne i almindelighed og sågar for verdenssamfundet. Der er kort og godt tale om et uvæsen, som kun gavner det elitære samfund. Der er brug for helt andre pagter. Pagter, som sikrer, at ethvert land kan tilrettelægge sin politik på demokratiske præmisser og som sikrer, at ethvert land kan planlægge en politik, som passer til landets særlige situation. Vel er der brug for samarbejde og vel kan der være brug for aftaler. Men set i lyset af, at de samme medlemslande, som stemte for en finanspagt siger nej tak til styring af finansielle spekulationer og transaktioner, så vidner det om et EU, som ligger under for pengemagten mere end den ligger under for demokrati. Det er således tankevækkende, at EU kommissionen selv skønner, at mia. kr. er gemt i skattely. Det får EU-støtten til blandt andet Grækenland til at ligne lommepenge til en teenager. Og trods krise så har danske virksomheder siden 2009 formået en opsparing på 226 mia. kr. et forhold der sætter den økonomiske politik i perspektiv i en tid, hvor regeringen sparer på velfærd og letter skatten for de rigeste. Det er ikke sund fornuft. En sund økonomisk politik handler om, at skabe arbejdspladser, vækst og ligeværdighed. Giv de fattigste flere penge og de køber rugbrød det skaber arbejdspladser. Giv de rigeste flere penge og risikoen for, at endnu flere penge forsvinder i skattely er nærliggende. De enkelte medlemslande bliver ikke rigere af, at nogle få bliver styrtende rige. Et lands rigdom skal måles på menneskers trivsel. Side 1

2 Finanspagten skal som de fleste her sikkert allerede ved vedtages af de enkelte medlemslande, som herefter forpligter sig til at indgå en budgetlov. Og der venter bøder til de medlemslande, om ikke overholder pagten. Den danske regering vedtog sidste år budgetloven og i en stil, som placerer Danmark i EU's dukse-liga. Aftalen betyder, at den offentlige sektor under ét (kommunerne, regioner og staten) ikke må have større budgetunderskud end 0,5 procent af BNP, bruttonationalproduktet. Og der venter sanktioner til regioner eller kommuner som overskrider denne grænse. Samlet set risikerer kommunerne at miste tre milliarder, hvis de har brugt for meget. De fem regioner kan miste en milliard et forhold, som har fået kommuner og regioner til at spare endnu mere idet et overskud er at foretrække for en egentlig økonomisk sanktion. Men aftalen betyder også, at de økonomiske vismænd, Det økonomiske Råd, tildeles mere indflydelse. De skal løbende holde øje med, at stat, kommuner og regioner overholder målet om balance i budgetterne. Kongehuset og folketinget går fri af budgetloven i parentes bemærket Men aftalerne betyder også, at der ikke længere er tale om decentralisering men om decentrering et forhold der bedst kan beskrives som en central enhed, som blot fysisk er placeret decentralt. EU styrer staten staten styrer kommuner og regioner og kommuner og regioner styrer de enkelte institutioner efter nøjagtigt samme formel. Det forhold er understreget af den seneste økonomiaftale med Danske Regioner. Der er kort og godt tale om en fintmasket og ny formel for planøkonomi. Finanspagten var ikke obligatorisk for andre end Euro-landene. Danmark kunne derfor have valgt, at stå uden for. Men at være en del af aftalen er naturligvis et fint træk, hvis vi drømmer om at se en dansker på en toppost i EU men gør vi det? Vi har ikke brug for politikere, som vil nøjes med at være hinandens rygklappere. Vi har brug for politikere, som vil være folkets stemme politikere, som er klar til at gå imod strømmen, når den sunde fornuft bliver krænket. Det er det, som demokratiet skal sikre os. Når folket til gengæld nærer mistanke om, at den førte politik har formål, som tjener den enkelte politikers interesse, så kalder vi det normalt egoisme. Men vi er pæne mennesker i Danmark, så vi nøjes med at insinuere, at det da i betænkelig grad ser ud til, at den nuværende statsminister bejler til en toppost i EU. Men kære venner det sker altså på bekostning af rigtig mange menneskers levevilkår. Side 2

3 I dag kun godt et år senere er selv de økonomiske vismænd kritiske overfor den voldsomme spareiver. Sparepolitikken skader økonomien, som bliver sat i stå, mener vismændene. Enkelte har endda peget på, at Danmark bør arbejde for at få forhøjet grænsen for budgetoverskridelser fra 0,5% af bruttonationalproduktet til 0,75%. Og skønt økonomiministeren har siddet på ørerne, når borgerne har appelleret til en mere human økonomisk politik, så har hun dog tilsyneladende en slags respekt for de økonomiske vismænd. I hvert fald udtaler hun i dag, at kommuner og regioner i det mindste skal bruge de penge, som er afsat. Det er et velvalgt tidspunkt. Det er trods alt valgår. Men Danmark kan ikke bare føre en anden politik, men skal bede EUkommissionen om lov. Der er altså et demokratisk problem på flere niveauer, hvor både det lokale og nationale demokrati bliver trådt under fode ja, faktisk også det europæiske, da EU-Kommissionens medlemmer jo ikke er valgt af befolkningerne, men blot er udpeget af nogle regeringer, der på udpegningstidspunktet havde et flertal i det nationale parlament. Så på en grundlovsdag kan man vel også spørge, hvad argumentet egentlig er for at stemme ved kommune- og regionsvalg samt folketingsvalg og for den sags skyld EU-parlamentsvalg, når det er bureaukraterne i EU-kommissionen, der kontrollerer den økonomiske politik hele vejen ned gennem systemet. En økonomisk politik, der har alvorlige konsekvenser for velfærden, og de ansatte der skaber den. Anslået vil budgetloven betyde et tab på offentlige arbejdspladser årligt. At det betyder en helt særlig udfordring i sig selv er soleklart for de fleste brugere af samfundet. Og det er også klart for de folkevalgte politikere. I forlængelse af den økonomiske politik fremmer EU også en arbejdsmarkedspolitik, der skal sænke udgifterne til lønninger på et offentlige og det private område rundt om i landene. I Danmark aftaler vi lønninger og arbejdsforhold. For de danske fagforeninger har det seneste år derfor også været næsten surrealistisk med Corydons sms til forhandlerne i SAS og med en folkeskolereform, som direkte forudsatte, at lærerne skulle arbejde mere for den samme løn og til næste år kan de øvrige offentlige ansatte se frem til, at dele af regeringens vækstplan skal finansieres af de ansattes løn og arbejdsvilkår. Og det er helt i tråd med EU kommissionens anbefalinger. Den ufolkelige kommission kan nemlig sagtens tillade sig, at sidde økonomers anbefalinger og selv IMFs anbefalinger overhørigt og den gør den så. Kommissionen gør i stedet gældende, at det bare handler om at sætte mere fut i reformerne. Kommissionsformanden Barroso mangler kun at sige ligesom den danske regering gør det. Side 3

4 Kommissionen fastholder, at der igen er ved at komme balance i EU. De fleste af medlemsstaterne gør fremskridt med den finanspolitiske konsolidering og er i færd med at gennemføre reformer, der skal øge konkurrenceevnen. Lad os lige tage den igen. Konkurrenceevne i forhold til hvad og hvem? Den danske regering vil angiveligt svare i forhold til de andre europæiske lande. Kommissionen mener angiveligt i forhold til resten af verden. Og kommissionen kommer da også direkte med anbefalinger til de respektive medlemslande i forhold til udviklingen af lønninger. Seks lande får besked på at de skal holde igen med lønstigninger og kommissionen fastholder tidligere krav om, at automatiske lønreguleringer skal afskaffes. I parentes bemærket ligesom Corydon var meget optaget af at få afskaffet den såkaldte reguleringsordning i de offentlige overenskomster. Ideologien baserer sig meget ensidigt på, at private virksomheder skaber væksten. Ideologien baserer sig ensidigt på en økonomisk politik, som erfaringsmæssigt risikerer at skabe enorme samfundsmæssige klasseskel. Ideologien er desværre helt i tråd med den politik, som den danske regering fører, og resultaterne lader ikke vente på sig. Flere og flere må gå fra hus og hjem. Familier opløses og de sociale skel bliver tydeligere i et samfund, som skelner skarpt mellem det arbejdende folk og de der ikke arbejder. Men skellene viser sig også blandt de højst lønnede og de lavest lønnede. Og de danske arbejdsgiverforeninger lægger da heller ikke fingre imellem, når det gælder den danske arbejdsmarkedspolitik. Skønt det er åbenlyst, at der ikke er arbejde til alle, så protesterer arbejdsgiverne, når regeringen forsøger sig med redningsplanker til de mange, som falder ud af dagpengesystemet. Det gør de fordi det forhindrer en udvikling, hvor de mest sultne vil lade sig nøje med en løn, som i dag ikke står mål med de almindelige mindste lønninger. Med tanke på en ikke folkevalgt kommission og med tanke på Verdens Handels Organisationens ihærdige lobby arbejde i EU så lader det den almindelige borger tilbage med konsekvenserne af elitens behov. Der er derfor brug for et stærkt europæiske politisk og fagpolitisk samarbejde, som kan modvirke, at pengemagten vinder over demokratiet. Det er først og fremmest det som vi skal samle os om i dag og i fremtiden. Både som lønmodtagere, brugere af offentlig service og ikke mindst som demokrater har vi stadig al mulig grund til at være kritisk over for EU. Kampen for ligeværd betaler sig. Privat vækst er ikke ensidigt svaret på kriser. Sund vækst forudsætter et godt og solidt samfund, hvor alle vores børn er lige og har lige gode muligheder for god uddannelse hvor syge og svage har Side 4

5 lige gode muligheder for hjælp, behandling og pleje hvor vores børn gives lige gode vækstmuligheder hvor vi sammen passer på miljøet og hvor vi sikrer den nødvendige vedligeholdelse af samfundet, som er en betingelse for både virksomheders og menneskers trivsel. Det er ikke bare en lokal kamp. Det er ikke bare en europæisk kamp. Det er en kamp for verdenssamfundet. God grundlovsdag. Side 5