Ideer til undervisningen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ideer til undervisningen"

Transkript

1 1 Ideer til undervisningen Kapitel 1: Demokrati som styreform og ideologi 1. Hvad betyder ordet demokrati? Og hvor stammer det fra? 2. Hvad kendetegner en demokratisk stat? Hvordan er magten fordelt? 3. Hvilken sammenhæng er der mellem demokrati og menneskerettigheder? Hvor opstod ideen om menneskerettigheder? Hvad var baggrunden for dem, og hvad var de vigtigste punkter? 4. FN og Europarådet blev etableret for at sikre demokrati og menneskerettigheder. Undersøg nærmere, hvad de to internationale organisationer laver. Undersøg evt. også de resultater, de har opnået, og om de har fået ris/ros for deres indsats. 5. I teksten står der, at demokrati er blevet en del af vores måde at tænke og handle på. Giv eksempler på, hvordan det kommer til udtryk i din hverdag. Lav et tankekort om demokrati Kig på omslaget af bogen. Se på fotos. Læs bagsideteksten. Tag et hvidt A4-ark og skriv demokrati midt på det. Hvilke ord dukker op i dit hoved, når du kigger på ordet demokrati? Tegn streger ud fra centrum og skriv alle de ord ned, du kommer i tanke om. Det kan være både være positive og negative ting. Når du er færdig, så sammenlign dit tankekort med din sidemands. Hvilke forskelle og ligheder er der? Har I forskellige opfattelser af demokrati? NB. Gem dit tankekort til evalueringen.

2 2 Kapitel 2: Demokratiets vugge: Athen 1. Beskriv det demokratiske styre i Athen. Hvad vil det sige, at der var et direkte demokrati? Hvilke institutioner var der? 2. I det gamle Grækenland var der kritik af demokratiet. Hvad gik kritikken på? 3. I faktaboksen Lodtrækning side 19 står der: Det lyder umiddelbart underligt, at grækerne valgte folk ved lodtrækning. Men det var et meget bevidst valg. For dem handlede demokratiet ikke nødvendigvis om den bedst egnede, men om at vise, at alle var lige. En persons egenskaber og rigdom måtte ikke spille ind på, om man havde indflydelse. Er det mere demokratisk at vælge folk ved lodtrækning end ved afstemning? Diskuter hvilke fordele og ulemper, der er ved de to metoder. Diskuter også, hvorfor lodtrækning ikke bliver brugt ret meget nu om dage. 4. Hvordan har det græske demokrati påvirket vores opfattelse af demokrati? Kan vi lære noget af det græske demokrati? 5. Læs boksen: Det er kanon? Er det en god ide at lave en demokratikanon hvorfor/hvorfor ikke? Hvad kan man bruge viden om demokratiets historie og udvikling til? Peter Bejder Find oplysninger og billeder af mindst tre gamle grækere på internettet. Fortæl om dem, deres liv og hvilken betydning de har for os i dag.

3 3 Kapitel 3: På vej mod demokrati i Danmark 1. Hvad var baggrunden for, at der blev indført enevælde i Danmark? Hvad kendetegner et enevælde? Og hvad er kendetegnende for den tid, hvor enevælden blev indført? 2. Hvad er oplysningstiden? Hvordan påvirkede den tankegangen i Danmark og Europa? 3. Hvad er grundideerne i Den amerikanske forfatning og i den forfatning, der blev lavet under den franske revolution? 4. Læs faktaboksen om liberalisme og konservatisme. Hvad kendetegner de to ideologier? Spiller de to ideologier en rolle i dag? Undersøg, om der er politiske partier, der er præget af hhv. liberalisme og konservatisme. 5. Historisk set har oplysning og fornuft ofte stødt sammen med tro og kirke. Hvordan ser det ud i dag? Er det religion eller naturvidenskab, der dominerer mest? Kan de to tankegange eksistere fredeligt side om side? Eller vil de altid være i konflikt? Del klassen op i fire grupper. Hver gruppe skal finde ud af flere oplysninger om hhv. liberalisme, konservatisme, kommunisme og socialisme. Lav et politisk parti med den pågældende isme som grundholdning. Find tre politiske mærkesager for partiet og præsenter dem for resten af klassen. Argumenter for valget. Claus Haagensen

4 4 Kapitel 4: Danmark får en grundlov 1. Hvem var aktive i diskussionen om grundloven? Hvilke argumenter var der for og imod en grundlov? 2. Beskriv kort indholdet af grundloven. Hvilke hovedprincipper bygger den på? Hvem fik rettigheder med grundloven? Og hvem fik ikke? 3. I bogen bliver det første danske demokrati beskrevet som et husbonddemokrati. Hvad vil det sige? Og hvad fortæller det om den tid, hvor grundloven blev vedtaget. 4. Udvælg tre politikere, og spørg dem om deres vurdering af grundloven. Er den god nok, som den er? Eller bør den justeres? 5. Kom med jeres egen vurdering af grundloven. Hvilke styrker/svagheder har den? Er der paragraffer, der skal ændres eller justeres? Vi skruer tiden tilbage til 1849 før grundlovens vedtagelse. Del klassen ind i tre grupper. Gruppe 1 repræsenterer bønderne, gruppe 2 De National-liberale og gruppe 3 godsejerne. Hver gruppe finder argumenter og forbereder sig til en debat om en evt. kommende grundlov. Hver gruppe vælger en repræsentant, der fremfører synspunkterne og debatterer med de to andre. De skal forsøge at blive enige og finde et kompromis, der både tilgodeser deres egen gruppe og helheden.

5 5 Kapitel 5: Et land i bevægelse om bonde-, arbejder- og kvindebevægelsen 1. Forklar, hvad Systemskiftet i 1901 og indførelse af parlamentarisme betød for dansk politik. 2. Hvordan har bondebevægelsen været med til at påvirke den demokratiske udvikling i Danmark? Spiller den stadig en rolle i dag? 3. Hvad er Septemberforliget? Og hvad kom det til at betyde for forholdene på det danske arbejdsmarked? 4. Hvordan er det gået med kampen for ligestilling mellem mænd og kvinder? På hvilke områder er der ligestilling, og på hvilke er der ikke? Tror du nogensinde, der vil komme fuld ligestilling. Hvorfor/hvorfor ikke? Hvilke ting påvirker ligestillingen mellem mænd og kvinder? 5. Hvorfor er foreninger og folkelige bevægelser så vigtige for et demokrati? Er du selv med i nogen foreninger? Og er det med til at gøre dig til en bedre demokrat? Brug internettet til at finde ud af mere om enten arbejder-, andels- eller kvindebevægelsen. Find oplysninger og fotos om bevægelsens historie, udvikling og de resultater, den har opnået. Produktet skal være en photo story eller power point præsentation. Claus Haagensen

6 6 Kapitel 6: Skal folket styre eller styres? - om Hal Koch og Alf Ross 1. Hvad er forskellen på demokrati som livsform og demokrati som styreform? Er de to opfattelser uforenelige, eller kan de eksistere side og side? 2. Hvad skal der ifølge Hal Koch til for, at en samtale er demokratisk? Find eksempler på demokratiske og udemokratiske samtaler. Fx ved at lytte til radioprogrammer eller kigge på nyhedsudsendelser på tv. 3. Hvorfor mener Alf Ross, at det repræsentative demokrati er den bedste styreform? Hvad bygger han sin holdning på? Er du enig eller uenig i hans argumenter? 4. Hal Koch og Alf Ross frygtede begge, at nazistiske kræfter igen kunne vinde over demokratiet. Men de var uenige om, hvordan man bedst sikrer demokratiet. Hvad mente Koch? Og hvad mente Ross? Hvem er du mest enig med? Begrund dit svar. 5. Frihed også for frihedens fjender! mener Alf Ross. Hvad mener du? Burde man forbyde foreninger som det danske nazistparti og Hizb-ut-Tahrir? Eller bør der også være plads til udemokratiske stemmer i et demokrati? Demokratisk samtale er en måde at tale sammen på. Undersøg hvilke andre samtale- og andre argumentationsformer, der findes. Hvad sker der, når forskellige samtaleformer mødes? Lav forsøg i klassen. Aktiviteten kan også laves som skriftlig øvelse fx ved at skrive læserbreve. Kig i dagens avis og find en sag, der optager dig. Giv din holdning til kende i et læserbrev og overvej, hvordan du vil argumentere for den.

7 7 Kapitel 7: Dagens Danmark: Velfærdsstat og demokrati folder sig ud 1. Hvad kendetegner den danske velfærdsstat? Hvilke modeller bruger man i andre lande fx i Tyskland og Spanien? 2. Hvordan er den danske velfærdsstat organiseret? Hvem tager sig af hvad? 3. Hvordan bliver en lov vedtaget i det danske folketing? Udvælg en lov, der er blevet vedtaget for nylig. Hvad er baggrunden for lovforslaget? Hvilke argumenter har der været for/imod lovforslaget? Har debatten ændret på forslagets endelig indhold? Find oplysninger på 4. Hvilke internationale samarbejder deltager Danmark i? Hvilken betydning har det for det danske folkestyre? 5. I interviewet svarer Emilie på 18 år på spørgsmål om, hvad der er det bedste og det værste ved den danske velfærdsstat. Hvad vil du svare til de samme spørgsmål? Læreren gennemgår de vigtigste principper for notatteknik (få inspiration til undervisningen på Eleverne læser kapitlet om velfærdsstaten igen og tager notater undervejs. Fortæl hinanden to og to om de vigtigste principper for den danske velfærdsstat ud fra jeres notater. Peter Bejder

8 8 Kapitel 8: Krigen der aldrig blev helt varm, øst-vest og EU 1. Hvad er den kolde krig? Og hvem stod konflikten imellem? 2. Hvad var baggrunden for sammenbruddet i Østeuropa? Hvad skete der i de østeuropæiske lande efter sammenbruddet? 3. Udvælg et politisk parti og undersøg, hvilken -isme (grundholdning) det bygger på. Hvad betyder grundholdningen for partiets politik? Find eksempler. 4. Giv eksempler på fælles europæiske samarbejder. Fortæl også med hvilket formål, det enkelte samarbejde er etableret. 5. Tag et blankt stykke papir. Skriv alle de europæiske lande ned, som du kan huske. Hvor mange har du med? Og hvilke mangler? Siger dit svar noget om din opfattelse af Europa. Er der fx bestemte dele af Europa, der er udeladt. Sammenlign dit svar med dine klassekammeraters svar. Del klassen ind i grupper af 3-4 elever. Hver gruppe vælger et land i Østeuropa. Find oplysninger på internettet om landets historie, befolkning og politiske styre. Præsenter resultatet for resten af klassen. Peter Bejder

9 9 Kapitel 9: Demokrati i skolen 1. Hvilke forskellige former for demokrati praktiseres der i en folkeskole? Hvad siger teksten? Og hvad er din egen oplevelse? 2. Kig på faktaboksen For meget Hal Koch? Er du enig/uenig i det synspunkt, der bliver fremført. Kom med dit bud på, hvordan en skole kan gøre eleverne til gode demokrater. 3. Frihed og fællesskab kan uden problemer gå hånd i hånd, står der i teksten. Er det også din oplevelse? Kan man sige sin mening i klassen uden at frygte at blive udelukket fra fællesskabet? 4. Valgretsalderen bør sættes ned til 16 år, mener Danske Skoleelever. Er du enig? Begrund dit svar og kom med et bud på, hvad der skal være afgørende for fastsættelse af valgretsalderen. Er det modenhed, viden, deltagelse i samfundet eller helt andre ting, der tæller? 5. Undersøg, om unge bliver inddraget i din kommune og er med på råd, når der tages beslutninger, der vedrører unge. Find byrådet på kommunens hjemmeside og spørg tre politikere om, hvordan de samarbejder med unge om ungdomspolitik. Del klassen op i to halvdele. Den ene halvdel skal finde argumenter for, at valgretsalderen skal sænkes. Den anden skal finde argumenter imod. Hver gruppe vælger en talsmand. Talsmændene diskuterer med hinanden. Hvem har de bedste argumenter? Pietro Naj-Oleari/Europa-Parlamentet

10 10 Kapitel 10: Fremtidens demokrati. Skal vi stemme mere? 1. Find argumenter i teksten for et teledemokrati. 2. Find argumenter i teksten imod et teledemokrati. 3. Læs faktaboksen To vigtige begreber. Er det danske demokrati mest præget af konkurrencedemokrati eller deltagelsesdemokrati? Udvælg en lov, der er blevet vedtaget for nylig, og undersøg i hvor høj grad borgerne er blevet inddraget i vedtagelsen af den. 4. Terror og fundamentalisme er en trussel mod demokratiet. Er der andre trusler? Hvordan kan man forhindre, at udemokratiske kræfter får overtaget? Og hvordan kan man forebygge, at unge bliver fascineret af fundamentalistiske bevægelser og vender demokratiet ryggen? 5. Hvor bevæger demokratiet sig hen? Hvordan ser det ud om fem eller ti år? Kom med dit bud læs evt. interviewet med fremtidsforsker Johan Peter Paludan og brug det som afsæt. Lav en dagsorden til møde i klassen. Tag udgangspunkt i noget aktuelt eller i dette fiktive punkt: Klassen har fået tildelt kr. fra en fond. Kom med mindst 10 forslag til, hvad pengene skal bruges til. Opstil nogle regler for, hvordan der kan stemmes om forslagene. Der stemmes via sms. Diskuter fordele og ulemper ved at stemme per sms. Pietro Naj-Oleari/Europa-Parlamentet

11 11 Kapitel 11: Demokratiske dilemmaer De demokratiske dilemmaer, der ridses op i bogens afsluttende kapitel, egner sig alle til en nærmere undersøgelse og diskussion. Under hvert punkt er der nogle igangsættende spørgsmål. Byg selv videre på temaet og find kilder til mere viden i bogens litteraturliste og henvisninger til internetsider. Demokratisk vs. diktatur Demokrati er bedre end diktatur. Men hvordan udbreder man demokratiet på en demokratisk måde. Krigene i Afghanistan og Irak har for alvor stillet skarpt på det spørgsmål. Undersøg baggrunden for de to krige og hensigten med dem. Er missionen med dem lykkedes og de to lande blevet demokratiske? Undersøg også hvilke internationale regler, der gælder for invasion af et andet land. Er reglerne blevet overholdt i forbindelse med de to krige? Terrorpakker Efter terrorangrebet på USA 11. september 2001 har Danmark vedtaget to terrorpakker. Undersøg indholdet af disse love? Hvilken politisk debat er der gået forud for vedtagelsen af disse lovpakker? Hvilke argumenter for og imod har der været? Er der nogen demokratiske problemer ved terrorpakkerne? Ytringsfrihed Vi har ytringsfrihed i Danmark. Men hvor går grænsen for den? Det blev for alvor sat på prøve, da Jyllands-Posten i 2005 bragte 12 tegninger af profeten Muhammed. Debatten har bølget frem og tilbage lige siden. Undersøg, hvad lovgivningen siger om ytringsfrihed. Hvad må man sige, og hvilke grænser er der? Nogle mener, at ytringsfriheden skal være total. Andre mener, at grænserne er rimelige. Undersøg, hvilke argumenter der er for hhv. det ene og det andet. Hvad er din egen mening? Skal grænserne for ytringsfrihed bevares eller sprænges? Tørklæder og burka Muslimske kvinders brug af tørklæder og af klædedragter som burka og niqab har givet anledning til heftig debat. Nogle mener, at det er en påklædning, som kvinderne er påtvunget, og at de er undertrykte. Andre har den holdning, at det er en privatsag, fordi der er religionsfrihed i Danmark. Undersøg en af de sidste debatter, der har været om dette emne. Hvad var argumenterne for forbud eller begrænsning, og hvad var argumenterne imod en indgriben? Spørg evt. nogle indvandrerkvinder, hvad deres holdning er. Vurdér, om et forbud mod en bestemt beklædning vil være i strid med grundloven. Spørg evt. nogle eksperter om deres holdning til spørgsmålet.

12 12 EU Danmark er medlem af EU og en stor del af de love, der vedtages i Folketinget, stammer fra EU. Undersøg, hvordan EU er bygget op, og hvordan magtfordelingen er mellem EU og Folketinget. Er det et demokratisk problem, at EU har så stor indflydelse på dansk lovgivning? Spørg evt. tre politiske partier om deres holdning og vurdering. Mediernes magt Medierne har stor indflydelse på dansk politik. Det er hævet over enhver tvivl. Men hvor stor er mediernes magt egentlig? Og omvendt hvordan forsøger de politiske partier at påvirke medierne til at tage bestemte sager op. Lav spørgsmål til en avis eller tv-station og spørg dem om deres samarbejde med politikerne. Og gør det samme til et politisk parti om deres samarbejde med medierne. Spørg dem også om magtforholdet mellem politikere og medier. Hvem er stærkest? Evaluering Når arbejdet med demokrati og bogen om samme emne er afsluttet, evalueres der. Hvad har vi lært om demokrati? Hvilke punkter er blevet grundigt belyst, og hvilke kunne det være spændende ved en anden lejlighed at undersøge nærmere. Kig også på de tankekort, som I hver især lavede efter læsning af første kapitel. Har I fået mere viden om de ord og tanker, som I skrev ned. Hvis I skulle lave et nyt tankekort om demokrati, hvordan ville det så se ud?

Definition af Demokratiet kommunikationsformer og beslutningsprocesser i demokratiet O M

Definition af Demokratiet kommunikationsformer og beslutningsprocesser i demokratiet O M Definition af Demokratiet kommunikationsformer og beslutningsprocesser i demokratiet T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse. Eleverne skal blive enige om en definition på demokrati på demokratisk vis.

Læs mere

Emner/temaer, problemstillinger, opgivelser og lærerstillede spørgsmål til prøven med selvvalgt problemstilling i samfundsfag.

Emner/temaer, problemstillinger, opgivelser og lærerstillede spørgsmål til prøven med selvvalgt problemstilling i samfundsfag. Emner/temaer, problemstillinger, opgivelser og lærerstillede spørgsmål til prøven med selvvalgt problemstilling i samfundsfag Emner/temaer Elevemne/Problemstillinger Opgivelser Lærerstillede spørgsmål

Læs mere

Årsplan for hold E i historie

Årsplan for hold E i historie Årsplan for hold E i historie Emne: Fra to til èn supermagt. 1945 1990 Trinmål historie: Forklare udviklings- og forandringsprocesser fra Danmarks historie, beskrive forhold mellem Danmark og andre områder

Læs mere

Årsplan Samfundsfag 8

Årsplan Samfundsfag 8 Årsplan Samfundsfag 8 Årsplan Samfundsfag 8 Årsplanen for samfundsfag angiver de overordnede emner, som klassen skal arbejde med i løbet af 8. klasse. KOMPETENCEOMRÅDER FOR SAMFUNDSFAG > Politik > Økonomi

Læs mere

Årsplan for fag: Samfundsfag 8.a årgang 2015/2016

Årsplan for fag: Samfundsfag 8.a årgang 2015/2016 Årsplan for fag: Samfundsfag 8.a årgang 2015/2016 Antal lektioner kompetencemål Færdigheds og vidensområder Hvad er samfundsfag? Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati give eksempler på brug

Læs mere

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR SAMFUNDSFAG 2013

UNDERVISNINGSPLAN FOR SAMFUNDSFAG 2013 UNDERVISNINGSPLAN FOR SAMFUNDSFAG 2013 Undervisningen følger trin- og slutmål, som beskrevet i Fælles Mål 2009 for faget. Formål Samfundsfag skal give eleverne viden om samfundet og dets udvikling, udvikle

Læs mere

Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse

Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse Undervisningen i geografi på Ringsted Lilleskole tager udgangspunkt i Fælles Mål. Sigtet for 7./8. klasse er at blive i stand til at opfylde trinmålene efter 9. klasse.

Læs mere

Beskrivelse af forløb:

Beskrivelse af forløb: Lærer Hold Birgit Skovgaard Petersen OY - OX Oversigt over planlagte undervisningsforløb med ca. angivelse af placering Forløb Placering i 2011-2012 1 Grundlæggende samfundsfag 33-35 2 Metoder i samfundsfag.

Læs mere

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Årsplan for 9. Lundbye Samfundsfag Tid og fagligt område Aktivitet Læringsmål Uge 32-42: Uge 43-50 Uge 1-6 Uge 8-12 Uge 13-23 Vi gennemgår og arbejder med kapitlerne: Ind i samfundsfaget Fremtider Folketinget

Læs mere

Grundloven 1849 Lærervejledning og aktiviteter

Grundloven 1849 Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien Historisk Bibliotek tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan læseren

Læs mere

Tekstopgivelse/ Undervisningsbeskrivelse Folkeskolens afgangsprøve

Tekstopgivelse/ Undervisningsbeskrivelse Folkeskolens afgangsprøve s telefonnr. 1 Danskhed Hit med historien 9. klasse Jens Aage Poulsen 32,00-50 i bogen - Født som dansker? - Dansk på dagsordenen - Hvem og hvordan er danskerne? - Nationalisme - Sådan er danskerne! -

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

Politikordbog. Folkehold: Folk, der arbejder for andre folk. Altså folk, der bliver holdt af andre folk.

Politikordbog. Folkehold: Folk, der arbejder for andre folk. Altså folk, der bliver holdt af andre folk. Politikordbog Adlen: Det var de folk, der mente, at de var specielle i forhold til særdeles bønderne. Det var dem, som havde næstmest magt i landet før Grundloven. Andelsforeninger: Når man er medlem af

Læs mere

Emne: Kampen om magten i oplysningstiden:

Emne: Kampen om magten i oplysningstiden: Emne: Kampen om magten i oplysningstiden: 1. Skriveøvelse (A): enten som opstart til et nyt emne, opsamling fra forrige time eller afslutning af timen (hvad har du lært i dag?). 3 elever arbejder sammen:

Læs mere

Samfundsfag. De merkantile Erhvervsuddannelser. Casebaseret eksamen. Juni 2014. Niveau D. Indhold:

Samfundsfag. De merkantile Erhvervsuddannelser. Casebaseret eksamen. Juni 2014. Niveau D. Indhold: De merkantile Erhvervsuddannelser Juni 2014 Casebaseret eksamen Samfundsfag Niveau D Indhold: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Opgave 6 Samfundsøkonmi Arbejdsmarkedet Velfærdsstaten Miljø og

Læs mere

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS Fagformål Eleverne skal i faget samfundsfag opnå viden og færdigheder, så de kan tage reflekteret stilling til samfundet og dets udvikling. Eleverne

Læs mere

Det muslimske tørklæde et demokratisk dilemma

Det muslimske tørklæde et demokratisk dilemma Det muslimske tørklæde et demokratisk dilemma Er det muslimske tørklæde udelukkende et symbol på kvindeundertrykkelse, som bør forbydes i liberale demokratier eller er forbud et udemokratisk indgreb i

Læs mere

DEADLINE ATHEN. et interaktivt rollespil ELEVAKTIVITETER

DEADLINE ATHEN. et interaktivt rollespil ELEVAKTIVITETER DEADLINE ATHEN et interaktivt rollespil ELEVAKTIVITETER INDHOLD Klar, parat, start flygt ind i spillet 3 Fakta 4 Sådan arbejder du journalistisk med Deadline Athen 5 Aktiviteter 6 Indledende aktiviteter

Læs mere

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering Frihed og folkestyre Danmarks Privatskoleforening Undersøgelsesværktøj Selvevaluering Her og nu situation Evaluering Undersøgelsesværktøj. Skolens arbejde med frihed og folkestyre. Kapitel 5. Mulige indfaldsvinkler

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau VUC Skive-Viborg Hfe Samfundsfag B Lærer(e) Mads Østergaard

Læs mere

Årsplan i samfundsfag for 8. klasse

Årsplan i samfundsfag for 8. klasse Periode Fokuspunkt Mål Handleplan Evaluering/Opfølgning Uge 33-36 Individ Fællesskab. - beskrive, hvordan det enkelte menneske indgår i forskellige grupper og fællesskaber. - give eksempler på, hvordan

Læs mere

Argumentation & demokrati

Argumentation & demokrati Argumentation & demokrati Forlaget Nicolaos Poul Nicolaj Christensen Argumentation & demokrati i praksis for 7. til 10. klassetrin Lærerens bog Tværfagligt med dansk, historie & samfundsfag Forlaget Nicolaos

Læs mere

Hvor finder vi demokratiforståelsen?

Hvor finder vi demokratiforståelsen? Hvor finder vi demokratiforståelsen? 2. Semesteropgave 2006 Samfundsfag Frederiksberg seminarium Morten Nydal 230921, Line Karlsson 230913, Stine N. Petersen 230445 INDLEDNING 2 PROBLEMFORMULERING 3 METODE

Læs mere

Samfundsfag på Århus Friskole

Samfundsfag på Århus Friskole Samfundsfag på Århus Friskole Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne udvikler lyst og evne til at forstå hverdagslivet i et samfundsmæssigt perspektiv og til aktiv medleven i et demokratisk

Læs mere

aktiviteter De syv døddsynder LOCs tekster inddrages til at skabe et perspektiv til det moderne menneskes forhold til synd.

aktiviteter De syv døddsynder LOCs tekster inddrages til at skabe et perspektiv til det moderne menneskes forhold til synd. Fag: Kultur og samfundsfag Hold: 14 Lærer: Lise Stadelund Undervisningsmål 9/10 klasse Læringsmål Faglige aktiviteter Emne Tema Materialer IT-inddragelse Evaluering 32-35 Give eksempler på, at en periodes

Læs mere

Inden I rejser til London

Inden I rejser til London Elevaktivite ter 1 Elevaktiviteter til Hi London med klassen på tur Peter Bejder & Turbine 2013 Fotos: Peter Bejder Inden I rejser til London Her er en række aktiviteter til bogen Hi London med klassen

Læs mere

Årsplan i samfundsfag for 9. klasse

Årsplan i samfundsfag for 9. klasse Årsplan i samfundsfag for 9. klasse Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne udvikler en lyst og en evne til at forstå hverdagslivet i et samfundsmæssigt perspektiv og aktiv medleven i

Læs mere

Afghanistan - et land i krig

Afghanistan - et land i krig Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Denne konflikt i landet er dog ikke den første. Under den kolde

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Nye veje i politik, økonomi og internationale forhold. Grundbog i samfundskundskab

Nye veje i politik, økonomi og internationale forhold. Grundbog i samfundskundskab Nye veje i politik, økonomi og internationale forhold A 338940 Grundbog i samfundskundskab Ekstern redaktion: Jacob Graves Sørensen Johannes Andersen / Finn Olesen / Gorm Rye Olsen Gyldendal Undervisning

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommeren 2010 Institution Uddannelse Uddannelsescenter Holstebro HHX Fag og niveau Samfundsfag niveau C. Lærer(e)

Læs mere

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Dig og Demokratiet ét emne to museer Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Tilbud til alle sprogskoler Københavns Bymuseum og Arbejdermuseet

Læs mere

Læseplan for faget samfundsfag

Læseplan for faget samfundsfag Læseplan for faget samfundsfag Indledning Faget samfundsfag er et obligatorisk fag i Folkeskolen i 8. og 9. klasse. Undervisningen strækker sig over ét trinforløb. Samfundsfagets formål er at udvikle elevernes

Læs mere

Læseprøve Kurs mod demokrati?

Læseprøve Kurs mod demokrati? Sovjetunionens meget forskellige stadier med hensyn til grader af undertrykkelse og eksklusion, borgerindflydelse og inklusion spændende over både Gulag og Glasnost). Da det fuldendte demokrati er uopnåeligt,

Læs mere

Argumentation & demokrati

Argumentation & demokrati Argumentation & demokrati Forlaget Nicolaos Poul Nicolaj Christensen Argumentation & demokrati i praksis for 7. til 10. klassetrin Elevens bog Tværfagligt med dansk, historie & samfundsfag Forlaget Nicolaos

Læs mere

Spil med kategorier (lange tekster)

Spil med kategorier (lange tekster) Spil med kategorier (lange tekster) Dette brætspil kan anvendes i forbindelse med alle emneområder. Du kan dog allerhøjest lave 8 forskellige svarmuligheder til dine spørgsmål, f.eks. 8 lande, numre osv.

Læs mere

Europa 1695. Tidlig enevælde. Kongeloven. Krig og skatter. Fakta. Adelens magt svækkes. Danmarks størrelse. Fornuften vinder frem. Vidste du...

Europa 1695. Tidlig enevælde. Kongeloven. Krig og skatter. Fakta. Adelens magt svækkes. Danmarks størrelse. Fornuften vinder frem. Vidste du... Historiefaget.dk: Tidlig enevælde Tidlig enevælde Europa 1695 I Danmark indførtes enevælden omkring 1660. Den nye styreform gjorde Frederik 3. og hans slægt til evige herskere over Danmark. De var sat

Læs mere

ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. B 2012/13

ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. B 2012/13 ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. 2012/13 Emne Periode Mål Relation til fælles mål Folketinget august Eleverne kender til magtens tredeling, partier partiprrammer. Velfærdssamfundet - demokratiet i funktion august

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Her er ideer til, hvordan kanonpunktet Den westfalske Fred kan integreres i emner/temaer.

Her er ideer til, hvordan kanonpunktet Den westfalske Fred kan integreres i emner/temaer. Systemskiftet 1901 Det danske demokratiske system er udviklet, siden det blev etableret i 1849. Systemskiftet i 1901 hører til de afgørende ændringer. I første omgang blev denne praksis ikke grundlovsfæstet.

Læs mere

Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab O M

Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab O M Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse, filmspot og diskussion. Eleverne skal ved hjælp af billeder arbejde med deres egne forventninger til og fordomme

Læs mere

Årsplan for projekt på 9.årgang

Årsplan for projekt på 9.årgang 1 Årsplan for projekt på 9.årgang - Den alternative Skole 2014/15 Årsprojektet på 9. årgang: Danmark i verden - Samfundsopbygning - Rettigheder og pligter i Danmark (ytringsfrihed, religionsfrihed, stemmeret,

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Samfundsfag C skoleåret 2008-2009 Termin Sommeren 2010 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Uddannelsescenter

Læs mere

Demokrati skaber ikke nødvendigvis fred

Demokrati skaber ikke nødvendigvis fred Demokrati skaber ikke nødvendigvis fred Af Morten Rasmussen, Kristeligt Dagblad 25. juli 2006 -- Man kan ikke sige, at demokratiet er en mere fredselskende eller fredsskabende forfatning end alle andre,

Læs mere

Afghanistan - et land i krig

Afghanistan - et land i krig Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Den nuværende konflikt i Afghanistan, der startede i 2001, er dog

Læs mere

Ønsker til en ny grundlov

Ønsker til en ny grundlov Ønsker til en ny grundlov Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 1. februar 2014. Radikale Venstres ønsker til en ny grundlov Radikale Venstre ønsker, at der nedsættes en

Læs mere

Fagårsplan 10/11 Fag: Samfundsfag Klasse: 8.A Lærer: Henrik Stillits Fagområde/ emne Ind i samfundsfaget

Fagårsplan 10/11 Fag: Samfundsfag Klasse: 8.A Lærer: Henrik Stillits Fagområde/ emne Ind i samfundsfaget Fagårsplan 10/11 Fag: Samfundsfag Klasse: 8.A Lærer: Henrik Stillits Fagområde/ emne samfundsfaget Udviklingen efter 1945 Danmark Periode Mål Eleverne skal: 33 36 Eleverne kender til centrale begivenheder,

Læs mere

Debat om de fire forbehold

Debat om de fire forbehold Historiefaget.dk: Debat om de fire forbehold Debat om de fire forbehold Rollespil hvor modstandere og tilhængere af Danmarks fire EUforbehold diskuterer fordele og ulemper ved dansk EU-medlemskab uden

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Vejen Business College HHX Samfundsfag C Heidi

Læs mere

Demokratikanon Demokratiets udfordringer O M

Demokratikanon Demokratiets udfordringer O M Demokratikanon Demokratiets udfordringer T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse. Med udgangspunkt i en kortere tekst fra regeringens Demokratikanon tager eleverne stilling til aktuelle vilkår og væsentlige

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2012 Institution IBC Aabenraa Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Samfundsfag C Sven Clausen

Læs mere

FOLKETINGSVALG OPGAVER

FOLKETINGSVALG OPGAVER FOLKETINGSVALG OPGAVER 1 Artikel: Alle partier har et bogstav Hvilket bogstav har Socialdemokraterne på stemmesedlen? Hvilket bogstav bruges normalt om Socialdemokraterne i aviserne? Hvorfor hedder den

Læs mere

Projekt Samfundsfag TJEKSPØRGSMÅL

Projekt Samfundsfag TJEKSPØRGSMÅL Kap. 2. Grundloven 1. Hvad kaldes den styreform, hvor en konge har al magten i et land? Demokrati Enevælde Kongedømme 2. Hvad var Frederik d. 7. nødt til, hvis han ville bevare sin plads på tronen? At

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2014, skoleåret 2013/2014 Institution VBC Vejen Business College Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK Foto: Jiri Hanzl Hvorfor skal vi se filmen? Formålet med at se filmen er, at I skal: Kunne beskrive genrekendetegn for historiske film og diskutere genrens udtryk Få kendskab

Læs mere

Samfund og Demokrati. Opgaver til historie

Samfund og Demokrati. Opgaver til historie Opgaver til historie Under indgangen til Samfund og Demokrati kan dine elever lære om samfundsdynamikken i Nicaragua og få et indblik i et system og civilsamfund, der fungerer markant anderledes end det

Læs mere

Fagårsplan 2011/12 Kongeskærskolen

Fagårsplan 2011/12 Kongeskærskolen Fagårsplan 2011/12 Kongeskærskolen Fag: Samfundsfag Klasse: 8C Lærer: Christina Cordua Thurmann Grundbog: Ind i samfundsfaget, grundbog A Tema / emne Uger Fællesmål arbejdsform Materiale/ Lokaler Evaluering

Læs mere

GRUNDLOVEN 1915 LÆRERMATERIALE

GRUNDLOVEN 1915 LÆRERMATERIALE GRUNDLOVEN 1915 LÆRERMATERIALE Kære lærer! Dette spil er udviklet til historieundervisningen i 7.-9. klassetrin. Spillet handler om Grundloven 1915 og har et særligt fokus på de mennesker i datiden, der

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2015 Campus

Læs mere

Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede?

Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede? Innleg på Fritt Nordens konferanse under Nordisk Råds sesjon i Oslo 31.10.2007 KOLBRÚN HALLDÓRSDÓTTIR: Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede? Vil

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Samfundsfag Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Samfundsfag Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger Årsplan Skoleåret 2014/2015 Samfundsfag Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. 1 FAG: Samfundsfag KLASSE:

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2012 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Grenaa Handelsskole HHX Samfundsfag C Morten

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommeren 2010 Institution Uddannelse Uddannelsescenter Holstebro HHX Fag og niveau Samfundsfag niveau C. Lærer(e)

Læs mere

6. Politiet militariseret - et police force, der bekæmper befolkningen og beskytter magthavere

6. Politiet militariseret - et police force, der bekæmper befolkningen og beskytter magthavere 1. Velkomst / tak 2. Hvad I brug for, ved jeg jo ikke. Ikke lyde som Radioavisen: 3. Min verden - og så videre til militariseringen: 4. Guatemala - politi - 60-70 % af al tortur - i virkeligheden paramilitære

Læs mere

Højre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901

Højre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901 Historiefaget.dk: Højre Højre Estrup Højre-sammenslutningen blev dannet i 1849 og bestod af godsejere og andre rige borgere med en konservativ grundholdning. Højrefolk prægede regeringsmagten indtil systemskiftet

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin Maj/juni 2013 Institution IBC Aabenraa Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX idshistorie B Sven Clausen 3hha Oversigt over undervisningsforløb 1 1750-1919 - Revolutioner,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Viden Djurs HHX Samfundsfag C Ulrik Brøgger

Læs mere

Sparta og Athen. Sparta. Vidste du, at... Vidste du, at... Athen. Fakta. Historiefaget.dk: Sparta og Athen. Side 1 af 5

Sparta og Athen. Sparta. Vidste du, at... Vidste du, at... Athen. Fakta. Historiefaget.dk: Sparta og Athen. Side 1 af 5 Historiefaget.dk: Sparta og Athen Sparta og Athen I antikkens Grækenland grundlagde man som følge af bl.a. den græske geografi fra ca. 800 f.v.t. en række bystater. Bystaterne var ofte i indbyrdes konkurrence,

Læs mere

Statsminister Anders Fogh Rasmussens grundlovstale 2007 Fuglsang Park, Toreby og Byparken, Roskilde

Statsminister Anders Fogh Rasmussens grundlovstale 2007 Fuglsang Park, Toreby og Byparken, Roskilde Det talte ord gælder Statsminister Anders Fogh Rasmussens grundlovstale 2007 Fuglsang Park, Toreby og Byparken, Roskilde Danmark fik sin frie forfatning den 5. juni 1849. Folket fik magten, og enevælden

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1 25-01-2015 side 1 Prædiken til sidste s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Matt. 17,1-9 Hvem skal vi tro på? Moses, Muhammed eller Jesus? I 1968 holdt Kirkernes Verdensråd konference i Uppsala i Sverige,

Læs mere

USA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5

USA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5 USA USA betyder United States of Amerika, på dansk Amerikas Forenede Stater. USA er et demokratisk land, der består af 50 delstater. USA styres af en præsident, som bor i Det hvide Hus, som ligger i regeringsområdet

Læs mere

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati www.folkeskolen.dk januar 2005 Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati DEMOKRATIPROJEKT. Lærerne fokuserer på demokratiet som en hverdagslivsforeteelse, mens demokratisk dannelse

Læs mere

24. APRIL. Endelige resultater RESULTATER MUSLIMER I DANMARK

24. APRIL. Endelige resultater RESULTATER MUSLIMER I DANMARK DR 24. APRIL Endelige resultater RESULTATER MUSLIMER I DANMARK 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Kort om Capacent Research 3 2. Baggrund 4 Frekvenstabeller med holdningsvariable 5 3. Krydstabuleringer med gren

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: "De lange knives nat" Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: De lange knives nat Vejledning Lærer Titel: "De lange knives nat" Vejledning Lærer De lange knives nat Filmen indgår i en serie med 6 titler under overskriften SS- Hitlers elite Udsendelse 1: De lange knives nat ----------------------------------------------------------------

Læs mere

8. klasses projekt 2014-2015

8. klasses projekt 2014-2015 8. klasses projekt 2014-2015 Årsprojekt: Mit land om levevilkår og livsbetingelser med primær fokus på Danmark Projektlærer: Charlotte Karrebæk og Morten S. Pedersen Årsplan for projektundervisningen på

Læs mere

Napoleon Lærervejledning og aktiviteter

Napoleon Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien»Historisk Bibliotek«tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan eleverne

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2012 Institution Roskilde Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Samfundsfag C Mette

Læs mere

Mariager Efterskole 2012/2013 Karina Rasmussen

Mariager Efterskole 2012/2013 Karina Rasmussen Årsplan historie 9. klasse Lektioner i alt: 26 Uge Emne Indhold Materialer Mål Evaluering 34 35 36 37 Vi alene vide Europæernes kolonisering af Sydamerika samt Afrika FN s Verdenserklæring om Menneskerettigheder

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2014 Institution Vestegnen HF & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF Samfundsfag C Stina Nissen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2011 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Campus Vejle HHX Samfundsfag C Jadwiga T. Thygesen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Viden Djurs HHX Samfundsfag C Ulrik Brøgger

Læs mere

BRUG DIN STEMME U D S K O L I N G / E L E V LEGER LIGE BØRN BEDST? SIDE 1/8

BRUG DIN STEMME U D S K O L I N G / E L E V LEGER LIGE BØRN BEDST? SIDE 1/8 SIDE 1/8 DISKUTER TEMAETS OVERSKRIFT: ---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- OPFIND FOKUSOMRÅDER TIL ET TEENAGEMINISTERIUM.

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Hvert år mødes vi for at fejre grundloven vores forfatning. Det er en dejlig tradition. Det er en fest for demokratiet. En fest for vores samfund.

Læs mere

Krageungen af Bodil Bredsdorff

Krageungen af Bodil Bredsdorff Fokusområder Litterær analyse og fortolkning Mål: At eleverne prøver at indgå i et fortolkningsfællesskab omkring en fælles litterær oplevelse. At eleverne lærer at finde begrundelser i teksten for deres

Læs mere

Klik på et emne i indhold: Hvad er et resumé? Artikel fra tema VÆRKTØJSKASSEN. Hvad er et resumé? Artikel fra tema

Klik på et emne i indhold: Hvad er et resumé? Artikel fra tema VÆRKTØJSKASSEN. Hvad er et resumé? Artikel fra tema VÆRKTØJSKASSEN Klik på et emne i indhold: Hvad er et resumé? Artikel fra tema Hvad er et resumé? Artikel fra nyheder Hvad er en kommentar? Hvad er en blog og hvordan skriver jeg på en blog? Hvad er en

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om afholdelse af vejledende folkeafstemning i forbindelse med fremtidige udvidelser af EU

Forslag til folketingsbeslutning om afholdelse af vejledende folkeafstemning i forbindelse med fremtidige udvidelser af EU Beslutningsforslag nr. B 30 Folketinget 2009-10 Fremsat den 29. oktober 2009 af Pia Adelsteen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Martin Henriksen (DF), Pia Kjærsgaard (DF), Tina Petersen (DF) og Peter

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2016 Institution Vestegnen HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold hfe Samfundsfag C Benjamin

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Vejen Handelsskole & Handelsgymnasium Hhx Samfundsfag

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Samfundsfag C Rikke Wagner Jensen fhh15g112

Læs mere

Sådan får I afdelingsbestyrelsen til at fungere godt

Sådan får I afdelingsbestyrelsen til at fungere godt Kære afdelingsbestyrelse DUAB-retningslinie nr. 8 til afdelingsbestyrelserne: Sådan får I afdelingsbestyrelsen til at fungere godt Hellerup 28.02.2008 DUAB s organisationsbestyrelse har besluttet disse

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Militant islamisme. Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 DIIS DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER

Militant islamisme. Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 DIIS DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER Militant islamisme Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 Program Baggrund og afgrænsning Hvad taler vi om? Verdensbillede og selvforståelse Omgivelsernes modtagelse Hvem befolker miljøet

Læs mere

HVORDAN KAN MAN UNDGÅ, AT UNGE BEGYNDER AT RYGE?

HVORDAN KAN MAN UNDGÅ, AT UNGE BEGYNDER AT RYGE? 54 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse KAPITEL 6: HVORDAN KAN MAN UNDGÅ, AT UNGE BEGYNDER AT RYGE? forebyggelse og kampagner www.op-i-røg.dk 55 Kapitel 6: Indhold Kapitlet giver et overblik

Læs mere