Skriftlig opgave i pædagogik Mobning nr. 7718

Transkript

1 48 Timers opgave Prøvefag: Pædagogik Prøvenummer: 7718 Prøvespørgsmål: Beskriv mobningens typiske udtryksformer og konsekvenser for barnet og diskuter forskellige bud på pædagogisk handling!

2 Indhold Indledning og emnebegrundelse... 3 Prøvespørgsmål... 3 Beskrivelse af målgruppe... 3 Metodiske overvejelser... 3 Definition på mobning... 4 Hvorfor mobning... 4 Tre former for mobning... 5 Selvværd... 6 Selvværdets betydning for mobning... 6 Mobbeofre... 7 Mobbere:... 7 Midler mod mobning:... 8 Konsekvenser for barnet:... 8

3 Indledning og emnebegrundelse: Når jeg en dag i mit arbejde som pædagog kommer til at stå ansigt til ansigt med mobning, er det vigtigt for mig at have redskaber til at kunne håndtere situationen rigtigt. Børn er i alle sammenhænge den svage part, og derfor skal de voksne beskytte dem mest muligt og give dem trygge forhold i hjemmene, i institutionerne og i skolerne. Når børn er angste, bliver deres selvværd truet, de hæmmes i deres udvikling, og deres indlæring bliver mindre. Mobning er ikke en harmløs foreteelse, som hører med til børns opvækst. Mobning er for mange en plage, der bør og skal gribes ind overfor. Det kræver en systematisk og målrettet indsats, som skal tage udgangspunkt i en grundig analyse af, hvordan børn trives i institutionen. Prøvespørgsmål: Beskriv mobningens typiske udtryksformer og konsekvenser for barnet og diskuter forskellige bud på pædagogisk handling. Beskrivelse af målgruppe: Jeg har i min opgave valgt at tage udgangspunkt i SFO børn indenfor normalområdet i alderen 6-9 årige. Jeg har valgt netop denne aldersgruppe da jeg i to af mine tidligere praktikforløb har arbejdet på en SFO. Metodiske overvejelser: Jeg vil i min opgave begynde med at give en definition af hvad mobning egentlig er. Her har jeg valgt at tage udgangspunkt i den norske professor i psykologi, Dan Olweus. Dernæst vil jeg se på hvorfor børn mobber og beskrive mobningens typiske udtryksformer. Dette vil jeg gøre ud fra Gunnar Höistads bog mobning. Derefter vil jeg se på hvilke konsekvenser mobningen har for barnet. Her vil jeg tage udgangspunkt i Helle Høiby s bog Ikke mere mobning. Til sidst vil jeg diskuter forskellige bud på pædagogisk handling for at undersøge hvad der skal til for at mindske/stoppe mobning.

4 Definition på mobning: Den norske specialist på området, professor i psykologi, Dan Olweus, definerer mobning på følgende måde: En person bliver mobbet eller chikaneret, når han eller hun gentagne gange og over en vis tid bliver udsat for negative handlinger fra en eller flere personer Hvorfor mobning? Hvorfor er der nogle mennesker der mobber? Nedenunder giver jeg tre mulige grunde til mobning: 1. Der er generelt, og dette gælder også for voksne, en tendens til at udpege og udelukke dem der er anderledes. Grunden til dette kan være, at man ved at udpege andre som anderledes, bliver man bekræftet i selv at være normal hvilket alle mennesker har brug for en gang imellem. 2. I enhver fast gruppe af mennesker vil der ofte være, eller opstå en eller anden form for rangorden. En måde at stige i denne rangorden vil være at distancere sig fra de svagere personer, ved fx at mobbe dem og dermed udstille deres svagheder og fremhæve ens egen styrke. 3. En tredje grund til mobning kan være et behov for at få afløb egne frustrationer, så som eventuelle hjemlige problemer.

5 Tre former for mobning: Udover at der findes flere typer mobningsofre, mobbere og medløbere, findes der også flere forskellige former for mobning. Oftest snakker man om to af slagsen, nemlig den psykiske og den fysiske, men i Gunnar Höistads bog Mobning snakker han om tre former for mobning. 1 Psykisk mobning: Denne form for mobning er den mest udbredte og også den der er sværest at gribe ind overfor, da den oftest finder sted i det skjulte. I sin mere tydelige form viser den sig via grimasser, hvisken og total ignorering. Det er uhyggeligt nemt at få andre ned med nakken ved bevidst at gå efter personens selvværdsfølelse, der skal meget lift til før end den udsatte vil føle sig udelukket fra fællesskabet eller misbilliget. Verbal mobning: Denne form for mobning kan være lettere at få øje på end den psykiske, men kan dog også optræde i mere eller mindre usynlige form. Verbal mobning kan som ex. være onde rygter der spredes bag mobbeofrenes ryg, mens den tager sin mere åbenlyse form via hån, trusler og drillerier. Vil mobberen finde fejl, så kan og gør han/hun det. Fysisk mobning: Denne form for mobning er bla. Karakteriseret ved iturevet tøj, skrammer, slag, skub og spark og burde derfor også være den der var nemmest at få øje på. Men til trods for, at det til tider foregår lige for øjnene af lærerne er det tit at det bare bliver opfattet som mildt drilleri og noget der ikke gentager sig. Fysisk mobning forekommer hyppigt i de mindre klasser og det er især drengene der har taget denne form til sig. Det er svært at udpege en af de tre typer som den værste. Alle er de ødelæggende for mobbeofrenes selvværd og sociale samhørighed og vil uden tvivl altid sætte sine spor. Ud fra egen erfaringer er det hovedsageligt verbal og fysisk mobning, der har været brugt mod det provokerende offer og det passivoffer har været udsat for en god blanding af alle tre. Interessant at vide kunne så være om der er forskel på mobningen blandt drenge og piger. Ifølge en række norske undersøgelse udført af Dan Olweus, baseret på en række spørgeskemaer, viste det sig først og fremmest at det var hver syvende elev der havde været udsat for mobning og at der er flere drenge end piger der bliver udsat for direkte mobning, hvilket er særlig tydeligt i de 1 Mobning, forebyggelse og løsning, Gunnar Höistad

6 ældste klasser. Desuden kunne man ud fra undersøgelsen se at det hyppigst var drenge der udførte den mobning pigerne var udsat for, forudsat at det drejede sig om den direkte mobning. Hvad angår den mere indirekte og udspekulerede form for mobning siger undersøgelsen ikke noget om. 2 Selvværd: En almindelig opfattelse er, at det er mobbeofres ydre karakteristika der er årsag til mobning, men denne faktor spiller rent faktisk ikke en så stor rolle som man umiddelbart skulle tro. Tit og ofte er det offereres psyke der er afgørende for om de bliver mobbet eller ej. 3 Mobbeofret vil i de fleste tilfælde have et lavt selvværd. De vil føle sig dumme, mislykkede og skamfulde. Tit kan dette netop være med til at mobningen vil føles helt berettiget for ofret. Vores selvværd afspejler sig i den måde vi opfatter os selv på og har man et lavt selvværd vil man ofte være meget selvkritisk og fokuseret på svagheder og fejl. Man har svært ved at koncentrere sig og man overser ofte sine styrkesider og ikke i stand til at værdsætte de resultater man opnår. Mennesker med lavt selvværd er ofte ydrestyret og meget opsatte af at tilfredsstille andres ønsker og behov, selv om man måske i virkeligheden selv har lyst til noget helt andet. Når man er ydrestyret lader man andre bestemme over sig og tager ikke selv noget ansvar. Når selvværdet er dårligt og man ikke kan lide sig selv, tror man selvfølgelig heller ikke på at andre kan lide en. Nogle med lavt selvværd vil være i stand til at trække i en slags usynlig maske og optræde som en med selvtillid og styrke, men som inden i er svag og usikker og bare venter på at facaden krakelerer. Andre er slet ikke i stand til at skjule det lave selvværd og vil være dem der aldrig siger noget og bare prøver at blive et med væggen. Selvværdets betydning for mobning: Det syn, eller den opfattelse man har af sig selv, positivt eller negativt, vil også være det syn man signalere til omverdenen. Selvopfattelse er under indflydelse af andres vurderinger, sociale sammenligninger og oplevelsen af at være kompetent til det, man foretager sig. Andres vurdering er grundlaget for børns opfattelse af sig selv, fordi man i en vis udstrækning kommer til at opfatte sig på den samme måde som andre opfatter en. Har person et negativt syn på sig selv vil han/hun være et oplagt offer for mobning. 2 Mobning i skolen, Dan Olweus 3 At overvinde lavt selvværd, Melanie Fennel

7 Mobbeofre Mobningsofre har tit et negativt syn på dem selv. Når man taler om mobbeofre skelner man ofte mellem to slags; det passive og det provokerende offer. Det passive mobbeoffer: Det passive mobbeoffer kan karakteriseres ved at det ofte udstråler usikkerhed og lav selvtillid. De vil sjældent have venner på skolen eller i fritidshjemmet. Det passive mobberoffer er ikke aggressivt eller provokerende over for dets omgivelser. En forklaring på at de bliver mobbet kan være at de signalere at de er usikre, ængstelige og mislykkede individer, der ikke kan eller ikke vil forsvare sig, hvis de bliver angrebet eller forulempet. Hvis ofret er en dreng er han for det meste fysisk svagere end de andre drenge. 4 Det Provokerende Mobbeoffer: Det provokerende mobbeoffer er kendetegnet ved, at være ukoncentreret og urolig i klassen. Offeret virker tit provokerende på de andre elever. Den provokerende udstråling vil tit føre til at der opstår konflikter mellem offeret og de andre elever. Eleven karakteriseres tit som hyperaktiv. Min egen erfaring med provokerende mobbeofre er, at det ofte er en hel klasse der er imod den enkelte. Alle føler sig provokeret. Ofte bestod mobningen af meget grove ord og fysisk vold. Denne type mobbeoffer har efter min oplevelser flere venner og mere kontakt til klassen ( i perioder) end det passive offer. Mobbere: Dan Olweus karakteriserer en typisk mobber som fysisk stærk og med behov for at dominere andre. Han siger at de ikke er i besiddelse af indlevelsesevne og medfølelse overfor deres ofre. Der er forskellige meninger om hvorvidt mobberen er usikker eller sikker på sig selv. Med sikker menes at være sikker i sin rolle som den aggressive og stærke, og med usikker at de ikke er jeg - stærke. Mobberne er ofte populære, især hos de yngste og har tit et par medløbere der bakker op mod mobningen. 5 4 Mobning i skolen, Dan Olweus 5 Mobning i skolen, Dan Olweus

8 Midler mod mobning: Berit Hertz er sundhedsplejerske og konsulent og har skrevet en del artikler om emnet mobning. Hun arbejder ud fra en metode der hedder Appreciative Inquiry (AI), som oprindeligt blev udviklet i USA med det formål at få organasitioner til at arbejde bedre sammen. Hun har så overført tankerne og ideerne til hendes arbejde med børn. De grundlæggende i AI er at der altid er noget i et hvert samfund, gruppe osv. der virker. Modsat denne tankegang er Dan Olweus, der tager udgangspunkt i det der ikke fungere og udpeger både offer og mobber som problemer i modsætning til Berit Hertz, der sigter på klassen som helhed. Olweus bruger det redskab han kalder for handlingsprogram hvis mål er at reducere eller helt at fjerne de eksisterende mobningsproblemer, samt at forebygge at nye opstår. Kort om handlingsprogrammet kan siges at det tager udgangspunkt i en række spørgeskemaer, regler, møder, forældremøder, og alvorlige samtaler med mobbere og mobningsofre osv. Konsekvenser for barnet: Mobning har alvorlige konsekvenser for de børn, det går ud over. Børn kan blive syge, stressede og have svært ved at koncentrere sig, og ved længerevarende mobning kan børn udvikle lavt selvværd og blive socialt isoleret. Mobning rammer ofret bredt og dybt. Det påvirker ikke alene ofrets forhold til dem der mobber, det påvirker i ligeså grad forholdet til den resterende gruppe der passivt ser på. Ofret rammes på sit ømmeste punkt selvværdet. Den der mobbes har ofte et dårligt selvværd og mobningen virker kun forstærkende. Ofret oplever efterhånden sig selv som en stor fiasko. Børn har behov for at, opleve fællesskab med andre, føle sig værdsat og have venskab, blive anerkendt og opleve at nogen holder af dem. Så det er klart at mobning har konsekvenser, fordi den mobbede lever en tilværelse i dyb ensomhed. Den mobbede udvikler derfor ingen sociale kompetencer eller kun mangelfulde, barnet har derfor svært ved, at danne venskab udenfor mobbegruppen, for det ikke har haft mulighed for, at lære det sociale spil. Det ved, med andre ord, ikke hvordan det skal gebærde sig. Hvis et barn konstant får at vide, at det ikke er noget værd, hvordan skal man så kunne forestille sig, at det vil føle tillid og tryghed ved andre mennesker og selvtillid til at møde dem. Mobning kan også få konsekvenser for indlæring. Når mobning rammer det indlæringsmæssige, er der to tendenser at spore. Enten er barnet så plaget af mobningen, at det har svært ved, at finde overskud til at lave sine lektier. Barnet er måske bange for at deltage højlydt i undervisningen, af

9 frygt for de andres hån og det pjækker måske fra skole. Barnet kommer gevaldigt bagud med det faglige og fortæller samtidig intet til forældrene om den mobning der foregår. De ser kun resultatet i form af barnet som efterhånden bliver mere og mere indadvendt. Problemer der kan opstå hos de der mobbes er en lang række helbredsproblemer. De oplever ofte symptomer som hovedpine, mavepine rygsmerter m.m. Ud over de fysiske symptomer ses der også psykiske symptomer som kan være at de er kede af det i længere tid, de er i dårligt humør og søvnproblemer. Alle disse nævnte symptomer ses dobbelt så ofte hos børn der bliver mobbet. Der kan uden tvivl konstateres at mobning har konsekvenser for identitetsdannelsen. Og dermed har ofret opnået en livslang konsekvens. De fysiske og psykiske problemer begrænses ikke kun ved ofrets barndom men fortsætter livet igennem. De er fx i en større risikogruppe når det handler om udviklingen af depressioner. Pædagogisk handling: Vi som pædagoger må ikke betragte mobning fra en snæver synsvinkel og tro at en handlingsplan er løsningen på alle former for mobning. Hvad der kan være rigtigt i en mobbesituation er måske ikke det rigtige i en anden. Når et barn som bliver mobbet henvender sig til os skal det tages alvorligt. Det skal betragtes som et sundhedstegn. Den mobbede bryder tavsheden og giver udtryk for håb om at nogle ting kan ændres. En vigtig ting som pædagogen kan gøre er at skabe et godt socialt klima blandt børnene. Mobning bør tages op som et emne i gruppen og her skal pædagoger og børn sammen nå frem til enkle adfærdsregler specielt rettet mod mobning. Her er det vigtigt at alle børn bliver hørt og at de får mulighed for at påvirke de regler der udformes. Dermed kommer de til at opleve et større ansvar. Når mobning er aktuel er det vigtigt med samtaler med den mobbede. Det er vigtigt, at man møder den mobbede på en ordentlig måde. Ordentlig i den forstand, at man som den voksne, ikke starter samtalen med, at fremsætte moraliserende vurderinger og at man som den voksne ikke forsøger at bortforklare eller stille krav til den mobbede om tilgivelse. Krav som den mobbede, i øvrigt ikke vil kunne leve op til og vurderinger og bortforklaringer som blot vil resultere i, at den mobbede trækker sig væk og opfatter den voksne som svigtende. Den mobbede har oplevet et tilstrækkeligt svigt i og

10 med, at mobningen trods alt har fundet sted uden, at nogen voksne, i hvert fald i første omgang, er trådt ind og har forsvaret offeret. Man må kunne forstå, at offeret henvender sig til den voksne, fordi de har brug for, at få løftet det ansvar der påhviler dets skulder. Derfor er det vigtig, at kunne forholde sig ganske åbent overfor den vrede og skuffelse som offeret udtrykker. Samtidig må man være bevidst om, at den mobbede sandsynligvis er ængstelig ved samtalen og er usikker på de konsekvenser de kan få. Vil det eksempelvis forværre det hele vil den mobbede tænke. Derfor et det først og fremmest vigtigt, at opnå den mobbedes tillid og give udtryk for, at man er til at stole på og at man har i sinde, at gøre noget ved de forhold den mobbede oplever. En af de vigtigste måder at forebygge og stoppe mobningen er ved at iagttage børnene uden at bruge en decideret metode, men at pædagogen forsøger, at være opmærksom på om det enkelte barn trives. For hvis pædagogen ikke er iagttagende, har pædagogen ikke altid mulighed for at opdage, at der kan være mobning blandt børnene. Det er vigtigt, at pædagogerne er mere opmærksomme på børnenes sprog. Den måde børnene taler til hinanden på, kan godt være meget hård og der er det op til pædagogerne, at prøve at forklare dem, hvilken indvirkning det har på de andre børn. Pædagogerne skal selvfølgelig også selv være opmærksomme på, hvordan de taler til de andre voksne og til børnene. Det er vigtigt at forældre samarbejder med pædagogerne. Pædagogerne kan drage forældrene med ind i samarbejdet ved at ringe hjem eller skrive til forældrene, hvis deres barn har været i konflikt med et andet barn i børnehaven og opfordre dem til at holde øje med deres barns adfærd i hjemmet. Pædagogerne bør også benytte sig af muligheden for at samarbejde med en psykolog hvis det er muligt. Med de to professioners faglige kompetencer kan det mobbede barn hjælpes bedst muligt.