At Toftevangskolen i sin hverdag skaber et socialt trygt miljø, der bygger på et menneskesyn, som tager afstand fra menneskelig nedværdigelse.

Transkript

1 Mobbepolitik Denne handleplan gælder for hele Toftevangskolen, hvilket vil sige: 0 9. klasse 10. Klasseskolen SFO Myretuen SFO-klubben Den gule Drage Målsætning At Toftevangskolen i sin hverdag skaber et socialt trygt miljø, der bygger på et menneskesyn, som tager afstand fra menneskelig nedværdigelse. At Toftevangskolen forebygger mobning og standser mobning, når den opstår. Definition på mobning Det er mobning, når en person gentagne gange og over en vis tid bliver udsat for alvorlige drillerier, der er sårende og afvisende. Verbalt (fx at blive kaldt øgenavne) Socialt (fx at blive holdt udenfor) Materielt (fx at få ødelagt sine ting) Psykisk (fx at blive truet eller tvunget til uønskede handlinger) Fysisk (fx at blive slået, skubbet eller sparket) Daglig indsats for trivsel og tryghed Pædagoger, lærere og ledelse er ansvarlige for at skabe et socialt trygt miljø, der kan virke forebyggende over for mobning. De voksne skal i deres opførsel, fremtoning og sprog være gode rollemodeller. Eleverne skal opleve, at der er gode fysiske og psykiske rammer for deres udfoldelse på Toftevangskolen, idet vi forudsætter, at indflydelse og medbestemmelse udvikleransvarlighed. Handleplan Klasseteamet og pædagogerne sikrer, at der hvert år bruges tid på at arbejde med sociale og emotionelle kompetencer, fx med Trin for trin eller andre materialer, trivselssamtaler, den værdsættende samtale osv., så eleverne lærer: at forstå egne og andres følelser og sætte ord på dem

2 at løse indbyrdes uenighed eller konflikter at fungere i en gruppe og kunne løse opgaver i fællesskab at værdsætte sig selv og andre og være hjælpsomme at blive ansvarlig over for egen adfærd Eleverne udarbejder i fællesskab med de voksne positivt formulerede adfærdsregler. Der holdes regelmæssigt klassemøder/ børnemøder, hvor bl.a. reglerne kan danne udgangspunkt for samtalen om, hvordan det går i klassen/gruppen. Det er vigtigt, at læreren/pædagogen bruger tid på at løse akutte konflikter, således at eleverne oplever, at deres trivsel tages alvorligt. Gårdvagterne bevæger sig rundt i hele gården, på gangene og i klasserne og agerer på konflikter. Lærerne og pædagogerne reagerer over for elever, der taler et grimt sprog. Skolens folder om trivsel og mobning uddeles til alle skolens forældre. Når mobning konstateres, klassen/gruppen Det er vigtigt at arbejde ud fra, at alle elever har et fælles medansvar for klassens/gruppens trivsel. Mange elever bliver ofte medløbere eller passive tilskuere til det, der sker ( det tavse flertal ). Denne elevgruppe skal hjælpes til at komme ud over deres passivitet. Lærerne og pædagogerne reagerer umiddelbart på mobning eller tegn herpå. Problemet afdækkes på klassemødet/børnemødet. Eleverne gøres medansvarlige over for hinanden for at bremse mobningen. Det er især hjælp fra andre elever, der kan stoppe mobningen. Der afholdes hyppige trivselsmøder i klassen og på børnemødet med temaet Hvordan går det nu? Ved konstatering af mobning eller begyndende mobning orienterer lærere/pædagoger andre relevante samarbejdspartnere på tværs af klasser, årgange, børnegrupper og afdelinger og løser problemet i et tværgående samarbejde. Skolepsykolog, sundhedsplejerske eller andre inddrages og har evt. samtaler med mobbeoffer og mobber. Når mobning konstateres, mobbeofrene

3 Offeret skal ubetinget kunne mærke de voksnes støtte. Støtten skal styrke offerets selvværd som et selvstændigt individ med krav på respekt. Afhængigt af barnets alder forsøger læreren/pædagogen sammen med mobbeofferet at afklare mobningens årsag. Offerets forældre skal altid inddrages gennem hele forløbet, og altså også fra første færd. Den specifikke indsats skal altid ses i sammenhæng med skolens handleplan over for klassen/børnegruppen. A. Indsatsen hjælper Ved første fornemmelse for mobning talerklasselæreren/pædagogen med offeret. Samtalens indhold er, at fornemmelsen af mobning præsenteres og belyses med konkrete eksempler, og at offeret reagerer herpå. Samtalens mål er, at offeret mødes med mobberen. Samtalen skal altid indeholde en aftale om en ny samtale inden to uger. Klasselæreren/pædagogen orienterer straks herefter alle andre relevante samarbejdspartnere og forældrene. Anden samtale handler om at konstatere, hvad der er sket siden første samtale. Hvis klasselæreren/pædagogen kan konstatere fremskridt, aftales endnu en samtale inden to uger. Relevante samarbejdspartnere og forældrene orienteres. Samtalerne fortsætter, indtil klasselæreren/ pædagogen og offeret er enige om, at mobningen er udryddet. Forældrene orienteres. B. Indsatsen hjælper ikke umiddelbart Ved første fornemmelse for mobning taler klasselæreren/pædagogen med offeret. Samtalens indhold er, at fornemmelsen af mobning præsenteres og belyses med konkrete eksempler, og at offeret reagerer herpå. Samtalens mål er, at offeret mødes med mobberen. Samtalen skal altid indeholde en aftale om en ny samtale inden to uger. Klasselæreren/pædagogen orienterer straks herefter alle andre relevante samarbejdspartnere og forældrene. Hvis klasselæreren/pædagogen ikke kan konstatere tydelige fremskridt, indkaldes forældrene til et møde inden to uger med klasselæreren/pædagogen og endnu en involveret medarbejder. Forældrene tilbydes desuden et møde med ledelsen. Relevante lærere og pædagoger samt ledelsen orienteres straks om samtalens resultat. Hvis offeret er elev på mellemtrinnet eller i udskolingen, deltager han/ hun i mødet med ledelsen. Her orienteres forældrene bl.a. om skolens strategi over for mobning og om muligheden forskolepsykologbistand. De relevante samarbejdspartnere orienteres straks om samtalens resultat. Når mobning konstateres, mobberne Indsatsen skal med det samme give sig udslag i, at mobberen i konkret handling viser, at mobningen aftager og i løbet af højst tre måneder er udryddet. Mobningen behandles på klassemødet/børnemødet. I tilfælde af mobning på tværs af klasser, årgange og børnegrupper

4 inddrages involverede lærere, pædagoger og elever. Mobberens forældre skal altid inddrages gennem hele forløbet, og altså også fra første færd. Den specifikke indsats skal altid ses i sammenhæng med skolens handleplan over for klassen/børnegruppen. A. Indsatsen hjælper Ved første fornemmelse for mobning og efter samtale med offeret taler klasselæreren/pædagogen med den pågældende, hvor både mobber og mobbeoffer deltager. Samtalens indhold præciserer, at mobning ikke accepteres og skal stoppes nu. Samtalen skal altid indeholde en aftale om en ny samtale inden to uger mellem klasselæreren/ pædagogen og mobberen. Klasselæreren/pædagogen orienterer straks herefter alle andre relevante samarbejdspartnere og forældrene. Anden samtale handler om at konstatere, hvad der er sket siden første samtale. Hvis klasselæreren/ pædagogen kan konstatere fremskridt, aftales endnu en samtale inden to uger. Samtalerne fortsætter, indtil klasselæreren/pædagogen og mobberen er enige om, at mobningen er udryddet, dog højst i alt tre måneder. B. Indsatsen hjælper ikke umiddelbart Ved første fornemmelse for mobning og efter samtale med offeret taler klasselæreren/pædagogen med den pågældende, hvor både mobber og mobbeoffer deltager. Samtalens indhold præciserer, at mobning ikke accepteres og skal stoppes nu. Samtalen skal altid indeholde en aftale om en ny samtale inden to uger mellem klasselæreren/pædagogen og mobberen.klasselæreren/pædagogen orienterer straks herefter alle andre relevante samarbejdspartnere og forældrene. Hvis klasselæreren/pædagogen ikke kan konstatere tydelige fremskridt, indkaldes mobberens forældre til et møde inden to uger med klasselæreren/pædagogen, ledelsen og eventuelt endnu en involveret medarbejder. Hvis mobberen er elev på mellemtrinnet eller i udskolingen, deltager han/ hun i mødet. Mødet skal munde ud i en aftale om øjeblikkelige og meget tydelige og konkrete fremskridt. Hverken lærere, pædagoger eller ledelse kan indgå kompromis i forhold til det overordnede hensyn. Klasselæreren/pædagogenorienterer straks herefter alle andre relevante samarbejdspartnere. Hvis de ønskede fremskridt kan konstateres, fortsætter indsatsen som under A. Hvis de ønskede fremskridt ikke kan konstateres, afgør ledelsen sagen. Materialeliste Mobbemateriale på Toftevangskolen: At mobbe af Lise Andersen Din fede frikadelle af Gitte Abildtrup Møller + opgavehæfte til fri kopiering I vores klasse af Undervisningsministeriet

5 Ikke mere mobning af Helle Høiby Kort og godt i indskolingen af Carl Olav Hansen (kortspil) Kort og godt på mellemtrinnet af Carl Olav Hansen (kortspil) Lad os tale om mobning af Anne Charlish Mobbeland af Helle Rabøl Hansen og Birk Christensen Mobning forbudt af Rosemary Stones Trin for trin 1-3 Voldens fascination om vold og mobning blandt børn og unge Der er oprettet en mappe, hvori der ligger relevante artikler om emnet. Materialesamlingen vil løbende blive suppleret og vedligeholdt. Desuden findes der skønlitteratur og billedbøger om emnet mobning på Pædagogisk Center.