Antimobbestrategi for THOMASSKOLEN

Transkript

1 Antimobbestrategi for THOMASSKOLEN Revideret 2011/12 Udgivet efteråret 2012

2 Hvorfor beskæftige sig med mobning? Mobning er ødelæggende for børns livsglæde, selvværd og sundhed. Børn, der mobbes, mistrives og denne mistrivsel kan føre til depressioner, angst og i værste fald selvmord. Men mobning har også alvorlige konsekvenser for andre end den, mobningen er rettet mod. Den piller ved opfattelsen af, hvad der er socialt og menneskeligt acceptabelt og risikerer dermed at forrykke grænserne for adfærd. Mobning påvirker både selvforståelsen, moralen og den sociale identitet hos alle elever i en klasse. Thomasskolen skal danne den trygge og motiverende ramme omkring børnenes forberedelse til at lære at skabe sig en god tilværelse for hele livet. Børn har krav på, at skolen giver dem mulighed for at udvikle sig både personligt, socialt og fagligt. Mobning og mistrivsel forhindrer muligheden for denne udvikling. Netop derfor er en aktiv og kontinuerlig indsats for social trivsel og mod mobning af så afgørende betydning børn har brug for og krav på at have det godt i skolen! Arbejdsmiljøudvalget og elevrådets arbejdsmiljørepræsentanter Side 2 af 8

3 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Formålet er at fremme god trivsel og adfærd og sikre et godt skolemiljø både fysisk og psykisk. Vi ønsker at melde tydeligt ud, at vi på Thomasskolen ikke accepterer mobning. Vi vil forebygge at mobning opstår. Vi vægter elevernes trivsel på linje med den faglige udvikling. Alle medarbejdere og elever i samarbejde med forældrene deltager i og har ansvar for indsatsen mod mobning. BEGREBER Hvad forstår vi ved trivsel? På Thomasskolen forstår vi trivsel som et miljø, hvor samværet mellem elever og medarbejdere er præget af åbenhed, tryghed og respekt. Skolen skal lære eleverne at kunne sige til og fra og opøve dem til etiske overvejelser i forholdet til deres medmennesker og omgivelser. Skolen skal danne gode fysiske, psykiske og æstetiske rammer om fællesskabet og være et sted, der er fri for mobning. Elever og medarbejdere trives, når de møder passende udfordringer og får mulighed for at udvikle sig som enkeltindivider i fællesskabet. Trivsel er til stede, når der skabes gode relationer præget af positive forventninger og glæde. Hvad forstår vi ved mobning? Mobning er en systematisk og gentaget negativ psykisk og/eller fysisk påvirkning af en person. Mobning kan være chikane, gentagne drillerier, ondskabsfuld tale, aggressiv adfærd eller udelukkelse fra fællesskabet. Mobning bliver til bevidst eller ubevidst i et ønske om at demonstrere og vinde magt. Mobning kan nedbryde og isolere et menneske. Hvad forstår vi ved konflikter? En uoverensstemmelse mellem mennesker. To parter, der ser forskelligt på en sag. Konflikt er ikke systematisk. Konflikt fordrer handling. Konfliktløsning rummer mulighed for større forståelse og indsigt. Side 3 af 8

4 STATUS Kender vi omfanget af mobning på vores skole? I oktober 2010 gennemførte skolens elever en såkaldt termometerundersøgelse, som danner grundlag for Undervisningsmiljø-vurderingen (UMV), hvor også spørgsmål om mobning og elevernes trivsel indgår. Resultatet af undersøgelsen ses herunder (der gives point fra 1-10, hvor 10 er det højeste, og for at have et sammenligningsgrundlag er medtaget landsgennemsnittet) Mobning indskoling: 7,5 Mobning landsgennemsnit indskoling: 7,8 I elevernes besvarelser handler mobningen om øgenavne og verbalmobning. Ca. 10 % svarer, at de oplever at andre drillede, så de blev kede af det. Mobning øvrige klasser: 8,3 Mobning landsgennemsnit øvrige klasser: 7,7 I elevernes besvarelser handler mobningen om øgenavne og hånlige kommentarer. Ca. 7,5 % svarer, at de har oplevet mobning. Ca. 4 % svarer, at de har været med til at mobbe andre. Der henvises til UMV (på skolens hjemmeside ) for en nærmere redegørelse af, hvad der ligger bag de fremkomne tal. Generelt har skolen en opgave med at oplyse eleverne om skolens antimobbestrategi, da mere end 20 % ikke med sikkerhed ved, at skolen har klare aftaler og holdninger om mobning. FOREBYGGELSE Hvad gør vi for at fremme elevernes sociale trivsel og modvirke mobning? Medarbejdere tager i fællesskab ansvar for omgangsform og -tone på skolen og støtter i samarbejde med forældrene eleverne i at udvikle en tilsvarende ansvarlighed. Medarbejderne er bevidste om og påtager sig deres ansvar som autoriteter og forbilleder for eleverne med hensyn til indlæring af både faglige og sociale færdigheder. Medarbejderne er til rådighed i frikvartererne. Der er tre gårdvagter og en gangvagt i de to lange frikvarterer samt en gårdvagt og en gangvagt i korte frikvarterer. I de korte frikvarterer er der desuden SFO-personale til stede. Medarbejderne påser, at elever med særlige behov får det tilsyn i timer og frikvarterer, som skønnes nødvendigt. Der er et gårdvagtsudvalg bestående af tre lærere, som løbende vurderer og evaluerer elevernes aktiviteter og trivsel i frikvartererne. Klasselærerne gennemgår samværs- og frikvartersregler i august måned på skoleårets første fællessamlinger. Der afsættes en lektion om ugen pr. klasse til elevernes drøftelse af deres sociale liv i klassen og på skolen. Lærere og pædagoger underviser i fællesskab klasse i sociale kompetencer, evt. ud fra Trin for Trin-konceptet og Stop Mobning. Side 4 af 8

5 Lærere og pædagoger har ugentlige samtaler om eleverne i klasse. Klasselæreren har 2 årlige individuelle samtaler med sine elever. Eleverne udfylder individuelle spørgeark med fokus på elevens udvikling og trivsel. Disse ark bruges som udgangspunkt for en skole-hjem-samtale, hvor elev, forældre, lærere og evt. pædagoger deltager. Der er særligt fokus på at støtte elever med adfærdsmæssige udfordringer. Der er løbende udviklingsarbejder i gang, der har fokus på trivsel bl.a. i samarbejde med forældrerådet. Medarbejderne deltager efter eget ønske i kurser, der relaterer til konfliktløsning, klassens sociale liv, klasseledelse m.v. De store elever er tanter og onkler for de små klasser og arrangerer sociale tiltag flere gange især i løbet af de små elevers første skoleår Der etableres Legegrupper i samarbejde med forældrene i de mindre klasser Legepatruljen, som består af større elever, er med til at igangsætte lege og positivt samvær mellem eleverne. Fællesskabet styrkes blandt andet gennem elevernes deltagelse og ansvar for fællessamlinger. Gruppe- og makkerarbejde bruges i vid udstrækning til indlæring af både faglige og sociale færdigheder. Der arrangeres fællesaktiviteter: Temauger på tværs af klasserne, klasseture og -fester, ekskursioner, hytteture, lejrskole m.m. Elevrådet og forældrerådet drøfter jævnligt elevernes trivsel på skolen. Der arrangeres pædagogiske eftermiddage for medarbejderne med foredrag/arbejde omkring børns trivsel og konflikthåndtering i skolen. Elevrepræsentanter deltager i skolens UMV-arbejde, hvor der arbejdes med forhold, der har betydning for elevernes trivsel. Skolens klasseteams holder flere møder årligt hvor bl.a. klassens trivsel er på dagsordenen. Pædagogerne i SFO har årlige samtaler med det enkelte barn om barnets trivsel. Hvordan opdager vi eventuel mistrivsel hos én eller flere elever? Der er et tæt samarbejde med klassernes lærere, og der afholdes flere klasseteammøder i løbet af skoleåret, hvor elevers trivsel også er på dagsordenen. Der afholdes 2 elevsamtaler hvert skoleår mellem klasselæreren og eleven, hvor der er fokus på elevens trivsel. SFOen gennemfører hvert år børnesamtaler med alle børnene. Der er 3 gårdvagter i de store frikvarterer, og der er særligt opsyn med de børn, som går for sig selv. Der er et tæt samarbejde mellem lærere/pædagoger og forældre. INDGRIBEN Hvordan griber vi ind, hvis vi oplever mistrivsel hos én eller flere elever? Der afholdes ugentlige samtaler på tværs, hvor enkelte elevers trivsel er på dagsordenen. Trivsels- og mobbesituationer kan drøftes på teammøder med skolens psykolog mindst en gang om måneden Der følges op på problemområder ved fællessamlinger, når det er aktuelt Side 5 af 8

6 Skolepsykologen har træffetid hver 14. dag, hvor trivsels- og mobbesituationer kan drøftes anonymt Klasseteam, klasselærer og skolens ledelse drøfter og aftaler en handleplan i samarbejde med forældrene. Hvad gør vi helt konkret, når mobning er konstateret? Klasselæreren og skolens ledelse underrettes og tager sammen initiativ til behandling af sagen. For de direkte involverede? Samtale med mobbeofret, med skriftligt notat af samtalen/erne og beslutninger. Samtale med mobberen, med skriftligt notat af samtalen/erne og beslutninger. Klasselæreren arbejder sammen med forældrene på tiltag, der kan støtte mobbeofret. Skolens AKTlærer inddrages efter behov. Sundhedsplejerske og/eller psykolog inddrages efter behov. For hele klassen eller årgangen? Klasselærerne og klasseteamet intensiverer arbejdet med at skabe et godt klassemiljø, og få samlet op på oplevelserne. For forældrene? Kontakt fra skolen til de involverede hjem, enten telefonisk eller ved indkaldelse til møde på skolen. Brev til hjemmet om situationen og hvilke konsekvenser det vil medføre for mobberen m.fl. Brevet indeholder en advarsel omkring handlingen fra skolen side, hvis lignende handlinger gentager sig. For lærerteamet omkring klassen/årgangen? Orientering af klasseteamet og øvrige medarbejdere efter behov. Hvordan sikrer vi, at mobning ikke gentager sig? Det kan besluttes at bortvise mobberen i en bestemt periode, hvis der er tale om grov tilsidesættelse af skolens samværsregler. Spørgsmål om tilbagevenden til skolen vil blive behandlet af ledelsen og Lærernes Pædagogiske Udvalg, samt ved et møde mellem skolelederen, klasselæreren og elevens forældre. Der vil også være en samtale med eleven, inden denne begynder på skolen igen. En konsekvens kan blive, at mobberen skal deltage i ugentlige samtaler med klasselære og/eller skoleleder/ viceskoleleder i en periode. Side 6 af 8

7 Hvem kan elever, ansatte og forældre henvende sig til med spørgsmål vedrørende elevernes sociale trivsel? Først og fremmeste elevens klasselærer, dernæst skolens ledelse. LEDELSENS ROLLE Hvad gør skolens ledelse for at fremme elevernes sociale trivsel og modvirke mobning? Skolens ledelse kan tage generelle forhold omkring samvær op på skolens månedlige fællessamlinger. Skolelederen deltager så vidt muligt i samtlige elevrådsmøder. Derved åbnes for en direkte dialog mellem skolens elever og skolelederen. Skolelederen er ansvarlig for udarbejdelsen af en handleplan ud fra UndervisningsMiljøVurderingen. I den daglige dialog mellem ledelsen og medarbejdere, forældre og/eller elever, tages der initiativer i forebyggelsen af mobning. Hvornår går ledelsen ind i konkrete problemstillinger? Skolelederne bliver orienteret af klasselæreren hvis der er konflikter/problemstillinger under opsejling. Skolelederen deltager i samtalerne med mobbeofferet og mobberen. Skolelederen deltager i møde med forældrene. Hvad gør skolens ledelse for at udvikle de ansattes kompetencer i forhold til at fremme elevernes sociale trivsel og modvirke mobning? I efteruddannelsen af skolens medarbejdere er der løbende fokus på kurser med temaer fra AKTområdet. På skolen er ansat en lærer med særligt fokus på AKTområdet. Hvordan sikrer ledelsen optimalt samarbejde mellem skole og sfo omkring elevernes sociale trivsel? Thomasskolen har ansat klassepædagoger i indskolingen. Klassepædagogen er med i undervisningstimer i skoletiden, og har ugentlige møder med klasselæreren. Klassepædagogen er også kontaktpersonen for klasseårgangen i SFOen. Klassepædagogen deltager i skolehjemsamtalerne én gang om året. Side 7 af 8

8 Hvordan sikrer vi, at vores antimobbestrategi er kendt af alle og bliver brugt efter formålet? Antimobbestrategien og skolens samværsregler er på dagsordenen på skoleårets første fællessamling for henholdsvis de yngste og de ældste klasser. Skolens samværsregler er på dagsordenen løbende på klassernes klassemøder. Skolens samværsregler er på dagsordenen på PRmøder, SFOmøder og forældrerådsmøder. Skolens antimobbestrategi er synlig på skolens hjemmeside. OPFØLGNING Hvor tit vil vi undersøge, om der er mobning på skolen? Medarbejderne evaluerer trivslen i frikvartererne flere gange årligt på PR- og AT-møder. I det omfang det er relevant evalueres der også på SFO-rådsmøder. Medarbejderne evaluerer skolens samværsregler og frikvartersregler en gang om året på ATmøderne og i SFO-rådet. Lærere og pædagoger har ugentlige samtaler om eleverne i klasse hvor elevens trivsel er på dagsordenen. Klasselæreren har årlige individuelle samtaler med sin klasses elever. Eleverne udfylder individuelle spørgeark med fokus på elevens udvikling og trivsel en gang om året. Skole-hjem-samtalerne om efteråret har fokus på elevens trivsel. Klasseteam holder møder flere gange årligt om klassens trivsel. Med jævne mellemrum (mindst hvert tredje år) foretages en undersøgelse blandt eleverne om trivsel. Hvornår og hvordan vil vi evaluere vores antimobbestrategi? Løbende i Arbejdsmiljøudvalget gennem skoleåret. Side 8 af 8