NaturligVis. Nyhedsavisen for dig, der vil vide mere om dyr. Kære Læser

Transkript

1 V I N T E R U D G A V E N NaturligVis Nyhedsavisen for dig, der vil vide mere om dyr The secret of change is to focus all of your energy, not on fighting the old, but on building the new. SOCRATES Kære Læser Så blev det atter februar og den kolde årstid, har været mild ved os takket være den globale opvarmning. Denne vinter har ikke været rar for fjerkræ, idet de har måttet friste en trist tilværelse under tag, på grund af frygten for fugleinfluenza. Mine høns har svært ved at forstå at de ikke kan boltre sig frit som de plejer og det kan man mærke på deres stressniveau, humør (ja høns har også personlighed) og deres generelle velbefindende. Jeg glæder mig derfor til at mine dyr igen - som fortjent - kan nyde udelivet. Vintertid er for mange en slags dvaletid hvor det hele går lidt langsommere end ellers. Man kan med fordel bruge vinteren til at komme foran forårets og sommerens mange nye udfordringer for immunsystem og krop generelt. For hestefolket er denne tid = ventetid, idet mange i spænding venter på at små føl skal komme godt til verden. Så landets stutterier og hobbyavl har fokus på at sikre hoppen - og derigennem føllet - optimale ernæringsmæssige, psykiske og fysiske tarv - til at få en god start på et langt og godt liv. Vitaminer, mineraler, elektrolytter spiller derfor en essentiel rolle - og vi har derfor viet dette nummer til at fokusere på de små men livsnødvendige byggesten som heste, hunde og katte skal bruge heraf. Denne gang har vi en ganske særlig kundehistorie, fra en Landsholdsrytter, hvis kræsne hest elsker ViVet - mød hende og Eros både i skrift og på video. VET Allan Venzel skriver om elektrolytter - hvad, hvordan og hvorfor. Dyrlæge Lonnie Schmidt skriver om hvordan kroppens celler fungerer - blandt andet hvordan de bruger vitaminer, mineraler og salte til at fungere. Jeg skriver som altid om en værdifuld plante - og denne er for mig noget ganske særligt, som alle burde kende og bruge. Med ønsket om en mild og smuk vinter ønskes du god læselyst - og forbliv nysgerrig. Med venlig hilsen Rebekka M. E. Gadeberg Cand. Scient. Ejer og grundlægger Copyright - VetCur all rights reserved

2 Elektro hvad for noget? Elektro hvad for noget? Af VET Allan Venzel Dette nummers tema omkring vitaminer og mineraler leder jo helt naturligt tanken hen til begrebet elektrolytter. Allerførst skal vi lige have defineret begrebet elektrolytter, som består af 2 dele, nemlig af elektro, som betyder at det er elektrisk ledende og lytter, som stammer fra lytos, som betyder opløselig. Elektrolytter er naturlige salte som findes i kroppes væsker. Disse salte inkluderer bl.a. magnesium, klorid, natrium, kalium, kalcium, fosfat og karbonat. Disse salte er meget vigtige for kroppens funktioner og hvis der opstår ubalance i forholdet mellem saltene kan der opstå problemstillinger. I dyrlæge Lonnie Schmidts artikel i dette nummer kan du læse om de transportmekanismer der får elektrolytterne ind i cellerne og i næste nummer vil der være mere omkring de problemer der opstår som følge af ændring i elektrolytbalancen. Afhængig af dyrearten, så er der forskel på hvilke problemstillinger der oftest opstår når der er ubalance i niveauet af de enkelte salte. Ligeledes er der stor forskel på, hvor meget af de enkelte salte enkelte dyreart har brug for og dette skal sammenholdes med anvendelsen af dyret. Det koster knap så mange ressourcer at ligge på sofaen som at dyrke aktivitet på højeste niveau. Hvor mange af os tænker på, at noget så simpelt som en muskelsammentrækning når vi bøjer armen for at drikke af en kop kaffe, blandt andet involverer natrium, kalium og kalcium. Eller har du tænkt på at når du spiser salt, så indtager du faktisk både natrium og klorid? Heste: Hos heste taler man meget om elektrolytter, og det har medført et marked for produkter, især til heste der trænes meget/hårdt og sveder meget, da de har brug for at få tilført salte, der i kraft af at de er vandopløselige partikler, forsvinder ud af kroppen via sveden. En typisk måde at kompensere for tabet af saltene, er at give hesten adgang til slikkesten, der som oftest indeholder en del af de vigtige elektrolytter. En anden meget omtalt elektrolyt hos heste er bikarbonat. Når heste tygger (og det bør de gøre timer i døgnet) dannes der spyt og i spyttet er der bi-karbonat. Præcis her har bi-karbonat den funktion at neutralisere syren i den øverste neutrale del af

3 Elektro hvad for noget? Elektro hvad for noget? Fortsat.. mavesækken. På den måde har hesten faktisk sit eget antimavesårsprodukt indbygget. Undersøgelser har vist at heste der fodres med 1 kg foder fra pose (müsli, korn etc.) danner ca. 3 liter spyt i forbindelse med tygningen (ca tyggebevægelser), hvorimod tygningen af 1 kg hø vil medføre dannelsen af ca. 12 liter spyt (ca tygge-bevægelser). Sammensætningen af spyttet har stor betydning for den resterende del af fordøjelsen og erfaringen har vist at heste med lidt fordøjelsesmæssige udfordringer som eksempelvis lidt lind/vandig afføring med stor fordel kan tildeles 1 spiseskefuld natron (natriumbikarbonat) i 20 liter vand til at drikke i løbet af et døgn. I løbet af få dage, max. en uge ses ofte en markant bedring på fordøjelsesfunktionen i form af en mere fast afføring. Det er altså utroligt hvad en bøtte med 150g Natron til 5,95 kr kan gøre. Natron er som allerede skrevet natriumbikarbonat og på denne måde kan man faktisk tilføre hele 2 salte på en gang. Simpelt og enkelt. Vidste du forresten at planter stort set ikke indeholder natrium og at hesten derfor er tvunget til at finde det via andre kilder? Hunde: Et par eksempler på elektrolytter, der er meget fokus på hos hunde er kalcium og natrium. Kalcium har eksempelvis stor betydning for knogletæthed/ styrke og typisk tales der om kalcium/fosfor forholdet, som helst skal ligge på ca. 1,3/1. Ifølge anbefalinger Et forhold som faktisk findes i mælk! Foto: VetCurs arkiv - Arik & Bambam Råfodring af hunde er ofte udskældt for at skabe knogleproblemer hos hunde. Problemet opstår udelukkende hvis man ikke har sat sig ind i den fodringsform eller den rådgivning der fås er mangelfuld. Årsagen til problemet er ofte at man tænker med menneskevinkel og siger at råfodring er lig med kød. Kød indeholder 3-4 gange så meget fosfor som kalcium og hvis der primært fodres med kød og/eller man ikke tænker over at få tilført kalcium på anden vis, så vil det helt naturligt medføre blandt andet knogleproblemer. Fosfor er i øvrigt blot grundstoffet og fosfat er elektrolytformen af fosfor. Natrium er en anden elektrolyt, som man skal være opmærksom på hos hunde. Den er vigtig for overførslen af nerveimpulser og hjertets funktion. Samtidig mister hunde stort set ikke

4 Elektro hvad for noget? Elektro hvad for noget? Fortsat natrium, som eksempelvis heste. Så det er helt som det skal være hvis der er tilsat natrium også til hundefoderet. Katte: Hos katte er det ofte de elektrolytter, der kan skabe problemer i urinvejene der er fokus på. To af de typer urinvejskrystaller der kan opstå har faktisk en del med mængden af elektrolytter i foderet at gøre. Struvitsten: Ses oftest hos katte under 8 år og består primært af magnesium og fosfat. Ved en for høj eller ubalanceret tilførsel af disse mineraler, kan der opstå en tendens til at der dannes krystaller i urinvejene. Oxalatsten: Ses oftest hos ældre katte eller hos katte der i for lang tid har fået diætfoder til forebyggelse af struvitsten. Her er det kalcium der danner krystaller i urinvejene. Som det ses af ovenstående, så er det essentielt at det foder vi køber, eller sammensætter selv indeholder alle de livsnødvendige ting, herunder elektrolytter, men at vi samtidig skal være opmærksom på den balance det skal have. Naturen er fantastisk til at skabe ting der virker. Derfor kan vi også med fordel se på naturen og dens naturlige løsninger når vi skal have tingene til at fungere. Selv som mennesker er vi jo også bare et produkt af naturen. Glæd jer over de sidste vinterstrejf og se fremad til vi rigtig kan komme i kontakt med naturen igen. En tur hen over græsplænen i bare fødder er nu behageligere ved temperaturer over 10 grader. Prøv selv at mærke forskellen. Af. Allan Venzel (VET)

5 Kundehistorie Kundehistorie Jenny Rognes Norsk U25 landsholds dressurrytter Jenny Rognes er en 22 årig norsk pige. Hun ejer hesten Eros Østergaard fra Danmark. Jenny er med på det norske landshold for unge dressurryttere under 25. Til dagligt bor og træner hun i Danmark hos Larsen Dressage på Broholm Hestecenter. Eros er meget kræsen og bliver hurtigt træt af at spise det samme foder. Derfor bliver Jenny nødt til at skifte til et nyt foder ca. hver 6. måned. Jenny har på anbefaling fra en ven prøvet ViVet urtemineral som et supplement til det normale foder. Og det er noget Eros kan lide siger Jenny Rognes. Han er slet ikke blevet træt af det, hvilket er meget specielt for ham. Som dressurrytter, med udsigt til måske at komme med til OL i 2020, er det vigtigt at Eros er i topform. En rytters præstation kan kun blive så god som hesten er. Derfor er Jenny hele tiden på udkik efter gode produkter til sin hest. ViVet Urtemineral er et komplet vitamin og mineral produkt baseret på følgende primære råvarer: Vitaminer, mineraler og elektrolytter, lucerne, græs og solbær. Derudover kommer en unik blanding af yderligere 13 urter, der er vigtige for hestens almene velbefindende. ViVet er ekstrem koncentreret og højoptagelig og derfor drøj i brug, ligesom råvarerne smager godt og derved giver hesten god ædelyst. Kravene for udviklingen af ViVet var bl.a.: Foto: Jenny og Østergaards Eros - Det skal være drøjt i brug, dvs. en lille mængde skal række langt. - Det skal være højtoptageligt. - Stor fokus på zink og selen, som ofte mangler i hesten normale næring. - Høj palatabilitet, det skal være muligt at få hesten til at spise det uden nødvendigvis at tilføre andet. Foto: Kennel Evigglad

6 VINTERUDGAVEN Kundehistorie Kundehistorie Fortsat Foto: Kennel Evigglad Det er især vigtigt i sommerperioden, hvor de fleste heste går på græs døgnet rundt. Der skal man skal kunne gå hen til hesten med en håndfuld ViVet. - Naturlige/organiske vitaminer og mineraler - Fuldt ud dækkende på biotin, elektrolytter, etc. Evigglad Foto: Kennel Vivet Urtemineral fås i en 7,5 kg spand og 15 kg sæk. Foto: Kennel Evigglad ViVet har fået en lillesøster, der hedder Beginner, som typisk anvendes til føl og ungheste op til 3 år. Hovedfokus her er, ud over ovenstående fra ViVet, specielt at have fokus på, at hesten kan udvikle et godt hormonelt system med balance og at få udviklet et godt og aktivt immunforsvar. Foto: Kennel Evigglad Foto

7 Af dyrlæge Lonnie Schmidt For at der kan ske en udveksling af stoffer (herunder næringsstoffer) mellem blodet i de små blodkar og celler i vævet, skal stofferne passere cellemembranen. Cellemembranen spiller således en væsentlig rolle med hensyn til regulering og kontrol af den intracellulære væske og dermed cellens funktion. Cellemembranens opbygning Cellemembranen består af et dobbelt fedtlag, der er dannet af fosforlipid og kolesterol. Fosforlipiderne har en upolær (hydrofob) del som vender ind mod midten af cellemembranen og en polær (hydrofil) del som danner overfladen som vender ud mod den intracellulære og den extracellulære væske. Denne opbydning medfører at vandopløselige molekyler og ioner ikke umiddelbart kan gennemtrænge cellemembranen, hvorimod fedtopløselige stoffer let passerer membranen. Cellemembranen er med andre ord selektiv permeabel I cellemembranen findes der membranproteiner der strækker sig ind i membranen og fungerer som transportproteiner og danner kanaler der kan åbnes og lukkes for molekyler og ioner der ikke selv kan passere membranen, og disse proteiner kan dermed kontrollere sammensætningen af den intracellulære væske. På overfladen ud mod den extracellulære væske findes der glycoproteiner bundet til cellemembranen og disse kan blandt andet fungere som receptorer og ændre cellens aktivitet, når de aktiveres ved kontakt med kemiske stoffer og visse hormoner. Selv om vandmolekylet er polært og dermed ikke opløselig i det midterste fedtlag i cellemembranen, så kan vand relativt let komme gennem cellemembranen, på grund af en lille molekylestørrelse, enten ved at passere gennem fosforlipidmolekylerne, eller gennem proteinkanaler i cellemembranen. Denne transport sker ved to forskellige mekanismer; filtration (som følge af forskelligt væsketryk på hver side af membranen) og osmose (der skyldes en koncentrationsforskel på hver side af membranen). fordøjelsessystem, men selv når grundlaget er i orden, kan der være situationer som er særligt krævende for immunsystemet. Transport af partikler over cellemembranen Passiv transport Passiv diffusion Partiklerne (molekyler og ioner) er i konstant bevægelse, og denne egenbevægelse gør dem i stand til at flytte sig hurtigt over korte afstande. Bevægelsen er tilfældig og sammenstød mellem

8 fortsat.. partiklerne medfører at bevægelsesretningen hele tiden ændrer sig. Med tiden vil der opstå en ligelig fordeling af partiklerne på hver side af cellemembranen, hvis cellemembranen er gennemtrængelig (permeabel) for den pågældende partikel. Hastigheden hvormed den passive diffusion sker, afhænger af koncentrationsforskellen over membranen, arealet, temperaturen, partikel størrelse og membranens gennemtrængelighed over for det pågældende substans. Fedtopløselige stoffer kan let passere cellemembranen. Ioner er ikke fedtopløselige, og for at de kan komme ind i cellen ved passiv diffusion, skal de gennem kanaler dannet af proteiner der går gennem begge lag af cellemembranen. Kanalerne er specifikke og lader kun én bestemt ion passere. Kanalerne kan åbnes og lukkes ved at proteinerne ændrer form. De vigtigste kanaler er ligandstyrede kanaler og spændingsstyrede kanaler. Ligand-styrede kanaler Ligand-styrede ionkanaler kontrolleres af receptorer der er specifikke for forskellige kemiske substanser. Binding af det substans (den ligand) som receptoren er specifik overfor, medfører en strukturændring af proteinet der danner kanalen, hvilket enten åbner eller lukker kanalen. Når kanalen er åben vil der ske en ind- eller udadgående ionstrøm afhængig af den elektrokemiske gradient for den pågældende ion (dvs. både afhængig af koncentrationsforskelle og ladningsforskelle på hver side af membranen Spændingsstyrede kanaler Spændingsstyrede ionkanaler åbnes og lukkes som følge af en ændring af ladningen på overfladen af cellemembranen. Faciliteret diffusion Større molekyler som glucose og aminosyrer kan ikke passere cellemembranen ved diffusion og de er for store til at passere gennem kanalerne. i stedet passerer disse membranen ved hjælp af et transportprotein der går gennem hele fedtlaget i membranen. Når molekylet binder sig til et specifikt bindingssted på transportproteinet på ydersiden af membranen, ændres strukturen af proteinet, så molekylet transporteres gennem membranen og frigives til intracellulærvæsken. Bindingstedet er herefter frit og kan binde et nyt molekyle som derefter vil blive transporteret ud af cellen. Nettobevægelsen af molekylet vil som ved passiv diffusion ske fra højere til lavere koncentration. Hastigheden vil afhænge af koncentrationsforskellen og antallet af transportproteiner.

9 fortsat Aktiv Transport Visse transportprocesser kræver energi for at molekyler eller ioner kan transporteres over membranen. Energien kommer enten fra ATP eller ved at transportprocessen er koblet til en transport af ioner (Na + eller H + ) med deres elektrokemiske gradient over membranen. Denne transport kan i modsætning til de øvrige transportere et stof fra lav til høj koncentration. En af de vigtigste transportproteiner som udfører aktiv transport er Natriumkalium pumpen (den natrium- og kaliumaktiverede ATPase) som transporterer natriumioner ud af cellen og kaliumioner ind i cellen modsat rettet den passive diffusion (og dermed fra lav til høj koncentration). Energien kommer fra ATP som ved binding til natriumpumpen spaltes til ADP og derved frigiver energi der driver transporten af 3 natriumioner ud af cellen og 2 kaliumioner ind i cellen (modsat den elektrokemiske gradient). Mange stoffer transporteres cellemembranen gennem co- og countertransportsystemer knyttet til især transport af natrium, hvor energi der frigives ved transport at natrium med sin koncentrationsgradient (fra høj til lav koncentration), udnyttes til transport af andre stoffer (to eller flere ioner eller uladede molekyler) mod deres koncentrationsgradient. Der er her tale om en sekundær aktiv transport, der er afhængig af koncentrationsgradienten af natrium skabt af natriumkaliumpumpen. Hvis de to stoffer transporteres i samme retning kaldes det cotransport og blandt andet glukose, aminosyrer og kloridioner kan co-transporteres med natrium. Transporteres stofferne i hver sin retning kaldes det countertransport. Na + H + - udveksleren transporterer natriumionerne og brintionerne ved countertransport, hvor transporten af natrium ind i cellen, med sin koncentrationsgradient, driver udpumpningen af brintioner, hvorved cellens ph niveau kan reguleres. Ligeledes forekommer der counter-transport af natriumioner og calciumioner Ca 2+ via calciumpunpen. Der findes også transportproteiner der ikke er drevet af natriumionens koncentraionsgradient, f.eks. forekommer der i visse celler (f.eks. røde blodlegemer) en countertransport af klorid Cl - (ind) og bicarbonat HCO3 - (ud). I næste nummer af NaturligVis, vil jeg komme nærmere ind på visse lægemidlers negative påvirkning af transportmekanismerne over cellemembranen. Lonnie H. Schmidt, Dyrlæge

10 En værdifuld plante.. Plantago - Vejbred Af cand.scient. Rebekka Gadeberg Plantago kaldes på dansk for vejbred. Planteslægten er kendt for sine medicinske egenskaber på lige fod med sin ernæringsmæssige kraft. Jeg har glædet mig længe til at skrive om denne helt almindelige danske ukrudsplante", som de fleste af os kender og ikke tænker mere over når vi møder den på vores vej. Vejbredfamilien har ca. 90 slægter og omkring 1700 arter. Frugterne er nødder eller kapsler og har masser a gode næringsstoffer. Vi kender vejbred som en plante, der findes på skovstier, markveje, i grøftekanter, på græsmarker i overdrev oma. Arterne man finder her hedder f.eks. dunet vejbred, fliget vejbred, dværg vejbred, glat vejbred, grenet vejbred lanceteller strand vejbred. Ovennævnte arter er spiselige og har mange ernæringsmæssige og sundhedsfremmende egenskaber: Bladene er rige på C-vitamin, B vitaminer herunder bland andet thiamin, riboflavin, folsyre, inositol mfl. Vejbred har siden oldtiden været anvendt som universalmiddel (lægemiddel til alt). En Amerikansk indianerstamme betegner vejbred som "liv medicin." Nyere forskning tyder på, at der faktisk er meget sandhed i dette navn. Ud over vejbreds aktive substanser til gavn for liv og helbred så indeholder planten slim, der i tabletfremstilling kan bruges til at øge hastigheden hvormed en tablet opløses - eksempelvis hos brusetabletter, sugetabletter eller lignende. Kemisk analyse af vejbred, afslører den indeholder rigtig mange aktive plantestoffer herunder glycosid aucubin. Acubin er blevet rapporteret i Journal of Toxicology som et stærkt anti-toksin. Et andet molekyle som findes i terapeutiske mængder i vejbred er Apigenin - Apigenin inducerer autofagi i leukæmiceller. Autofagi påvirker virkningen af kemoterapi medicin som f.eks. vincristin, ligesom apigenin er en potent hæmmer af CYP2C9, et enzym ansvarlig for metabolismen af mange lægemidler i kroppen. Således kan apigenin forlænge og understøtte effekten af et lægemiddel og samtidig beskytter den sunde celler mod apoptose (celledød). Copyright - VetCur all rights reserved

11 En værdifuld plante.. Plantago - Vejbred fortsat Foto Eksempelvis har apigenin, i rotteforsøg, vist sig at forhindre nyreskade forårsaget af ciclosporin. Ciclosporin øger ekspressionen af vækstfaktor-β i rottenyren, hvilket betyder accelereret apoptose og dette beskytter apigenin nyrerne imod. Apigenin passerer let gennem blod-hjernebarrieren, hvor det er ganske uskadelig selv i meget høje doser. Apigenin er et af de få molekyler, der fungerer som en monoamin transporter aktivator. Apigenin har effekt på benzodiazepin, adenosin og opiat receptorer i hjernen, hvor den fungerer som en nonselektiv antagonist for alle tre opioid receptortyper. Apigenin har ligeledes vist at den forhindrer amyloid beta aflejring og tau-phosphorylering på grund af neuroinflammation, og derved forhindre eller stoppe videreudviklingen af Alzheimers sygdom. Gennem virkninger på cellesignalering, inflammation, cellecyklus, og protease produktion, har apigenin vist sig effektiv imod en lang række cancertyper, mens der ikke vises toksicitet for normale celler. Apigenin har evnen til at binde molekyler sammen, hvorved der skabes andre og nye aktive molekyler i kroppen - herunder f.eks. Apiin (apigenin-7-oapioglucoside) (f.eks. ved at spise persille og selleri sammen med vejbred), Apigetrin (apigenin 7-glucosid) (f.eks. ved at spise mælkebøtter eller drikke kaffe sammen med vejbred, Vitexin (apigenin 8-Cglucosid), Isovitexin (apigenin 6-C-glucosid), Rhoifolin (apigenin 7-O-neohesperidosid), Schaftoside (apigenin 6-Cglucosid 8-C-arabinosid) mfl. Piskeorm

12 VINTERUDGAVEN En værdifuld plante.. Plantago - Vejbred fortsat Så kan jeg ikke lade være med at nævne Baicalein, der forekommer i terapeutiske mængder i vejbred - mere i nogle arter end andre - der jo, som jeg allerede har skrevet om i tidligere nummer af NaturligVis, er en af klodens kraftigste antioxidanter og som derigennem beskytter hjerneceller, muskler, immunsystem, led- og bevægeapparat - ja hele kroppen og alle dens milliarder af celler. Vejbred rødder - ja dem kan man jo skrive en hel bog om men ganske kort så er de et helt husapotek i sig selv. De kan bruges til alle former for maveonder som f.eks. diarré, mavesår, forstoppelse, Chrons sygdom, irriteret tarm, utæt tarm, hæmoroider. Ekstrakt f.eks. the af rødderne kan bruges mod bronchitis, sinunitis, høfeber, astma - ja alle former for hoste oma. Vejbred er indenfor den farmaceutiske industri mest kendt og anvendt til ekstrahering af benzosyre - der jo er kendt for sin egenskab til at forebygge bakterielle infektioner. Salicylsyre hjælper ligeledes hudorganet med at skille sig af med døde hudceller samt håndtere hudirritationer og rødme fra f.eks insektbid, svampeinfektioner eller eksem. Så næste gang du på din tur møder denne grønne og temmelig uanseelige plante, så var det måske tid til at tage et par blade med hjem og bruge dem til gavn for dit eget og dine kæres helbred. Med disse ord ønsker jeg endnu engang en dejlig dag og nyd resten af vinteren, det varer jo ikke længe inden foråret igen varmer vores hjerter. Hilsen Rebekka Gadeberg