Ernæring, fordøjelse og kroppen

Transkript

1 Ernæring, fordøjelse og kroppen Modul 4 Kernestof a) Kost & fordøjelse b) Kroppens opbygning & motion Mål med modulet Ernæring og fordøjelse At give kursisten vished om næringsstoffers energiindhold, herunder fødevarernes indhold af fedtstoffer, kulhydrater og proteiner, samt fordelingen af disse i kosten. Herunder optagelse af næringsstofferne igennem fordøjelsessystemet og blodets funktion til transport af disse ud til kroppens celler. Kroppens opbygning og motion At give kursisten et grundlæggende kendskab til kroppens organer og kredsløb, især hjertets og lungernes funktion. Betydningen af livsstil og muligheder for forebyggelse af livsstilssygdomme igennem kostråd og motion. MODUL 4a Tekst Titel Sidetal Forlag Kostråd s Ind i biologien 9, Alinea, 2006 Madens funktion s Malling, Triple Din føde, dit valg, Biologi Opgaver 4a.01 Kostråd og næringsstoffer MODUL 4b Tekst Titel Sidetal Forlag Kroppen & kroppens kredsløb s Ind i biologien 7, Alinea, 2006 Motion s Gyldendal, Grundbog A biologi system bios, 2008 Opgaver 4b.01 Hjertet & lungerne 4b.02 Motion & sundhed Aflevering Aflevering udleveres på laboratoriekursus

2 Opgave 4a.01 Kostråd og næringsstoffer Spørgsmålene her kan besvares ved at læse teksten Kostråd & Madens funktion 1. Hvorfor kostråd? Med baggrund i teksten skal du forklare hvad forskellen er på de forskellige kostråd der gennemgås. Uanset om man følger Kostcirklen kostkompasset den traditionelle kostpyramide eller sundhedsstyrelsens de 8 kostråd, så er det ikke de enkelte fødevarer der i sig selv er usund/sund, men sammensætningen af den samlet mængde af føde, der er afgørende. Selvom man kan få den energi man skal bruge ved at drikke 4 liter Cola er det ikke sundt. Man skal indtage varieret føde, sådan at man både får kulhydrat, protein & fedtstof. 2. Madens funktion Hvad er den grundlæggende forskel mellem kulhydrat og fedt på den ene side og så protein? (Hint: kig på molekyle strukturen) Protein indeholder et nitrogen (Kvælstof, N) der kaldes en amino-gruppe. Det findes ikke hos kulhydrat og fedtstof, der kun består af carbon & hydrogen. Amino-gruppen sidder sammen med en syre-gruppe og der tilsammen kaldes en aminosyre. Proteiner er opbygget af mange aminosyrer. 3. Kulhydrat Kulhydrat inddeles ofte i tre grupper, hvilke? 1. Mono-sakkarider (glukose, fruktose) 2. Di-sakkarider (sakkarose, maltose) 3. Poly-sakkarider (Stivelse, cellulose) 4. Kostfibre er et kulhydrat Hvorfor er det vigtigt at indtage føde der indeholder kostfiber? Kostfiber er godt for fordøjelsen (giver tarmen noget at arbejde med) og menes at have en forebyggende virkning på bl.a. tarmkraft, hjertekarsygdomme. (Link Energidepoter i kroppen Indtager man mere føde end man forbruger ophobes det i kroppen som energidepoter, hvordan ses det? Overskudsenergi ophobes i fedtdepoterne Store fedtdepoter vil kunne ses på en person som deller, fedtdepoterne er blevet synlige. 6. Forbrænding af energi Hvad er forskellen på når kroppen forbrænder fedt og kulhydrat? Mængden af energi er ca. dobbelt så meget ved fedt forbrænding ved forbrænding af kulhydrat (38 kj/g i forhold til 19kJ/g). Når cellerne forbrænder fedt kræves der mere ilt end ved forbrænding af kulhydrat. Ved fedtforbrænding kan kroppen ikke arbejde /yde så meget som når den forbrænder sukker.

3 Opgave 4a.01 Kostråd og næringsstoffer 7. Energidepoter i kroppen Hvad menes der med at aminosyrer er essentielle? De essentielle aminosyrer skal man have med kosten, da kroppen ikke selv kan danne dem. 8. Nedbrydning af kulhydrater Forklar hvordan kulhydrat nedbrydes og hvordan det optages i kroppen Nedbrydningen af kulhydrat (Tænk på et stykke sukker) starter i munden, hvor det tygges og der tilsættes spyt der indeholder enzymer. Allerede her starter nedbrydelsen af kulhydrat. Kulhydrat kan først optages når det er nedbrudt til monosakkarider (f.eks. druesukker) et andet enzym (insulin) hjælper det ind i cellerne hvor energien skal bruges. 9. Hormoner i kroppen Hvilken rolle spiller hormonet insulin? Insulin fjerner sukkeret fra blodet og får det over i cellerne. Se på illustrationen og forestil dig at insulin er nøglen der åbner døren ind til cellen. Herefter kan druesukker (glukose) komme ind. Oversættelse: Red blood cell: Røde blodlegemer (lat: erythrocyt) celler der binder ilten og transporter det rundt I kroppen (Link - Receptor: Et molekyle der sidder i overfalden af cellen. Insulin binder sig til molekylet og cellen (ligesom nøglen passer i døren) og sukker optages. Bloodstream: Blodstrømmen (dit blod). Glucose: glukose (druesukker) 10. Enzymers betydning Hvad er enzymernes rolle i fordøjelsen af føden? Enzymer har mange vigtige funktioner i vores krop. Enzymerne klipper bl.a. kulhydrat, fedt og protein i de mindste dele så de kan optages i tarmsystemet (fordøjelses-enzymer) eller regulerer optagelse af f.eks. glukose i celler (stofskifte-enzymer)

4 11. Vitaminer & mineraler Hvorfor skal vi have vitaminer & mineraler igennem vores kost? Vitaminer og mineraler er vigtige for at kroppen fungerer bedst muligt. Vi mennesker danner ikke vitaminer og mineraler selv (med undtagelse af D-vitamin), og vi skal derfor have vitaminer og mineraler tilført med kosten.

5 Opgave 4b.01 Hjertet & Lungerne Spørgsmålene her kan besvares ved at læse teksten Kostråd & Madens funktion Vene Aorta Lungepulsåre Venstre forkammer Hjerteklap Højre forkammer Hjerteklap Vene Højre hjertekammer Venstre hjertekammer 1. Hvad hedder de forskellige dele af hjertet? Prøv at kigge på figuren på side 56 i ca. 5 min og se hvor mange navne af hjertes forskellige dele, du kan huske uden at kigge.

6 Opgave 4b.01 Hjertet & Lungerne 2. Hvad skal vi med et hjerte? Hvorfor pumpes blodet rundt i vores krop? Hjertet pumper blodet rundt der transportere ilt og næringsstoffer til cellerne. Samtidig fjernes affaldsstoffer og CO 2 fra cellerne. 3. Hjertes inddeling Hjertet er delt op i en højre og venstre side der hver især pumper blodet til forskellige steder. Hvorfor tror du at det hedder det lille og det store kredsløb? (Hint: Hvor pumper hjertet blodet hen?) Det lille kredsløb sender blodet til lungerne hvor det iltes og når det kommer tilbage til hjertet sender det store kredsløb blodet ud til resten af kroppen. 4. Lungernes funktion Når kroppen omsætter energi i cellerne er restproduktet CO 2 som kroppen skal af med Dette sker i lungerne. Hvilket molekyle bliver optaget i lungerne og hvordan trækker vi egentligt vejret? Blodet afgiver CO 2 til luften, mens det optager ilt. Udvekslingen sker i alveolerne hvor de enkelte blodceller er ganske tæt på den omgivende luft. Vejrtrækningen styres automatisk ved at mellemgulvsmusklen og de ydre ribbensmuskler trækker sig sammen, og brystkassen hæves. Herved øges brysthulens rumfang og da lungerne vil følge brystkassens bevægelser, udvides lungerne, og der trækkes luft ind gennem de øvre luftveje. Når musklerne slapper af, presses luften ud af lungerne. Man kan aktivt puste luften ud, ved at presse mellemgulvet opad. 5. Det skæve hjerte Hjertet er kraftigst bygget i dets venstreside, hvorfor er hjertet ikke symmetrisk? Venstre side er størst idet det er den del der pumper blodet ud i det store kredsløb (hele kroppen), modsat højre side, der blot skal pumpe blodet ud i lungerne. 6. Blodet løber en vej Hvordan fungerer venepumpen og hvorfor bliver ens fødder hævet hvis man sidder stille en hel dag, f.eks. i en flyvemaskine? Venepumpen fungerer som en ventil der kun lader blodet løbe den ene vej og det er imod hjertet. Hjertet pumper det aktivt ud i f.eks. vores ben, men venepumpen skal søge for at føre det tilbage til hjertet denne vej er ikke aktiv (vi har ikke hjerte i benet) og trykket er lavt, så musklerne presser blodet tilbage imod hjertet og venepumperne søger for at det ikke løber den gale vej.

7 Sidder man ned i lang tid, vil der også ske en ophobning af blod i benene. Det er sjældent at blodtrykket vil falde så meget at man besvimer. Til gengæld vil der være en øget udsivning af væske til vævet, pga. det forhøjede tryk, som giver hævelser i benene. Går der lang tid, hvor blodet 'står stille' i venerne kan det medføre dannelse af blodpropper. Det ses af og til hos flypassagerer, der har siddet stille på den samme plads i lang tid. Det kan forebygges ved f.eks. at gå en tur op og ned ad mellemgangen ind i mellem.

8 Opgave 4b.02 Motion & Sundhed 1. Styrketræning Når man dyrker styrketræning er det så antallet af muskler man øger, og hvis ikke hvad sker der så? Nej, man kan ikke øge antallet af muskler, men musklens styrke og smidighed. Når man dyrker motion eller styrketræner stiger antallet af blodårer, der kan forsyne muskelcellerne, og der dannes ligeledes flere muskelceller. Dette er bl.a. nogle af grundene til at dine muskler bliver større og kan præsterer mere. 2. Kondital Hvad forstås der ved kondital? Og kan man forbedre ens kondital hvis ja, hvordan? Et kondital fortæller hvor meget ilt din krop kan optage når man udfører et stykke arbejde f.eks. løber. Jo mere ilt du kan optage jo højere kondital og i nu bedre form er du. 3. Motion ændrer kroppen Nævn mindst 3 ting der sker med kroppen, når man gennem en periode har dyrket fysisktræning 1. Fedtdepoterne fordeles bedre på kroppen 2. Musklerne bliver større & mere smidige 3. Muskelcellerne bliver bedre til at optage ilt 4. Når du dyrker motion Ved en øget fysisk aktivitet stiger ens åndedræt frekvens og pulsen, hvorfor? Cellerne skal bruge energi og for at nedbryde sukker til energi skal de bruge ilt. Jo mere ilt de skal bruge, jo mere ilt skal der ned i lungerne derfor stiger åndedræt frekvensen. Pulsen måler hvor hurtigt hjertet slår. Når cellerne skal bruge meget ilt, er der meget blod der skal løbe forbi de enkelte celler derfor skal hjertet pumpe hurtigere og derfor stiger pulsen. 5. Mere motion kræver mere energi I alveolerne sker der en udveksling af luftarter, mellem de røde blodlegemer og luften i lungerne hvilken luftarter er der tale om? CO 2 (Kuldioxid/Carbondioxid) & Ilt (dioxygen)