Brugsvejledning for dialyseslange

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Brugsvejledning for 7827.10 dialyseslange"

Transkript

1 Brugsvejledning for dialyseslange Aa Præsentation Dialyseslangen er 10 m lang og skal klippes i passende stykker og blødgøres med vand for at udføre forsøgene med osmose og dialyse. 2. Tekniske detaljer Længde 10 meter Fladmål 32 mm Diameter 21,5 mm Porediameter 1,5-3 mm nogle molekyler lettere end andre kan passere gennem membranen. Transport af disse stoffer sker ved forskellige mekanismer som kan være aktive eller passive. Aktive mekanismer kræver energi, hvorimod passive mekanismer ikke kræver energi. Blandt disse mekanismer er simpel diffusion. Denne mekanisme består faktisk af to mekanismer, nemlig osmose og dialyse. Osmose er en passiv transport mekanisme. Det er diffusion af vand over en membran. Det sker altid fra hypotonisk medium til hypertonisk medium, det vil sige fra mindre koncentreret medium til mere koncentreret medium. Dialyse er en aktiv mekanisme. Det er diffusion af molekyler eller ioner gennem en membran. Det sker fra hypertonisk medium til hypotonisk medium, det vil sige fra mere koncentreret medium til mindre koncentreret medium. Der er en serie eksperimenter, som demonstrerer disse mekanismer for osmose og dialyse eller mere simpelt passagen af kationer, anioner eller molekyler. Transport af stofferne sker mere eller mindre let afhængig af deres størrelse. 3. Generel baggrund Alle væv, både dyre- og plantevæv, består af celler. Der sker både intercellulære udvekslinger og ud - veks linger mellem celler og eksternt miljø. For eksempel ved hårfarvning kan man under mikroskop se, at farven findes i hårets celler. Disse udvekslinger sker som følge af den simple fysiske lov: diffusion. Diffusion er vigtig i mange processer af cellulær metabolisme. Det sker diffusion af oxygen, næringsstoffer, affaldsstoffer, kuldioxid, hormoner og mange andre stoffer. Molekylerne diffunderer gennem cellemembranen. Cellemembranens karakter influerer på passagen af molekyler. En levende celles membran er selektiv, da den kontrollerer hvad der kan trænge ud og ind af cellen. Den kaldes semi-permeabel. Det betyder at 4. Eksperimenter Forsøg 1. Demonstration af osmose og dialyse. a) Eksperiment om osmose Dette eksperiment skal vise fænomenet osmose. Husk at det handler om passagen af vand fra hypotonisk medium mod hypertonisk medium. Formålet er at demonstrere hvordan absorption af vand sker i planter. Dialyseslangen skal virke som absorberende del i en plante. Nødvendigt materiale: 3 dialyseslanger á 25 cm. 3 skåle a 300 ml. 440 ml 1,5 mol/l NaCl. 225 ml 0,05 mol/l NaCl. A/S Søren Frederiksen, Ølgod Tel Viaduktvej 35 DK-6870 Ølgod Fax

2 Forsøg 1a) KONTROL 20 ml 1,5 mol/l NaCl 200 ml 1,5 mol/l NaCl 20 ml 1,5 mol/l NaCl 200 ml 0,05 mol/l NaCl 25 ml 0,05 mol/l NaCl 200 ml 1,5 mol/l NaCl Forsøget tager 1 1 /2 time. Det er vigtigt at notere at voluminet i dialyseslangerne ikke er ens i nr. 1 og 2. Man kan ikke udføre målinger i dette forsøg, kun observationer ved at klemme på dialyseslangerne. Det mindste volumen vil forøges og det største volumen vil reduceres. Forsøget er for længe om at vise resultat, hvis vo lu - minerne er ens, derfor tages forskellige voluminer for at se effekten tydeligere. Observationer udføres efter 15 min, 45 min og 1 1 /2 time. Observationer efter 15 min. For nr. 1. Volumen af dialyseslangen er forøget. Der er derfor sket bevægelse af vand ind i slangen. For nr. 2. Volumen af dialyseslangen er formindsket. Der er sket passage af vand ud af slangen. Forøgelse eller formindskelse af voluminet kan undersøges ved at trykke på dialyseslangen, man kan notere forskellen sammenlignet med starten af forsøget. Observationer efter 45 min. For nr. 1. Volumen af dialyseslangen forøges forsat, bevægelsen af vand ind i slangen fortsætter. For nr. 2. Volumen af dialyseslangen formindskes stadig, vandet passerer ud af slangen. I disse to tilfælde kan forskellen se mere tydeligt. Jo længere tid der går desto tydeligere bliver forskellen. Observationer efter 1 1 /2 time. For nr. 1. Vand passerer stadig ind i dialyseslangen, Voluminet forsætter med at forøges. For nr. 2. Formindskelse af dialyseslangen fortsætter, idet vand fortsat passer ud af dialyseslangen. Bemærk Jo større forskel i koncentration mellem ekstern og intern desto tydeligere er resultatet. Forøgelse eller formindskelse af slangen vil være større. Dialyseslangens rolle i dette forsøg er at fungere som en celles plasmamembran. Definitionen på osmose blev givet i starten af denne vejledning, fænomenet er blevet demonstreret med ovenstående observationer. Det kan ses at vand passerer fra miljø med lav koncentration til miljø med høj koncentration. Dette svarer til definitionen der blev givet i starten. Passagen af vand fortsætter indtil der er ligevægt, det vil sige at der ikke er forskel i kon - centration på internt og eksternt miljø. Vand trænger ind i planten via absorberende hår ved hjælp af osmose. Det betyder at det passerer fra det mindst koncentrerede til det mest koncentrerede miljø. Bevægelsen sker langs koncentrationsgra - dienten og er derfor en passiv mekanisme. b) Eksperiment om dialyse Formålet med dette forsøg er at demonstrere fænomenet dialyse. Først må man huske at dialyse handler om passage af opløste stoffer gennem en membran fra et mere koncentreret miljø til et mindre koncentreret miljø. Dialyseslange bruges igen som den absorberende del i en plante. Hvilke mekanismer tillader indtrængning af ioner i en plante? Nødvendigt materiale: 3 dialyseslanger á 25 cm. 3 skåle á 300 ml. Farvestof f.eks. methylenblåt. 2

3 Forsøg 1b) KONTROL 20 ml H 2 O 200 ml H 2 O 200 ml H 2 O + 10 dråber farvestof 20 ml H 2 O + 10 dråber farvestof 20 ml H 2 O 200 ml H 2 O Forsøget tager 1 1 /2 time. Observationer udføres efter 30 min, 70 min og 1 1 /2 time. Observationer efter 30 min. For nr. 1. Tilstedeværelse af blå farve inde i dia - lyseslangen. Farvestoffet er trængt ind i slangen. For nr. 2. Tilstedeværelse af blå farve udenfor dia - lyseslangen. Farvestoffet er trængt ud i slangen. Observationer efter 70 min. For nr. 1. Den blå farveintensitet inde i slangen stiger. For nr. 2. Den blå farve udenfor slangen bliver mere synlig. Observationer efter 1 1 /2 time. For både 1 og 2 ses at farveintensiteterne stiger for til sidst at opnå ligevægtstilstand mellem indre og ydre miljø. Der er to miljøer med forskellige koncentrationer. Det kan ses at opløste stoffer her farvestoffet passerer fra det mest koncentrerede miljø til det mindst koncentrerede miljø. Dette er nøjagtig hvad der sker i dialyse. Og som for osmose er der bevægelse af stof indtil ligevægtstilstand er opnået. Ioner trænger ind i planter ved hjælp af en aktiv mekanisme. c) om osmose og dialyse. Passagen af vand og opløste stoffer er resultat af to fænomener: en passiv - osmose i tilfældet vand, og en aktiv dialyse for opløste stoffer. Hvis man lader eksperimenterne køre i længere tid, vil de fortsætte længere end til ligevægtstilstand, det vil sige der er ikke samme koncentration i ydre og indre miljø. Diffusion kan defineres som passage af stoffer indtil ligevægtstilstand er opnået. Stofferne er hele tiden i bevægelse, disse bevægelser fører til diffusion. Forsøg 2. Undersøgelse af permeabilitet som funk tion af molekylstørrelse Ved hjælp af dialyseslangen kan endnu en serie eksperimenter udføres. I dette forsøg kan man få en ide om størrelsen af molekyler og ioner. Resultaterne er ikke kvantitative kun kvalitative. Ved hjælp af det periodiske system kan resultatet for ionerne bekræftes. Nødvendigt materiale: 3 dialyseslanger á 25 cm. 3 skåle á 300 ml. 3 magnetomrørere + magneter. 0,1 mol/l natriumchloridopløsning. 0,1 mol/l calciumchloridopløsning. 0,1 mol/l aluminiumsulfatopløsning. 0,1 mol/l sølvnitratopløsning. 0,1 mol/l ammoniumoxalatopløsning. 0,1 mol/l bariumchloridopløsning. Forsøgsplan: Der udtages prøver fra hvert glas efter 0, 5, 15, 25, 35, 45, 55, 65 minutter. Hver gang udtages 1 ml prøve fra væsken udenfor dialyseslangen, prøven kommes i et reagensglas. Prøver fra glas 1, 2 og 3 tilsættes henholdsvis følgende reagenser. For 1. Sølvnitratopløsning, hvid udfældning indikerer tilstedeværelse af chloridioner. For 2. Ammoniumoxalatopløsning, hvid udfældning indikerer tilstedeværelse af calciumioner. For 3. Bariumchloridopløsning, hvid udfældning indikerer tilstedeværelse af sulfationer. Kun få dråber reagens er nødvendigt. Lad reagensglassene stå i en holder så de forskellige prøver kan sammenlignes. 3

4 Forsøg 2) 0,1 mol/l natriumchlorid 0,1 mol/l natriumchlorid 0,1 mol/l aluminiumsulfat Magnetomrøreren sørger for at opløsningen udenfor dialyseslangen blandes godt. Resultaterne er kvalitative: For nr. 1. Tilstedeværelse af udfældning ses ret hurtigt ved reaktion med reagenset. Reaktionen sker allerede fra første prøve. Udfældningen her er dog minimal. Koncentrationen af chloridioner udenfor dialyseslangen stiger med tiden. Udfældningen ses tydeligere ved slutningen af forsøget end i starten. Passage af chloridioner vil fortsætte indtil ligevægtstilstand. For nr. 2. Der sker udfældning, men senere end i foregående forsøg. Her ses udfældning først ved fjerde prøve. Passagen af calciumioner sker langsommere. For nr. 3. En svag udfældning kan ses, udfældningen øges med tiden. Ved slutningen af forsøget efter 65 minutter er udfældningen stadig minimal. Der sker en passage af sulfationer, men den er meget langsom. Vi har set på tre slags ioner. Der var udfældning ved tilsætning af reagens i alle tre tilfælde. Graden af udfældning varierer afhængig af prøven. Chloridionen giver den tydeligste og hurtigste udfældning, dernæst calciumionen og så sulfationen. Passage af chloridionen sker lettere end calciumionen, til sidst kommer sulfationen. I det periodiske system kan man finde størrelse og masse af hver ion eller molekyle. Chloridionen har massen 35,5 g/mol, calciumionen har massen 40,08 g/mol og sulfationen har massen 96 g/mol. Ved hjælp af dette forsøg og det periodiske system kan man konkludere, at passage fra en celle til en anden bestemmes af størrelsen af molekylerne. Jo større molekylet er desto tungere er det, og jo sværere har det ved at passere gennem membranen. Passagen af molekyler er derfor en funktion af deres størrelse. Passagen af små molekyler kan ske enten ved osmose eller dialyse, eller mere generelt ved diffusion, mens store molekyler passerer ved en mere kompleks mekanisme. Forsøg 3. Eksperiment med glukose. a) Passage af glukose: kvalitativt aspekt. Med dette forsøg bestemmes passagen af glukose gennem membranen, membranen er repræsenteret ved dialyseslangen. Forsøg 3a) Glukoseopløsning 1 mol/l Forsøgsplan Der udtages prøver fra hvert glas efter 0, 5, 10, 15, 20, 25, 30, 35, 50 minutter. Hver gang udtages 1 ml prøve fra væsken udenfor dialyseslangen, prøven kommes i et reagensglas. Prøven tilsættes reagens som er Fehlingsvæske. Ved tilstedeværelse af glukose og opvarmning ses en teglrød udfældning. Prøverne stilles i et stativ så de kan sammenlignes. Magnetomrøreren sørger for at den glukose der forlader dialyseslangen opblandes med væsken udenfor. 4

5 Prøven til tiden t=0 fungerer som kontrol. Fra den første prøve til t=5 min kan glukose ses udenfor dialyseslangen, der ses en svag rød udfældning, ved de senere prøver bliver den røde farve mere intens. Intensiteten af den røde farve er en funktion af glukosekoncentrationen. Det vil sige jo højere koncentration desto mere intens farve. Glukose passerer ud indtil ligevægtstilstand er opnået. Glukose kan passere gennem membranen repræ - senteret ved dialyseslangen. Det passerer ret hurtigt og let igennem. På mindre end 5 minutter er noget glukose passeret igennem membranen. Glukose C6H12O6 har molekylmasse på 180 g/mol. Men stoffet har alligevel en god evne til at passere gennem membranen. Dette kan forklares med den vigtige rolle glukose spiller i organismen, især ved produktion af energi. Da den største del af energiproduktionen kommer fra forbrænding af glukose. Derfor kræves det, at stoffet let kan passere gennem membranerne, så det kan forbruges hurtigt, især ved bevægelse. b) Passage af glukose: kvantitativt aspekt Efter at have påvist at membranen er gennemtrængelig for glukose, vil dette forsøg give en ide om hvor meget glukose der passerer over en vis tid. Forsøg 3b) Forsøgsplan: Der tages en prøve hvert 5. minut i 50 minutter. Glukoseindholdet måles med glukosestiks ( ). Magnetomrøreren sørger for at den glukose der forlader dialyseslangen blandes med opløsningen i glasskålen. Man kan se at noget glukose allerede er passeret ud efter 5 minutter, selvom koncentrationen er lille. Efter en vis tid kan man se at koncentrationen ikke stiger mere, der er opnået ligevægt. Bemærk Denne metode giver kun en omtrentlig værdi for glukoseindholdet, men det giver en ide om, hvor hurtigt glukose passerer membranen. Koncentrationen af glukose stiger hurtigt indtil der er ligevægt. Dette forsøg supplerer det første forsøg med glukose. Forsøg 4. Eksperiment med aminosyre Med dette forsøg bestemmes passagen af en aminosyre gennem membranen, membranen er repræsenteret ved dialyseslangen. Ved hjælp af kendte egenskaber for aminosyren kan det bestemmes om aminosyren passerer membranen eller ej. I dette forsøg bruges amino-gruppens basiske egenskab. For at afgøre om aminosyren passerer membranen måles ph. Hvis ph stiger betyder det at aminosyren er passeret. Hvis ph ikke stiger betyder det at aminosyren ikke er passeret. Forsøg 4) Glukoseopløsning 1 mol/l (25 ml) Argininopløsning 0,3 mol/l 5

6 Magnetomrøreren sørger for at den aminosyre der forlader dialyseslangen blandes med opløsningen i glasskålen. Efter hvert 5. minut udtages en prøve. Resultat: Tid min ph 7,1 9,4 9,8 10,3 10,5 10,6 10,6 10,7 Man kan observere en stigning i ph, som viser at arginin er passeret gennem membranen. Bemærk Man kan udføre samme type forsøg med andre aminosyrer, enten samme type som arginin eller med andre grupper, f.eks aminosyrer der indeholder syregruppe, i dette tilfælde vil ph falde. Aminosyrer spiller en vigtig rolle ved syntese af proteiner, da proteiner er opbygget af aminosyrer. Aminosyrens evne til at passere membranen vil påvirke proteinerne som hurtigt forlader cellen. Forsøg 5. Eksperiment med et enzym: amylase Med dette forsøg undersøges flere egenskaber hos et enzym. Enzymet der undersøges er amylase. Amylase spalter stivelse til glukose. Dette vises ved følgende forsøg. Materiale: 2 dialyseslanger på hver 25 cm. 2 glasskåle på hver 300 ml. 2 vandbade. Stivelsesopløsning 1g i 250 ml. Vandig iodopløsning. Amylase (spyt). Fehlings væske. Forsøg 5) Destilleret vand Destilleret vand Vandbad 37 C Stivelsesprøve 1 g Vandbad 37 C i 250 ml Stivelsesprøve 1 g i 250 ml 3 dråber iodopløsning 0,3 ml amylase 6

7 Forsøget tager ca. 20 minutter. Observationer og prøver udtages hvert 3. minut. Vi ved at iodopløsningen bliver blå under tilstedeværelse af stivelse. Hvis farven forsvinder i forsøg 2 betyder det at amylase, her spyt, spalter stivelse til et andet stof. For at bestemme dette produkt er det nødvendigt at undersøge om det passerer gennem membranen. Prøver fra det ydre medium testes med Fehlings væske. Vandbadet skal have legemstemperatur. Amylase, her spyt, er mere aktivt ved den temperatur (37 C). Forsøg 1 fungerer som kontrol. Det viser om stivelse er i stand til at passere membranen. Iodopløsningen, som er gul, bliver blå under tilstedeværelse af stivelse, det vil sige hvis stivelse spaltes til glukose vil den blå farve forsvinde. Hvis det ydre medium reagerer positivt med Feh - lings væske, betyder det at glukose er passeret gennem membranen, og at stivelse er spaltet til glukose (Husk fra tidligere at glukose kan passere membranen). Tag 1 ml prøve fra det ydre medium (udenfor dialyseslangen) hvert 3. minut. Test prøven med Fehlings væske. Observer farveændringen for iodopløsningen og noter når farven forsvinder. Forsøgsgang: For 1: Test prøver fra opløsningen i det ydre medium med iodopløsning, hvis stivelse passerer membranen vil iodopløsningen blive blå. For 2: Tag prøver fra det ydre medium hvert 3. minut. Noter hvornår den blå farve i slangen forsvinder. Test prøver med Fehlings væske og noter om der kommer et rødt bundfald. Reaktion med Fehlings væske sker allerede efter 3 minutter, det vil sige at stivelse hurtigt spaltes til glukose. Den blå farve er væk allerede efter 5 minutter. Prøverne reagerer bedre og bedre. Det vil sige det fås et mere og mere kraftigt rødt bundfald. Dette var resultater for forsøg 2. For forsøg 1 ses ingen ændring det vil sige stivelse kan ikke passere membranen. Bemærk Amylase reagerer også med stivelse ved stuetemperatur, men langsommere. Ved temperatur tæt på legemstemperatur er amylase stadig aktivt. Hvis temperaturen stiger eller falder vil det hæmme amylases aktivitet. Amylase vil ødelægges. Det samme gælder for ph. Ved neutral ph-værdi er amylase aktivt, ved for surt eller for basisk miljø vil amylase blive ødelagt. Amylase er et enzym der spalter stivelse til glukose, vi må antage at det er glukose, da det kan passere meget hurtigt gennem membranen. Forsøget er udført i et miljø tæt på det der findes i menneskekroppen. Forsøget kan føre til andre forsøg, hvor det undersøges ved hvilke temperaturer og ph-værdier enzymet er aktivt. Forsøget kan udføres uden vandbad eller med højere temperaturer i vandbadet. Derved kan man bestemme indenfor hvilket temperaturinterval enzymet er aktivt. For ph kan de samme forsøg udføres i sure og basiske miljøer. Man kan observere at enzymet kun er aktivt under visse betingelser. Amylases reaktion med stivelse er en fordøjelses - reaktion. Ved denne reaktion omdannes stivelse til glukose som kan passere membranen og blive lagret. Amylases rolle ved omdannelse af stivelse til glu - kose er blevet demonstreret. Denne omdannelse af stivelse er det der sker ved fordøjelsesprocessen i mennesket. Når fordøjelsen er fuldført er der kun glukose tilbage. Glukose kan passere membranen og lagres i cellerne. Generel konklusion Denne serie af forsøg viser simple principper. Forsøgene er ret enkle og viser f.eks. brug af reagenser. Forsøgene viser, hvordan man kan påvise et stof i en opløsning. Forsøgene er kortvarige og kan let gennemføres. 7

8 A/S Søren Frederiksen, Ølgod Tel Viaduktvej 35 DK-6870 Ølgod Fax

Kvantitativ bestemmelse af glukose

Kvantitativ bestemmelse af glukose Kvantitativ bestemmelse af glukose Baggrund: Det viser sig at en del af de sukkerarter, vi indtager med vores mad, er, hvad man i fagsproget kalder reducerende sukkerarter. Disse vil i en stærk basisk

Læs mere

Dialyse og carbamidanalyse

Dialyse og carbamidanalyse C.12.1 Dialyse og carbamidanalyse Formål: Ved dialyse af en vandig opløsning af proteinet albumin og det lavmolekylære stof carbamid trænes forskellige laboratorieprocedurer (afpipettering, tidtagning,

Læs mere

OSMOSE. Formålet med disse øvelser er altså at forstå: Hvad er osmose og hvorfor er det en meget vigtig biologisk proces.

OSMOSE. Formålet med disse øvelser er altså at forstå: Hvad er osmose og hvorfor er det en meget vigtig biologisk proces. OSMOSE I de følgende tre øvelser og efterfølgende opsamlingsspørgsmål skal I arbejde med princippet osmose, altså transport af vand mellem to forskellige koncentrationer af vand, som beskrevet i artikel

Læs mere

Indledning Formål... s. 3. Apperaturer... s. 3. Fremgangsmåde... s. 3. Forberedelse før observationer... s. 4. Nyttig viden om fotosyntesen... s.

Indledning Formål... s. 3. Apperaturer... s. 3. Fremgangsmåde... s. 3. Forberedelse før observationer... s. 4. Nyttig viden om fotosyntesen... s. 1 Indhold Indledning Formål... s. 3 Apperaturer... s. 3 Fremgangsmåde... s. 3 Forberedelse før observationer... s. 4 Nyttig viden om fotosyntesen... s. 4-5 Observationer... s. 6 Konklusion... s. 7 2 Indledning

Læs mere

Proteiner: en introduktion. Modul 1; F13 Rolf Andersen, 18/2-2013

Proteiner: en introduktion. Modul 1; F13 Rolf Andersen, 18/2-2013 Proteiner: en introduktion Modul 1; F13 Rolf Andersen, 18/2-2013 4 facts om proteiner Proteiner udgør én af de vigtigste stofgrupper i vores organisme; de varetager en lang række forskellige funktioner.

Læs mere

Kvantitativ bestemmelse af reducerende sukker (glukose)

Kvantitativ bestemmelse af reducerende sukker (glukose) Kvantitativ bestemmelse af reducerende sukker (glukose) Baggrund: Det viser sig at en del af de sukkerarter vi indtager med vores mad er hvad man i fagsproget kalder reducerende sukkerarter. Disse vil

Læs mere

Øvelse 29. Studieportalen.dk Din online lektieguide Sara Hestehave Side 1 08-05-2007 Kemi Aflevering 2m KE2 Herning Gymnasium

Øvelse 29. Studieportalen.dk Din online lektieguide Sara Hestehave Side 1 08-05-2007 Kemi Aflevering 2m KE2 Herning Gymnasium Sara Hestehave Side 1 08-05-2007 Øvelse 29 Forsøget er lavet d. 6/4-2006 Forsøget er udført i samarbejde med; Jacob Haurum Rapporten er skrevet af Sara Hestehave Kristensen 2.x Sara Hestehave Side 2 08-05-2007

Læs mere

Opgave 1.1 1 KemiForlaget

Opgave 1.1 1 KemiForlaget Opgave 1.1 Byg et monosaccharid Kulhydrat-molekylerne består af tre forskellige atomer : arbon, (sorte); ydrogen, (hvide), og Oxygen,O (røde). 1. Lav en ring af 5 -atomer og et O-atom. 2. Byg en gruppe

Læs mere

Molekyler fra olie A1.1

Molekyler fra olie A1.1 Molekyler fra olie A1.1 Til opgave 2 o molekylebyggesæt ryl\ {\\ o\y"*t"?s I skal bruge de sorte kugler (C-atomer), som har fire huller, og de hvide kugler (H-atomer), som har 6t hul. w Husk, når du bygger

Læs mere

Kemi A. Studentereksamen

Kemi A. Studentereksamen Kemi A Studentereksamen 1stx131-KEM/A-24052013 Fredag den 24. maj 2013 kl. 9.00-14.00 Side 1 af 10 sider Opgavesættet består af 4 opgaver med i alt 17 spørgsmål samt 3 bilag i 2 eksemplarer. Svarene på

Læs mere

Er der flere farver i sort?

Er der flere farver i sort? Er der flere farver i sort? Hvad er kromatografi? Kromatografi benyttes inden for mange forskellige felter og forskningsområder og er en anvendelig og meget benyttet analytisk teknik. Kromatografi bruges

Læs mere

Formål: At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). 6 CO 2 + 6 H 2 O C 6 H 12 O 6 + 6 O 2

Formål: At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). 6 CO 2 + 6 H 2 O C 6 H 12 O 6 + 6 O 2 ØVELSE 2.1 SMÅ FORSØG MED CO 2 At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). Indledning: CO 2 er en vigtig gas. CO 2 (carbondioxid) er det molekyle, der er grundlaget for opbygningen af alle organiske

Læs mere

FORSØG ØL verdens første svar på anvendt

FORSØG ØL verdens første svar på anvendt FORSØG ØL verdens første svar på anvendt bioteknologi Biotech Academy BioCentrum-DTU Søltofts Plads DTU - Bygning 221 2800 Kgs. Lyngby www.biotechacademy.dk bioteket@biocentrum.dtu.dk INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Organismer inddeles i tre fundamentale stofomsætningstyper:

Organismer inddeles i tre fundamentale stofomsætningstyper: Stofskiftetyper Organismer inddeles i tre fundamentale stofomsætningstyper: autotrofe organismer: organismer som opbygger organisk stof ved fotosyntese (eller i nogle tilfælde kemosyntese); de kræver foruden

Læs mere

Stofskiftets afhængighed af temperatur og aktivitet hos vekselvarme dyr

Stofskiftets afhængighed af temperatur og aktivitet hos vekselvarme dyr Stofskiftets afhængighed af temperatur og aktivitet hos vekselvarme dyr Besøget retter sig primært til elever med biologi på B eller A niveau Program for besøget Hvis besøget foretages af en hel klasse,

Læs mere

[BESØGSSERVICE INSTITUT FOR MOLEKYLÆRBIOLOGI OG GENETIK, AU]

[BESØGSSERVICE INSTITUT FOR MOLEKYLÆRBIOLOGI OG GENETIK, AU] Enzymkinetik INTRODUKTION Enzymer er biologiske katalysatorer i alle levende organismer som er essentielle for liv. Selektivt og effektivt katalyserer enzymerne kemiske reaktioner som ellers ikke ville

Læs mere

Fysiologi Louise Andersen 1.3, RTG 29/10 2007

Fysiologi Louise Andersen 1.3, RTG 29/10 2007 Fysiologi Louise Andersen 1.3, RTG 29/10 2007 Indholdsfortegnelse Introduktion Metode... 3 Teori Steptesten... 4 Hvorfor stiger pulsen?... 4 Hvordan optager vi ilten?... 4 Respiration... 4 Hvad er et enzym?...

Læs mere

Nr. 4-2007 Drivhusgasser - og deres betydning for klimaet Fag: Fysik A/B/C Udarbejdet af: Ole Ahlgren, Rønde Gymnasium, september 2009

Nr. 4-2007 Drivhusgasser - og deres betydning for klimaet Fag: Fysik A/B/C Udarbejdet af: Ole Ahlgren, Rønde Gymnasium, september 2009 Nr. 4-2007 Drivhusgasser - og deres betydning for klimaet Fag: Fysik A/B/C Udarbejdet af: Ole Ahlgren, Rønde Gymnasium, september 2009 Spørgsmål til artiklen 1. Forklar, hvad der menes med begrebet albedo.

Læs mere

Kemi Kulhydrater og protein

Kemi Kulhydrater og protein Kemi Kulhydrater og protein Formål: Formålet med forsøget er at vise hvordan man kan påvise protein, fedtstof, simple sukkerarter eller stivelse i forskellige fødevarer. Samtidig kan man få en fornemmelse

Læs mere

2UJDQLVNHýVWRIJUXSSHUýLýSODQWHIU

2UJDQLVNHýVWRIJUXSSHUýLýSODQWHIU 3ODQWHI\VLRORJL,QWURGXNWLRQ 2UJDQLVNHýVWRIJUXSSHUýLýSODQWHIU I et plantefrø findes bl.a. anlægget til en ny plante i form af det såkaldte kimanlæg. Dette anlæg skal kunne udvikle sig til en ny plante under

Læs mere

PÅVISNING AF FOTOSYNTESE & RESPIRATION ELEVER: CASPER, KEVIN & LARS-EMIL. LÆRER: CHRISTIAN KROMANN. Page 1

PÅVISNING AF FOTOSYNTESE & RESPIRATION ELEVER: CASPER, KEVIN & LARS-EMIL. LÆRER: CHRISTIAN KROMANN. Page 1 ELEVER: CASPER, KEVIN & LARS-EMIL. LÆRER: CHRISTIAN KROMANN 2012 Page 1 Teori: Når man snakker om planter så er det primært om det at de producere O 2 altså ilt. Det gør de via Fotosyntesen 6 CO 2 + 6

Læs mere

Fotosyntese og respiration

Fotosyntese og respiration Biologi Fotosyntese og respiration Kasper Angelo, Klasse 1.3, HTX Roskilde 16/12 2007 Formål Der uføres og analyseres nogle forsøg der kan besvare: Forbruger en grøn plante kuldioxid (CO 2), når den udsættes

Læs mere

Til denne udfordring kan du eksperimentere med forsøg 4.2 i kemilokalet. Forsøg 4.2 handler om kuliltens påvirkning af kroppens blod.

Til denne udfordring kan du eksperimentere med forsøg 4.2 i kemilokalet. Forsøg 4.2 handler om kuliltens påvirkning af kroppens blod. Gå op i røg Hvilke konsekvenser har rygning? Udfordringen Denne udfordring handler om nogle af de skader, der sker på kroppen, hvis man ryger. Du kan arbejde med, hvordan kulilten fra cigaretter påvirker

Læs mere

Fotosyntese Åndning Kulstofkredsløb

Fotosyntese Åndning Kulstofkredsløb Maila Walmod Klasse 1.3 Biologirapport Fotosyntese Åndning Kulstofkredsløb Maila Walmod, 1.3 HTX i Roskilde I gruppe med Ann-Sofie N. Schou, Nicklas Dyrvig, Nicolai L. Sørensen og Ulrik S. Hansen Afleveringsdato:

Læs mere

Mundtlige eksamensopgaver

Mundtlige eksamensopgaver Mundtlige eksamensopgaver Kemi C 3ckecmh11308 Grundstoffer og det periodiske system Øvelse: Kobber + dibrom Spørgsmål 1 Forklar hvordan et atom er opbygget og hvad isotoper er. Grundstofferne er ordnet

Læs mere

Test Canvas: Eksamen i BMB502 Januar 2012

Test Canvas: Eksamen i BMB502 Januar 2012 BMB502, Enzymer og membraner, efterår 11. f Tests, Surveys and Pools Tests Test Canvas : Eksamen i BMB502 Januar 2012 Edit Mode is: Test Canvas: Eksamen i BMB502 Januar 2012 Create Reuse Upload s Settings

Læs mere

Isolering af DNA fra løg

Isolering af DNA fra løg Isolering af DNA fra løg Formål: At afprøve en metode til isolering af DNA fra et levende væv. At anvende enzymer.. Indledning: Isolering af DNA fra celler er første trin i mange molekylærbiologiske undersøgelser.

Læs mere

Studienummer: MeDIS Exam 2015. Husk at opgive studienummer ikke navn og cpr.nr. på alle ark, der skal medtages i bedømmelsen

Studienummer: MeDIS Exam 2015. Husk at opgive studienummer ikke navn og cpr.nr. på alle ark, der skal medtages i bedømmelsen MeDIS Exam 2015 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Videregående biokemi og medicinudvikling Bachelor i Medis 5. semester Eksamensdato: 26-01-2015 Tid: kl. 09.00-11.00 Bedømmelsesform 7-trin Vigtige

Læs mere

Spørgsmål til fordøjelse og stofskifte

Spørgsmål til fordøjelse og stofskifte Spørgsmål til fordøjelse og stofskifte 1. Hvad er dentes decidui og dentes permanentes og hvor mange har vi af hver? 2. Beskriv smagsløgenes placering og funktion. Hvilken anden sans spiller en vigtig

Læs mere

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Bygning af et glucosemolekyle... 2 Bygning af et poly- sakkarid.... 3 Påvisning af glukose (1)... 4 Påvisning af glucose (2)... 5 Påvisning af disakkarider....

Læs mere

Kemi A. Højere teknisk eksamen

Kemi A. Højere teknisk eksamen Kemi A Højere teknisk eksamen htx131-kem/a-31052013 Fredag den 31. maj 2013 kl. 9.00-14.40 Kemi A Ved bedømmelsen lægges der vægt på eksaminandens evne til at løse opgaverne korrekt begrunde løsningerne

Læs mere

4. Kulstofkredsløbet (CO 2

4. Kulstofkredsløbet (CO 2 4. Kulstofkredsløbet (CO 2 82 1. Fakta om kulstofkredsløb 2. Kulstof på jorden 3. Kulstofstrømmene 4. Tidsfaktoren i kulstofstrømmene 5. Forvitring og vulkanisme 6. Temperaturvariationer og klimaforandringer

Læs mere

EKSAMENSSPØRGSMÅL Kemi C maj/juni 2017

EKSAMENSSPØRGSMÅL Kemi C maj/juni 2017 EKSAMENSSPØRGSMÅL Kemi C maj/juni 2017 Titler på eksamensspørgsmål 1. Grundstoffer og det periodiske system 2. Spændingsrækken 3. Elektronparbindinger 4. Bindingstyper 5. Saltes opløselighed i vand 6.

Læs mere

2. del. Reaktionskinetik

2. del. Reaktionskinetik 2. del. Reaktionskinetik Kapitel 10. Matematisk beskrivelse af reaktionshastighed 10.1. Reaktionshastighed En kemisk reaktions hastighed kan afhænge af flere forskellige faktorer, hvoraf de vigtigste er!

Læs mere

Kompost: Porøsitet Kompost: Vandholdende evne Kompost: Indhold af organisk stof Kompost: Bufferkapacitet

Kompost: Porøsitet Kompost: Vandholdende evne Kompost: Indhold af organisk stof Kompost: Bufferkapacitet Kompost: Porøsitet Kompost: Vandholdende evne Kompost: Indhold af organisk stof Kompost: Bufferkapacitet af Page 1/20 Indholdsfortegnelse Hvilken indflydelse har kompost på jordens egenskaber?... 3 Indledning:...

Læs mere

HTX 1.4 Biologi C 06-11-2012. Fotosyntese og respiration

HTX 1.4 Biologi C 06-11-2012. Fotosyntese og respiration Fotosyntese og respiration Indledning: I denne rapport vil vi arbejde med at påvise fotosyntese og respiration. Det vil vi gøre vha. BTB (Bromthymolblåt) opløst i vand. Det skal hjælpe os med at bevise

Læs mere

,OWýRJýFDUERQGLR[LG ,QWURGXNWLRQ 3ODQWHI\VLRORJL. Et plantefrø er bl.a. opbygget af de tre organiske stofgrupper: kulhydrater, lipider og proteiner.

,OWýRJýFDUERQGLR[LG ,QWURGXNWLRQ 3ODQWHI\VLRORJL. Et plantefrø er bl.a. opbygget af de tre organiske stofgrupper: kulhydrater, lipider og proteiner. 3ODQWHI\VLRORJL,QWURGXNWLRQ,OWýRJýFDUERQGLR[LG Et plantefrø er bl.a. opbygget af de tre organiske stofgrupper: kulhydrater, lipider og proteiner. Disse tre forbindelser kan samles under det overordnede

Læs mere

BIOTEKNOLOGI HØJT NIVEAU

BIOTEKNOLOGI HØJT NIVEAU STUDETEREKSAME 2006 2006-BT-2 BIOTEKOLOGI HØJT IVEAU Onsdag den 16. august 2006 kl. 9.00 14.00 Sættet består af 1 stor og 2 små opgaver. Alle hjælpemidler tilladt. STOR OPGAVE 1. Myoglobin A. Den røde

Læs mere

Spiselig kemi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:

Spiselig kemi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse: Spiselig kemi Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Fødevarens energiindhold er angivet på varedeklarationen. Hvilken måleenhed angiver energiindhold i fødevarer? Sæt et kryds. kilogram

Læs mere

Anvendelse af Enzymer i Fødevarer

Anvendelse af Enzymer i Fødevarer SRP-øvelse ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet Anvendelse af Enzymer i Fødevarer Øvelsesvejledning 2013 Henriette Erichsen, Anni Bygvrå Hougaard, Karsten Olsen og Jeanette

Læs mere

Side 1 af 8. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin. Maj 2013.

Side 1 af 8. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin. Maj 2013. Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Maj 2013 Skive Tekniske Gymnasium HTX Kemi B Helle Ransborg

Læs mere

Teori. Size does matter. Nano-Science Center, Københavns Universitet, Formål

Teori. Size does matter. Nano-Science Center, Københavns Universitet, Formål Formål Vi skal i dette forsøg fokusere på at syntetisere guld-nanopartikler. Dette bliver gjort ved at reducere guld(iii) til neutrale guldatomer med natrium citrat. Efterfølgende skal vi se hvordan guld-nanopartikel

Læs mere

Madkemi Kulhydrater: er en gruppe af organiske stoffer der består af kul, hydrogen og oxygen (de sidste to i forholdet 2:1, ligesom H 2

Madkemi Kulhydrater: er en gruppe af organiske stoffer der består af kul, hydrogen og oxygen (de sidste to i forholdet 2:1, ligesom H 2 Madkemi Kulhydrater: er en gruppe af organiske stoffer der består af kul, hydrogen og oxygen (de sidste to i forholdet 2:1, ligesom H 2 O); derfor navnet kulhydrat (hydro: vand (græsk)). fælles for sukkermolekylerne

Læs mere

Kemi A. Studentereksamen

Kemi A. Studentereksamen Kemi A Studentereksamen 1stx101-KEM/A-26052010 nsdag den 26. maj 2010 kl. 9.00-14.00 pgavesættet består af 4 opgaver med i alt 18 spørgsmål samt 3 bilag i 2 eksemplarer. Svarene på de stillede spørgsmål

Læs mere

Opgave 1 Listeria. mørkviolette bakteriekolonier, se figur 1a. og b. 1. Angiv reaktionstypen for reaktion. 1 vist i figur 1b.

Opgave 1 Listeria. mørkviolette bakteriekolonier, se figur 1a. og b. 1. Angiv reaktionstypen for reaktion. 1 vist i figur 1b. Opgave 1 Listeria Bakterien Listeria monocytogenes kan være sygdomsfremkaldende for personer, der i forvejen er svækkede. For at identificere Listeria kan man anvende indikative agarplader. Her udnyttes

Læs mere

Enzymkemi H. C. Ørsted Ungdomslaboratorium Kemisk Institut Københavns Universitet august 2001

Enzymkemi H. C. Ørsted Ungdomslaboratorium Kemisk Institut Københavns Universitet august 2001 Enzymkemi H.. Ørsted Ungdomslaboratorium Kemisk Institut Københavns Universitet august 2001 2 Indholdsfortegnelse Enzymkinetik Indledning...2 Teori:...2 Mekanismen...2 Reaktionshastigheden:...5 Fremgangsmåde:...7

Læs mere

BIOZYMER ØVELSE 2 OPRENSNING AF PROTEINER

BIOZYMER ØVELSE 2 OPRENSNING AF PROTEINER BIOZYMER ØVELSE 2 OPRENSNING AF PROTEINER FAGLIG BAGGRUND Det forudsættes, at den grundlæggende teori bag rekombinant protein ekspression og proteinopresning er bekendt. For dette henvises til undervisningsmateriale

Læs mere

Vi går derfor ud fra, at I ved, at DNA molekyler er meget lange molekyler

Vi går derfor ud fra, at I ved, at DNA molekyler er meget lange molekyler DNA-profil analyse Indledning DNA-profil analyser eller i daglig tale DNA-fingeraftryk er en metode, der bruges, når man skal finde ud af, hvem der er far et barn, hvis der altså er flere muligheder. Det

Læs mere

Kvantitativ forsæbning af vindruekerneolie. Rapport nr. 1 1.9-2005

Kvantitativ forsæbning af vindruekerneolie. Rapport nr. 1 1.9-2005 Kvantitativ forsæbning af vindruekerneolie. Rapport nr. 1 1.9-2005 Skrevet af: Helene Berg-Nielsen Lærer: Hanne Glahder Formål: At bestemme vindruekerneolies gennemsnitlige molare masse, for derved at

Læs mere

RTG. Algers vækst. Louise Regitze Skotte Andersen, klasse 1.4. Vejleder: Anja Bochart. Biologi. 28-05-2008

RTG. Algers vækst. Louise Regitze Skotte Andersen, klasse 1.4. Vejleder: Anja Bochart. Biologi. 28-05-2008 RTG Algers vækst Louise Regitze Skotte Andersen, klasse 1.4 Vejleder: Anja Bochart. Biologi. 28-05-2008 2 Algers vækst Indhold Indledning... 3 Materialer... 3 Metode... 3 Teori... 4 Hvad er alger?... 4

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 11/12 Institution VUC Holstebro-Lemvig-Struer Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf/hfe Kemi

Læs mere

Madkemi-forsøg. Mad, kemi og biologi Torsdag d. 2. og tirsdag d. 7 oktober A.I. Holmsvej 97

Madkemi-forsøg. Mad, kemi og biologi Torsdag d. 2. og tirsdag d. 7 oktober A.I. Holmsvej 97 Madkemi-forsøg Mad, kemi og biologi Torsdag d. 2. og tirsdag d. 7 oktober A.I. Holmsvej 97 Blodsukker Bakteriedyrkning Simpel forbrændingskonstatering Forbrænding hos mennesket Vand og kuldioxid Proteiner

Læs mere

Formålet med forsøget er at undersøge hvordan forskellige stoffer kan blandes med hindanden (under normale omstændigheder), og hvad dette afhænger af.

Formålet med forsøget er at undersøge hvordan forskellige stoffer kan blandes med hindanden (under normale omstændigheder), og hvad dette afhænger af. rapport: Alkaner Formål: Formålet med forsøget er at undersøge hvordan forskellige stoffer kan blandes med hindanden (under normale omstændigheder), og hvad dette afhænger af. Vi vil starte med at nævne

Læs mere

Anvendt kemi 1 ekstraspørgsmål. Koncentration

Anvendt kemi 1 ekstraspørgsmål. Koncentration Anvendt kemi 1 ekstraspørgsmål Koncentration Til et kemiforsøg skal der fremstilles en række opløsninger af letopløselige salte. Udregn for hver af de følgende opløsninger, hvor mange gram af det aktuelle

Læs mere

Redegør for opbygningen af uorganiske molekyler. Kom bl.a. ind på:

Redegør for opbygningen af uorganiske molekyler. Kom bl.a. ind på: 1. Molekyler Redegør for opbygningen af uorganiske molekyler. Kom bl.a. ind på: Elektronparbinding (= kovalent binding) Oktetreglen/ædelgasreglen Polaritet Hydrofile og hydrofobe grupper Navngivning af

Læs mere

UNDERSØGELSE AF JORDRESPIRATION

UNDERSØGELSE AF JORDRESPIRATION UNDERSØGELSE AF JORDRESPIRATION Formål 1. At bestemme omsætningen af organisk stof i jordbunden ved at måle respirationen med en kvantitative metode. 2. At undersøge respirationsstørrelsen på forskellige

Læs mere

Nitratudvaskning i landbrugsafgrøder

Nitratudvaskning i landbrugsafgrøder Om forsøget I forsøget skal I analysere jordvand taget op fra jorden under forskellige afgrøder i sædskiftet hos Forsker for en dag. Gennem såkaldte sugeceller, som ligger permanent nedgravet under afgrødernes

Læs mere

Teori 10. KlasseCenter Vesthimmerland

Teori 10. KlasseCenter Vesthimmerland TEORETISKE MÅL FOR EMNET: Kendskab til organiske forbindelser Kende alkoholen ethanol samt enkelte andre simple alkoholer Vide, hvad der kendetegner en alkohol Vide, hvordan alkoholprocenter beregnes;

Læs mere

Menneskets væskefaser

Menneskets væskefaser Menneskets væskefaser Mennesket består af ca. 60% væske (vand) Overordnet opdelt i to: Ekstracellulærvæske og intracellulærvæske Ekstracellulærvæske udgør ca. 1/3 Interstitielvæske: Væske der ligger mellem

Læs mere

Med forbehold for censors kommentarer. Eksamensspørgsmål Kemi C, 2014, Kec223 (NB).

Med forbehold for censors kommentarer. Eksamensspørgsmål Kemi C, 2014, Kec223 (NB). Med forbehold for censors kommentarer Eksamensspørgsmål Kemi C, 2014, Kec223 (NB). 1 Molekylmodeller og det periodiske system 2 Molekylmodeller og elektronparbindingen 3 Molekylmodeller og organiske stoffer

Læs mere

9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran

9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran 1. Drikkevand 9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran Teori I spildevandsrensning er det især mikroorganismer og encellede dyr der fjerner næringssaltene. For at sådanne mikroorganismer

Læs mere

Guldbog Kemi C Copyright 2016 af Mira Backes og Christian Bøgelund.

Guldbog Kemi C Copyright 2016 af Mira Backes og Christian Bøgelund. Guldbog Kemi C Copyright 2016 af Mira Backes og Christian Bøgelund. Alle rettigheder forbeholdes. Mekanisk, fotografisk eller elektronisk gengivelse af denne bog eller dele heraf er uden forfatternes skriftlige

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg. Intern teoretisk prøve i Sygepleje, anatomi og fysiologi samt biokemi og biofysik Modul 1 Hold S11S og S12V

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg. Intern teoretisk prøve i Sygepleje, anatomi og fysiologi samt biokemi og biofysik Modul 1 Hold S11S og S12V Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg Intern teoretisk prøve i Sygepleje, anatomi og fysiologi samt biokemi og biofysik Modul 1 Hold S11S og S12V Dato: 23.08.2012 Kl. 9.00 11.00 Side 1 af 5 SYGEPLEJE Helge

Læs mere

Påvisning af carbohydrater

Påvisning af carbohydrater Påvisning af carbohydrater Kapitel 6: Alt det søde - carbonylforbindelser og spejlbilledeisomeri Problemstilling Stort set alt, hvad vi spiser og drikker, indeholder sukker eller kulhydrater. Kemikerne

Læs mere

Abstract:... 1. Indledning til opgaven... 3. Introduktion til emnet... 4. Katalase generelt:... 6. Enzymers strukturelle opbygning...

Abstract:... 1. Indledning til opgaven... 3. Introduktion til emnet... 4. Katalase generelt:... 6. Enzymers strukturelle opbygning... Abstract: This study has been made to describe enzymes, especially their kinetics and structures, and is based on the enzyme catalase. The kinetics has been explained by the Michaelis-Menten-equation and

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin SOM 2014 Institution VUC Vest Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF/HFe Kemi B Niels Johansson NkeB114

Læs mere

Salte, Syre og Baser

Salte, Syre og Baser Salte, Syre og Baser Fysik/Kemi Rapport 4/10 2011 MO Af Lukas Rønnow Klarlund 9.y Indholdsfortegnelse: Formål s. 2 Salte og Ioner s. 3 Syrer og Baser s. 5 phværdi s. 5 Neutralisation s. 6 Kunklusion s.

Læs mere

Viden SIDE 1. Grundskole. Viden om appelsiner. Et kig indenfor

Viden SIDE 1. Grundskole. Viden om appelsiner. Et kig indenfor om appelsiner Et kig indenfor Rent basalt så består en appelsin af juice vesikler 1 som er omringet af en voksagtig hud, nemlig skrællen. Skrællen omfatter et tyndt og farvet yderlag som kaldes flavedoen,

Læs mere

Vejrtrækning pust nyt liv og livskraft ind i din krop

Vejrtrækning pust nyt liv og livskraft ind i din krop Vejrtrækning pust nyt liv og livskraft ind i din krop Der er et ordsprog, der lyder: Åndedræt er liv, og det kan ikke siges bedre. Du trækker vejret for at leve, og din livskvalitet bliver påvirket af,

Læs mere

Alkohol Ingrid Jespersens Gymnasieskole 2007

Alkohol Ingrid Jespersens Gymnasieskole 2007 Alkohol Ingrid Jespersens Gymnasieskole 007 Ethanols fysiske egenskaber Kogepunkt 78,5 o C På side 8 i Alkohol også vises Frysepunkt -114, o C opskriften på et forsøg til bestemmelse af Massefylde 0,789

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Aug-dec 2014 Institution VUC Hvidovre Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF enkeltfag Kemi C Mohammed

Læs mere

Teori Hvis en aminosyre bringes til at reagere med natriumhydroxid, dannes et natriumsalt: NH 2

Teori Hvis en aminosyre bringes til at reagere med natriumhydroxid, dannes et natriumsalt: NH 2 Øvelser om aminosyrer og peptider Øvelse 2 Identifikation af et aminosyrehydrochlorid Formål Forsøgets formål er at undersøge et af tre forskellige aminosyrehydrochlorider, som udleveres til klassen. Identifikationen

Læs mere

Rapport over Fældningsreaktioner

Rapport over Fældningsreaktioner Rapport over Fældningsreaktioner Formål: at undersøge, hvilke salte der dannes ud fra forskellige fældningsreaktioner, og efterfølgende at undersøge hvilke af disse salte, der er tungtopløselige og hvilke,

Læs mere

Biogas. Biogasforsøg. Page 1/12

Biogas. Biogasforsøg. Page 1/12 Biogas by Page 1/12 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Hvad er biogas?... 3 Biogas er en form for vedvarende energi... 3 Forsøg med biogas:... 7 Materialer... 8 Forsøget trin for trin... 10 Spørgsmål:...

Læs mere

Kulhydrater består af grundstofferne C, H og O. Der findes tre former for kulhydrater. Monosakkarider, disakkarider og polysakkarider

Kulhydrater består af grundstofferne C, H og O. Der findes tre former for kulhydrater. Monosakkarider, disakkarider og polysakkarider Madkemi Mad giver os de dele vi skal bruge til at opbygge vores krop. Maden består af de kemiske stoffer vi skal bruge, når nye celler skal dannes. Hvis vi ikke spiser en varieret kost kan vi komme til

Læs mere

Kuvettetest LCK 380 TOC Total organisk kulstof

Kuvettetest LCK 380 TOC Total organisk kulstof VIGTIGT NYT! Det aktuelle udgavenummer er nu angivet ved analyseproceduren eller aflæsning. Kuvettetest Princip Total kulstof () og total uorganisk kulstof () bliver gennem oxidation () eller forsuring

Læs mere

Fordøjelse af brødprodukter

Fordøjelse af brødprodukter Frdøjelse af brødprdukter Brød består vervejende af kulhydrat, samt prtein. Kulhydrat i brød er vervejende stivelse, resten er kstfibre. Nedbrydningen af stivelse katalyseres af enzymer sm amylaser, så

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2015 Juni 2016 Institution Hansenberg Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Htx Bioteknologi

Læs mere

Forsøg 1. Kroppen i kemi. Mads K, Anja D, Thomas B, Tobias S, Finnur Á

Forsøg 1. Kroppen i kemi. Mads K, Anja D, Thomas B, Tobias S, Finnur Á Forsøg 1 Kroppen i kemi Mads K, Anja D, Thomas B, Tobias S, Finnur Á Indhold Forsøg 1... 0 Formål... 2 Materialer... 2 Metode... 2 Udførsel... 2 Data og Databehandling... 3 Fejkilder... 3 Konklusion...

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2015 Institution Herning Hf og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HFe Kemi C Nis Bærentsen

Læs mere

Elektrokemisk potential, membranpotential og. Donnanligevægt

Elektrokemisk potential, membranpotential og. Donnanligevægt Elektrokemisk potential, membranpotential og Donnanligevægt Elektrokemisk potential: µ Når en elektrisk ladning, q, transporteres i et ydre elektrisk felt fra potentialet φ 1 til φ 2, er det tilhørende

Læs mere

BILAG I PRODUKTRESUME

BILAG I PRODUKTRESUME BILAG I PRODUKTRESUME 1 1. VETERINÆRLÆGEMIDLETS NAVN Porcilis PCV ID injektionsvæske, emulsion, til svin 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Én dosis på 0,2 ml indeholder: Aktivt stof: Porcint circovirus

Læs mere

Opgave 2a.01 Cellers opbygning. Spørgsmålene her kan besvares ved at læse teksten Cellen livets byggesten

Opgave 2a.01 Cellers opbygning. Spørgsmålene her kan besvares ved at læse teksten Cellen livets byggesten Opgave 2a.01 Cellers opbygning Spørgsmålene her kan besvares ved at læse teksten Cellen livets byggesten Vakuole - Lager-rum med energi Grønkorn Cellekerne (DNA) Cellemembran Cellevæg Mitokondrier 1. Hvad

Læs mere

Syre-base titreringer

Syre-base titreringer Syre-base titreringer Titrering: Er en analytisk metode til bestemmelse af mængden af et stof (A) i et kendt volumen af en opløsning. Metode: Et kendt volumen af opløsningen der indeholder A udtages. En

Læs mere

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Skolens eksaminationsgrundlag: Jeg ønsker at gå til eksamen i nedennævnte eksaminationsgrundlag (pensum), som skolen har lavet. Du skal ikke foretage dig yderligere

Læs mere

10. juni 2016 Kemi C 325

10. juni 2016 Kemi C 325 Grundstoffer og Det Periodiske System Spørgsmål 1 Forklar hvordan et atom er opbygget og hvad isotoper er. Forklar hvad der forstås med begrebet grundstoffer kontra kemiske forbindelser. Atomer er placeret

Læs mere

Vandafstrømning på vejen

Vandafstrømning på vejen Øvelse V Version 1.5 Vandafstrømning på vejen Formål: At bremse vandet der hvor det rammer. Samt at styre hastigheden af vandet, og undersøge hvilke muligheder der er for at forsinke vandet, så mindst

Læs mere

Redegør for opbygningen af uorganiske molekyler. Kom bl.a. ind på:

Redegør for opbygningen af uorganiske molekyler. Kom bl.a. ind på: 1. Molekyler Redegør for opbygningen af uorganiske molekyler. Kom bl.a. ind på: Elektronparbinding (= kovalent binding) Oktetreglen/ædelgasreglen Polaritet Hydrofile og hydrofobe grupper Navngivning af

Læs mere

1 Atomets opbygning. Du skal fortælle om det periodiske system og atomets opbygning. Inddrag eksperimentet Reaktionen mellem kobber og dibrom.

1 Atomets opbygning. Du skal fortælle om det periodiske system og atomets opbygning. Inddrag eksperimentet Reaktionen mellem kobber og dibrom. 1 Atomets opbygning Du skal fortælle om det periodiske system og atomets opbygning. Inddrag eksperimentet Reaktionen mellem kobber og dibrom. Kernepartikler og elektronstruktur Periodisk system - hovedgrupper

Læs mere

Dette er en kladde til et genoptryk af Eksperimentel Genteknologi fra 1991. Ideer, rettelser og forslag modtages gerne. Kh Claudia.

Dette er en kladde til et genoptryk af Eksperimentel Genteknologi fra 1991. Ideer, rettelser og forslag modtages gerne. Kh Claudia. Transformation af E.coli K 12 Version 3. marts 2009 (C) Claudia Girnth-Diamba og Bjørn Fahnøe Dette er en kladde til et genoptryk af Eksperimentel Genteknologi fra 1991. Ideer, rettelser og forslag modtages

Læs mere

Facitliste Anvendt Kemi 1

Facitliste Anvendt Kemi 1 Facitliste Anvendt Kemi 1 pgave 1.1 a) NaH 1 stk Na, 1 stk, 1 stk H b) H 2 2 2 stk H 2 stk c) Mg(H) 2 1 stk Mg, 2 stk, 2 stk H d) us 4 1 stk u, 1 stk S 4 stk pgave 1.2 a) M = 9,9969 g/mol b) M = 95,211

Læs mere

Bilag til Kvantitativ bestemmelse af glucose

Bilag til Kvantitativ bestemmelse af glucose Bilag til Kvantitativ bestemmelse af glucose Det synlige formål med øvelsen er at lære, hvorledes man helt præcist kan bestemme små mængder af glucose i en vandig opløsning ved hjælp af målepipetter, spektrofotometer

Læs mere

Produktion af biodiesel fra rapsolie ved en enzymatisk reaktion

Produktion af biodiesel fra rapsolie ved en enzymatisk reaktion Produktion af biodiesel fra rapsolie ved en enzymatisk reaktion produceres fra rapsolie som består af 95% triglycerider (TG), samt diglycerider (DG), monoglycerider (MG) og frie fedtsyrer (FA). Under reaktionen

Læs mere

Kemiøvelse 3 C3.1. Na-ISE. Øvelsens pædagogiske rammer

Kemiøvelse 3 C3.1. Na-ISE. Øvelsens pædagogiske rammer Kemiøvelse 3 C3.1 Na-ISE Øvelsens pædagogiske rammer Sammenhæng Denne øvelse er tilpasset kemiundervisningen på modul 7 ved bioanalytikeruddannelsen. Kemiundervisningen i dette modul indeholder blandt

Læs mere

Kapitel 3: Verdens bedste energikilde

Kapitel 3: Verdens bedste energikilde Kapitel 3: Verdens bedste energikilde : t 3.1 n e m eri Eksp energi ts Lyse 43 Eksperiment 3.3: Brændselscelle.5: 3 iment Eksper i m Fotoke 57 Eksper im Fotosy ent 3.2: ntese 50 47 Eksperime nt 3.4: Elektrolys

Læs mere

Biologiolympiaden 2010-2011. Torsdag 18. november 2010 Varighed: 90 minutter.

Biologiolympiaden 2010-2011. Torsdag 18. november 2010 Varighed: 90 minutter. Biologiolympiaden 2010-2011 Torsdag 18. november 2010 Varighed: 90 minutter. Opgave 1-21 besvares på svararket; Opgaverne 22-24 besvares direkte i opgaven! Hjælpemidler: Kun lommeregner og lineal Husk

Læs mere

Hvor kommer energien fra?

Hvor kommer energien fra? Hvor kommer energien fra? Energiomsætning i kroppen. Ved at arbejde med dette hæfte vil du få mulighed for: 1. At få en forståelse af omsætningen af energi i kroppen. 2. At opstille hypoteser og efterprøve

Læs mere

Angiv alle C- og H-atomer i whiskyacton Jeg skal i denne opgave alle C- og H-atomer i whiskyacton. Dette gøre jeg ved hjælp af chemsketch.

Angiv alle C- og H-atomer i whiskyacton Jeg skal i denne opgave alle C- og H-atomer i whiskyacton. Dette gøre jeg ved hjælp af chemsketch. Opgave 1 Angiv alle C- og H-atomer i whiskyacton Jeg skal i denne opgave alle C- og H-atomer i whiskyacton. Dette gøre jeg ved hjælp af chemsketch. Carbon og hydrogenatomer er angivet i følgende struktur

Læs mere