Oversigt over muligt indhold til de enkelte moduler for Nuklear medicin

Transkript

1 Oversigt over muligt indhold til de enkelte moduler for Nuklear medicin Følgende oversigt skal bruges som en vejledning i det mulige indhold af de enkelte moduler under uddannelsen. Modulerne er opbygget således, at de første otte moduler er de samme for de tre grenretninger af uddannelsen (Diagnostik, Nuklearmedicin og Onkologi). Punkter, der kun er relevante for den uddannelsessøgendes grenretning, bør således primært opføres i modulerne efter modul otte. Statusrapporten skal udformes efter det skema, der er lavet til dette og ikke laves som en kopi af denne vejledning. For at lette overblikket under gennemlæsning af rapporterne, er der på side 2 et oversigtsskema over hvilke moduler der hidtil er godkendt både af den uddannelsesansvarlige og uddannelsesrådet. Den uddannelsesansvarlige underskriver i dette skema, når det menes at kravene til det enkelte modul er opfyldt. Ved gennemlæsning af rapporterne, vil uddannelsesrådet tage stilling til, om de er enige med den uddannelsesansvarliges godkendelse. Hvis dette er tilfældet krydses der af i godkendt af uddannelsesrådet i fremtidige rapporter. Det er vigtigt, at der bliver underskrevet i oversigtsskemaet, da uddannelsesrådet kun kan godkende moduler, som er godkendt af den uddannelsesansvarlige. På side tre opføres en total liste over de kurser, der er gennemført/planlægges gennemført. Da flere kurser kan opføres under mere end et modul, giver denne liste et hurtigt overblik over status af det enkelte uddannelsesforløb med hensyn til kurser. De enkelte kurser opføres stadig med navn, (ikke kun som ref. nummer til oversigtslisten) under de relevante moduler. For yderligere at lette overblikket under gennemlæsning af status for de enkelte moduler, skal der øverst på hver af disse sider krydses af, om det er godkendt af den uddannelsesansvarlige og uddannelsesrådet. De enkelte moduler er bygget op i to dele. Den første del er det der er gennemført, og den anden del det der forventes gennemført. En godkendelse af det enkelte modul sker selvfølgelig udelukkende på baggrund af det der er gennemført. Det er ligeledes vigtigt, hvis muligt, at udfylde hvad der er planlagt, for at opfylde kravene til det enkelte modul. Dette giver uddannelsesrådet en mulighed for på et tidligt tidspunkt at komme med forslag til emner/kurser, der med fordel kunne inkluderes i uddannelsen. Hvis den uddannelsesansvarlig forventer, at det planlagte er tilstrækkeligt til at modulet kan godkendes, er det således hensigtsmæssigt at anføre det under punktet planlagt. Ved udarbejdelse af rapporten, bør man tilstræbe ikke at bruge slang, der bruges i hverdagen og som til en vis grad er lokalt for det enkelte sted. Disse vendinger besværliggør læsningen af rapporterne. Som eksempler på lokal slang kan nævnes arbejder som kælderfysiker, hvilket øjensynligt skal betyde arbejder som klinisk vagt fysiker og har arbejdet med Trine, hvilket skal forstås som har arbejdet med en bestemt høj-volts accelerator. Side 1

2 Modul 1: Strålefysik Atom- og kernefysik. Radioaktivt henfald. Dannelse af røntgenstråling. Fotoners vekselvirkning med stof. Ladede partiklers vekselvirkning med stof. Detektion af ioniserende stråling. E.B. Podgoršak, Radiation physics for medical physicists, Springer, 2005 Dendy P.P., Heaton B.: Physics for Diagnostic Radiology. 2 nd Ed.IoP Bristol and Philadelphia, 1999 K.S. Krane, Introductory Nuclear Physics, Wiley & Sons, P. Mayles, A. Nahum & J.-C. Rosenwald, Handbook of radiotherapy physics, Taylor & Francis, 2007 F.H. Attix, Introduction to Radiological Physics and Radiation Dosimetry, Wiley, 1986 L.D. Landau & E.M. Lifshitz, Quantum Mechanics,. Butterworth-1991 D.W. Anderson, Absorption of Ionizing Radiation, University Park Press, Baltimore, 1984 W.R. Hendee & G.S. Ibbott, Radiation Theraphy Physics, Mosby, 1996 J. E. Turner, Atoms, Radiation and Radiation Protection, Wiley & Sons, 1995, (kapitel 1-9) Jørgen Gomme, Isotopteknik 1, Gads Forlag, 1997 Forslag til praksis/klinik: Bestemmelse af halveringstykkelse af forskellige materialer ved forskellige fotonenergier. Afstandskvadratloven. Måling af energispektrum med NaI(Tl)- eller Ge-detektor. Radiotherapy Physics, The Institute of Cancer Research and The Royal Marsden NHS Trust, London. Radiation therapy physics, ESTRO kursus. Kursus i strålefysik (under A-kursusserie), SIS. Strålingsfysikk, Norges Teknisk-Naturvidenskabelige Universitet (NTNU),Trondheim. Side 2

3 Modul 2: Dosimetri Grundlæggende begreber: Absorberet dosis, kerma, exposition, m.m. Metoder til beregning af dosis til patienter. Metoder til måling af dosis til patienter. Dosimetristandarder og deres udbredelse. Modtagekontrol af dosimetriapparatur. Løbende kvalitetskontrol af dosimetriapparatur. F.H. Attix: Introduction to Radiological Physics and Radiation Dosimetry, Wiley, 1986 P. Mayles, A. Nahum & J.-C. Rosenwald, Handbook of radiotherapy physics, Taylor & Francis, 2007 W.R. Hendee & G.S. Ibbott, Radiation Theraphy Physics, Mosby, 1996 H.E. Johns & J.R. Cunningham, The Physics of Radiology, C.C.Thomas, F.H. Attix, W.C. Roesch & E. Tochilin (eds.), Radiation Dosimetry, Academic Press, ICRP Publication 103, The 2007 Recommendations of the International Commission on Radiological Protection, ICRP, 2007 Deltagelse i kvalitetskontrol af dosimetriapparatur. Radiotherapy Physics, The Institute of Cancer Research and The Royal Marsden NHS Trust, London. Physics for Clinical Radiotheraphy, ESTRO kursus. Strålingsdosimetri, Norges Tekniske-Naturvidenskabelige Universitet (NTNU), Trondheim. Side 3

4 Modul 3: Anatomi og fysiologi Planer og retninger. Celler og væv. Nervesystemet. Kredsløbet. Lymfesystemet. Respirationsorganer. Huden. Fordøjelsessystemet. Nyrer og urinveje. Kønsorganer. Endokrine kirtler. Skelet og bevægeapparat. Sanser. Væske-, elektrolyt- og temperaturregulering. P. Skanning & L. Voldum, Anatomi og fysiologi, Nyt Nordisk, 2000 J. Sobotta et al., Atlas of Human Anatomy, Lippincott Williams & Wilkins, 1996 Dissektion af udvalgte organer. Kursus i anatomi og fysiologi på radiograf/sygeplejeskole. Kursus i topografisk anatomi på radiografskole. Side 4

5 Modul 4: Strålebiologi og strålebeskyttelse Cellecyklus. Gener og genmutationer. Biokemisk skade. Celleoverlevelseskurver. Dosisrespons. Akut strålesyge. Strålingsinduceret kræft. Strålings-embryologi. Risici kontra fordele ved bestråling. Strålehygiejniske forskrifter. Myndighedskrav. Strålebeskyttelse af personale og patienter. Risikovurderinger. Strålebeskyttelse i nære omgivelser af bestrålingsanlæg, bl.a. rumindretning. Fysiske og lovmæssige forholdsregler og instrukser ved utilsigtet bestråling af mennesker. Naturlig bestråling af mennesker. Helsefysiske målemetoder og instrumenter. Strålehygiejne i forbindelse med diagnostiske procedurer. E. Hall, A.J. Giaccia, Radiobiology for the radiologist, Lippincott, Wilkins& Williams, 2006 W. Duncan & A.H.W. Nias, Clinical Radiobiology, Churchill Livingstone, 1988 Ioniserende strålings virkning på den menneskelige organisme, SIS Radiation Protection in Radiotheraphy IPSM report no. 46 F.A. Mettler & A.C. Upton, Medical effects of ionizing radiation, W.B. Saunders, 1995 ICRP Publication 103, The 2007 Recommendations of the International Commission on Radiological Protection, ICRP 2007 Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 823 af 31. oktober 1997 om dosisgrænser for ioniserende stråling Pregnancy and Medical Radiation, ICRP 84, 2000 J. E. Turner, Atoms, Radiation and Radiation Protection, Wiley & Sons, 1995, kap Måling af stråleniveau på udvalgte lokaliteter på sygehuse. Udarbejdelse og vedligeholdelse af procedure for strålehygiejne. Kursusforslag: Radiotheraphy Physics, The Institute of Cancer Research and The Royal Marsden NHS Trust, London. Radiobiology, ESTRO kursus. Biomedicinsk isotopteknik, Københavns og Aarhus Universitet. Radioprotection (modul 6), European School of Medical Physics, Archamps, Frankrig. Side 5

6 Modul 5: Billeddannelse og billeddiagnostik Topografisk anatomi. Konventionel røntgen. CT. MRI og fmri. Billeddannelse med radioisotoper (gammakamera, PET, SPECT). Ultralyd. Billedvejledning i stråleterapien (EPID, kv-kv, CBCT m.m.) ALARA princip. Kvalitetskontrol af billeddiagnostisk udstyr. Principper for digital billedprocessering. J. T. Bushberg et al, The Essential Physics of Medical Imaging, Lippincott, 2002 S. Webb, The Physics of Medical Imaging, IOP, 1988 E. Krestel Imaging systems for Medical Diagnostics, Siemens, 1990 H. Feneis, Anatomisk billedordbog, Munksgaard, 2000 P. Fleckstein & J. Tranum-Jensen, Anatomy in Diagnostic Imaging, Blackwell, 2001 G.Y. El-Khoury et al., Sectional Anatomy by MRI/CT, Churchill-Livingstone, 1990 H.H. Jacobsen, Elementær røntgenanatomi, Munksgaard, 1973 Undersøgelse af afbildningsnøjagtighed. Besøg på røntgenafdeling. Besøg på stråleterapiafdeling. Besøg på nuklearmedicinsk afdeling. Medical Imaging 1-2, European School of Medical Physics, Archamps, Frankrig. The physics of medical imaging, The Royal Marsden Hospital, London, England. Kursus i topografisk anatomi på radiografskole. Functional imaging, PhD kursus ved Københavns Universitet. Imaging for target volume determination in radiotherapy, ESTRO kursus. Side 6

7 Modul 6: Kvalitetssikring Principper i kvalitetsstyring og vejledninger i opbygning af kvalitetssikring. Principper for akkredriteringsprocesser. Den Danske Kvalitetsmodel Gode råd om indføring af kvalitetsstyring i virksomheder, Dansk Standard, 2002 Materiale om akkreditering på Sundhedsministeriets og det lokale amts håndbøger IAEA. Lessons Learned from Accidental Exposures in Radiotherapy, Safety Reports Series No. 17 (2000). Deltagelse i afdelingens kvalitetssikringsaktiviteter. f.eks. et kursus i auditering Varighed: 1 uge. Side 7

8 Modul 7: Love, bekendtgørelser og administration Gældende love og bekendtgørelser indenfor området Behandlingsprotokoller. Økonomiske omkostninger i forbindelse med forskellige behandlinger o.l. Medicinsk teknologi vurdering Gældende love og bekendtgørelser kan findes via sis hjemmeside Sundhedsstyrelses vejledning nr. 122 af 20. juli 1995 om uddannelse af hospitalsfysikere. Sundhedsstyrelsen Bekendtgørelse nr af 10. december 2003 om rapportering af utilsigtede hændelser i sygehusvæsenet Vejledning om rapportering af utilsigtede hændelser i sygehusvæsenet Sundhedsstyrelsen den 19.december 2003 Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 823 af 31. oktober 1997 om dosisgrænser for ioniserende stråling Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr december 1998 om medicinsk røntgenanlæg til undersøgelse af patienter Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 574 af 20. november 1975 om sikkerhedsforanstaltninger ved brug m.v. af radioaktive stoffer Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 546 af 23. juni1993 om overførsel af radioaktive stoffer Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 954 af 23. oktober 2000 om anvendelse af åbne radioaktive kilder på sygehuse, laboratorier m.v Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 993 af 5. december 2001 om transport af radioaktive stoffer Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 918 af 4. december 1995 om anvendelse af lukkede radioaktive kilder i industrien, på laboratorier og sygehus m.v. med ændringer i bekendtgørelse nr. 794 af 19. oktober 1999 Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 48 af 25. januar 1999 om elektronacceleratorer til patientbehandling med energier fra 1 MeV til og med 50 MeV Sundhedsministeriet Bekendtgørelse nr. 708 af 29. september 1998 om brugen af røntgenanlæg m.v. Sundhedsstyrelsen Bekendtgørelse nr. 765 af 6. oktober 1999 om røntgenterapiapparater til patientbehandling Medicinsk teknologivurdering, Statens institut for medicinsk teknologivurdering, 2000 Varighed: 1 uge. Side 8

9 Modul 8: Undervisning og forskningsmetoder Grundlæggende undervisningsteori. Grundlæggende videnskabsteori. Introduktion til de mest anvendte termer indenfor medicinsk forskning (Kaplan Meier plot kohorte censorering, dobbelt blind, prospektiv ) J. Kyrstein m.fl., Undervisning og læring, Rosinante, 2006 Red. af D. Andersen, B. Havsteen, E. Juhl, P. Riis, Lægevidenskabelig forskning, FADL, 1991, (relevante kapitler, f.eks. 1-2, 8-14, 25) P.K.Andersen & M. Væth, Statistisk analyse af overlsevelsesdata ved lægevidenskabelige undersøgesler, FADL, J.D.Petruccelli, B. Nandram & M. Chen, Applied Statistics for Engineers and Scientists, Prentice Hall, 1999 Deltagelse i afdelingens interne undervisning. Deltagelse i undervisning af andre faggrupper og lignende. Brug af statistik pakker. Kursus i Naturvidenskabsteori. Biostatistik kursus. Side 9

10 Standard Human Phantoms MIRD Dosimetri ved radionuklid-terapi Modul 9: Intern dosimetri ICRP Publication 53, Radiation Dose to Patients from Radiopharmaceuticals, ICRP, 1987 ICRP Publication 53, Addendum 5, 6, 7, Radiation Dose to Patients from Radiopharmaceuticals, (2001) ICRP Publication 80, Radiation Dose to Patients from Radiopharmaceuticals, 1997 M.G. Stabin, Fundamentals of nuclear medicine dosimetry, Springer, E.M. Smith, A Shcema for Absorbed Dose Calculations for Biological Distributed Radionuclides, MIRD Pamphlet no.1, 1968 M.G. Stabin, MIRDOSE: Personal Computer Software for Internal Dose Assessment in Nuclear Medicine, J.Nucl.Med., vol.37, no.3, side , 1996 M. G. Stabin, OLINDA/EXM: The Second-Generation Personal Computer Software for Internal Dose Assessment in Nuclear Medicine, Journal of Nuclear Medicine Vol. 46 No , 2005 H.N. Wagner, Principles of Nuclear Medicine, Saunders W.B. Co., 1995 Beregninger med OLINDA program. Biomedicinsk isotopteknik. Afholdes i København og Århus Radionuclide Therapy Dosinetry, EANM kursus Side 10

11 Modul 10: Fremstilling af radioaktive lægemidler Tc-99 generatoren Produktion af PET isotoper med cyklotron Valg af syntesevej Automatisering Kvalitetskontrol med HPLC, GC og spektroskopi Diagnostisk betydning af radiokemisk renhed og specifik aktivitet Principper for sterilt arbejde Kendskab til GMP/GLP regler H.N. Wagner, Principles of Nuclear Medicine, Saunders W.B. Co. (1995) S. R. Cherry et al, Physics in Nuclear medicine, Saunders, 2003 G. B. Saha, Fundamentals of Nuclear Pharmacy, Springer, 2004 Produktion af udvalgte sporstoffer. Besøg i nuklear medicinsk afdeling med egen radiokemiproduktion. Side 11

12 Modul 11: Apparaturlære Opbygning og funktion af forskellige detektortyper Dosiskalibrator Opbygning og funktion af gammakamera, SPECT og PET-scanner Gammatæller Procedurer for vedligeholdelse og kvalitetskontrol S. Webb, "The Physics of Medical Imaging", IoP (1988) S. R. Cherry et al, Physics in Nuclear medicine, Saunders, 2003 G. C. Hart, A. H. Smith, "Quality Standards in Nuclear Medicine", Institute of Physical Sciences in Medicine, Report no.65 (1992) Performance measurements of gamma cameras, NEMA NU-1, 2007 Performance Measurements of Positron Emission Tomographs, NEMA NU-2, 2007 Deltagelse i indkøb, installation, modtagekontrol, indkøring, reparation og justering af apparatur til nuklearmedicinske undersøgelser. Udarbejdelse af lokale procedure for kvalitetskontrol Besøg i anden afdeling for at opnå bredt kendskab til apparatur og metoder Biomedicinsk isotopteknik, Afholdes i København og Århus. Varighed: 2 måned. Side 12

13 Compartment-modeller Beregning af perfusion og metabolisme Forsinkelse og dispersion Ekstraktion (Renkin-Crone) Metabolisering i organer og blod Receptorkinetik Renografi Modul 12: Biokinetik H.N. Wagner, Principles of Nuclear Medicine, Saunders W.B. Co. (1995) S. R. Cherry et al, Physics in Nuclear medicine, Saunders, 2003 RS Lawson, Application of mathematical methods in dynamic nuclear medicine studies, Phys. Med. Biol. 44 (1999) R57 R98 Deltagelse i udvikling og implementering af programmer til fysiologiske analyser af eksperimentelle data. Varighed: 2 måneder. Side 13

14 Modul 13: Bearbejdning af billeddata Algoritmer til billedrekonstruktion (FBP og iterativ) Korrektion for comptonspredning og attenuation Egenskaber ved forskellige filtre (gauss, median, etc.) Partial volume effekten Segmentering og billedfusion Visualisering S.T. Chandler, W.H. Thomson, Mathematical Techniques in Nuclear Medicine, The Institute of Physics and Engineering in Medicine and Biology, Report no.73 (1996). B. Bendriem, D.W. Townsend, The Theory and Practice of 3D PET, Kluwer (1998). M. Gelfand, S. Thomas, Effective Use of Computers in Nuclear Medicine, McGraw-Hill Book Company (1998). A.P. Dhawan, Medical imaging analysis, Wiley-IEEE Press 2003 Kvalitetssikring af software til rekonstruktion og behandling af billeddata. Medical computing, 3. uge, European School of Medical Physics, Archamps, Frankrig. Varighed: 1½ måneder. Side 14

15 Modul 14: Kliniske problemstillinger Patofysiologi og anatomi. Forskellige sporstoffer og deres egenskaber Optimering af protokoller (f.eks. billedkvalitet versus dosimetri). H.N. Wagner, Principles of Nuclear Medicine, Saunders W.B. Co. (1995) G. B. Saha, Fundamentals of Nuclear Pharmacy, Springer, 2004 P. F. Sharp, H. G. Gemmell og A. D. Murray, "Practical Nuclear Medicine", Springer 2005 Deltagelse i praktisk gennemførelse af undersøgelser, herunder patientplacering og fiksering. Deltagelse i udvikling af nye kliniske undersøgelser og behandlinger. Deltagelse i billedkonference. A-kurser i klinisk fysiologi og nuklearmedicin Side 15

16 Modul 15: Afsluttende projekt Rapport udarbejdet over valgfrit emne. Ifølge uddannelsesvejledning skal projektet have et omfang således, at det vil kunne publiceres i et anerkendt tidsskrift B.Gustavii. How to write and illustrate a scientific paper, Cambridge University Press N.W. Goodman & M.B. Edwards. Medical writing: a prescription for clarity, Cambridge University Press Varighed: 3 måneder. Side 16