Diagnostisk Radiologi opdateret den 15. juni 2011 /KS Oversigt over muligt indhold til de enkelte moduler for diagnostisk radiologi

Transkript

1 Oversigt over muligt indhold til de enkelte moduler for diagnostisk radiologi Følgende oversigt skal bruges som en vejledning i det mulige indhold af de enkelte moduler under uddannelsen. Modulerne er opbygget således, at de første otte moduler er de samme for de tre grenretninger af uddannelsen (Diagnostik, Nuklearmedicin og Onkologi). Punkter, der kun er relevante for den uddannelsessøgendes grenretning, bør således primært opføres i modulerne efter modul otte. Statusrapporten skal udformes efter det skema, der er lavet til dette og ikke laves som en kopi af denne vejledning. For at lette overblikket under gennemlæsning af rapporterne, er der på side 2 et oversigtsskema over hvilke moduler der hidtil er godkendt både af den uddannelsesansvarlige og uddannelsesrådet. Den uddannelsesansvarlige underskriver i dette skema, når det menes at kravene til det enkelte modul er opfyldt. Ved gennemlæsning af rapporterne, vil uddannelsesrådet tage stilling til, om de er enige med den uddannelsesansvarliges godkendelse. Hvis dette er tilfældet krydses der af i godkendt af uddannelsesrådet i fremtidige rapporter. Det er vigtigt, at der bliver underskrevet i oversigtsskemaet, da uddannelsesrådet kun kan godkende moduler, som er godkendt af den uddannelsesansvarlige. På side tre opføres en total liste over de kurser, der er gennemført/planlægges gennemført. Da flere kurser kan opføres under mere end et modul, giver denne liste et hurtigt overblik over status af det enkelte uddannelsesforløb med hensyn til kurser. De enkelte kurser opføres stadig med navn, (ikke kun som ref. nummer til oversigtslisten) under de relevante moduler. For yderligere at lette overblikket under gennemlæsning af status for de enkelte moduler, skal der øverst på hver af disse sider krydses af, om det er godkendt af den uddannelsesansvarlige og uddannelsesrådet. De enkelte moduler er bygget op i to dele. Den første del er det der er gennemført, og den anden del det der forventes gennemført. En godkendelse af det enkelte modul sker selvfølgelig udelukkende på baggrund af det der er gennemført. Det er ligeledes vigtigt, hvis muligt, at udfylde hvad der er planlagt, for at opfylde kravene til det enkelte modul. Dette giver uddannelsesrådet en mulighed for på et tidligt tidspunkt at komme med forslag til emner/kurser, der med fordel kunne inkluderes i uddannelsen. Hvis den uddannelsesansvarlig forventer, at det planlagte er tilstrækkeligt til at modulet kan godkendes, er det således hensigtsmæssigt at anføre det under punktet planlagt. Ved udarbejdelse af rapporten, bør man tilstræbe ikke at bruge slang, der bruges i hverdagen og som til en vis grad er lokalt for det enkelte sted. Disse vendinger besværliggør læsningen af rapporterne. Som eksempler på lokal slang kan nævnes arbejder som kælderfysiker, hvilket øjensynligt skal betyde arbejder som klinisk vagt fysiker og har arbejdet med Trine, hvilket skal forstås som har arbejdet med en bestemt høj-volts accelerator.

2 Modul 1: Strålefysik Atom- og kernefysik. Radioaktivt henfald. Dannelse af røntgenstråling. Fotoners vekselvirkning med stof. Ladede partiklers vekselvirkning med stof. Detektion af ioniserende stråling. E.B. Podgoršak, Radiation physics for medical physicists, Springer, 2005 Dendy P.P., Heaton B.: Physics for Diagnostic Radiology. 2 nd Ed.IoP Bristol and Philadelphia, 1999 K.S. Krane, Introductory Nuclear Physics, Wiley & Sons, P. Mayles, A. Nahum & J.-C. Rosenwald, Handbook of radiotherapy physics, Taylor & Francis, 2007 F.H. Attix, Introduction to Radiological Physics and Radiation Dosimetry, Wiley, 1986 L.D. Landau & E.M. Lifshitz, Quantum Mechanics,. Butterworth-1991 D.W. Anderson, Absorption of Ionizing Radiation, University Park Press, Baltimore, 1984 W.R. Hendee & G.S. Ibbott, Radiation Theraphy Physics, Mosby, 1996 J. E. Turner, Atoms, Radiation and Radiation Protection, Wiley & Sons, 1995, (kapitel 1-9) Jørgen Gomme, Isotopteknik 1, Gads Forlag, 1997 Forslag til praksis/klinik: Bestemmelse af halveringstykkelse af forskellige materialer ved forskellige fotonenergier. Afstandskvadratloven. Måling af energispektrum med NaI(Tl)- eller Ge-detektor. Radiotherapy Physics, The Institute of Cancer Research and The Royal Marsden NHS Trust, London. Radiation therapy physics, ESTRO kursus. Kursus i strålefysik (under A-kursusserie), SIS. Strålingsfysikk, Norges Teknisk-Naturvidenskabelige Universitet (NTNU),Trondheim.

3 Modul 2: Dosimetri Grundlæggende begreber: Absorberet dosis, kerma, exposition, m.m. Metoder til beregning af dosis til patienter. Metoder til måling af dosis til patienter. Dosimetristandarder og deres udbredelse. Modtagekontrol af dosimetriapparatur. Løbende kvalitetskontrol af dosimetriapparatur. F.H. Attix: Introduction to Radiological Physics and Radiation Dosimetry, Wiley, 1986 P. Mayles, A. Nahum & J.-C. Rosenwald, Handbook of radiotherapy physics, Taylor & Francis, 2007 W.R. Hendee & G.S. Ibbott, Radiation Theraphy Physics, Mosby, 1996 H.E. Johns & J.R. Cunningham, The Physics of Radiology, C.C.Thomas, F.H. Attix, W.C. Roesch & E. Tochilin (eds.), Radiation Dosimetry, Academic Press, ICRP Publication 103, The 2007 Recommendations of the International Commission on Radiological Protection, ICRP, 2007 Deltagelse i kvalitetskontrol af dosimetriapparatur. Radiotherapy Physics, The Institute of Cancer Research and The Royal Marsden NHS Trust, London. Physics for Clinical Radiotheraphy, ESTRO kursus. Strålingsdosimetri, Norges Tekniske-Naturvidenskabelige Universitet (NTNU), Trondheim.

4 Modul 3: Anatomi og fysiologi Planer og retninger. Celler og væv. Nervesystemet. Kredsløbet. Lymfesystemet. Respirationsorganer. Huden. Fordøjelsessystemet. Nyrer og urinveje. Kønsorganer. Endokrine kirtler. Skelet og bevægeapparat. Sanser. Væske-, elektrolyt- og temperaturregulering. P. Skanning & L. Voldum, Anatomi og fysiologi, Nyt Nordisk, 2000 J. Sobotta et al., Atlas of Human Anatomy, Lippincott Williams & Wilkins, 1996 Dissektion af udvalgte organer. Kursus i anatomi og fysiologi på radiograf/sygeplejeskole. Kursus i topografisk anatomi på radiografskole.

5 Cellecyklus. Gener og genmutationer. Biokemisk skade. Celleoverlevelseskurver. Dosisrespons. Akut strålesyge. Strålingsinduceret kræft. Strålings-embryologi. Risici kontra fordele ved bestråling. Modul 4: Strålebiologi og strålebeskyttelse Strålehygiejniske forskrifter. Myndighedskrav. Strålebeskyttelse af personale og patienter. Risikovurderinger. Strålebeskyttelse i nære omgivelser af bestrålingsanlæg, bl.a. rumindretning. Fysiske og lovmæssige forholdsregler og instrukser ved utilsigtet bestråling af mennesker. Naturlig bestråling af mennesker. Helsefysiske målemetoder og instrumenter. Strålehygiejne i forbindelse med diagnostiske procedurer. E. Hall, A.J. Giaccia, Radiobiology for the radiologist, Lippincott, Wilkins & Williams, 2006 W. Duncan & A.H.W. Nias, Clinical Radiobiology, Churchill Livingstone, 1988 Ioniserende strålings virkning på den menneskelige organisme, SIS Radiation Protection in Radiotheraphy IPSM report no. 46 F.A. Mettler & A.C. Upton, Medical effects of ionizing radiation, W.B. Saunders, 1995 ICRP Publication 103, The 2007 Recommendations of the International Commission on Radiological Protection, ICRP 2007 Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 823 af 31. oktober 1997 om dosisgrænser for ioniserende stråling Pregnancy and Medical Radiation, ICRP 84, 2000 J. E. Turner, Atoms, Radiation and Radiation Protection, Wiley & Sons, 1995, kap Måling af stråleniveau på udvalgte lokaliteter på sygehuse. Udarbejdelse og vedligeholdelse af procedure for strålehygiejne. Kursusforslag: Radiotheraphy Physics, The Institute of Cancer Research and The Royal Marsden NHS Trust, London. Radiobiology, ESTRO kursus. Biomedicinsk isotopteknik, Københavns og Aarhus Universitet. Radioprotection (modul 6), European School of Medical Physics, Archamps, Frankrig.

6 Modul 5: Billeddannelse og billeddiagnostik Topografisk anatomi. Konventionel røntgen. CT. MRI og fmri. Billeddannelse med radioisotoper (gammakamera, PET, SPECT). Ultralyd. Billedvejledning i stråleterapien (EPID, kv-kv, CBCT m.m.) ALARA princip. Kvalitetskontrol af billeddiagnostisk udstyr. Principper for digital billedprocessering. J. T. Bushberg et al, The Essential Physics of Medical Imaging, Lippincott, 2002 S. Webb, The Physics of Medical Imaging, IOP, 1988 E. Krestel Imaging systems for Medical Diagnostics, Siemens, 1990 H. Feneis, Anatomisk billedordbog, Munksgaard, 2000 P. Fleckstein & J. Tranum-Jensen, Anatomy in Diagnostic Imaging, Blackwell, 2001 G.Y. El-Khoury et al., Sectional Anatomy by MRI/CT, Churchill-Livingstone, 1990 H.H. Jacobsen, Elementær røntgenanatomi, Munksgaard, 1973 Undersøgelse af afbildningsnøjagtighed. Besøg på røntgenafdeling. Besøg på stråleterapiafdeling. Besøg på nuklearmedicinsk afdeling. Medical Imaging 1-2, European School of Medical Physics, Archamps, Frankrig. The physics of medical imaging, The Royal Marsden Hospital, London, England. Kursus i topografisk anatomi på radiografskole. Functional imaging, PhD kursus ved Københavns Universitet. Imaging for target volume determination in radiotherapy, ESTRO kursus.

7 Modul 6: Kvalitetssikring Principper i kvalitetsstyring og vejledninger i opbygning af kvalitetssikring. Principper for akkredriteringsprocesser. Den Danske Kvalitetsmodel Gode råd om indføring af kvalitetsstyring i virksomheder, Dansk Standard, 2002 Materiale om akkreditering på Sundhedsministeriets og det lokale amts håndbøger IAEA. Lessons Learned from Accidental Exposures in Radiotherapy, Safety Reports Series No. 17 (2000). Deltagelse i afdelingens kvalitetssikringsaktiviteter. f.eks. et kursus i auditering Varighed: 1 uge.

8 Modul 7: Love, bekendtgørelser og administration Kryds af i skema Nej Ja Godkendt uddannelsesansvarlig Godkendt uddannelsesråd Gennemført: Litteratur: Lov nr. 147 af 15. april 1930 om brugen af røntgenstråler m.v. Lov nr. 94 af 31. marts 1953 om brug af radioaktive stoffer Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 574 af 20. november 1975 om sikkerhedsforanstaltninger ved brug af radioaktive stoffer Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 546 af 23. juni1993 om overførsel af radioaktive stoffer bekendtgørelse nr. 918 af 4. december 1995 om anvendelse af lukkede radioaktive kilder i industrien, på laboratorier og sygehus m.v. med ændringer i bekendtgørelse nr. 794 af 19. oktober 1999(Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 918 af 4. december 1995 er ophævet i Bekendtgørelse nr. 985 af 11. juli 2007, 128) Sundhedsstyrelsens Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 823 af 31. oktober 1997 om dosisgrænser for ioniserende stråling Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr december 1998 om medicinsk røntgenanlæg til undersøgelse af patienter Sundhedsministeriet Bekendtgørelse nr. 708 af 29. september 1998 om brugen af røntgenanlæg m.v. Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 48 af 25. januar 1999 om elektronacceleratorer til patientbehandling med energier fra 1 MeV til og med 50 MeV Sundhedsstyrelsen Bekendtgørelse nr. 765 af 6. oktober 1999 om røntgenterapiapparater til patientbehandling Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 209 af 6. april 1999 om dentalrøntgenanlæg til intraorale optagelser med spændinger til og med 70 kv Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 663 af 16. august 1999 om større dentalrøntgenanlæg Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 954 af 23. oktober 2000 om anvendelse af åbne radioaktive kilder på sygehuse, laboratorier m.v Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 993 af 5. december 2001 om transport af radioaktive stoffer Sundhedsstyrelsen Bekendtgørelse nr af 10. december 2003 om rapportering af utilsigtede hændelser i sygehusvæsenet Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 753 af 25/06/2007 om ændring af bekendtgørelse om elektronacceleratorer til patientbehandling med energier fra 1MeV til og med 50MeV Sundhedsstyrelsens Bekendtgørelse nr af 3. september 2007 om ændring af bekendtgørelse om medicinske røntgenanlæg til undersøgelse af patienter Sundhedsstyrelsens Bekendtgørelse nr af 3. september 2007 om ændring af bekendtgørelsen om dentalrøntgenanlæg til intraorale optagelser med spændinger til og med 70 kv Sundhedsstyrelsens Bekendtgørelse nr af 3. september 2007 om ændring af bekendtgørelsen om større dentalrøntgenanlæg Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 985 af 11. juli 2007 om lukkede radioaktive kilder Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr af 11 november 2010 om specialuddannelse til hospitalsfysiker Medicinsk teknologivurdering, Statens institut for medicinsk teknologivurdering, 2000 Varighed: 1 uge.

9 Modul 8: Undervisning og forskningsmetoder Grundlæggende undervisningsteori. Grundlæggende videnskabsteori. Introduktion til de mest anvendte termer indenfor medicinsk forskning (Kaplan Meier plot kohorte censorering, dobbelt blind, prospektiv ) J. Kyrstein m.fl., Undervisning og læring, Rosinante, 2006 Red. af D. Andersen, B. Havsteen, E. Juhl, P. Riis, Lægevidenskabelig forskning, FADL, 1991, (relevante kapitler, f.eks. 1-2, 8-14, 25) P.K.Andersen & M. Væth, Statistisk analyse af overlsevelsesdata ved lægevidenskabelige undersøgesler, FADL J.D.Petruccelli, B. Nandram & M. Chen, Applied Statistics for Engineers and Scientists, Prentice Hall, 1999 Deltagelse i afdelingens interne undervisning. Deltagelse i undervisning af andre faggrupper og lignende. Brug af statistik pakker. Kursus i Naturvidenskabsteori. Biostatistik kursus.

10 Modul 9: Røntgenteknologi I Frembringelse af røntgenstråling, rør og generatorer, hjælpekredse. Stativer, lejer og blændere. Eksponeringsteknik (eksponeringsautomatik, heel-effekt, filtrering, geometri, blænder, eksponeringsparametre) Elektrisk og mekanisk sikkerhed. Krestel, E., Imaging Systems for Medical Diagnosis, Siemens, 1990, kap. 7. J. T. Bushberg et al, The Essential Physics of Medical Imaging, Lippincott, 2002 A. Haus, The Physics of Medical Imaging, American Institute of Physics, 1993 Ter-Pogossian, The Physical aspects of Diagnostic Radiology, 1967 Måling på heel-effekt. Måling på filtrering. Dosismåling i relation til mas og kv. Måling af udkoblingsdosis. Måling af lavkontrast og højkontrast. Udføre, revidere og vedligeholde procedure for status- og modtagekontrol. Leverandørkurser i basal teknik. Kursus hos SIS. Varighed: 1½ måned.

11 Modul 10: Røntgenteknologi II Digital teknik. CR og DR-systemer. Hard og soft-copy enheder. Mammografisk teknik. Øvrige specialrøntgenapparater (tandtomografi, osteoporose (BMD)...) J. T. Bushberg et al, The Essential Physics of Medical Imaging, Lippincott, 2002 Acceptance test and Quality Control of Photostimulable Storage Phosphor Imaging Systems,, report no. 93, Med Phys, 2006 Advances in Breast Imaging: Physics, Technology, and Clinical Applications, RSNA 2004 Syllabus Assessment of display performance for medical imaging systems, Report of AAPM Radiation Therapy Committee Task Group 18, Med Phys, 2004 Måling af sammenhæng mellem dosis og følsomhedsindex for CR og DR. Måling på monitorkvalitet. Udføre, revidere og vedligeholde procedure for status- og modtagekontrol. Diagnostic Radiology and CT, The Royal Marsden Hospital, London, England. Medical Imaging (modul 1-2), European School of Medical Physics, Archamps, Frankrig. Varighed: 1½ måned.

12 Modul 11: Røntgenteknologi III CT Gennemlysningssystemer (DR og billedforstærker) herunder angiografiske, cardiologiske og invasive anlæg. J. T. Bushberg et al, The Essential Physics of Medical Imaging, Lippincott, Krestel, E., Imaging Systems for Medical Diagnosis, Siemens (om MSCT i nyeste udgave, kan fås ved henvendelse til Siemens). RSNA, Digital Imaging, Medical Physics Monograph # 22, side 1-97, RSNA, Aspects of Angiography and Interventional Radiologi, RSNA, Cardiac Catheterization Imaging, RSNA, Physical and Tecnical Aspects of Angiography and Interventional Radiology, Udføre, revidere og vedligeholde procedure for status- og modtagekontrol. Diagnostic Radiology and CT, The Royal Marsden Hospital, London, England. Medical Imaging (modul 1-2), European School of Medical Physics, Archamps, Frankrig. Varighed: 1½ måned.

13 Modul 12: Billedkvalitet Fysisk baggrund for billeddannelse ved røntgenstråling, Begreber, der har indflydelse på billedkvalitet og bedømmelse af billedkvalitet. Billedbehandling. Krestel, E., Imaging Systems for Medical Diagnosis, Siemens, kap Z.H. Cho et al, Foundations of Medical Imaging, Wiley, 1993, kap Optimering af billedkvalitet i forhold til dosis, fx ved brug af CDRAD-fantom. Postprocessing.

14 Modul 13: Andet billeddiagnostisk udstyr MR (signalgenerering og billedbehandling karakteristisk for MR, sikkerhed). Ultralyd R.H. Hashemi, W.G. Bradley og C.J. Lisanti, MRI: The Basics, second edition, Lipincott Williams & Wilkins, 2004 Fullerton & Zagzebski, Medical Physics of CT and Ultrasound, AAPM, 1980 Z.H. Cho et al, Foundations of Medical Imaging, Wiley, 1993 J. T. Bushberg et al, The Essential Physics of Medical Imaging, Lippincott, Krestel, E., Imaging Systems for Medical Diagnosis, Siemens Praktik på MR -afdeling. Fx deltagelse i diverse kvalitetskontroller. Medical Imaging (modul 1-2), European School of Medical Physics, Archamps, Frankrig. Royal Marsden MR kursus Functional imaging, Københavns Universitet Leverandørkursus I UL

15 Modul 14: Kvalitetssikringssystemer Procedurer for kvalitetskontrol af apparatur før ibrugtagning af nyt udstyr. Kvalitetskontrol af apparatur i forbindelse med daglig drift. Sundhedsministeriets og den lokale regions håndbøger. Sundhedsstyrelsens vejledninger om kvalitetskontrol af røntgenudstyr. Waggener & Wilson, Quality Assurance in Diagnostic Radiology, AAPM 1980 Deltagelse i afdelingens kvalitetssikringsaktiviteter.

16 Modul 15: Dosismålinger og strålebeskyttelse Strålebeskyttelse i røntgendiagnostik. Måling og beregning af doser, også til fostre. Kontrol af dosimetre. F.H. Attix: Introduction to Radiological Physics and Radiation Dosimetry, Wiley, 1986 EU-rekommendationer, EUR 16260, 16261, 16262, Wagner, Exposure of the Pregnant Patient to Diagnostic Radiations. ICRP Publication 103, The 2007 Recommendations of the International Commission on Radiological Protection, ICRP, 2007 SIS-vejledning, Graviditet og røntgenstråling. Beregning af patientdosis, risikovurdering (BEIR VII s.291 tabeller). Beregning af dosis til fostre, samt risiko for skader til foster. SIS-kursus. Radioprotection (modul 6), European School of Medical Physics, Archamps, Frankrig. Radiation Protection Training Course, The Royal Marsden Hospital, London, England.

17 Modul 16: Afsluttende projekt Rapport udarbejdet over valgfrit emne. Ifølge uddannelsesvejledning skal projektet have et omfang således, at det vil kunne publiceres i et anerkendt tidsskrift B.Gustavii. How to write and illustrate a scientific paper, Cambridge University Press N.W. Goodman & M.B. Edwards. Medical writing: a prescription for clarity, Cambridge University Press Varighed: 3 måneder.

18 Redigeringshistorik 15. juni 2011: Modul 7 opdateret med love og bekendtgørelser.