Forsøg og Arealanvendelse 2011 Forsøgsgårdene

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forsøg og Arealanvendelse 2011 Forsøgsgårdene"

Transkript

1 DET BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET FOR FØDEVARER, VETERINÆRMEDICIN OG NATURRESSOURCER KØBENHAVNS UNIVERSITET Forsøg og Arealanvendelse 2011 Forsøgsgårdene Af Anne Grethe Larsen Forsøgstekniker Grøn Forvaltning

2 Indhold Markbog for Forsøgsgårdene i Taastrup 2011 Oversigtskort Forsøgsgårdene 3 Højbakkegård Forsøg Snubbekorsgård Forsøg Rørrendegård Forsøg Bakkegården Forsøg Markplan Forsøgsgårdene Forfrugt / Sorter i Marker Værkstedsarealer ved Forsøgsgårdene Kontakt for oplysninger 28 2

3 3

4 4

5 Forsøg på Højbakkegård Mark Institut eller faggruppe Navn Projekttitel Forsøgnr Afgrødevidenskab Torben Toldam Kirsebær Afgrødevidenskab Jens C. Streibig Weed biology and managemet Afgrødevidenskab Ali Asif Intelligent Sprayer Boom Automatisering af logaritmesprøjte til vurdering af optimal herbiciddosering i 14-0 Afgrødevidenskab Jens C. Streibig roe SDU Kemi-, Bio- og 14-0 Miljøteknologi Henrik Skov Midtiby Brainweed Non-chemical weed control on hard 16-0 Skov og Landskab Anne Merete Rask surfaces Plante- og Jordvidenskab Søren K. Rasmussen Observation af genmodificerede byg-linier Quinoa - plantetætheds indflydelse på 17-0 Afgrødevidenskab Sven-Erik Jacobsen udbytte og kvalitet Afgrødevidenskab Sven-Erik Jacobsen Quinoa - Optimal ukrudtsbekæmpelse Afgrødevidenskab Sven-Erik Jacobsen Nye arter Afgrødevidenskab Claus G. Larsen Genbank med valnødder og kastanier Afgrødevidenskab Chr. R. Jensen Afgrødelære Botanik Rasmus Halfdan Jørgensen Klimaændringers påvirkning af Grønlands buskvegetation Plante- og Jordvidenskab Sven Bode Andersen + SKR Ikorn - opformering af muterede hvedelinjer Afgrødevidenskab Inez Harker Smith Community gardens in Taastrup Botanik Wibke Wille Stjerneprojekt Botanik Jannie Olsen Højtæthedsafgrøder for ukrudtsundertrykkels Botanik Lars Pødenphant Højtæthedsafgrøder for ukrudtsundertrykkels Botanik Jannie Olsen Developing high density, communal crop plants for wed suppression and increased sustainability Plantebiologi, Plantepatologi Lisa Munk Opformering af isogene byglinjer Plante- og Jordvidenskab Hans Thordal-Christensen Opformering af bygprøver

6 6

7 Forsøg Snubbekorsgård Mark Institut eller faggruppe Navn Projekttitel Forsøgnr Afgrødevidenskab Kristian Thorup-Kristensen Sammenligning af mellem- og efterafgrøder Institut for Grundvidenskab Kemi Jens Kvist Nielsen Vinterkarse Nye kvælstofgødskningsstrategier i 22-0 Plante- og Jordvidenskab Jan K. Schjørring vinterhvede Afgrødevidenskab Ali Asif Intelligent Sprayer Boom Afgrødevidenskab Bhim Ghaley Ecological stoichiometry and ecosystem servic Botanik Mona Chor Innovative urteagtige beplantninger på basis af økologiske principper Institut for Grundvidenskab Kemi Karina Jessing Is it environmentally safe? A casestudy of ecotoxicity, release routes and chemical behaviour of artemisinin in terrestrial systems Botanik Anne Weisbach Mekanismer i afgrøde-ukrudt konkurrence Afgrødevidenskab Sven-Erik Jacobsen Små søde quinoa ASETA Hanne Lipczak Jakobsen ASETA

8 8

9 Forsøg Rørrendegård Mark Institut eller faggruppe Navn Projekttitel Forsøgnr Rørrendegård Karin Kold Marker til Forsøgsdyrenhedens dyr Plante- og Jordvidenskab Lars Stoumann-Jensen Udpiningsmarken Plante- og Jordvidenskab Martin Preuss-Nielsen Land application of organic waste products IJØ, Mikrobiologi og Genetik Nora Badawi Mikrobiel aktivitet i og omkring hydraulisk aktive porer i jord IGM, Agrohydrologigruppen Carsten Petersen Undersøgelse af makroporekontinuitet ved markdræn og effekter af direkte forbundne makroporer på jords filterfunktion

10 10

11 Forsøg Bakkegården Mark Institut eller faggruppe Navn Projekttitel Forsøgnr Miljø, Ressourcer og Teknologi Bakkegårdsgruppen BALANCE BALANCE 46-1 Plante- og Jordvidenskab Jakob Magid CRUCIAL Plante- og Jordvidenskab Jakob Magid Crucial sponsor forsøg Landscenteret Janne Aalborg Jordpakningsforsøg

12 12

13 13

14 14

15 15

16 Forfrugt/ afgrøder & sorter 2011 Højbakkegård-Snubbekorsgård-Rørrendegård 16

17 17

18 Forfrugt/ afgrøder & sorter 2011 Bakkegården 18

19 Værkstedsarealer!(!(!(!(!(!(!(!( 19

20 20

21 Udpiningsmarken, værkstedsareal Rørrendegård Lars Stoumann Jensen, Professor Marken er drevet siden 1964 uden P og K gødskning men med moderat N. Fra er forsøget opdelt i 2x16 marker, med 2 forskellige sædskifter (samme afgrødefølge, men forskudt) med 7 (8) led (niveauer af N, P og K) og 2 gentagelser, i alt 32 parceller. Parcellernes størrelse er på 18 m (+2 m værn) x 100m. For beskrivelse af forsøgsdesign , se sidste side. I 2009 var der et specielt design med N gødskningniveauer for at måle eftervirkning af de tidligere 12 års opgødskning med P og K (samt org. N i husdyrgødning). Dette skal ikke gentages. Forsøgsdesign 2010 I modsætning til 2009, hvor der kun var hovedbehandlinger med N og miniparceller med PK og gyllefiber, så er der i 2010 kun hovedparceller med N-P-K, med et nyt forsøgsdesign, der dog baserer sig på designet fra Væsentlige ændringer: De to forskellige sædskifter for Nord og Syd delen af marken har aldrig været brugt og reducerer den sande replikation i forsøget. Fra 2009 er der samme afgrøde i Nord og Syd. Afgrøden for hele marken er i 2010 vårbyg (sort?) Den "manglende" 60N-0P-0K behandling, installeret i den vestlige del af marken som behandling H1 og H2 fra 2002 fungerer ikke på grund af mangel på randomisering (lavtliggende område der giver for lavt udbytte). Parceller H1 og H2 nedlægges, og indgår som del af omkringliggende markkant. Behandling A, 0N-0P-0K kan i stedet ændres til 60N-0P-0K. De nuværende 7 behandlinger, giver ikke tilstrækkelig differentiering i P og K opgødskning (analysetal for P er stadig alle lave). Nye behandlinger bør derfor afvige mere mellem N og PK, se nedenstående. K: N: P: (x) x x x x X X 10 X 20 X x 40 X Eksist. Ny 21

22 DY EY FY Gyl.fiber 75 GY Gyl.fiber150 GY Gyl.fiber150 GX Gylle 150 AX BX CX DX EX FX Gylle 75 GX Gylle 150 AY BY CY DY EY EX FY Gyl.fiber 75 AX BX CX DX EX EY FX Gylle 75 GX Gylle 150 AX BX CX DX FX Gylle 75 AY BY CY DY FY Gyl.fiber 75 GY Gyl.fiber150 KØBENHAVNS UNIVERSITET Hver hovedhandlingen splittes fra 2010 i 2, hvor den ene behandling fastholdes, mens den anden er øget, dvs fx 60N-0K-0K og 120N-0P-0K, se nedenstående oversigt og figur. Husdyrgødningsbehandlingerne differentieres også ved at splitte op i 2 hvor den ene fortsætter uforandret mens der i den anden tildeles samme mængde Ntot i gyllefiber (med langt højere P indhold end gylle) Udpiningsmarken 2010 Behandling N P K S Kilde AX Handelsgødning ny AY " BX " ny BY " CX " ny CY " DX " ny DY " EX " ny EY " FX 75 * ca.10 ca.75 Gylle ny FY 75 ca.40 ca.25 Gyllefiber GX 150 ca.20 ca.150 Gylle ny GY 150 ca.100 ca.50 Gyllefiber * : 75 kg total N for gylle svarer ca, 60 kg NH 4 -N 2010 forsøgs design for udvidet PK effekt Nye blokke Hidtidige gødningsbehandlinger ( ) H2 H1 G2 F2 E2 D2 C2 B2 A2 G1 F1 E1 D1 C1 B1 A1 GY Gyl.fiber150 FY Gyl.fiber 75 EY DY CY BY AY GX Gylle 150 FX Gylle 75 EX DX CX BX AX m I CY BY AY Nord II III Syd IV OBS: tidl. beh. H1 og H2 udgår af forsøget 320 m Total antal parceller til høst ændres derfor fra de tidligere : 8 behandlinger (A-H) x 2 gent. x 2 hoved blokke = 32 storparceller til 2010-: 14 behandlinger (AX-GY) x 4 hoved blokke = 56 storparceller. Ny bruttoparcellængde fra 2010 og fremefter er 50 m (N-S) x 20 m (V-Ø), nettoparcel er? m x 10 m (V-Ø) 22

23 Praktiske ting: Afgrøde = Vinterbyg Sort = ideelt en med relativ stor P følsomhed fx fra Gahoonias rodhårs studier men dette er der måske ikke fulgt op på forsøgsenhed kan derfor vælge. Gødningssåmaskine bredde er 12 m, så gødningbehandlinger anlægges jf. nedenstående tegninger (se spørgsmål) Gødninger udbringes inden såning, jf nedenstående plan. Der er 2 niveauer for N (60 og 120 kg /ha), 4 niveauer for P (0, 10, 20, 40 kg P/ha), 4 niveauer for K (0, 60, 120 og 240 kg K/ha) og 2 niveauer af husdyrgødning (lav og høj, henh. for gylle Såning foretages med rotorharvesæt, efter udbringning af N, P, K gødning samt husdyrgødning Nettoparcel markering: Tidligere behandlingers (A1-H2) placering udmåles og markeres først når kornet er i vækst, hvor der også markeres nettoparceller (hver 10 m N-S) med glyphosat-sprøjtede striber. Kontakt forsøgstekniker: Carsten Jørgensen mail: cari@life.ku.dk mobil:

24 Balance Værkstedsarealet Balance drives som et økologisk jordbrug, der er baseret på planteavl med ekstensivt fårehold, og hvor korn og frøbælgplanter dyrkes i et sædskifte med 25 % kløvergræs. Der er anlagt 4 marker på hver 4,5 ha, hvori der arbejdes med 3 forskellige næringsstofniveauer, dvs. 1,5 ha til hvert niveau. Det totale areal er ca. 33 ha, hvoraf de 18 ha går til dyrkningssystemerne og de resterende 15 ha indgår i et landskabslaboratorium, hvor der kan arbejdes med forskellige hegnstyper, vildtbeplantninger, vandløbsreguleringer og brakudnyttelse. Desuden er der lagt op til studier af vekselvirkningen mellem det dyrkede og det udyrkede land. Produktionssystemerne er anlagt med henblik på at kunne anvendes til studier af effekten på jordens frugtbarhed, på milijøeffekter og på den biologiske mangfoldighed. Kontaktperson er forsøgstekniker Knud-Erik Knudsen mail: kek@life.ku.dk 24

25 Mark 46, Crucial Elverdalsvej D1 spildevands-slam ACC C1 kvæggylle B1 grøngødning A1 komposteret husholdningsaffa ld ACC D2 human urin C2 komposteret husholdningsaffal d B2 kvægmøg A2 grøngødning Blok 1 D3 NPK C3 ugødet B3 spildevands-slam A3 dybstrøelse D4 komposteret husholdningsaffa ld ACC C4 kvægmøg B4 grøngødning A4 kvæggylle D5 dybstrøelse C5 spildevands-slam B5 ugødet A5 human urin Blok 2 D6 grøngødning C6 spildevandsslam ACC B6 NPK A6 komposteret husholdningsaffa ld D7 ugødet C7 VANDHUL B7 kvæggylle A7 kvægmøg Nye parceller til Sterkus og Biokompost D8 komposteret husholdningsaffa ld ACC D9 grøngødning C8 C9 dybstrøelse B8 human urin B9 grøngødning A8 NPK A9 spildevandsslam ACC Blok 3 D10 C10 komposteret husholdningsaffal d B10 A10 spildevandsslam Tørvevej Ole Rømers Vej 25

26 Sædskifte mark 20 4-årigt sædskifte: Vinterhvede, Vinterhvede, Vinterbyg, Vinterraps I 2011 er der Vinterhvede i marken Sort: Tabasco 26

27 27

28 Markbogen indeholder en oversigt over de forsøg der ligger på Forsøgsgårdene i Der er mulighed for uddybende oplysninger om arealanvendelsen, samt historik for arealanvendelsen i årene tilbage. For spørgsmål vedrørende benyttelse af forsøgsgårdene til forsøg, besøg eller andre formål kontakt driftschef Hanne Lipzak Jacobsen Tlf Mail: halj@life.ku.dk For spørgsmål vedrørende markbogen samt GIS og GPS ved forsøgsgårdene, kontakt forsøgstekniker Anne Grethe Larsen Tlf Mail: agl@life.ku.dk Forsøgsgårdenes drift, herunder også væksthusene, varetages af i alt 6 forsøgsteknikere, der alle er klar til at svare på spørgsmål samt rådgive ang. markforsøg. Desuden vil der til ethvert nyt forsøg blive tilknyttet en ansvarlig tekniker, der vil fungere som kontaktperson samt sørge for de tekniske dele af forsøget. Herunder er alle forsøgsteknikere listet med telefonnumre og s. Du er velkommen til at kontakte dem med alle spørgsmål vedrørende forsøg og drift af forsøgsgårdene. Anders Nørgård, forsøgstekniker: KFE, de økologiske arealer i mark 29, mark 36 Tlf: / , mail: andr@life.ku.dk Knud-Erik Knudsen, forsøgstekniker: den økologiske ejendom Bakkegården Tlf: / , mail: kek@life.ku.dk Carsten Jørgensen forsøgstekniker: Udpiningsmarken 33, Forsøgsladen og markforsøg. Mail: cari@life.ku.dk Jens Bertelsen, forsøgsformand: væksthusene, klimakamrene Tlf: , mail: jb@life.ku.dk Jesper Svensgaard, forsøgstekniker: måleudstyr og markforsøg Tlf: , mail: jesv@life.ku.dk Anne Grethe Larsen, forsøgstekniker: diverse markforsøg, GIS/GPS, forsøgsplacering m.m. Tlf: , mail: agl@life.ku.dk 28

29 29

30 30

31

Forsøg og Arealanvendelse 2012 Forsøgsgårdene

Forsøg og Arealanvendelse 2012 Forsøgsgårdene DET BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET FOR FØDEVARER, VETERINÆRMEDICIN OG NATURRESSOURCER KØBENHAVNS UNIVERSITET Forsøg og Arealanvendelse 2012 Forsøgsgårdene Af Anne Grethe Larsen Forsøgstekniker Grøn Forvaltning

Læs mere

Forsøg og Arealanvendelse 2010 Forsøgsgårdene

Forsøg og Arealanvendelse 2010 Forsøgsgårdene DET BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET FOR FØDEVARER, VETERINÆRMEDICIN OG NATURRESSOURCER KØBENHAVNS UNIVERSITET Forsøg og Arealanvendelse 2010 Forsøgsgårdene Af Anne Grethe Larsen Forsøgstekniker Grøn Forvaltning

Læs mere

Forsøg og Arealanvendelse 2015 Forsøgsgårdene

Forsøg og Arealanvendelse 2015 Forsøgsgårdene D E T N A T U R - O G B I O V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T I N S T I T U T F O R P L A N T E - O G M I L J Ø V I D E N S K A B K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET Forsøg og Arealanvendelse

Læs mere

Forsøg og Arealanvendelse 2014 Forsøgsgårdene

Forsøg og Arealanvendelse 2014 Forsøgsgårdene D E T N A T U R - O G B I O V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T I N S T I T U T F O R P L A N T E - O G M I L J Ø V I D E N S K A B K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET Forsøg og Arealanvendelse

Læs mere

Forsøg og Arealanvendelse 2013 Forsøgsgårdene. Af Anne Grethe Larsen Forsøgstekniker Plantefaciliteter og Værksteder Forsøgsgårdene Taastrup

Forsøg og Arealanvendelse 2013 Forsøgsgårdene. Af Anne Grethe Larsen Forsøgstekniker Plantefaciliteter og Værksteder Forsøgsgårdene Taastrup Forsøg og Arealanvendelse 2013 Forsøgsgårdene Af Anne Grethe Larsen Forsøgstekniker Plantefaciliteter og Værksteder Forsøgsgårdene Taastrup Indholdsfortegnelse Markbog for Forsøgsgårdene i Taastrup 2013

Læs mere

Arealanvendelsen 2008 Forsøgsgårdene

Arealanvendelsen 2008 Forsøgsgårdene DET BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET FOR FØDEVARER, VETERINÆRMEDICIN OG NATURRESSOURCER KØBENHAVNS UNIVERSITET Arealanvendelsen 2008 Forsøgsgårdene Af Anne Grethe Larsen Forsøgstekniker Grøn Forvaltning Indhold

Læs mere

Forsøg og Arealanvendelse 2016 Forsøgsgårdene

Forsøg og Arealanvendelse 2016 Forsøgsgårdene D E T N A T U R - O G B I O V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T I N S T I T U T F O R P L A N T E - O G M I L J Ø V I D E N S K A B K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET Forsøg og Arealanvendelse

Læs mere

Forsøg og Arealanvendelse 2017

Forsøg og Arealanvendelse 2017 K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET I N S T I T U T F O R P L A N T E - O G M I L J Ø V I D E N S K A B Forsøg og Arealanvendelse 2017 Af Anne Grethe Larsen Forsøgstekniker Plantefaciliteter og Værksteder

Læs mere

Højbakkegård Forsøg Snubbekorsgård Forsøg Rørrendegård Forsøg Bakkegården Forsøg

Højbakkegård Forsøg Snubbekorsgård Forsøg Rørrendegård Forsøg Bakkegården Forsøg INDHOLD: Markbog for Forsøgsgårdene i Taastrup 2009 Højbakkegård Forsøg 2009 3-4 Snubbekorsgård Forsøg 2009 5-6 Rørrendegård Forsøg 2009 7-8 Bakkegården Forsøg 2009 9-10 Markplan Forsøgsgårdene 2009 11-14

Læs mere

Forsøg og Arealanvendelse 2018

Forsøg og Arealanvendelse 2018 K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET I N S T I T U T F O R P L A N T E - O G M I L J Ø V I D E N S K A B Forsøg og Arealanvendelse 2018 Af Anne Grethe Larsen Forsøgstekniker Plantefaciliteter og Værksteder

Læs mere

FØJOenyt http://www.foejo.dk/enyt2/enyt/jun05/fosfor.html Page 1 of 3 Juni 2005 nr. 3 Artikler i dette nummer Cikorierødder forbedrer smag og lugt i økologisk svinekød Efterafgrøder har ringe effekt på

Læs mere

AREALANVENDELSE 2005

AREALANVENDELSE 2005 DEN KGL. VETERINÆR- OG LANDBOHØJSKOLE GRØN FORVALTNING AREALANVENDELSE 2005 Bakkegården Rørrendegård Snubbekorsgård Højbakkegård Udarbejdet af KVL GI Service 2004 Baggrundskort: Kort25, Copyright Kort-

Læs mere

Jonas Duus Stevens Lekfeldt, Phd-studerende Institut for Plante- og Miljøvidenskab

Jonas Duus Stevens Lekfeldt, Phd-studerende Institut for Plante- og Miljøvidenskab Udvaskning af partikler og tungmetaller og udvikling af mikrobiel kobberresistens på arealer med affaldstilførsel nye resultater fra KUs fastliggende CRUCIAL markforsøg med by-affald. Jonas Duus Stevens

Læs mere

Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter

Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter Med udfasning af import af konventionel husdyrgødning bliver det nødvendigt med et større fokus på kvælstoffikserende afgrøder i økologiske planteavlssædskifter.

Læs mere

AREALANVENDELSE 2004

AREALANVENDELSE 2004 DEN KGL. VETERINÆR- OG LANDBOHØJSKOLE GRØN FORVALTNING AREALANVENDELSE 2004 Bakkegården Rørrendegård Snubbekorsgård Højbakkegård Udarbejdet af KVL GI Service 2004 Baggrundskort: Kort25, Copyright Kort-

Læs mere

Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg

Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg Vårbyg har givet gode udbytter i sædskifteforsøget i 2007, hvorimod vinterhveden har skuffet Af Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard,

Læs mere

Går jorden under? Kvælstofforsyningen på økologiske plantebedrifter

Går jorden under? Kvælstofforsyningen på økologiske plantebedrifter Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Kvælstofforsyningen på økologiske plantebedrifter Professor Jørgen E. Olesen Kilder til kvælstofforsyningen i økologisk planteavl Deposition

Læs mere

Sædskiftets indre dynamik i økologiske planteavl

Sædskiftets indre dynamik i økologiske planteavl Ministriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Sædskiftets indre dynamik i økologiske planteavl Jørgen E. Olesen, Margrethe Askegaard og Ilse A. Rasmussen Sædskiftets formål

Læs mere

Hvad begrænser udbytterne i økologisk vårsæd? Sven Hermansen SEGES Økologi Innovation Plantekongres Session januar 2019

Hvad begrænser udbytterne i økologisk vårsæd? Sven Hermansen SEGES Økologi Innovation Plantekongres Session januar 2019 Hvad begrænser udbytterne i økologisk vårsæd? Sven Hermansen SEGES Økologi Innovation Plantekongres Session 32. 15. januar 2019 Procent konsulenter De vigtigste udbyttebegrænsende faktorer 16 14 12 10

Læs mere

Hvordan kan ny teknologi og nye dyrkningssystemer anvendes i målrettet regulering?

Hvordan kan ny teknologi og nye dyrkningssystemer anvendes i målrettet regulering? Hvordan kan ny teknologi og nye dyrkningssystemer anvendes i målrettet regulering? Svend Christensen Institutleder, professor Institut for Plante- og Miljøvidenskab (PLEN) Københavns Universitet Målrette

Læs mere

Bæredygtig bioenergi og gødning. Erik Fog Videncentret for Landbrug, Økologi Økologisk Akademi 28. januar 2014

Bæredygtig bioenergi og gødning. Erik Fog Videncentret for Landbrug, Økologi Økologisk Akademi 28. januar 2014 Bæredygtig bioenergi og gødning Erik Fog Videncentret for Landbrug, Økologi Økologisk Akademi 28. januar 2014 Disposition Bæredygtighed: Udfordring fordring? Bioenergien Gødningen Handlemuligheder Foto:

Læs mere

Muligheder for næringsstofforsyning med kalium, fosfor, svovl og kvælstof

Muligheder for næringsstofforsyning med kalium, fosfor, svovl og kvælstof Muligheder for næringsstofforsyning med kalium, fosfor, svovl og kvælstof Margrethe Askegaard Et økologisk landbrug på egne ben uden konventionel gødning og halm Hovborg Kro, 5. december, 2007 Næringsstofstrømme

Læs mere

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk Efterafgrøder - Mellemafgøder Grøngødning HVORFOR? Spar kvælstof og penge Højere udbytte Mindre udvaskning af kvælstof, svovl, kalium

Læs mere

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi 1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi Der er gennemført økonomiske beregninger for forskellige typer af økologiske bedrifter, hvor nudrift uden biogas sammenlignes med en fremtidig produktion,

Læs mere

FORSØGSGÅRDENES AREALANVENDELSE 2002

FORSØGSGÅRDENES AREALANVENDELSE 2002 HØJBAKKEGÅRD FORSØGSGÅRDENES AREALANVENDELSE 2002 Mark Afgrøde Sort Forsøg/Formål Bruger Areal, m2 Mål Ansøgn Signatur på nr. kort 10-1 Frugt, grønsager m.m. Diverse Genbank, forsøg, undervisning Pometet,

Læs mere

Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen

Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen Hvordan adskiller afgrødevalget hos økologer sig fra det konventionelle? 2...

Læs mere

Går jorden unde HighCrop

Går jorden unde HighCrop Går jorden unde20069 det historiske perspektiv og menneskets rolle HighCrop Forskningsprofessor Jørgen E. Olesen Udfordringer i økologisk jordbrug Behov for større og mere stabile udbytter i økologisk

Læs mere

Danske forskere tester sædskifter

Danske forskere tester sædskifter Danske forskere tester sædskifter Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard, Danmarks Jordbrugsforskning Siden 1997 har fire forskellige sædskifter med forskellige andele af korn været

Læs mere

Gødskning og afgrødens indhold af tungmetaller

Gødskning og afgrødens indhold af tungmetaller Plantekongres 2015 Session 31: Gødskning og sporelementer Gødskning og afgrødens indhold af tungmetaller Bent T. Christensen & Lars Elsgaard 1 Generel baggrund EU s direktiv for handelsgødning medtager

Læs mere

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/planteavl/ukrudt/sider/nyt_dyrkningssyste...

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/planteavl/ukrudt/sider/nyt_dyrkningssyste... Side 1 af 5 Du er her: LandbrugsInfo > Økologi > Planteavl - økologi > Ukrudt > Nyt dyrkningssystem til effektiv ukrudtsbekæmpelse og optimeret dyrkning af Oprettet: 20-04-2015 Nyt dyrkningssystem til

Læs mere

UDBRINGNING AF RESTPRODUKTER OG GØDNINGSANVENDELSE

UDBRINGNING AF RESTPRODUKTER OG GØDNINGSANVENDELSE Landbrugsafdelingen i ØL Biogaskonference 2017 UDBRINGNING AF RESTPRODUKTER OG GØDNINGSANVENDELSE Afsætningsmuligheder hos økologiske landbrug muligheder og fremtidige perspektiver Annette V. Vestergaard,

Læs mere

Bælgsæds kvælstofeftervirkninger. Erik Steen Jensen Institut for Biosystemer og Teknik Sveriges Lantbruksuniversitet (SLU), Alnarp

Bælgsæds kvælstofeftervirkninger. Erik Steen Jensen Institut for Biosystemer og Teknik Sveriges Lantbruksuniversitet (SLU), Alnarp Bælgsæds kvælstofeftervirkninger Erik Steen Jensen Institut for Biosystemer og Teknik Sveriges Lantbruksuniversitet (SLU), Alnarp 2 Indhold Sædskiftet og forfrugtsværdi Forfrugtsværdi af bælgsæd sammenlignet

Læs mere

Sædskiftets indre dynamik i økologisk planteavl

Sædskiftets indre dynamik i økologisk planteavl Sædskiftets indre dynamik i økologisk planteavl Jørgen E. Olesen 1, Margrethe Askegaard 1 og Ilse A. Rasmussen 2 1 Afd. for Plantevækst og Jord, og 2 Afd. for Plantebeskyttelse, Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn

Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Fordelingen og antal af planter i marken kan have betydning for planternes vækst. Nye forsøg har vist, at en høj afgrødetæthed

Læs mere

Rodukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug i Danmark

Rodukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug i Danmark 27 oktober 2016 Avslutningsseminar, Økokorn 2012-2016 Rodukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug i Danmark Institut for Agroøkologi Forskningscenter Flakkebjerg DK-4200 Slagelse, Danmark bo.melander@agro.au.dk

Læs mere

Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt

Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Den gunstige effekt af kløvergræs i sædskiftet afhænger meget etableringen kløvergræsset, og det kommer bl.a. an på valg af efterafgrøder og gødskningsstrategi

Læs mere

Afgrøders rodvækst og Conservation Agriculture

Afgrøders rodvækst og Conservation Agriculture Afgrøders rodvækst og Conservation Agriculture Hvad ved vi, og hvad arbejder vi med Kristian Thorup-Kristensen KU-PLEN Agrovi 27. november 2017 01/12/2017 2 Emner Rødder, efterafgrøder og kvælstof Sædskifte

Læs mere

Efterafgrøder og grøngødning - Hvordan udnytter vibedst o m s æ tningen af det organiske kvælstof?

Efterafgrøder og grøngødning - Hvordan udnytter vibedst o m s æ tningen af det organiske kvælstof? Efterafgrøder og grøngødning - Hvordan udnytter vibedst o m s æ tningen af det organiske kvælstof? Indlæg ved Planteavls-efterårskonferencen 21 2 oktober 21 Lektor Lars Stoumann Jensen Laboratoriet for

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...2 1. Bedriften...3

Læs mere

Ukrudtets udvikling i de økologiske sædskifteforsøg.

Ukrudtets udvikling i de økologiske sædskifteforsøg. Ukrudtets udvikling i de økologiske sædskifteforsøg. Af Seniorforsker Ilse A. Rasmussen http://www.agrsci.dk/content/view/full/1554, Afd. for Plantebeskyttelse, og Seniorforsker Margrethe Askegaard http://www.agrsci.dk/content/view/full/298,

Læs mere

Økologisk planteproduktion. ved Specialkonsulent Michael Tersbøl Konsulent Inger Bertelsen

Økologisk planteproduktion. ved Specialkonsulent Michael Tersbøl Konsulent Inger Bertelsen Økologisk planteproduktion ved Specialkonsulent Michael Tersbøl Konsulent Inger Bertelsen Økologisk Planteproduktion Proteinafgrøder og blandsæd Grøngødning og efterafgrøder Husdyrgødning til vår- og vintersæd

Læs mere

Mobil grøngødning til grønsager og bær

Mobil grøngødning til grønsager og bær Økologisk Inspirationsdag Sorø 15. november 2016 Mobil grøngødning til grønsager og bær Jørn Nygaard Sørensen Institut for Fødevarer, Aarhus Universitet Baggrund Økologisk husdyrgødning Begrænset mængde

Læs mere

Økologisk Optimeret Næringstofforsyning

Økologisk Optimeret Næringstofforsyning Økologisk Optimeret Næringstofforsyning Michael Tersbøl, ØkologiRådgivning Danmark NEXT STEP MØDER, Januar 2019 Dette kommer jeg igennem Nyt paradigme for import af gødning på Praktisk eksempel på import

Læs mere

Øget udnyttelse af kvælstof efter ompløjning af afgræsset kløvergræs

Øget udnyttelse af kvælstof efter ompløjning af afgræsset kløvergræs Grøn Viden Markbrug nr. 3 November 24 Øget udnyttelse af kvælstof efter ompløjning af afgræsset kløvergræs Elly M. Hansen, Jørgen Eriksen og Finn P. Vinther $ANMARKS *ORDBRUGS&ORSKNING Markbrug nr. 3 November

Læs mere

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende

Læs mere

Estimering af marginaludvaskning af kvælstof med Daisy

Estimering af marginaludvaskning af kvælstof med Daisy Estimering af marginaludvaskning af kvælstof med Daisy Forskellige aspekter af systemmodellering Prof. Lars Stoumann Jensen og Adj. Prof. Merete Styczen, PLEN, KU. 01-03-2018 2 En mekanistisk modelleringstilgang:

Læs mere

Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs

Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Korn til foder og konsum Havre Vårbyg Vårhvede Vårtriticale Rug Vintertriticale Vinterhvede (Spelt, emmer,

Læs mere

En landmand med 170 hektar planteavl regner på, hvad det har kostet at så med eget kombisåsæt. Der foreligger følgende oplysninger:

En landmand med 170 hektar planteavl regner på, hvad det har kostet at så med eget kombisåsæt. Der foreligger følgende oplysninger: 79 8. Maskiner Opgave 8.1. Maskinomkostninger ved såning En landmand med 170 hektar planteavl regner på, hvad det har kostet at så med eget kombisåsæt. Der foreligger følgende oplysninger: Vedligeholdelse

Læs mere

Forenklet jordbearbejdning

Forenklet jordbearbejdning Forenklet jordbearbejdning det økologiske bud på reduceret jordbearbejdning I økologisk jordbrug bruges ploven til at rydde op i ukrudtet, så man har en ren mark til den næste afgrøde. Læs her, hvordan

Læs mere

Hvordan og hvornår reagerer afgrøderne på vandoverskud? Specialkonsulent Janne Aalborg Nielsen Planteproduktion

Hvordan og hvornår reagerer afgrøderne på vandoverskud? Specialkonsulent Janne Aalborg Nielsen Planteproduktion Hvordan og hvornår reagerer afgrøderne på vandoverskud? Specialkonsulent Janne Aalborg Nielsen Planteproduktion Fotos: Erik Skov Nielsen, Dansk Landbrug Sydhavsøerne 2... Vi vil gerne give svar Hvor mange

Læs mere

Session 51: Dyrkningsfaktorers effekt på jordens kulstofindhold. Onsdag 16. januar

Session 51: Dyrkningsfaktorers effekt på jordens kulstofindhold. Onsdag 16. januar Session 51: Dyrkningsfaktorers effekt på jordens kulstofindhold Onsdag 16. januar 2013 10.45 11.30 Hvad siger markforsøgene og Kvadratnettet om kulstofindholdet? Bent T. Christensen Institut for Agroøkologi

Læs mere

Modelejendom 1 - Planteproduktion uden husdyr og med ekstensivt græs

Modelejendom 1 - Planteproduktion uden husdyr og med ekstensivt græs Bilag 2 Modelejendom 1 - Planteproduktion uden husdyr og med ekstensivt græs Nudrift 1 ¼ af arealet er med ekstensivt græs, som afpudses. Vårsæd, vårsæd, bælgsæd, vintersæd Import af svinegylle: 1067 tons

Læs mere

Visioner for fremtidens jordbrug Jensen, Erik Steen; Vejre, Henrik; Bügel, Susanne Gjedsted; Emanuelsson, Jytte

Visioner for fremtidens jordbrug Jensen, Erik Steen; Vejre, Henrik; Bügel, Susanne Gjedsted; Emanuelsson, Jytte university of copenhagen University of Copenhagen Visioner for fremtidens jordbrug Jensen, Erik Steen; Vejre, Henrik; Bügel, Susanne Gjedsted; Emanuelsson, Jytte Publication date: 2002 Document Version

Læs mere

Det økonomiske økosædskifte

Det økonomiske økosædskifte Det økonomiske økosædskifte Peter Mejnertsen og Michael Tersbøl Emner i præsentationen: Økonomisk vurdering af sædskifterne Betydningen af dyrkningsfaktorer Bekæmpelse af rodukrudt økonomisk set Forslag

Læs mere

Sædskifter med høj produktivitet og lav afhængighed af pesticider er det muligt? Per Kudsk Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet

Sædskifter med høj produktivitet og lav afhængighed af pesticider er det muligt? Per Kudsk Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Sædskifter med høj produktivitet og lav afhængighed af pesticider er det muligt? Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Baggrund Direktiv 2009/128/EC kræver at alle landmænd følger de 8 principper

Læs mere

Det økonomiske øko-sædskifte

Det økonomiske øko-sædskifte Det økonomiske øko-sædskifte Sektionsleder Michael Tersbøl og konsulent Peter Mejnertsen, Landskontoret for Planteavl, Landbrugets Rådgivningscenter Sammendrag De tekniske resultater fra de økologiske

Læs mere

Udvaskning ved stigende kvælstoftilførsel i Landsforsøg. Kristoffer Piil, SEGES

Udvaskning ved stigende kvælstoftilførsel i Landsforsøg. Kristoffer Piil, SEGES Udvaskning ved stigende kvælstoftilførsel i Landsforsøg Kristoffer Piil, SEGES Faktorer der påvirker udvaskning og marginaludvaskning Forfrugt Afgrøde Efterårsdække Jordtype Nedbør Gødningstype Korn Korn

Læs mere

Oversigt over resultater i gårdrapporter

Oversigt over resultater i gårdrapporter Oversigt over resultater i gårdrapporter Projekt Økologisk landbrug uden konventionel gødning og halm, 2007 Oversigt over økonomiske tab på de 10 deltagende bedrifter PLANTE Samlet tab kr./år Fald i Dækningsbidrag

Læs mere

Afgrødernes næringsstofforsyning

Afgrødernes næringsstofforsyning Afgrødernes næringsstofforsyning Temadag om jordfrugtbarhed 12. okt. 2016 Jørgen Eriksen Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Minimumsloven (Liebig s lov): Udbyttet bestemmes af den vækstfaktor

Læs mere

Markplan Komosevej 15 Høstår: 2016

Markplan Komosevej 15 Høstår: 2016 Markplan Komosevej 15 Udskriften omfatter udvalgte marker. Mark Navn Forfrugt Ha Afgrøde Sort 49-0 Vinterhvede 20,03 Vårbyg Evergreen GLM sø 0,08 ha 50-0 Vinterhvede 12,65 Vårbyg Evergreen 51-0 Vinterhvede

Læs mere

C12 Klimavenlig planteproduktion

C12 Klimavenlig planteproduktion C12 Jens Erik Ørum, Fødevareøkonomisk Institut, KU-LIFE Mette Lægdsmand og Bjørn Molt Pedersen, DJF-AU Plantekongres 211 Herning 11-13 januar 211 Disposition Baggrund Simpel planteproduktionsmodel Nedbrydning

Læs mere

Optimér dyrkningen af vinterhvede

Optimér dyrkningen af vinterhvede Optimér dyrkningen af vinterhvede Betydningen af såtid, kvælstof og sortsvalg Irene Skovby Rasmussen Kristian Thorup-Kristensen Københavns Universitet, Institut for Plante- og Miljøvidenskab Plantekongres

Læs mere

AARHUS UNIVERSITY 4 OCTOBER Dyrkningssystemernes effekt på produktion og miljø (CROPSYS) Professor Jørgen E. Olesen TATION

AARHUS UNIVERSITY 4 OCTOBER Dyrkningssystemernes effekt på produktion og miljø (CROPSYS) Professor Jørgen E. Olesen TATION 4 OCTOBER 21 Dyrkningssystemernes effekt på produktion og miljø (CROPSYS) Professor Jørgen E. Olesen TATION 1 Økologiske dyrkningssystemer - problemstillinger Produktivitet Udbytterne er ofte for lave

Læs mere

Forslag til forsøgsdesign for WP og 2005 på Forskningscenter Flakkebjerg

Forslag til forsøgsdesign for WP og 2005 på Forskningscenter Flakkebjerg Forslag til forsøgsdesign for WP og på Forskningscenter Flakkebjerg, Ilse A. Rasmussen, Kristian Kristensen, Jakob Willas, Afdeling for Plantebeskyttelse, Forskningscenter Flakkebjerg, DK- Slagelse, Afdeling

Læs mere

Efterafgrøder og afgrøders rodvækst. Kristian Thorup-Kristensen Institut for Plante og Miljøvidenskab Københavns Universitet

Efterafgrøder og afgrøders rodvækst. Kristian Thorup-Kristensen Institut for Plante og Miljøvidenskab Københavns Universitet Efterafgrøder og afgrøders rodvækst Kristian Thorup-Kristensen Institut for Plante og Miljøvidenskab Københavns Universitet Efterafgrøder og rodvækst? N udvasker ikke bare N vasker gradvis ned igennem

Læs mere

Erfaringer med mobil grøngødning fra Nederlandene

Erfaringer med mobil grøngødning fra Nederlandene Erfaringer med mobil grøngødning fra Nederlandene Richard de visser Gartnerirådgivningen A/S Kløvergræs eller lucerne i sædskiftet Forbedre jordstruktur og jordens frugtbarhed Kvælstofkilde fra ikke-husdyrbrug

Læs mere

Resultatliste - Double

Resultatliste - Double Resultatliste - Double SpillerNavn S1 S2 S3 Score Hcp Total 1 Stenhuset Damer 2-2 Carina E. Andersen 193 192 144 529 126 655 Line D. Olsen 160 172 155 487 102 589 2 BKC Damer 1 353 364 299 1016 228 1244

Læs mere

Jordens næringsstofressourcer - i økologisk jordbrug efter udfasning af konventionel husdyrgødning

Jordens næringsstofressourcer - i økologisk jordbrug efter udfasning af konventionel husdyrgødning Jordens næringsstofressourcer - i økologisk jordbrug efter udfasning af konventionel husdyrgødning Lars Stoumann Jensen Professor (mso) Jordfrugtbarhed, Planteernæring, Husdyrgødnings- og Affaldsanvendelse

Læs mere

Gødskning. Vækstregulering. Hvordan håndterer vi vintersæden i det tidlige forår 2019 Morten Knutsson

Gødskning. Vækstregulering. Hvordan håndterer vi vintersæden i det tidlige forår 2019 Morten Knutsson Hvordan håndterer vi vintersæden i det tidlige forår 2019 Morten Knutsson Gødskning - N-Status i marken lige nu - Efterafgrøder værdi - Gødskning -2019 Vækstregulering -Behov for behandling -Valg af midler

Læs mere

Hvad betyder kvælstofoverskuddet?

Hvad betyder kvælstofoverskuddet? Hvordan kan udvaskningen og belastningen af vandmiljøet yderligere reduceres? Det antages ofte, at kvælstofudvaskningen bestemmes af, hvor meget der gødes med, eller hvor stort overskuddet er. Langvarige

Læs mere

Udfyldelse af skema 2 (Pilotprojekt om præcisionslandbrug) Kort opsummering. For hver mark udregnes markens kvælstofbehov

Udfyldelse af skema 2 (Pilotprojekt om præcisionslandbrug) Kort opsummering. For hver mark udregnes markens kvælstofbehov Kort opsummering Skema 2 Fastsættelse af kvælstofbehov for hver enkelt mark er en individuel behovsberegning på markniveau. Ved beregningen tages ikke hensyn til et evt. bedriftskrav til eftervirkning

Læs mere

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning.

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Niels Tvedegaard 1, Ib Sillebak Kristensen 2 og Troels Kristensen 2 1:KU-Life, Københavns Universitet 2:Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus

Læs mere

Daisy: et procesbaseret modelsystem

Daisy: et procesbaseret modelsystem Daisy: et procesbaseret modelsystem Fordele og ulemper Merete Styczen (adj.prof.) Agrohydrologi, PLEN, KU 16/1/2019 2 En mekanistisk modellerings-tilgang: Daisy Modellen er baseret på Procesforståelse

Læs mere

Ugrasharving En generell vurdering av bekjempelsesmetoden. Jesper Rasmussen Det Biovidenskabelige Fakultet (LIFE Københavns Universitet)

Ugrasharving En generell vurdering av bekjempelsesmetoden. Jesper Rasmussen Det Biovidenskabelige Fakultet (LIFE Københavns Universitet) Ugrasharving En generell vurdering av bekjempelsesmetoden Jesper Rasmussen Det Biovidenskabelige Fakultet (LIFE Københavns Universitet) jer@life.ku.dk Taastrup campus Main campus (Frederiksberg) Department

Læs mere

Forskellige typer af grøngødning og efterafgrøder. og optimering af eftervirkningen

Forskellige typer af grøngødning og efterafgrøder. og optimering af eftervirkningen Forskellige typer af grøngødning og efterafgrøder og optimering af eftervirkningen Grøngødning alt for mange valgmuligheder Mindst 40 arter at vælge imellem Renbestand eller blandinger I det her indlæg

Læs mere

Efterafgrøder - virkning og anvendelse

Efterafgrøder - virkning og anvendelse Efterafgrøder - virkning og anvendelse Rodvækst og N optagelse Eftervirkning Arter Placering i sædskifte 1 Rodudvikling hos efterafgrøder 0 Roddybde (meter) 0.2 0.4 0.6 0.8 1 Rug Havre Rajgræs Ræddike

Læs mere

Intelligent, bæredygtig og effektiv planteproduktion

Intelligent, bæredygtig og effektiv planteproduktion Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Intelligent, bæredygtig og effektiv planteproduktion Prof. Svend Christensen, institutleder Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Link:

Læs mere

Pløjefri dyrkning af majs. Fagkoordinator Planteavl Christian Hansen

Pløjefri dyrkning af majs. Fagkoordinator Planteavl Christian Hansen Pløjefri dyrkning af majs Fagkoordinator Planteavl Christian Hansen Disposition Fordele ved pløjefri dyrkning på sandjord Udfordringer Hvad viser forsøgene Nøglen til succes Opbygning af jordens frugtbarhed

Læs mere

Rodudvikling og vand

Rodudvikling og vand FACUTLY OF SCIENCE Institut for Plante- og Miljøvidenskab Rodudvikling og vand Kristian Thorup-Kristensen Irene Skovby Rasmussen Kasper Jakob Jensen Dorte Bodin Dresbøll Simon Fiil Svane Rodvækst og afdræning

Læs mere

STYRK DIN BUNDLINJE I PLANTEAVLEN. Styrk dit beslutningsgrundlag med DBII Tjek Mark og Maskinanalyse Peter Balslev, planteavlskonsulent

STYRK DIN BUNDLINJE I PLANTEAVLEN. Styrk dit beslutningsgrundlag med DBII Tjek Mark og Maskinanalyse Peter Balslev, planteavlskonsulent STYRK DIN BUNDLINJE I PLANTEAVLEN Styrk dit beslutningsgrundlag med DBII Tjek Mark og Maskinanalyse Peter Balslev, planteavlskonsulent Definition DBII Tjek Mark DBII Udbytte (kerne/frø) * Salgspris (Kornbasens

Læs mere

Landbrugets udfordringer med miljø reguleringerne. Jørgen Evald Jensen chefkonsulent Agri Nord

Landbrugets udfordringer med miljø reguleringerne. Jørgen Evald Jensen chefkonsulent Agri Nord Landbrugets udfordringer med miljø reguleringerne Jørgen Evald Jensen chefkonsulent Agri Nord Fokus på følgende: Vandplanerne (Grøn Vækst) Overordnet status på kvælstof Randzonerne Yderligere efterafgrøder

Læs mere

Finn P. Vinther, Seniorforsker, temakoordinator for Miljø og bioenergi

Finn P. Vinther, Seniorforsker, temakoordinator for Miljø og bioenergi INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Spørgsmål vedr. dyrkningsmæssige, økonomiske og miljømæssige konsekvenser af ændringer i gødskningsloven

Læs mere

ØKOLOGI HVAD ER ØKOLOGISK PRODUKTION? HVORFOR LÆGGER LANDMÆND OM? BIRGITTE POPP ANDERSEN, PLANTEAVLSKONSULENT

ØKOLOGI HVAD ER ØKOLOGISK PRODUKTION? HVORFOR LÆGGER LANDMÆND OM? BIRGITTE POPP ANDERSEN, PLANTEAVLSKONSULENT ØKOLOGI HVAD ER ØKOLOGISK PRODUKTION? HVORFOR LÆGGER LANDMÆND OM? BIRGITTE POPP ANDERSEN, PLANTEAVLSKONSULENT DEN ØKOLOGISKE TANKEGANG Ordet økologi stammer oprindelig fra græsk og betyder frit oversat

Læs mere

Mikroplast i jord Nye effektdata og måske lidt om mikroplast i komposteret spildevandsslam

Mikroplast i jord Nye effektdata og måske lidt om mikroplast i komposteret spildevandsslam Mikroplast i jord Nye effektdata og måske lidt om mikroplast i komposteret spildevandsslam Annemette Palmqvist, Monica Hamann Sandgaard, Ida Aagaard Larsen, Jakob Magid 1 Det vil jeg komme ind på Feltindsamling

Læs mere

Næsgaard Mark Slam Februar 2003

Næsgaard Mark Slam Februar 2003 Næsgaard Mark Slam Februar 2003 DataLogisk ApS, Stubbekøbingvej 41, 4840 Nørre Alslev Tlf: 70 20 33 11 Fax: 70 20 34 56 E-mail: mail@datalogisk.dk www.datalogisk.dk Næsgaard Mark Version 7 Indhold Slam

Læs mere

Stribe-samdyrkning af biomasse i økologisk jordbrug

Stribe-samdyrkning af biomasse i økologisk jordbrug Stribe-samdyrkning af biomasse i økologisk jordbrug Henrik Hauggaard-Nielsen, Risø DTU hnie@risoe.dtu.dk Erik Steen Jensen, SLU Stribedyrkning En metode til fremtidens produktion af fødevarer og biomasse

Læs mere

Resultater og erfaringer med rodukrudtsbekæmpelse i økologisk planteproduktion ved AU

Resultater og erfaringer med rodukrudtsbekæmpelse i økologisk planteproduktion ved AU 24 November 2011 Økologikongres 2011, Vingstedcentret, 24 november 2011 Resultater og erfaringer med rodukrudtsbekæmpelse i økologisk planteproduktion ved AU Bo Melander 1, Ilse A. Rasmussen 2 og Niels

Læs mere

AREALANVENDELSE 2003

AREALANVENDELSE 2003 DEN KGL. VETERINÆR- OG LANDBOHØJSKOLE Institut for svidenskab Forsøgsgårdene Højbakkegård Alle 30 2630 Taastrup Telefon 35 28 35 26 Fax 35 28 35 80 E-mail halj@kvl.dk AREALANVENDELSE 2003 Højbakkegård

Læs mere

Tabel 1. Indhold og bortførsel af fosfor (P) i høstet korn, frø, halm og kartofler. Bortførsel (kg P pr. ha) i tørstof. handelsvare (ton pr.

Tabel 1. Indhold og bortførsel af fosfor (P) i høstet korn, frø, halm og kartofler. Bortførsel (kg P pr. ha) i tørstof. handelsvare (ton pr. Fosfor (P) Økologisk landbrug får fosfor fra mineraler til husdyrene og fra indkøb af husdyrgødning. Udfasning af konventionel husdyrgødning mindsker P-tilførslen til jorden. Der opstår dog ikke P-mangel

Læs mere

Beregn udbytte i kg frø i alt og pr. ha samt udbyttet i kr. i alt og pr. ha. Mængde i kg Mængde pr. ha Udbytte i kr. Udbytte kr.

Beregn udbytte i kg frø i alt og pr. ha samt udbyttet i kr. i alt og pr. ha. Mængde i kg Mængde pr. ha Udbytte i kr. Udbytte kr. 18 3. Planteavl Opgave 3.1. Udbytte i salgsafgrøder På svineejendommen Nygård er der et markbrug med 22 ha vinterraps, 41 ha vinterhvede og 47 ha vinterbyg. Der skal foretages beregninger på udbyttet i

Læs mere

Hjælpeskema til GLOBALGAP - certificering Side: Side 1 af 1. Ejendom: Mærkerapport (hvor er de enkelte juletræer fældet/markeret)

Hjælpeskema til GLOBALGAP - certificering Side: Side 1 af 1. Ejendom: Mærkerapport (hvor er de enkelte juletræer fældet/markeret) Nr. CB1 A Godkendt af Dok Nr. Revisions dato: Sporbarhed Ejendom: Mærkerapport (hvor er de enkelte juletræer fældet/markeret) Pallerapport (hvor er pallerne lavet) Mark/afd-nr. Kvalitet Størrelse Etiketfarve

Læs mere

Produktion og næringsstofudnyttelse i kløvergræsmarker

Produktion og næringsstofudnyttelse i kløvergræsmarker Produktion og næringsstofudnyttelse i kløvergræsmarker Jørgen Eriksen 1, Karen Søegaard 1, Margrethe Askegaard 1, Mathieu Lamandé 1 og Paul Henning Krogh 2 1 Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet og 2 Danmarks

Læs mere

INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Vedrørende indregning af randzoner i harmoniarealet Seniorforsker Finn Pilgaard Vinther Dato: 14-06-2010

Læs mere

Økologisk vinterraps

Økologisk vinterraps Økologisk vinterraps - 2018 Landmandsdata fra 37 økologiske vinterrapsmarker i 2018 viser store udbytteforskelle og potentielle udbyttebegrænsende faktorer. Sammenligning med data fra tilsvarende registreringer

Læs mere

Hvad sker der med jordens kulstof og hvad kan vi gøre?

Hvad sker der med jordens kulstof og hvad kan vi gøre? 1 AARHUS Hvad sker der med jordens kulstof og hvad kan vi gøre? Professor Jørgen E. Olesen Problemstillinger Ændringer i jordens kulstof påvirker klimabelastning (positivt eller negativt) Jordens kulstof

Læs mere

Vejledning til beregningsskema

Vejledning til beregningsskema Bilag 5 Vejledning til beregningsskema Vedlagte skemaer kan benyttes til udregning af driftomkostninger ved etablering af sprøjtefrie randzoner gennem MVJ-ordninger. Der er to skemaer afhængig af hvilke

Læs mere

Årsmøde Plante & Miljø

Årsmøde Plante & Miljø Årsmøde Plante & Miljø Erfaringer og perspektiver i brug af drone v/ Kristian Elkjær Droner hvad siger medierne 1 Typer droner i landbruget afhængigt af formål Multirotor drone egnet til overvågning Fordele:

Læs mere

Efterafgrøder i praksis

Efterafgrøder i praksis Efterafgrøder i praksis Sådan anvender du efterafgrøder på lerjord Chefrådgiver Erik Sandal LMO Hvor marken bølged nys som guld med aks og vipper bolde, der ser man nu kun sorten muld og stubbene de golde

Læs mere

G ødningsvirkning og hå ndtering a f mobil grøngødning

G ødningsvirkning og hå ndtering a f mobil grøngødning G ødningsvirkning og hå ndtering a f mobil grøngødning Institut for Agroøkologi 14. JANUAR 2014 Hvorfor mobil grøngødning? Mobil grøngødning: G røngødning (bæ lgplante afgrøde) høstes, lagres og tilføres

Læs mere