Forsøg og Arealanvendelse 2012 Forsøgsgårdene
|
|
- Philip Winther
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 DET BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET FOR FØDEVARER, VETERINÆRMEDICIN OG NATURRESSOURCER KØBENHAVNS UNIVERSITET Forsøg og Arealanvendelse 2012 Forsøgsgårdene Af Anne Grethe Larsen Forsøgstekniker Grøn Forvaltning
2 Indhold Markbog for Forsøgsgårdene i Taastrup 2012 Oversigtskort Forsøgsgårdene 3 Jordbunds tal 4 Højbakkegård Forsøg Snubbekorsgård Forsøg Rørrendegård Forsøg Bakkegården Forsøg Markplan Forsøgsgårdene Forfrugt / Sorter i Marker Værkstedsarealer ved Forsøgsgårdene Kontakt for oplysninger 28 2
3 3
4 Forsøgsgårdene i Taastrup har i 2012 taget jordprøver i alle markerne. Prøverne er udtaget på markniveau og der er analyseret for Reaktions tal, - Fosfor tal, - Kali tal, - og Magnesium tal. Desuden har vi EM-38 kort der beskriver lednings evnen i jorden. Dette siger noget om jordens bonitet, - sand, ler og humus indhold. Er der brug for oplysninger om de enkelte markers jordbunds tal kan man rette henvendelse til markkontoret. 4
5 5
6 Forsøg på Højbakkegård Institut eller Mark nr. faggruppe Navn Projekttitel Forsøgsnr. 12 Botanik Jannie Olsen Højtæthedsafgrøder Plante- og Jordvidenskab Sven Bode Andersen + Søren K. Rasmussen Ikorn - opformering af muterede hvedelinjer Afgrødevidenskab Jesper Svensgaard Interdisciplinary workshop Afgrødevidenskab Sven-Erik Jacobsen Glutenfrit sædskifte Afgrødevidenskab Sven-Erik Jacobsen Nye arter Plante- og Evaluation of sorghum under Danish climate 14 Jordvidenskab Anne Mocoeur conditions Plante- og 14 Jordvidenskab Hans Thordal-Christensen Opformering af bygprøver Afgrødevidenskab Sven-Erik Jacobsen Nye arter Afgrødevidenskab Dorte Dresbøl NUE CROPS Forsøg med tidlig såning og forskellig N- 16 Afgrødevidenskab Irene Skovby tildeling i vinterhvede Afgrødevidenskab Dorte Dresbøll N forsøg i vinterhvede Automatisering af logaritmesprøjte til vurdering af optimal herbiciddosering i roer Afgrødevidenskab Jens C. Streibig Plante- og 17 Jordvidenskab Phenomics Afgrødevidenskab Kristian Bang Davidsen Konkurrenceforsøg Studerende på LIFE Phenotyping platform - performance in field trials Jesper Svensgaard 18 Agrotech Brian Christensen Blomstereng Afgrødevidenskab Claus G. Larsen Genbank med valnødder og kastanier Afgrødevidenskab Henrik Bak Topbjerg Total biomasseopgørelse i kartoffelkloner Vilde danske krydderurter til produktion på friland Afgrødevidenskab Martin Søndergaard Studerende på 18 LIFE Inez Harker Smith Community Gardens in Taastrup Afgrødevidenskab Ali Asif Intelligent sprayer boom Gårdhave Agrotech Lene Jakobsen Grønne livsmiljøer lys. Crop Cultivars for organic farming - genetic Afgrødevidenskab Johanna Lundell variation in root growth Lys. Afgrødevidenskab Nanna Ytting Afgrødelære (mark) tunel Afgrødevidenskab Dorte Bodin Dresbøll Raps med øget GS1 - GMO tunel Plante- og Jordvidenskab Dennis Eriksson Cisgenic GS1 barley - tunnel
7 7
8 Forsøg Snubbekorsgård Mark nr. Institut eller faggruppe Navn Projekttitel Forsøgsnr. 21 Afgrødevidenskab Søren T. Jørgensen Frøkvalitet i smalbladet lupin Afgrødevidenskab Birgitte Wendelboe Arentoft The influence of nutrient status on glyphosate hormesis in plants N-uptake of catch crops between two winter crops Afgrødevidenskab Veronika Hansen 22 Afgrødevidenskab Sven-Erik Jacobsen Gødskning af quinoa Afgrødevidenskab Ali Asif Intelligent sprayer boom Afgrødevidenskab Bhim Ghaley Ecological stoichiometry and ecosystem servic Institut for Grundvidenskab Biomedicine production: Is it environmentally safe? 26 Kemi Karina Jessing A case Afgrødevidenskab Sven-Erik Jacobsen Sød quinoa ASETA Hanne Lipczak Jakobsen ASETA
9 9
10 Forsøg Rørrendegård Mark nr. Institut eller faggruppe Navn Projekttitel Forsøgsnr. 33 Plante- og Jordvidenskab Lars Stoumann- Jensen Udpiningsmarken Plante- og Jordvidenskab Martin Preuss- Nielsen Land application of organic waste products Plante- og Jordvidenskab Jan K. Schjørring Nye kvælstofgødskningsstrategier i vinterhvede Afgrødevidenskab Ali Asif Intelligent sprayer boom _1 Botanik Barbarea - Pest resistance of hybrids between two Thure Hauser restance types of Barbarea _1 Afgrødevidenskab Ali Asif Intelligent sprayer boom
11 11
12 Forsøg Bakkegården Mark nr. Institut eller faggruppe Navn Projekttitel Forsøgsnr. 41 Økologisk Landsforening Egen produktion af økologisk Erik Kristensen gødning Landscenteret Janne Aalborg Jordpakningsforsøg Plante- og Jordvidenskab Jakob Magid CRUCIAL Plante- og Jordvidenskab Jakob Magid Crucial sponsor forsøg
13 13
14 14
15 15
16 16
17 Bakkegården Økologisk Drift 17
18 Værkstedsarealer!(!(!(!(!(!(!(!( 18
19 19
20 Udpiningsmarken, værkstedsareal Rørrendegård Lars Stoumann Jensen, Professor Marken er drevet siden 1964 uden P og K gødskning men med moderat N. Fra er forsøget opdelt i 2x16 marker, med 2 forskellige sædskifter (samme afgrødefølge, men forskudt) med 7 (8) led (niveauer af N, P og K) og 2 gentagelser, i alt 32 parceller. Parcellernes størrelse er på 18 m (+2 m værn) x 100m. For beskrivelse af forsøgsdesign , se sidste side. I 2009 var der et specielt design med N gødskningniveauer for at måle eftervirkning af de tidligere 12 års opgødskning med P og K (samt org. N i husdyrgødning). Dette skal ikke gentages. Forsøgsdesign 2010 I modsætning til 2009, hvor der kun var hovedbehandlinger med N og miniparceller med PK og gyllefiber, så er der i 2010 kun hovedparceller med N-P-K, med et nyt forsøgsdesign, der dog baserer sig på designet fra Væsentlige ændringer: De to forskellige sædskifter for Nord og Syd delen af marken har aldrig været brugt og reducerer den sande replikation i forsøget. Fra 2009 er der samme afgrøde i Nord og Syd. Afgrøden for hele marken er i 2010 vårbyg (sort?) Den "manglende" 60N-0P-0K behandling, installeret i den vestlige del af marken som behandling H1 og H2 fra 2002 fungerer ikke på grund af mangel på randomisering (lavtliggende område der giver for lavt udbytte). Parceller H1 og H2 nedlægges, og indgår som del af omkringliggende markkant. Behandling A, 0N-0P-0K kan i stedet ændres til 60N-0P-0K. De nuværende 7 behandlinger, giver ikke tilstrækkelig differentiering i P og K opgødskning (analysetal for P er stadig alle lave). Nye behandlinger bør derfor afvige mere mellem N og PK, se nedenstående. K: N: P: (x) x x x x X X 10 X 20 X x 40 X Eksist. Ny 20
21 DY EY FY Gyl.fiber 75 GY Gyl.fiber150 GY Gyl.fiber150 GX Gylle 150 AX BX CX DX EX FX Gylle 75 GX Gylle 150 AY BY CY DY EY EX FY Gyl.fiber 75 AX BX CX DX EX EY FX Gylle 75 GX Gylle 150 AX BX CX DX FX Gylle 75 AY BY CY DY FY Gyl.fiber 75 GY Gyl.fiber150 KØBENHAVNS UNIVERSITET Hver hovedhandlingen splittes fra 2010 i 2, hvor den ene behandling fastholdes, mens den anden er øget, dvs fx 60N-0K-0K og 120N-0P-0K, se nedenstående oversigt og figur. Husdyrgødningsbehandlingerne differentieres også ved at splitte op i 2 hvor den ene fortsætter uforandret mens der i den anden tildeles samme mængde Ntot i gyllefiber (med langt højere P indhold end gylle) Udpiningsmarken 2010 Behandling N P K S Kilde AX Handelsgødning ny AY " BX " ny BY " CX " ny CY " DX " ny DY " EX " ny EY " FX 75 * ca.10 ca.75 Gylle ny FY 75 ca.40 ca.25 Gyllefiber GX 150 ca.20 ca.150 Gylle ny GY 150 ca.100 ca.50 Gyllefiber * : 75 kg total N for gylle svarer ca, 60 kg NH 4 -N 2010 forsøgs design for udvidet PK effekt Nye blokke Hidtidige gødningsbehandlinger ( ) H2 H1 G2 F2 E2 D2 C2 B2 A2 G1 F1 E1 D1 C1 B1 A1 GY Gyl.fiber150 FY Gyl.fiber 75 EY DY CY BY AY GX Gylle 150 FX Gylle 75 EX DX CX BX AX m I CY BY AY Nord II III Syd IV OBS: tidl. beh. H1 og H2 udgår af forsøget 320 m Total antal parceller til høst ændres derfor fra de tidligere : 8 behandlinger (A-H) x 2 gent. x 2 hoved blokke = 32 storparceller til 2010-: 14 behandlinger (AX-GY) x 4 hoved blokke = 56 storparceller. Ny bruttoparcellængde fra 2010 og fremefter er 50 m (N-S) x 20 m (V-Ø), nettoparcel er? m x 10 m (V-Ø) 21
22 Praktiske ting: Afgrøde = Vinterbyg Sort = ideelt en med relativ stor P følsomhed fx fra Gahoonias rodhårs studier men dette er der måske ikke fulgt op på forsøgsenhed kan derfor vælge. Gødningssåmaskine bredde er 12 m, så gødningbehandlinger anlægges jf. nedenstående tegninger (se spørgsmål) Gødninger udbringes inden såning, jf nedenstående plan. Der er 2 niveauer for N (60 og 120 kg /ha), 4 niveauer for P (0, 10, 20, 40 kg P/ha), 4 niveauer for K (0, 60, 120 og 240 kg K/ha) og 2 niveauer af husdyrgødning (lav og høj, henh. for gylle Såning foretages med rotorharvesæt, efter udbringning af N, P, K gødning samt husdyrgødning Nettoparcel markering: Tidligere behandlingers (A1-H2) placering udmåles og markeres først når kornet er i vækst, hvor der også markeres nettoparceller (hver 10 m N-S) med glyphosat-sprøjtede striber. Kontakt forsøgstekniker: Carsten Jørgensen mail: cari@life.ku.dk mobil:
23 Balance Værkstedsarealet Balance drives som et økologisk jordbrug, der er baseret på planteavl med ekstensivt fårehold og hvor korn og frøbælgplanter dyrkes i et sædskifte med 25 % kløvergræs. Der er anlagt 4 marker på hver 4,5 ha, hvori der arbejdes med 3 forskellige næringsstofniveauer, dvs. 1,5 ha til hvert niveau. Det totale areal er ca. 33 ha, hvoraf de 18 ha går til dyrkningssystemerne og de resterende 15 ha indgår i et landskabslaboratorium, hvor der kan arbejdes med forskellige hegnstyper, vildtbeplantninger, vandløbsreguleringer og brakudnyttelse. Desuden er der lagt op til studier af vekselvirkningen mellem det dyrkede og det udyrkede land. Produktionssystemerne er anlagt med henblik på at kunne anvendes til studier af effekten på jordens frugtbarhed, på milijøeffekter og på den biologiske mangfoldighed. Kontaktperson er forsøgstekniker Knud-Erik Knudsen mail: kek@life.ku.dk 23
24 Mark 46, Crucial Elverdalsvej D1 spildevands-slam ACC C1 kvæggylle B1 grøngødning A1 komposteret husholdningsaffa ld ACC D2 human urin C2 komposteret husholdningsaffal d B2 kvægmøg A2 grøngødning Blok 1 D3 NPK C3 ugødet B3 spildevands-slam A3 dybstrøelse D4 komposteret husholdningsaffa ld ACC C4 kvægmøg B4 grøngødning A4 kvæggylle D5 dybstrøelse C5 spildevands-slam B5 ugødet A5 human urin Blok 2 D6 grøngødning C6 spildevandsslam ACC B6 NPK A6 komposteret husholdningsaffa ld D7 ugødet C7 VANDHUL B7 kvæggylle A7 kvægmøg Nye parceller til Sterkus og Biokompost D8 komposteret husholdningsaffa ld ACC D9 grøngødning C8 C9 dybstrøelse B8 human urin B9 grøngødning A8 NPK A9 spildevandsslam ACC Blok 3 D10 C10 komposteret husholdningsaffal d B10 A10 spildevandsslam Tørvevej Ole Rømers Vej 24
25 Ændring fra 2012 i Crucial Fra 2012 tages en 1/3 af ud af hver parcel i en del af behandlingerne, som derefter skal drives med samme afgrøde, men kun tilføres kvælstof i halv mængde af den givne norm for den årlige afgrøde, i form af NS 27. Sprøjtning vil være det samme som i hovedparcellen Ny størrelse af felterne med den oprindelige, videreførte behandling vil blive 18 m bredde x 33 længde og det der bliver taget ud, vil blive 7,5 bredde x33 længde Der skal etableres et græs værn på 1,5 m mellem de to parcel for at holde dem adskilt, derfor ryger der 1,5 meter i bredden af det er taget ud Formålet er at sammenligne ændringer i jord der sættes på slankekur med jord som fortsat fedes op med tilførsel af gødninger med stort indhold af organisk materiale og næringsstoffer. Det er i de plots hvor der er tilført: Spildevandsslam, Komposteret husholdningsaffald, Kvægmøg, Dybstrølse, og NPK hvor der bliver taget en 1/3 af arealet ud. NPK er medtaget for at have en reference, hvor der fremover ikke tilføres PK, kun N (og S), således at fald i Pt og Kt i de udtagne organiske behandlinger kan sammenlignes med denne. I plots med Grøngødning, Human urin, Kvæggylle og Ugødet skal der ikke tages en 1/3 ud Sædskifte de næste par år: 2012 Vårhavre 2013 Vårhvede 2014 Vinterhvede 25
26 Sædskifte mark 20 4-årigt sædskifte: Vinterhvede, Vinterhvede, Vinterbyg, Vinterraps I 2012 er der Vinterbyg i marken Sort: KWS Meridian 26
27 27
28 Markbogen indeholder en oversigt over de forsøg der ligger på Forsøgsgårdene i Der er mulighed for uddybende oplysninger om arealanvendelsen, samt historik for arealanvendelsen i årene tilbage. For spørgsmål vedrørende benyttelse af forsøgsgårdene til forsøg, besøg eller andre formål kontakt driftschef Hanne Lipzak Jacobsen Tlf Mail: halj@life.ku.dk For spørgsmål vedrørende markbogen samt GIS og GPS ved forsøgsgårdene, kontakt forsøgstekniker Anne Grethe Larsen Tlf Mail: agl@life.ku.dk Forsøgsgårdenes drift, herunder også væksthusene varetages af i alt 6 forsøgsteknikere, der alle er klar til at svare på spørgsmål samt rådgive angående markforsøg. Desuden vil der til ethvert nyt forsøg blive tilknyttet en ansvarlig tekniker, der vil fungere som kontaktperson samt sørge for de tekniske dele af forsøget. Herunder er alle forsøgsteknikere listet med telefonnumre og s. Du er velkommen til at kontakte dem med alle spørgsmål vedrørende forsøg og drift af forsøgsgårdene. Anders Nørgård, forsøgstekniker: KFE, de økologiske arealer i mark 29, mark 36 Tlf: / , mail: andr@life.ku.dk Knud-Erik Knudsen, forsøgstekniker: den økologiske ejendom Bakkegården Tlf: / , mail: kek@life.ku.dk Carsten Jørgensen forsøgstekniker: Udpiningsmarken 33, Forsøgsladen og markforsøg. Mail: cari@life.ku.dk Jens Bertelsen, forsøgsformand: væksthusene, klimakamrene Tlf: , mail: jb@life.ku.dk Jesper Svensgaard, forsøgstekniker: måleudstyr og markforsøg Tlf: , mail: jesv@life.ku.dk Anne Grethe Larsen, forsøgstekniker: diverse markforsøg, GIS/GPS, forsøgsplacering m.m. Tlf: , mail: agl@life.ku.dk 28
29 29
30 30
31
Forsøg og Arealanvendelse 2011 Forsøgsgårdene
DET BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET FOR FØDEVARER, VETERINÆRMEDICIN OG NATURRESSOURCER KØBENHAVNS UNIVERSITET Forsøg og Arealanvendelse 2011 Forsøgsgårdene Af Anne Grethe Larsen Forsøgstekniker Grøn Forvaltning
Læs mereForsøg og Arealanvendelse 2014 Forsøgsgårdene
D E T N A T U R - O G B I O V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T I N S T I T U T F O R P L A N T E - O G M I L J Ø V I D E N S K A B K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET Forsøg og Arealanvendelse
Læs mereForsøg og Arealanvendelse 2013 Forsøgsgårdene. Af Anne Grethe Larsen Forsøgstekniker Plantefaciliteter og Værksteder Forsøgsgårdene Taastrup
Forsøg og Arealanvendelse 2013 Forsøgsgårdene Af Anne Grethe Larsen Forsøgstekniker Plantefaciliteter og Værksteder Forsøgsgårdene Taastrup Indholdsfortegnelse Markbog for Forsøgsgårdene i Taastrup 2013
Læs mereForsøg og Arealanvendelse 2015 Forsøgsgårdene
D E T N A T U R - O G B I O V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T I N S T I T U T F O R P L A N T E - O G M I L J Ø V I D E N S K A B K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET Forsøg og Arealanvendelse
Læs mereForsøg og Arealanvendelse 2010 Forsøgsgårdene
DET BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET FOR FØDEVARER, VETERINÆRMEDICIN OG NATURRESSOURCER KØBENHAVNS UNIVERSITET Forsøg og Arealanvendelse 2010 Forsøgsgårdene Af Anne Grethe Larsen Forsøgstekniker Grøn Forvaltning
Læs mereForsøg og Arealanvendelse 2017
K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET I N S T I T U T F O R P L A N T E - O G M I L J Ø V I D E N S K A B Forsøg og Arealanvendelse 2017 Af Anne Grethe Larsen Forsøgstekniker Plantefaciliteter og Værksteder
Læs mereForsøg og Arealanvendelse 2016 Forsøgsgårdene
D E T N A T U R - O G B I O V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T I N S T I T U T F O R P L A N T E - O G M I L J Ø V I D E N S K A B K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET Forsøg og Arealanvendelse
Læs mereArealanvendelsen 2008 Forsøgsgårdene
DET BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET FOR FØDEVARER, VETERINÆRMEDICIN OG NATURRESSOURCER KØBENHAVNS UNIVERSITET Arealanvendelsen 2008 Forsøgsgårdene Af Anne Grethe Larsen Forsøgstekniker Grøn Forvaltning Indhold
Læs mereForsøg og Arealanvendelse 2018
K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET I N S T I T U T F O R P L A N T E - O G M I L J Ø V I D E N S K A B Forsøg og Arealanvendelse 2018 Af Anne Grethe Larsen Forsøgstekniker Plantefaciliteter og Værksteder
Læs mereHøjbakkegård Forsøg Snubbekorsgård Forsøg Rørrendegård Forsøg Bakkegården Forsøg
INDHOLD: Markbog for Forsøgsgårdene i Taastrup 2009 Højbakkegård Forsøg 2009 3-4 Snubbekorsgård Forsøg 2009 5-6 Rørrendegård Forsøg 2009 7-8 Bakkegården Forsøg 2009 9-10 Markplan Forsøgsgårdene 2009 11-14
Læs mereFØJOenyt http://www.foejo.dk/enyt2/enyt/jun05/fosfor.html Page 1 of 3 Juni 2005 nr. 3 Artikler i dette nummer Cikorierødder forbedrer smag og lugt i økologisk svinekød Efterafgrøder har ringe effekt på
Læs mereJonas Duus Stevens Lekfeldt, Phd-studerende Institut for Plante- og Miljøvidenskab
Udvaskning af partikler og tungmetaller og udvikling af mikrobiel kobberresistens på arealer med affaldstilførsel nye resultater fra KUs fastliggende CRUCIAL markforsøg med by-affald. Jonas Duus Stevens
Læs mereHvad begrænser udbytterne i økologisk vårsæd? Sven Hermansen SEGES Økologi Innovation Plantekongres Session januar 2019
Hvad begrænser udbytterne i økologisk vårsæd? Sven Hermansen SEGES Økologi Innovation Plantekongres Session 32. 15. januar 2019 Procent konsulenter De vigtigste udbyttebegrænsende faktorer 16 14 12 10
Læs mereKvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter
Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter Med udfasning af import af konventionel husdyrgødning bliver det nødvendigt med et større fokus på kvælstoffikserende afgrøder i økologiske planteavlssædskifter.
Læs mereGår jorden under? Kvælstofforsyningen på økologiske plantebedrifter
Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Kvælstofforsyningen på økologiske plantebedrifter Professor Jørgen E. Olesen Kilder til kvælstofforsyningen i økologisk planteavl Deposition
Læs mereDanske forskere tester sædskifter
Danske forskere tester sædskifter Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard, Danmarks Jordbrugsforskning Siden 1997 har fire forskellige sædskifter med forskellige andele af korn været
Læs mereAfprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt
Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt Der er i 2016 gennemført demonstrationer med afprøvning af forskellige gødningsstrateger i kløvergræs med forskellige typer af husdyrgødning
Læs mereSædskiftets indre dynamik i økologiske planteavl
Ministriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Sædskiftets indre dynamik i økologiske planteavl Jørgen E. Olesen, Margrethe Askegaard og Ilse A. Rasmussen Sædskiftets formål
Læs mereVårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg
Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg Vårbyg har givet gode udbytter i sædskifteforsøget i 2007, hvorimod vinterhveden har skuffet Af Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard,
Læs mereAREALANVENDELSE 2005
DEN KGL. VETERINÆR- OG LANDBOHØJSKOLE GRØN FORVALTNING AREALANVENDELSE 2005 Bakkegården Rørrendegård Snubbekorsgård Højbakkegård Udarbejdet af KVL GI Service 2004 Baggrundskort: Kort25, Copyright Kort-
Læs mereGødskning og afgrødens indhold af tungmetaller
Plantekongres 2015 Session 31: Gødskning og sporelementer Gødskning og afgrødens indhold af tungmetaller Bent T. Christensen & Lars Elsgaard 1 Generel baggrund EU s direktiv for handelsgødning medtager
Læs mereMuligheder for næringsstofforsyning med kalium, fosfor, svovl og kvælstof
Muligheder for næringsstofforsyning med kalium, fosfor, svovl og kvælstof Margrethe Askegaard Et økologisk landbrug på egne ben uden konventionel gødning og halm Hovborg Kro, 5. december, 2007 Næringsstofstrømme
Læs mereAktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet
Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende
Læs mereMobil grøngødning til grønsager og bær
Økologisk Inspirationsdag Sorø 15. november 2016 Mobil grøngødning til grønsager og bær Jørn Nygaard Sørensen Institut for Fødevarer, Aarhus Universitet Baggrund Økologisk husdyrgødning Begrænset mængde
Læs mere1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi
1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi Der er gennemført økonomiske beregninger for forskellige typer af økologiske bedrifter, hvor nudrift uden biogas sammenlignes med en fremtidig produktion,
Læs mereRelevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen
Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen Hvordan adskiller afgrødevalget hos økologer sig fra det konventionelle? 2...
Læs mereAREALANVENDELSE 2004
DEN KGL. VETERINÆR- OG LANDBOHØJSKOLE GRØN FORVALTNING AREALANVENDELSE 2004 Bakkegården Rørrendegård Snubbekorsgård Højbakkegård Udarbejdet af KVL GI Service 2004 Baggrundskort: Kort25, Copyright Kort-
Læs mereAfgrødernes næringsstofforsyning
Afgrødernes næringsstofforsyning Temadag om jordfrugtbarhed 12. okt. 2016 Jørgen Eriksen Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Minimumsloven (Liebig s lov): Udbyttet bestemmes af den vækstfaktor
Læs mereBæredygtig bioenergi og gødning. Erik Fog Videncentret for Landbrug, Økologi Økologisk Akademi 28. januar 2014
Bæredygtig bioenergi og gødning Erik Fog Videncentret for Landbrug, Økologi Økologisk Akademi 28. januar 2014 Disposition Bæredygtighed: Udfordring fordring? Bioenergien Gødningen Handlemuligheder Foto:
Læs mereRodudvikling og vand
FACUTLY OF SCIENCE Institut for Plante- og Miljøvidenskab Rodudvikling og vand Kristian Thorup-Kristensen Irene Skovby Rasmussen Kasper Jakob Jensen Dorte Bodin Dresbøll Simon Fiil Svane Rodvækst og afdræning
Læs mereEt økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen
Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...2 1. Bedriften...3
Læs mereUdfyldelse af skema 2 (Pilotprojekt om præcisionslandbrug) Kort opsummering. For hver mark udregnes markens kvælstofbehov
Kort opsummering Skema 2 Fastsættelse af kvælstofbehov for hver enkelt mark er en individuel behovsberegning på markniveau. Ved beregningen tages ikke hensyn til et evt. bedriftskrav til eftervirkning
Læs mereKløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt
Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Den gunstige effekt af kløvergræs i sædskiftet afhænger meget etableringen kløvergræsset, og det kommer bl.a. an på valg af efterafgrøder og gødskningsstrategi
Læs mereSædskiftets indre dynamik i økologisk planteavl
Sædskiftets indre dynamik i økologisk planteavl Jørgen E. Olesen 1, Margrethe Askegaard 1 og Ilse A. Rasmussen 2 1 Afd. for Plantevækst og Jord, og 2 Afd. for Plantebeskyttelse, Danmarks JordbrugsForskning
Læs meredlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk
dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk Efterafgrøder - Mellemafgøder Grøngødning HVORFOR? Spar kvælstof og penge Højere udbytte Mindre udvaskning af kvælstof, svovl, kalium
Læs mereBælgsæds kvælstofeftervirkninger. Erik Steen Jensen Institut for Biosystemer og Teknik Sveriges Lantbruksuniversitet (SLU), Alnarp
Bælgsæds kvælstofeftervirkninger Erik Steen Jensen Institut for Biosystemer og Teknik Sveriges Lantbruksuniversitet (SLU), Alnarp 2 Indhold Sædskiftet og forfrugtsværdi Forfrugtsværdi af bælgsæd sammenlignet
Læs mereKonsulenttræf d. 23. august 2016
Konsulenttræf d. 23. august 2016 PROGRAM Hvordan er det gået med Hyvido i år? Tidlig såning virker det? Er forfrugten ligegyldig til vinterraps? Skal Hyvido efterårs gødskes? LANDSFORSØG DANMARK MARKEDSFØRTE
Læs mereUDBRINGNING AF RESTPRODUKTER OG GØDNINGSANVENDELSE
Landbrugsafdelingen i ØL Biogaskonference 2017 UDBRINGNING AF RESTPRODUKTER OG GØDNINGSANVENDELSE Afsætningsmuligheder hos økologiske landbrug muligheder og fremtidige perspektiver Annette V. Vestergaard,
Læs mereHvordan kan ny teknologi og nye dyrkningssystemer anvendes i målrettet regulering?
Hvordan kan ny teknologi og nye dyrkningssystemer anvendes i målrettet regulering? Svend Christensen Institutleder, professor Institut for Plante- og Miljøvidenskab (PLEN) Københavns Universitet Målrette
Læs mereTabel 1. Indhold og bortførsel af fosfor (P) i høstet korn, frø, halm og kartofler. Bortførsel (kg P pr. ha) i tørstof. handelsvare (ton pr.
Fosfor (P) Økologisk landbrug får fosfor fra mineraler til husdyrene og fra indkøb af husdyrgødning. Udfasning af konventionel husdyrgødning mindsker P-tilførslen til jorden. Der opstår dog ikke P-mangel
Læs mereINSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Vedrørende indregning af randzoner i harmoniarealet Seniorforsker Finn Pilgaard Vinther Dato: 14-06-2010
Læs mereFORSØGSGÅRDENES AREALANVENDELSE 2002
HØJBAKKEGÅRD FORSØGSGÅRDENES AREALANVENDELSE 2002 Mark Afgrøde Sort Forsøg/Formål Bruger Areal, m2 Mål Ansøgn Signatur på nr. kort 10-1 Frugt, grønsager m.m. Diverse Genbank, forsøg, undervisning Pometet,
Læs mereResultat af jordanalyser
Harald Skov Medlemsnr.: 75802223 Ildvedvej 6 Cvr.nr.: 18705141 7160 Tørring Telefon: 75802223 Email: Resultat af jordanalyser Hermed foreligger analyseresultater af jordprøver udtaget på din bedrift den.
Læs mereRodukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug i Danmark
27 oktober 2016 Avslutningsseminar, Økokorn 2012-2016 Rodukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug i Danmark Institut for Agroøkologi Forskningscenter Flakkebjerg DK-4200 Slagelse, Danmark bo.melander@agro.au.dk
Læs mereFosfor (P) nye muligheder og udfordringer!
Fosfor (P) nye muligheder og udfordringer! Planteavlsdag 2018 Agropro Sjælland Søren Overgaard Schnipper Fosfor-loft??? Fosforregulering del af landbrugspakken fra dec. 2015 Ny husdyrregulering med ændret
Læs mereNordic Field Trial System Version: 1.0.0.17002
Nordic Field Trial System Version: 1.0.0.17002 020200808 Gødskning af vårsæd, forfrugt kløvergræs Til Oversigt Landscentret, Planteavl Udkærsvej 15, Skejby 8200 Århus N. Forsøgsplanen er sidst opdateret
Læs mereGår jorden unde HighCrop
Går jorden unde20069 det historiske perspektiv og menneskets rolle HighCrop Forskningsprofessor Jørgen E. Olesen Udfordringer i økologisk jordbrug Behov for større og mere stabile udbytter i økologisk
Læs mereProducentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs
Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Korn til foder og konsum Havre Vårbyg Vårhvede Vårtriticale Rug Vintertriticale Vinterhvede (Spelt, emmer,
Læs mereEstimering af marginaludvaskning af kvælstof med Daisy
Estimering af marginaludvaskning af kvælstof med Daisy Forskellige aspekter af systemmodellering Prof. Lars Stoumann Jensen og Adj. Prof. Merete Styczen, PLEN, KU. 01-03-2018 2 En mekanistisk modelleringstilgang:
Læs mereSession 51: Dyrkningsfaktorers effekt på jordens kulstofindhold. Onsdag 16. januar
Session 51: Dyrkningsfaktorers effekt på jordens kulstofindhold Onsdag 16. januar 2013 10.45 11.30 Hvad siger markforsøgene og Kvadratnettet om kulstofindholdet? Bent T. Christensen Institut for Agroøkologi
Læs mereGrønt Regnskab 2003 Markbrug Bonitet Jordbundsanalyser Jordbundsanalyser Kalkning Kalkforbrug Side 11
Markbrug Jordtype Ha % JB 4 Sandblandet lerjord 14,4 3 JB 5 Grov sandblandet lerjord 16,8 36 JB 6 Fin sandblandet lerjord 155,8 35 JB 7 Lerjord 12, 26 I alt 451 1 Bonitet De 451 ha landbrugsjord består
Læs mereØkologisk planteproduktion. ved Specialkonsulent Michael Tersbøl Konsulent Inger Bertelsen
Økologisk planteproduktion ved Specialkonsulent Michael Tersbøl Konsulent Inger Bertelsen Økologisk Planteproduktion Proteinafgrøder og blandsæd Grøngødning og efterafgrøder Husdyrgødning til vår- og vintersæd
Læs mereNæsgaard Mark Slam Februar 2003
Næsgaard Mark Slam Februar 2003 DataLogisk ApS, Stubbekøbingvej 41, 4840 Nørre Alslev Tlf: 70 20 33 11 Fax: 70 20 34 56 E-mail: mail@datalogisk.dk www.datalogisk.dk Næsgaard Mark Version 7 Indhold Slam
Læs mereModelejendom 1 - Planteproduktion uden husdyr og med ekstensivt græs
Bilag 2 Modelejendom 1 - Planteproduktion uden husdyr og med ekstensivt græs Nudrift 1 ¼ af arealet er med ekstensivt græs, som afpudses. Vårsæd, vårsæd, bælgsæd, vintersæd Import af svinegylle: 1067 tons
Læs mereJordens næringsstofressourcer - i økologisk jordbrug efter udfasning af konventionel husdyrgødning
Jordens næringsstofressourcer - i økologisk jordbrug efter udfasning af konventionel husdyrgødning Lars Stoumann Jensen Professor (mso) Jordfrugtbarhed, Planteernæring, Husdyrgødnings- og Affaldsanvendelse
Læs mereG ødningsvirkning og hå ndtering a f mobil grøngødning
G ødningsvirkning og hå ndtering a f mobil grøngødning Institut for Agroøkologi 14. JANUAR 2014 Hvorfor mobil grøngødning? Mobil grøngødning: G røngødning (bæ lgplante afgrøde) høstes, lagres og tilføres
Læs mereEt økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Hans Loff
Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Hans Loff Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord... 2 1. Bedriften...
Læs mereGødskning af stivelseskartofler. Kasper K. Jensen SAGRO kartofler
Gødskning af stivelseskartofler Kasper K. Jensen SAGRO kartofler Gødskning af stivelseskartofler Det handler om balance Minimumsloven Kvælstof Væsentlig bestanddel (protein, klorofyl) Afgørende for knoldudbyttet
Læs mereGrundlæggende gødningslære. Asbjørn Nyholt Hortonom Mobil:
Grundlæggende gødningslære Asbjørn Nyholt Hortonom Mobil: 4020 9613 www.nyholt.dk Urin-plet Under 130 kg gødning /ha giver ofte leopardpletter Leopard-pletter Spredning til kant Gødning det stærkeste værktøj!
Læs mereUdvaskning af kvælstof: Betydning af jordbearbejdning, såtidspunkt og sortsvalg
Udvaskning af kvælstof: Betydning af jordbearbejdning, såtidspunkt og sortsvalg Elly Møller Hansen 1, Bo Melander 2 & Lars J. Munkholm 1 1 Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø, Foulum 2 Institut for
Læs mereHjælpemiddel Konstanter og priser til beregning af landsforsøg Afsnit 11
Hjælpemiddel Konstanter og priser til beregning af landsforsøg Afsnit 11 Nedenfor ses en oversigt over de konstanter og priser der anvendes til de beregninger der foretages af Nordic Field Trial System
Læs mereEfterafgrøder og grøngødning - Hvordan udnytter vibedst o m s æ tningen af det organiske kvælstof?
Efterafgrøder og grøngødning - Hvordan udnytter vibedst o m s æ tningen af det organiske kvælstof? Indlæg ved Planteavls-efterårskonferencen 21 2 oktober 21 Lektor Lars Stoumann Jensen Laboratoriet for
Læs mereNUTHY WP1. Næringsstofbalancer i økologiske vårbygmarker
Næringsstofbalancer i økologiske vårbygmarker Af Margrethe Askegaard, Ecoviden, og Sven Hermansen, SEGES Første års undersøgelser i økologisk vårbyg viser at kvælstof er udbyttebegrænsende, at koncentrationen
Læs mereHvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet?
Hvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet? Landskonsulent Leif Knudsen, konsulent Niels Petersen og konsulent Hans S. Østergaard, Landskontoret for Planteavl, Landbrugets Rådgivningscenter
Læs mereKan biogas gøre økologisk jordbrug CO 2 neutral og vil det have indflydelse på jordens indhold af humus?
Kan biogas gøre økologisk jordbrug CO 2 neutral og vil det have indflydelse på jordens indhold af humus? Dr. Kurt Möller Institute of Crop Science Plant Nutrition Universität Hohenheim (Oversat til dansk
Læs mereØkologisk vinterraps
Økologisk vinterraps - 2018 Landmandsdata fra 37 økologiske vinterrapsmarker i 2018 viser store udbytteforskelle og potentielle udbyttebegrænsende faktorer. Sammenligning med data fra tilsvarende registreringer
Læs mereNr 10 Såtider og udsædsmængder i vinterhv. Nr 2 Vinterbygsorter. Nr 1 Kvælstofeffekten af svinegylle til vinterraps før såning
Nr 10 Såtider og udsædsmængder i vinterhv Nr 2 Vinterbygsorter Nr 1 Kvælstofeffekten af svinegylle til vinterraps før såning 0 250 meter Djursland Landboforening Planter og Natur Føllevej 5, Følle, 8410
Læs mereJordbundsanalyser - hvad gemmer sig bag tallene?
Jordbundsanalyser - hvad gemmer sig bag tallene? 2011 vfl.dk Tolkning af jordbundsanalyser Med jordbundsanalyser får du vurderet den vigtigste del af dit produktionsapparat: jorden i dine marker. Resultater
Læs mereØkologisk Optimeret Næringstofforsyning
Økologisk Optimeret Næringstofforsyning Michael Tersbøl, ØkologiRådgivning Danmark NEXT STEP MØDER, Januar 2019 Dette kommer jeg igennem Nyt paradigme for import af gødning på Praktisk eksempel på import
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 10
Aktuelt MarkNyt v/hanne Schønning Hornsyld Købmandsgaard A/S Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 10 Foråret er nu ved at indfinde sig, og jeg vil opfordre jer til at tage en tur i marken,
Læs mereDet økonomiske økosædskifte
Det økonomiske økosædskifte Peter Mejnertsen og Michael Tersbøl Emner i præsentationen: Økonomisk vurdering af sædskifterne Betydningen af dyrkningsfaktorer Bekæmpelse af rodukrudt økonomisk set Forslag
Læs mereHvor sultne er de Østdanske jorde - hvad er potentialet i større udbytte i jagten på et nyt udbytteløft?
Hvor sultne er de Østdanske jorde - hvad er potentialet i større udbytte i jagten på et nyt udbytteløft? Andreas Østergaard, agronom, DLG Øst Gevinster i jagten på et nyt udbytterløft Stort set alle undergødsker
Læs mereSå har det for alvor rykket i høsten og min vurdering er, at det kun er det sidst modne vårbyg og vårhvede som står tilbage.
Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 35 Så har det for alvor rykket i høsten og min vurdering er, at det kun er det sidst modne vårbyg og vårhvede som står tilbage. Den nysåede raps
Læs mereN-optimum og P-følsomhed for nye resistente kartoffelsorter. Rapport 2015
N-optimum og P-følsomhed for nye resistente kartoffelsorter Rapport 2015 Skrevet af: Henrik Pedersen og Claus Nielsen AKV Langholt AmbA Gravsholtvej 92 9310 Vodskov Indhold Resumé... 3 Baggrund... 4-5
Læs mereUdvaskning ved stigende kvælstoftilførsel i Landsforsøg. Kristoffer Piil, SEGES
Udvaskning ved stigende kvælstoftilførsel i Landsforsøg Kristoffer Piil, SEGES Faktorer der påvirker udvaskning og marginaludvaskning Forfrugt Afgrøde Efterårsdække Jordtype Nedbør Gødningstype Korn Korn
Læs mereSlutrapport. Økologisk dyrkning af kartofler uden husdyrgødning på Strynø. af Peter Bay Knudsen feb 2010.
Slutrapport Økologisk dyrkning af kartofler uden husdyrgødning på Strynø af Peter Bay Knudsen feb 2010. DATO: 02.02.2010 Ministeriet for Fødevarer, FødevareErhverv Landbrug og Fiskeri Slutrapport for forsknings-
Læs mereMikroplast i jord Nye effektdata og måske lidt om mikroplast i komposteret spildevandsslam
Mikroplast i jord Nye effektdata og måske lidt om mikroplast i komposteret spildevandsslam Annemette Palmqvist, Monica Hamann Sandgaard, Ida Aagaard Larsen, Jakob Magid 1 Det vil jeg komme ind på Feltindsamling
Læs mereHvordan og hvornår reagerer afgrøderne på vandoverskud? Specialkonsulent Janne Aalborg Nielsen Planteproduktion
Hvordan og hvornår reagerer afgrøderne på vandoverskud? Specialkonsulent Janne Aalborg Nielsen Planteproduktion Fotos: Erik Skov Nielsen, Dansk Landbrug Sydhavsøerne 2... Vi vil gerne give svar Hvor mange
Læs mereD:\Ibdata\tekst\Oekologi\Okofonden\Forbedret_udnyttelse_af_landsforsog\Data\Respons_ae_per kg N_Oekol_1999_2009_isk.docx
Udkast til notat: Kerneudbytter i økologisk korn ved stigende tilførsel af husdyrgødning Ib Sillebak Kristensen Aarhus Universitet, Agroøkologi, Foulum, 8. dec. 2009 Projekt finansieret af Fonden for Økologisk
Læs mereEn landmand med 170 hektar planteavl regner på, hvad det har kostet at så med eget kombisåsæt. Der foreligger følgende oplysninger:
79 8. Maskiner Opgave 8.1. Maskinomkostninger ved såning En landmand med 170 hektar planteavl regner på, hvad det har kostet at så med eget kombisåsæt. Der foreligger følgende oplysninger: Vedligeholdelse
Læs mereUkrudtets udvikling i de økologiske sædskifteforsøg.
Ukrudtets udvikling i de økologiske sædskifteforsøg. Af Seniorforsker Ilse A. Rasmussen http://www.agrsci.dk/content/view/full/1554, Afd. for Plantebeskyttelse, og Seniorforsker Margrethe Askegaard http://www.agrsci.dk/content/view/full/298,
Læs mereSådan sikres afgrødernes behov for P og K - og kan vi anvende alternative kilder?
Sådan sikres afgrødernes behov for P og K - og kan vi anvende alternative kilder? Lars Stoumann Jensen Professor (mso) i Jordfrugtbarhed, planteernæring, husdyrgødnings- og affaldsanvendelse Stærkt svingende
Læs mereSædskifter med høj produktivitet og lav afhængighed af pesticider er det muligt? Per Kudsk Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet
Sædskifter med høj produktivitet og lav afhængighed af pesticider er det muligt? Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Baggrund Direktiv 2009/128/EC kræver at alle landmænd følger de 8 principper
Læs mereKan kvælstofudvaskning fra majsdyrkning reduceres?
Kan kvælstofudvaskning fra majsdyrkning reduceres? Seniorforsker Ib Sillebak Kristensen Inst. for Agroøkologi Aarhus Universitet Rajgræs Rødsvingel AARHUS UNIVERSITET Den Europæiske Union ved Den Europæiske
Læs mereOversigt over resultater i gårdrapporter
Oversigt over resultater i gårdrapporter Projekt Økologisk landbrug uden konventionel gødning og halm, 2007 Oversigt over økonomiske tab på de 10 deltagende bedrifter PLANTE Samlet tab kr./år Fald i Dækningsbidrag
Læs mereKend din jord det er vigtigt! BJ-Agro Kartoffeldag 9/ v. Benny Jensen BJ-Agro ApS, Hovborg
Kend din jord det er vigtigt! BJ-Agro Kartoffeldag 9/2-2018 v. Benny Jensen BJ-Agro ApS, Hovborg Agenda 1. Lidt om jordens frugtbarhed 2. Hvad gør vi ved de mange skader fra 2017? 3. Jordprøver hvordan
Læs mereI EN VERDEN MED MERE KVÆLSTOF NU ER DER GÅET HUL PÅ SÆKKEN HVAD SKAL JEG GØRE?
Kolding 3/2 2016 Jens Elbæk Seges I EN VERDEN MED MERE KVÆLSTOF NU ER DER GÅET HUL PÅ SÆKKEN HVAD SKAL JEG GØRE? Lav plads på kontoen 2,2 mia. er på vej! Ca. 800 kr/ha i gennemsnit Det kommer ikke alt
Læs mereGødskning efter Ligevægtsprincippet
Gødskning efter Ligevægtsprincippet Et spørgsmål om balance Vagn Lundsteen, fagpolitisk rådgiver Landsforening for Bæredygtigt Landbrug Direktør i AgroBalance Planteavlsrådgiver i AgroPro Sjælland Et spørgsmål
Læs mereOptimering af nettoudbyttet
Optimering af nettoudbyttet Karl Martin Schelde Terpsminde Placering Vest for højderyggen Jordtype: Primært JB 1-3 (få arealer med JB 4-5) + en del humusrige arealer Præsentation af bedrift Overtaget efter
Læs mereDet økonomiske øko-sædskifte
Det økonomiske øko-sædskifte Sektionsleder Michael Tersbøl og konsulent Peter Mejnertsen, Landskontoret for Planteavl, Landbrugets Rådgivningscenter Sammendrag De tekniske resultater fra de økologiske
Læs mere15. Regler for gødning og jordforbedring
15. Regler for gødning og jordforbedring Du skal først og fremmest bevare eller forøge jordens frugtbarhed og biologiske aktivitet, ved at 171 : Dyrke bælgplanter og andre planter til grøngødning. Sørge
Læs mereAfgrøders rodvækst og Conservation Agriculture
Afgrøders rodvækst og Conservation Agriculture Hvad ved vi, og hvad arbejder vi med Kristian Thorup-Kristensen KU-PLEN Agrovi 27. november 2017 01/12/2017 2 Emner Rødder, efterafgrøder og kvælstof Sædskifte
Læs mereGræs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning.
Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Niels Tvedegaard 1, Ib Sillebak Kristensen 2 og Troels Kristensen 2 1:KU-Life, Københavns Universitet 2:Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus
Læs mereØget udnyttelse af kvælstof efter ompløjning af afgræsset kløvergræs
Grøn Viden Markbrug nr. 3 November 24 Øget udnyttelse af kvælstof efter ompløjning af afgræsset kløvergræs Elly M. Hansen, Jørgen Eriksen og Finn P. Vinther $ANMARKS *ORDBRUGS&ORSKNING Markbrug nr. 3 November
Læs mereSmå planteavlsbrug bør overveje økologiske muligheder - Økologi også interessant for de mindre planteavlsbedrifter.
Små planteavlsbrug bør overveje økologiske muligheder - Økologi også interessant for de mindre planteavlsbedrifter. Små planteavlsbrug har oftest en dårlig driftsøkonomi, og der er derfor behov for at
Læs mereNr 12 Alternativ koncept til nedfældning af svinegylle i vinterhvede
Nr 12 Alternativ koncept til nedfældning af svinegylle i vinterhvede 0 250 meter Djursland Landboforening Planter og Natur Føllevej 5, Følle, 8410 Rønde Tlf. 87912000 Fax. 87912001 Forsøg 2009 Dato: 08.10.2008
Læs mereAARHUS UNIVERSITY. NLES3 og NLES4 modellerne. Christen Duus Børgesen. Seniorforsker Institut for Agroøkologi, AU
NLES3 og NLES4 modellerne Christen Duus Børgesen. Seniorforsker Institut for Agroøkologi, AU Indhold Modelstruktur NLES4 og NLES3 Udvaskning beregnet med NLES4 og NLES3 Marginaludvaskningen Empirisk N
Læs mereBornholms Landbrug. Efterafgrøder, Kaffe Ny fosforregulering og CropSat Torben Videbæk
Efterafgrøder, Kaffe Ny fosforregulering og CropSat Torben Videbæk 5 forskellige efterafgrøder MFO- efterafgrøder Pligtige efterafgrøder Husdyrefterafgrøder Frivillige målrettede efterafgrøder Obligatoriske
Læs mereÆndring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn
Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Fordelingen og antal af planter i marken kan have betydning for planternes vækst. Nye forsøg har vist, at en høj afgrødetæthed
Læs mere0 2,5 kilometer Kertemindevej 250 arealgodkendelse Oversigtskort, alle arealer Bilag 1 Odense Kommune Nørregade 36-38, 5000 Odense C Tlf. 65512525 Initialer: tsan Dato: 03.12.2015 Beskyttede naturområder
Læs mere