Placeringen hvor skal det ligge

Transkript

1 Referat Workshop om fremtidens plejehjem 18. juni 2014

2

3 Placeringen hvor skal det ligge Det er vigtigt med en attraktiv placering uanset om det er på landet eller i byen. Gerne med udgangspunkt i de kommende beboeres ønsker til placeringen. Det er fra flere grupper nævnt, at den kommende placering skal være tæt på kunst, musik, kultur, idrætshaller og faciliteter så man på den måde kan tænke livet omkring plejecentrene ind i plejecentrene. Måske skal man også tænke i mindre enheder, som kan placeres i landsbyerne? Der er ønsker om et byggeri, som rummer muligheden for at man kan blive boende uanset hvordan ens funktionsniveau udvikler sig så man på den måde kan træffe de afgørende valg, mens man som beboer er i stand til det. Tanken kunne være et kollektiv hvor yngre og ældre bor sammen både de plejekrævende og de som i alderdommen har ressourcer til at hjælpe og evt. være frivillige. Dette stiller således også krav til placeringen, idet de yngre beboere ønsker lettere adgang til livet udenfor. Der er også flere forslag om, at der bygges boliger i flere størrelser, som kan erhverves via køb evt. til rask ægtefælle? Generelt er der et ønske om en stor fleksibilitet og evt. mulighed for tilkøb af forskellige ydelser. Der har været overvejelser i grupperne omkring hvorvidt etagebyggeri er egnet til demente? Her må fagpersoners viden og ekspertise på banen. Der skal gerne være mulighed for at kigge ud på livet og lade livet komme ind til en. Boliger man kan være i mens man selv er aktiv - som man kan vælge mens man selv har valget I forhold til den fysiske placering har det været fremført, at centret skal vende mod nord af hensyn til lyset (diffust lyst giver bedre atmosfære). På denne måde vil man kunne udnytte, at de sydvendte facader kan beklædes med solfangere eller lignende. Denne tilgang vil også gøre det muligt at benytte mindre attraktive grunde, idet de mest attraktive traditionelt set er sydvendte. I en enkelt gruppe var der en drøftelse om hvorvidt placeringen af et nyt plejecenter kan være med til at standse affolkningen i de mindre byer rundt om Randers? Der var også holdninger om hvorvidt det nødvendigvis skal være nybyggeri eller om man kan finde tomme bygninger i kommunen, som kan anvendes/ombygges? Forslag til placeringer fra grupperne: Brotoften Scandic - Bynært der hvor livet er! Så centralt som muligt. Thors Bakke god udsigt og tæt på byen. Langs med Gudenåen som Drivhuset og Ådalen så man ikke er langt fra byen Kærsmindebadet Hvidemøllevej Vestervold (det gamle sundhedscenter) Jens Otto Kraghs plads

4 Hvordan ser et moderne plejecenter ud? Indret et minderum med ro og plads til fordybelse Tænk i et flot og indbydende indgangsparti, som byder velkommen og åbner centret. Betegnelsen plejehjem er dårlig. Kald det f.eks. Seniorhjemmet eller De gamles hjem. Flere grupper drøftede om det arkitektoniske overhovedet er vigtigt beboerne skal være i fokus, og de vil sjældent få glæde af den ydre arkitektur. Plejecentret skal til gengæld gerne være placeret i og tæt ved grønne områder med f.eks. usynlig haveafgrænsning via elektronik. Der må gerne være lys, luft og plads rundt om boligerne. Der må gerne tænkes i sansehaver, frugttræer mv. En af grupperne foreslog et rundt hus Man kan med fordel inkludere et selvindskrivningshotel/funktion Et forslag gik på, at centret skulle have sin egen overdækkede gågade med altaner/terrasser ud til gaden og med let adgang til fællesområderne i centret. Inspirationen kunne hentes i de lokale kollektivbyggerier så som Drivhuset i Neder Hornbæk. Et andet forslag går på, at der skal bygges mindre huse, som placeres i klynger som en landsby med fælles areal i centrum. Der skal vælges en bestyrelse for landsbyen blandt beboerne, som bl.a. er med ved alle ansættelser af medarbejderne, med i videreudvikling af området, ansvarlige for udlejning og lokaler til de private osv. Boligerne skal være med blandet finansiering; nogle boliger skal være lejeboliger og her kan også tænkes andelsboliger og ejerboliger. Hele området kan laves i etaper og udbygges efter behov og økonomi. Et fokus i landsbyen er et aktivt og meningsfyldt hverdagsliv sammen med andre ligestillede f.eks. demensramte. Her er livet tilpasset den demensramte, så der opleves flere sejre end nederlag. Her kan ægtefæller aflastes men stadig leve sammen med den demensramte. Ægtefællerne har mulighed for at finde støtte og hjælp i andre ægtefæller samt personale. Der er mulighed for at bevare et aktivt liv sammen med den demensramte, fordi hverdagen er tilpasset et liv med demens. Den demensramte forsøges at holdes aktiv så længe som muligt. Alle får opgaver, når man flytter ind i landsbyen. Alle forventes at tage del i opgaverne i landsbyen - det kan være som hjælp hos købmanden, underviser i kreativt værksted, spille musik, holde dyr/køkkenhave, stå i restauranten, fortælle og vise kunst frem, osv. Der kan også tænkes i rækkehuse indrettet til en eller flere beboere (ægtefæller). Fordelen ved separate huse er, at man kan tænke forskellige målgrupper ind i de forskellige klynger f.eks. en særlig klynge for demente. WiFi og alle øvrige IT-faciliteter skal være på plads fra hjemmets start. Det skal bare virke. Der kan med fordel tænkes i fleksible rum, som kan gøres større eller mindre alt efter behov. Der var forslag om et tematiseret plejecenter i stil med det man kender fra folkeskolerne og efterskoler særlige tilbud på de enkelte plejecentre alt efter interesse, funktionsniveau eller stilønsker?

5 Smavær og trivsel kan vi skabe hygge? Indretningen betyder meget i forhold til at skabe hygge og trivsel. Dette bør generelt prioriteres højere end den udvendige arkitektur. Hygge er en vigtig ting, og interiøret skal signalere hygge uden institutionspræg. Der skal komme besøgshunde og lægges vægt på samarbejde med pårørende og frivillige. Man kan måske skabe grundlaget for hygge ud fra en anerkendelse af forskellighederne blandt beboerne således, at centret rummer forskellige stilarter og ikke fremstår ens overalt. Der skal tænkes i fleksible indretninger, som kan ændres over tid så man undgår, at centret bliver gammelt før tid. Det er vigtigt, at man føler, at man har et hjem med plads omkring sig men samtidig skal der også være plads og m2 til nogle gode fællesarealer, som danner rammen for hyggeligt samvær og for de individuelle ønsker beboerne har til rammerne. Der skal derfor også tænkes i attraktive fællesarealer med mulighed for adspredelse. Indret gerne en lille biograf/koncertsal samt wellnessrum i ordets bredeste betydning herunder sansestimulering og svømmebassin. Det er hverdagen vi holder af og som forhåbentlig har givet os mening hele livet derfor skal vi tænke over hvordan vi skaber rammerne for et godt hverdagsliv. Der skal være mulighed for beskæftigelse og fysisk aktivitet d.v.s. noget at stå op til. En åbning af faciliteterne og dermed en åbning af centret kan være med til at skabe liv, trivsel og en hyggelig stemning. Faciliteterne på plejecentret bør derfor kunne bruges af det omkringliggende samfund skoler og institutioner, som bruger biografen, spisesalen eller musiklokalet? Træningsfaciliteterne bør også være tilgængelige for øvrige borgere i byen. En gruppe foreslog endvidere, at der kan arbejdes med atalier til kunstnere eller andre former for værksteder. Måske kan man tænke privatdrevne caféer og restauranter ind i det kommende byggeri som OPP samarbejde? Her kan byens øvrige borgere også komme og spise. Der var en påpegning fra en gruppe om, at der ikke er stor energi i at etablere alt for specialiserede enheder der må gerne være en blanding af beboere med forskellige pleje- og funktionsbehov. Listen over særlige ønsker er generelt meget lang og her opremses derfor en række af de ord og ønsker, som fremkom på dagen: Dyrehold, drivhuse, fiskesø, nyttehaver, mulighed for at lave mad, svømmebassin, sansehaver, atriumgaard, orangeri, motion, svømmebassin, mindre badeværelse, Individuelle adgangsdøre/farver, kreative rum (som ikke er så institutionsagtige), bibliotek, festivalstemning mv. Der kan også tænkes erhverv ind i byggeriet f.eks. en købmand, frisør mv. Vi skal passe på, at vi ikke låser os fast i nuværende ønsker måske er en biograf slet ikke interessant om 5-10 år. God mad er vigtig. Centret skal bygges således, at sanserne stimuleres.

6 Interaktion med det omkringliggende samfund Der er meget perspektiv i at placere plejehjemmet i tilknytning til en uddannelsesinstitution, men der kan også knyttes gode relationer til andre virksomheder f.eks. en børnehave, en håndværks- eller en produktionsvirksomhed. Ældre skal placeres i menneskelige fællesskaber. Med kreativitet kan stort set enhver form for virksomhed tænkes sammen med plejehjemmet til gavn for begge parter. Flere initiativer blev nævnt så som, at daginstitutioner og skoler kunne bruge centrets faciliteter eller, at man tænkte en form for seniorhøjskole ind i centret, hvor der kom skiftende foredrag og kursister, som kunne være med til at skabe liv. Planer om en sundhedshøjskole i Randers kan med fordel tænkes sammen med det kommende plejecenter. Udefrakommende støj og larm er vigtigt at holde på afstand. De aktiviteter der måtte være interessante, kan man så bringe til plejehjemmet men i det store hele skal der være ro fra omgivelserne. Sportsklubber og foreninger kan evt. tænkes ind, som en integreret del af byggeriet med plads til andre aktiviteter, hvor der altid er liv. Hvis plejecentret bygger en multihal eller en foredragssal vil der være grobund for udefrakommende aktiviteter på særligt fastsatte tidspunkter. Der må gerne være en legeplads udenfor så kommer der børn og liv i området. Der er meget perspektiv i at placere plejehjemmet i tilknytning til en uddannelsesinstitution, men der kan også knyttes gode relationer til andre virksomheder f.eks. en børnehave, en håndværks- eller en produktionsvirksomhed. Plejehjemmet kan derfor evt. placeres i tæt forbindelse med f.eks. Restaurationsskolen eller andre relevante erhvervsskoler. Det blev drøftet hvordan man kan tænke uddannelsen af plejepersonalet ind i udviklingen og driften af et moderne plejehjem skal man lave en særlig linje på Sosu-uddannelsen, som indeholder større fokus på ny teknologi og moderne indretninger. Der blev også drøftet, om man kan tænke andre faggrupper ind i personalestaben pædagoger, socialrådgivere, andre?? Der skal lægges vægt på det relationelle plejehjemmet må ikke være en øde ø. Der skal tænkes i frivillighed og sikring af frivilliges muligheder for at være til stede og bidrage også hvis der er beboere, som selv kan bidrage med frivillige indsatser. Velfærdsteknologi De kommende genrationer er mere teknologivante end de tidligere fokus på hverdagsteknologi Hverdagen skal styre teknologierne ikke omvendt Teknologi skal give mening for borgeren og understøtte medarbejdernes hverdag. Vi ønsker derfor al den teknologi, som kan opretholde vores hverdag på den bedste måde samt give beboerne værdighed og mestring af eget liv. Teknologierne skal være med til at sikre og skabe tryghed ikke fremmedgørelse. Teknologierne skal således understøtte et meningsfuldt hverdagsliv og det er definitionen af hverdagslivet, som skal styre udviklingen af teknologierne. Måske kan teknologierne være individuelt tilpasset den enkelte beboer undersøge om man kan programmere lejlighederne til den borger som skal bo der (jf. Egmont Højskolen) Bud på relevante teknologier: Gulvsensorer, skylle-tørre toiletter, loftslifte, fjernbetjente døre og vinduer, skydedøre, centralstøvsuger, moderne affaldshåndtering mv.

7

8 Randers Kommune Sundhed og Ældre Laksetorvet 8900 Randers C