Patientinformation. Nyt knæ. Kvalitet døgnet rundt Ortopædkirurgisk Afdeling

Transkript

1 Patientinformation Nyt knæ Kvalitet døgnet rundt Ortopædkirurgisk Afdeling

2 Hensigten med denne pjece er at give dig og dine pårørende en grundig information om det at skulle opereres og have indsat en knæprotese. Pjecen beskriver et normalt forløb, fra du bliver forundersøgt, senere indlagt og opereret, og til du er færdigbehandlet. Pjecen indeholder også praktiske oplysninger i forbindelse med udskrivelsen samt forholdsregler i hverdagen efter udskrivelsen. Det er vores erfaring, at du spares for mange bekymringer, når du på forhånd ved, hvad der skal ske. Det er derfor en god idé at læse denne vejledning grundigt. Har du spørgsmål til behandlingen, er du velkommen til at kontakte os, eller du kan spørge lægen eller sygeplejersken ved forundersøgelsen og under indlæggelsen. Oplysningerne i denne pjece skal anvendes på forskellige tidspunkter under forløbet, hvorfor pjecen bedes medbragt ved alle besøg på sygehuset i forbindelse med din knæoperation. Indholdsfortegnelse: Baggrund for operation 3 Knæprotesen 4 Forundersøgelsen 5 Undersøgelse ved narkoselægen 6 Patientseminar 7 Ved indlæggelse på operationsdagen 8 Operationen 9 Efter operationen 10 Genoptræning 12 Øvelser 13 Almen vejledning 20 Komplikationer 21 Resultater og forholdsregler 23 Praktiske oplysninger 24 8 uger efter operationen 25 Udskiftningsoperation 26 Egne noter 27 2

3 Baggrund for operation Hvad er der i vejen med knæet? Hvornår kan man blive opereret? Årsagen til, at man skal have foretaget operation med indsættelse af en knæprotese er, at brusken er slidt ned, og der kan også være slidt noget af knoglen. Denne nedslidning medfører smerter og måske en forkert stilling af knæet, løst knæ og dårlig bevægelse af leddet. Forkert stilling viser sig ved hjulbenethed, hvis knæet slides mest på den indvendige side, og sjældnere kalveknæ, hvis knæet slides mest på den udvendige side. Den vigtigste grund til at indsætte en knæprotese er at fjerne smerterne. For at blive opereret er det sædvanligvis et krav, at smerterne er tilstede hele tiden eller begrænser din gang, din førlighed eller din bevægelighed. 1 2 Det normale knæ set forfra. Brusk slidt væk Et knæ med slidgigt. Det er også vigtigt, at du inden operation har forsøgt behandling med smertestillende medicin eller gigtmedicin, uden at dette har virket tilstrækkeligt. 3

4 Knæprotesen En knæprotese består af 2 eller 3 dele: - En del som sættes på lårbenets ledflade - En del som sættes på skinnebenets ledflade - En del som sættes på knæskallen ved behov Protesen sættes fast med cement Protesedelen på lårbenet er fremstillet af rustfrit stål. Protesedelen på skinnebenet er fremstillet af rustfrit stål eller titanium og består af en metalplade med en køl, som går ned i marvhulen på skinnebenet. Ovenpå metalpladen sidder hård plastik (polyethylen), som danner led med protesedelen på lårbenet. Protesedelen bagpå knæskallen er af plastik. I nogle tilfælde indsætter man kun de første 2 dele, fordi knæskallen ikke er så slidt, at det er nødvendigt at sætte protese på den. Protesedelene gøres fast til knoglerne med knoglecement, der binder som lim. Knoglecementen, som vi anvender, er af et fabrikat, som har været anvendt i mere end 25 år uden problemer. Et eksempel på en knæprotese set forfra. Protesedelen, som skal på lårbenet, ses for oven, og protesedelen, som skal på skinnebenet, ses for neden. Her ses den knap som sættes bagpå knæskallen og som kører i en fure på lårbensdelen. 4

5 Forundersøgelsen Hvad sker der ved forundersøgelsen? Før en eventuel operation bliver du indkaldt til en forundersøgelse, hvor du bliver undersøgt af en læge. Der vil blive taget stilling til, om du skal have foretaget en operation med indsættelse af en knæprotese. Såfremt du skal opereres vil du få noget at vide om selve indgrebet og den protese du skal have indsat. Der bliver skrevet journal, taget blodprøver og du vil tale med en narkoselæge med henblik på bedøvelse. Sygeplejersken vil fortælle om praktiske ting i forbindelse med din indlæggelse. Som regel vil du allerede ved forundersøgelsen få datoen for din operation og ligeledes en dato for dit Patientseminar (se næste side). Det er til forundersøgelsen vigtigt at du medbringer: al den medicin du eventuelt tager. (gerne i originale pakninger) Efter forundersøgelsen er du klar til at tage hjem. Tidslinie Forundersøgelse ved kirurgen. - ved narkoselæge. Patientseminar Undervisning om hele forløbet. OPERATION Udskrivelse Kontrol i ambulatoriet Fjernelse af sårklemmer Kontrol ved kirurgen og fysioterapeut op til 4 ugerop 1-2 uger før OP Indlæggelse 2-3 dage efter OP 2-3 uger efter OP 8 uger efter OP 5

6 Undersøgelse ved narkoselægen Hvilken bedøvelse får jeg? Ved forundersøgelsen i undersøges du også af en nakoselæge. Operationen foregår enten i lokalbedøvelse i ryggen (spinalanæstesi) eller i fuld bedøvelse. Du kan sammen med narkoselægen bestemme, hvilken bedøvelse du ønsker. Under lokalbedøvelse kan du til en vis grad følge med i, hvad der sker. Du kan høre, at man anvender værktøj, og du kan mærke, at man bevæger dit ben, men du føler ingen smerte. Du kan få musik at lytte til under operationen eller få medicin, så du døser. Spinalanæstesi er den mildeste form for bedøvelse og stort set alle oplever det som en god måde at komme igennem operationen på. Du kan finde uddybende information i Narkosepjecen, som bliver udleveret ved forundersøgelsen. 6

7 Patientseminar Hvorfor undervisning? Hvad betyder Joint Care? Hvad er en støtteperson? Patientseminaret er et informationsmøde, der ligger 1-3 uger før selve operationen. Det varer ca. en time og du møder en læge, en sygeplejerske, og en fysioterapeut. Du får en grundig gennemgang af hele behandlingsforløbet og der er mulighed for at stille spørgsmål. Vi anbefaler, at du medbringer en støtteperson. Det kan være din ægtefælle, et familiemedlem eller en ven. Erfaringen viser, at det er en stor fordel at kunne diskutere den information du har fået på Patientseminaret med en støtteperson, når du er kommet hjem. Vi arbejder på ortopædkirurgisk afdeling efter nogle principper udviklet i USA, som samlet kaldes Joint Care. Principperne er: 1. Vi betragter dig som en rask person, der blot skal have udskiftet et led. 2. Det er vigtigt, at du aktivt tager del i dit behandlingsforløb. 3. Du er en del af en gruppe af patienter, hvor alle skal have udskiftet et led, og i gruppen er i sammen om at træne og støtte hinanden under indlæggelsen. Disse principper danner baggrund for hele dit behandlingsforløb. 7

8 Ved indlæggelse på operationsdagen Hvad sker der på indlæggelsesdagen? Hvad skal jeg have med? På operationsdagen skal du tage bad derhjemme. Du skal have fastet fra midnat. Det betyder, at du ikke må spise, eller tygge tyggegummi. Du skal drikke 2 glas saft eller andet sukkerholdigt kl på operationsdagen. Derefter må du ikke drikke mere inden operationen. På operationsdagen skal du møde op på sengeafsnittet. En fra personalegruppen viser dig afsnittet og følger op på den information du fik ved Patientseminaret. Før din operation skal du tale med lægen som skal operere dig. Ved indlæggelsen skal du huske at medbringe: Denne informationspjece. Den medicin du får for tiden, til hele indlæggelsesforløbet i originale pakninger. Toiletsager. Et par behagelige, fastsiddende og rummelige sko med skridsikker sål. Behageligt løst tøj til at træne i, f.eks. joggingtøj. Morgenkåbe. Gangredskaber du normalt bruger. 8

9 Operationen Hvordan foregår operationen? En portør vil bringe dig til operationsafdelingen og her modtages du af anæstesiteamet. Du får lagt et drop og der anbringes overvågningsudstyr. Nu lægges bedøvelsen (se informationspjecen fra Anæstesiafdelingen). Herefter lægges en oppustelig manchet omking låret og der monteres holdeudstyr på operationslejet. Der sættes herefter et klæde op, så du ikke kan se selve operationen. Kirurgen åbner ind til knæleddet. Resterne af meniskerne og det forreste korsbånd fjernes. Den nedslidte brusk og lidt af knoglen fjernes. Herefter sætter kirurgen først protesedelen fast på skinnebenet, derefter på lårbenet og, hvis det er nødvendigt, en protesedel på knæskallen. Hvis der er forkert stilling af knæet, rettes det op under operationen. Indvendigt bliver knæet lukket med tråde, som forsvinder af sig selv. Huden bliver lukket med metalclips, som skal fjernes igen. Om nødvendigt lægger lægen en slange (dræn) ind i knæet for at mindske muligheden for blodansamling. LIA Under operationen lægger lægen lokalbedøvelse i knæleddet. Eventuelt lægges en lille plasticslange, hvori der senere kan gives yderligere smertestillende medicin. Når operationen er overstået, kører en portør dig til opvågningsafsnittet og senere tilbage til sengeafsnittet. 9

10 Efter operationen - Får jeg smerter? - Hvornår må jeg komme ud af sengen igen? - Må jeg støtte på benet? - Får jeg medicin? - Skal jeg have genoptræning? - Hvornår må jeg hvad? Hvis du har fået lagt et dræn bliver det oftest fjernet dagen efter operationen af en sygeplejerske og der bliver taget et røntgenbillede af knæet. Samme aften du er opereret skal du op at stå og gå, og det hjælper vi dig selvfølgelig med. Almindeligvis må du støtte fuldt ud på benet. Efter operationen vil der sædvanligvis være nogen smerter, og du vil derfor få fast smertestillende medicin den første tid efter operationen. Endvidere vil du få en ispose på knæet, som virker smertestillende og forebygger hævelse. Under indlæggelsen vil du dagligt få blodfortyndende medicin for at forebygge blodpropper i blodkarrene (venetrombose). Du får medicinen ved en indsprøjtning i maveskindet en gang om dagen indtil 7 dage efter operationen. Du vil blive oplært i selv at stikke dig med sprøjten. 10

11 Dagen efter operationen skal du starte gang- og bevægetræning af knæet. Du skal træne med stokke og i at gå på trapper. Inden udskrivelsen vil fysioterapeuten også instruere dig i de øvelser, du skal lave derhjemme. De fleste patienter kan træne selvstændigt derhjemme efter den vejledning de har fået under indlæggelsen. Nogle gange er der mulighed for supplerende træning på kommunale træningscentre. Dertil kan fysioterapeuten udarbejde en genoptræningsplan. Kun i helt særlige tilfælde vil der være behov for individuel træning med fysioterapeut på sygehuset. Hvornår kan jeg komme hjem? Skal jeg til kontrol? Man er normalt indlagt i 2-3 dage, men du kan evt. komme hjem før hvis: - du kan klare dig selv. - du kan gå med stokke - også på trapper. - du kan strække knæet næsten helt og bøje det mindst 90 gr. Hudklemmerne skal fjernes cirka 2-3 uger efter operationen. Dette foregår i ambulatoriet. Cirka 8 uger efter operationen kommer du til bevægekontrol på sygehuset hos læge og fysioterapeut. Billedet viser en indsat knæprotese set forfra og fra siden. 11

12 Genoptræning Det er vigtigt, at du så hurtigt som muligt kommer i gang med at bruge det opererede ben. Din træning sammen med fysioterapeuten starter den første dag efter operationen. En del af træningen er de øvelser vi beskriver i denne træningsguide. Det er vigtigt at træne flere gange dagligt for at opnå et godt resultat. Når du hviler i sengen skal benet ligge så strakt som muligt (ingen pude under knæet). For at få et godt resultat er det vigtigt, at du træner flittigt, især i de første 3 måneder efter operationen. 12

13 Øvelser Det er vigtigt at du er aktiv, når du ligger i sengen. Øvelserne i planen skal du selv udføre i løbet af dagen. Øvelserne forbedrer blodomløbet og mindsker tab af muskelstyrke i benene. Øvelse 1 Lig på ryggen med strakte ben. Bøj og stræk i anklerne. Øvelsen udføres mange gange om dagen. Øvelsen forbedrer blodomløbet i benene og forebygger at der udvikles blodpropper. 13

14 Øvelse 2 A: Lig på ryggen med strakte ben. Knib ballerne sammen og spænd musklen på lårenes forside, så knæene presses ned i underlaget. Hold spændingen, mens du tæller til 10, og slap derefter af. Øvelsen udføres mange gange om dagen. Øvelsen mindsker tab af muskelstyrke i lårene. Øvelse 3 Lig på ryggen med strakte ben. Træk navlen ind. Bøj det opererede ben i et roligt tempo ved at lade hælen glide langs underlaget. Stræk derefter benet helt ud igen og slap af i maven. Øvelsen udføres mange gange om dagen. Øvelsen øger bevægeligheden i knæet. 14

15 Øvelse 4 Lig med bøjede ben og fødderne i underlaget. Træk navlen ind. Knib balderne sammen, og løft bækkenet fra underlaget. Hold stillingen lidt, sænk langsomt ned, og slap af. Øvelsen strækker musklerne på forsiden, og styrker musklerne på bagsiden af låret. Øvelse 5 Lig på ryggen med det raske ben bøjet. Træk navlen ind. Løft det opererede ben med knæet strakt. Sænk langsomt igen og slap af i maven. Øvelsen styrker musklerne på forsiden af låret. 15

16 Øvelse 6 Sid ude på kanten af en stol. Læg evt. et viskestykke eller lignende under det opererede bens fod. Før foden frem og tilbage. Knæet skal strækkes helt og bøjes så meget du kan. Øvelsen øger bevægeligheden i knæet. Øvelse 7 Sid tilbage på stolen. Stræk knæet på det opererede ben helt, mens foden bøjes opad. Hold stillingen, mens du tæller til 10, sænk langsomt ned igen. Øvelsen øger styrken i låret og bevægeligheden i knæet. 16

17 Øvelse 8 Stå med god afstand mellem fødderne. Træk navlen ind. Før kroppens vægt over på det ene ben og bøj knæet let, så knæet peger ud over storetåen. Gentag til modsatte side. Øvelsen bedrer balancen. Øvelse 9 Støt dig evt. til en sengegavl eller et bord. Stå med lige meget vægt på begge ben. Fødderne peger lige frem. Træk navlen ind. Bøj knæene lige ud over fødderne og stræk roligt igen. Øvelsen øger styrken i lårmusklerne. 17

18 Øvelse 10 Stå på det raske ben. Træk navlen ind. Før det opererede ben skråt bagud. Hold stillingen et øjeblik og før roligt benet tilbage igen. Gentag øvelsen med det andet ben. Øvelsen øger balancen og muskelstyrken over hoften. Øvelse 11 Støt dig evt. til en stol eller et bord. Stå med vægten på det raske ben. Træk navlen ind. Bøj det opererede ben bagud. Knæene holdes samlet, og ryggen holdes ret. Hold stillingen et øjeblik og før roligt benet tilbage igen. Øvelsen øger styrken i musklerne på bagsiden af låret. 18

19 Øvelse 12 Stå med det opererede bens fod på et trappetrin eller lav stol. Bøj knæet frem over foden så meget du kan og hold stillingen 5 sek. Stræk derefter knæet helt. Giv et let pres over knæet med hånden. Hold stillingen i 5 sek. Øvelsen øger bevægeligheden i knæet. Øvelse 13 Sæt foden på det opererede ben bagud. Foden peger lige frem, og hælen holdes i gulvet. Hold det bageste ben strakt og pres hoftepartiet fremad. Strækket mærkes i læggen. Hold strækket i sek. Øvelsen gentages med det andet ben. Gentages 3 gange. Øvelsen udspænder lægmusklen. 19

20 Almen vejledning Rygning: Rygning hæmmer sårheling og frarådes stærkt nogle uger før og efter operationen. Sygehus Sønderjylland er røgfrit. Træning Efter udskrivelsen bør du fortsætte træningen med øvelserne. Motion Daglig motion i form af gåture er vigtigt. Gå mange korte ture i starten og øg langsomt til længere ture. Cykel Du må gerne træne på en motionscykel lige efter operationen. Du må cykle på en almindelig cykel 6 uger efter operationen. Stokke Når du føler dig parat og smerterne er aftaget, kan du undvære 1 eller begge stokke. Bruger du 1 stok, skal denne holdes i modsat side af det opererede ben. Is Modvirker hævelse og smerter. Læg eventuelt en ispose på knæet. Ispakningen kan købes færdig eller man kan lave en selv af brun sæbe i en plaktikpose som opbevares i fryseren. Isposen skal ligge cirka 20 minutter. Kan gentages efter behov. Bil Bilkørsel kan genoptages når du har fuldstændig styr på bevægelserne i dit opererede ben. Typisk går der 6 uger, men det er altid dit personlige ansvar. Rejse Såfremt du skal ud at flyve, kan du blive bedt om at vise operationsarret. Der kræves ingen lægeattest. Tandlægebesøg Hvis du fremover skal have lavet et større indgreb hos tandlægen, skal du oplyse om, at du har et kunstigt knæ. Derefter kan tandlægen give dig forebyggende antibiotika inden indgrebet. Dette gøres for at forebygge at betændelsen spredes gennem blodbanerne til det kunstige knæ. Sport De første 3 måneder frarådes du at dyrke sport. Herefter kan du dyrke motionsbetonet sport, men ikke kontaktsport som fodbold og håndbold. Hop og spring belaster knæet voldsomt og bør undgås. 20

21 Komplikationer Ved enhver operation er der en vis risiko for komplikationer, også når der indsættes en knæprotese. Vi skelner mellem to typer komplikationer. Tidlige komplikationer Sene komplikationer De væsentligste tidlige komplikationer opstår i forbindelse med operation og er: Betændelse Blodpropper i blodkarrene (venetrombose) Påvirkning af lægbensnerven (peroneusnerven) Betændelse (infektion) Betændelse er den alvorligste komplikation og ses ved omkring 1% af operationerne, også selvom operationen foregår på en speciel operationsstue med et meget rent miljø. For at forebygge betændelse får du antibiotika i forbindelse med operationen. Svær betændelse behandler vi ved at rense dit knæ op eller helt fjerne protesen igen. Dyb årebetændelse (venetrombose) Dyb årebetændelse kan opstå i efterforløbet. Årebetændelse er teg på irritation af de vener, der fører blod tilbage fra benet. Irritationen opstår oftest, fordi der har dannet sig små blodpropper i venerne, som i en periode hindrer blodgennemstrømningen. Blodpropperne kan i nogle tilfælde rive sig løs og ende i lungerne, hvilket kan være farligt. For at mindske risikoen for venetromose vil du blive behandlet med blodfortyndende medicin indtil 7 dage efter operationen. Det vigtigste er dog, at du træner og bevæger dig rundt så meget som muligt og også bevæger benene, når du ligger i sengen eller sidder i en stol. Hvis der er kommet dyb venetrombose, behandler vi det med blodfortyndende medicin i 3 måneder. 21

22 Påvirkning af lægbensnerven Påvirkning af lægbensnerven ses sjældent, og oftest hvis knæet før operationen er meget kalveknæet. Påvirkningen medfører forstyrrelser af følesansen i foden og besvær med at bevæge foden opad, hvilket gør det besværligt at gå. Det er som regel en komplikation, der går over igen. De sene komplikationer er: Betændelse (infektion) Løsning af knæprotesen Påvirkning af nerve Infektion Selv lang tid efter operationen kan der opstå betændelse omkring knæprotesen. Det skyldes som regel, at bakterier bliver ført hen til knæprotesen gennem blodet fra et andet sted i kroppen, hvor der er betændelse. Du bør derfor altid kontakte din egen læge for at blive behandlet med antibiotika, hvis der opstår en betændelse et andet sted i kroppen, så du undgår, at det spreder sig til protesen. Hvis du skal have lavet større indgreb hos din tandlæge (rodbehandling, tandudtrækning), bør du også have antibiotika inden indgrebet. Ved betændelse omkring knæprotesen opstår der smerter i knæet, knæet hæver, bliver rødt og du kan få feber. Ved betændelse omkring protesen, kan det blive nødvendigt at fjerne den igen. Genindsættelse af ny protese kan først foretages efter flere måneder. Løsning af knæprotesen Med tiden kan knæprotesen løsne sig eller blive slidt. Det kan vise sig ved, at der opstår smerter i knæet. Ved svær overbelastning af knæet øges risikoen for at protesen løsner sig. I de fleste tilfælde vil der være mulighed for udskiftning af protesen. Men en udskiftningsoperation er altid mere kompliceret og resultatet ikke altid så godt som ved første operation. 22

23 Resultater og forholdsregler Forsvinder mine smerter efter operationen? Er der noget jeg ikke må eller jeg ikke kan efter operationen? Hvor længe kan protesen holde? Ved operation med knæprotese opnår 85-90% et godt resultat med ingen eller få smerter i knæet, god bevægelighed og god stabilitet i knæet, også efter 10 år. Med en knæprotese, der fungerer godt, kan du føre en almindelig tilværelse, gå, cykle og svømme, men du kan ikke sidde på hug. Du bør undgå hop, løb og spring. Du kan forvente, at knæprotesen holder længe. Sandsynligheden for, at knæprotesen holder i 10 år, er 95%, og sandsynligheden for at den holder i 20 år er omkring 85%. 23

24 Praktiske oplysninger Hvor kommer jeg ind? 1 Hovedindgang Hvor skal jeg møde til forundersøgelsen? 2 Ortopædkir amb Hvor skal jeg møde til Patientseminar? 3 Afdeling M 44 Hvor skal jeg møde til indlæggelse? 4 Afdeling O 24 Hvor skal jeg møde til kontroller? 2 Ortopædkir amb

25 8 uger efter operationen Ved den aftalte kontrol i Ambulatoriet vil der blive kigget på din gangfunktion og muskelstyrke med henblik på en eventuel justering af din træning. Du kan også få svar på de spørgsmål du har. De fleste patienter vil afsluttes fra ambulatoriet efter 8 uger, men der kan forventes yderligere forbedring af funktionen indenfor det første år. Videre træning Er du meget fysisk aktiv i løbet af dagen, kan det være tilstrækkelig træning. Det kan dog være nødvendigt fortsat at træne visse øvelser, for at knæleddet fungerer bedst muligt. Byrder og tunge løft Du må løfte tungere genstande, men du skal være opmærksom på signaler fra knæet og reagere på disse. Det vil sige, at du skal afbryde løftet, hvis genstanden er så tung, at du får smerter eller gener fra knæet. Brug almindelig løfteteknik, hvor byrden holdes tæt ind til kroppen. Vær opmærksom på, at knæleddet hurtigre bliver slidt, hvis du dagligt har mange tunge løft. 25

26 Udskiftningsoperation En knæprotese holder ikke evigt, men kan løsne sig eller være slidt op. Dette kan give smerter og det vil så være nødvendigt med en udskiftningsoperation, hvor man fjerner den gamle knæprotese og herefter indsætter en ny. Det er en mere vanskelig og længerevarende operation, hvor ofte en del af knoglerne er forsvundet. Der skal derfor indsættes en specialprotese. Der vil efterfølgende være et forlænget optræningsforløb. Ved en udskiftningsoperation er der en let øget risiko for at knæet kan blive mere ustabilt og det kan være vanskeligt at opnå helt den samme bevægelighed som før. Der er også let øget risiko for betændelse. Alt dette tages der højde for i behandlingen, der således kan være lidt anderledes end for patienter, der får en knæledsprotese første gang. Udarbejdet af: Overlæge Jens Knoke, Sygeplejerske Inge Boisen og fysioterapeut Kinne Møller Sørensen Godkendt af: Afdelingsledelsen ortopæd. kir. afd. november 2010 Revideres: Senest november

27 Egne noter Du har ved forundersøgelsen talt med : Læge: Navn på den kirurg, der opererede dig: Læge: Har du spørgsmål eller problemer kan du enten henvende dig til egen læge eller kontakte: Sygehus Sønderjylland Ortopædkirurgi Sønderjylland Sønderborg Kirurgisk/Ortopædisk ambulatorie mandag fredag kl Telefon eller (akut) 27

28 Sygehus Sønderjylland Egelund Aabenraa Tlf regionsyddanmark.dk ID /2011