Beredskabskommissionen for Beredskab & Sikkerhed, Randers - Favrskov - Djursland BESLUTNINGSPROTOKOL

Transkript

1 Beredskabskommissionen for Beredskab & Sikkerhed, Randers - Favrskov - Djursland BESLUTNINGSPROTOKOL Sted: Hammel Administrationsbygningen, Torvegade 7, 8450 Hammel Dato: Mandag den 2. maj 2016 Start kl.: 16:00 Slut kl.: 18:00 Medlemmer: Claus Omann Jensen Claus Wistoft Nils Borring Jan Pedersen Henning Jensen Nyhuus Jan Fischer Torben Jensen Niels Kallehave Politidirektøren. Jan Møller Nielsen - observatør for medarbejderne Ole Knutsson - observatør for de frivillige Fraværende: RANDERS - FAVRSKOV - DJURSLAND

2 Beredskabskommissionen for Beredskab & Sikkerhed, Randers - Favrskov - Djursland Indholdsfortegnelse Side 1. Godkendelse af dagsorden Orientering om driftsopstart og status på dimensionering Orientering om fremtidig driftsmodel for kursuscenter Moselund Årsregnskab 2015 for Fælleskommunalt Redningsberedskab Justering af budget for Budgetopfølgning 1. kvartal Gebyr for fejlalarmer og dækning af indsatsrelaterede udgifter Udmøntning af Fase 2-besparelserne Permanent placering af administrationen for beredskabet Eventuelt...21 Bilagsoversigt...22 RANDERS - FAVRSKOV - DJURSLAND

3 Beredskabskommissionen for Beredskab & Sikkerhed, Randers - Favrskov - Djursland Godkendelse af dagsorden A00 15/7520 Åben sag Sagsgang: BK Sagsfremstilling Indstilling Beredskabsdirektøren indstiller at dagsordenen godkendes. Beslutning i Beredskabskommissionen for Beredskab & Sikkerhed, Randers - Favrskov - Djursland den Godkendt. Niels Kallehave deltog ikke i sagens behandling. 1

4 Beredskabskommissionen for Beredskab & Sikkerhed, Randers - Favrskov - Djursland Orientering om driftsopstart og status på dimensionering A00 15/7520 Åben sag Sagsgang: BK Sagsfremstilling Beredskabsdirektøren giver en mundtlig orientering om opstarten af det nye beredskab og status på driften i første kvartal. Indstilling Beredskabsdirektøren indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning i Beredskabskommissionen for Beredskab & Sikkerhed, Randers - Favrskov - Djursland den Beredskabsdirektøren orienterede om driftsopstarten af det nye beredskab og gav herunder en status på implementeringen af den nye risikobaserede dimensionering, der er afsluttet pr. 1. maj Orienteringen blev taget til efterretning. Niels Kallehave deltog ikke i sagens behandling. 2

5 Beredskabskommissionen for Beredskab & Sikkerhed, Randers - Favrskov - Djursland Orientering om fremtidig driftsmodel for kursuscenter Moselund A00 15/7520 Åben sag Sagsgang: BK Sagsfremstilling Kursuscenter Moselund er et kursuscenter, som tidligere blev drevet af det fælleskommunale redningsberedskab Brand og Redning Djursland. Kursuscentret afholder diverse kurser for Beredskab & Sikkerhed samt for eksterne beredskaber og private virksomheder. Ved brug af Kursuscenter Moselund kan Beredskab & Sikkerhed opnå en besparelse på grund- og vedligeholdelsesuddannelse af brandmandskab, når man sammenligner med prisen for at sende brandmændene til andre brandskoler. Tidligere model Norddjurs Kommune ejer ejendommen, hvor kursusvirksomheden foregår. Alle udgifter og indtægter blev afholdt inden for et særskilt kontoafsnit i Norddjurs Kommunes regnskab. Udgifter og indtægter var således holdt uden for regnskabet for Brand & Redning Djursland. Kursuscentret blev drevet af det fælleskommunale redningsberedskab, men afholdte lønudgifter, der henførtes til aktiviteter på kursuscentret blev bogført i kursuscentrets regnskab. Den løbende udvendige og indvendige vedligeholdelse af bygningerne samt vedligeholdelsen af udenoms arealerne er ligeledes afholdt inden for kursuscentrets regnskab. Brand & Redning Djursland har betalt en afgift pr. anvendt kursisttime for anvendelsen af centeret. Det har hidtil været en forudsætning, at kursuscentrets økonomi skulle hvile i sig selv inden for en årrække. Overskud/underskud er overført fra år til år. Forslag til ny model Norddjurs Kommune ejer fortsat ejendommen og udlejer nu denne til Beredskab & Sikkerhed. Norddjurs kommune forpligter sig til at varetage den nødvendige udvendige vedligeholdelse (klimaskærm) samt en udbedring af de nødvendige anlæg beskrevet i bilag 1. I stedet for at betale en afgift pr. anvendt kursisttime betaler Beredskab & Sikkerhed frem over den husleje, som er fastsat af uvildig ejendomsmægler. 3

6 Beredskabskommissionen for Beredskab & Sikkerhed, Randers - Favrskov - Djursland Økonomiske konsekvenser Der er foretaget en uvildig ejendomsmæglervurderinger af den husleje, som kan opkræves for Kursuscenter Moselund. Vurderingen er udført af Nybolig Erhverv Grenaa/Aarhus, som også har foretaget huslejevurderingen af de kommunale brandstationer. Den ejendomsmæglerfastsatte husleje udgør kr ,- Det forventes, at minimum 10 personer årligt gennemgår hhv. grund- og funktionsuddannelse på Kursuscenter Moselund. Herved opnås en besparelse på ca kr. sammenholdt med Falcks Uddannelsescenter på Langvangen i Randers. Indstilling Beredskabsdirektøren indstiller, at beredskabskommissionen godkender ny model for drift af Kursuscenter Moselund. Bilag: 1 Åben BILAG 1 Anlægsudgifter Moselund 56461/16 Beslutning i Beredskabskommissionen for Beredskab & Sikkerhed, Randers - Favrskov - Djursland den I forbindelse med sagens behandling blev det præciseret, at der med vedtagelse af ny model for drift af Kursuscenter Moselund er tale om, at Beredskab & Sikkerhed mod erlæggelse af husleje får fuld råderet over kursuscenteret og dermed kan anvende faciliteterne året rundt til både intern uddannelse og til salg af kurser til eksterne. Overskuddet fra denne kursusvirksomhed tilfalder det fælles beredskab. Det blev endvidere præciseret, at Norddjurs Kommune udbedrer de i bilaget anførte mangler ved arealer og bygninger, og at omkostningerne hertil ikke belaster beredskabets økonomi. Indstillingen blev herefter tiltrådt. Niels Kallehave deltog ikke i sagens behandling. 4

7 Beredskabskommissionen for Beredskab & Sikkerhed, Randers - Favrskov - Djursland Årsregnskab 2015 for Fælleskommunalt Redningsberedskab A00 15/7520 Åben sag Sagsgang: BK Sagsfremstilling Ifølge samordningsaftalen for Fælleskommunalt Redningsberedskab for Norddjurs og Syddjurs Kommuner skal årsregnskab og revisionsbemærkninger fremsendes til de enkelte kommunalbestyrelser til godkendelse. Årsregnskabet 2015 udviser en samlet bruttoudgift på 20,3 mio. kr. med eksterne indtægter på 1,9 mio. kr. Nettoudgiften udgør 18,4 mio. kr., hvilket svarer til en nettomindreudgift på 0,2 mio. kr. svarende til 1,2% i forhold til budgettet. Nettoudgiften på 18,4 mio. kr. er fordelt mellem kommunerne i.h.t. indbyggertallet: Norddjurs Kommunes andel udgør: 8,8 mio. kr. Syddjurs Kommunes andel udgør: 9,6 mio. kr. BDO Kommunernes Revision har revideret årsregnskabet i.h.t. den fremsendte revisionsprotokol. Revisionen har ikke givet anledning til bemærkninger. Økonomiske konsekvenser Nettomindreudgiften på 0,2 mio. kr. er tilbagebetalt og fordelt mellem Norddjurs- og Syddjurs Kommuner i forbindelse med regnskabsafslutningen. Tjenestemandsforpligtelsen/ægtefælleforpligtelsen for den tidligere beredskabschef er registreret hos Norddjurs Kommune, der var administrationskommune for det fælleskommunale redningsberedskab for Norddjurs- og Syddjurs Kommuner. Forpligtelsen er genforsikret hos Sampension og udgør ult kr. Af administrative årsager vil det være hensigtsmæssigt, at Syddjurs Kommune indfrier sin andel af nettoforpligtelsen, idet Norddjurs Kommune foretager pensionsudbetalingerne. Syddjurs Kommunes andel af nettoforpligtelsen udgør efter samme fordelingsnøgle, som for årsregnskabet kr. (41.652/79.550). 5

8 Beredskabskommissionen for Beredskab & Sikkerhed, Randers - Favrskov - Djursland Indstilling Beredskabsdirektøren indstiller at: 1. årsregnskab og revisionsprotokol underskrives og fremsendes til godkendelse i de to kommunalbestyrelser, 2. der tages beslutning om afvikling af Syddjurs Kommunes andel af pensionsforpligtelsen på kr. Bilag: 1 Åben Fælleskomm. redningsberedskab, spec. til driftsregnskab /16 2 Åben Fælleskommunalt Redningsberedskab revisionsprotokollat /16 3 Åben Norddjurs - og Syddjurs Kommuner årsregnskab /16 4 Åben Ny ledelseserklæring - Fælleskommunalt Redningsberedskab 56953/16 ledelseserklæring 2015 Beslutning i Beredskabskommissionen for Beredskab & Sikkerhed, Randers - Favrskov - Djursland den Indstillingen tiltrådt. Niels Kallehave deltog ikke i sagens behandling. 6

9 Beredskabskommissionen for Beredskab & Sikkerhed, Randers - Favrskov - Djursland Justering af budget for A00 15/7520 Åben sag Sagsgang: BK Sagsfremstilling De fire byråd godkendte i december budget 2016 for Beredskab & Sikkerhed. Det fremgik af sagen, at der i løbet af 2016 vil blive fremlagt justeringer til budgettet. Det skyldtes, at der var udeståender i forhold til at fastsætte en leje for Beredskab og Sikkerheds anvendelse af kommunale brandstationer på et ensartet grundlag. I budgettet var der heller ikke taget højde for de endelige udgifter til forsikring, da disse på tidspunktet for sagsfremstillingen var i udbud. Beredskaberne indgik tidligere i varierende omfang i kommunernes selvforsikring. Det forudsættes, at huslejebetalingen vil blive udgiftsneutral for både udlejer (kommunerne) og lejer (Beredskab og Sikkerhed), idet den kommunale lejeindtægt vil blive modsvaret af et tilsvarende højere økonomisk bidrag fra kommunerne til Beredskab & Sikkerhed. Fastsættelse af husleje er sket med baggrund i en uvildig ejendomsmæglervurdering. For at sikre en ensartet vurdering har samme ejendomsmægler vurderet samtlige kommunale brandstationer. Oversigten over de enkelte huslejeberegninger fremgår af bilag 2. Den nye forsikringsaftale betyder at Beredskab & Sikkerhed tegner forsikringer hos Gjensidige på alle områder undtagen arbejdsskade, hvor man har valgt at være selvforsikret. Øvrige detaljer omkring forsikringer fremgår af bilag 3. Budgetforslaget er endvidere udarbejdet ud fra den forudsætning, at Beredskab og Sikkerhed ikke har udgifter til husleje i administrationslokaler i 2016, men at der i løbet af 2016 fastsættes en leje for 2017 og frem, som vil medføre yderligere justering i budget 2017 og frem. Økonomiske konsekvenser Randers Favrskov Syddjurs Norddjurs I alt Budget Forsikring Husleje I alt

10 Beredskabskommissionen for Beredskab & Sikkerhed, Randers - Favrskov - Djursland Fordeling 39,0 % 18,2 % 22,0 % 20,8 % 100,0 % Indstilling Beredskabsdirektøren indstiller, at Beredskabskommissionen indstiller justering af budget 2016 til godkendelse i kommunalbestyrelserne. Bilag: 1 Åben BILAG 2 Huslejevurdering for brandstationer 56462/16 2 Åben BILAG 3 Forsikringsnotat 56464/16 Beslutning i Beredskabskommissionen for Beredskab & Sikkerhed, Randers - Favrskov - Djursland den Indstillingen tiltrådt. Niels Kallehave deltog ikke i sagens behandling. 8

11 Beredskabskommissionen for Beredskab & Sikkerhed, Randers - Favrskov - Djursland Budgetopfølgning 1. kvartal A00 15/7520 Åben sag Sagsgang: BK Sagsfremstilling Beredskabsdirektøren fremlægger efter 1., 2. og 3. kvartal budgetopfølgning for Beredskab & Sikkerhed. I budgetopfølgningen vurderes de forventede indtægter og udgifter i forhold til budgettet. I budgetopfølgningen indgår en oversigt, der viser det forventede årsresultat for Beredskab & Sikkerhed. Sagsfremstilling: Ved denne budgetopfølgning for første kvartal 2016 gøres opmærksom på en række observationsområder, hvor der forventes merudgifter i forhold til budgettet. Der søges ikke tillægsbevilling til disse områder, idet der jf. vedtægterne er givet overførselsadgang for mereller mindreforbrug. Det forventes, at der skal overføres et merforbrug til 2017 på kr. 1,929 mio. Ved etableringen af Beredskab & Sikkerhed blev det besluttet, at der skulle findes en budgetreduktion på kr. 3,001 mio. som følge af effektivisering og harmonisering (benævnt Fase 1). Det har været forventningen, at der i 2016 kunne realiseres en reduktion på kr. 1,962 mio. med fuld effekt på kr. 3,001 mio. fra Når der ikke kunne realiseres fulde kr. 3,001 mio. i 2016, så skyldtes det bl.a. opsigelsesvarsler på opsagte medarbejdere og kontraktbestemmelse med leverandører og samarbejdspartnere. Etableringen af beredskabet har imidlertid medført en række ekstraordinære opstarts- og driftsomkostninger, som ikke tidligere har været medgivet økonomi fra ejerkommunerne.omkostningerne falder i to kategorier som hhv. engangsinvesteringer i 2016 og årlige driftsomkostninger. Engangsinvesteringerne (kr ) omfatter bl.a. omregistrering af køretøjer, opgradering af kommunikationsudstyr, staffering af køretøjer og skilte til brandstationer. Årlige driftsomkostninger (kr ) omfatter bl.a. IT/GIS systemer, vederlag til tillidsvalgte og 9

12 Beredskabskommissionen for Beredskab & Sikkerhed, Randers - Favrskov - Djursland aflastning af administrativt personale. I vedhæftede notat redegøres nærmere for omkostningerne (Bilag 4). Af tabellen neden for fremgår det oprindelige budget for 2016 før implementering af de anviste besparelser. I det korrigerede budget 2016 er fase 1-besparelserne indarbejdet. Af bilag 5 fremgår det, hvorledes Fase 1 besparelserne forventes at få fuld effekt i kr. Forbrug 1. kvartal 2016 Oprindeligt budget 2016 Korrigeret budget 2016 Personale Materiale/aktivitet/admudgifter IT, inventar og materiel Grunde og bygninger Indtægter Fase 1 besparelse Forventet resultat Fase 1 besparelsernes forventede effekt i Manglende effekt i 2016 ( ) Ekstraordinære opstartsomkostninger 563 Ekstra årlige driftsomkostninger 327 Samlede driftsomkostninger Oprindeligt budget Forventet merforbrug overføres til Merforbrug i procent 4,34 % Indstilling Beredskabsdirektøren indstiller, at Beredskabskommissionen tager budgetopfølgningen for 1. kvartal 2016 til efterretning. 10

13 Beredskabskommissionen for Beredskab & Sikkerhed, Randers - Favrskov - Djursland Bilag: 1 Åben BILAG 4 Notat om ekstraordinære opstarts og 56468/16 driftsomkostninger_160416_ks.pdf 2 Åben BILAG 5 Effekt af fase 1 besparelser i 2016 og /16 Beslutning i Beredskabskommissionen for Beredskab & Sikkerhed, Randers - Favrskov - Djursland den Indstillingen tiltrådt. Niels Kallehave deltog ikke i sagens behandling. 11

14 Beredskabskommissionen for Beredskab & Sikkerhed, Randers - Favrskov - Djursland Gebyr for fejlalarmer og dækning af indsatsrelaterede udgifter A00 15/7520 Åben sag Sagsgang: BK Sagsfremstilling I forbindelse med strukturomlægningen af de danske beredskaber har virkeligheden overhalet gældende lovgivning således, at hidtil anvendte procedurer for opkrævning af gebyrer og indsatsrelaterede udgifter ikke længere har hjemmel i nugældende lovgivning, hvis beredskabet som 60-fællesskab foretager denne opkrævning. I denne sag skal Beredskabskommissionen tage stilling til 3 forslag, der har til formål at videreføre intentionen bag tidligere tiders procedurer på hjemlet grundlag. Vedr. automatisk brandalarmeringsanlæg Det følger af Forsvarsministeriets bekendtgørelse nr. 636 af 11. juni 2014 om gebyr for redningsberedskabets udrykning til blinde alarmer, at kommunalbestyrelsen kan opkræve et gebyr for blinde alarmer fra automatiske brandalarmeringsanlæg. Da brandvæsenet var en integreret del af kommunernes administration var der tidligere ikke problemer forbundet med denne opkrævning. Imidlertid er der ikke hjemmel i lovgivningen til at delegere denne kompetence til 60 fællesskabet. Indtægten fra de blinde alarmer indgår som en del af det økonomiske grundlag for det nye beredskab. I vedhæftede notat (Bilag 6) foreslås det, at Beredskab & Sikkerhed fremover udsender faktura til anlægsejer for blinde alarmer på vegne af interessentkommunen. Gebyret tilfalder Beredskab & Sikkerhed i lighed med tidligere. Beredskabsstyrelsen har fastsat gebyret for Vedr. vejlovgivningen Beredskab & Sikkerhed rykker jævnligt ud til uheld, hvor der forekommer spild af olie eller andre væsker eksempelvis efter færdselsuheld. Ved udkald til denne type uheld er det jf. Beredskabslovens 12 brandvæsenets opgave at kunne yde en forsvarlig akutindsats. Men når den akutte fase er afsluttet udestår ofte et oprydningsarbejde. Her er det oplagt, at beredskabet som jo i forvejen er fremme til akutindsatsen afslutter oprydningen. Med 12

15 Beredskabskommissionen for Beredskab & Sikkerhed, Randers - Favrskov - Djursland hjemmel i Lov om offentlige veje og Lov om private fællesveje har brandvæsenet, som en del af den kommunale administration, tidligere opkrævet betaling for den ikke-akutte-oprydning hos skadevolder. Da der imidlertid ikke kan delegeres beføjelse til at 60-fællesskabet fremover opkræver denne betaling, så foreslås det i vedlagte notat, at beredskabet fremover sender opkrævning til vejmyndigheden i den pågældende interessentkommune. Opkrævning bilægges fotodokumentation, således at vejmyndigheden kan foretage den fornødne opkrævning hos skadevolder. Vedr. miljølovgivningen I løbet af året rykker beredskabet jævnligt ud til forureningsuheld, som også involverer interessentkommunernes miljøafdelinger. Igen er det beredskabets opgave at varetage den akutte del af indsatsen, mens den ikke akutte del af oprydningen hidtil har været genstand for fakturering til skadevolder ofte via den kommunale miljøvagt. Det er beredskabets indsatsleder og interessentkommunens miljøvagt, der håndterer situationen. Beredskabet bistår meget gerne miljøvagten med både materiel og mandskab, men igen mangler der hjemmel til at 60-fællesskabet kan opkræve betaling for den ikkeakutte-del af oprydningen. I vedlagte notat foreslås det derfor, at beredskabet foretager opkrævning for den ikke-akuttedel af oprydningen hos interessentkommunes miljøafdeling, såfremt miljøvagten anmoder om assistance. Igen er beredskabet behjælpelig med fotodokumentation m.v. med henblik på at lette kommunens viderefakturering til skadevolder. Indstilling Beredskabsdirektøren indstiller, at Beredskabskommissionen indstiller til kommunalbestyrelserne, at opkrævning af gebyr for blinde alarmer opkræves af beredskabet. 13

16 Beredskabskommissionen for Beredskab & Sikkerhed, Randers - Favrskov - Djursland Beredskabskommissionen indstiller til kommunalbestyrelserne, at opkrævning for oprydning jf. vejloven fremsendes direkte til den respektive kommunes vejmyndighed fra beredskabet med henblik på viderefakturering fra kommunens side. Beredskabskommissionen indstiller til kommunalbestyrelserne, at opkrævning for oprydning jf. miljøloven fremsendes direkte til den respektive kommunes miljømyndighed fra beredskabet med henblik på viderefakturering fra kommunens side. Bilag: 1 Åben BILAG 6 Notat om opkrævning af gebyrer mv SAE 56473/16 Beslutning i Beredskabskommissionen for Beredskab & Sikkerhed, Randers - Favrskov - Djursland den Indstillingen tiltrådt. Niels Kallehave deltog ikke i sagens behandling. 14

17 Beredskabskommissionen for Beredskab & Sikkerhed, Randers - Favrskov - Djursland Udmøntning af Fase 2-besparelserne A00 15/7520 Åben sag Sagsgang: BK Sagsfremstilling Ved etableringen af Beredskab & Sikkerhed skulle der findes kr. 3,0 mio. i effektiviseringer og harmonisering (Fase 1) samt yderligere kr. 3,9 mio. i besparelser (Fase 2) ved ændret opgaveudførelse. I denne sag skal Beredskabskommissionen tage stilling til, hvorledes Fase 2-besparelserne skal udmøntes. Som et led i aftalen mellem Regeringen og KL skal de danske beredskaber effektiviseres med henblik på realisering af besparelser. Kommunalbestyrelserne i Randers, Favrskov, Norddjurs og Syddjurs Kommuner har i den forbindelse etableret Beredskab & Sikkerhed som det fælleskommunale beredskab for de fire kommuner pr. 1. januar I et forsøg på at imødekomme kravet om effektiviseringer har Beredskab & Sikkerhed gennemført implementering af en ny risikobaseret dimensionering, tilpasset organisationen af såvel fuldtidsansatte medarbejdere som deltidsansatte brandmænd, justeret kontrakterne med samarbejdspartnere og leverandører samt tilpasset mandskabsnormeringen på de enkelte udrykninger og materiellet på de enkelte stationer. I alt forventes besparelser i 2016 for ca. kr. 1,9 mio. med forventet fuld effekt på ca. kr. 3,0 mio. fra 2017 og frem (tidligere benævnt Fase 1-besparelserne). Konsekvensen af regeringsaftalen var, at der skulle anvises besparelser sv.t. ca. 15 % eller kr. 6,9 mio. Fra 2017 udestår således fortsat at anvise besparelser i størrelsesordenen ca. kr. 3,9 mio. (tidligere benævnt Fase 2-besparelserne). I forbindelse med vedtagelsen af den risikobaserede dimensionering har kommunalbestyrelserne fastsat en række principper, der lægges til grund for sammensætningen af antal brandmænd på de forskellige udrykninger, antal brandstationer, stationernes placering, responstider mv. (Risikobaseret Dimensionering s. 6). Særligt tre principper har indgået i vurderingen af mulige Fase 2-besparelser: Princip 1 om forsvarlig indsats Det følger af beredskabslovens 12, at det kommunale 15

18 Beredskabskommissionen for Beredskab & Sikkerhed, Randers - Favrskov - Djursland Princip 2 om robusthed Princip 6 om servicemål for responstider redningsberedskab skal kunne yde en forsvarlig indsats mod skader på personer, ejendom og miljøet. Med robusthed menes, at der er brandmænd og materiel nok til at klare længerevarende eller samtidige indsatser. Responstiden harmoniseres i de fire kommuner til minutter i 95 % af tilfældene og der tages højde for såvel risikoobjekter som indbyggertal i de anførte områder. Der etableres et 10 minutters respons i byer med mere end indbyggere. Der etableres et 17 minutters respons i områder med mere end 500 indbyggere i sammenhængende bebyggelse. Øvrige områder får en responstid på 22 minutter. I bestræbelserne på at finde de resterende besparelser har en række scenarier været undersøgt nærmere for at kortlægge om ændringer i brandstationernes placering, lukning af brandstationer, ændret organisering af redningsindsatsen med 1-minuts frem for 5-minutters beredskaber m.v. kunne bidrage til en øget effektivisering uden at kompromittere kriterierne om forsvarlighed, robusthed og servicemålene for responstid. Scenarierne har været fremlagt og drøftet på et temamøde i Beredskabskommissionen den 5. april På baggrund af drøftelserne på temamødet kan følgende konkluderes: Indførelse af 1-minuts beredskaber til erstatning for en eller flere 5-minutters stationer må anses for udelukket, da det driftsøkonomisk er en langt dyrere løsning. Flere brandstationer kunne formentlig lukkes uden at kompromittere de fastsatte servicemål for responstid. Imidlertid kan ingen stationer undværes uden at beredskabets robusthed svækkes i alvorlig grad. Der kan på længere sigt opnås yderligere driftsfordele og effektiviseringer ved et tættere samarbejde med naboberedskaber, samarbejdspartnere og leverandører. Beredskabsdirektøren foreslår derfor, at der afsættes tid til kortlægning af disse muligheder i Der er behov for grundig analyse af udviklingsmulighederne for Beredskab & Sikkerhed. Beredskabsdirektøren foreslår derfor, at Beredskabskommissionen gives mulighed for at påvirke det visionsarbejde, der skal lægges til grund for fastlæggelsen af beredskabets fremtidige strategi. Et færdigt beslutningsgrundlag skal ligge klart til den nye beredskabskommissions første møde i januar

19 Beredskabskommissionen for Beredskab & Sikkerhed, Randers - Favrskov - Djursland Indstilling Beredskabsdirektøren indstiller på baggrund af temamødet således til Beredskabskommissionen, at 1. arbejdet med implementering af den i januar 2016 vedtagne dimensionering fortsættes med fokus på at opnå stabil drift. 2. krav om løbende optimering og effektivisering fastholdes og at der igangsættes analyse af yderligere samarbejdsmuligheder med naboberedskaberne, samarbejdspartnere og leverandører med afrapportering til Beredskabskommissionen i foråret der udarbejdes strategi for Beredskab & Sikkerheds udviklingsmuligheder til beslutning, når den nye Beredskabskommission træder sammen i januar Beredskabskommissionen indstiller til kommunalbestyrelserne, at de forudsatte besparelser i Fase 2 ikke realiseres. Bilag: 1 Åben Udmøntning af Fase 2 besparelser /16 Beslutning i Beredskabskommissionen for Beredskab & Sikkerhed, Randers - Favrskov - Djursland den Indstillingen tiltrådt. 17

20 Beredskabskommissionen for Beredskab & Sikkerhed, Randers - Favrskov - Djursland Niels Kallehave deltog ikke i sagens behandling. 18

21 Beredskabskommissionen for Beredskab & Sikkerhed, Randers - Favrskov - Djursland Permanent placering af administrationen for beredskabet A00 15/7520 Åben sag Sagsgang: BK Sagsfremstilling I denne sag skal Beredskabskommissionen tage stilling til placering af beredskabets administration. Administrationen udgør den daglige arbejdsplads for beredskabsdirektøren og 7 beredskabsinspektører. Den politiske styregruppe besluttede den 23. september 2015 at beredskabets administration midlertidigt skulle placeres i Vestergrave, Randers. Den politiske styregruppe besluttede endvidere, at drøftelserne om placering af administrationen genoptages i forbindelse med beslutningerne om fase 2. Randers Kommune har vederlagsfrit stillet lejemålet i Vestergrave til rådighed for Beredskab & Sikkerhed frem til 31. december Der er i Beredskab & Sikkerheds budget 2016 ikke afsat midler til husleje for administration, da dette ikke har været en udgift i de tidligere beredskaber. Der skal træffes beslutning om placering af administrationen for Beredskab & Sikkerhed samt ske en afklaring af budget til husleje. Økonomiske konsekvenser Randers kommune har oplyst følgende priser i forbindelse med lejemålet i Vestergrave: Husleje Rengøring estimeret Driftsvedligehold Print forbrug af print El, vand, varme I alt årligt forbrug af print 19

22 Beredskabskommissionen for Beredskab & Sikkerhed, Randers - Favrskov - Djursland Indstilling Beredskabsdirektøren indstiller, at Beredskabskommissionen vedtager, at beredskabets administration fortsat placeres i Vestergrave, Randers. Økonomien hertil indarbejdes i budget Beslutning i Beredskabskommissionen for Beredskab & Sikkerhed, Randers - Favrskov - Djursland den Indstillingen tiltrådt. Niels Kallehave deltog ikke i sagens behandling. 20

23 Beredskabskommissionen for Beredskab & Sikkerhed, Randers - Favrskov - Djursland Eventuelt A00 15/7520 Åben sag Sagsgang: BK Sagsfremstilling Til orientering. Beslutning i Beredskabskommissionen for Beredskab & Sikkerhed, Randers - Favrskov - Djursland den Claus Wistoft forespurgte på et overblik over kommende materielinvesteringer. Beredskabsdirektøren orienterede om, at en egentlig investeringsplan vil blive forelagt beredskabskommissionen på mødet i september måned Politidirektøren orienterede om den forestående omstrukturering i politiet, hvor civilt personale bl.a. fremover kan udgøre en del af bemandingen på Alarmcentralen og i vogne til automatisk trafik kontrol. etableringen af to nationale situations- og operationscentre, hvoraf det ene placeres i Aarhus til dækning af Jylland og Fyn. ansættelse af ny chefpolitiinspektør Klaus Arboe Rasmussen, der varetager CPIfunktionen mens Bent Preben Nielsen er udlånt til Rigspolitiet. Ole Knutsson, observatør for de frivillige, orienterede om de seneste opgaver, hvor Beredskab & Sikkerheds frivillig-enhed havde været aktiveret. 21

24 Beredskabskommissionen for Beredskab & Sikkerhed, Randers - Favrskov - Djursland Bilagsoversigt 3. Orientering om fremtidig driftsmodel for kursuscenter Moselund 1. BILAG 1 Anlægsudgifter Moselund (56461/16) 4. Årsregnskab 2015 for Fælleskommunalt Redningsberedskab 1. Fælleskomm. redningsberedskab, spec. til driftsregnskab (56937/16) 2. Fælleskommunalt Redningsberedskab revisionsprotokollat 2015 (56933/16) 3. Norddjurs - og Syddjurs Kommuner årsregnskab (56930/16) 4. Ny ledelseserklæring - Fælleskommunalt Redningsberedskab ledelseserklæring 2015 (56953/16) 5. Justering af budget for BILAG 2 Huslejevurdering for brandstationer (56462/16) 2. BILAG 3 Forsikringsnotat (56464/16) 6. Budgetopfølgning 1. kvartal BILAG 4 Notat om ekstraordinære opstarts og driftsomkostninger_160416_ks.pdf (56468/16) 2. BILAG 5 Effekt af fase 1 besparelser i 2016 og (56471/16) 7. Gebyr for fejlalarmer og dækning af indsatsrelaterede udgifter 1. BILAG 6 Notat om opkrævning af gebyrer mv SAE (56473/16) 8. Udmøntning af Fase 2-besparelserne 1. Udmøntning af Fase 2 besparelser (65094/16) 22

25 Beredskabskommissionen for Beredskab & Sikkerhed, Randers - Favrskov - Djursland Underskriftsside Claus Omann Jensen Claus Wistoft Nils Borring Jan Pedersen Henning Jensen Nyhuus Jan Fischer Torben Jensen Niels Kallehave Politidirektøren. Jan Møller Nielsen - observatør for medarbejderne Ole Knutsson - observatør for de frivillige 23

26 Bilag: 3.1. BILAG 1 Anlægsudgifter Moselund Udvalg: Beredskabskommissionen for Beredskab & Sikkerhed, Randers - Favrskov - Djursland Mødedato: 02. maj Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 56461/16

27 Brandskolen Moselund Langagervej 16, 8500 Grenaa Prioriteringer for investeringer på brandskolen. Prioritet 1 Prioritet 2 Prioritet 3 Prioritet 4 Prioritet 5 Fliser ved undervisningslokale og instruktørrum Nyt tag på garage Reparation af murværk Reparation af gavl og vindskeder Udskiftning af tag ,00 kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr. Deponi kr.

28 Brandskolen Moselund Langagervej 16, 8500 Grenaa Prioritet 1 Ved nyt undervisningslokale og instruktørrum skal der anlægges fliser. Der skal fjernes jord og gammel beton. Herefter skal der laves en god underbund, et bærelag og til sidst et afretningslag. Fliserne anlægges i samarbejde med vores frivillige uden beregning. Budget. Fliser. S-Form 8 cm. Opgravning, grus og bærelag Forplejning til Frivillige som hjælpe. Trappe til undervisning Samlet pris kr kr kr kr kr.

29 Brandskolen Moselund Langagervej 16, 8500 Grenaa Prioritet 2 Nyt tag på garage. Den gamle garage som huser vores havetraktor og brandslukker til undervisning. Bør få udskiftet sit tag. Taget indeholder muligvis asbest. Budget. Stålplader, 100 m2 Rygning. Ekstra tømmer og skruer. Samlet pris kr kr kr kr.

30 Brandskolen Moselund Langagervej 16, 8500 Grenaa Prioritet 3 Reparation efter montering ag ny port Da der bliv monteret ny port til uddannelsesprøjten og juniorsprøjten, fik man ikke repareret murværket på begge sider af port hullet. Budget. Mursten og murarbejde Samlet pris kr kr.

31 Brandskolen Moselund Langagervej 16, 8500 Grenaa Prioritet 4 Reparation og udskiftning af vindskeder Maling af gavl Budget. Udskiftning af vindskeder. Inddækning ved vinduer Maling af gavl Samlet pris kr kr kr.

32 Brandskolen Moselund Langagervej 16, 8500 Grenaa Prioritet 5 Udskiftning af tag. Budget. Stålplader med Constop. Udskiftning af tag og kvist Nye lægter. Skotrende og rykning Pris fra Ålsrode Tømrerfirma Samlet pris kr. Samt Deponi af affald kr.

33 Bilag: 4.1. Fælleskomm. redningsberedskab, spec. til driftsregnskab Udvalg: Beredskabskommissionen for Beredskab & Sikkerhed, Randers - Favrskov - Djursland Mødedato: 02. maj Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 56937/16

34 Brand og Redning Djursland Fælleskommunalt Redningsberedskab for Norddjurs- og Syddjurs Kommuner Norddjurs Kommune Norddjurs Kommune Indtægter Indtægter Personale Personale Fagpersonale Dagpengeindtægter/Refusioner Uddannelse Øvrige personaleudgifter Tjenestemandspensioner Tjenestemandspensioner Kørsel Møder Materialeudg/akt.udg/tilskud/overførsler Materiale- og aktivitetsudgifter Administrationsudgifter Konsulentbistand It, inventar og materiel Køb it,inventar,materiel-ikke aktiveres Leje/leasing af it,inventar og materiel Drift og vedligeholdelse Drift af køretøjer Grunde og bygninger Leje/leasing af grunde og bygninger Vedligeholdelse Vedligholdelse af udenomsarealer Forsikringer El Varme Vand Renovation Rengøring/vask Betaling andre off. myndigheder Betaling andre offentlige myndigheder Betaling Syddjurs kommunes andel Betalings Norddjurs kommunes andel Forbrug JAN kr. Korr. budget kr. Rest. korr. budget kr. Forbrugs % 2015 Forbrugs % 2014 Udgiftsbaseret Udgiftsbaseret Udgiftsbaseret Udgiftsbaseret Udgiftsbaseret U/I DKK DKK DKK U , , ,41 101,65 105,97 I , , ,40 101,65 105,97 I , , ,49 135,30 138,64 I , , ,49 135,30 138,64 U , , ,05 100,94 106,00 I , ,86 0,00 U , , ,18 106,42 108,31 U , ,00 0,00 X U , , ,09 173,80 93,47 U , , ,75-54,90 107,21 U , , ,00 44,94 I , ,86 0,00 U , ,52 0,00 X U , , ,99 52,27 24,19 U , , ,87 99,75 109,79 U , , ,64 145,59 203,79 U , , ,51 86,65 86,30 U , ,00 0,00 X U , , ,00 110,89 108,92 U , , ,92 185,86 98,69 U , , ,95 87,00 90,06 U , , ,37 160,48 140,16 U , , ,66 155,36 148,23 U , , ,77 83,25 93,46 U , , ,56 85,89 79,51 U , , ,70 86,23 117,42 U , , ,95 108,89 87,68 U , , ,10 52,13 71,69 U , , ,65 73,24 101,64 U , , ,60 72,56 99,85 U , , ,44 75,59 71,39 U , , ,95 57,68 77,01 U , , ,28 140,78 172,06 I , , ,95 98,81 103,46 I , , ,95 98,81 103,46 I , , ,61 98,67 103,40 I , , ,34 98,96 103,53 Bruttoudgift excl. adm. 3% adm.bidrag: Bruttoudgift incl. adm. Eksterne indtægter: Refusion, tjenestemandspension U ,18 U ,23 U ,41 I ,49 I ,86 Slutopgørelse

35 Nettoudgift til fordeling: U ,06 Budget Afvigelse Betalt a/c Slutopg. Syddjurs Kommune: I , , , , ,61 Norddjurs Kommune: I , , , , ,34 Indbyggertal : I , , , , ,94

36 Bilag: 4.2. Fælleskommunalt Redningsberedskab revisionsprotokollat 2015 Udvalg: Beredskabskommissionen for Beredskab & Sikkerhed, Randers - Favrskov - Djursland Mødedato: 02. maj Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 56933/16

37 Tlf: BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab Thors Bakke 4, 2., Box 4002 DK-8900 Randers C CVR-nr FÆLLESKOMMUNALT REDNINGSBEREDSKAB FOR NORDDJURS OG SYDDJURS KOMMUNE REVISIONSPROTOKOLLAT SIDE VEDRØRENDE ÅRSREGNSKABET 2015 CVR-NR BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab, en danskejet revisions- og rådgivningsvirksomhed, er medlem af BDO International Limited - et UK-baseret selskab med begrænset hæftelse - og en del af det internationale BDO netværk bestående af uafhængige medlemsfirmaer.

38 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 IDENTIFIKATION AF DET REVIDEREDE ÅRSREGNSKAB FOR KONKLUSION PÅ REVISION AF ÅRSREGNSKABET FOR Revisionsbemærkninger Erklæringer på årsregnskabet REDEGØRELSE FOR DEN UDFØRTE REVISION Risikovurdering og revisionsstrategi Regnskabsføring og interne kontroller Generelt Drøftelser med ledelsen om besvigelser Forvaltningen af redningsberedskabets midler KOMMENTARER TIL ÅRSREGNSKABET Anvendt regnskabspraksis Driftsregnskab Balancen Balancens enkelte poster Aktiver Passiver Noter Pantsætning og eventualposter Forsikringsforhold Bestyrelsesprotokol Ledelsens regnskabserklæring ØVRIGE OPLYSNINGER Habilitet m.v

39 1 Identifikation af det reviderede årsregnskab for 2015 Vi har revideret det udarbejdede årsregnskab for Årsregnskabet viser følgende udgifter, aktiver og egenkapital: Udgifter Aktiver Egenkapital 20,349 mio. kr. 15,756 mio. kr. -1,713 mio. kr. 2 Konklusion på revision af årsregnskabet for Revisionsbemærkninger Redningsberedskabet er omfattet af Lov om kommunernes styrelse og det fremgår heraf, at revisionen skal afgive en årsberetning om revisionen af årsregnskabet med vores eventuelle bemærkninger hertil. Med udarbejdelsen af dette revisionsprotokollat anser vi lovgivningens krav om udarbejdelsen af en årsberetning som opfyldt. Revisionen har ikke givet anledning til bemærkninger af betydning for vores erklæringer på årsregnskabet jfr. afsnit 2.2. Revisionen har i øvrigt ikke givet anledning til revisionsbemærkninger 2.2 Erklæringer på årsregnskabet Hvis Beredskabskommissionen godkender årsregnskabet i den foreliggende form, og der ikke fremkommer yderligere oplysninger under behandlingen af årsregnskabet, vil vi forsyne årsregnskabet med en påtegning uden forbehold og med følgende supplerende oplysning om forståelse af revisionen: "Redningsberedskabet har i overensstemmelse med Lov om kommunernes styrelse som sammenligningstal i driftsregnskabet for regnskabsåret 2015 medtaget det korrigerede budget for Disse sammenligningstal har ikke været underlagt revision." 3 Redegørelse for den udførte revision 3.1 Risikovurdering og revisionsstrategi Revisionen gennemføres med udgangspunkt i en af os udarbejdet revisionsstrategi. Revisionsstrategien skal sikre, at revisionen fokuseres mod de væsentligste og mest risikofyldte forretningsmæssige og administrative områder af betydning for årsregnskabet. Baseret på vores drøftelser med ledelsen og vores kendskab til aktiviteter og forhold i øvrigt har vi i forbindelse med planlægningen og udførelsen af revisionen udvalgt relevante revisionshandlinger. 46

40 3.2 Regnskabsføring og interne kontroller Generelt Revisionen har til formål at undersøge og vurdere, om rapporteringssystemer, forretningsgange og interne kontroller fungerer forsvarligt. Formålet hermed er at påse, hvorvidt der forefindes korrekte, troværdige og rettidige bogholderiregistreringer som grundlag for regnskabsaflæggelsen. Regnskabsføringen foretages af Norddjurs Kommune og de interne kontroller skal udføres i overensstemmelse med kommunens retningslinjer herfor. For at efterprøve dokumentationen for regnskabsføringens rigtighed har vi revideret et antal bogføringsbilag. Gennemgangen har ikke givet anledning til kommentarer Drøftelser med ledelsen om besvigelser Under revisionen har vi forespurgt ledelsen om risikoen for besvigelser, og ledelsen har over for os oplyst, at der efter dennes vurdering ikke er særlig risiko for, at årsregnskabet kan indeholde væsentlig fejlinformation som følge af besvigelser. Ledelsen har endvidere oplyst, at den ikke har kendskab til besvigelser eller igangværende undersøgelser af formodede besvigelser. Vi har under vores revision ikke konstateret forhold, der kunne indikere eller vække mistanke om besvigelser af væsentlig betydning for informationerne i årsregnskabet. 3.3 Forvaltningen af redningsberedskabets midler Vi har i forbindelse med revisionen stikprøvevis vurderet, om redningsberedskabets dispositioner er i overensstemmelse med almindelige normer for, hvad der under hensyntagen til virksomhedens art og størrelse kræves af en hensigtsmæssig og sparsommelig forvaltning af offentlige midler, under hensyn til pris, kvalitet og kvantitet. Vi har ved revisionen påset og vurderet, at der er taget skyldige økonomiske hensyn ved redningsberedskabets forvaltning at der ved redningsberedskabets drift er udvist sparsommelighed at der ikke er udøvet aktiviteter uden for redningsberedskabets formål Gennemgangen har ikke givet anledning til kommentarer. 4 Kommentarer til årsregnskabet 4.1 Anvendt regnskabspraksis Årsregnskabet for 2015 er udarbejdet i overensstemmelse med Social- og Indenrigsministeriets regnskabsbestemmelser. Den anvendte regnskabspraksis, der er uændret i forhold til tidligere år, er oplyst i årsregnskabet på side

41 4.2 Driftsregnskab Vi har ved revisionen foretaget kontrolarbejder med henblik på en vurdering af, om de indtægter, der tilkommer redningsberedskabet, indgår i årsregnskabet og er optaget i overensstemmelse med den fastlagte regnskabspraksis. Vi har analyseret driftsregnskabet og gennemgået bilag i det omfang, vi har fundet det nødvendigt. Lønadministration og lønudbetaling varetages af Norddjurs Kommune ligesom indberetning til SKAT af oplysninger om løn m.v. foretages herfra. Vi har foretaget kontrol af lønudbetalinger til beredskabschef og beredskabsdirektør. Revisionen har ikke givet anledning til kommentarer. 4.3 Balancen Balancens enkelte poster Det er påset, at de opførte aktiver og passiver er undergivet fornøden kontrol. Vi har undersøgt aktivernes tilstedeværelse, ejendomsretten og vurderingernes forsvarlighed. Det er ligeledes kontrolleret, at de forpligtelser, der påhviler og som er revisionen bekendt, er kommet korrekt til udtryk i årsregnskabet Aktiver Vi har gennemgået de finansielt leasede anlægsaktiver og vurderet, hvorvidt indregning og måling stemmer overens med den fastlagte regnskabspraksis, og herunder at aktiverne vurderes at være til vedvarende brug for redningsberedskabet. Vi har påset, at anlægsaktiverne afskrives i overensstemmelse med anvendt regnskabspraksis. Revisionen har ikke givet anledning til kommentarer Passiver Vi har kontrolleret, at den langfristede gæld i form af leasingforpligtelser er i overensstemmelse med kreditgivernes noteringer. Vi har vurderet den foreliggende dokumentation for opgørelse af hensatte forpligtelser vedrørende tjenestemandspensionsforpligtelser. Vi har påset, at forpligtelsen er opgjort i overensstemmelse med gældende bestemmelser. Vi har kontrolleret den optagne feriepengeforpligtelse til udtræk fra Norddjurs Kommunes lønsystem. Revisionen har ikke givet anledning til kommentarer. 4.4 Noter Årsregnskabet indeholder de nødvendige noter ligesom de indholdsmæssigt er korrekt udtrykt. Vi har gennemgået noterne og anser disse for korrekte med henblik på at være en uddybning/supplement i forhold til resultatopgørelsen og balancen. Revisionen har ikke givet anledning til kommentarer. 4.5 Pantsætninger og eventualposter Vi har gennemgået pantsætninger og eventualposter, og vi har i den forbindelse modtaget en ledelseserklæring. Revisionen har ikke givet anledning til kommentarer. 48

42 4.6 Forsikringsforhold Forsikringsforhold er normalt ikke omfattet af revisionen, men ledelsen har over for os oplyst, at der er tegnet forsikringer i et sådant omfang, at aktiver og driften skønnes rimeligt dækket i eventuelle skadesituationer. 4.7 Bestyrelsesprotokol Beredskabskommissionens beslutningsprotokol indtil mødet den 7. januar 2016 er gennemgået og vi har påset, at beslutninger af økonomisk karakter er truffet inden for samordningsaftalen og almindeligt gældende regler. Vi har påset, at revisionsprotokollat af 23. april 2015 (side 40-45) har været forelagt og godkendt af Beredskabskommissionen den 23. april Ledelsens regnskabserklæring I forbindelse med revisionen af årsregnskabet har vi anmodet den daglige ledelse om at bekræfte en række oplysninger inden for særligt vanskeligt reviderbare områder, eksempelvis eventualforpligtelser og retssager samt regnskabsposter, hvortil der knytter sig særlig risiko eller usikkerhed. 5 Øvrige oplysninger Vi skal i forbindelse med revisionen erklære, at vi opfylder lovgivningens habilitetsbestemmelser, og at vi under revisionen har modtaget alle de oplysninger, vi har anmodet om. Randers, den 2. maj 2016 BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab Torben Rohde Pedersen Statsautoriseret revisor Ole Nielsen Registreret revisor Randers, den 2. maj 2016 Claus Omann Jensen Formand Claus Wistoft Næstformand Jan Pedersen Torben Jensen Jan Fischer Henning Jensen Nyhuus Nils Borring Niels Kallehave Helle Kyndesen Politidirektør 49

43 Bilag: 4.3. Norddjurs - og Syddjurs Kommuner årsregnskab Udvalg: Beredskabskommissionen for Beredskab & Sikkerhed, Randers - Favrskov - Djursland Mødedato: 02. maj Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 56930/16

44 Fælleskommunalt Redningsberedskab for Norddjurs- og Syddjurs Kommuner Årsrapport 2015

45 Indholdsfortegnelse Side 1 FÆLLESSKABSOPLYSNINGER 2 PÅTEGNINGER Ledelsens påtegning 3 Beredskabskommissionens påtegning 3 Den uafhængige revisors erklæringer 4-5 FÆLLESSKABETS ÅRSBERETNING Ledelsens årsberetning 6 Hoved- og nøgletal 7 FÆLLESSKABETS ÅRSREGNSKAB 2015 Anvendt regnskabspraksis 7-9 Driftsregnskab 10 Balance 11 Noter til driftsregnskab og balance BILAG 1 Specificeret udgiftsregnskab

46 Fællesskabsoplysninger 2 Fællesskab: Brand & Redning Djursland Fælleskommunalt redningsberedskab for Norddjurs Kommune og Syddjurs Kommune N.P. Josiassens Vej Grenaa CVR nr Telefon: Hjemmeside: Hjemsted: Regnskabsår: Lukket kaso@bsik.dk Grenaa 1. januar december Beredskabskommissionen 01. januar 31. december 2015: Formand Claus Wistoft Jan Pedersen Torben Jensen Jan Fischer Jørgen Brøgger Niels Basballe Helle Kyndesen (Politidirektør i Østjyllands Politi) Jan Møller Nielsen (observatør for medarbejderne) Jan Lindstrøm (frivillig, observatør) Direktion: Beredskabsdirektør Kasper Sønderdahl Revision: BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab Thors Bakke 4, Randers C.

47 Påtegninger 3 Ledelsens påtegning Undertegnede har dags dato aflagt årsrapporten for 2015 for Fælleskommunalt Redningsberedskab for Norddjurs og Syddjurs Kommuner. Årsrapporten bygger på de obligatoriske oversigter og redegørelser, der skal aflægges i overensstemmelse med Lov om Kommunernes Styrelse og reglerne i Social- og Indenrigsministeriets Budget- og Regnskabssystem for Kommuner. Vi anser den valgte regnskabspraksis for hensigtsmæssig, således at årsregnskabet giver et retvisende billede af fællesskabets aktiver og passiver, finansielle stilling samt årets økonomiske resultat. Grenaa, den 1. april 2016 Kasper Sønderdahl Beredskabsdirektør Beredskabskommissionens påtegning Beredskabskommissionen for Det Fælleskommunale Redningsberedskab for Norddjurs og Syddjurs Kommuner er nedlagt og erstattet af Beredskabskommissionen for Beredskab & Sikkerhed Randers, Favrskov, Djursland, som er det nye fælleskommunale beredskab for Randers, Favrskov, Norddjurs og Syddjurs kommuner. Beredskabskommissionen for Beredskab & Sikkerhed har i dag behandlet og vedtaget årsregnskabet for regnskabsåret Randers, den 2. maj 2016 Claus Omann Jensen Formand Jan Pedersen Jan Fischer Nils Borring Claus Wistoft Næstformand Torben Jensen Henning Jensen Nyhuus Niels Kallehave Helle Kyndesen Politidirektør

48 Den uafhængige revisors erklæringer 4 Til Beredskabskommissionen for Beredskab & Sikkerhed Påtegning på årsregnskabet Vi har revideret årsregnskabet for Fælleskommunalt Redningsberedskab for Norddjurs og Syddjurs Kommuner for perioden 1. januar til 31. december 2015, der omfatter anvendt regnskabspraksis, driftsregnskab, balance og noter til driftsregnskab og balance. Årsregnskabet er udarbejdet efter Social- og Indenrigsministeriets regnskabsbestemmelser. Ledelsens ansvar for årsregnskabet Ledelsen har ansvaret for udarbejdelsen af et årsregnskab, der giver et retvisende billede i overensstemmelse med Social- og Indenrigsministeriets regnskabsbestemmelser. Ledelsen har endvidere ansvaret for den interne kontrol, som ledelsen anser for nødvendig for at udarbejde et årsregnskab uden væsentlig fejlinformation, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl, samt valg og anvendelse af en hensigtsmæssig regnskabspraksis og udøvelse af regnskabsmæssige skøn, som er rimelige efter omstændighederne. Her ud over er det ledelsens ansvar, at de dispositioner, der er omfattet af årsregnskabet, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. Revisors ansvar Vores ansvar er at udtrykke en konklusion om årsregnskabet på grundlag af vores revision. Vi har udført revisionen i overensstemmelse med internationale standarder om revision og yderligere krav ifølge dansk revisorlovgivning samt god offentlig revisionsskik jf. Lov om kommunernes styrelse. Dette kræver at vi overholder etiske krav samt planlægger og udfører revisionen for at opnå høj grad af sikkerhed for, om årsregnskabet er uden væsentlig fejlinformation. En revision omfatter udførelse af revisionshandlinger for at opnå revisionsbevis for beløb og oplysninger i årsregnskabet. De valgte revisionshandlinger afhænger af revisors vurdering, herunder vurdering af risici for væsentlig fejlinformation i årsregnskabet, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl. Ved risikovurderingen overvejer revisor intern kontrol, der er relevant for redningsberedskabets udarbejdelse af et årsregnskab, der giver et retvisende billede. Formålet hermed er, at udforme revisionshandlinger, der er passende efter omstændighederne, men ikke at udtrykke en konklusion om effektiviteten af redningsberedskabets interne kontrol. En revision omfatter endvidere vurdering af, om ledelsens valg af regnskabspraksis er passende, om ledelsens regnskabsmæssige skøn er rimelige samt den samlede præsentation af årsregnskabet. Revisionen omfatter desuden en vurdering af, om der er etableret forretningsgange og interne kontroller, der understøtter, at de dispositioner, der er omfattet af årsregnskabet, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis.

49 Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vores konklusion. Revisionen har ikke givet anledning til forbehold. 5 Konklusion Det er vores opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende billede af redningsberedskabets aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2015 samt af resultatet af redningsberedskabets aktiviteter for regnskabsåret 1. januar december 2015 i overensstemmelse med Social- og Indenrigsministeriets regnskabsbestemmelser. Det er ligeledes vores opfattelse, at der er etableret forretningsgange og interne kontroller, der understøtter, at de dispositioner der er omfattet af årsregnskabet, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. Supplerende oplysning om forståelse af revisionen Redningsberedskabet har i overensstemmelse med Lov om kommunernes styrelse som sammenligningstal i driftsregnskabet for regnskabsåret 2015 medtaget det korrigerede budget for Disse sammenligningstal har ikke været underlagt revision. Udtalelse om ledelsesberetningen Vi har gennemlæst ledelsesberetningen. Vi har ikke foretaget yderligere handlinger i tillæg til den udførte revision af årsregnskabet. Det er på denne baggrund vores opfattelse, at oplysningerne i ledelsesberetningen er i overensstemmelse med årsregnskabet. Randers, den 2. maj 2016 BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab Torben Rohde Pedersen Statsautoriseret revisor Ole Nielsen Registreret revisor

50 Fællesskabets årsberetning 6 Ledelsens årsberetning Opgaver Redningsberedskabets opgave er at forebygge, begrænse og afhjælpe skader på personer, ejendomme og miljøet ved ulykker og katastrofer, herunder krigshandlinger, eller overhængende farer herfor. Beredskabet skal endvidere kunne indkvartere og forpleje evakuerede og andre nødstedte. Det kommunale redningsberedskab skal kunne yde en forsvarlig indsats ved brand eller overhængende fare for brand, ved sammenstyrtningsulykker, togulykker, flyulykker til lands, skibsulykker ved kaj, redningsopgaver i søer, moser, åer og havne, brønd - og højderedningsulykker, naturkatastrofer, og uheld med farlige stoffer på landjorden i søer, moser, åer og havne. Året væsentligste begivenheder Brand og Redning Djursland havde i 2015 i alt 558 udrykninger, hvilket er 53 udkald mere end i Der har i 2015 været udkald til pumpeopgaver. På grund af den store mængde regn, har beredskabet pumpet en del vand i Der var i 2015 udkald til både brandmænd og frivillige, hvor der blev pumpet vand i Ebeltoft, Knebel, Grenaa og i området nær Kolind. Det forventes, at der i 2016 vil blive flere opgaver til pumperne. Derudover har Brand & Redning Djursland haft en større forureningsopgave i Grenaa Havn. Desværre med ukendt skadevolder, hvorfor regningen på mandskabstimer og rengøring gik til beredskabet. Beredskabet er påbegyndt kæderedning. Det betød, at der blev monteret spil på 3 brandbiler, som havde spil monteret ved indkøb. Hele mandskabet på Djursland er i 2015 uddannet til kæderedning. Norddjurs Kommunes og Syddjurs kommunes borgmestre havde indbudt til en sammenkomst i forbindelse med Leif Bangs bisættelse. Der var inviteret cirka 130 personer og udgiften udgjorde totalt kr. inkl. bårebuketter, dødsannonce og forplejning. Brand og redning Djursland fejrede Niels jubilæum med kollegaer fra hele Djursland og Niels forretningsforbindelser. Den samlede udgift til forplejning og borddækning udgjorde cirka kr.

51 Hoved- og nøgletal 7 Mio. kr. Regnskab 2015 Regnskab 2014 Regnskab 2013 Udgifter, brutto Indtægter, brutto Nettoudgift, kr. pr. indbygger: 230,97 237,02 223,32 Anvendt regnskabspraksis Generelt Fælleskommunalt redningsberedskab for Norddjurs og Syddjurs Kommuner er en fælleskommunal virksomhed oprettet efter styrelseslovens 60, hvorfor regnskabet aflægges i henhold til gældende lovgivning og efter de retningslinjer, der er fastlagt af ministeriet i Budget- og Regnskabssystem for kommuner. God bogføringsskik Fællesskabets bogføring foretages i overensstemmelse med god bogføringsskik. Den gode bogføringsskik kan beskrives som den praksis, der til enhver tid anses for god skik og brug blandt kyndige og ansvarsbevidste fagfolk inden for bogføringsområdet. Det er en forudsætning for god bogføringsskik, at reglerne i Budget- og Regnskabssystem for kommuner samt øvrige relevante forskrifter er fulgt. Regnskabsmaterialet omfatter de faktiske registreringer, herunder transaktionsspor, beskrivelser af bogføringen, herunder aftaler om elektronisk dataudveksling, beskrivelser af systemer til at opbevare og fremfinde opbevaret regnskabsmateriale, bilag og anden dokumentation, oplysninger i øvrigt, som er nødvendige for kontrolsporet, regnskaber samt revision. Ændring i anvendt regnskabspraksis Regnskabspraksis uændret i forhold til sidste år. Driftsregnskabet Indregning af indtægter og udgifter Indtægter indregnes så vidt muligt i det regnskabsår, de vedrører, jf. transaktionsprincippet. Driftsudgifter i regnskabsopgørelsen indregnes i det regnskabsår, de vedrører, jf. transaktionsprincippet, forudsat de er kendte for fællesskabet inden udløbet af supplementsperioden, der slutter 31. januar i det nye regnskabsår.

52 Præsentation i udgiftsregnskabet Det udgiftsbaserede regnskabs funktion er, at kunne sammenholde regnskabet med budgettet, der er opgjort efter udgiftsbaserede principper. 8 Balancen Formålet med balancen er at vise beredskabets aktiver og passiver opgjort henholdsvis ultimo og primo regnskabsåret, idet der ved passiver forstås summen af egenkapital og forpligtelser. Materielle anlægsaktiver Anlægsaktiver indregnes som hovedregel i balancen til kostpris og afskrives over den forventede levetid. Ejendomsretten dokumenteres via bogførte fakturaer og leasingaftaler m.v. Kostprisen omfatter anskaffelsesprisen samt omkostninger direkte tilknyttet anskaffelsen indtil det tidspunkt, hvor aktivet er klar til at blive taget i brug. Aktiver med en levetid på 1 år eller derunder samt aktiver under kr. afskrives straks og registreres således ikke i anlægskartoteket. Udgifter på over kr., der medfører en væsentlig forbedring af et aktivs egenskaber eller en væsentlig forlængelse af et aktivs levetid, aktiveres sammen med det pågældende aktiv og afskrives over den nye levetid. Udgifter til mindre reparationer og lignende, som ikke har væsentlig indflydelse på aktivets levetid eller egenskaber i øvrigt, udgiftsføres i det regnskabsår, hvori de afholdes. Øvrige bestemmelser i henhold til Norddjurs Kommunes retningslinjer for registrering af aktiver, herunder afskrivningstider for anlægsaktiverne. Afskrivningstiden for større lastbiler og brandbiler er her fastsat til 8-10 år og for en personbil 5 år. Finansielt leasede anlægsaktiver Beredskabskommissionen besluttede den 8. februar 2012, at anskaffelse af køretøjer m.v. finansieres ved leasing i max. 15 år. Automobilsprøjter skal have en udskiftningsfrekvens på 10 år. Vandtankvogne og øvrige køretøjer en udskiftningsfrekvens på op til 15 år. Leasingforpligtelsen optages på balancen med saldoen på leasingkontrakterne som passiv og modposteres på aktivsiden. Det leasede materiel betragtes som afskrevet, når sidste ydelse er betalt, og optages derfor ikke med nogen værdi i status ved den efterfølgende overtagelse af materiellet. Grunde og bygninger Uddrag af samordningsaftalen, 8, stk. 2:

53 Større nyanskaffelse af f.eks. bygninger og køretøjer til det samordnede redningsberedskab foretages af en af de deltagende kommuner og forbliver den pågældende kommunes ejendom. Redningsberedskabets bygninger er derfor ikke optaget i fællesskabets balance, men fremgår af hver kommunes ejendomsfortegnelse og balance. Hensatte forpligtigelser Pensionsforpligtigelser, der ikke er forsikringsmæssigt afdækket vedrørende tjenestemandsansatte og ansatte på tjenestemandslignende vilkår, optages i balancen under hensatte forpligtigelser. Kapitalværdien af pensionsforpligtigelsen er beregnet aktuarmæssigt ud fra forudsætninger fra Social- og Indenrigsministeriet. Minimum hvert 5. år foretages der en akutarmæssig beregning af forpligtigelsen vedrørende tjenestemænd. Forpligtigelsen er beregnet ved udgangen af Social- og indenrigsministeriet har fastlagt en pensionsalder på 62 år. Feriepengeforpligtelse Feriepengeforpligtigelsen opgøres på individniveau for personale med ret til ferie med løn. Opgørelsen omfatter både feriedage (12,5 % af lønsummen) og særlige feriedage (2,5 % af lønsummen). Feriedage optjenes i kalenderåret og afholdes i ferieåret, som går fra den 1. maj til 30. april året efter. Det betyder, at de skyldige feriepenge omfatter feriepenge optjent i indeværende kalenderår og feriepenge fra tidligere optjeningsår, som endnu ikke er afholdt. 9

54 Driftsregnskab pr. 31. december Driftsregnskab Noter Regnskabsopgørelse i mio. kr. Regnskab Korrigeret Afvigelse Forbrugs 2015 budget % 2015 Indtægter 1 Eksterne indtægter -1,925-1,423-0, ,3 Refusion, tjenestemandspension -0,050 0,000-0,050 Betaling fra kommunerne: Norddjurs Kommune: -8,753-8,845 0,092 99,0 Syddjurs Kommune: -9,620-9,750 0,130 98,7 Indtægter ialt -20,349-20,018-0, ,7 Udgifter 2 Personaleudgifter 13,364 13,239 0, ,9 3 Materiale- og aktivitetsudgifter 1,385 1,388-0,003 99,8 4 It, inventar og materiel 4,465 4,026 0, ,9 5 Grunde og bygninger 1,136 1,365-0,229 83,3 Udgifter ialt 20,349 20,018 0, ,7 Specifikation af årsregnskabet vedlægges som bilag. Fordelingsregnskab Bruttoudgift: 20,349 Indtægt: (eksterne indtægter) -1,925 Refusion, tjenestemandspension: -0,050 Nettoudgift: 18,374 Kommunernes andele: Betalt a/c Slutopgørelse Syddjurs Kommune: ,620 9,750-0,130 Norddjurs Kommune: ,753 8,845-0,092 Indbyggertal i alt : ,374 18,595-0,221

55 Balance pr. 31. december Balance Noter Balance i mio. kr. Primo Ultimo Aktiver Finansielle anlægsaktiver: 6 Leaset materiel: 17,374 15,756 7 Mellemregning, kommunerne: Syddjurs Kommune, slutopgørelse 0,325 Norddjurs Kommune, slutopgørelse 0,248 Aktiver ialt 17,947 15,756 Passiver Langfristet gæld: 6 Leasingforpligtigelser, saldo: 17,374 15,756 Hensatte forpligtelser: 8 Tjenestemandsforpligtelse 2,658 0,434 Kortfristet gæld: 9 Feriepengeforpligelse: 1,193 1,058 7 Mellemregning, kommunerne: Syddjurs Kommune, slutopgørelse 0,130 Norddjurs Kommune, slutopgørelse 0,092 Egenkapital: -3,278-1,713 Passiver ialt 17,947 15,756 Noter til driftsregnskab og balance Driftsregnskabet Driftsregnskabet balancerer med 20,349 mio. kr. i udgift og tilsvarende i indtægt, svarende til en merudgift og merindtægt på 0,331 mio. kr. / 1,7 % i forhold til budgettet. Eksterne indtægter udgør 1,925 mio. kr., refusion af tjenestemandspension 0,050 mio. kr., og den heraf følgende nettoudgift på 18,374 mio. kr. er finansieret ved betaling fra kommunerne. Betalingen fra kommunerne er 0,221 mio. kr. mindre end budgetteret svarende til 1,2 %. Brand og Redning Djursland havde 558 udrykninger i 2015 fordelt på de ni stationer. Antallet i 2014 var 507 og i Hertil kommer den frivillige styrke, der havde

56 3.941 uddannelsestimer i Timetallet var i 2014 og i Der er til Beredskabsstyrelsens enhedstimebetaling indberettet timer vedrørende tilskud til uddannelsesaktiviteter for juniorbrandkorpset. 1) Diverse indtægter Indtægterne omfatter udførelse af arbejder i forbindelse med oprydning efter færdselsuheld og forureningsuheld samt abonnementer for tilsluttede brandalarmeringsanlæg m.v. Merindtægt 0,502 mio. kr. / 35,3 %. Merindtægten vedr. eksterne indtægter på 0,502 mio. kr. skyldes hovedsageligt et øget antal udrykninger til blinde alarmer. I 2014 var antallet 81, og i stk. Prisen pr. blind alarm var i kr. En blind alarm er en alarm fra et Automatisk Brandalarmeringsanlæg (ABA-anlæg), som udløses typisk grundet en teknisk fejl. 2) Personaleudgifter Løn- og personaleudgifterne på 13,364 mio. kr. omfatter følgende personale: 1 beredskabschef 1 konstitueret beredskabschef 1 viceberedskabschef 3 beredskabsinspektører 7 indsatsledere 44 holdledere 103 brandmænd 1 kontorassistent 1 rengøringsassistent Merudgift 0,124 mio. kr. / 0,9 %. Merudgift på løn på 0,76 mio. men indtægt på 0,65 på personaleudgifter tjenesteydelser. (Afregning nyt beredskab). Svarer ca. til den totale merudgift. 3) Materiale og aktivitetsudgifter Mindreudgift 0,003 mio. kr. / 0,2 %. 4) Inventar og materiel Merudgift 0,439 mio. kr. / 10,9 % Rep. af køretøjer er 0,350 mio. kr. højere end budgetteret. Generelt har der været flere større reparationer end tidligere år. Her kan nævnes rep. af uddannelsessprøjte på 0,140 mio. 5) Grunde og bygninger Mindreudgift 0,229 mio. kr. / 16,7 % Mindreudgifter vedr. husleje, el, vand, varme og renovation. Udover vedligeholdelsesudgifter vedr. grunde og bygninger er der her placeret udgifter vedrørende brandhaner og branddamme. Det skal bemærkes, at station Fjellerup er renoveret for 0,055 mio. kr. og Station Ebeltoft for 0,023 mio. kr. Der er indkøbt og monteret brandhaner for 0,049 mio. kr. 12

57 Mindreudgiften skyldes hovedsagelig, at budgettet til husleje er 0,07 mio. kr. højere end den faktiske husleje. 13 Balancen 6) Leaset materiel Leasingforpligtelsen er optaget som passiv med saldoen på leasingydelserne, og materiellet optaget som aktiv med samme beløb. Der er ikke foretaget afskrivning af materiellet, idet afskrivningen af materiellets værdi forudsættes at følge ydelserne i leasingkontrakternes forløb. 7) Mellemregning, kommunerne Saldoen omfatter differencen mellem det opkrævede a-conto beløb og kommunernes endelige andel af regnskabsresultatet. Nettoudgifterne fordeles i.h.t. 8 i samordningsaftalen efter indbyggertallet pr. 01. januar i regnskabsåret. Budgettet fordeles efter indbyggertallet pr. 1. januar i budgetåret. 8) Tjenestemandspensionsforpligtelse Beredskabschef Leif Bang afgik ved døden den 29. august Beredskabschefen var ansat på tjenestemandsvilkår. Pensionsforpligtelsen er overgået til ægtefællen ved beredskabschefens død. Bruttoforpligtelsen er opgjort af Sampension ult til kr. Forpligtelsen er genforsikret hos Sampension og udgør ult kr. efter modregning refusion og bonus. Forpligtelsen ult blev fejlagtigt optaget brutto på status, idet der ikke forelå en aktuarberegning på nettoforpligtelsen. Den korrekte nettoforpligtelse ult fremgår af status. Forpligtelsen er registreret hos Norddjurs Kommune, der er administrationskommune for det fælleskommunale redningsberedskab. Af administrative årsager vil det være hensigtsmæssigt, at Syddjurs Kommune indfrier sin andel af nettoforpligtelsen, idet Norddjurs Kommune foretager pensionsudbetalingerne. Syddjurs Kommunes andel af nettoforpligtelsen udgør efter samme fordelingsnøgle, som for årsregnskabet kr. (41.652/79.550). 9) Feriepengeforpligtelse Feriepengeforpligtelsen opgjort for redningsberedskabets personale.

58 Bilag: 4.4. Ny ledelseserklæring - Fælleskommunalt Redningsberedskab ledelseserklæring 2015 Udvalg: Beredskabskommissionen for Beredskab & Sikkerhed, Randers - Favrskov - Djursland Mødedato: 02. maj Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 56953/16

59 IBDO Til BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab LEDELSENS REGNSKABSERKLÆRING FOR ÅRSREGNSKABET 2015 Denne regnskabserklæring er afgivet i forbindelse med revisionen af årsregnskabet for Fælleskommunalt Redningsberedskab for Norddjurs- og Syddjurs Kommune for Vi er bekendt med vort ansvar for udarbejdelsen af årsregnskabet for Fælleskommunalt Redningsberedskab for Norddjurs- og Syddjurs Kommune for 2015 samt ansvaret for, at redningsberedskabets regnskabs- og interne kontrolsystemer er tilrettelagt med henblik på at forebygge og opdage fejl, herunder Bevidste fejl (besvigelser). Vi har som grundlag for revisionen givet Dem de oplysninger, der er af betydning for bedømmelsen af redningsberedskabets forhold, herunder forhold af betydning for regnskabsaflæggelsen. Til bekræftelse af, at vi har givet Dem alle relevante oplysninger til brug for gennemførelse af revisionen, erklærer vi hermed efter bedste overbevisning følgende: 1. Årsregnskabet er retvisende og indeholder os bekendt samtlige de oplysninger, der er væsentlige ved bedømmelsen af redningsberedskabets finansielle resultat og stilling. 2. Årsregnskabet indeholder ikke væsentlige fejlinformationer eller udeladelser. 3. Vi har stillet alt regnskabsmateriale og underliggende dokumentation samt alle referater af bestyrelsesmøder til rådighed. 4. Der er ingen aktuelle eller mulige overtrædelser af lovgivningen, ud over hvad revisor er gjort bekendt med, der har konsekvenser, der bør overvejes i forbindelse med udarbejdelsen af årsregnskabet J 5. Alle væsentlige aktiver, gældsposter og forpligtelser er medtaget og fremgår på rigtig måde af regnskabet. 6. Alle beholdninger og tilgodehavender, der tilhører redningsberedskabet på statusdagen er ODtaget i balancen. 5 H ' 7. Vi har ikke mistanke om og har ikke konstateret, at der i regnskabsåret er forekommet besvigelser eller andre uregelmæssigheder. Risikoen for besvigelser vurderes på baggrund af de implementerede interne kontroller i regnskabssystemet som værende lav. 8. Redningsberedskabet har ikke kautions-, garanti-, leasing- eller dermed beslægtede forpligtelser, der ikke er omtalt i årsregnskabet. 9. Der er ingen verserende retssager eller mulige retssager, erstatninger eller andre krav som væsentligt vil kunne påvirke bedømmelsen af redningsberedskabets økonomi, og som ikke er medtaget som eventualforpligtelse. 10. Ledelsesberetningen indeholder alle relevante oplysninger, der efter vor vurdering bidrager til årsregnskabets retvisende billede Der er efter vor opfattelse ikke indgået kontraktlige forpligtelser for anskaffelse af anlægsaktiver og lignende, der ikke fremgår af årsregnskabet. 12. Der har ikke været overtrædelse af noget myndighedspåbud eller krav, der kan have væsentiis indvirkning pa årsregnskabet.

60 3 IBDO 13. Redningsberedskabet har tegnet de i henhold til lovgivningen krævede forsikringer oa redmngsberedskabets aktiver og aktiviteter anses for forsikringsdækket i ZTJllfaV, M - s'kattæ uk-i.' J J-. "»U"VHUI 5C naiiuuiigei til LI b sikring Knne af, at, at redningsbered- reaninoshprphskabet,nden for en nmelig frist kan opfylde sine forpligtelser, såfremt r e f i S udsættes for tyveri af eller skade på it-udstyr, programmel eller egne data 15. P r!nc er J t meuem re nskabsafsl utningen og underskriftsdatoen ikke fremkommet forhold eller,6 - L'SisrÆ' betydmns for det af,a8te ^ toevsur bekendt forh0 ' d af " etydn,ng «" Regnskabet, som (kke allerede er kommet,u Grenaa,,den 2 Kasper WderdahP Beredskabsdirektør

61 Bilag: 5.1. BILAG 2 Huslejevurdering for brandstationer Udvalg: Beredskabskommissionen for Beredskab & Sikkerhed, Randers - Favrskov - Djursland Mødedato: 02. maj Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 56462/16

62 Beregning af huslejebrandstationer mv. Bygning - aktivitet Adresse Kirkegade 30, 8400 Ebeltoft Ebdrupvej 10A, 8560 Kolind Havagervej 2, 8420 Knebel Vesselbjergvej, 8370 Hadsten N.P.Josiassens Vej 1, 8500 Grenaa Garage, lager og værksted - m , pris pr m , Kontor og mødelokaler m , pris pr m , Husleje i alt , Udgifter til forbrug (2014) ,00 0 Evt. bemærkninger om Bygningen har et stort vedligeholdelsesstand Meget god Middel god Middel god renoveringsbehov trænger til renovering Adgang til servicefacilliteter ok ok ok

63 Moselund, Langagervej 16 Strandvejen 11, Fjellerup, 8585 Glesborg A.L.Pedersens Vej 3, 8961 Allingåbro Ørkenvej 20, 8592 Anholt God God God ok ok ok ok

64 Bilag: 5.2. BILAG 3 Forsikringsnotat Udvalg: Beredskabskommissionen for Beredskab & Sikkerhed, Randers - Favrskov - Djursland Mødedato: 02. maj Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 56464/16

65 Notat Sagsfremstilling vedrørende forsikringer for Beredskab og Sikkerhed Den 2. december modtog Beredskab & Sikkerhed tilbud på forsikringer efter et udbud hos Codan, TopDanmark og Gjensidige. Kun Gjensidige har givet tilbud. Priserne for de enkelte delaftaler fremgår i tabellen nedenfor i Ny årlig præmie. I dag har kommunerne forsikret sig forskelligt, og er i flere tilfælde selvforsikrede. De samlede omkostninger for de fire kommuner er baseret på et gennemsnit for de seneste seks års forsikringspræmier og skadesomkostninger i de tilfælde, hvor kommunerne er selvforsikrede. De gennemsnitlige årlige omkostninger for de fire kommuner i dag NOTATET er opdateret på baggrund af beslutninger truffet på den administrative styregruppes møde den kl Del aftale Branche Selskab Selvrisiko Ny årlig præmie 1 Løsøre og all risk (SINE-udstyr) Gjensidige Nuværende årlige omkostninger Ansvar Gjensidige Ledelsesansvar Gjensidige Professionelt ansvar Gjensidige Inkl. i ansvar Inkl. i ansvar 5 Auto/motor Gjensidige Arbejdsskade Gjensidige Ulykke Gjensidige Søfartøjer Gjensidige Total Gjensidige Delaftale 1: Løsøre På Djursland har SINE-udstyret tidligere været dækket af motorpolicen. I tilbuddet fra Gjensidige er SINE-udstyret med i del aftale 1 vedr. løsøre. Anbefaling: Det anbefales at forsikringen tegnes. 8. december 2015 Sagsbehandler: Dennis Stenbjerg Johansen Tlf djoh@favrskov.dk Personlig henvendelse: Favrskov Kommune Teknik og Kultur Sekretariatet Torvegade Hammel Sagsnr Dokument nr Cpr.-/CVR-nr./Ejd.nr. Delaftale 2: Ansvar Disse dækninger er i dag en del af kommunernes fællespolicer. Det har ikke været muligt at give et bud på, hvor stor en andel af det overordnede præmiebeløb (kommunerne samlet) - beredskabet udgør. Gjensidige har givet 2 alternative tilbud på ansvarsforsikring med en større selvrisiko. Disse alternativer udløser dog et behov for en skadesagsbehandlingsaftale. Contea har givet et tilbud på sagsbehandling af skader med en pris på 1250 kr. pr. skade. Alternativ 1: Den årlige præmie udgør kr. m kr. i selvrisiko. Alternativ 2: Den årlige præmie udgør kr. m kr. i selvrisiko. Præmie reduktionen ikke er betragtelig i forhold til, at risikoen, i kraft af øget selvrisiko, primært ligger i beredskabet. 1

66 Anbefaling: Det anbefales, at etablere en fuld forsikringsdækning med en selvrisiko på kr. Delaftale 3: Ledelsesansvar Anbefaling: Det anbefales at forsikringen tegnes. Delaftale 4: Professionelt ansvar Er inkl. i delaftale 2 ansvarsforsikring Delaftale 5: Auto/motor Det vurderes at være mest fordelagtigt at lade forsikringen tegne hos Gjensidige fremfor at være selvforsikret. Anbefaling: Det anbefales at forsikringen tegnes. Delaftale 6: Arbejdsskade Tilbuddet har en høj præmie ( kr.) i forhold til hvad de gennemsnitlige årlige omkostninger har været for kommunerne de sidste 6 år ( kr.). En enkelt alvorlig skade kan imidlertid overstige det årlige præmiebeløb. I en periode på 5 år, har der været to dødsulykker samt en meget alvorlig ulykke med svær invalidering til følge. Risikoen for alvorlige arbejdsskader er stor i beredskabet. Dødsulykken på Djursland er ikke anerkendt af Arbejdsskadestyrelsen. Derfor indgår der ingen omkostninger fra denne ulykke i de samlede omkostninger. Som alternativ til den høje præmie er det muligt at lade Beredskabet være selvforsikret på arbejdsskader. Dette betyder at Beredskab & Sikkerhed skal afsætte et beløb til at kunne kompensere for mulige fremtidige tab. I praksis kan dette imødekommes ved at afsætte midler til dækning af mindre arbejdsskader. I de tilfælde, hvor der så måtte opstå en alvorlig arbejdsskade, der overstiger budgettet, vil kommunerne forpligte sig til at dække de resterende omkostninger efter fordelingsnøglen. Vælges selvforsikring opstår der behov for assistance til skadesagsbehandling. Forsikringsmæglerfirmaet Contea har afgivet tilbud på skadesagsbehandling for Beredskab & Sikkerhed: Fast årlig pris for maksimalt 20 modtagne skader: kr. pr. år. Pris pr. sag udover 20 sager: kroner. Såfremt der vælges selvforsikring kan det være hensigtsmæssigt at supplere selvforsikringen med en katastrofedækning, som træder i kraft, hvis 2 eller flere medarbejdere kommer til skade ved samme ulykke og den samlede erstatningssum overstiger 2,5 mio. kr. Gjensidige har afgivet tilbud, hvor der vælges en selvforsikring med katastrofedækning på arbejdsskader. Den årlige præmie udgør kr. med kr. i selvrisiko. Der har i løbet af de seneste 6 år været i alt 25 mindre arbejdsskader i de fire kommuner. Omkostningerne her til har været ,07 kr. 2

67 Budget ved selvforsikring på arbejdsskade Årlig præmie Skadesbehandling Småskade Årlige omkostninger Anbefaling: Der laves aftale om selvforsikring med katastrofedækning. Delaftale 7 Overenskomstfastsat kollektiv ulykkesforsikring Forsikringen anbefales tegnet. Delaftale 8 Søfartøjer Forsikringen anbefales tegnet. 3

68 Forsikringsomkostninger Budget til forsikringer vil være som følger: Del aftale Branche Selskab Selvrisiko Ny årlig præmie 1 Løsøre og all risk (SINEudstyr) Gjensidige Ansvar Gjensidige Ledelsesansvar Gjensidige Professionelt ansvar Gjensidige Auto/motor Gjensidige Arbejdsskade Selvforsikret * Ulykke Gjensidige Søfartøjer Gjensidige Total *Selvforsikret med katastrofedækning, som træder i kraft, hvis der ved samme uheld er to eller flere arbejdsskader med en samlet sum over 2.5 mio. Kommunernes nuværende afsatte midler til forsikring i beredskabet: Favrskov Randers Brand og Redning Djursland [1] Bygningsforsikring Løsøreforsikring Arbejdsskade/ansvar Auto Tekniskudstyr(SINE) Ulykke Total I alt Difference Ikke finansieret af de nuværende midler afsat til forsikring Randers tilfører BS (forsikring bogført uden for beredskab) Fordeles efter ejerandel Randers Brandvæsen har hidtil været dækket af fællespolicer. Kun forsikring til SINEudstyr er specifikt afsat til Beredskabet (kr ). Randers Kommunes forsikringsafdeling har imidlertid beregnet Randers Brandvæsens andel af øvrige fællespoliceomkostninger til at udgøre yderligere kr. De ikke finansierede omkostninger til forsikringer på kr. fordeles så Randers dækker de første kr, som ikke er medgivet i Bereskabets budget. De resterende kr. fordeles efter fordelingsnøglen. Det bliver så i alt for Randers kr., kr. for Favrskov, for Syddjurs og kr. for Norddjurs. [1] Tallene afventer endelig bekræftelse fra regnskabsafdelingen i Norddjurs Kommune. 4

69 Indstilling Beredskabsdirektøren indstiller til den administrative styregruppe: At tegne forsikringerne på delaftalerne 1-5 samt 7 og 8. At der på delaftale 6 arbejdsskade laves aftale om selvforsikring med katastrofedækning. Opstår en alvorlig arbejdsskade, der overstiger budgettet, forpligter ejerkommunerne sig til at dække omkostningen hertil. At de budgetter der hidtil har været afsat til arbejdsskade fastholdes i det nye beredskab og evt. uforbrugte midler af puljen overføres, så der laves en opsparing. At der tilføres kr. til indgåelse af forsikringsaftaler for Beredskab & Sikkerhed. Randers betaler de første kr. Det resterende beløb fordeles efter fordelingsnøglen. Med fastsættelse af forsikringsøkonomien i overensstemmelse med ovenstående ændres budgettet således: Beredskab og Sikkerhed (i 1000 kr.) Randers Favrskov Syddjurs Norddjurs I alt BUDGET 2016 incl. administration og husleje i alt Budget til forsikringer BUDGET 2016 i alt Kommunernes andel af de samlede omkostninger 39,0 % 18,2 % 22,0 % 20,8 % 100 % 5

70 Bilag: 6.1. BILAG 4 Notat om ekstraordinære opstarts og driftsomkostninger_160416_ks.pdf Udvalg: Beredskabskommissionen for Beredskab & Sikkerhed, Randers - Favrskov - Djursland Mødedato: 02. maj Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 56468/16

71 Til: Beredskabskommissionen Fra: Kasper Sønderdahl Dato: 16. april 2016 Vedr.: Ekstraordinære opstarts- og driftsomkostninger for beredskabet NOTAT I forbindelse med etableringen af beredskabet er en række ekstraordinære opstarts- og driftsomkostninger opstået, som ikke tidligere har været medgivet økonomi fra ejerkommunerne. Omkostningerne falder i to kategorier som hhv. engangsomkostninger og som årlige driftsomkostninger. Nedenfor redegøres nærmere for omkostningerne. a) Engangsomkostninger Kommunikationsudstyr I forbindelse med vedtagelse af ny risikobaseret dimensionering, har det været nødvendigt at opdatere og omprogrammere kommunikationsudstyret. Der findes to forskellige typer af vognradioer (én slags i Randers/Favrskov og en anden slags på Djursland) i beredskabet, hvilket bl.a. har nødvendiggjort at udskifte radioen i den tankvogn, der blev flyttet fra station Hadsten til station Ebeltoft. Endvidere har det været nødvendigt, at supplere navigationsudstyret i brandkøretøjerne. Omregistrering af køretøjer I forbindelse med sammenlægningen er der sket ejerskifte på en del af beredskabets køretøjer, hvorfor omregistrering er foretaget. Fratrædelse af medarbejdere I forbindelse med reduktion i antallet af indsatsledervagter er der afholdt omkostninger til afskedsreceptioner. Uddannelse af beredskabsdirektøren I forbindelse med ansættelsen af beredskabsdirektøren blev der lavet aftale om efteruddannelse, som en del af lønpakken i form af en MPA. Denne udgift har ikke tidligere været en del af det eksisterende beredskabs økonomi. RANDERS - FAVRSKOV - DJURSLAND Vestergrave Randers C. Tlf post@bsik.dk

72 Uddannelse af MED-udvalget Med tiltrædelse af ny MED-aftaler følger også et krav om uddannelse af MED-udvalget. Da deltagerne hovedsageligt er deltidsansatte brandfolk udløser uddannelsen på 14,8 timer almindelig timeløn til deltagerne foruden kursusafgiften. Staffering og logo på køretøjer og bygninger Det har hidtil været vurderet, at logoer udskiftes på køretøjer, når køretøjerne skulle udskiftes. Det har imidlertid forholdsvis lange udsigter. Især når levetiderne på køretøjerne foreslås forlænget til 20 år for en tankvogns vedkommende. Samtidig må det konstateres, at behovet for symbolsk samhøringhed og markering af overgangen til det nye beredskab har været undervurderet. Det foreslås derfor, at alle autosprøjter, tankvogne, redningslifte og indsatslederkøretøjer får nyt logo påsat i løbet af Ekstraordinære opstartsomkostninger Omprogrammering af køretøjernes radioer som følge af ny dimensionering Omregistrering af køretøjer Ny radio til tankvogn i Ebeltoft SD kort til alle brandbilers navigationsudstyr Receptioner for afskedigede indsatsledere Uddannelse Beredskabsdirektør master i offentlig ledelse MED Uddannelse Staffering (nye logoer på bygninger og køretøjer) estimeret I alt b) Årlige driftsomkostninger Vederlag til tillidsvalgte Der har ikke været praksis for at udbetale vederlag til tillidsrepræsentanter, arbejdsmiljørepræsentanter og fællestillidsrepræsentanter i det tidligere Brand og Redning Djursland i modsætning til Randers og Favrskov. Vederlag for deres virke som tillidsvalgte er en del af KTOaftalen og skal derfor honoreres fremover. Danske Beredskaber Interesseorganisationen for de 24 nye beredskabsenheder - Danske Beredskaber har tidligere været finansieret af personlige medlemsskaber, som beredskaberne har afholdt omkostningen til. Interesseorganisationen er rådgiver på beredskabsområdet for KL og har undergået en 2

73 professionalisering med etablering af et sekretariat. Det er aftalt, at de 24 beredskabsenheder bidrager til organisationens drift med et grundhonorar samt et ørebeløb pr. indbygger. Omkostningen hertil udgør for Beredskab & Sikkerhed ca Herfra trækkes de omkostninger vi sparer ved afskaffelsen af de personlige abonnementer. Tilbage står en omkostning på kr. Under paraplyorganisationen Danske Beredskaber er nu etableret en række faglig netværk, som varetager koordinationen af efteruddannelse til medarbejderne i de 24 beredskabsenheder inden for forebyggelse, kommunal krisestyring, operativ ledelse, strategisk ledelse m.m. Deltagelse i de faglige netværk er gratis for medlemmerne af Danske Beredskaber. IT- og GIS I forbindelse med etablering af Beredskab og Sikkerhed var det forventningen, at man fortsat kunne trække på en række IT- og GIS-systemer igennem kommunerne. Det har vist sig, at det ikke er teknisk muligt på alle systemer grundet regler omkring rettigheder og licenser. Øget pres på beredskabets eneste HK er Sammenlægningen af de kommunale beredskaber betyder at en øget administrativ arbejdsbyrde. Da der fortsat kun er en enkelt HK-ansat i Beredskab & Sikkerhed til at varetage disse administrative opgaver, har det været nødvendigt at købe ekstern bistand hos REKOs vagtcentral, som nu varetager en del af kontorets telefonadministration. Ekstraordinære årlige driftsomkostninger IT- og GIS-systemer Aflastning af administrativ medarbejder Abonnement til Danske Beredskab og adgang til efteruddannelse via faglige netværk Tillæg til TR I alt

74 Bilag: 6.2. BILAG 5 Effekt af fase 1 besparelser i 2016 og Udvalg: Beredskabskommissionen for Beredskab & Sikkerhed, Randers - Favrskov - Djursland Mødedato: 02. maj Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 56471/16

75 Status: Fase 1-besparelserne Område Oversigt over forventet realiseret besparelse i 2016 samt forventet fuld effekt fra 2017 Effekt 2016* Fuld effekt fra 2017* Organisationstilpasninger Organisationstilpasninger, fuldtidspersonale Indsatsleder-reduktion samt indførelse af holdleder som teknisk leder Mandskab I alt Materiel Reduktion i tankvognskapacitet I alt Aftaler Ændring af vilkår i slukningsaftale med nabo kommuner Besparelse helårlig fakturering Falck Husleje besparelse hos Falck Ændring i leasingydelser I alt I alt kan anvises årlig reduktion på Krav til besparelse *Der må tages forbehold for ekstraordinære opstarts- og driftsomkostninger, som først bliver kendt i forbindelse med etableringen af beredskabet og første års drift.

76 Bilag: 7.1. BILAG 6 Notat om opkrævning af gebyrer mv SAE Udvalg: Beredskabskommissionen for Beredskab & Sikkerhed, Randers - Favrskov - Djursland Mødedato: 02. maj Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 56473/16

77 Til: Beredskabskommissionen Fra: Kasper Sønderdahl/ Steen Eilenberg Dato: 30. marts 2016, rev. 15. april 2016 Vedr.: Notat om opkrævning af gebyr m.v. NOTAT Det oprindelige notat af 30. marts 2016 har efter drøftelse i Advisory Board for Beredskab & Sikkerhed nu også været drøftet med en juridisk konsulent ved Randers Kommune, hvilket har medført, at det oprindelige notat er blevet tilrettet. Baggrund: Det fremgår af de godkendte vedtægter, afsnit 3, for Beredskab og Sikkerhed (B&S), at Fællesskabet har til formål at varetage opgaver vedrørende det kommunale redningsberedskab efter Beredskabsloven samt andre opgaver, som hensigtsmæssigt kan varetages i tilknytning hertil, og som efter lovgivningen kan overdrages til fællesskabet til selvstændig varetagelse. Det fremgår endvidere af bilag 2 til vedtægterne hvilke opgaver i relation til Beredskabsloven, der er kompetenceoverdraget til B&S. Endelig er der i bilag 3 til vedtægterne listet en række mulige tilvalgsopgaver, som kan varetages af B&S. Ved opgaver omfattet af bilag 2 er der en hjemmel til at overdrage disse opgaver til B&S. For så vidt angår opgaverne nævnt i bilag 3 findes ikke særskilt lovhjemmel til, at B&S varetager disse opgaver, men det kan være hensigtsmæssigt at disse løses af B&S. Årsagen hertil vil som oftest være, at der i de fire interessentkommuner har været kutyme for at beredskabet tidligere har løst disse opgaver, eller at opgaverne hensigtsmæssigt vil kunne løses med det materiel og mandskab som B&S råder over, set i forhold til økonomi og ressourceudnyttelse. I forbindelse med den strukturændring som landets brandvæsener er i gang med at implementere, sker der ofte det, at gældende lovgivning ikke følger den nye struktur, eller først ajourføres på et senere tidspunkt. Dette notat har til formål, at beskrive en procedure for udvalgte tilvalgsområder som fremgår af bilag 3. RANDERS - FAVRSKOV - DJURSLAND Vestergrave Randers Tlf post@bsik.dk

78 Automatisk brandalarmeringsanlæg Det følger af Forsvarsministeriets bekendtgørelse nr. 636 af , Bekendtgørelse om gebyr for redningsberedskabets udrykning til blinde alarmer, at kommunalbestyrelsen kan opkræve et gebyr for de såkaldte blinde alarmer. Da brandvæsenerne var en integreret del af kommunerne var der ikke noget problem i at opkræve disse gebyrer, når kommunalbestyrelsen havde truffet beslutning herom. Der er i de fire interessentkommuner i dag truffet beslutning om, at der opkræves gebyr for blinde alarmer. Gebyret reguleres en gang årligt af Beredskabsstyrelsen. Gebyret har til formål, at få ejeren af brandtekniske installationer til at vedligeholde og varetage driften af sit anlæg på en måde så blinde alarmer minimeres. Gebyret er med til at finansiere den udgift B&S har ved at rykke ud til blinde alarmer. Hermed er indtægterne fra blinde alarmer også en del af det økonomiske grundlag for det nye beredskab, der har været forudsat overført til B&S. Forsvarsministeriet har den 31. marts 2016 fremsat lovforslag 157, Forslag til ændring af beredskabsloven, lov om beskyttelsesrum, lov om beskyttelse af havmiljøet og lov om fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler. Det følger af forslagets 23 a, at kommunalbestyrelsen nu kan bestemme, at der opkræves et gebyr fra anlægsejer til tilslutning og overvågning af brandtekniske installationer, der i henhold til lovgivningen er etableret med automatisk overførsel til redningsberedskabet. Kommunalbestyrelsen kan endvidere bestemme, at der opkræves et gebyr fra anlægsejer til dækning af udgifterne til udrykning af blinde alarmer i forbindelse med ovennævnte anlæg. Kommunalbestyrelsen fastsætter som noget nyt gebyrets størrelse i forhold til de faktiske omkostninger som redningsberedskabet har. Forslag til procedure for opkrævning af gebyr for blinde alarmer: Det anbefales, at B&S også fremover opkræver gebyr for blinde alarmer, samt for tilslutning og overvågning af brandtekniske installationer. B&S udsender på vegne af interessentkommunerne faktura til anlægsejer såfremt en alarm vurderes af være omfattet af loven. Gebyret tilgår B&S. B&S fremsender via Beredskabskommissionen hvert år til de fire kommuners økonomiafdelinger indstilling om fastsættelse af gebyrer for tilslutning og overvågning samt for gebyr for blinde alarmer, således at gebyrerne kan medtages når interessantkommunerne godkender de årlige gebyrer, der er gældende i den enkelte kommune.

79 Vejlovgivningen Hvert år rykker B&S ud til uheld, hvor der forekommer spild af olie eller andre væske, eller ved færdselsuheld hvor der kan være tale om vragdele på kørebanen. Ved udkald til denne type uheld er det jf. Beredskabslovens 12 brandvæsenets opgave, at kunne yde en forsvarlig akut indsats mod skader på personer, ejendom og miljøet ved ulykker og katastrofer. Når akutfasen er afsluttet, hvilket typisk vil sige, når der er taget hånd om tilskadekomne personer, og der f.eks. ikke længere lækkes olie eller andet fra havarerede køretøjer, er brandvæsenets indsats principiel slut. Oprydning efter uheldet skal varetages af skadevolder eller af sektormyndigheden, såfremt der ikke er en ansvarlig skadevolder. Sektormyndigheden er typisk vejvæsenet, miljøafdelingen eller spildevandsforsyningen. Da brandvæsenet er på skadestedet i forbindelse med det akutte uheld, har der i de fire interessentkommuner eksisteret et tæt samarbejde sektormyndighederne imellem om at håndtere selve oprydningsfasen. Lov om offentlige veje m.v. 70 og Lov om private fællesveje 86 har stort set enslydende fastsat, at Efterlader eller henkaster nogen på offentlig vej eller sti og privat fællesvej affald eller genstande, der kan være til ulempe for færdslen eller er særligt forurenende, kan vejmyndigheden eller politiet lade det efterladte fjerne for den pågældendes regning. Med hjemmel i denne lovgivning har de tidligere brandvæsener fremsendt regning på oprydningsdelen til enten skadevolder eller vejmyndigheden, såfremt skadevolder er ukendt. Afgørelsen der træffes, kan påklages til Vejdirektoratet for så vidt angår retlige spørgsmål. Det forhold, at brandvæsenet udfører oprydningen er en praktisk og samfundsøkonomisk hensigtsmæssig løsning. For det første er brandvæsenet på skadestedet i forvejen, og medbringer specialmateriel til opsugning af spild. Desuden sikres det, at f.eks. en trafikeret vej igen hurtigt kan åbnes for trafikken, og mulighed for at yderligere tilskadekomst minimeres ved at f.eks. vejbanen hurtig rengøres. Ofte foregår beslutningen om oprydningen i tæt samarbejde med eller efter anmodning fra Politiet. Vejdirektoratet har udtalt sig til, at Vejlovens 70 kan anvendes til at foretage oprydning efter færdselsuheld. Vejdirektoratet har generelt udtalt, at det er uden betydning om det omhandlede befinder sig på vejen som følge af et hændeligt uheld, eller som følge af en uagtsom eller forsætlig handling. Forslag til procedure for opkrævning af betaling for oprydning på offentlig vej og privat fællesvej: Det er B&S intention også fremover, at have et tæt og konstruktivt samarbejde med interessentkommunernes forskellige sektorer. På den baggrund og med henvisning til de samfundsmæssige interesser, anbefales det at B&S også fremover iværksætter oprydning efter vejlovgivningen efter akutfasen ud fra et konkret og individuelt skøn.

80 Da der ikke er hjemmel til at kompetenceoverføre beslutninger efter vejlovgivningen til B&S foreslås, at oprydningen udføres som entreprenøropgave på vegne af den enkelte kommunes vejafdeling. Som følge her af sendes regningen på B&S udgifter, ud over akutfasen, til den pågældende vejmyndighed. Regningen skal bilægges en specifikation og evt. billeddokumentation således, at vejafdelingen har mulighed for at viderefakturere ydelsen til en skadevolder, såfremt denne er kendt. For at forebygge nye uheld forpligter B&S sig endvidere løbende til at give vejmyndigheden orientering om skader på kørebanen og vejinventar, herunder evt. behov for midlertidig skiltning.

81 Miljølovgivningen Set over året rykker B&S ud til forskellige forureningsuheld som involverer interessentkommunernes miljøafdelinger. Som tidligere nævnt er det også her B&S opgave at standse den akutte forurening, hvorefter den sektoransvarlige afdeling tager over og forestår den egentlige oprydning. Som eksempler på denne type opgaver kan nævnes; Udbringning af gylle på mark, hvor der sker et udslip af gylle som kan forurene nærliggende vandløb eller vandboring. En traktor med sprøjtemiddel forulykker, og tanken med sprøjtemiddel slås læk, hvorved sprøjtemidlet kan risikere at forurene undergrunden. Under påfyldning af en olietank sker der en overfyldning af tanken, og olien løber ud på det omgivende terræn og måske i afløbssystemet Bliver B&S kaldt ud til den type uheld vil vagthavende indsatsleder hurtigst muligt kontakte den enkelte kommunes miljøafdeling. Ved udkald inden for normal arbejdstid kontaktes miljøafdelingen direkte. Sker udkaldet uden for normal arbejdstid er der i Randers, Nord- og Syddjurs Kommuner et miljøvagtsamarbejde med firmaet Akut Miljø Service (AMS), som på kommunernes vegne varetager vagtordningen. I Randers kaldes AMS dog også i visse situationer inden for normal arbejdstid. Favrskov Kommune har ikke etableret en miljøvagt, men har i stedet en kontaktgruppe af miljømedarbejdere der kan aktiveres uden for normal arbejdstid via en telefonliste. I et samarbejde mellem miljøvagten og vagthavende indsatsleder iværksættes arbejdet med oprydning efter uheldet. Det forudsætter dog, at miljøvagten ønsker B&S hjælp til oprydning, da den akutte afhjælpning af skaden på dette tidspunkt normalt vil være stoppet. B&S arbejder med andre ord som entreprenør på vegne af miljøvagten, eller evt. efter aftale med et forsikringsselskab, såfremt et sådant er involveret. Det præciseres, at B&S ikke har hjemmel til at udstede påbud efter miljølovgivningen. I forbindelse med miljøuheld er det ofte af stor betydning, at der ydes en hurtig indsats for at minimere skadens omfang. Da B&S som følge af sine forpligtigelser i akutfasen er på skadestedet, og i et vist omfang har mandskab og materiel til at bistå med visse dele af oprydningen, giver det god mening at benytte B&S til at løse hele eller dele af den efterfølgende oprydning. I visse situationer skal der bruges gravemaskiner, lastbiler, slamsuger og andet specialmateriale, som B&S ikke selv råder over, hvorfor disse ydelser bestilles ved en ekstern entreprenør på vegne af miljøafdelingen. Det kan være vanskeligt, at trække en skillelinje mellem hvornår den akutte fase i en indsats er afsluttet, og hvornår den afhjælpende fase efter et uheld går i gang. Ofte vil en vurdering af hvornår en opgave overgår til entreprenørfasen ske i et samarbejde mellem miljøvagten og indsatslederen.

82 Hjemlen til at opkræve betaling for udgifter til at afværge væsentlig forurening eller forureningens udbredelse fremgår af forskellige lovgivninger, som; Færdselslovens 101 Bekendtgørelse af lov om miljøbeskyttelse 70 Bekendtgørelse af lov om erstatning for miljøskader 3 Bekendtgørelse af lov om forurenet jord 68 Hvilken lovgivning der skal anvendes afhænger af den konkrete situation. Beredskabet er bekendt med mindst en domstolsafgørelse, hvor der fastslås, at der ud fra en konkret vurdering er hjemmel til at opkræve rimelige udgifter i forbindelse med en oprydning. Bortset fra Færdselslovens bestemmelser, er det for de tre øvrige nævnte lovgivninger kommunalbestyrelsen der har hjemlen til at foretage opkrævningen. B&S har således ikke en selvstændig kompetence/hjemmel som beredskabsmyndighed til at sende en regning på disse forhold, men det skal ske efter aftale af den enkelte interessentkommune. Spørgsmålet har været forelagt KL til udtalelse. KL oplyser, at de vil arbejde for, at der skabes den fornødne lovhjemmel til, at de nye beredskaber kan træffe den formelle afgørelse om at udstede et straks-påbud i en akut situation. Ind til denne hjemmel findes anbefaler KL, at den enkelte kommunes tekniske direktør træffer afgørelse om straks-påbud. Dette forslag skønnes dog ikke at kunne fungere i praksis i de forholdsvis få tilfælde hvor miljøvagten ikke er tilstede. Årsagen her til er, at disse situationer ofte vil opstå i nattetimer og på weekender og helligdage, hvor det må for ud ses at blive vanskeligt at træffe den tekniske direktør. Forslag til procedure for opkrævning af udgifter i forbindelse med miljøuheld. Under forudsætning af at interessentkommunerne har et ønske om, at den tidligere praksis for samarbejde på et skadested skal fortsætte, vil det forudsætte at kommunerne accepterer, at B&S sender en opkrævning til miljømyndigheden i den kommune, hvor uheldet finder sted. Da B&S bærer udgiften ved entreprenøropgaven, vil indtægten for ydelsen også skulle tilgå B&S, hvilket er det samme princip som tidligere har dannet baggrund for samarbejdet. Som nævnt vil det alt overvejende ske i et tæt samarbejde med den kommunale miljøvagt. Skulle det ske, at den kommunale miljøvagt ikke kan komme til stede eller kommer senere til uheldsstedet, vil det også medføre, at den enkelte interessentkommune er indforstået med, at B&S handler på vegne af kommunen. Det er B&S vurdering, at den beskrevne procedure, ud fra nugældende lovgivning, er den procedure der miljømæssigt og samfundsøkonomisk er mest hensigtsmæssig. Det skal dog bemærkes, at der i forbindelse med den juridiske vurdering af notatet gives udtryk for, at det er meget usikkert, om B&S på det nugældende lovgrundlag kan handle på vegne af den enkelte kommune.

83 Bilag: 8.1. Udmøntning af Fase 2 besparelser Udvalg: Beredskabskommissionen for Beredskab & Sikkerhed, Randers - Favrskov - Djursland Mødedato: 02. maj Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 65094/16

84 Temadrøftelse Fase 2 Til fremlæggelse på Beredskabskommissionens møde den 2. maj 2016 Beredskabsdirektør Kasper Sønderdahl Randers - Favrskov - Djursland

85 Agenda Status Fase 1 og implementering af ny dimensionering Beredskabsfaglig vurdering af mulige scenarier i Fase 2 Politisk drøftelse Strategiske udviklingsmuligheder i Fase 3

86 Status: Fase 1-besparelserne Område Oversigt over forventet realiseret besparelse i 2016 samt forventet fuld effekt fra 2017 Effekt 2016* Fuld effekt fra 2017* Organisationstilpasninger Organisationstilpasninger, fuldtidspersonale Reduktion fra fire indsatsledervagter til to samt indførelse af holdleder som teknisk leder Reduktion i antal udkald til indsatslederne I alt Mandskab Reduktion i antal brandfolk på stationerne Reduktion i vagthonorar Reduceret timeforbrug ved udkald I alt Materiel Reduktion i tankvognskapacitet I alt Aftaler Opsigelse af slukningsaftale med nabo kommuner Besparelse helårlig fakturering Falck Husleje besparelse hos Falck Ændring i leasingydelser I alt I alt kan anvises årlig reduktion på Aftalt besparelse *Der må tages forbehold for ekstraordinære opstarts- og driftsomkostninger, som først bliver kendt i forbindelse med etableringen af beredskabet og første års drift.

87 Fase 2-besparelserne I alt Syddjurs Norddjurs Favrskov Randers Besparelsen i alt jf. økonomiaftalen Besparelse fase 1 - virkning fra Besparelse i fase 2 - virkning fra

88 Status: Implementering af dimensionering : Indsatslederområder reduceret fra 4 til 2 Tankvogn fra Knebel til Ebeltoft Tankvogn fra Ebeltoft hjem til Falck Tankvogn fra Allingåbro til Knebel Ekstra tankvogn sendes automatisk til gårdbrand i Allingåbro Frigørelse placeret på sprøjterne i Hammel, Hadsten, Hinnerup : Holdleder som teknisk leder på alle stationer Lifttender fra Hammel placeret i Hadsten Tung frigørelse fra Kolind til Grenå Tung frigørelse udfaset i Hadsten April: Pick-liste færdigtilpasset Bippere med tilbagesvar på flest mulige stationer Tilpasning af vagthold til 1+5

89 Beredskabsfaglig vurdering af scenarier De 10 principper, der ligger til grund: Princip 1 Det nye fælleskommunale beredskab skal have en dimensionering, som sikrer en forsvarlig indsættelseskapacitet for det operative mandskab. Vi kalder det Safety First. Princip 2 Det nye fælleskommunale beredskab skal organiseres så robust og dynamisk, at det kan sikre fortsat drift af egen organisation ved længerevarende indsatser og alvorlige hændelser. Princip 3 Det nye fælleskommunale beredskab skal dimensioneres efter det samlede risikobillede for de fire kommuner og driften skal tilrettelægges økonomisk effektivt. Princip 4 Det nye fælleskommunale beredskab skal tilgodese både land og by med et net af brandstationer, hvorfra der kan rykkes ud og startes en effektiv brand- og redningsindsats. Placeringen af stationer skal baseres på befolkningstæthed og risikoobjekter, herunder landbrug, virksomheder, institutioner, større sommerhusområder og turistattraktioner.

90 Beredskabsfaglig vurdering af scenarier De 10 principper, der ligger til grund: Princip 5 Det nye fælleskommunale beredskab skal fortsat have mål for responstiden, idet tidsfaktoren har stor betydning for beredskabets opgaveløsning. Responstiden måles fra alarmmodtagelse til først ankomne enhed lander på skadestedet. Princip 6 Responstiden harmoniseres i de fire kommuner til minutter i 95 % af tilfældene og der tages højde for såvel risikoobjekter som indbyggertal i de anførte områder. Der etableres et 10 minutters respons i byer med mere end indbyggere. Der etableres et 17 minutters respons i områder med mere end 500 indbyggere i sammenhængende bebyggelse. Øvrige områder får en responstid på 22 minutter. For alle udkald gælder det, at hjælpen skal være fremme inden for den fastsatte tid i 95 % af tilfældene, idet enkeltstående hændelser (f.eks. punktering) eller flere samtidige hændelser kan give længere responstid. Princip 7 Det nye fælleskommunale beredskab skal baseres på fri disponering, hvilket betyder at nærmeste relevante ressource afsendes til den konkrete opgave. Dette kan medføre en justering af de nuværende mellemkommunale aftaler om nabohjælp.

91 Beredskabsfaglig vurdering af scenarier De 10 principper, der ligger til grund: Princip 8 Det nye fælleskommunale beredskab skal fortsat være lokalt forankret, således at det tætte samspil mellem beredskabet og kommunernes øvrige myndighedsfunktioner kan opretholdes og så den store deltidsstyrke kan fastholdes. Princip 9 Det nye fælleskommunale beredskab skal videreføre og udvikle de frivilliges engagement og opgaveportefølje, som udgør en af grundpillerne i beredskabets samlede robusthed. Princip 10 Det nye fælleskommunale beredskab kan suppleres af det statslige redningsberedskab, der udgør en vigtig samarbejdspartner. Det nye fælleskommunale beredskab skal også kunne varetage de opgaver, som eventuelt måtte overdrages fra staten til kommunerne som følge af strukturændringer i det samlede danske beredskab

92 Scenarieoverblik Scenarie Ventet besparelse Beredskabsfaglig vurdering 1A: Lukning af 1-minut i Randers om natten og i weekends 1B: Lukning af 1-minut døgnet rundt i Randers 2: Ny station i Sdr. Borup, dvs. flytning fra Hadsundvej og lukning af Hadsten 3: Ny central station i Favrskov med 1-minut og lukning af Hadsten, Hammel, Hinnerup 4: Ny central station i Tirstrup med 1-minut og lukning af Kolind, Knebel, Rønde Ca. - 1 mio. Ca. - 2 mio. Ca. - 0,7 mio. Ca. 4,4 mio. Ca. 7,8 mio. 5: Lukning af station Øster Tørslev Ca. - 0,8 mio. 6: Lukning af station Langå Ca. - 0,7 mio. 7: Lukning af station Rønde Ca. - 0,7 mio. Responstid Robusthed 8: Oprettelse af ny station Nord med Østjyllands Brandvæsen og lukning af station Hinnerup Ca. - 0,8 mio.

93 Scenarie 1A: Lukning af 1-minut i Randers om natten og i weekenden Forklaring: Scenarie 1A indebærer, at station Randers alene opretholder sit 1 minuts beredskab i dagtimerne (kl. 6 18) på hverdage, da det er her, der er flest udrykninger og her fremkommeligheden i byen er sværest. Udrykningerne i Randers Kommune i 5 årsperioden (i alt 3216 stk.) fordeler sig således over døgnet (Kilde: Beredskabsstyrelsens statistikbank): Kl = 58 % af udrykningerne på døgnet Kl = 42 % af udrykningerne på døgnet Faktorer der skal indgå i den samlede vurdering: Høj befolkningstæthed (62.000) Sårbar, ældre bygningsmasse med begrænset brandsikkerhed i bymidten Høj udkaldsfrekvens med ca. 625 udkald om året. Tyndt rekrutteringsgrundlag for en udvidelse af deltidsstyrken Når der trækkes på station Randers som assistancestation, så er der ofte meget lang kørevej (nord for Øster Tørslev, vest for Langå/Ulstrup, Hammel, Hinnerup) til skadestedet derfor brug for hurtig afgang Responstidskravet på maks. 10 minutter Vanskelig fremkommelighed i trafikken for deltidsbrandfolk Vanskelig fremkommelighed for brandkøretøjerne i myldretidstrafikken

94 Scenarie 1A og 1B: Lukning af 1-minut i Randers om natten og i weekenden eller døgnet rundt Dækningsområde Randers med 5- minuts beredskab Dækningsområde Randers med 1- minuts beredskab og uden HSE

95 Scenarie 2: Ny station i Sdr. Borup Forklaring: En ny station Randers placeret i Sdr. Borup kunne sikre bedre responstid i Stevnstrup, Assentoft og byudviklingsområdet i Munkdrup samtidig med, at station Hadsten kunne nedlægges. Faktorer der skal indgå i den samlede vurdering: Sårbar, ældre bygningsmasse med begrænset brandsikkerhed i bymidten Langt til Regionshospitalet Ingen rekrutteringsgrundlag for en deltidsstyrke Vanskelig fremkommelighed for brandkøretøjerne i myldretidstrafikken

96 Scenarie 2: Ny station i Sdr. Borup Dækningsområde Sdr. Borup med 1- minuts beredskab Dækningsområde Sdr. Borup med 1- minuts beredskab og HSE

97 Scenarie 2: Ny station i Sdr. Borup Dækningsområde Sdr. Borup med 5- minuts beredskab = hjælp i Hadsten efter 17 minutter

98 Scenarie 3: Central station i Favrskov og lukning af Hadsten, Hammel og Hinnerup Forklaring: Byerne Hammel, Hadsten og Hinnerup/Søften har alle en størrelse (over 5000 indbyggere) som forudsætter et 10-minutters respons i tilfælde af brand- og redningsopgaver. Projektgruppen har vurderet, at muligheden for placering af én centralt beliggende station med 1-minutsberedskab til erstatning for de tre stationer med 5-minutters beredskab, burde undersøges nærmere. Faktorer der skal indgå i den samlede vurdering: Ingen rekrutteringsgrundlag for en deltidsstyrke Stationerne er hinandens assistancemulighed i dag. Med Scenarie 3 er assistancemulighederne Randers, Langå, Fårvang, Bjerringbro, Aarhus og Silkeborg

99 Scenarie 3: Central station Favrskov Dækningsområde for station Favrskov med 1-minuts beredskab

100 Scenarie 4: Central station i Tirstrup og lukning af Rønde, Knebel og Kolind Forklaring: Med placering af ny 1-minuts station ved Tirstrup lufthavn kan station Kolind, Rønde og Knebel (dog 570 indbyggere og vores grænse går ved 500) nedlægges. Faktorer der skal indgå i den samlede vurdering: Stationerne er hinandens assistancestationer i dag. Ved scenarie 4 skal der komme assistance fra Hornslet, Grenå og Ebeltoft. Ingen rekrutteringsgrundlag for en deltidsstyrke

101 Scenarie 4: Central station Tirstrup Dækningsområde for station Tirstrup med 1-minuts beredskab

102 Scenarie 5: Lukning af station Øster Tørslev Forklaring: Øster Tørslev skal være dækket inden for 17 minutter jf. dimensioneringsplanen. Faktorer der skal indgå i den samlede vurdering: Øster Tørslev er back up til Randers Stort opland og relativt mange udkald (50 om året, hvoraf 21 alene går til Havndal nord for Øster Tørslev) Behov for tilkøb af ydelser fra Hadsund til dækning af Havndal. OBS på responstid, hvis 1-minut i Randers er optaget Effekten på responstiden ved lukning af station Øster Tørslev fremgår nedenfor: Øster Tørslev Fra Øster Tørslev Fra Hadsund: Rds. HSE Rds. 1 min. Rds. 5 min Ø. Tørslev by 6 min 13 min 45 s 17 min 21 min Havndal 15 min 30 s 17 min 16 min 45 s 19 min 23 min Udbyhøj 15 min 21 min 30 s 25 min 30 s 29 min 30 s

103 Scenarie 5: Lukning af Øster Tørslev Dækningsområde fra Randers med 1- minut

104 Scenarie 6: Lukning af station Langå Forklaring: Langå skal være dækket inden for 17 minutter jf. dimensioneringsplanen. Faktorer der skal indgå i den samlede vurdering: Langå er back up til Randers Stort opland men beskedent antal udkald (27 om året) Behov for tilkøb af ydelser fra Bjerringbro til slukning i Ulstrup OBS på responstid, hvis 1-minut i Randers er optaget Effekten på responstiden ved lukning af station Langå fremgår nedenfor: Nye responstider Bynavn Responstid i dag Responstid fremtid Fra Langå Fra Bjerringbro Rds. HSE Rds. 1 min. Rds. 5 min. Langå by 6 min 12 min 45 s 15 min 19 min Ulstrup 11 min 40 s 15 min 6 s

105 Scenarie 6: Lukning af Langå Dækningsområde fra Randers med 1- minut

106 Scenarie 7: Lukning af station Rønde Forklaring: Rønde har i dag et indbyggertal som kræver et 17 minutters respons. Rønde by kan dækkes fra station Kolind, Hornslet og Knebel på 17 minutter. Faktorer der skal indgå i den samlede vurdering: Rønde har mange overnatningsinstitutioner Rønde er back up til Kolind især i dagtimerne Rønde er back up til Knebel og Ebeltoft A15 er hyppig kilde til uheld med behov for frigørelse, der kræver kort køretid Rønde er primær station til Tirstrup Lufthavn

107 Scenarie 7: Lukning af Rønde Dækningsområde fra Hornslet, Knebel og Kolind med 5-minut

108 Scenarie 8: Ny station Nord i Østjyllands beredskab og lukning af station Hinnerup Forklaring: Hinnerup/Søften har en størrelse (over 5000 indbyggere) som forudsætter et 10-minutters respons i tilfælde af brand- og redningsopgaver. Projektgruppen har i samråd med Østjyllands Brandvæsen vurderet, at muligheden for placering af en centralt beliggende station Nord med 1-minutsberedskab muligvis kunne erstatte deltidsberedskabet på station Hinnerup. Faktorer der skal indgå i den samlede vurdering: Hinnerup/Søften må betragtes som et sammenhængende byområde Hinnerup skal dækkes fra Hadsten, når 1-minuts beredskabet i Aarhus Nord er optaget, hvilket kræver placering af ny station i Hadsten Syd.

109 Scenarie 8: Ny station Aarhus Nord Dækningsområde med 1-minuts beredskab