Projekt om genetiske sygdomme

Transkript

1 2008 Projekt om genetiske sygdomme Af Thorbjørn Jensen Frederiksberg VUF Biologi B

2 Projektmanual til projekt Genetiske sygdomme. Tidsplan: Fredag d. 4/1 Gruppedannelse og valg af projekt (også lok. 104!) Mandag d. 7/1 Arbejde m. projekt. Evt. også i lok 107 Onsdag d. 9/1 Start på evolution/livets oprindelse. Fredag d. 11/1 Arbejde m. projekt. Evt. også i lok 107 Mandag d. 14/1 Aflevere synopsis elektronisk (evt på ) Fredag d. 16/1 Fremlæggelse af projekter med PowerPoint. Krav til projekt: Projektet skal ende med en mundtlig fremlæggelse på baggrund af en før fremlæggelsen udarbejdet synopsis. Fremlæggelsen suppleres visuelt med en PowerPoint præsentation. En PowerPoint præsentationen bør bestå af overskrifter, underoverskrifter, stikord og kun få forklarende sætninger. Ligeledes vil billeder, tabeller etc ofte lette det visuelle indtryk og forståelse. Synopsen (2 max 3sider) afleveres elektronisk på aftalte tidspunkt på tj(snabela)brygge.dk. Synopserne vil blive lagt på 607 s web-side, så alle på holdet kan se og læse de andres gruppers synopser. Fremlægning og opponering: Hver gruppe skal fremlægge deres produkter for resten af holdet. Man skal regne med i alt 30minutter incl. opponering. I praksis vil dette sige, 20min til fremlægning og 6-7min til evaluering og opponering/spørgsmål. Hver gruppe får til at opgave at have sat sig særligt ind i en af de andre gruppers synopse oplæg, og virker på fremlæggelsesdagen som opponenter. Som opponent har man forberedt opklarende spørgsmål, som måtte komme igennem læsningen og fremlæggelsen (min 3 opklarende spørgsmål). De 5 problemformuleringer: 1. Cancer (punktmutationer) 1. En kort redegørelse for generelle træk i sygdomsforløbet cancer. 2. En forklaring på hvordan kræft opstår på celleplan.. 3. En diskussion af forskellige årsager til, at flere og flere danskere får konstateret kræft. 2. Kønsbundne sygdomme (X og Y-kromosomet) 1. En kort redegørelse for forskellige kønsbundne sygdommene (fx azoospermi, incontinentia pigmenti, hæmofoli, andre? 2. En forklaring på hvordan kønsbundne sygdomme nedarves, og hvad der afgør om de kommer til udtryk. 3. En diskussion af konsekvensen af en kønsbunden sygdom sammenlignet med andre genetiske defekter. 3. Fosterundersøgelser (Genetiske defekter) 1. En redegørelse for teknikker der i dag anvendes til undersøgelse af det ufødte barn. 2. En analyse af hvad man kan konstaterer/se på sådanne undersøgelser. 3. En diskussion af fordele og ulemper ved nutidens fosterdiagnostik metoder. 2

3 4. Huntingtons chorea og andre monogenesygdomme 1. En kort redegørelse for huntingtons chorea og andre monogenesygdomme. 2. En analyse af arvegangen for monogenesygdomme, og hvad der afgør om de kommer til udtryk.. 3. En diskussion af hvorfor nogle egne/befolkningsgrupper kan være mere udsatte end andre, mht. udbredelse af en genetiske sygdom. 5. Down syndrome og andre kromosomale sygdomme 1. En kort redegørelse for Down syndrom og andre kromosomale sygdomme. 2. En forklaring på hvordan Down syndrome opstår, hvordan den kan nedarves og hvordan man kan være bæger uden selv at være syg. 3. En diskussion af årsager til, at et barn kan fødes med kromosomale defekter. Grupper: 1. Cancer 2. Kønsbundne sygdomme 3. Fosterundersøgelser 4. Monogenesygdomme 5. kromosomale sygdomme Sarah Vibe Mariah Maria Signe mod 2 Mariama Julie Charlotte Rasima mod 3 Heba Anette Ann-Louise Lina Ayse mod 4 Camilla Maise Anna Maj mod 5 Beyhan Lykke Helen Mette mod 1 Nour, Lydia? 3

4 Det længerevarende gruppearbejdes 10 bud 1) Begynd med at få hinandens telefon og mailadresser. 2) Der skal være plads til alle i en gruppe. Både for den, der er hurtig, og den, der er langsom. Sørg for at alle kommer til orde. Det er et fælles ansvar, at dette sikres. 3) Vælg en gruppeleder, som sørger for, at arbejdet skrider planmæssigt frem. 4) Læs opgaven grundigt - ikke én, men flere gange. 5) Hvis spørgsmålene i et projekt fordeles blandt gruppens medlemmer, må det først ske, når alle er fuldt klar over, hvad hele opgaven går ud på. Til sidst skal alle i gruppen kunne alle dele af besvarelsen, således at der ikke opstår et hul, hvis et gruppemedlem bliver syg i forbindelse med fremlæggelsen. 6) Ingen må blive væk fra en undervisningsgang uden på forhånd at meddele det til de andre i gruppen. 7) Et gruppemedlem må ikke ligge inde med et materiale, som sætter gruppens arbejde i stå, hvis vedkommende bliver syg. 8) En gruppe administrerer selv sin tid. Sørg for at holde pauser og aftal hvor længe. Small talk hører hjemme i pauserne. 9) Lav en generalprøve på fremlæggelsen, så I ved, hvordan den skal lyde, og hvor lang tid den tager. 10) Lav en intern evaluering af arbejdsgangen i gruppearbejdet, når gruppearbejdet er afsluttet. Hvad gik godt, og hvad gik skidt. 4

5 Vejledning til synopseskrivning i biologi Sakset fra undervisningsvejledningen for biologi B, fra. Uvm.dk Synopsis (s-12) Synopsis forekommer i forbindelse med prøven i almen studieforberedelse og visse mundtlige prøver, fx den mundtlige prøve i biologi på B- og A-niveau. Synopsis kan betragtes som en måde at systematisere og præsentere sin viden til brug ved en prøve. I forbindelse med prøven i almen studieforberedelse indgår en længere vejledningsfase og eksaminanden udarbejder selv en problemformulering. Synopsen har i den forbindelse bl.a. til formål at sætte eksaminator og censor ind i det valgte stofområde og arbejdet med stoffet og normalt et omfang på 3-5 sider. For yderligere vejledning henvises til vejledningen til almen studieforberedelse og den enkelte skoles vejledning i synopsis. I forbindelse med den mundtlige prøve i biologi på B- og A-niveau er der ingen vejledningsfase. Opgaveformuleringen udleveres og er kendt af både eksaminator og censor. Synopsis skal i denne forbindelse forstås som en udvidet disposition for fremlæggelsen ved den mundtlige prøve og have et omfang på 1-1½ side. Det bør ved stikord og korte sætninger fremgå af synopsen, hvordan eksaminanden vil disponere besvarelsen af opgaven, samt hvilket materiale eksaminanden har valgt at inddrage. Synopsen er det udgangspunkt eksaminanden anvender til bl.a. at demonstrere sine evner til at udvælge, afgrænse og perspektivere opgaven og bør udformes, så der ikke lægges op til oplæsning. Træning i udarbejdelse af synopsis til brug ved den mundtlige prøve i biologi på B- og A-niveau kan fx foregå i forbindelse med præsentation af gruppeprojekter, ved fremlæggelse af fagligt indhold fra artikler eller som opsamling på et temaforløb. Prøveform (s-15) Der afholdes en mundtlig prøve på grundlag af en opgave udarbejdet af eksaminator. Opgaven indeholder en række bilag i tilknytning til et af de behandlede temaer. Eksaminationstiden er 30 minutter. Opgaven udleveres dagen før prøven, og forberedelsestiden er minimum 24 timer. I forberedelsestiden udarbejder eksaminanden en synopsis til brug ved eksamen. Eksaminationen tager udgangspunkt i eksaminandens præsentation og fremlæggelse af synopsis. En opgave vil normalt indeholde en overskrift, en opgavetekst samt bilagsmateriale, som kan være fx artikler, eksperimentelle data, figurer, modeller, eksperimentelt udstyr eller levende eller dødt materiale. Opgavens formulering og omfang af bilagsmateriale skal tilsammen være udformet, så eksaminanden har mulighed for at leve op til læreplanens bedømmelseskriterier og faglige mål. Den enkelte opgave vil ikke kunne indeholde alle faglige mål, men det samlede opgavesæt skal dække alle de faglige mål. Opgaver i forbindelse med prøver med lang forberedelsestid bør normalt ikke være ens. Variation mellem opgaver inden for samme tema kan fx skabes ved nuancering af teksten i opgaven eller ved udskiftning af enkelte bilag. I tilfælde af genanvendelse af opgaveformuleringer bør samme opgave højst forekomme 2 gange inden for samme prøve. Ifølge eksamensbekendtgørelsen skal alle opgaver lægges frem ved prøvens begyndelse, og hver eksaminand skal have mindst fire opgaver at trække lod imellem. Prøven indledes med eksaminandens præsentation og fremlæggelse af synopsis, hvorefter der foregår en dialog mellem eksaminand og eksaminator. Censor kan stille spørgsmål og indgå i dialogen, hvor det falder naturligt. Eksaminationstiden bør fordeles ligeligt mellem eksaminandens fremlæggelse og den efterfølgende dialog. Stx-bekendtgørelsen, juni 2007 bilag 13 Biologi B 15 Eksempler på prøveopgaver til den mundtlige prøve er vist i tilknytning til de paradigmatiske eksempler på undervisningsforløb, der er beskrevet i afsnit 5. Da forberedelsestiden er 24 timer kan bilagsmaterialet være af større omfang end ved en prøve med en forberedelsestid svarende til eksaminationstiden. Der kan fx også indgå artikler/artikeluddrag med tilknytning til emnet, som ikke har været inddraget i undervisningen. 5

6 Sakset fra lærerplanen for biologi B: 4.2 Prøveform Der afholdes en mundtlig prøve på grundlag af en opgave udarbejdet af eksaminator. Opgaven indeholder en række bilag i tilknytning til et af de behandlede temaer. Eksaminationstiden er 30 minutter. Opgaven udleveres dagen før prøven, og forberedelsestiden er minimum 24 timer. I forberedelsestiden udarbejder eksaminanden en synopsis til brug ved eksamen. Eksaminationen tager udgangspunkt i eksaminandens præsentation og fremlæggelse af synopsis. 4.3 Bedømmelseskriterier Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilket omfang eksaminanden lever op til de faglige mål, som er angivet i pkt Der lægges vægt på eksaminandens evne til at: strukturere og formidle biologisk stof forstå og fortolke biologiske data inddrage metoder og resultater fra eksperimentelt arbejde demonstrere faglig indsigt inddrage relevante faglige elementer i en given problemstilling sætte ukendt materiale i relation til kendte problemstillinger perspektivere sin biologiske viden og forholde sig til biologiske problemstillinger. Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering af eksaminandens præstation. 6