Ansøgning om udvidelse af erhvervshavne og VVM

Transkript

1 Ansøgning Oplysninger om ansøger Hvem indsender ansøgningen? Ansøger Rådgiver på vegne af ansøger Ansøger Hvis du ansøger for en privatperson, skal du indtaste ansøgers navn og adresse. Ansøger du på vegne af en virksomhed, kan du indtaste CVR-nummeret, hvorefter oplysninger om virksomheden automatisk bliver udfyldt. Fornavn Efternavn Virksomhedens CVR Virksomhedens navn UDVIKLINGSSELSKABET BY & HAVN I/S Adresse Nordre Toldbod 7 Postnummer 1259 By København K Telefonnummer Info@byoghavn.dk Rådgiver Virksomhedens navn RAMBØLL DANMARK A/S CVR-Nummer Adresse Hannemanns Allé 53 Postnummer 2300 By København S Virksomhedens telefonnummer Virksomhedens info@ramboll.com Kontaktperson Navn Ditte Schrøder Haagensen Telefonnummer dish@ramboll.dk Anlæggets placering og størrelse Ansøgning om udvidelse af erhvervshavne og VVM 1 / 9

2 Hvor gennemføres projektet? Erhvervshavn Københavns havn Matrikelnummer: Kronløbsbassinet: Københavns Havn (ej udmatrikuleret pt.). Byggefelt 1.27: Matrikel nr. 2r, Frihavns-kvarteret, København Kajnummer eller bolværk: Tunnelen mellem byggefelt 1.27 og Kronløbsøen etableres i bolværket ved kajnummer 243 Strækker projektet sig over matrikler ejet af andre end ansøger? Projektbeskrivelse Beskriv projektet med egne ord Denne VVM-ansøgning er lavet ud fra, at entreprenøren har frit metodevalg, hvor andet ikke specifikt fremgår. Der tages derfor i de følgende beskrivelser og vurderinger udgangspunkt i en worst case betragtning. OBS: Det vedlagte bilag 2 består af et matrikelkort af området. Placeringen af Kronløbsøen er dog ændret ift. det viste på dette kort, og der henvises til placeringen, der fremgår af bilag 3. Det vedlagte bilag 5 med snittegning består desuden af en række notater og rapporter, som er relevante som dokumentation for denne ansøgning. Der er i ansøgningsmaterialet løbende henvist disse notater og rapporter, hvor det er relevant. Kronløbsøprojektet består af følgende tre overordnede dele: 1) Etablering af en ny, kunstig ø Kronløbsøen i Kronløbsbassinet i Nordhavn med et areal på ca m2. 2) Etablering af et ca m2 stort byggefelt (byggefelt 1.27) på Fortkaj ved Helsinkigade, umiddelbart syd for Kronkøbsøen, samt biltunnelforbindelse mellem de to byggefelter. 3) Hævning af havbunden i en del af Kronløbsbassinet. Ad 1) Kronløbsøen er en firkantet betonkonstruktion med ydre mål på ca. 70 x 130 m. Ved anlæg vil der blive gravet ud fra kote -9 til ca. kote -12. De 3 nederste kælderniveauer indrettes som p-kælder med plads til ca biler, og herover indrettes et teknikkælderniveau. Over terrændæk i ca. kote +2,5 anlægges 6 etager og taghaver med samlet boligmasse på ca m2 i form af lejligheder. Boligbebyggelserne anlægges mod vandet på øens fire sider, mens der vil være friarealer i midten. Øen forbindes til Nordhavn med tre broer en vejbro (B04) fra Fortkaj, som lejlighedsvist kan føre tung trafik til Kronløbsøen, samt to stibroer (B05 og B06) fra Sundmolen. Broerne forventes anlagt som betonbroer med understøtningspiller i vandet. Under broerne vil der være en gennemsejlingshøjde på 2,24 m svarende til øvrige broer over kanaler i Nordhavn. Kronløbsøen som byområde bliver DGNB certificeret, hvilket er en bæredygtighedscertificering som kan tildeles både byggerier og byområder. Ad 2) Ved Helsinkigade på Nordhavn i byggefeltet benævnt 1.27, umiddelbart syd for Kronløbsøen, skal der anlægges en boligblok med en samlet boligmasse på ca m2. Der udgraves til parkeringsanlæg i kælderen til kote -4, hvorfra der anlægges en rampe/snegl, som skal sikre adgangen til p-anlægget på Kronløbsøen via en tunnel, således at al trafik til Kronløbsøens p-anlæg foregår ad denne vej. Tunnelen mellem byggefelt 1.27 og Kronløbsøen vil forventeligt være funderet mellem ca. kote -7 m ved byggefelt 1.27 og ca. kote -9 m ved indkørslen til Kronløbsøens parkeringskælder. Ad 3) Ved projektets start er vanddybden i bassinet ca m. Som en del af projektet vil havbunden i en del af Kronløbsbassinet blive hævet. Dybden i bassinet vil variere mellem ca. 2,5 m til intakt dybde, således at der er en skråningshældning på 1:3 mod den resterende del af Kronløbsbassinet. Den reducerede vanddybde udgør en påsejlingssikring fra større skibe. Opfyldning vil ske med rene materialer i form af enten marint sand eller sand fra grusgrave på land, mens skråningen desuden sikres mod erosion ved at tilføre et passende filterlag og stensætninger. Anlægsmetoden for udgravning til Kronløbsøen er endnu ikke afklaret. Overordnet set kan der anvendes to forskellige metoder: Våd eller tør metode. Ved den våde metode udgraves der til Kronløbsøens fundament og kælder med gravemaskine fra skib/pram, mens der er vand i Kronløbsbassinet, og det opgravede sediment/jord sejles væk. Ved den tørre metode afdrænes som minimum Kronløbsøens fodaftryk (evt. en større del af Kronløbsbassinet) og der grundvandssænkes, således at jorden kan afgraves under tørre forhold. For begge metoder er der fordele og ulemper, og der er for begge metoder også flere måder at udføre anlægsarbejderne på, som kan afhjælpe ulemperne. De to overordnede metoder og afværgende foranstaltninger er nærmere beskrevet i notatet Kronløbsøen - Uddybningsmetoder og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen udarbejdet af Rambøll, som er vedlagt som en del af denne ansøgnings bilag 5. Det vil være op til entreprenøren hvilken anlægsmetode der vælges, hvorfor der i denne anmeldelse vurderes for begge metoder, hvor det er relevant. Efter udgravning vil der uanset udgravningsmetode - blive etableret en tør byggegrube i Kronløbsbassinet hvor anlægsarbejdet for Kronløbsøen finder sted. Der vil i den forbindelse ske et omfang af nedbringning af spuns. Der vil i anlægsperioden være behov for midlertidig grundvandssænkning af både byggegruben for Kronløbsøen og for byggefelt Overholder projektet lokalplanen for området? Ansøgning om udvidelse af erhvervshavne og VVM 2 / 9

3 Kan anlægget anløbes af fartøjer over 1350 ton? Er projektet en del af et større projekt? Anlægsperiode Forventes påbegyndt den: Forventes afsluttet den: Projektarbejde(r) Vælg de typer af arbejder, der udføres i projektet: Uddybning Opfyldning Renovering Anlæggelse af diverse faste anlæg(eks. broer) Andet Uddybning Mængde/volume i m m3 uddybning i Kronløbsbassinet Opfyldning Mængde/volume i m 3 Areal i m m3 sand samt ca m3 søsten Ca m2 Beskriv opfyldningsmateriale Rent oppumpet sand og søsten eller terrestriske materialer. Anlæggelse af diverse faste anlæg Længde i meter Kronløbsøen: ca. 130 m Bredde i meter Kronløbsøen: Ca. 70. m Dybde i meter Kronløbsøen: Der udgraves til ca. kote -12 Areal i m 2 Ca m2 Andet Beskriv projektarbejdet: Der etableres boliger på Kronløbsøen og på byggefelt Der etableres desuden underjordiske p-anlæg begge steder. Der anlægges 3 broer til Kronløbsøen samt en tunnel til Kronløbsøens p-anlæg fra p-anlæg på byggefelt Se yderligere uddybning i projektbeskrivelsen. Berørte parter Ansøgning om udvidelse af erhvervshavne og VVM 3 / 9

4 Er der berørte parter til projektet? Miljømæssige konsekvenser Hvad bliver projektområdet anvendt til idag? Området hvor Kronløbsøen anlægges er i dag et havnebassin i Nordhavn (Kronløbsbassinet), mens byggefelt 1.27 er et ubebygget areal. Vil arbejdet med projektet påvirke miljøet? Kryds af hvordan arbejdet i projektet vil påvirke miljøet: Støj Sedimentspredning Forurening Affaldsproduktion Støj Beskriv hvilket område udenfor projektet der vil blive påvirket Støj fra anlægsarbejderne reguleres som udgangspunkt af Bygge- og anlægsforskrift i Københavns Kommune, december 2016, mens større projekter reguleres gennem påbud i henhold til Miljøbeskyttelseslovens 42. Da en del af anlægsarbejderne for Kronløbsøprojektet medfører særligt støjende aktiviteter, forventes det, at hele eller dele af projektet skal reguleres efter et 42 påbud. Rambøll har i juni 2017 udarbejdet et udkast til en teknisk/økonomisk redegørelse for støj fra anlægsarbejdet, som er baseret på gennemførte beregninger af støjen fra anlægsaktiviteter i byggeriets forskellige faser. Det mest støjende arbejde er relateret til etablering af spuns. Der er beregnet anlægsstøj for to scenarier til etablering af Kronløbsøen; 1) hele Kronløbsbassinet lukkes af med en spunsvæg/dæmning og 2) der etableres delvist spuns omkring byggegruben (denne metode medfører mest spunsning). Det fremgår af udkastet til rapporten, at der for nogle naboer kan være støj i kortere perioder på nogle få uger over 80 db undtagelsesvist kan der være en periode på ca. 4 måneder med støj over 80 db for scenarie 2. Den maksimalt beregnede støjbelastning er på 90 db for begge scenarier. For den enkelte nabo vil der imidlertid være tale om forholdsvis korte perioder med støjbelastning over 80 db, da disse høje støjniveauer skyldes boremaskiner, der hele tiden skifter position og derfor kun er ud for den enkelte nabo i et kort tidsrum, formentlig få dage. I udkastet til rapporten anbefales det, at Københavns Kommune meddeler påbud i henhold til Miljøbeskyttelseslovens 42, der tager udgangspunkt i de niveauer for støjbelastningen, der fremgår af rapporten samt i følgende arbejdstider: Aktiviteter, der medfører en støjbelastning over Lr = 70 db ved naboer kun kan ske i tidsrummet mandag til fredag kl Aktiviteter, der kan gennemføres med en støjbelastning ved naboer, der er under Lr = 70 db, kan udføres i tidsrummene mandag til fredag kl og lørdag Nedbringning af spuns, pæle eller lignende, etablering af slidsevægge, sekantpæle eller jordankre, skærende og slibende aktiviteter (fx betonskæring, asfaltskæring, metalskæring eller lignende), betonnedbrydning og tilsvarende særligt støjende aktiviteter, kan dog kun ske mandag til fredag kl uanset støjbelastningen ved naboer. Aktiviteter, der gennemføres i andre tidsrum, må ikke giver anledning til en støjbelastning ved naboer, der overstiger Lr = 40 db. Om natten kl må støjens maksimale værdier, (LpAmax, Fast) ikke overstige 55 db. Det er projektets hensigt at gennemføre permanent støjovervågning i hele bygge- og anlægsfasen samt sikre løbende information til de berørte naboer om støjende aktiviteter. Endelig er det hensigten, at entreprenøren løbende opretholder en støjhåndteringsplan, der sikrer overholdelse af de vilkår, der er fastsat af Københavns Kommune. Hvor mange mennesker vil blive påvirket? Der findes i dag ca. 600 boliger i nærheden af projektområdet. Da Nordhavn er et område i stor udvikling vurderes det, at antallet af nærliggende boliger i løbet af projektets anlægsperiode vil stige til ca boliger, der potentielt kan blive berørt af støjen i anlægsfasen, hvoraf ca. halvdelen af disse forventes ibrugtaget i løbet af anlægsfasen. Dvs. at der er ca. 600 boliger i begyndelsen af anlægsfasen, der i større eller mindre omfang påvirkes af støj fra projektet, mens dette tal løbende vil stige i løbet af anlægsfasen til ca boliger. I gennemsnit bor der ca. 2 personer i hver bolig i Danmark. Ansøgning om udvidelse af erhvervshavne og VVM 4 / 9

5 Vil påvirkningerne gå ud over landets grænser? Kan påvirkningerne forhindres? Er der givet tilladelse til andre projekter i samme område? Skriv navnet på andre projekter, er der givet tilladelse til: Der foregår omfattende bygge- og anlægsarbejder i Nordhavn, herunder anlæg af metro til Nordhavn samt diverse boligprojekter. Skal der i arbejdet bruges naturressourcer, herunder sten, sand, granit eller lignede materialer? Er der risici for ulykker i forbindelse med arbejdet (ex. anvendte materiale, teknologi eller arbejdsmetoder)? Beskriv risici: Der er risiko for ulykker, herunder arbejdsulykker, ved alle anlægsprojekter. Der stilles i udbuddet krav til entreprenørens forebyggelse og håndtering af ulykker. Sedimentspredning Beskriv hvilket område udenfor projektet der vil blive påvirket De anlægsmetoder, der tages i anvendelse ved etablering af Kronløbsøen er endnu ikke fastlagt, herunder metoder for uddybning og indbygning. Både uddybning og indbygning kan udføres tørt, dvs. ved etablering af en afgrænsende spunsvæg, indenfor hvilken havvand vil udtømmes, og uddybning samt indbygning udføres efter udpumpning af havvand. Uddybning og indbygning kan også udføres vådt, dvs. ved at uddybe det nødvendige område med grab eller skovl. Metoderne og de tilknyttede miljømæssige fordele og ulemper er nærmere belyst i notatet Memo uddybningsmetoder og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen, som er vedlagt som en del af bilag 5 til denne ansøgning i. Hvis uddybning og indbygning gennemføres tørt, vil der ikke være miljømæssige virkninger af sedi-menthåndteringen, idet der ikke vil ske spredning af det forurenede materiale i vandsøjlen. Hvis uddybning gennemføres vådt vil der stilles krav til entreprenøren om etablering af siltgardiner og anvendelse af en grabtype, der reducerer sedimentspild, for på den måde at begrænse udbredelsen af sedimentspildet til området lige omkring uddybningen/indbygningen, i overensstemmelse med førnævnte, vedlagte notat, og så der ikke opstår spredning af hverken forurenede eller rene materialer til det øvrige havneområde, herunder havnebadene. Hvor mange mennesker vil blive påvirket? Ingen Vil påvirkningerne gå ud over landets grænser? Kan påvirkningerne forhindres? Er der givet tilladelse til andre projekter i samme område? Skriv navnet på andre projekter, er der givet tilladelse til: Der er tidligere givet tilladelse til uddybning i området langs den nye krydstogtterminal samt sejlrenden i Kronløbet ifm. VVM-redegørelse og miljøvurdering for udvidelse af Københavns Nordhavn og ny krydstogtterminal (Maj 2009). Skal der i arbejdet bruges naturressourcer, herunder sten, sand, granit eller lignede materialer? Ansøgning om udvidelse af erhvervshavne og VVM 5 / 9

6 Hvilke naturressourcer vil der blive anvendt? I forbindelse med anlæg af Kronløbsøen og udbygning af byggefelt 1.27 skal der anvendes følgende materialer: - Stål og armering ca ton - Beton (præfabrikeret) m3 - Beton (pladsstøbt) ca m3 - Sand til opfyldning ca m3 - Søsten ca m3 Er der risici for ulykker i forbindelse med arbejdet (ex. anvendte materiale, teknologi eller arbejdsmetoder)? Beskriv risici: Der er risiko for ulykker, herunder arbejdsulykker, ved alle anlægsprojekter. Der stilles i udbuddet krav til entreprenørens forebyggelse og håndtering af ulykker. Forurening Beskriv hvilket område udenfor projektet der vil blive påvirket Dette felt anvendes til at beskrive alle de øvrige miljømæssige forhold, som vi vurderer, er relevant at oplyse om, hvilket er råstoffer, transport og grundvandssænkning. RÅSTOFFER (sand til opfyldning): Der skal anvendes ca m3 sand til opfyldning af Kronløbsbassinet. Til vurdering af muligheden for projektnær marin indvinding af råstoffer, har Rambøll udarbejdet notatet Kronløbsøen råstoffer der er vedlagt som en del af bilag 5, som beskriver mulige forhold omkring råstofindvinding til opfyldning af bassinet. Af notatet fremgår det, at der er flere muligheder for at fremskaffe de m3 sand til projektet: Indvinding fra to forskellige fællesområder i Køge Bugt. Indvinding fra fællesområder længere væk (herunder ved Mosede og Juelsgrund). Det vurderes således, at der er råstoffer tilgængeligt i de eksisterende udlagte fællesområder til opfyldning af Kronløbsbassinet. Der gøres opmærksom på, at den konkrete fremskaffelse af råstoffer til opfyldning pt. ikke er kendt, men at alle gældende regler for indvinding kræves overholdt via kontrakt. TRANSPORT: Rambøll har lavet en vurdering af antallet af transporter i anlægsfasen i notatet Kronløbsøen transporter i anlægsfasen. Vurderingen er baseret på, at der skal tilkøres følgende råstoffer til projektområdet: Stål og armering ca ton Beton (præfabrikeret) m3 Beton (pladsstøbt) ca m3 Sand til opfyldning ca m3 Søsten ca m3 og at der skal opgraves og bortkøres ca m3 sediment og ca m3 jord. På baggrund heraf er der lavet en vurdering af, hvor meget transport dette vil medføre i den del af anlægsfasen, hvor der er størst behov for transport (ca. 1,5-2 år). Det er vurderet, at der er to overordnede muligheder for at transportere ovenstående: Enten 1) udelukkende med lastbil eller 2) en kombination af lastbil og skib/pram. Ved udelukkende brug af lastbil vil dette medføre ca lastbiler i løbet af hele anlægsfasen, hvilket er op til 67 lastbiler dagligt. Ved brug af en kombination af lastbil og skib/pram vil dette medføre ca lastbiler i løbet af hele anlægsfasen, hvilket er op til 27 lastbiler dagligt, samt ca. 50 sejladser i løbet af anlægsfasen. Til samtlige kørsler/sejladser skal der tillægges et tilsvarende antal tomme returkørsler/sejladser. GRUNDVAND: I anlægsfasen vil der i en periode på ca. 2 år være behov for midlertidig grundvands-sænkning af både byggegruben for Kronløbsøen og for byggefelt Det forventes, at der maksimalt skal oppumpes ca. 800 m3 grundvand i timen. For at mindske mængden af grundvand til indvinding samt udbredelsen af sænkningstragten uden for byggegruberne, etableres afværgeforanstaltninger i form af én eller flere afskærende vægge samt reinfiltration. Afværgeforanstaltningerne etableres, så det sikres, at der ikke mobiliseres forurening fra omkringliggende forurenede grunde, og at de to søer i den nordlige del af Nordhavn, der er beskyttede i henhold til naturbeskyttelseslovens 3, ikke vil blive påvirket af grundvandssænkningen. Hvor mange mennesker vil blive påvirket? Ikke vurderet. Vil påvirkningerne gå ud over landets grænser? Kan påvirkningerne forhindres? Ansøgning om udvidelse af erhvervshavne og VVM 6 / 9

7 Er der givet tilladelse til andre projekter i samme område? Skriv navnet på andre projekter, er der givet tilladelse til: Der foregår omfattende bygge- og anlægsarbejder i Nordhavn, herunder anlæg af metro til Nordhavn samt diverse boligprojekter. Skal der i arbejdet bruges naturressourcer, herunder sten, sand, granit eller lignede materialer? Hvilke naturressourcer vil der blive anvendt? I forbindelse med anlæg af Kronløbsøen og udbygning af byggefelt 1.27 skal der anvendes følgende materialer: - Stål og armering ca ton - Beton (præfabrikeret) m3 - Beton (pladsstøbt) ca m3 - Sand til opfyldning ca m3 - Søsten ca m3 Er der risici for ulykker i forbindelse med arbejdet (ex. anvendte materiale, teknologi eller arbejdsmetoder)? Beskriv risici: Der er risiko for ulykker, herunder arbejdsulykker, ved alle anlægsprojekter. Der stilles i udbuddet krav til entreprenørens forebyggelse og håndtering af ulykker. Affaldsproduktion Beskriv hvilket område udenfor projektet der vil blive påvirket I anlægsfasen vil der primært blive genereret affald fra udgravning til Kronløbsøen samt kælder mv. på byggefelt Der er tale om ca m3 jord/sediment ifm. udgravning til Kronløbsøen samt ca m3 jord ved udgravning på byggefelt Virksomheden Geo har udarbejdet miljøtekniske undersøgelser af bundsedimentet og jorden for Kronløbsbassinet, hvor der skal udgraves til Kronløbsøen. Geo har ligeledes forklassificeret overskudsjorden fra byggefelt Rapporterne er vedlagt som en del af bilag 5 til denne ansøgning hhv. København. Nordhavn. Kronløbsbassinet. Miljøteknisk undersøgelse af bundsediment og intakt jord i havnebassin og København. Nordhavn. Kronløbsbassinet. Forklassificering af overskudsjord i byggefelt Undersøgelsen for udgravning til Kronløbsøen viser, at der ingen eller meget lidt bundsediment er på ca. halvdelen af de positioner, hvor der blev lavet undersøgelser, mens der blev registreret bundsediment på mellem 7 og 95 cm tykkelse på resten af positionerne. Arealet er inddelt i gravefelter, hvor 23 ud af 54 felter med sediment med en tykkelse større end 5 cm er forurenet svarende til klasse 4, 8 er forurenet svarende til klasse 3 og 12 felter er forurenet svarende til klasse 2. De resterende felter overskrider ikke Miljøstyrelsens vejledende jordkvalitetskriterier. For den øverste halve meter af den intakte jord under bundsedimentet er der registreret 2 felter svarende til klasse 4 jord, 1 felt svarende til klasse 3 jord og 2 felter svarende til klasse 2 jord resten overskrider ikke Miljøstyrelsen vejledende jordkvalitetskriterier. For den intakte jord 0,5 m ned i intakt aflejring viser undersøgelserne, at i 4 ud af de 5 prøver, hvor der fandtes overliggende forurening, blev der ikke konstateret forurening, mens der i en enkelt prøve er klasse 3 jord. Der er registreret jordforurening på vidensniveau 1 jf. jordforureningsloven på store dele af Nordhavn, herunder på byggefelt Det vil sige, at der er viden om, at der har været aktiviteter på ejendommen, som gør, at den kan være forurenet. Forklassificeringen af byggefelt 1.27 viser, at der er ca. 650 tons overskudsjord, som er forurenet svarende til klasse 4 og ca tons, som er forurenet svarende til klasse 2 og 3. Endvidere er der ca tons klasse 0/1 jord, som er opklassificeret til klasse 2/3 jord. Da jorden på byggefelt 1.27 er V1 kortlagt og arealet samtidig ændrer anvendelse fra erhverv til følsom anvendelse (bolig), skal der søges en 8 tilladelse efter jordforureningsloven til byggeriet (under udarbejdelse), hvilket bl.a. indebærer, at der skal udføres miljøundersøgelser (jf. den gennemførte forklassificering), udarbejdes jordhåndteringsplaner og evt. risikovurderinger, mm. Når sediment og intakte materialer er fjernet fra havnebassinet vil alt forurenet materiale sejles eller køres til det store havneslamdeponi øst for Lynetten. Rene materialer vil forsøges nyttiggjort på land i egnede byggeprojekter. Forurenet jord fra byggefelt 1.27 vil blive bortskaffet til godkendt modtageanlæg, mens ikke-forurenet jord ligeledes vil forsøges nyttiggjort i egnede byggeprojekter. Desuden vil der blive genereret mindre mængder affald ifm. bygge- og anlægsarbejderne samt mandskabsfaciliteterne. Affald vil blive håndteret i overensstemmelse med Københavns Kommunes gældende regulativ for erhvervsaffald. Hvor mange mennesker vil blive påvirket? Ikke vurderet. Ansøgning om udvidelse af erhvervshavne og VVM 7 / 9

8 Vil påvirkningerne gå ud over landets grænser? Kan påvirkningerne forhindres? Er der givet tilladelse til andre projekter i samme område? Skriv navnet på andre projekter, er der givet tilladelse til: Der foregår omfattende bygge- og anlægsarbejder i Nordhavn, herunder anlæg af metro til Nordhavn samt diverse boligprojekter. Skal der i arbejdet bruges naturressourcer, herunder sten, sand, granit eller lignede materialer? Er der risici for ulykker i forbindelse med arbejdet (ex. anvendte materiale, teknologi eller arbejdsmetoder)? Beskriv risici: Der er risiko for ulykker, herunder arbejdsulykker, ved alle anlægsprojekter. Der stilles i udbuddet krav til entreprenørens forebyggelse og håndtering af ulykker. Natur og fredning Ligger området i et natura2000 område? Se oversigt over natura2000 områder. (Åbner i nyt vindue) Hvor ligger de nærmeste natura2000 område? Se oversigt over natura2000 områder. (Åbner i nyt vindue) Nærmeste Natura 2000-områder er: - Nr. 141 (Brobæk Mose og Gentofte Sø) ca. 5,4 km nordvest for projektområdet - Nr. 144 (Nedre Mølleådal og Jægersborg Dyrehave) ca. 7,3 km nord for projektområdet - Nr. 142 (Saltholm og omkringliggende hav) ca. 7,7 km sydøst for projektområdet Beskriv hvilken type områder, der er tale om? Se oversigt over natura2000 områder. (Åbner i nyt vindue) Natura 2000-område nr. 141 består af habitatområde H125 (Brobækmose og Gentofte Sø). Udpeg-ningsgrundlaget består af terrestriske naturtyper, der ikke vurderes at blive påvirket i anlægs- eller driftsfaserne Natura 2000-område nr. 144 består af habitatområde H191 (Nedre Mølleådal) og H251 (Jægersborg Dyrehave). Udpegningsgrundlaget består af terrestriske naturtyper, der ikke vurderes at blive påvirket i anlægs- eller driftsfaserne. Natura 2000-område nr. 142 består af habitatområde H126 (Saltholm og omliggende hav) og fuglebeskyttelsesområde F110 (Saltholm og omliggende hav). Udpegningsgrundlaget består af terrestriske og marine naturtyper, der ikke vurderes at blive påvirket i anlægs- eller driftsfaserne. Gælder der specielle fredningsbestemmelser for området? Har området en speciel arkæologisk, historisk eller kulturel betydning? Dokumentation Ansøgning om udvidelse af erhvervshavne og VVM 8 / 9

9 Søkort med indtegnet projekt KRON-DF-KXX-C04_VVM ansøgning_bilag 1 - Kronløbsø - Søkort.JPG 4 MB Plan- og skitsetegning over anlægget KRON-DF-KXX-C04_VVM ansøgning_bilag 3 Situationsplan KRON-DF-LX-K02-H8-ES0-T10-N1000_gældende.pdf 325 KB Matrikelkort med indtegnet projekt KRON-DF-KXX-C04_VVM ansøgning_bilag 2 - Matrikelkort med Kronløbsøens placering.pdf 629 KB Målsatte snittegninger over anlægget KRON-DF-KXX-C04_VVM ansøgning_bilag 5 - Snittegning + diverse notater.pdf 877 KB Oversigtskort med hele projektet indtegnet KRON-DF-KXX-C04_VVM ansøgning_bilag 4 - Kronløbsøen.png 9 MB Ansøgning om udvidelse af erhvervshavne og VVM 9 / 9