Udkast til Nye læreplaner i tysk Bente Hansen Side 1

Transkript

1 Udkast til Nye læreplaner i tysk Bente Hansen Side 1

2 Velkommen Dagens program Fremmedsprogsdidaktik Interkulturel kommunikativ kompetence og progression (ved Mette Skovgaard Andersen, lektor, PHD, CBS - Department of Management, Society and Communication) Oplæg om den nye læreplan Netværksgrupper Møder + evt. korte præsentationer Frokost Bente Hansen Side 2

3 Program fortsat : To workshops for alle - Workshop 1: Den nye skriftlige prøve Oplæg og workshop (ved Henrik Skafsgaard Thomasen) - Workshop 2: Den nye mundtlige prøve Oplæg og workshop (ved Hanne Meldgaard) Kaffe- /tepause - Skift fra workshop 1 til workshop Workshop 1: Den nye skriftlige prøve - Workshop 2: Den nye mundtlige prøve Afslutning Bente Hansen Side 3

4 Nye læreplaner - proces Efterår 2016: Læreplansarbejdsgrupperne udarbejder udkast til nye læreplaner Respons på læreplansudkastene på FIP-dialogmøderne December 2016: Aflevering af læreplansudkast Januar 2017: Ministerens tværfaglige læreplansgruppe gennemlæser udvalgte læreplaner (herunder tysk) og afgiver anbefalinger til ministeren Læreplansudkastene forelægges aftalepartierne 28. februar 2017: Læreplaner sendes i ekstern høring Høringssvar skal være Styrelsen for Undervisning og Kvalitet i hænde senest d. 27. marts 2017, kl. 12 Læreplanerne bearbejdes på baggrund af høringen og forelægges ministeren Endelig bekendtgørelse og læreplaner forventes udstedt primo maj 2017 Vejledninger udsendes før sommerferien Bente Hansen Side 4

5 Kommissorium for læreplansarbejdet Forligsteksten Lov(forslaget) om gymnasiale uddannelser med tilhørende bemærkninger Hovedindhold: Styrkelse af profilerne Opdatering og styrkelse af fagligheden (faglige mål og indhold) og dermed styrkelse af almendannelsen byggende på et solidt fundament af viden og kundskaber Opdatering af prøverne Bente Hansen Side 5

6 Kommissorium for læreplansarbejdet Innovative kompetencer Digitale kompetencer Globale kompetencer Karrierekompetencer Demokratisk forståelse Skriftlig formidling Nytænkning af samspil mellem fagene Tydeliggørelse af progression i sprogligt niveau på de forskellige niveauer (fortsættersprog/begyndersprog og niveauer C - B - A) En national sprogstrategi sammenhæng på langs Anvendelse af markørord fra Den Fælles Europæiske referenceramme (CEFR) Bente Hansen Side 6

7 Kommissorium for læreplansarbejdet Forenkling og fornyelse af prøver Flere og nye digitale skriftlige prøveformer Traditionelle skriftlige prøver på papir udfases - nye digitale skriftlige prøver indfases Ny skriftlig prøveform nærmere præsentation i Workshop 1 Opdaterede prøveformer Antallet af 24-timers prøver nedsættes: afskaffes i tysk Ny mundtlig prøveform nærmere præsentation i Workshop 2 Netadgang eller ej? Endnu ikke politisk afklaret. Eksamensbekendtgørelsen ikke i høring nu Bente Hansen Side 7

8 Kommissorium for læreplansarbejdet Sikring af ensartethed på nationalt plan I læreplanerne angives et forventet omfang af det faglige stof Ny 2.4: Det forventede omfang af fagligt stof er normalt svarende til xx-xx sider her altså ikke tale om normalsider 3.2. Arbejdsformer: I hvert emne udgør kernestoffet normalt minimum fire til seks tekster afhængig af teksternes sværhedsgrad og omfang. DERTIL EN JUSTERING AF LÆREPLANEN SOM SÅDAN fx er det udvidede tekstbegreb skrevet ind i læreplanen: 2.2. Kernestof : Der tages udgangspunkt i et udvidet tekstbegreb. Bente Hansen Side 8

9 Læreplanerne Innovative kompetencer 3.1. Didaktiske principper Undervisningen skal fremme elevernes sproglige kreativitet og evne til at tænke innovativt og utraditionelt Arbejdsformer Der fokuseres på arbejdsformer og opgavetyper, der udvikler elevernes kommunikative kompetencer og kreative og innovative evner It Eleverne trænes ligeledes i kreativt og målrettet at anvende og udforme itprodukter på tysk. Bente Hansen Side 9

10 Læreplanerne Globale kompetencer 1.1. Identitet Tysk er et videns- og kundskabsfag, et færdighedsfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige, betinger gensidigt hinanden og sikrer faglig dybde. Faget beskæftiger sig med kulturelle, samfundsmæssige og erhvervsmæssige forhold i tysksprogede lande og områder. Centralt i faget står den praktiske dimension, som udvikler færdigheder i sprogets anvendelse alment og erhvervsmæssigt samt viden og bevidsthed om dets opbygning. Endvidere udvikles evnen til at forstå og forholde sig til talt og skrevet tysk samt kendskab til tysksprogede lande i europæiske og andre internationale sammenhænge Formål ( ) Eleverne opnår interkulturel kommunikativ kompetence og demokratisk forståelse, idet de i arbejdet med tysk inddrager deres viden om andre kultur- og samfundsforhold. ( ) og videre under Faglige mål, Kernestof, Supplerende stof, Samspil med andre fag Bente Hansen Side 10

11 Læreplanerne Digitale kompetencer 1.2. Formål Gennem arbejdet med tysk sprog opnår eleverne kompetence til at kommunikere på tysk samt viden, kundskaber og færdigheder i relation til kulturelle, samfundsmæssige og erhvervsmæssige forhold i tysksprogede lande. Dette giver eleverne evne til at reflektere over og med forståelse gå i dialog med andre i almene og erhvervsmæssige sammenhænge i en globaliseret og digitaliseret verden Faglige mål søge og anvende relevant tysksproget materiale på internettet samt dokumentere anvendelsen heraf 2.2. Kernestof Der tages udgangspunkt i et udvidet tekstbegreb. Fiktive og ikke-fiktive multimodale teksttyper, der indgår i kernestoffet, skal være tysksprogede og ubearbejdede It hele afsnittet Bente Hansen Side 11

12 Læreplanerne Karrierekompetencer 1.2. Formål Endelig opnår eleverne gennem undervisningen indsigt i tyskfagets anvendelse i det omgivende samfund, hvilket bidrager til udviklingen af deres karrierekompetence. 2.1 Faglige mål anvende grundlæggende erhvervsrelateret terminologi og fraseologi i arbejdet med virksomhedens eksterne kommunikation, mundtligt og skriftligt 2.2. Kernestof virksomhedens eksterne kommunikation med særlig vægt på grundlæggende erhvervsrelateret terminologi og fraseologi Bente Hansen Side 12

13 Bekendtgørelsen Overordnede principper Fra 5 uddannelsesbekendtgørelser (samt valgfag, merit, kvalitet) til 1 gymnasiebekendtgørelse Bekendtgørelsen skal læses i sammenhæng med loven - ingen bestemmelser fra loven gentages Flere muligheder for samlæsning også på tværs af uddannelserne Når skoler anvender læreplaner fra andre uddannelser skal kernestof, supplerende stof, didaktiske principper og arbejdsformer tones i forhold til uddannelsens profil Undervisningstimetal i fag og forløb fastholdes som udgangspunkt Hovedparten af fordybelsestiden fordeles på fag og niveauer Fordybelsestiden er som udgangspunkt reduceret som følge af den individuelle timepulje. Bente Hansen Side 13