1. Naturkapital i Vejen Kommune gennemgang af projektet ved Nora Skjernaa Hansen efterfølgende debat

Transkript

1 TEKNIK & MILJØ Natur & Park Dato: Sagsnr.: 17/16 Til medlemmer af Grønt Råd i Vejen Kommune Kontaktperson: Per Hasager Johansen Dir. Tlf.: pj@vejenkom.dk Referat fra 31. møde i Grønt Råd den 18. april 2017 Følgende deltog i mødet: Morten Thorøe (formand), Udvalget for Teknik og Miljø Niels Therkildsen, Udvalget for Teknik og Miljø Henrik Bertelsen, Familielandbruget H. C. Gæmelke, Landboforeningen Svend Nygaard, Landboforeningen Jens Lundby, Danmarks Jægerforbund Anders Rahbek, Naturstyrelsen Vadehavet Kaj Lassen, Danmarks Naturfredningsforening Knud Feddersen, Danmarks Naturfredningsforening Bent Holgersen, Friluftsrådet Michael Deacon, Danmarks Sportsfiskerforbund Peter S. Nygaard, Plantning og Landskab, Region Sydjylland Jens Peder Matthiesen, Teknik & Miljø, Vejen Kommune Per Johansen, Teknik & Miljø, Vejen Kommune Inge Nagstrup, Teknik & Miljø, Vejen Kommune Afbud fra: Morten Hessellund, Dansk Skovdyrkerforening Ole Hansen, Dansk Dambrugerforening/Dansk Akvakultur Bent Valentin Jensen, Udviklingsrådet for Erhverv og Turisme Finn Hahn, Danmarks Jægerforbund Mogens Kjær Poulsen, Danmarks Naturfredningsforening Johannes Kaack, Dansk Ornitologisk Forening Ikke mødt op: Sam Bøgesgaard Sørensen, Museet på Sønderskov 1. Naturkapital i Vejen Kommune gennemgang af projektet ved Nora Skjernaa Hansen efterfølgende debat Nora orienterede om projektet (se powerpoint efter referatet), og der blev efterfølgende stillet spørgsmål hertil: Niels Therkildsen: Giver landbrugsarealer drevet økologisk flere point end konventionelt drevne arealer? Nora: Typisk er det mindre småbiotoper, der drives ekstensivt, som giver point. Jeg er ikke klar over om økologiske arealer giver ekstra point.

2 Morten Thorøe: Vigtigt at målrette tilskud til naturarealerne, kommunen kan ikke gå ind og bestemme hvordan de private arealer skal drives. H.C Gæmelke: Er der forskel i pointgivningen på hhv. svine- og kvæg-brug? Nora: Nej der er ikke forskel Kaj Lassen: Giver det effekt at sammenbinde naturarealerne? Nora: Ja, hvis det er på langs af de samme naturtyper, men ikke hvis det er forskellige naturtyper Svend Nygaard: Er læplantningsbælter talt med i undersøgelsen? Nora: Ja de er taget med. Henrik Bertelsen: Ifølge forskerne virker det ikke at skabe korridorer, i stedet skal energien bruges på de eksisterende naturarealer, der hvor der er størst værdi i dag, og forsøge at understøtte værdien af de arealer og gøre dem større. EU-støtten skal ændres så den understøtter naturarealerne regulering og ugennemsigtig lovgivning forhindrer landmænd i at gå i gang med naturpleje, selvom de er positivt indstillede. Kaj Lassen: Kan DN påvirke EU s støtteordninger? Nora: Det tager jeg med til de folk i DN s hovedafdeling, der arbejder med støtteordninger. Niels Therkelsen: Er der i undersøgelsen lavet en cost-benefit på, hvor man få mest for pengene? Nora: Nej Morten Thorøe: Det er tilskudsordningerne, der styrer, hvor man får mest for pengene. I øjeblikket er det tilskud til Natura 2000, vådområde- og vandløbsprojekter, der styrer hvor indsatsen skal ske. H.C. Gæmelke: Vigtigt at bruge pengene, der hvor den gode natur er. Link til undersøgelsen om kommunernes Naturkapital: 2. Livstræer/Evighedstræer orientering fra Naturstyrelsen og DN Anders orienterede om udpegning af livstræer i de danske statsskove. Der er udgivet en App, som man kan bruge til at komme med forslag til udpegning af Livstræer. Et livstræ er et stort, gammelt eller helt specielt træ, som når det er udpeget ikke må fældes, men skal have lov til at dø af ælde. Se mere her: Kaj orienterede om DN s udpegning af Evighedstræer. Evighedstræer kan stå både på private arealer og i statsskov. Evighedstræer er enten gamle, store træer, har stor biologisk værdi, eller en æstetisk, historisk eller anden social værdi. Ved udpegning af evighedstræer indgås en frivillig aftale med lodsejeren, der får et diplom for træet. Det første evighedstræ i Vejen Kommune er udpeget i Ålund Plantage. Læs mere her: Både Evighedstræer og Livstræer bliver mærket. 2 af 3

3 3. Vandområdeplaner orientering fra Jens Peder Jens Peder orienterede se vedhæftede Powerpoint. 4. Kaffe/kage Blev taget under punkt Emner til næste møde den 31. august Punkt a om beskyttede diger og punkt e om faunapletter blev valgt. T&M finder et egnet sted, hvor vi kan diskutere begge dele. 6. Evt. Ingen bemærkninger Referat Per Johansen 3 af 3

4 Kommunernes naturkapital Vejen Nora Skjernaa Hansen - DN s sekretariat Grønt Råd april 2017

5 Danmarks Naturfredningsforening 106 år gammel Bredt formål om natur, landskab, miljø og friluftsliv medlemmer 1500 frivillige aktive Tilstede fra Klosterheden til Christiansborg Lokalafdelinger i alle kommuner Sekretariat med 65 ansatte Medlemsfinansieret

6 Alle kommuners naturkapital Opgjort ud fra al tilgængelig viden, som er samlet i det offentlige biodiversitetskort Lavet af Århus Universitet for DN som del af Projekt Biodiversitet Nu (kendt for appen NaturTjek) betalt af Aage V. Jensen Naturfond Et grundlag for lokal dialog og handling Gentages i 2020

7 Naturkapital er Kommunens biologiske værdi som levested for dyr, planter og svampe. Det viser IKKE landskabelig skønhed eller livskvalitet i øvrigt.

8 Bio = liv diversitet = variation Biodiversitet = variationen af alt levende på vor lille jordklode

9 Er biodiversitet vigtigt? Nytte nu og i fremtiden (forsikring) Livskvalitet Naturens egne rettigheder (etik)

10

11 Søsterkommuner også: Aabenraa 17 point Vesthimmerland 18 point

12 Er Vejen mere værd end 16 point? Ja, stort potentiale! Gode samarbejdsprojekter i gang Vejen frem: Bedre kvalitet på arealer afsat til natur f.eks. moser, enge og skove Mere plads til gode levesteder: Overdrev og heder, skove og enge landbrug fylder i dag 69 procent Potentiale for sø-genopretning? Højere naturkvalitet på landbrugsjorden (ekstensiv drift og småbiotoper)

13

14

15

16

17

18

19

20

21 Nogle venlige råd Arbejd strategisk med biodiversitet i kommuneplanen. Lad det blive en kultur i alle forvaltninger/foreninger osv. at have de briller på, der også kigger efter at skabe bedre levesteder. Mange bække små Registrer forekomster af truede arter nemme point, men også vigtig viden Brug DN s lokalafdeling og alle andre grønne kræfter i kommunen også lodsejerne!

22 Eller sagt med forskernes ord Kortlægning Rent vand Gamle træer Næringsfattig lysåben natur Urørte skove Ekstensiv helårsgræsning

23 AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI Biodiversitetskortet Temadag i Struer 9. marts 2017

24 AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI Bioscore = Proxyscore + artsscore Temadag i Struer 9. marts 2017

25 AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI Biodiversitetskortet Temadag i Struer 9. marts 2017

26 AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI Topografien Temadag i Struer 9. marts 2017

27 AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI Kortlagt natur med lang kontinuitet Temadag i Struer 9. marts 2017

28 AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI Naturtæthed og plantetal Temadag i Struer 9. marts 2017

29 AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI Sommerfugle kræver naturtæthed Temadag i Struer 9. marts 2017

30 AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI Biodiversitetskortet: Artsdata Artsgruppe Antal arter Trækfugle 6 Ynglefugle 57 Pattedyr 11 Padder + fisk 10 Planter 238 Leddyr 377 muslinger 1 Svampe Temadag i Struer 9. marts 2017

31

32 Viser opgørelsen blot forskelle i hvor aktivt der er registreret? Viser i høj grad hvor stor en andel den enkelte kommunes naturarealer dækker sammenlignet med dens landbrugsarealer og befæstede arealer = uafhængigt af frivilliges indrapportering. Bygger på proxylag som kan give op til 11 point, mens artsscoren kan give max 9 point. Proxylagene er generelt landsdækkende lag som fx kystnærhed, lavbundsarealer og kortlagt natur = ikke påvirket af frivilliges observationer. Frivillige har ofte et højere aktivitetsniveau omkring de store byer, men der er en lang tradition blandt naturhistorikere for aktivt at opsøge de bedste naturområder overalt, fordi der er prestige i at rapportere sjældne og truede arter. Flere artsdatasæt er meget velunderbyggede fx tæt på komplet viden om hvor de rødlistede fugle, dagsommerfugle og karplanter er.

33 Sammenligning med aktivitetsniveau Nyt aktivitetskort baseret på alle observationer af både almindelige og sjældne arter i Fugle og Natur og Svampeatlas (se her: Brugt aktivitetskortet til at beregne den gennemsnitlige aktivitet for alle landets 98 kommuner. Undersøgt hvordan naturarealet, bioscoren og aktivitetsniveauet rent faktisk korrelerer med kommunernes naturkapital (NKI) se tre grafer

34 Andelen af kommunernes areal som er natur kan alene forklare 86,0 % af variationen i NKI Naturkapitalindeks Andel natur

35 Bioscoren for naturarealerne i kommunen kan alene forklare 64,2 % af variationen i NKI Naturkapitalindeks Bioscore for naturarealer

36 Aktivitetsniveauet for frivillige i kommunen kan alene forklare 16,4 % af variationen i NKI Naturkapitalindeks Aktivitetsniveau

37 Vandråd Kommunernes opgaver om afgrænsning af vandløb i vandområdeplanerne og udpegning af vandløb som kunstige og stærkt modificerede Teknik & Miljø

38 Vandråd Teknik & Miljø

39 Vandråd Teknik & Miljø

40 Vandråd Teknik & Miljø

41 Vandråd Teknik & Miljø

42 Vandråd Teknik & Miljø

43 Vandråd Teknik & Miljø

44 Vandråd Teknik & Miljø

45 Vandråd Teknik & Miljø

46 Vandråd Teknik & Miljø

47 Vandråd Teknik & Miljø

48 Vandråd Teknik & Miljø

49 Vandråd Teknik & Miljø

50 Vandråd Teknik & Miljø