Se udsendelsesliste nederst. 19. marts Referat af 2. møde i naturrådet for Herning, Ikast-Brande, Ringkøbing- Skjern og Viborg Kommuner

Transkript

1 Se udsendelsesliste nederst 19. marts 2018 Referat af 2. møde i naturrådet for Herning, Ikast-Brande, Ringkøbing- Skjern og Viborg Kommuner Sted: Skarrildhus, Skarrild Dato: 8. marts 9. marts 2018 Varighed: kl. 12 kl Referent: Ikast-Brande Kommune Tilstede Ole Rønnow (Danmarks Jægerforbund), Karen-Louise Smidth (Naturvejlederforeningen i Danmark), Benny Pedersen (Friluftsrådet), Ulla Rasmussen (Landboforeningen Midtjylland), John Milther (Dansk Skovforening), Jørgen Krøjgaard (Herning-Ikast Landboforening), Niels Peter Gosvig (Familielandbruget VEST-Jylland, suppleant, deltog kun den 8. marts), Kaj Kristiansen (Danmarks Naturfredningsforening, suppleant), Torben Thinggaard (Danmarks Sportsfiskerforbund), Helle Borum (Landbrug & Fødevarer), Karen Thingsgaard (Botanisk Forening), Poul Uhrenholt Jensen (Bæredygtigt Landbrug), Anette Klausen (Familielandbruget MIDT-Jylland), Jørgen Jørgensen (Viborg Kommune), Anne Marie Søe Nørgaard (Herning Kommune), Henrik Engedahl (Ikast-Brande Kommune), Anne Jul Kristensen (Ikast-Brande Kommune), Rasmus Dandanell Lundegaard (Ikast-Brande Kommune), Tina Mønster (Ikast-Brande Kommune). Fraværende Niels Rasmussen (Ringkøbing-Skjern kommune), Marianne Linnemann (DOF). 1. Velkomst Henrik Engedahl, formand for Teknik- og Miljøudvalget, Ikast-Brande Kommune bød velkommen og satte rammerne for mødet. Endvidere adresserede han nogle af de frustrationer, der opstod på naturrådets første møde.

2 Henrik Engedahl fremhævede, at det er vigtigt, at naturrådet får skabt et rum, hvor alle naturrådsmedlemmer bidrager på en positiv og konstruktiv måde, uanset forudsætninger. Naturrådets opgave ikke er let, fordi opgaven er så åben, som den er. Tidsplanen for naturrådets arbejde er endvidere meget stram. Hertil er det vigtigt at huske, at det er Folketinget, der har besluttet et oprette de lokale naturråd. Naturrådets opgave, herunder den stramme tidsplan er derfor en lovbunden og politisk bestemt opgave, som naturrådet ikke har indflydelse på. Rammerne for naturrådets arbejde er også den gældende lovgivning, herunder f.eks. naturbeskyttelsesloven. Naturrådet har derfor ikke til opgave at ændre på lovgivning. Naturrådet har til opgave at bistå kommunerne med forslag til udpegning af områder, som skal indgå i Grønt Danmarkskort. Nogle af kommunerne har vedtaget Grønt Danmarkskort i deres kommuneplaner, eller dele af det, andre kommuner har ikke. Det er vigtigt, at naturrådet fremadrettet fokuserer på, at kommuneplanerne revideres løbende. Naturrådet har derfor mulighed for at få indflydelse på udpegning af Grønt Danmarkskort i alle fire kommuner uagtet at der går nogle år. Naturrådet nåede ikke til enighed om på første møde, hvad fokus er for naturrådets arbejde, herunder om naturrådet skal arbejde med konkrete udpegninger på kort eller kriterier for udpegning af områder, der skal indgå i Grønt Danmarkskort. Henrik Engedahl bemærkede, at hvis udpegningsmetoden skal bruges i det fire kommuner, og på tværs af kommunerne, så er det en nødvendighed, at kriterierne for udpegningen beskrives. Når man har kriterierne for udpegningen beskrevet, så kan man udpege konkrete områder til Grønt Danmarkskort. Henrik Engedahl sluttede af med at nævne, at de fire kommuners indstilling til naturrådet derfor stadigvæk er, at fokus for naturrådets arbejde er udarbejdelse af kriterier for udpegning - i hvert fald til en start. 2. Godkendelse af dagsorden Dagsordenen blev godkendt uden bemærkninger fra naturrådet. 3. Godkendelse af referat Referat fra møde den 31. januar 2018 blev godkendt uden bemærkninger. 4. Opsamling og mødets fokus Anne Jul Kristensen, Ikast-Brande Kommune samlede op på referatet fra første møde. Forud for det anden møde i naturrådet har Ikast-Brande Kommune afholdt et minikursus om kommuneplanlægning, naturbeskyttelse og bagrunden for Grønt Danmarkskort for de naturrådsmedlemmer, som havde lyst og behov Naturrådet skal arbejde med de fire temaer, der skal indgå i Grønt Danmarkskort, herunder naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser, spredningsveje for

3 dyr og planter (også kaldet økologiske forbindelser), potentielle naturområder og potentielle spredningsveje for dyr og planter (også kaldet potentielle økologiske forbindelser). Anne Jul Kristensen redegjorde for fokus for det andet møde i naturrådet. Fokus er at arbejde med kriterier for udpegninger samt retningslinjer for de udpegede områder. Kriterier for udpegning omhandler, hvilke områder der skal udpeges. Retningslinjer for udpegning omhandler, hvordan man må anvende de udpegede områder. Retningslinjerne handler derfor om begrænsninger og muligheder. Forud for mødet har alle naturrådsmedlemmer, som efterspurgt, fået tilsendt de fire kommuners kriterier for udpegning af områder, der indgår i Grønt Danmarkskort samt kommunernes retningslinjerne for udpegningerne. Endvidere har naturrådet ønsket udtræk for Digitale Naturkort, hvorfor Ikast-Brande Kommune derfor har udarbejdet en profil til naturrådet i BorgerGIS. Forud for mødet har alle naturrådsmedlemmer modtaget link til profilen i BorgerGIS samt vejledning til brugen af kortene og download af data. 5. Grønt Danmarkskort Rasmus Dandanell Lundegaard, Teamleder for Natur & Vandløb, Ikast-Brande Kommune redegjorde for baggrunden for, samt formålet med, Grønt Danmarkskort. Formålet med Grønt Danmarkskort er at sikre en forstærket indsats for større og mere sammenhængende naturområder. Et Grønt Danmarkskort skal derfor sikre, at vores mest værdifulde naturområder bliver bundet sammen, så vilde dyr og planter kan sprede sig. Formålet er også at understøtte Danmarks opfyldelse af FN s og EU s mål for biodiversitet i 2020 altså med andre ord, at standse tilbagegangen i biodiversitet. Ramus Dandanell Lundegaard gennemgik også planlovens krav til den kommunale udpegning af Grønt Danmarkskort. Kravet til relevante kommuner om udpegning af udviklingsområder i kystnærhedszonen blev også berørt. Denne udpegning skal sikre, at udviklingsområderne og områder udpeget til Grønt Danmarkskort stemmer overens i kommuneplanlægningen og derfor ikke overlapper. Rasmus Dandanell Lundegaard berørte kommunernes hidtidige planlægning for naturbeskyttelsesinteresser og bemærkede, at det er ikke nyt for kommunerne at planlægge naturbeskyttelsesinteresser i deres kommuneplaner ligesom det har været et element i de tidligere regionplaner, som blev udarbejdet af amterne. Det nye er, at kommunernes planlægning for naturbeskyttelsesinteresser vil blive samlet i Grønt Danmarkskort. Grønt Danmarkskort skal derfor bygge videre på den planlægning og udpegning af eksisterende og potentiel natur, som kommunerne har varetaget gennem en årrække. Det blev bemærket, at beskyttet natur kan opstå af sig selv uanset kommunens planlægning - det er arealets faktiske tilstand, der afgør om arealet er beskyttet eller ej. Naturrådet efterspurgte på det første naturrådsmøde at få oplyst, hvilken virkning Grønt Danmarkskort vil få. Afslutningsvist blev begrænsninger og muligheder, som

4 udpegning af Grønt Danmarkskort kan medføre, derfor gennemgået. Hertil blev planlovsaftalen fra 9. juni 2016 nævnt, hvor følgende b.la. står: Kommunernes udpegninger af potentielle naturområder til Grønt Danmarkskort indebærer ikke i sig selv, at der stilles nye krav til landbruget om naturbeskyttelse. Der lægges således vægt på, at kommunernes udpegninger heller ikke på sigt kan påføre lodsejernes begrænsninger i forhold til udnyttelse af mulighederne for landbrugsejendomme, fx til udvidelse af husdyrbrug eller ny bebyggelse. 6. Udpegning af værdifuld natur Naturrådsmedlemmerne blev bedt om at komme med deres bud på, hvad værdifulde naturområder er for dem. Naturrådet blev inddelt i tre grupper med hver én medarbejder fra Ikast-Brande Kommune til at facilitere diskussionen. Øvelsen gik således ud på at komme med et bud på, hvilke områder der kan udpeges til Grønt Danmarkskort. Grupperne kunne vælge at lade sig inspirere af de fire kommuners samt - grundet fravær - DOF s bud på, hvad der er værdigfuld natur for dem. Naturrådets samlede bruttoliste over værdifulde naturområder er vist nedenfor: Ådale Søer, vådområder og minivådområder Fjordområder Klitter Moser Enge Overdrev Heder, herunder f.eks. store heder Natura 2000-områder Beskyttede naturtyper ( 3) Visse naturfredninger Egekrat Gamle skove Bynære og mindre skove Skovlysninger Fredskov Næringsfattige vejkanter Brunkulslejer Offentligt ejede naturarealer og skov Yngle- og levesteder for rødlistede arter Høj biodiversitet Lang kontinuitet Høj HNV (Høj Natur Værdi) Opfattelsen af, hvad der er værdifuld natur, er forskellig fra medlem til medlem og strækker sig til store geografiske områder som f.eks. Natura 2000-områder, ådale og fjordområder til mindre arealer som næringsfattige vejkanter og gamle brunkulslejer.

5 Værdifuld natur er for en overvejende del af naturrådet der, hvor de sjældne og truede arter trænger til en kærlig hånd og der, hvor der er høj biodiversitet. For en stor del af naturrådet er hederne, skovene og ådalene værdifuld natur. Nogle naturrådsmedlemmer har nævnt konkrete områder, f.eks. har flere medlemmer nævnt Dollerup Bakker, som er et fredet naturområde. Naturrådet er enige om, at det er vigtigt at anvende Brandmandens lov, hvor første prioritet er at prioritere det endnu uskadte, anden prioritet er et reducere skaderne og derefter genoprette og udvide. Hertil blev vigtigheden af naturpleje nævnt. Endvidere ser en overvejende del af naturrådet behov for at udpege værdifulde naturområde, som samtidig bidrager til andre formål altså synergieffekter. Et eksempel er ådalene, som både kan fungere som spredningsvej for dyr og planter, rekreation og klimatilpasning. 7. Retningslinjer for værdifuld natur Naturrådet blev bedt om at diskutere og komme med et bud på retningslinjer for værdifulde naturområder. Øvelsen gik således ud på at spørge, hvordan må man anvende de udpegede naturområder - hvad må man, og hvad må man ikke? Naturrådsmedlemmerne fik udleveret to meget forskellige - eksempler på kommunale retningslinjer for værdifulde naturområder, som de blev bedt om, to og to, at diskutere fordele og ulemper ved. Retningslinjerne stammer således ikke fra hverken Herning, Ikast-Brande, Ringkøbing-Skjern eller Viborg Kommune. Medlemmerne blev bedt om at finde styrker og svagheder ved eksemplerne på retningslinjer. Ud fra disse styrker og svagheder skulle medlemmerne komme med bud på, hvad der er vigtigt, når man laver retningslinjer for værdifulde naturområder. Til den fælles opsamling var der enighed om, at retningslinjerne skal være operationelle. Det vil betyde, at der ikke skal udarbejdes konkrete vurderinger i alle tilfælde. Der var endvidere bred enighed om, at kommunerne skal have et godt vidensgrundlag, f.eks. i form af en naturkvalitetsplan, for at kunne lave ensartede afgørelser og prioritere indsatsen i naturområderne. Øvelsen voldte udfordringer og affødte lidt frustration hos nogle naturrådsmedlemmer. Det er svært og uhåndgribeligt at udarbejde i hvert fald detaljerede - retningslinjer for værdifulde naturområder. Naturrådet diskuterede, hvilken funktion retningslinjerne skal have og overvejede muligheden at udarbejde hensigtserklæringer, mål eller lignende for retningslinjerne. Naturrådet kan vælge at arbejde videre med retningslinjer for værdifuld natur på et senere møde. Under øvelsen opstod drøftelser omkring, hvor bindende retningslinjer er for lodsejere. En kommuneplan er kun bindende for kommunalbestyrelserne og beskriver kommunalbestyrelsernes mål og retningslinjer for f.eks. planlægningen af naturbeskyttelsesinteresser. Kommuneplanens retningslinjer er derfor ikke direkte bindende for lodsejere. Det blev endvidere fremhævet, at retningslinjerne skal

6 udarbejdes inden for gældende lovgivning. Beskyttet natur opstår uafhængigt af kommuneplaner og Grønt Danmarkskort. 8. Udpegning af økologiske forbindelser Naturrådet blev på mødets anden dag inddelt i tre nye grupper, igen med én medarbejder fra Ikast-Brande Kommune. Øvelsen gik ud på at komme med et bud på, hvilke områder eller elementer der skal udpeges som økologiske forbindelser til Grønt Danmarkskort. Forbindelserne skal fungere som spredningsveje for vilde dyr og planter og kan både være linjer i landskabet eller trædesten. For mange arter kan små naturområder fungere som trædesten fra ét stort naturområde til et andet, også selvom disse områder i sig selv er for små til at have en levedygtig bestand. Naturrådet blev også bedt om at forholde sig til, hvilke arter der skal tages hensyn til, når der skabes forbindelser. Grupperne kunne vælge at lade sig inspirere af DOF s bud på, hvad spredningsveje for dyr og planter er for dem. Naturrådets samlede bruttoliste over økologiske forbindelse er vist i det følgende: Beskyttede vandløb ( 3) Ådale Fredede naturområder Sten- og jorddiger Mindre beskyttede naturområder ( 3) Små ubeskyttede heder, som ikke er omfattet af 3 Levende hegn, skovholme og vildtplantager Ny skov Grøfte og vejkanter Råstofgrave Faunapassager Småbiotoper som mergelgrave og vandhuller Fortidsminder Insektvolde Skov og egekrat Bynær natur Hensyn til sjældne arter Områder, hvor det giver funktionel mening Nogle naturrådsmedlemmernes kom med en del bud på, hvilke områder eller elementer der kan udpeges som økologiske forbindelser til Grønt Danmarkskort. Der var i naturrådet en bred enighed om, at der ikke kan tages hensyn til alle arter i udpegning af økologiske forbindelser. Hensynet til de sjældne arter må vægtes størst, og specielt i det tilfælde, hvor man kan tage hensyn til flere sjældne arters spredning på én gang. Endvidere blev der ytret ønske om, at hver økologiske forbindelse skal være fagligt begrundet, og at man bør definere hvilke arter, der har behov for hvilken slags forbindelser. I denne vurdering skal der samtidig sikres, at spredningsvejen giver funktionel mening.

7 9. Retningslinjer for økologiske forbindelseslinjer Naturrådet blev bedt om at diskutere og komme med et bud på retningslinjer for økologiske forbindelser. Øvelsen gik således ud på at spørge, hvordan må man anvende de økologiske forbindelser. Naturrådsmedlemmerne fik igen udleveret to meget forskellige - eksempler på kommunale retningslinjer for økologiske forbindelser, som de blev bedt om gruppevis at diskutere fordele og ulemper ved. Disse retningslinjerne er således heller ikke fra hverken Herning, Ikast-Brande, Ringkøbing- Skjern eller Viborg Kommune. Ved eventuel inspiration fra de udleverede retningslinjer blev medlemmerne bedt om at udarbejde egne retningslinjer for økologiske forbindelser. Naturrådets samlede bruttoliste over ideer til retningslinjers indhold er vist nedenfor: Fremme spredningsmulighed i forbindelse med lokalplaner og byplanlægning Hvilke arter, der skal tages hensyn til i vurderingen Afværge/kompensation, hvis spærring Arbejde for i stedet for restriktion Præcist og klart sprog Katalog over eksempler, hvad man må og ikke må Nogle naturrådsmedlemmer mente, at det skal fremgå af retningslinjerne, at funktionen af de økologiske forbindelser skal fremmes i forbindelse med byplanlægning og udarbejdelse af lokalplaner, og at det ligeledes skal fremgå, hvilke arter der skal tages hensyn til. Såfremt byggeri, anlæg eller lignende vil afskære en økologisk forbindelse mener nogle naturrådsmedlemmer, at der skal være en form for kompensation eller afværgning, f.eks. faunapassager. Naturrådet var overvejende enige om, at retningslinjerne ikke skal være alt for restriktive, og at de skal være operationelle. Samtidig skal det være tydeligt, hvad man må og ikke må. Det var slutteligt vigtigt for naturrådet, at retningslinjerne er klart formuleret og i et forståeligt sprog. Hvor vil naturrådet gerne hen? Naturrådsmedlemmerne blev bedt om at forholde sig til ved afstemning, hvad de ønsker, at fokus er for næste møde. Afstemningen var således ikke om, hvad naturrådet skal nå i hele perioden. På næste møde ønsker naturrådet at arbejde med kriterier for udpegning af potentiel natur. Naturrådet har besluttet, at fokus for naturrådets fremadrettede arbejde er den strategiske tilgang, hvor fokus er udarbejdelse af kriterier, retningslinjer eller anbefalinger for udpegning af områder, der skal indgå i Grønt Danmarkskort. Flere naturrådsmedlemmer er stadigvæk frustrerede over, at kommunerne er så langt i deres udpegninger til Grønt Danmarkskort. Det er derfor vigtigt, at naturrådet

8 fokuserer på, at kommuneplaner revideres løbende. Ved kommende kommuneplansrevisioner har naturrådet mulighed for at få indflydelse på udpegning af områder til Grønt Danmarkskort. Flere naturrådsmedlemmer mener stadigvæk, at det vigtigste er at pleje den eksisterende natur, i stedet for at planlægge for potentiel natur. Det er derfor af stor vigtighed, at naturrådet fremadrettet forholder sig til den opgave, som naturrådet har fået. Naturrådet har fået til opgave at bistå kommunerne med udpegning af eksisterende og potentielle naturområder og spredningsveje til Grønt Danmarkskort og sikre sammenhæng mellem kommunerens udpegninger. Det er netop nu, at naturrådet har muligheden for inden for den fastsatte opgave - at få indflydelse på kommunalbestyrelserne, særligt hvis naturrådet opnår enighed. Hvad har naturrådet brug for? Ikast-Brande Kommune skal sørge for, at naturrådet får stillet de nødvendige oplysninger til rådighed. Naturrådet er enige om, at kommunerne skal have et godt vidensgrundlag for at kunne prioritere indsatsen i naturområderne. I den forbindelse har der i naturrådet været drøftelser om det fordelagtige i udarbejdelse af naturkvalitetsplaner i de fire kommuner. Naturrådet har ønsket at få lidt mere viden om naturkvalitetsplanlægning. Naturrådet ønsker også mere viden om yngle- og levesteder for truede dyrearter. Ikast-Brande Kommune oplyste, at det sandsynligvis ikke er muligt at give adgang til et kort med artsdata, i det GIS materiale, som er lavet til naturrådet. Der findes dog flere kort, som viser artsrigdom, se f.eks. Biodiversitetskortet 1 eller kort på hjemmesiden Fugle og Natur 2. Et kort over danske arter kan helt naturligt aldrig indeholde samtlige arter, og der vil altid være huller på grund af manglende observationer så kortene skal bruges lidt kritisk. Ikast-Brande Kommune vil undersøge, om data om truede og sjældne arter fra Biodiversitetskortet kan fremgå i profilen i BorgerGIS. Hvis man har brug for yderlige vejledning til brugen af kortene, så er man velkommen til at kontakte Anne Jul Kristensen. Der har undervejs været drøftelser omkring virkemidler og tilskudsordninger. Ikast- Brande Kommune vil henvise til relevante hjemmesider. Yderligere blev jordfordeling som værktøj for at nå biodiversitetsmålene diskuteret. Ikast-Brande Kommune har valgt at parkere denne diskussion om jordfordeling for nu. Slutteligt ønskes lidt mere viden om økologiske forbindelser. Næste møde: 17. april kl. 12 i Herning