Instruks 7 Efterafgrøder Instruks for kontrol af arealordninger og efterafgrøder 2018

Transkript

1 Instruks 7 Efterafgrøder Instruks for kontrol af arealordninger og efterafgrøder 2018 September 2018, version 2

2 Dokumentinfo: Dokumenttype: Instruks, kontrolinstruks Klassifikation: Arbejdsbrug Dataejer: HENVOR Forfatter: MARGRA Godkender(e): KAKJ Ikrafttrædelsesdato: Dato for næste revision: Revisionshistorik: Dato Noter Forfatter(e) Godkendelse Instruks til godkendelse hos Miljø & Biodiversitet MARGRA KAKJ og Direkte Betalinger Godkendt af Miljø & Biodiversitet og Direkte MARGRA KAKJ Betalinger Ingen ændringer Se Nyt siden version 1 MARGRA KAKJ Redaktion: Landbrugsstyrelsen Tekst: Enhed for Fysisk Jordbrugskontrol, Team Areal og Erhverv Foto: Frederik Gasmann ISBN:

3 Indholdsfortegnelse 1. Nyt siden sidst Nyt siden version Nyt siden Indledning Baggrund MFO-efterafgrøder Målrettede efterafgrøder Pligtige efterafgrøder Husdyrefterafgrøder Prioritering i kontrollen Omfang af kontrollen Kontrolperiode Frister Kontrol af efterafgrøder Generelt om kontrollen af MFO-efterafgrøder (kontrolårsag i) Generelt om kontrollen af frivillige målrettede efterafgrøder (kontrolårsag l) Generelt om kontrollen af pligtige efterafgrøder (kontrolårsag m) Hvilken type efterafgrøde er det? Tilføjelse af efterafgrøder før 11. september Manglende etablering på arealer anmeldt med efterafgrøder Tilladte MFO-efterafgrøder Blanding MFO-efterafgrøder Tilladte målrettede og pligtige efterafgrøder Såtidspunkt Minimumsstørrelse for arealer Ukrudt/spildfrø Dækningsgrad ( trappemodel ) Høsttidspunkt Sprøjteforbud Afgræsning og slæt Efterafgrøder i to-meter-bræmmer og GLM-landskabselementer Destruktionstidspunkt Efterafgrøder i majs Sprøjteforbud Dækningsgrad MFO-efterafgrøder i majs såtidspunkt Majsen er ikke høstet på kontroltidspunktet Majsen er høstet på kontroltidspunktet Efterafgrøder i majs som erstatnings-mfo Tilføjelse af MFO-erstatningsareal i form af efterafgrøder på E-sager Hvis du har kontrolleret og godkendt mindst 5 % MFO-areal Hvis du ikke kan finde 5% MFO ved kontrolbesøget og ansøger har målrettede efterafgrøder Særligt for S- og M-sager Kontrol efter 2. november Udnyttelse i Force majeure Særlig varsling af MFO-ekstrakontrolsager med i og kun i (Z_i) M- og S-sager Sprøjteforbud på MFO-efterafgrøder i majs Høstdato Manglende høstdato Sprøjteforbud Høsttidspunkt... 24

4 5. Alternativer til pligtige efterafgrøder Mellemafgrøder (kontrolårsag n) Tidlig såning af vintersæd (kontrolårsag n) Braklagte arealer (kontrolårsag m) Braklagte arealer langs vandløb og søer (kontrolårsag m) Flerårige energiafgrøder (kontrolårsag m) Separering og forbrænding af fiberfraktion af husdyrgødning (kontrolårsag m) Forbud (kontrolårsag m) Forbud mod jordbearbejdning forud for vårsåede afgrøder Omlægning af fodergræs Kvægundtagelsen Retsgrundlag Bilag 1. Forskelle og ligheder mellem pligtige/husdyr-, målrettede og MFO-efterafgrøder Bilag 2. Decimalskala for vækstudvikling i korn... 40

5 1. Nyt siden sidst 1.1 Nyt siden version 1 Udskudt såfrist og destruktionsfrist Fristen for såning af MFO-efterafgrødeblandinger, frivillig målrettede, obligatorisk målrettede, pligtige og husdyrefterafgrøder er udskudt til 3. september. Datoen for tidligste destruktion af efterafgrøderne er tilsvarende udskudt til 3. november. Fristudskydelsen gælder både for efterafgrøder, der normalt har såfrist 20. august, og for efterafgrøder, der ellers skulle have været etableret senest 1. august. På grund af fristudskydelsen skal disse efterafgrøder ikke længere opfylde trappemodellen for at blive godkendt. Vurdering af dækningsgrad Efterafgrøder behøver ikke længere at opfylde trappemodellen for at blive godkendt (dette gælder alle typer af efterafgrøder, uanset såfrist). Du skal dog stadig foretage kontrollen efter trappemodellen. Hvis efterafgrøden ikke opfylder trappemodellen, skal du vurdere om efterafgrøden er jævnt fordelt og veletableret (minimum 30 planter pr m 2 ). Hvis efterafgrøden ikke opfylder trappemodellen, men stadig kan godkendes efter den lempeligere model, skal du markere dette med observation i IMK. Tilføjelse af MFO-erstatningsareal i form af efterafgrøder på E-sager Hvis ansøger er kommet under 5% MFO på den 1. kontrol, har ansøger nu mulighed for at udpege ekstra (ikke anmeldte) MFO-efterafgrøder på efterkontrollen og derved forhøje sin MFO-procent. Hvis ansøger ikke er udtaget til kontrol af MFOefterafgrøder, men udpeger MFO-efterafgrøder som erstatningsareal på efterkontrollen, skal du kontrollere disse. Du skal ikke kontrollere ansøgers anmeldte MFO-efterafgrøder, da de regnes med som anmeldt. Hvis ansøger er udtaget til kontrol af MFO-efterafgrøder, skal du som udgangspunkt kontrollere alle ansøgers efterafgrøder. Rent græs udlagt som MFO-efterafgrøde Det er nu tilladt at bruge græs i renbestand som MFO-efterafgrøde, også selvom det ikke er sået som udlæg. Tilladt at tage slæt på MFO-efterafgrødeblandinger Det er nu tilladt at tage slæt på MFO-efterafgrødeblandinger, så længe efterafgrøden ikke tager skade. Obligatorisk målrettede efterafgrøder Der er blevet indført et obligatorisk krav om at etablere 2750 ha med obligatorisk målrettede efterafgrøder. Kontrolårsag 6 udgår Da destruktionsdatoen for efterafgrøder er blevet udskudt udgår kontrolårsag 6 (udskudt høstdato af korn med MFOefterafgrøder), som skulle kontrolleres så tæt på den 19. oktober som muligt og igen i perioden 20. til 28. oktober 2018, da disse efterafgrøder først måtte destrueres 29. oktober (mod 20. oktober for alle andre efterafgrøder). Beregning af M-sager Du skal altid udfylde kontrolstartdato og køre beregningerne i CAP inden du kører ud på en M-sag. Dette skyldes, at marker anmeldt med MFO-efterafgrøder i majs, hvor høstdatoen er mere end eller præcis 7 uger og 1 dag (8 uger minus unøjagtigheden på 6 dage) før kontrolstartdatoen, bliver regnet med som anmeldt. Hvis du kan se, at ansøger efter beregningerne er kørt opfylder kravet om 5% MFO, skal du ikke besigtige markerne. I stedet skal du sætte kryds i Telemåling uden besøg på besøgsdatafanen og afslutte sagen. 1.2 Nyt siden 2017 Sprøjteforbud på MFO-efterafgrøder samt høstdato for hovedafgrøden MFO-efterafgrøder må ikke sprøjtes i en periode på 8 uger fra høst af hovedafgrøden. For at dette kan kontrolleres inden destruktionsfristen skal hovedafgrøden være høstet senest 20. august med undtagelse af majs. Ansøger kan dog søge om, at få høstdatoen udskudt til 3. september ved skriftlig henvendelse til styrelsen. Hvis du kommer på kontrol efter 10. september og konstaterer, at hovedafgrøden ikke er høstet, skal du derfor underkende efterafgrøden til MFO. Der er ikke fastsat en fast høstdato for majs, den skal dog senest være høstet 15. november, for at efterafgrøden kan tælle med som MFO. For at sprøjteforbuddet på MFO-efterafgrøder i majs kan kontrolleres, er der kommet to nye kontroltyper, M- og S-sager. Disse sager kontrolleres i perioden 16. november til 10. december. M-sager er kontrolsager, der er udtaget uden for den oprindelige arealkontrolpopulation på grund af varslingsproblematikken for kontrolsager med behov for MFO-efterafgrøder i majs. Det vil sige, at der ikke har været arealkontrol på disse sager tidligere i Landbrugsstyrelsen / Arealkontrolinstruks 2018 / 7. Efterafgrøder 5

6 S-sager er kontrolsager, der har behov for endnu et kontrolbesøg for at kunne kontrollere sprøjteforbuddet på MFOefterafgrøder i majs. Disse sager bliver udtaget på baggrund af fanen Efterafgrøder i majs. Erstatnings-MFO i form af efterafgrøder i majs Hvis ansøger ikke har anmeldt MFO-efterafgrøder i majs og vil anvise det som erstatnings-mfo kan det kun medregnes frem til 1. oktober og under forudsætning af, at majsen er høstet på kontroltidspunktet. Hvis ansøger har anmeldt MFO-efterafgrøder i majs, kan der godt anvises andre marker med MFO-efterafgrøder i majs som erstatningsareal, såfremt majsen er høstet senest 15. november. Sent såede efterafgrøder Hybridrug og havre er kommet med på listen over efterafgrøder med såfrist 20. august. Bælgplanter som efterafgrøde MFO-efterafgrøder, der sås ud i en hovedafgrøde senest 31. maj (30. juni, hvis hovedafgrøden er majs), må nu bestå af bælgplanter i renbestand, som for eksempel kløver eller lucerne. Minimumsstørrelse for arealer med målrettede efterafgrøder Kravet til mindsteareal for arealer med målrettede efterafgrøder er ændret fra 0,30 ha til 0,01 ha. Observation udgår Observationen Målrettede efterafgrøder ikke udlagt, hvor anmeldt (8.9.1) udgår, da efterafgrødeberegneren nu er sat op således, at den tager højde for ID15-områder. 2. Indledning I 2018 vil der ligesom i 2017 være fem forskellige efterafgrødeordninger: MFO, frivillige målrettede, obligatorisk målrettede, pligtige og husdyrefterafgrøder. Derudover er nogle bedrifter forpligtet til at udlægge græsudlæg som en del af kvægundtagelsen. Betingelserne for kvægundtagelsen (krav om 80 % grovfoderareal) bliver på nuværende tidspunkt kontrolleret sammen med gødningsregnskabskontrollen og bliver derfor kun beskrevet ganske kort i denne instruks. De andre typer efterafgrøder kontrolleres som en del af arealkontrollen og beskrives i denne instruks. Husdyrefterafgrøderne og obligatorisk målrettede efterafgrøder kontrolleres som en del af de pligtige efterafgrøder. De nævnes derfor ikke i afsnittet om kontrollen af efterafgrøder. Sidst i instruksen er der et afsnit, der kort beskriver kvægundtagelsen. Der er forskellige krav til MFO-efterafgrøder, målrettede efterafgrøder og pligtige/husdyrefterafgrøder. Du kan få et overblik over forskelle og ligheder mellem de forskellige ordninger i Bilag 1. Landbrugsstyrelsen / Arealkontrolinstruks 2018 / 7. Efterafgrøder 6

7 3. Baggrund 3.1 MFO-efterafgrøder MFO-efterafgrøder blev indført i 2015 sammen med de tre grønne krav, hvor udlæggelse af 5 % miljøfokusområder (MFO) udgør det ene krav. MFO-efterafgrøder kan indgå i opfyldelsen af de 5 % MFO, som bedrifter med over 15 ha omdriftsareal skal udlægge. Kravet om 5 % MFO skal opfyldes for at få den fulde, grønne støtte. Formålet med MFO-efterafgrøderne er at opsamle kvælstof samt fremme biodiversiteten. Efterafgrøden skal være udlagt eller etableret med henblik på, at der kan opnås en reduktion i kvælstofudvaskningen om efteråret. MFO-efterafgrøder kan også bruges til pligtige og husdyrefterafgrøder, såfremt de opfylder kravene hertil. 3.2 Målrettede efterafgrøder Ordningen Målrettede efterafgrøder er en midlertidig tilskudsordning og kører i 2017 og Ordningen skal sikre, at der ikke sker en tilbagegang i miljøtilstanden for kyst- og grundvand, efter at kvælstofnormerne er blevet forhøjet i 2016 som et resultat af Fødevare- og Landbrugspakken Ordningen er målrettet områder, hvor der er behov for en kvælstofreducerende indsats. Målrettede efterafgrøder vil derfor kun ligge i udpegede kystvandoplande og ID15-områder, hvor der er et indsatsbehov. ID15-områder er en opdeling af Danmark i områder. Afgrænsningen af ID15-områder er ikke synlige i landskabet, da afgrænsningen afhænger af forhold i de dybere jordlag. Ordningen er frivillig og jordbruger får tilskud (700 kr/ha) til at etablere efterafgrøderne indenfor ID15-områder. I 2018 er målet, at der skal etableres ca ha målrettede efterafgrøder. Landmænd har søgt om tilskud til ha målrettede efterafgrøder. Der bliver derfor ikke frivilligt etableret et tilstrækkeligt areal med efterafgrøder, som sikrer en tilstrækkelig reduktion af kvælstof. Derfor er der blevet indført et obligatorisk krav om at etablere 2750 ha med obligatoriske efterafgrøder. Dette krav gælder kun i de områder, hvor der fortsat er et indsatsbehov. Jordbrugeren får ikke tilskud for de arealer, hvor der skal etableres obligatoriske målrettede efterafgrøder. For at leve op til det obligatoriske krav, kan jordbrugeren vælge at - etablere obligatoriske målrettede efterafgrøder i efteråret 2018 eller - få reduceret bedriftens kvælstofkvote i planperiode 2018/19, svarende til det areal, der mangler at blive etableret med efterafgrøder. Målrettede efterafgrøder kan ikke benyttes til at opfylde krav om pligtige efterafgrøder, husdyrefterafgrøder eller MFO. Dog kan målrettede efterafgrøder bestående af græs, medregnes til at opfylde 80 % kravet ved bedrifter, hvor mindst 2/3 af husdyrholdet er kvæg og der gødes med 230 kg kvælstof fra husdyrgødning pr. ha pr. planperiode, hvis både betingelserne for tilskud og betingelserne for at gøre brug af kvægundtagelsesbestemmelsen, er opfyldt. Dette bliver kontrolleret administrativt. 3.3 Pligtige efterafgrøder Pligtige efterafgrøder blev indført i forbindelse med vandmiljøplan II i Alle jordbrugsvirksomheder er omfattet af kravet om pligtige efterafgrøder, undtagen: - Virksomheder med en omsætning under kr., som driver planteavl, husdyravl eller kombinationer heraf - Gartnerier, herunder væksthusgartnerier, frugtplantager, planteskoler og skovbrugsvirksomheder, hvor der ikke dyrkes landbrugsafgrøder - Virksomheder, som har et samlet dyrket areal (inklusiv forpagtede og lejede arealer) på under 10 hektar - Virksomheder, som har et efterafgrødegrundareal på under 10 hektar Dette gælder uanset om virksomheden er tilmeldt Register for Gødningsregnskab eller ej. Det samlede areal omfatter virksomhedens ejede (dyrkede) areal samt forpagtede og lejede arealer, men ikke bortforpagtede arealer, ved ansøgningsfristen for grundbetaling i april Virksomheder, der er omfattet af reglerne om plantedække, men som ikke er med i Register for Gødningsregnskab, skal lave en plan, der indeholder oplysninger om efterafgrøder i efteråret For virksomheder, der udbringer organisk gødning svarende til mindst 80 kg N pr. ha harmoniareal, skal arealet med pligtige efterafgrøder udgøre mindst 14 % af efterafgrødegrundarealet. Landbrugsstyrelsen / Arealkontrolinstruks 2018 / 7. Efterafgrøder 7

8 Hvis der udbringes mindre end 80 kg N/ha, skal der etableres pligtige efterafgrøder svarende til 10 % af efterafgrødegrundarealet. Kravet om efterafgrøder kan erstattes af alternativer, se afsnit 5. Hvis jordbruger ikke har indberettet i Tast Selv og/eller ikke har udlagt et areal med efterafgrøder/alternativer til efterafgrøder, og det senere viser sig, at jordbruger har et efterafgrødekrav, vil dette automatisk medføre et træk i kvælstofkvoten for planperioden 2018/2019. Det samme gør sig gældende, hvis det indberettede areal med efterafgrøder ikke er stort nok til at dække efterafgrødekravet. Jordbruger kan også opfylde efterafgrødekravet ved hjælp af opsparing fra tidligere planperioder, ved brug af en andens overskud af efterafgrøder eller ved en nedsat kvælstofkvote (kvotetræk). Dette er dog ikke en del af den fysiske kontrol. Virksomheder omfattet af krav om pligtige efterafgrøder er også omfattet af krav om, at der på visse arealer ikke må foretages jordbearbejdning i bestemte perioder (se afsnit 6.1), ligesom omlægning af fodergræs ikke må foretages i bestemte perioder (se afsnit 6.2). Du skal ikke kontrollere om jordbruger overholder efterafgrødekravet, da kravet først kendes, når jordbruger har indsendt sit Fællesskema Den endelige sanktionering for eventuel manglende efterafgrøder vil blive foretaget af Administrativ Jordbrugskontrol, efter at efterafgrødekravet er opgjort i april Husdyrefterafgrøder Husdyrefterafgrøder blev indført i De erstattede vilkårene om efterafgrøder og alternativer, som var fastsat i miljøgodkendelserne. Formålet med husdyrefterafgrøderne er at kompensere for merudvaskningen af kvælstof fra husdyrgødning og anden organisk gødning og er målrettet særlige områder, hvor der er sket en stigning i anvendelsen af organisk gødning og som afvander til et natura 2000 område eller hvor der er et indsatsbehov i forhold til kyst. Kravet gælder for virksomheder med arealer i disse områder, der anvender en vis mængde organisk gødning, uanset om virksomheden er omfattet af en miljøgodkendelse eller ej. Følgende virksomheder er omfattet af reglerne: Jordbrugsvirksomheder, der opfylder følgende, skal udlægge husdyrefterafgrøder i 2018: - har over 10 ha efterafgrødegrundareal, - i planperioden 2016/2017 har udbragt 30 kg kvælstof eller derover fra organisk gødning pr. ha harmoniareal og - har arealer i oplande med stigende anvendelse af organisk gødning, der afvander til nitratfølsomme habitatnaturtyper i Natura 2000-områder eller har arealer i kystvandoplande med et indsatsbehov. Reglerne for husdyrefterafgrøderne følger reglerne for de pligtige efterafgrøder og bliver administreret som et samlet krav, hvilket betyder at de samme alternativer kan anvendes til at opfylde kravet til husdyrefterafgrøder. Det betyder også, at du ikke skal kontrollere husdyrefterafgrøderne særskilt, men at du skal kontrollere dem som pligtige efterafgrøder. Husdyrefterafgrøderne må gerne overlappe med MFO-efterafgrøder. Det vil sige, at et areal, der anvendes til opfyldelse af MFO-kravet, samtidig kan anvendes til at opfylde husdyrefterafgrødekravet. Husdyrefterafgrøderne må ikke overlappe med de pligtige efterafgrøder og de målrettede efterafgrøder. Husdyrefterafgrøderne kontrolleres som en del af de pligtige efterafgrøder. De nævnes derfor ikke i afsnittene om kontrollen af efterafgrøder. 3.5 Prioritering i kontrollen Hvis jordbruger er udtaget til kontrol af efterafgrøder på forskellige ordninger, men ikke har etableret nok til at opfylde kravene til alle ordninger, bliver opfyldelsen af kravene vurderet i en prioriteret rækkefølge, som er sat op således: 1. MFO-efterafgrøder 2. Frivillig målrettede efterafgrøder 3. Pligtige efterafgrøder, obligatorisk målrettede efterafgrøder og husdyrefterafgrøder Prioriteringen stiller jordbruger bedst muligt i forhold til de forskellige sanktionsregler. Prioriteringen betyder, at de efterafgrøder, som du har konstateret og godkendt ved kontrollen, først vil blive medregnet som MFO-efterafgrøder, hvis de overholder betingelserne til MFO-efterafgrøder. Et eventuelt overskud af udlagte efterafgrøder vil herefter blive regnet som frivilligt målrettede efterafgrøder og til sidst som obligatorisk målrettede, pligtige og husdyrefterafgrøder (hvis efterafgrøderne opfylder reglerne både til MFO-efterafgrøder og til pligtige/husdyrefterafgrøder, vil de blive medregnet under begge typer). Landbrugsstyrelsen / Arealkontrolinstruks 2018 / 7. Efterafgrøder 8

9 Det er denne rækkefølge jordbruger bliver præsenteret for i en eventuel høring. Rækkefølgen er ikke juridisk bindende, så hvis jordbruger er uenig i rækkefølgen, kan vedkommende ændre den i et eventuelt høringssvar. Selve ændringen vil først kunne ske i den videre sagsbehandling. 3.6 Omfang af kontrollen Hvis du skal kontrollere både MFO-efterafgrøder, samt målrettede og/eller pligtige efterafgrøder skal du på grund af prioriteringsrækkefølgen som udgangspunkt kontrollere alle arealer med efterafgrøder, både anmeldte og udpegede arealer. Hvis du kun skal kontrollere MFO-efterafgrøder, kan du stoppe kontrollen, når du har kontrolleret og godkendt mindst 5% MFO her kan du med fordel bruge afsnittet om MFO-efterafgrøder i Instruks 3 Grønne krav. Hvis ansøger mangler MFO-efterafgrøder eller målrettede efterafgrøder, skal du altid spørge om ansøger har andre miljøfokusområder, som ikke er anmeldt og også kontrollere dem. I tilfælde hvor den samme jordbruger er udtaget til både arealkontrol og KO-kontrol kan arealkontrollen gennemføres sammen med KO-kontrollen. 3.7 Kontrolperiode Kontrollen af efterafgrøder foregår først og fremmest i perioden 17. september til 2. november Dog kan kontrollen af K-sager med efterafgrøder starte 11. september og sager med tidlig såning eller mellemafgrøder kan starte så snart E- og Z-sagerne er klar omkring 14. september og skal være færdigkontrolleret 19. september. Kontrollen af MFO-efterafgrøder i majs, skal finde sted i perioden efter indlæsningen af høstdatoer og frem til 2. november (med undtagelse af sager med tidlig såning/mellemafgrøder). Indlæsningen af høstdatoer forventes at finde sted midt oktober. M- og S-sager (sprøjteforbud på MFO-efterafgrøder i majs) kontrolleres i perioden 16. november til 10. december. 3.8 Frister Fristerne i forbindelse med efterafgrøder og alternativer til pligtige efterafgrøder kan ses i Tabel 7.1. Fristerne for etablering og destruktion af målrettede efterafgrøder, er de samme som for pligtige/husdyrefterafgrøder. Bemærk, at der er nogle forskelle i forhold til fristerne for MFO-efterafgrøder. Landbrugsstyrelsen / Arealkontrolinstruks 2018 / 7. Efterafgrøder 9

10 Tabel 7.1: Oversigt over frister i forhold til efterafgrøder/alternativer 20. april Frist for ansøgning om MFO og frivillige målrettede efterafgrøder i Fællesskemaet Maj Eventuelt krav om obligatorisk målrettede efterafgrøder beregnes og meldes ud 31. maj Frist for at etablere MFO-efterafgrøder bestående af græs, bælgplanter eller blandinger heraf i hovedafgrøder (ikke majs) 30. juni Frist for at etablere MFO-efterafgrøder bestående af græs, bælgplanter eller blandinger heraf i majs Juli Eventuelt krav om obligatorisk målrettede efterafgrøder offentliggøres ved lov/bekendtgørelse 20. juli Frist for etablering af mellemafgrøder 3. september Frist for etablering af MFO-efterafgrødeblandinger, målrettede efterafgrøder, pligtige efterafgrøder og husdyrefterafgrøder. 7. september Frist for tidlig såning af vintersæd (vinterhvede, vinterbyg, vinterrug og triticale), hvis dette skal anvendes som alternativ til pligtige efterafgrøder 10. september Frist for indberetning af pligtige efterafgrøder, husdyrefterafgrøder, målrettede efterafgrøder (både frivillige og obligatoriske), samt alternativer udlagt i Indberetningen skal ske i Gødningskvote- og Efterafgrødeskemaet (GKEA) 2018 i Tast Selv 20. september Mellemafgrøder må destrueres 20. oktober Brak (herunder braklagte arealer langs vandløb og søer), der anvendes som alternativ til pligtige efterafgrøder, må destrueres 3. november Efterafgrøder må destrueres (bortset fra efterafgrøder i majs) December -? Januar juni 2019 Udbetaling af grundbetaling og grøn støtte Udbetaling af tilskud til målrettede efterafgrøder 1. marts 2019 Pligtige og målrettede efterafgrøder udlagt i majs må destrueres April 2019 Efterafgrødekravet for planperioden 2018/2019 opgøres Landbrugsstyrelsen / Arealkontrolinstruks 2018 / 7. Efterafgrøder 10

11 4. Kontrol af efterafgrøder 4.1 Generelt om kontrollen af MFO-efterafgrøder (kontrolårsag i) Kontrollen af MFO-efterafgrøder går ud på at kontrollere, at ansøger har udlagt det areal med efterafgrøder, som ansøger skal, for at opfylde kravet om 5% MFO. Ansøger angiver marker med MFO-efterafgrøder i sit Fællesskema, de fremgår derfor af markplan og IMK. Det står dog ansøger frit for at vælge at udlægge efterafgrøderne på andre marker. Det gælder også marker, der i Fællesskemaet står anmeldt med MFO-græsudlæg. Du skal derfor begynde kontrollen med at høre ansøger, på hvilke marker, der er sået MFO-efterafgrøder og hvad der er udsået. 4.2 Generelt om kontrollen af frivillige målrettede efterafgrøder (kontrolårsag l) Kontrollen af frivillige målrettede efterafgrøder går ud på at kontrollere følgende: - om jordbruger har udlagt det areal med efterafgrøder, som svarer til det ansøgte areal - om jordbruger har udlagt efterafgrøder i de ID15-områder, hvor vedkommende har ansøgt, da de frivillige målrettede efterafgrøder er stedfaste på ID15-niveau dette bliver beregnet i kontrolopgaven Frivillige målrettede efterafgrøder bliver angivet i Fællesskemaet og derfor fremgår de af markplan og IMK. 4.3 Generelt om kontrollen af pligtige efterafgrøder (kontrolårsag m) Pligtige efterafgrøder udlagt i 2018 hører til planperioden 2018/2019. Kontrollen af pligtige efterafgrøder går ud på at kontrollere etableringen af pligtige efterafgrøder og alternativer, som er indberettet i Gødningskvote- og Efterafgrødeskemaet (GKEA) i Tast Selv. Jordbruger har indberettet hvor mange ha pligtige efterafgrøder eller alternativer, der er udlagt, men ikke på hvilke marker det er udlagt. Du skal derfor begynde kontrollen med at bede jordbruger om at udpege på hvilke marker, der er pligtige efterafgrøder og alternativer. Landbruger har angivet summen af målrettede (både frivillige og obligatoriske), husdyrefterafgrøder og pligtige efterafgrøder i Gødningskvote- og Efterafgrødeskemaet. Landbruger anfører ét samlet tal, som dækker over den samlede indberetning for alle tre ordninger. Obligatoriske målrettede efterafgrøder kontrolleres derfor som en del af de pligtige efterafgrøder. Sagsbehandlingen vil efterfølgende tage stilling til, om de obligatoriske målrettede efterafgrøder ligger i de ID15-områder, hvor der er et krav. Alternativer til pligtige efterafgrøder i efteråret 2018 skal også angives i Gødningskvoteog Efterafgrødeskemaet. Hvis indberetningen af pligtige efterafgrøder eller alternativer ikke fremgår af GKEA, kan efterafgrøderne eller alternativerne ikke anvendes til at dække kravet. Dette betyder, at selvom jordbruger har udlagt mere end indberettet af en type, så opvejer det ikke, hvis jordbruger har udlagt mindre af en anden type. Du skal derfor ikke kontrollere mere end indberettet. Hvis du i forbindelse med kontrollen konstaterer, at der på bedriften er foretaget jordbearbejdning eller omlagt fodergræs udenfor de tilladte perioder, skal du også registrere dette. 4.4 Hvilken type efterafgrøde er det? Ved kontrol af efterafgrøder skal du altid markere, om efterafgrøderne kun kan tælle som MFO (for eksempel græs med kløver), kun kan tælle som målrettede eller pligtige (for eksempel ved manglende blanding) eller om de kan tælle som både MFO og pligtige. Dette skal gøres både på hele marker og på delmarker. Dette skal du gøre ved hjælp af følgende observationer: Efterafgrøde kan kun tælle med som MFO - ikke som pligtige eller målrettede (8.8.1) Efterafgrøde kan kun tælle med som pligtige eller målrettede - ikke som MFO (8.8.2) Efterafgrøde kan både tælle med som MFO og pligtige eller målrettede (8.8.3) Pligtige efterafgrøder på marker ikke anmeldt i FS 2018 (8.8.4) Bemærk, at observationerne ikke må overlappe og at du kun skal bruge observationen på den del af arealet, der opfylder kravene. Det vil sige, at hvis du har lavet et fradrag på marken, skal du klippe fradraget ud af observationen. Når du bruger Landbrugsstyrelsen / Arealkontrolinstruks 2018 / 7. Efterafgrøder 11

12 observation eller 8.8.2, skal du hvis muligt vælge en observation, der beskriver, hvorfor arealet ikke opfylder kravene til alle typer efterafgrøder. Ansøger behøver ikke at have rådighed over et areal med pligtige efterafgrøder pr. 20. april, men skal have rådighed over arealet fra fristen for indberetning i Gødningskvote- og Efterafgrødeskemaet, det vil sige fra 10. september Observation skal kun benyttes, hvis du skal kontrollere pligtige efterafgrøder (kontrolårsag m) og ansøger udpeger pligtige efterafgrøder, som ligger udenfor arealet i ansøgers Fællesskema. Du skal se dokumentation på ansøgers rådighed i form af en forpagtningsaftale eller lignende. Du kan få et overblik over forskelle og ligheder mellem MFO-efterafgrøder, målrettede efterafgrøder og pligtige/husdyrefterafgrøder i Bilag Tilføjelse af efterafgrøder før 11. september Hvis du er på kontrol før 11. september og ansøger kommer under 5% MFO, så har ansøger mulighed for at udpege ikke anmeldte efterafgrøder som erstatningsareal, hvis det er tydeligt fremspiret på kontroltidspunktet. For at tilføje efterafgrøderne, skal du benytte de observationer, som er beskrevet i afsnittet ovenfor. Du skal kontrollere dækningsgraden på efterkontrollen. Anmeldte efterafgrøder regnes med som anmeldt før 11. september. 4.6 Manglende etablering på arealer anmeldt med efterafgrøder Hvis ansøger har angivet marker med efterafgrøder og der ikke er sået efterafgrøder på arealet, skal du oprette følgende observation i IMK: Efterafgrøde ikke etableret (8.2.2) Hvis ansøger har under 5% MFO, skal du besigtige alle marker med kontrolårsag i, også selvom ansøger oplyser, at der ikke er efterafgrøder på arealet. Du skal oprette følgende observation: Efterafgrøde ikke etableret (8.2.2) Husk, at du skal tage billeder, når du underkender et areal. Hvis du kun skal kontrollere MFO-efterafgrøder (kontrolårsag i) og ansøger har over 5% MFO, behøver du ikke at besigtige marker, hvor ansøger har oplyst, at der ikke er efterafgrøder såfremt der selvfølgelig ikke er andre forhold, der skal kontrolleres. Hvis du ikke skal besigtige andet på marken, skal du vælge følgende besigtigelseskvittering i IMK: - Ikke besigtiget der er kontrolleret og godkendt mindst 5 pct. MFO, hvorfor arealet ikke er besigtiget Hvis du skal kontrollere målrettede efterafgrøder (kontrolårsag l), skal du altid besigtige arealer anmeldt med målrettede efterafgrøder, også selvom ansøger oplyser, at der ikke er efterafgrøder på arealet. Derudover skal alle anviste arealer med efterafgrøder kontrolleres, da ansøger må flytte sine målrettede efterafgrøder til andre marker indenfor samme ID15- område. 4.7 Tilladte MFO-efterafgrøder MFO-efterafgrøden skal som hovedregel bestå af korn, græs, korsblomstrede, honningurt eller cikorie (se Tabel 7.2, hvor de mest almindelige efterafgrøder er listet) og være etableret som en blanding. Græs, bælgplanter eller blandinger heraf, kan også benyttes, hvis det bliver sået senest 31. maj 2018 i en hovedafgrøde (dog 30. juni, hvis dæksæden er majs). Det betyder, at udlæg af kløvergræs, frøgræs, vikke, lucerne med videre er støtteberettiget. Græs eller bælgplanter der sås ud i en hovedafgrøde, behøver ikke at være etableret som en blanding. Efterafgrøder bestående af græs, bælgplanter eller blandinger heraf kan ikke medregnes som MFO-efterafgrøder, hvis de udlægges i en græsmark. Det er i 2018 tilladt at anvende græs i renbestand som MFO-efterafgrøde, selvom det ikke er sået som udlæg. Bemærk, at frøgræs, hvoraf der skal høstes frø året efter, ikke kan godkendes som målrettet eller pligtig efterafgrøde og at målrettede/pligtige efterafgrøder ikke må indeholde bælgplanter. Landbrugsstyrelsen / Arealkontrolinstruks 2018 / 7. Efterafgrøder 12

13 Tabel 7.2: Mest almindelige tilladte efterafgrøder Familie Tæller som Dansk navn Vårbyg, Vinterbyg Vårhvede Vinterhvede Vinterhvede, brødhvede Græsfamilien Poaceae Korsblomstfamilien Brassicaceae Korn (i blandinger) Græs (i blandinger) Havre Vinterrug Hybridrug Stauderug/flerårig rug Triticale Rajgræs, almindelig Rajgræs, italiensk og hybrid Timothe Hundegræs Engsvingel Rødsvingel Rajsvingel Stivbladetsvingel Strandsvingel Engrapgræs (marktype) Engrapgræs (plænetype) Almindelig rapgræs Hvene, almindelig Hvene, krybende Vårraps Vinterraps Agerkål/rybs Kålroer Fodermarvkål Gul sennep Latinsk navn Hordeum vulgare Triticum aestivum Avena sativa Secale cerale Secale montanum x Triticosecale Lolium perenne Lolium multiflorum Phleum pratense Dactylis glomerata Festuca pratensis Festuca rubra x Festulolium Festuca ovina var. Duriuscula Festuca arundinacea Poa Pratensis Poa trivialis Agrostis capillaris Agrostis stolonifera Brassica napus ssp. Napus Brassica rapa Brassica napus var. Napobrassica Brassica oleracea var. Medullosa Sinapis alba Olieræddike Raphanus sativus var. oleiformis Foderradise Strukturator Raphanus sativus var. strukturator Andre Cikorie, almindelig Cichorium intybus Honningurt Phacelis tanacetifolia Hvis du ved kontrol af MFO-efterafgrøder konstaterer en anden afgrøde end de førnævnte, skal du oplyse ansøger om dette. Dette gælder også, hvis én af afgrøderne i en blanding ikke er korn, græs, korsblomstrede, honningurt eller cikorie. Du skal anvende en af følgende observationer i IMK: Efterafgrøde består af en eller flere ikke tilladte arter (8.5.2) Efterafgrøde består ikke af græs, bælgplanter eller blandinger heraf (8.5.3) Beskriv i bemærkningsfeltet ved observationen, hvilke afgrøder, der er udsået på arealet. Dette gælder for eksempel ved brug af to godkendte arter samt en tredje ikke-godkendt art. Det er altså ikke tilladt at udså to tilladte arter (eller flere) i blanding med en ikke-godkendt art. Er du i tvivl om forskellene mellem MFO-efterafgrøder, målrettede efterafgrøder og pligtige/husdyrefterafgrøder, kan du læse mere i Bilag 1. Landbrugsstyrelsen / Arealkontrolinstruks 2018 / 7. Efterafgrøder 13

14 4.8 Blanding MFO-efterafgrøder Hvis efterafgrøden har såfrist 3. september, skal efterafgrøden være udsået som en blanding af mindst to godkendte afgrøder (se Tabel 7.2). En efterafgrøde bestående af græs behøver dog ikke at være etableret som blanding i Blandingen må tidligst udsås 1. juli og skal være udsået samtidigt. Der skal som udgangspunkt være mindst to arter af de godkendte afgrøder pr. m 2 på arealet. Det vil sige, at ethvert areal på over 100 m 2, hvor du ikke finder mindst to arter af blandingen skal underkendes. Du kontrollerer arealet ved at kigge ud over arealet. Hvis du ikke kan erkende, at der er udsået en blanding, og at blandingen er jævnt fordelt ud over hele arealet, skal du vurdere om der er 100 m 2, hvor du ikke kan finde mindst 1 plante af en anden godkendt afgrøde end den dominerende. Hvis du ved kontrollen finder et areal på over 100 m 2, hvor der ikke er mindst to arter af blandingen skal du oprette følgende observation i IMK: Efterafgrøde består ikke af en blanding af forskellige afgrøder (8.5.1) Bemærk, at forskellige slægter af korn skal betragtes som forskellige typer afgrøder, mens forskellige arter af korsblomstrede skal betragtes som forskellige typer afgrøder. Forskellige arter af græs tæller som græs, så det vil sige, at selvom ansøger har blandet for eksempel hundegræs og timothe tæller det ikke som en blanding. For eksempel er en blanding af almindelig havre (Avena sativa) og vinterhvede (Tritivum aesitivum) godkendt som en blanding, der kan benyttes til MFO-efterafgrøder. Desuden vil en blanding af to arter af korsblomstrede afgrøder for eksempel raps (Brassica napus ssp. napus) og fodermarvkål (Brassica oleracea var. medullosa) være godkendt som blanding i forhold til MFO-efterafgrøder, mens for eksempel olieræddike (Raphanus sativus var. oleiformis) og foderradise (Raphanus sativus var. strukturator) ikke udgør en blanding, der kan anvendes som MFO-efterafgrøde, da de er samme art. Botaniske navne Hver planteart har sit bestemte botaniske navn. Hvert navn består af to ord. Det første navn er slægtsnavn og det andet artsnavnet. For eksempel er Avena slægtsnavnet, mens sativa er artsnavnet på almindelig havre (Avena sativa), mens fatua er artsnavnet på flyvehavre (Avena fatua). Nærtstående slægter er samlet i familier, som på latin ender på stavelsen -aceae. For eksempel tilhører havre græsfamilien Poaceae. Forskelle i udseende inden for de enkelte arter betyder, at arten bliver opdelt i varieteter eller sorter. Faktaboks 3.1: Botaniske navne 4.9 Tilladte målrettede og pligtige efterafgrøder Efterafgrødetyper som kan anvendes som målrettede og pligtige efterafgrøder er: Ren græs uden kløver Korsblomstrede afgrøder Cikorie Honningurt Korn Frøgræs, der efter høst fortsætter som efterafgrøde Efterafgrøder (både i renbestand og blandinger), der sås i en hovedafgrøde, skal sås i korn eller en afgrøde med tilsvarende høsttidspunkt. Efterafgrøder i roer og lignende afgrøder med sent høsttidspunkt kan ikke benyttes som målrettede eller pligtige efterafgrøder. Det er dog tilladt at udså efterafgrøder af græs i majs. Etableringen af efterafgrøder skal ske efter normale driftsmæssige principper med henblik på en effektiv kvælstofoptagelse i efteråret. Efterafgrøderne må både sås før eller efter høst. Hvis du ved kontrol af målrettede eller pligtige efterafgrøder konstaterer en anden afgrøde end de førnævnte, skal du anvende følgende observation i IMK: Efterafgrøde består af en eller flere ikke tilladte arter (8.5.2) Landbrugsstyrelsen / Arealkontrolinstruks 2018 / 7. Efterafgrøder 14

15 Beskriv i bemærkningsfeltet ved observationen, hvilke afgrøder, der er udsået på arealet. Er du i tvivl om forskellene mellem MFO-efterafgrøder, målrettede og pligtige/husdyrefterafgrøder, kan du læse mere i Bilag Såtidspunkt Efterafgrøder bestående af græs, bælgplanter eller blandinger heraf, skal senest være udsået i hovedafgrøden 31. maj 2018 (ikke majs), for at kunne godkendes til MFO. Hvis efterafgrøden bestående af græs, bælgplanter eller blandinger heraf er sået for sent, skal du oplyse ansøger om dette ved at oprette følgende observation i IMK: Efterafgrøde bestående af græs, bælgplanter eller blandinger heraf sået efter 31. maj (8.3.5) Bemærk, at pligtige og målrettede efterafgrøder bestående af græs (græsudlæg) først har såfrist 3. september. Hvis hovedafgrøden er majs, skal MFO-efterafgrøden bestående af græs, bælgplanter eller blandinger heraf dog senest være udsået 30. juni Hvis du konstaterer, at efterafgrøden ikke er sået før 30. juni, skal du oprette følgende observation i IMK: Efterafgrøde i majs bestående af græs, bælgplanter eller blandinger heraf sået efter 30. juni (8.3.7) Efterafgrøder bestående af græs, bælgplanter eller blandinger heraf udsået i vintersæd i efteråret 2017 kan tælle med som MFO-efterafgrøde i Efterafgrøder bestående af græs udsået i vintersæd i efteråret 2017 kan desuden tælle med som målrettet eller pligtig efterafgrøde i Øvrige MFO-efterafgrøder, samt målrettede og pligtige efterafgrøder skal være sået senest 3. september Hvis efterafgrøden ikke er sået før denne dato, skal du oprette følgende observation på arealet i IMK: Efterafgrøde sået efter 3. september (8.3.2) 4.11 Minimumsstørrelse for arealer Minimumsstørrelsen for støtteberettigede arealer anvendt som MFO er 0,01 ha. Arealet behøver ikke at være sammenhængende med andre støtteberettigede arealer. Bemærk, at under grundbetalingen er minimumsstørrelsen mindst 0,30 ha sammenhængende areal. Et areal med målrettede efterafgrøder skal som hovedregel også være mindst 0,01 ha, for at ansøger kan modtage tilskud. Et areal med målrettede efterafgrøder på under 0,01 ha er kun tilskudsberettiget, hvis følgende betingelser er opfyldt: - Arealet skal være sammenhængende med et andet areal, hvortil ansøger har søgt og udlagt målrettede efterafgrøder - Der er en tilskudsberettiget passage på mindst fire meters bredde mellem de to arealer - De to eller flere arealer udgør tilsammen 0,01 ha eller derover - Arealerne ligger i samme markblok Der er ikke noget krav til mindsteareal for pligtige efterafgrøder eller alternativer. IMK kan dog ikke håndtere arealer under 0,01 ha Ukrudt/spildfrø Da efterafgrøden altid skal være udsået, kan ukrudt og spildfrø, der er spiret frem ikke regnes med til efterafgrøden. Der må på et areal med efterafgrøder godt være ukrudt og spildfrø, men ukrudtet og spildfrøene må du ikke tælle med til efterafgrøden, hverken i forbindelse med vurdering af tilladte plantearter, blanding eller vurdering af dækningsgraden. Du skal oprette følgende observation i IMK på hele eller dele af arealet, der består af ukrudt eller spildfrø: Plantedækket på arealet består af spildfrø/ukrudt (8.5.5) Landbrugsstyrelsen / Arealkontrolinstruks 2018 / 7. Efterafgrøder 15

16 4.13 Dækningsgrad ( trappemodel ) Efterafgrøden skal være udlagt eller etableret med henblik på en effektiv kvælstofoptagelse i efteråret. På arealet skal der være en veludviklet efterafgrøde, der dækker arealet. Du skal visuelt vurdere, om efterafgrøden dækker arealet, hvilket vil sige, at den skal fremstå veletableret og jævnt fordelt over hele arealet. Du skal vurdere efterafgrødens arealdække og ikke antallet af efterafgrødeplanter. Da kontrolperioden typisk strækker sig over september og oktober måned, vil det i starten af kontrolperioden være i orden med en efterafgrøde, som ikke er stor og veludviklet, men der skal være en jævn fremspiring af efterafgrødeplanter. Du skal starte med at kontrollere efterafgrøden efter nedenstående trappemodel, se tabel 7.3. Hvis efterafgrøden opfylder trappemodellen godkender du efterafgrøden. Tabel 7.3: Oversigt over dækningsgrad i forhold til kontroltidspunkt Periode, hvor kontrollen Mindstekrav til gennemføres dækningsgrad 11/9 14/9 15 % 15/9 20/9 20 % 21/9 25/9 25 % 26/9 1/10 30 % 2/10 6/10 35 % 7/10 28/12 40 % Du skal dog også godkende efterafgrøden, selvom efterafgrøden ikke dækker arealet efter ovenstående trappemodel, hvis efterafgrøden på kontroltidspunktet er synligt etableret og fremstår jævnt fordelt over hele arealet, det vil sige med jævn fremspiring. Som tommelfingerregel kan arealet godkendes, hvis efterafgrøden består af minimum 30 planter pr. m 2. Godkender du arealet efter ovenstående retningslinjer, og hvor trappemodellen således ikke er opfyldt, skal du indtegne og oprette følgende observation: Efterafgrøde godkendt, men opfylder ikke trappemodellen (8.4.3) Det er vigtigt, at du bruger ovenstående observation, hvis efterafgrøden ikke opfylder trappemodellen, da informationen er vigtig i en eventuel underkendelsessag. Hvis et efterafgrødeareal over 100 m 2 ikke er jævnt fordelt og veletableret, skal du oprette følgende observation på det pågældende areal i IMK: Efterafgrøden er ikke veletableret og jævnt dækkende. Der er ikke mindst 30 planter pr. m2 (8.4.1) Se Efterafgrøder Billedbog til brug ved kontrol af efterafgrøder, hvor der er eksempler med hensyn til dækningsgrad for forskellige afgrøder Høsttidspunkt Hovedafgrøder med MFO-efterafgrøder bestående af græs, bælgplanter eller blandinger heraf skal være høstet senest 20. august, for at efterafgrøden kan tælle som MFO. Ansøger kan dog søge om at få høstdatoen udskudt til 3. september ved skriftlig henvendelse til styrelsen. Hvis du kommer på kontrol og konstaterer, at hovedafgrøden ikke er høstet, skal du underkende efterafgrøden til MFO ved hjælp af følgende observation: Hovedafgrøde ikke høstet (8.1.1) Bemærk, at der ikke er samme krav til pligtige og målrettede efterafgrøder. Hvis du skal kontrollere pligtige eller målrettede efterafgrøder, skal du stadig vurdere efterafgrøden, selvom hovedafgrøden ikke er høstet. Hvis du kan godkende efterafgrøden til pligtige/målrettede efterafgrøder, skal du tilføje efterafgrøden med følgende observation: Efterafgrøden kan ikke anvendes til MFO, men kan anvendes til pligtige/målrettede (8.8.2) Se afsnit 4.19 Efterafgrøder i majs, hvis den sent høstede afgrøde er majs. Landbrugsstyrelsen / Arealkontrolinstruks 2018 / 7. Efterafgrøder 16

17 Er afgrøden høstet, men halmen ikke fjernet, og efterafgrøden mellem halmstriberne kan godkendes, skal du også godkende de arealer, hvor halmen ligger, da det betragtes som almindelig dyrkningspraksis, at der i forbindelse med høst ligger halm på et areal, og at efterafgrøden under halmen forventes at være etableret på samme vis som på arealerne mellem halmstriberne Sprøjteforbud MFO-efterafgrøder bestående af græs, bælgplanter eller blandinger heraf må ikke sprøjtes i perioden efter høst af hovedafgrøden og frem til destruktionsdatoen 3. november. MFO-efterafgrøder med såfrist 3. september må ikke sprøjtes fra etableringen og frem til 3. november. MFO-efterafgrøder i majs må ikke sprøjtes i 8 uger efter høst læs mere herom i afsnittet om sprøjteforbud under afsnit 4.19 Efterafgrøder i majs. Du skal kontrollere, at efterafgrøden ikke er blevet sprøjtet. Hvis efterafgrøden bærer præg af sprøjtning, for eksempel fordi efterafgrøden er blevet gul og nedvisnet, skal du underkende arealet med følgende observation: Sprøjteforbud på MFO-efterafgrøde ikke overholdt (8.6.8) Der må heller ikke anvendes bejdset udsæd/frø til etablering af MFO-efterafgrøder. Hvis du konstaterer, at ansøger har anvendt bejdset udsæd, skal du også oprette ovenstående observation og skrive i bemærkningsfeltet, at der er anvendt bejdset udsæd. Hvis efterafgrøden er gul og nedvisnet, kan den heller ikke godkendes til målrettede eller pligtige efterafgrøder og du skal derfor, hvis du samtidig kontrollerer målrettede eller pligtige efterafgrøder, oprette følgende observation: Efterafgrøde fjernet eller nedvisnet før destruktionsfristen (8.6.1) Hvis der er sprøjtet med midler, der ikke ødelægger efterafgrøden, som for eksempel sneglemiddel, kan efterafgrøden dog godt godkendes til målrettede og pligtige efterafgrøder Afgræsning og slæt Det er tilladt at afgræsse, afpudse og tage slæt på arealer med målrettede og pligtige efterafgrøder, så længe plantedækket ikke tager skade, og efterafgrøden stadig har en tilstrækkelig dækningsgrad. For MFO-efterafgrøder gælder dog følgende: MFO-efterafgrøder bestående af græs, bælgplanter eller blandinger heraf med såfrist 31. maj eller 30. juni Det er tilladt at afgræsse eller tage slæt på arealer med MFO-efterafgrøder bestående af græs, bælgplanter eller blandinger heraf, så længe efterafgrøden stadig har en tilstrækkelig dækningsgrad. Afpudsning/slåning, hvor det afslåede materiale efterlades på arealerne, tillades ikke, så hvis du kan dokumentere, at marken er afpudset, skal du oprette følgende observation i IMK: Forbud mod afpudsning/slåning af MFO-efterafgrøde ikke overholdt (8.6.7) MFO-efterafgrøder med såfrist 3. september Det er tilladt at tage slæt på arealer med MFO-efterafgrødeblandinger og MFO-efterafgrøder bestående af græs i renbestand, så længe plantedækket ikke tager skade. Det betyder, at der fortsat skal være mulighed for genvækst af efterafgrøden, efter der er taget slæt. Det er dog ikke tilladt at afgræsse eller afpudse/slå arealer med MFO-efterafgrøder, der har såfrist 3. september. Hvis et areal bliver afgræsset eller bærer præg af afgræsning, for eksempel hvis arealet er hegnet og der er efterladenskaber efter dyr på arealet, skal du oprette følgende observation i IMK: Forbud mod afgræsning af MFO-efterafgrøde ikke overholdt (8.6.5) Hvis der er afpudset/slået eller taget slæt på et areal med MFO-efterafgrøder, der har såfrist 3. september, skal du oprette en af følgende observationer i IMK: Forbud mod afpudsning/slåning af MFO-efterafgrøde ikke overholdt (8.6.7) Afpudsning/slåning af arealer med MFO-efterafgrøder er dog tilladt i tilfælde af frøsætning, så længe efterafgrøden stadig har en tilstrækkelig dækningsgrad Efterafgrøder i to-meter-bræmmer og GLM-landskabselementer Selvom ansøger har udsået efterafgrøder i to-meter-bræmmer eller i/på anmeldte GLM-landskabselementer, så vil dette areal ikke blive regnet med i efterafgrødearealet. Hvis ansøger mangler efterafgrøder til opfyldelse af MFO eller målrettede efterafgrøder og der er udsået efterafgrøder i to-meter-bræmmer eller GLM-landskabselementer, så kontakt vagttelefonen. Landbrugsstyrelsen / Arealkontrolinstruks 2018 / 7. Efterafgrøder 17

18 4.18 Destruktionstidspunkt Den generelle destruktionsfrist for efterafgrøder er 3. november 2018, det vil sige, at de ikke må fjernes, nedvisnes eller nedpløjes før denne dato. MFO-efterafgrøder i majs må destrueres 8 uger efter høst af majsen og målrettede og pligtige efterafgrøder i majs må først destrueres 1. marts. Hvis efterafgrøden er destrueret før destruktionsfristen, skal du oprette følgende observation på arealet i IMK: Efterafgrøde fjernet eller nedvisnet før destruktionsfristen (8.6.1) Du skal også bruge denne observation, hvis du konstaterer vintersæd, der er sået før 3. november på arealet Efterafgrøder i majs Sprøjteforbud MFO-efterafgrøder i majs må ikke sprøjtes i 8 uger efter høst. Når de 8 uger er gået må ansøger destruere sin MFOefterafgrøde. Der er ikke fastsat en fast høstdato for majsen. Den skal dog senest være høstet 15. november, for at efterafgrøden kan tælle med som MFO. Der bliver indlæst høstdatoer fra satellitbilleder, som vil være til rådighed på de marker, hvor resultatet har en høj sandsynlighedsværdi for, at der er høstet. Høstdatoerne indlæses midt oktober. Kontrollen af MFO-efterafgrøder i majs, skal finde sted i perioden efter indlæsningen og frem til 2. november. Satelliterne overflyver Danmark i samme kredsløbsbane hver sjette dag, det vil sige at høsttidspunktet for majsmarker kan blive indsnævret til et seksdages interval mellem to overflyvninger. Datoen for høst på en majsmark kan derfor blive fastsat med en unøjagtighed på op til seks dage. Hvis marken har fået en høstdato, så vil den både fremgå af kontrolgrundlaget samt på fanen Efterafgrøder i majs. Kendt høstdato Du skal altid starte med at kontrollere de marker, der har fået en høstdato og hvor høstdatoen indikerer, at majsen er blevet høstet for under 7 uger og 1 dag siden (8 uger minus unøjagtigheden på 6 dage). Hvis høstdatoen indikerer, at majsen er blevet høstet præcis eller over 7 uger og 1 dag før kontrolstartdato, kan MFO-efterafgrøden ikke kontrolleres, da der kun er krav om, at MFO-efterafgrøden skal være på arealet i 8 uger efter høst. Du skal derfor godkende efterafgrøden til MFO, hvis du er derude præcis eller over 7 uger og 1 dag efter høstdatoen. Du skal kun besigtige marken, hvis der er andre forhold du skal kontrollere på marken, for eksempel grundbetaling eller målrettede eller pligtige efterafgrøder. Hvis du kun skal kontrollere MFO-efterafgrøder på marken, skal du ikke besigtige den. Du skal vælge følgende besigtigelseskvittering i IMK: - Ikke besigtiget kontroltidspunkt passer ikke med krav Du skal samtidig godkende efterafgrøden til MFO ved hjælp af følgende to observationer: Efterafgrøde kan kun tælle med som MFO - ikke som pligtige eller målrettede (8.8.1) Efterafgrøde godkendt, majs kan være høstet for over 8 uger siden (8.1.6) Hvis du også skal kontrollere målrettede eller pligtige efterafgrøder og ansøger har udpeget en mark med efterafgrøder, hvor høstdatoen er 7 uger og 1 dag før kontrolstartdato, så skal du besigtige marken. Hvis efterafgrøden kan godkendes, godkender du den med den passende observation, se afsnit 4.4. Hvis du ikke kan godkende efterafgrøden, skal du alligevel godkende den til MFO, da MFO-efterafgrøder i majs kun kan kontrolleres i 8 uger efter høst. Du skal oprette følgende observationer i IMK: Efterafgrøde kan kun tælle med som MFO - ikke som pligtige eller målrettede (8.8.1) Efterafgrøde godkendt, majs kan være høstet for over 8 uger siden (8.1.6) Hvis du for eksempel er på kontrol 18. oktober, så skal høstdatoen indikere, at majsen er høstet 30. august eller senere, for at marken kan kontrolleres for MFO-efterafgrøder. I tabellen nedenfor, kan du se nogle eksempler på, hvornår MFOefterafgrøden kan kontrolleres ud fra høstdato og kontrolstartdato. Landbrugsstyrelsen / Arealkontrolinstruks 2018 / 7. Efterafgrøder 18

19 Tabel 7.4: Eksempler på, hvornår MFO-efterafgrøden i majs skal kontrolleres ud fra høstdato og kontrolstartdato. Høstdato Kontrolstartdato Kan MFO-efterafgrøden i majs kontrolleres? 30. august 18. oktober Ja, der er præcis 7 uger mellem høstdato og kontrolstartdato 29. august 18. oktober Nej, der er 7 uger og 1 dag mellem høstdato og kontrolstartdato og ansøger kan derfor have høstet sin majs for over 8 uger siden. 14. september 2. november Ja, der er præcis 7 uger mellem høstdato og kontrolstartdato 13. september 2. november Nej, der er 7 uger og 1 dag mellem høstdato og kontrolstartdato og ansøger kan derfor have høstet sin majs for over 8 uger siden Hvis du er på kontrol senest 7 uger efter høstdatoen, skal du kontrollere, at efterafgrøden ikke er blevet sprøjtet. Hvis efterafgrøden bærer præg af sprøjtning, for eksempel fordi efterafgrøden er blevet gul, skal du underkende arealet med følgende observation: Sprøjteforbud på MFO-efterafgrøde ikke overholdt (8.6.8) Ukendt høstdato Hvis marken ikke har fået en høstdato, skal du altid kontrollere efterafgrøden. Hvis efterafgrøden kan godkendes tilføjer du den med den passende observation, se afsnit 4.4, og opretter samtidig observation 8.4.3, hvis efterafgrøden ikke opfylder trappemodellen, se afsnittet om dækningsgrad nedenfor. Hvis efterafgrøden ikke kan godkendes og majsen er høstet, skal du tilføje MFO-efterafgrøder på marken ved hjælp af følgende observationer: Efterafgrøde kan kun tælle med som MFO - ikke som pligtige eller målrettede (8.8.1) Efterafgrøde godkendt, majs kan være høstet for over 8 uger siden (8.1.6) Dette skal du gøre, selvom efterafgrøden er destrueret eller på grund af noget andet ikke kan godkendes, da majsen kan være høstet for over 8 uger siden og ansøger er i sin fulde ret til at destruere sine efterafgrøder 8 uger efter høst. Hvis majsen er høstet hakker du af i feltet Kontrol kunne afsluttes på fanen Efterafgrøder i majs ud for den høstede mark. Dette gør, at marken ikke bliver udtaget til efterkontrol af sprøjteforbuddet. Figur 7.1 beskriver hvad du skal gøre, hvis høstdatoen er ukendt. Figur 7.1: Kontrol af MFO-efterafgrøder i majs når høstdatoen er ukendt. Dækningsgrad Du skal starte med at kontrollere efterafgrøden efter trappemodellen, se afsnit Hvis efterafgrøden opfylder trappemodellen godkender du efterafgrøden. For at hele marken kan godkendes efter trappemodellen, skal dækningsgraden være overholdt for hele majsarealet, og ikke kun for græsstriben, der er sået mellem majsrækkerne. Det vil sige, at den bare stribe, hvor majsen står, skal indgå i vurderingen som bar jord. Landbrugsstyrelsen / Arealkontrolinstruks 2018 / 7. Efterafgrøder 19

20 Du skal vurdere marken som en helhed, med andre ord gælder 100 m 2 -grænsen ikke. Først skal du se, hvor stor en del græsstriberne udgør. Derefter om striberne lever op til trappemodellen. Er dette tilfældet skal du godkende den procentvise del af marken efter trappemodellen, se eksempel nedenfor. Eksempel Hvis kontroltidspunktet kræver, at der skal være 40 % dækning: Majsrækkerne optager halvdelen af arealet og efterafgrøden, sået mellem majsrækkerne, optager den anden halvdel. Hvis efterafgrøden har en dækningsgrad på 80 %, skal du godkende hele marken til MFO. Hvis efterafgrøden har en dækningsgrad på 40 %, hvor der er efterafgrøde, skal du godkende halvdelen af marken til MFO. I denne situation skal du opdele marken i to, den ene halvdel skal du godkende som MFO-efterafgrøde, den anden halvdel skal du underkende. Hvis efterafgrøden har en dækningsgrad på under 40 %, hvor der er efterafgrøde, skal du underkende hele marken til MFO. Du skal dog også godkende efterafgrøden, selvom efterafgrøden ikke dækker arealet efter trappemodellen, hvis efterafgrøden på kontroltidspunktet er synligt etableret og fremstår jævnt fordelt over hele arealet, det vil sige med jævn fremspiring. Som tommelfingerregel kan arealet godkendes, hvis efterafgrøden består af minimum 30 planter pr. m 2. Godkender du arealet efter ovenstående retningslinjer, og hvor trappemodellen således ikke er opfyldt, skal du indtegne og oprette følgende observation på den del af arealet, der ikke kan godkendes efter trappemodellen: Efterafgrøde godkendt, men opfylder ikke trappemodellen (8.4.3) Det er vigtigt, at du bruger ovenstående observation, på den del af marken, der ikke kan godkendes efter trappemodellen, da informationen er vigtig i en eventuel underkendelsessag. Hvis et efterafgrødeareal over 100 m 2 ikke er jævnt fordelt og veletableret, skal du oprette følgende observation på det pågældende areal i IMK: Efterafgrøden er ikke veletableret og jævnt dækkende. Der er ikke mindst 30 planter pr. m2 (8.4.1) Se Efterafgrøder Billedbog til brug ved kontrol af efterafgrøder, hvor der er eksempler med hensyn til dækningsgrad for forskellige afgrøder. MFO-efterafgrøder i majs såtidspunkt MFO-efterafgrøder bestående af græs, bælgplanter eller blandinger heraf skal senest være udsået 30. juni 2018, hvis hovedafgrøden er majs. Hvis du konstaterer, at efterafgrøden ikke er sået før 30. juni, skal du oprette følgende observation i IMK: Efterafgrøde i majs bestående af græs, bælgplanter eller blandinger heraf sået efter 30. juni (8.3.7) Ovenstående gælder ikke for pligtige og målrettede efterafgrøder i majs, som senest skal være udsået 3. september. Hvis du underkender en MFO-efterafgrøde bestående af græs, bælgplanter eller blandinger, fordi den er sået for sent, skal du derfor huske at godkende den til målrettede og pligtige efterafgrøder. Majsen er ikke høstet på kontroltidspunktet Står majsen stadig på marken ved kontrol, skal du vurdere efterafgrøden i sin helhed ved at kigge ind i rækkerne fra hver forager, så du er sikker på, at der er sået græs/ikke sået mellem alle rækkerne af majs og i begge foragere. Du skal ikke gå yderligere ind i arealet. Du skal vælge følgende besigtigelse i IMK: Besigtiget kontrol af efterafgrøde i majs: der er majs på arealet på kontroltidspunktet Fra 2018 er der indført et 8-ugers sprøjteforbud efter høst på MFO-efterafgrøder, hvilket betyder, at MFO-efterafgrøder ikke kan færdigkontrolleres, hvis majsen ikke er høstet. På fanen Efterafgrøder i majs vil der være hakket af i feltet Kunne ikke kontrolleres ud for marken. Dette gør, at sagen ryger med over i populationen til S-sagerne. Når majsen ikke er høstet på kontroltidspunktet, må du derfor ikke hakke af i feltet Kontrol kunne afsluttes på fanen Efterafgrøder i majs. Landbrugsstyrelsen / Arealkontrolinstruks 2018 / 7. Efterafgrøder 20

21 Husk, at du kun skal tage billeder, hvis du underkender et areal. Majsen er høstet på kontroltidspunktet Du skal besigtige hele arealet. Du skal vælge følgende besigtigelse i IMK: Besigtiget kontrol af efterafgrøde i majs: der er ikke majs på arealet på kontroltidspunktet Derudover er det meget vigtigt, at du hakker af i feltet Kontrol kunne afsluttes på fanen Efterafgrøder i majs ud for den høstede mark (hvis du har tilføjet efterafgrøder med observation 8.8.2, gælder dette dog ikke). Dette gør, at marken ikke bliver udtaget til efterkontrol af sprøjteforbuddet. Husk, at du kun skal tage billeder, hvis du underkender et areal. Efterafgrøder i majs som erstatnings-mfo Hvis ansøger ikke har anmeldt MFO-efterafgrøder i majs i sit Fællesskema og vil anvise det som erstatnings-mfo kan det kun medregnes frem til 1. oktober og under forudsætning af, at majsen er høstet på kontroltidspunktet. Hvis du er på kontrol inden 1. oktober og ansøger anviser efterafgrøder i majs og majsen ikke er høstet, skal du oplyse ansøger om dette ved at oprette følgende observation i IMK: Majs ikke høstet på kontroltidspunktet (8.1.4) Hvis du er på kontrol efter 1. oktober og ansøger ikke har anmeldt MFO-efterafgrøder i majs i sit Fællesskema og anviser MFO-efterafgrøder i majs, skal du oplyse ansøger om dette ved at oprette følgende observation i IMK: MFO-efterafgrøde i majs anvist efter 1. oktober (8.1.5) Hvis ansøger har anmeldt MFO-efterafgrøder i majs i sit Fællesskema, kan ansøger ved kontrollen godt anvise andre marker med MFO-efterafgrøder i majs som erstatningsareal, såfremt majsen er høstet senest 15. november. Bemærk, at ansøger altid kan anvise målrettede og pligtige efterafgrøder uanset om majsen er høstet eller ej. Det vil sige, at hvis du ikke kan godkende efterafgrøden til MFO på grund af ovenstående, så kan du godt godkende efterafgrøden til målrettede/pligtige, såfremt efterafgrøden opfylder kravene hertil Tilføjelse af MFO-erstatningsareal i form af efterafgrøder på E-sager Hvis ansøger er kommet under 5% MFO på den 1. kontrol, har ansøger mulighed for at udpege ekstra (ikke anmeldte) MFO-efterafgrøder på efterkontrollen og derved forhøje sin MFO-procent. Hvis ansøger ikke er udtaget til kontrol af MFOefterafgrøder, men udpeger MFO-efterafgrøder som erstatningsareal på efterkontrollen, skal du kontrollere disse. Hvis du kan godkende efterafgrøden, skal du tilføje den med en af følgende observationer i IMK: Efterafgrøde kan kun tælle med som MFO - ikke som pligtige eller målrettede (8.8.1) Efterafgrøde kan både tælle med som MFO og pligtige eller målrettede (8.8.3) Du skal ikke kontrollere ansøgers anmeldte MFO-efterafgrøder, da de regnes med som anmeldt. Hvis ansøger er udtaget til kontrol af MFO-efterafgrøder, skal du kontrollere alle ansøgers efterafgrøder indtil du har godkendt 5% MFO eller så tæt på 5% MFO som muligt (hvis ansøger også er udtaget til kontrol af målrettede/pligtige efterafgrøder, skal du som udgangspunkt kontrollere alle ansøgers efterafgrøder) Hvis du har kontrolleret og godkendt mindst 5 % MFO-areal Hvis du ved kontrollens begyndelse eller undervejs har godkendt mindst 5 % MFO-arealer på ansøgers marker, behøver du ikke at besigtige arealer udtaget til besigtigelse alene på grund af efterafgrøder. Du skal vælge denne besigtigelseskvittering i IMK på marker anmeldt med efterafgrøder og som ikke er besigtiget: Ikke besigtiget der er kontrolleret og godkendt mindst 5 pct. MFO, hvorfor arealet ikke er besigtiget Bemærk, at du kun kan bruge denne besigtigelse, hvis der ikke samtidig skal kontrolleres målrettede eller pligtige efterafgrøder. Hvis disse typer efterafgrøder også skal kontrolleres, skal du som udgangspunkt kontrollere alle ansøgers efterafgrødearealer. Landbrugsstyrelsen / Arealkontrolinstruks 2018 / 7. Efterafgrøder 21

22 4.22 Hvis du ikke kan finde 5% MFO ved kontrolbesøget og ansøger har målrettede efterafgrøder Hvis ansøger ikke har nok MFO-arealer på bedriften, efter at du har kontrolleret alle MFO-arealer og potentielle MFOarealer, og ansøger har målrettede efterafgrøder, så skal du udvide kontrollen til også at omfatte målrettede og eventuelt pligtige efterafgrøder. Målrettede efterafgrøder kan nemlig indgå som erstatnings-mfo, såfremt de opfylder kravene hertil. Så snart arealer med målrettede efterafgrøder benyttes til opfyldelse af MFO-kravet, skal du udvide kontrollen til at omfatte alle ansøgers efterafgrødearealer. Hvis ansøger har anmeldt pligtige efterafgrøder i Gødningskvote- og Efterafgrødeskemaet, skal du både sætte flueben i feltet Målrettede efterafgrøder og Pligtige efterafgrøder under fanen Rekvireret kontrol, se Figur 7.2. Hvis ansøger ikke har anmeldt pligtige efterafgrøder i Gødningskvote- og Efterafgrødeskemaet, skal du kun sætte flueben i feltet Målrettede efterafgrøder. Dette gør, at beregningen vedrørende målrettede og pligtige efterafgrøder bliver udfyldt, det kommer med i brevene til ansøger, samt at ansøger bliver hørt på, at vedkommende ikke har nok målrettede efterafgrøder. Figur 7.2: Når du har udvidet kontrollen til at omfatte målrettede og pligtige efterafgrøder hos en ansøger, skal du altid sætte flueben ved Målrettede efterafgrøder og Pligtige efterafgrøder under fanen Rekvireret kontrol i CAP. Du skal markere, hvilke typer af efterafgrøder (MFO, målrettede, pligtige) de forskellige marker med efterafgrøder kan bruges til, som beskrevet i afsnit 4.4 Hvilken type efterafgrøde er det?. Særligt for S- og M-sager Hvis du underkender nogle af ansøgers MFO-efterafgrøder i majs på en S- eller M-sag og ansøger derved kommer under 5% MFO (eller under det, der er anmeldt i FS), så har ansøger mulighed for at udpege arealer med målrettede efterafgrøder som MFO-erstatningsareal, såfremt de opfylder kravene hertil og endnu ikke er destrueret. Du skal dog sikre dig, at ansøger ikke har andre MFO-erstatningsarealer, før du rekvirerer en kontrol af målrettede efterafgrøder. MFOerstatningsarealet skal være til stede på kontroltidspunktet. På M-sager regnes alt anmeldt MFO, med undtagelse af MFO-efterafgrøder i majs, med som anmeldt, det vil sige, at hvis ansøger for eksempel har anmeldt MFO-efterafgrøder i korn, vil disse blive regnet med som anmeldt. Ansøger vil dog godt kunne udpege ikke anmeldte efterafgrøder i korn som MFO-erstatningsareal, hvis de endnu ikke er destrueret og opfylder kravene. Hvis marken er anmeldt med målrettede efterafgrøder (kontrolårsag l), skal du dog rekvirere en kontrol af målrettede efterafgrøder. Så snart arealer med målrettede efterafgrøder benyttes til opfyldelse af MFO-kravet, skal kontrollen udvides til at omfatte alle ansøgers efterafgrøder i majs (det vil sige, at du ikke kan nøjes med at kontrollere målrettede efterafgrøder i majs med kontrolårsag l). Ansøgers målrettede efterafgrøder i korn vil blive regnet med som anmeldt. Hvis ansøger udpeger en endnu ikke destrueret målrettet efterafgrøde i korn som MFO-erstatningsareal og du tilføjer observation eller på arealet, vil dette areal ikke længere blive regnet med som anmeldt målrettet efterafgrøde. Når du udvider kontrollen til at omfatte målrettede efterafgrøder, skal du sætte flueben i feltet Målrettede efterafgrøder under fanen Rekvireret kontrol (og ikke i feltet Pligtige efterafgrøder ), se Figur 7.3. Dette gør, at beregningen vedrørende målrettede efterafgrøder bliver udfyldt, at det kommer med i brevene til ansøger og at ansøger bliver hørt på, at vedkommende ikke har nok målrettede efterafgrøder. Figur 7.3: Når du har udvidet kontrollen til at omfatte målrettede efterafgrøder på en S- eller M-sag, skal du altid sætte flueben ved Målrettede efterafgrøder under fanen Rekvireret kontrol i CAP. Du skal markere hvilke typer af efterafgrøder (MFO, målrettede, pligtige) de forskellige marker med efterafgrøder kan bruges til, som beskrevet i afsnit 4.4 Hvilken type efterafgrøde er det? Kontrol efter 2. november Hvis du er på kontrol efter 2. november og skulle have kontrolleret efterafgrøder, skal du ikke gennemføre kontrollen, hvis det er en K-, Z-, eller E-sag. M- og S-sager skal ikke gennemføres efter 10. december. Landbrugsstyrelsen / Arealkontrolinstruks 2018 / 7. Efterafgrøder 22

23 CAP er opsat, så den beregner de anmeldte arealer som godkendt efter 2. november på K-, Z- eller E-sager. Desuden regnes de anmeldte arealer som godkendt på M- og S-sager, der har en kontrolstartdato efter 28. december Udnyttelse i 2019 MFO-efterafgrøder bestående af græs, bælgplanter eller blandinger heraf med såfrist 31. maj eller 30. juni, skal ikke efterfølges af en vårsæd, hvilket betyder, at efterafgrøden må udnyttes som græsmark i Græs udlagt som MFO-efterafgrøde senest 3. september må også bruges som hovedafgrøde i Dette gælder dog ikke for målrettede og pligtige efterafgrøder, som skal efterfølges af vårsæd Force majeure Hvis ansøger ved kontrolbesøget oplyser, at der er indsendt en rettidig anmodning om force majeure, og det ikke fremgår af kontrolgrundlaget, skal du kontakte vagttelefonen for at få oplyst om anmodningen er godkendt eller afvist. Hvis ansøger ved kontrolbesøget oplyser, at vedkommende har tænkt sig at søge force majeure, skal du udføre kontrollen som du plejer. En eventuel ansøgning om force majeure vil blive behandlet i den efterfølgende sagsbehandling Særlig varsling af MFO-ekstrakontrolsager med i og kun i (Z_i) For at imødekomme varslingsproblematikken skal der udtages 50 % af de sager, hvor der er udført kontrol før 11. september, og hvor ansøger har anmeldt MFO-efterafgrøder, til efterkontrol af efterafgrøderne. Derudover skal der udtages nye sager, svarende til de 50 %, hvor der skal kontrolleres MFO-efterafgrøder. Hvis der på disse sager alene er kontrol af MFO-efterafgrøder, vil kontrolårsagen være Z_i. Disse kontroller kan du varsle op til 14 dage, før du besigtiger arealerne. Du kan finde varslingsbrevet på arealkontrolportalen under Materiale Til Kunder. Bemærk, at ved alle andre typer af arealkontrol, også andre typer af MFO-ekstrakontroller (for eksempel, hvor kontrolårsagen er Z_ilm), må du ikke varsle kontrollen M- og S-sager Sprøjteforbud på MFO-efterafgrøder i majs For at sprøjteforbuddet på MFO-efterafgrøder i majs kan kontrolleres, er der kommet to nye kontroltyper, M- og S-sager. Disse sager kontrolleres i perioden 16. november til 10. december. Sprøjteforbuddet gælder i 8 uger efter høst af majsen. Majsen skal være høstet senest 15. november, for at efterafgrøden kan tælle med som MFO. Forskellen på M- og S-sagerne er, at S-sagerne er en efterkontrol, det vil sige, at efterafgrøderne allerede har været kontrolleret én gang og at det kun var sprøjteforbuddet, der ikke kunne kontrolleres på den tidligere kontrol. M-sagerne er derimod helt nye sager, hvor du udover sprøjteforbuddet også skal kontrollere dækningsgraden, samt alle de andre krav, der er til MFO-efterafgrøder i majs. På S-sager skal du dog også kontrollere, at dækningsgraden og alle andre krav, stadig er overholdt. På M-sager regnes alt andet MFO med som anmeldt, det vil sige, at hvis ansøger for eksempel har anmeldt MFOefterafgrøder i korn, vil disse blive regnet med som anmeldt. Marker anmeldt med MFO-efterafgrøder i majs, som har fået en høstdato, der indikerer, at majsen er blevet høstet over eller præcis 7 uger og 1 dag (8 uger minus unøjagtigheden på 6 dage) før kontrolstartdatoen vil også blive regnet med som anmeldt. Du skal derfor altid starte med at udfylde kontrolstartdato og køre beregningerne på en M-sag. Hvis du kan se, at ansøger derved opfylder kravet om 5% MFO, skal du ikke fysisk besigtige markerne. I stedet skal du sætte kryds i Telemåling uden besøg på besøgsdatafanen og afslutte sagen. Høstdato Der er ikke fastsat en fast høstdato for majsen, den skal dog senest være høstet 15. november, for at efterafgrøden kan tælle med som MFO. Der bliver indlæst høstdatoer fra satellitbilleder, som vil være til rådighed på de marker, hvor resultatet har en høj sandsynlighedsværdi for, at det er høstet. Satelliterne overflyver Danmark i samme kredsløbsbane hver sjette dag, det vil sige at høsttidspunktet for majsmarker kan blive indsnævret til et seksdages interval mellem to overflyvninger. Datoen for høst på en majsmark kan derfor blive fastsat med en unøjagtighed på op til seks dage. Høstdatoen vil både fremgå af kontrolgrundlaget samt på fanen Efterafgrøder i majs. Landbrugsstyrelsen / Arealkontrolinstruks 2018 / 7. Efterafgrøder 23

24 Du skal altid starte med at kontrollere de marker, der har fået en høstdato og hvor høstdatoen indikerer, at majsen er blevet høstet for under 7 uger og 1 dag siden (8 uger minus unøjagtigheden på 6 dage). Hvis høstdatoen indikerer, at majsen er blevet høstet præcis eller over 7 uger og 1 dag før kontrolstartdato, skal du ikke besigtige marken. På M-sager vil efterafgrøden i den grønne beregner blive regnet med som anmeldt (det er derfor vigtigt, at du udfylder kontrolstartdatoen på besøgsdatafanen inden du kører beregningerne). På S-sager vil den tidligere tilføjede efterafgrøde blive regnet med i den grønne beregner. Du skal vælge følgende besigtigelseskvittering i IMK: - Ikke besigtiget kontroltidspunkt passer ikke med krav Hvis du for eksempel er på kontrol 16. november, så skal høstdatoen indikere, at majsen er høstet 28. september eller senere, for at marken skal besigtiges. I tabellen nedenfor, kan du se nogle eksempler på, hvornår marken skal besigtiges ud fra høstdato og kontrolstartdato. Tabel 7.5: Eksempler på, hvornår marken skal besigtiges ud fra høstdato og kontrolstartdato. Høstdato Kontrolstartdato Skal marken besigtiges? 28. september 16. november Ja, der er præcis 7 uger mellem høstdato og kontrolstartdato 27. september 16. november Nej, der er 7 uger og 1 dag mellem høstdato og kontrolstartdato og ansøger kan derfor have høstet sin majs for over 8 uger siden 1. oktober 20. november Nej, der er 7 uger og 1 dag mellem høstdato og kontrolstartdato og ansøger kan derfor have høstet sin majs for over 8 uger siden 15. oktober 3. december Ja, der er præcis 7 uger mellem høstdato og kontrolstartdato Manglende høstdato M-sag Hvis marken ikke har fået en høstdato, har du hverken mulighed for at kontrollere sprøjteforbuddet eller selve efterafgrøden. Du skal dog stadig besigtige marken og kontrollere om majsen er høstet se afsnittet Høsttidspunkt nedenfor. Hvis majsen er høstet, skal du tilføje efterafgrøder på marken ved hjælp af følgende observationer i IMK: Efterafgrøde kan kun tælle med som MFO - ikke som pligtige eller målrettede (8.8.1) Efterafgrøde godkendt, majs kan være høstet for over 8 uger siden (8.1.6) Dette skal du gøre, selvom efterafgrøden er destrueret på kontroltidspunktet, da majsen kan være høstet for over 8 uger siden og ansøger er i sin fulde ret til at destruere sine efterafgrøder 8 uger efter høst. S-sag Hvis marken ikke har fået en høstdato, skal du se på, hvornår den første efterafgrødekontrol fandt sted (kontrolstartdato). Denne finder du ved at gå ind i kontrolopgaven i CAP og åbne Kontrolresultat -fanen. Her kan du se startdatoen for K-, Z- eller E-sagen. Hvis kontrolstartdatoen indikerer, at den første efterafgrødekontrol fandt sted for under 8 uger siden, så kan du godt kontrollere sprøjteforbuddet på marken, da majsen ikke var høstet på den første efterafgrødekontrol. Hvis den første efterafgrødekontrol fandt sted for over 8 uger siden, så kan sprøjteforbuddet ikke kontrolleres. Sprøjteforbud Hvis majsen er høstet på kontroltidspunktet og høstdatoen indikerer, at majsen er høstet for under 7 uger og 1 dag siden, skal du kontrollere, at efterafgrøden ikke er blevet sprøjtet. Hvis efterafgrøden bærer præg af sprøjtning, for eksempel fordi efterafgrøden er blevet gul og nedvisnet, skal du oprette følgende observation: Sprøjteforbud på MFO-efterafgrøde ikke overholdt (8.6.8) Hvis høstdatoen indikerer, at majsen er blevet høstet for over eller præcis 7 uger og 1 dag siden i forhold til kontrolstartdato, skal du ikke besigtige marken, da efterafgrøden i den grønne beregner så vil blive regnet med som anmeldt. Du skal vælge følgende besigtigelseskvittering i IMK: - Ikke besigtiget kontroltidspunkt passer ikke med krav Høsttidspunkt Majsen skal være høstet senest 15. november, for at efterafgrøden kan tælle som MFO. Du skal derfor, hvis du kommer på kontrol efter denne dato og konstaterer, at majsen ikke er høstet, oprette følgende observation: Majs ikke høstet før 15. november (8.1.3) Landbrugsstyrelsen / Arealkontrolinstruks 2018 / 7. Efterafgrøder 24

25 Hvis du tidligere har tilføjet efterafgrøder på marken ved hjælp af observation eller 8.8.3, skal du huske at slette denne observation. Bemærk, at der ikke er samme krav til pligtige og målrettede efterafgrøder. Du skal derfor huske at tilføje efterafgrøden til pligtige/målrettede (observation 8.8.2), hvis efterafgrøden tidligere kunne godkendes til alle typer efterafgrøder (observation 8.8.3). Landbrugsstyrelsen / Arealkontrolinstruks 2018 / 7. Efterafgrøder 25

26 5. Alternativer til pligtige efterafgrøder Der er i 2018 følgende seks alternativer til efterafgrøder: Mellemafgrøder Tidlig såning af vintersæd Braklagte arealer langs vandløb og søer Braklagte arealer Energiafgrøder Afbrænding af fiberfraktion fra husdyrgødning i planperioden 2017/2018 I Tabel 7.6 kan du se, hvad omregningsfaktorerne er for de forskellige alternativer. Tabel 7.6: Alternativer til pligtige efterafgrøder og deres omregningsfaktor Alternativ til pligtige efterafgrøder Mellemafgrøder Flerårige energiafgrøder Braklagte arealer Braklagte arealer langs søer og vandløb Tidlig såning af visse vinterafgrøder (senest 7. september) Afbrænding af fiberfraktion i husdyrgødning Fra alternativ til efterafgrøder 2 ha til 1 ha efterafgrøder 0,8 ha til 1 ha efterafgrøder 1 ha til 1 ha efterafgrøder 1 ha til 4 ha efterafgrøder 4 ha til 1 ha efterafgrøder Organisk gødning svarende til 870 kg kvælstof til 1 ha efterafgrøder Husk, at du ikke skal kontrollere mere end hvad landbruger har indberettet i Gødningskvote- og Efterafgrødeskemaet. 5.1 Mellemafgrøder (kontrolårsag n) Mellemafgrøder (afgrødekode 972) skal efterfølges af en vintersæd i 2018 og skal bestå af olieræddike, gul sennep eller af frøgræs, hvor der er høstet frø i løbet af sommeren Olieræddike og gul sennep kan enten udsås i renbestand eller som blanding. Etableringen af mellemafgrøder skal ske efter normale driftsmæssige principper med henblik på en effektiv kvælstofoptagelse inden vintersædsafgrøden. Mellemafgrøder skal være udsået senest 20. juli og må tidligst nedvisnes eller på anden måde destrueres 20. september. Dette betyder, at de skal være færdigkontrolleret 19. september. Hvis du har kontrolleret mellemafgrøder skal du huske at markere ja eller nej til Kontroltidspunkt er før 20. september (Mellemafgrøder kontrolleret)? under Fane: Indberettede efterafgrøder i CAP-TAS. Arealer med mellemafgrøder Du skal markere på kortet i IMK, hvor landbruger har udlagt mellemafgrøder. Dette gør du med følgende observation: Mellemafgrøde tilføjet (8.7.1) Du skal kun bruge denne observation på den del af arealet, der opfylder kravene til mellemafgrøder. Manglende etablering Hvis landbruger udpeger/angiver marker med mellemafgrøder og der ikke er sået mellemafgrøder på hele arealet, skal du oplyse landbruger om dette ved at oprette følgende observation i IMK: Mellemafgrøde ikke etableret (8.7.2) Dækning Du skal visuelt vurdere, om mellemafgrøden dækker arealet, det vil sige være jævnt fordelt og veludviklet. Du skal vurdere mellemafgrødens arealdække og ikke antallet af efterafgrødeplanter. Dækningsgraden følger trappemodellen, hvilket betyder, at mindstekravet til dækningen er 20 % i den periode kontrollen af mellemafgrøder foregår. Hvis ovenstående ikke er gældende for et areal over 100 m 2, skal du oplyse landbruger om dette ved at oprette følgende observation i IMK: Mellemafgrøde dækker ikke arealet tilstrækkeligt (8.7.3) Tilladte mellemafgrøder Mellemafgrøder skal bestå af olieræddike, gul sennep eller frøgræs, hvor der er høstet frø i løbet af sommeren Mellemafgrøden skal være udsået, hvilket betyder, at ukrudt og spildfrø ikke kan regnes med til mellemafgrøden. Der må Landbrugsstyrelsen / Arealkontrolinstruks 2018 / 7. Efterafgrøder 26

27 på et areal med mellemafgrøder godt være ukrudt og spildfrø, men du må ikke tælle ukrudtet og spildfrøene med til mellemafgrøden, hverken i forbindelse med vurdering af tilladte plantearter eller vurdering af dækning. Hvis du ved kontrol af mellemafgrøder konstaterer en anden afgrøde end de førnævnte eller at arealet består af spildfrø/ukrudt, skal du oprette følgende observation i IMK: Mellemafgrøde består af en ikke godkendt art eller spildfrø/ukrudt (8.7.4) Beskriv i bemærkningsfeltet ved observationen, hvad mellemafgrøden består af. Destruktionsfrist Mellemafgrøder må tidligst nedvisnes eller på anden måde destrueres 20. september Hvis du konstaterer, at mellemafgrøden er fjernet eller nedvisnet før 20. september, skal du markere arealet ved at oprette følgende observation i IMK: Mellemafgrøde fjernet eller nedvisnet før 20. september (8.7.5) 5.2 Tidlig såning af vintersæd (kontrolårsag n) For at tælle med som alternativ til pligtige efterafgrøder skal vintersæden (vinterhvede, vinterbyg, vinterrug og triticale) være sået senest 7. september, og skal være indberettet i Tast Selv senest 10. september Tidligt sået vintersæd kontrollerer du til og med 19. september Hvis du mod forventning kommer derud efter denne dato, skal du ikke kontrollere tidlig såning, da det anmeldte areal regnes med som anmeldt efter 19. september. Arealer med tidlig såning Du skal markere på kortet i IMK, hvor landbruger udpeger/angiver at have sået vinterafgrøder tidligt. Dette gør du med følgende observation: Tidlig såning af vintersæd tilføjet (8.7.21) Du skal kun bruge denne observation på den del af arealet, der opfylder kravene. Manglende etablering Hvis landbruger udpeger/angiver marker med tidlig såning og der ikke er sået vintersæd på hele arealet, skal du oplyse landbruger om dette ved at oprette følgende observation i IMK: Tidlig såning af vintersæd ikke udsået (8.7.22) Såtidspunkt For at tælle med som alternativ til pligtige efterafgrøder skal vintersæden være sået senest 7. september Under normale omstændigheder spirer vintersæd frem på 5-7 dage. Hvis der på grund af vejrforholdene ikke er optimale forhold, skal du tage hensyn til dette ved vurderingen af afgrøden (for eksempel kulde, tørke, dårligt såbed). Ved kontrollen spørger du ind til såtidspunktet, og du vurderer, om dette er sandsynligt på baggrund af afgrødens udviklingstrin. Hvis du vurderer, at afgrøden er sået senest ved fristen den 7. september, godkender du afgrøden. Hvis du vurderer, at afgrøden er sået senere end den 7. september, skal du ikke godkende afgrøden. Dette gøres ved, at du opretter følgende observation i IMK: Tidlig såning af vintersæd sået efter den 7. september (8.7.24) Derudover skal du notere udviklingstrin for afgrøden (se Bilag 2) og fotografere afgrøden/kernerne. Desuden skal du lave en vurdering af såbedets tilstand (tør/våd/kold/knoldet eller andet). Dette skriver du ind i bemærkningsfeltet ved observationen. Tilladte vinterafgrøder, der kan benyttes som alternativ For at tælle med som alternativ til pligtige efterafgrøder skal vintersæden bestå af vinterhvede, vinterbyg, vinterrug (inklusiv hybridrug) eller triticale. Hvis du ved kontrol af tidlig såning konstaterer en anden afgrøde end de førnævnte, skal du underkende arealet. Du skal anvende følgende observation i IMK: Tidlig såning af vintersæd består af en ikke godkendt art (8.7.25) Beskriv i bemærkningsfeltet ved observationen, hvilken afgrøde, der er udsået på arealet. Landbrugsstyrelsen / Arealkontrolinstruks 2018 / 7. Efterafgrøder 27

28 5.3 Braklagte arealer (kontrolårsag m) Braklagte arealer kan anvendes som alternativ til pligtige efterafgrøder, hvis - Arealerne er etableret med græs, der er sået senest 1. januar Græsset på arealerne tidligst nedpløjes, nedvisnes eller på anden måde destrueres 20. oktober Brakarealerne efterfølges af en forårssået afgrøde eller arealerne bibeholdes som brakarealer - Arealerne ikke også anvendes til opfyldelse af MFO-kravet Et brakareal anses for at være etableret med græs, uanset at der forekommer spredte naturligt etablerede planter på arealet. Der må dog højst være 100 træer eller buske på over 1 meter i højden pr. hektar på arealet. Arealerne skal være dyrknings-, gødsknings- og sprøjtefrie (dog er selektiv bekæmpelse af giftige eller aggressive plantearter tilladt). Arealerne må ikke anvendes til græsning, men der må gerne tages slæt på arealet. Bemærk, at der ikke er noget aktivitetskrav på braklagte arealer, der benyttes som alternativ til pligtige efterafgrøder. Braklagte arealer, som anvendes som alternativ til pligtige efterafgrøder, skal have afgrødekode 310 (brak, sommerslåning) eller 338 (brak, forårsslåning). Hvis der på arealet er givet tilsagn til støtte under landdistriktsprogrammet, kan brakarealet ikke anvendes som alternativ til pligtige efterafgrøder. Hvis tilsagnet udløber før den 1. september 2018, kan arealet dog godt tælle med. Det vil fremgå af markplanen og af IMK, om der er givet tilsagn på arealet. Arealer med brak Hvis det brakareal, som landbruger udpeger som alternativ, ikke har afgrødekode 310 eller 338, men opfylder ovenstående krav, skal du omdøbe afgrødekoden til 310. Hvis det kun er et delareal i en mark, som opfylder kravene og marken ikke har afgrødekode 310 eller 338, skal du først opsplitte marken og bagefter omdøbe afgrødekoden til 310 på delarealet. Du skal markere på kortet i IMK, hvor landbruger udpeger/angiver arealer med brak som alternativ. Dette gør du med følgende observation: Brak som alternativ til pligtige efterafgrøder tilføjet (8.7.16) Du skal kun bruge denne observation på den del af arealet, der opfylder kravene. Tilsagnsareal Hvis landbruger udpeger arealer med brak, der ligger, hvor der er givet tilsagn til støtte under landdistriktsprogrammet, skal du oplyse landbruger om dette ved at oprette følgende observation i IMK: Brak ligger i et tilsagnsareal (8.7.17) Manglende etablering Hvis landbruger udpeger/angiver marker med brak og der ikke er græs på hele arealet, skal du oplyse landbruger om dette ved at oprette følgende observation i IMK: Brak: Manglende eller ikke godkendt plantedække (8.7.18) Plantedække Hvis plantedækket på arealet består af meget ukrudt, skal du underkende arealet, hvis plantedækket består af mindre end 50 % græs (fladevurdering). Brakarealer, hvor plantedækket består af mere end 50 % ukrudt, spildfrø eller lignende kan du ikke godkende, ligesom blomsterbrak (afgrødekode 324) og bestøverbrak (afgrødekode 342) ikke kan godkendes, da plantedækket her er sået efter den 1. januar Brakarealerne skal desuden holdes fri for træer og buske over 1 meter i højden, hvilket vil sige, at der højst må være 100 træer eller buske på over 1 meter i højden pr. hektar på arealet. Hvis du ikke kan godkende brakken, skal du oprette følgende observation i IMK: Brak: Manglende eller ikke godkendt plantedække (8.7.18) Dyrkning, gødskning, sprøjtning og afgræsning Hvis du konstaterer, at arealet har været dyrket, gødet, sprøjtet eller afgræsset skal du oprette følgende observation: Brak: Forbud mod dyrkning, gødskning, sprøjtning eller afgræsning ikke overholdt (8.7.19) Beskriv i bemærkningsfeltet ved observationen, hvilken overtrædelse der er tale om. Destruktionsfrist Brakarealer, anvendt som alternativ til pligtige efterafgrøder, må tidligst nedpløjes, nedvisnes eller på anden måde destrueres 20. oktober Landbrugsstyrelsen / Arealkontrolinstruks 2018 / 7. Efterafgrøder 28

29 Hvis du konstaterer, at brakarealet er destrueret før 20. oktober, skal du underkende arealet ved at oprette følgende observation i IMK: Brakareal destrueret før 20. oktober (8.7.20) Bemærk, at denne destruktionsfrist adskiller sig fra grundbetalingsreglerne for brak. Anmeldt som MFO-brak Hvis det braklagte areal er angivet som MFO-brak (afgrødekode 308 eller 339), og landbruger ønsker at benytte dette areal som alternativ til pligtige efterafgrøder, skal du ændre afgrødekoden til 310 (brak, sommerslåning) og oplyse jordbruger om at det ikke kan tælle som MFO ved hjælp af følgende observation i IMK: Areal ikke støtteberettiget som MFO-areal (8.2.5) 5.4 Braklagte arealer langs vandløb og søer (kontrolårsag m) Braklagte arealer, der er beliggende langs åbne vandløb eller søer over 100 m 2, og som er mindst 9 meter og højst 20 meter brede regnet fra vandløbets eller søens øverste kant, kan anvendes som alternativ til pligtige efterafgrøder, hvis arealerne grænser op til omdriftsarealer. Ved vandløbets eller søens øverste kant forstås overgangen fra det skrånende terræn mod vandløbet eller søen til det flade terræn, der normalt kan jordbearbejdes. Hvis der ikke er en identificerbar øverste kant, skal du beregne arealets bredde fra overgangen mellem bevoksning af vand- og sumpplanter og egentlige landplanter. Bemærk, at en eventuel to-meter-bræmme ikke må tælles med, ligesom MFO-markbræmmer ikke kan regnes som alternativ til pligtige efterafgrøder. Det er dog muligt at benytte braklagte arealer langs vandløb og søer, der er etableret uden på en to-meter-bræmme eller en MFO-markbræmme, se Figur 7.4. Du kan på kortet i IMK se, hvor der er to-meterbræmmer og MFO-markbræmmer. Figur 7.4: Udlægning af brak langs vandløb og søer med og uden to-meter-bræmme eller MFO-markbræmme. Braklagte arealer langs vandløb og søer skal være udlagt med græs senest 1. januar 2018 og må tidligst destrueres 20. oktober Der gælder desuden de samme regler som for braklagte arealer i øvrigt, se afsnit om braklagte arealer ovenfor. Braklagte arealer langs vandløb og søer, som anvendes som alternativ til pligtige efterafgrøder, skal have afgrødekode 310 (brak, sommerslåning) eller 338 (brak, forårsslåning). Arealer med brak langs vandløb og søer Hvis brakarealet langs vandløb eller søer, som landbruger udpeger som alternativ, ikke har afgrødekode 310 eller 338, men opfylder ovenstående krav, skal du omdøbe afgrødekoden til 310. Hvis det kun er et delareal i en mark, som opfylder kravene og marken ikke har afgrødekode 310 eller 338, skal du først opsplitte marken og bagefter omdøbe afgrødekoden til 310 på delarealet. Du skal markere på kortet i IMK, hvor landbruger udpeger/angiver arealer med brak langs vandløb og søer. Dette gør du med følgende observation: Landbrugsstyrelsen / Arealkontrolinstruks 2018 / 7. Efterafgrøder 29