Stort antal visninger af Steen Olsson-video'en på Facebook. FLOT gave til RFR fra: B&O/StruerMuseum og BeoNisterne

Transkript

1 RADIOTEN Radiohistorisk Forening Ringsted stiftet d. 26. maj Nr RFR: Danske Bank: 1551 Konto Radiohistorisk Forening Ringsted Søndre Parkvej Ringsted Ringsted Radiomuseum: Sct. Hansgade Ringsted eller www: radiomuseum.dk Bestyrelsen: Bjarne D. Nielsen: Formand Per Bergmann: Christian Hamel: Michael Jensen: Bjarne Christiansen: VENNER: Nordea:2520 Konto Dorrit Jensen: e-information, 7. årgang, maj 2016, nr. 77 Stort antal visninger af Steen Olsson-video'en på Facebook Vi er meget glade for denne flotte 6 minutter FILM, som nylig er blevet udarbejdet af Karen & Steen Olsson fra Ringsted. Det har været en meget tidskrævende opgave. I løbet af den første måned er den blevet set af mere end: 1700 personer på facebook. Det er helt utroligt og vi er virkelig glade for dette fine resultat. Den gamle B&O- TV-skærm fra 1950 er rigtig kommet til ære og værdighed, mere end 65 år senere. Stor TAK til Ringsted - firmaet: tlf Indhold: Nr. 5. maj over 1700 hits på Facebook - Flot B&O-gave til RFR - "Ringsted Radio" på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm RFR Generalforsamling 2016: referat v/christian Hamel - Radiomekaniker v/johs. T. Kruse, side Edison Phonograph type D fra 1908, v/peter Selmer - Skamlebæk Radio , v/preben Jensen - AM-sender v/flemming G.P. - Loppemarked 5.juni hos OXA - Husk VENNE GF: d. 25. maj - Pæne besøgstal på radiomuseet FLOT gave til RFR fra: B&O/StruerMuseum og BeoNisterne Vi er tidligere blevet begavet med de to dejlige bøger af Jens Bang Disse bøger dækker det meste af B&O's store produktion fra 1925 til år Nu har en 35-årig englænder fra York kastet sig ud i vovestykket, at beskrive de fleste af produkterne frem til Alastair Philip Wiper er en god fotograf og hovedvægten af bogen m. 239 sider, er lagt på en dokumentation med 250 billeder. Han har også nået at tale med: Jacob Jensen, David Lewis, Torsten Valeur, Øivind Slaato og Cecilie Manz. Der er heldigvis også en række fine tilbageblik på IKONER. På tekniksiden er der en række indlæg fra Ronny Kaas og restaureringsgruppen/beonisterne. red. kan varmt anbefale denne fine bog. Alastair Philip Wiper ISBN: NB: Kun på engelsk

2 RADIOTEN Nr. 5/2016. side 2. "Ringsted Radio " genopstår som vinduesudstilling på Sporvejsmuseet's nye remisefacade Bestyrelsen har sagt JA TAK til et GRATIS tilbud fra Sporvejsmuseet, som vi har arbejdet sammen med siden Vi var begge var stærkt involveret i DR's KRØNIKEN. Mange optagelser fra TV-serien blev optaget på Skjoldenæsholm. Nu har det aktive Sporvejsmuseum opført to nye store haller: En BUS-udstillingshal og Remise 3. På sidstnævnte er planlagt ca. 15 butiksfacader. Her har vi fået tilbudt én, og sagt ja tak, til 2 udstillingsvinduer med en dør i midten. Vi har accepteret at genopføre facadeudstilling til Ringsted Radio anno 1955, opr. på adressen Nørregade 20, 4100 Ringsted, så vellignende som muligt. NB! Sporvejsmuseet står for udvendig vedligeholdelse og de sørger for et skilt, som ligner det Erik & Inger Jensen havde. Der er IKKE tale om en butik med adgang for GÆSTERNE på museet, døren i midten er kun til a.h.t. indretningen. Sporvejsmuseet ønsker med disse butiksfacader at skabe en så naturlig bymæssig vejfacade som muligt. Derfor hjælper de os med rammerne. Vinduerne tilbydes som blikfang og vi får desuden mere plads til vor brochure. Det kræver tid at indrette, men er en markedsføring for RADIO-museet. Hvad skal vi LEVERE? Vi skal opbygge 2 komplet dekorerede vinduesudstillinger med en dybde på ca. 1½ meter og en dørudstilling. Facadelængden er ca. 8 meter. En del af vore podier er egnede til formålet og vi kan skaffe flere. Der skal ikke udstilles noget som er synligt under nederste vindueskant. Til opgaven skal vi formentlig bruge apparater fra 1955 til Tiden for fjernsynets indføring i Danmark. Hertil vil vi udlåne ca. 10 fjernsyn, samt lidt flere radioer, grammofoner, båndoptagere, skilte og udstillingseffekter. Det er umuligt at vurdere værdien af en sådan udstilling for os, men museet har ca gæster på årsbasis og vi kan få butikken til at ligne "Ringsted Radio ". Det kan vi godt garantere, da det ellers vil blive en dårlig reklame for RINGSTED RADIOMUSEUM! Hvilke andre butiksfacader vil der blive opbygget? Planen er i øjeblikket at etablere: Radio/TV-butik Hattebutik Blomsterbutik Cafe Kaffebrænderi Tøjbutik Biografindgang Mejeri Frugt & Grønt Kunstige Tænder Partivarebutik Legetøjsbutik Cigarer Øl & Vin Foto & Bøger Udviklingen kan følges på: www: facaderne.blogspot.dk Vi har nu besøgt Sporvejsmuseet tre gangei forbindelse med indretningen af "Ringsted Radio". Der er opsat en række podier til laveste vindueskant, samt en række podier i 30 cm. højere niveau. Den først udstillede radiomodel er selvfølgelig Sporvognen LL's Kardinal Stereo Special type 6014 fra , den kostede da: 1195 kr. Det var mange konfirmanders DRØM. Vi har lovet at vinduerne er "færdige" i løbet af maj måned. Derfor har vi brug for hjælp til kørsel, opstilling og indretning. Kontakt Bestyrelsen... foto: Andreas Emil Jensen og BDN

3 RADIOTEN Nr. 5/2016. side 3. Referat af Generalforsamlingen 2016 v/christian Hamel, foto: Carsten Carlsen, side 1. Antal fremmødte medlemmer: 32. Program ifølge udsendt materiale. Ad punkt 1. Valg af dirigent, Birger Jürs ved applaus. Takker for valget. Indkaldelse, regnskab/beretning er udsendt iflg. foreningens love konstaterede Birger Jürs. Ad punkt 2. Bestyrelsens beretning ved Bjarne D. Nielsen (BDN) Vi har været på et spændende besøg i den gl. TV-by i Gladsaxe. Pioneermedlem nr. 17 blev Therkild Burkal, ansat hos Philips i 42 år. Burkal er i øvrigt født den samme dag, som Statsradiofonien startede og han blev derfor 90 år den 1. april Afhentning af LK-samlingen fra det nu nedlagte Elektroteket i Kbh. blev lidt af en gyser. Da BDN ankom, blev han mødt af en Her ses de fleste af de 32 deltagere i årets RFR-generalforsamling sekretær, der sagde, at der stod én papkasse til os. Udstillingsrummene var helt tomme. BDN fik lov at gå lidt rundt i det tidligere Sigurd Berthelsen (Pioneer medlem) museum, hvor han fandt yderligere en række kasser, der var markeret til Schneider Ballerup. Kasserne indeholdt ca apparater, vi regnede med det var dem, vi skulle have haft. BDN spurgte sekretæren, hvem der var ansvarlig for disse. I kassen til os var der to radioer og én højttaler. Næste dag ringede BDN til Schneider og resultatet blev, at vi fik alle apparaterne, så BDN måtte køre til Kbh. igen. Dette er baggrunden for, at vi har kunnet lave en flot LK-udstilling med 40 virkelig flotte apparater. Stor TAK til Fa. Schneider. Henvendelse fra Birkerød ved Jørgen Knudsen. Stor donation med mange apparater, radiorør og komponenter. Som tak har Jørgen Knudsen med frue været på besøg på museet. Birger Jürs hentede og bragte ægteparret til og fra stationen i åben sportsvogn. En del fra donationen er allerede blevet udstillet. Loppemarkedet der afholdtes sidst i august udenfor vores museum havde anslået 120 gæster. Der har været omkring 30 mand i gang for at klare denne opgave: Opstilling af telte, hente apparater til auktionen mm fra vores 3 lagre, forplejning o. s. v. Hvor mange medlemmer vi på den måde får hvervet, må stå hen i det uvisse. Mange opgaver er løst fra AV-centret og værkstedet. Vi skal dog passe på, at vi kan nå at løse alle opgaverne, som vi påtager os. Vi har haft udstilling på Slagelse teater i anledning af 2. verdenskrig en slags foyerudstilling. Teatret opførte Drengene fra Sct. Petri, hvor vi uddelte mange brochurer. Der blev opsat podier, radioer og billeder. Danmarks Radio Symfoni Orkester bad os om at opstille 2 radioanlæg fra 1931, så gamle medlemmer kunne høre, hvordan DRSO/ Launy Grøndal 1931 lød hjemme i stuerne. Vi valgte et LK og et Philips anlæg fra En MB-sender blev installeret i koncertsalen, så radioerne modtog et rigtigt antennesignal. Anslået har vi brugt 100 timer på dette. Der var lovet et lille beløb, men det kunne man ikke honorere! Kørslen var aftalt efter statens takster, men det viste sig, at der skulle oplyses CPR, af hensyn til skat! Det endte med, at kørepengene ca kr. blev doneret til venneforeningen. Vi måtte ikke tage billeder, da vi ikke havde presse-tilladelse. Der var desværre teknikerstrejke i DR-byen, så vores fine udsendelse blev slet ikke optaget. Godt, at der kommer mange gode artikler til Radioten, men der er stadig brug for endnu flere indlæg, så redaktøren aflastes. Museet har haft et godt år i 2015 med 2080 glade gæster. Hver uge kommer der spændende og mindre spændende donationer. Der er blandt andet gennemført mere end 50 restaureringer af gamle højttalere fra 1925 til Peter Selmer har i løbet af 2 måneder restaureret et langt 11 kantet horn til vor Edison fonograf-d fra Et meget flot resultat, stortak til Peter Selmer. Juleafslutning med 43 deltagere. Det er en GOD tradition, hvor vi kan få lejlighed til at sige TAK til alle som hjælper museet. En lang vægreol er nedtaget, væggen er blevet spartlet og malet. Dermed er der blevet 22 cm. mere breddeplads i hele lokalets længde. Nu kan der være to rækker borde og dækkes op til mere end 40 personer. Loftet: Pengene fra de sidste års loppemarkeder og auktioner er benyttet til indretning af loftet. Håndværkerudgifterne ligger på omkring for 7 ugers arbejde. Hele loftet er gennemisoleret, og der er lavet nye EL-installationer af professionelle håndværkere. red. Efter Generalforsamlingen lejlighed til at beundre vort nye 60 m2 loftlager, som er under opfyldning. Kommentarer til Radioten: Georg Brock Nannestad: Radioten er ansigtet både indadtil og udadtil. Der er jo ikke noget krav til, at det skal være profes-sionelt - det skal blot være informativt. Der må være mange medlemmer, der laver noget derhjemme, som kunne komme i bladet. BDN: Ja, hvis kvaliteten er god nok, ellers vil jeg ikke kunne stå inde for e-bladet. Beretningen godkendt ved applaus fortsættes på side 9

4 RADIOTEN Nr. 5/2016. side 4. Johs. T. Kruse: Mine første 15 år som radiomekaniker, fra , side 9 af 10. Radioamatør og TV-selvbygger/-skribent Ofte gik jeg tidligt om morgenen, inden jeg skulle på arbejde, op på loftet for at deltage i Morgen-klubben, over radioen på 80-meter. Lille Birthe fulgte gerne med og sendte tit en hilsen til mormor og morfar i Hundested. De lyttede nemlig også med, da jeg havde ændret deres Philips, så den kunne modtage 80-meter, hvilket de var meget lykkelige for. I Morgenklubben lærte jeg George W. Olesen, OZ7RE, redaktøren af tidsskriftet Radio Ekko at kende. Han var særligt interesseret i Ribe, idet han havde været barn og ung i byen. Hans far var nemlig den kendte biskop Olesen. Selv om der ikke fandtes TV-udsendelser i Danmark sidst i 40 erne, interesserede jeg mig meget i TV, og byggede faktisk mit første fjernsynsapparat i Ribe. George W. Olesen skaffede mig en del komponenter og gjorde mig til TV-skribent i Radio Ekko. For overhovedet at kunne se noget, lånte jeg af Philips en mønstergenerator, der kunne vise forskellige geometriske figurer på skærmen. Mange unge mennesker i Ribe interesserede sig for kortbølgeradio og var daglige gæster hos os. En af dem var meget god til at beregne diverse kredsløb meget hurtigt, ved hjælp af en regnestok. Nogle dage senere gik jeg derfor ned til Bentzons Boghandel og bestilte en 25 cm.-regnestok, som jeg herefter øvede mig på at anvende ved enhver relevant lejlighed. Den kostede 45 kr. Jeg anede ikke, hvor meget jeg skulle få brug for denne regnestok få år senere. Økonomiske problemer tårner sig op Karl Ove Lind, der jo ejede Olympia Radio og Musikhus, var ikke ligefrem velhavende. Vel havde svigermor Bertelsen hjulpet ham i gang, men så måtte han også klare sig selv. Solgte vi en radio eller et musikinstrument foregik handelen så godt som altid på afbetaling. Vi skulle have 10% af beløbet i udbetaling og resten over 12 eller 24 måneder. Det skulle godt kunne løbe rundt, idet vi diskonterede købekontrakterne i Ribe Diskontobank og derefter kunne disponere 60% af det pålydende beløb for køb af nye varer. Værre var at vi som regel ikke fik de lovbefalede 15% i udbetaling kontant, men i form af en gammel radio, der så igen skulle sælges, inden pengene var i hus. Galt gik det, da myndighederne indførte en 15% afgift på radioer. Denne skulle afregnes med toldvæsenet hver måned, og da der jo oftest slet ikke var kommet penge ind på en handel endnu, måtte afgiften betales med penge fra en kassekredit. Den fik dog hurtigt ben at gå, idet en smart direktør Jean Brune s fra Superphone, inviterede Lind på en dyr middag på et af hotellerne, gav ham rigeligt at drikke og påduttede ham eneforhandling af deres ikke særligt fremragende produkter. Det kunne endda være, men samtidig underskrev Lind en kæmpeordreseddel på Superphone apparater. En stor sending store og små radioer og radiogrammofoner væltede ind nogle dage senere. Vi måtte udskrive veksler for at klare omkostningerne, som kassekreditten i banken slet ikke kunne bære alene. Herefter gik det kun ned ad bakke. SUPERPHONERNE var ikke lette at sælge, og indtægterne faldt samtidig med at udgifterne steg. Hele 1950 fik jeg en stor del af min løn til gode, og alle kunne se, at OLYMPIA RADIO OG MUSIKHUS, sang på sidste vers. Gartner Mathiassen, der ejede huset, kom til mig en dag og tilbød mig venligst huset for kr. med kr. i udbetaling. Han mente, at jeg så selv kunne begynde forfra, uden Lind. Jeg talte med Diskontobanken om et lån, men man havde ingen tiltro til mig og fandt mig ikke låneværdig efter den overtrukne kassekredit m.v., som jeg jo var uskyldig i. Jeg valgte derfor at søge et nyt job. Telegrafmekanikerskolen blev redningen Efter krigen begyndte HSGT Hærens Signaltekniske Tjeneste i Ryvangen Kbh. at lægge planer for opbygningen af en Telegrafmekanikerskole. Der skulle ansættes to faglærere og ved hjælp af mit kendskab til sendeudstyr, samt mine skriverier i Radio Ekko, fik jeg job ved den nye skole. Jeg blev ansat fra den 1. maj 1951, vi flyttede til København. Jeg forlod således RADIOBRANCHEN. Red. Efterskrift: RFR har en komplet samling af Radio EKKO. Her har vi i nr og numrene 2, 4 og fundet udmærkede artikler af JTK, omhandlende RADIO SERVICE, skrevet af JTK i Ribe-tiden. I nr , bringes den første artikel: Fjernsynet er begyndt! I 1952 bringes yderligere 7 artikler om selvbygning af Fjernsyn. Artiklerne fra 1951/52 er fra Københavnertiden/HSGT. Johs. T. Kruse's selvbyggede TV, 1950/-51 m. rundt billedrør Datteren Birthe har sendt dette billede af en nyere model Johs. T. Kruse forlod Telegrafmekanikerskolen i 1958 og var fra 1958 til -89 ansat i udviklingsafdelingen hos DISA. Red. TAK til Birthe T. Kruse, nu Aagaard, som mente at hendes fars fine beskrivelser måtte kunne interessere andre. Det har Birthe virkelig ret i: Vi siger mange TAK for lån!

5 RADIOTEN Nr. 5/2016. side 5. Johs. T. Kruse: Mine første 15 år som radiomekaniker, fra , side 10 af 10. Red. Jeg følte, at det ville være en god idé, at artiklen om Johs. T. Kruse blev afsluttet med en side af datteren Birthe Aagaard. Jeg kontaktede RFR-medlem Flemming Rasmussen, som har været kontaktperson til Birthe og været med til korrekturlæsning. Flemming syntes også, at det var en god ide, og jeg ringede til Birthe, som straks blev glad for denne idé. Her kommer Birthes personlige supplement/erindringer: Fars erfaringer, fra sin tid som radioreparatør under ret så vanskelige vilkår, kom ham hurtigt til gode. Hos DISA arbejdede han sig op, fra at være teknisk assistent i dokumentationsafdelingen, til at arbejde i udviklingsafdelingen med status som ingeniør. Han var med i udviklingen af medicinske måleinstrumenter. Det var ikke kun på laboratoriet hos DISA, min far eksperimenterede og udviklede instrumenter. Det meste af fritiden gik også med at afprøve nye ideer og løsninger på, hvordan man kunne måle alting. Her et lille erindringsbillede fra en søndag i 60 erne: Johs. hvor har du gjort af alle håndklædeholderne?, Mors vrede stemme gjalder ude fra badeværelset. Der kommer intet svar, så jeg går ud for at se, hvad der er sket. Alle vores håndklæder ligger, omhyggeligt lagt sammen i tre bunker, i stedet for at hænge på væggen som de plejer. Vore håndklædeholdere bestod af 35 mm sugekopper, hvorpå der var fastgjort en krog. Birthe! Find far NU!". Far sad i bilen, som holdt på garagepladsen. På forruden sad sugekopperne på rad og række, og fra krogene hang små måleinstrumenter med ledninger der gik gennem instrumentbrættet og videre ud i motorrummet! Det var en fin forsøgsopstilling han var i gang med, og som jeg husker det, forklarede han mig noget om måling af tryk, flow og turbulens. Far og jeg kørte en tur, hvor han stoppede og gjorde notater med jævne mellemrum, og jeg glemte vist alt om mors ordre, så hun var rasende, da far og jeg dukkede op et par timer senere. Som pensionist fortsatte far med at eksperimentere, udvikle og dygtiggøre sig. Mor og far flyttede til Sønderjylland og boede i min farmors hus. Han indrettede sig, som i Ribe, i et lille rum på loftet for enden af en stejl trappe. Det var et gammelt hus og selve rummet ikke så prangende, men der var ikke sparet på noget, når det gjaldt det sidste nye indenfor elektronik. Han fulgte godt med og var på internettet, før vi andre vidste, hvad det var. Far havde digitalkamera før de fleste og med sin flysimulator fløj han rundt i verden og landede virtuelt på alverdens landingsbaner. Nogle gange om året tog far over på Djævleøen, som han kaldte Sjælland og var skuemester til svendeprøver. De foregik, som jeg husker det, på Flyvestationen i Værløse, og senere på Frederiksberg Tekniske Skole. Over døren ind til fars senderum hang et skilt, som jeg her til sidst lige vil vise. Det siger så meget om ham og hans uhøjtidelige humoristiske tilgang til elektronikbranchen. Dengang jeg henvendte mig til Ringsted Radiomuseum, var det egentlig kun for at spørge om en bunke gamle radio tidsskrifter, som jeg havde fundet på loftet i mine forældres hus, var noget værd, eller om jeg bare skulle smide dem ud. Min første kontakt var Bjarne, der spurgte om far havde relation til danske radio- og TV-fabrikker eller serviceværksteder, og hvis der var billeder og andet materiale i den forbindelse, havde det måske museets interesse. Bjarne henviste mig til Flemming, fordi han og jeg boede tættest på hinanden. Derfor begyndte jeg at lede i de gamle mapper med fotografier og ringbind far havde skrevet. Her dukkede der ting og sager op, som jeg ikke anede noget om! Blandt andet at det var far der havde skrevet en række artikler i de radioblade, jeg havde fundet. Det blev jeg temmelig overrasket over. Jeg er dybt taknemmelig for den interesse, både Bjarne og Flemming har udvist for fars historie, og jeg er meget rørt over deres nænsomhed og store respekt for ham. Det har været en stor indsats fra Bjarnes side at skrive om min far. Den fine beskrivelse, har fået en meget stor betydning for mig og min familie. Herligt Sønderjydsk skilt, med oversættelse Red. siger mange TAK til Birthe Aagaard for dette fine supplement til Johs. T. Kruse-artiklen, som har været en glæde for os at opsætte og bringe i RADIOTEN. Denne selvbiografi var ganske omfattende med ca. 200 maskinskrevne A4-sider. Vi har valgt at skrive om de første 15 år, og er meget glade for det sjældne billedmateriale.

6 RADIOTEN Nr. 5/2016. side 6. Vor nye Edison Phonograph type D fra 1908, med Morning Glory Horn, v/peter Selmer Phonograph'en er en rent akustisk maskine, drevet af en optrukken fjeder motor. Lyden dannes, når rillerne i en phonographrulle påvirker en lille juvel/nål i det vertikale plan. Lyden overføres herfra til en rørenhed, der er forbundet med et horn. Løsningen kræver ingen strøm, det var en stor fordel mange steder. I dag er mange overrasket over, hvor tydelig denne tilsyneladende primitive lyd reproduktion er. Standarden Phonografen introduceredes af Edisons National Phonograph Company i april Den kostede $ 20. Det virker som en utrolig lav pris i dag, men man må tage i betragtning, at de fleste mennesker på dette tidspunkt kun havde et par hundrede dollars i årsløn. Tidlige standarder var designet til at spille på 2 minutters cylindere af brun voks, gennem et lytterør eller et lille messing horn. Dengang kostede vokscylindrene 50 cents. Modellen blev også designet til at optage på 2-minutters blanke cylindre, men dertil krævedes et andet lydhoved. En kvinde viser stolt sin Edison Standard Model A, med en smuk messing, efterfabrikeret horn (ikke lavet af Edison), i hendes hjem, cirka På det tidspunkt, var det at eje en phonograph en stor sag, og familierne havde dem ofte med ved fotograferinger. I et af Edisons første logoer forsøger en ung dreng med en økse at ophugge en tidlig standard model, for at finde ind til orkestret. teksten siger: Looking for the band. Dette varemærke blev dog stille og roligt droppet igen. Det er tankevækkende at Edison afviste det geniale LOGO: HMV: His Masters Voice, med den lyttende hund. Det gik i stedet i 1899 til den store konkurrent: Victor Co. Standard modeller blev ændret med mere attraktive trækabinetter og store horn. Andre ændringer gjorde det muligt at afspille 4-minutters Amberol cylindre fra starten af Denne maskine har en interessant hornkran. Kranen bør have en vægt på bunden, for at yde støtte til hornet uden at være monteret på bunden af phonograf. Tidlige Edison phonographer var designet til at anvende små heksehat messing horn. Med Standard C-modellen, kunne man nyde musikken direkte fra køkkenbordet. The Edison Standardmodel D blev sat i produktion i oktober 1908 på det tidspunkt, hvor Edisons 4 minutters sort voks Amberol optegnelser blev indført. Standard model D var også kendt som en "Kombination Standard", fordi det er designet til at spille 2-minutters støbte voks cylindre og 4 minutters Amberols. Edison brugte ofte reklamer som denne til hjælp for at sælge phonographerne til forældre, der så kunne bruge dem til underholdning af deres børn. Vor standardmodel D fonograf kabinet, er udbygget med en hornkran, beslag/fod. 31-tommer, 11 panel Morning Glory hornet på maskinen, er et senere lavet horn af et lidt anderledes design end det Edison solgte til sine Standard modeller. Hornet hænger fra hornkranen i en kæde, og den er fastgjort til gengiveorganet med en kort gummislange. Som sådan kan hornet svinge frit langs cylinderen. Det største problem med Morning Glory Horn var, at de stak ud i rummet, hvor man stødte ind i dem. Dette kunne let beskadige horn, gengiver og fremføringsskruen på phonographen. Red. Vi siger mange TAK til Peter for den fine forklaring. Thomas Edison cm. dybde, 83 cm. højde, 54 cm. tragtstørrelse, foto: Martin S. Hansen

7 RADIOTEN Nr. 5/2016. side 7. Omtale af den nye bog: Skamlebæk Radio , v/preben Jensen Dragsholm Lokalhistoriske Forening, har formået at overtale Preben Jensen til at skrive bogen. Lokale donatorer og fonde har sikret den nødvendige økonomi til at realisere bogen, som blev udgivet i Vi citerer her fra bogens indledning: Preben Jensen født 1943 Red. har talt med Preben Jensen, der kom i lære som radiomekaniker i 1960, ved fa. E.M. Jensen i Jyderup. Svendeprøven gennemførtes ved Håndværkerskolen i Sønderborg. Inden værnepligten i Søværnet arbejdede Preben hos Milow Radio i Husum og efter hjemsendelsen i 1965 en kort periode hos Krone Radio i Holbæk. Preben var ansat ved Skamlebæk Radio fra 1966 til 1992, fra 1980 til 1992 var han endog leder af Radiostationen. Efterfølgende havde Preben flere lederjob hos P&T indtil pensioneringen i Med 26 års ansættelse på Radiostationen, var den rette baggrund til at skrive bogen sikret. Bogen er opdelt i 20 kapitler: udgivet i 2015 ISBN: Red. Bogen er meget velskrevet af en tekniker, som tydeligvis ved hvad det handler om. Beskrivelserne går ikke ind i tekniske detaljer, men satser klart på at give læseren et overblik vedrørende de utroligt mange forskellige opgaver der var på stationen. Bogen er skrevet i A5-format med 72 sider. Den indeholder enkelte illustrationer, samt mange fine billeder. Man kan måske næsten føle, at der er satset på at have ét billede pr. side. Det er en vældig god idé og skaber en afvekslende bog. Man mærker tydeligt at bogen er skrevet med stor respekt for de mange ansatte gennem den lange periode Teknikken er enkelt forklaret og der er mange menneskelige indfald, som gør bogen meget læseværdig. Denne bog er meget vigtig for eftertiden og Dragsholm Lokalhistoriske Forening skal have ros for intitiativet. Det ville være meget trist, hvis denne bog ikke var blevet skrevet. Skamlebæk har jo udført ufatteligt mange forskellige kommunikationsopgaver gennem næsten 80 år. Jeg kan varmt anbefale bogen, som forhandles via: Bog & Ide i Asnæs. Vi forsøger at få et antal bøger til Ringsted. hvor vi har planer om at sælge den i vor lille museumsbutik. Med de bedste anbefalinger fra: Redaktør Bjarne D. Nielsen

8 RADIOTEN Nr. 5/2016. side 8. Enkel AM-sender for nostalgiske lyttere, v/flemming G. Pedersen Ak! Mellembølgesendere slukkes i disse år. Således standsede den nederlandske Hilversum på 747 khz Med en årlig driftsudgift på 1,2 mio blev den for dyr at holde kørende, men radiostationen fortsætter sit virke på fm, dab og internet. Da jeg specielt var glad for at lytte til denne station på en af mine gamle radiomodtagere, så måtte der hittes på en løsning! Måske kunne andre være interesseret i en lille AMsender? Løsningen lå og ventede i USA. Herfra importeredes et meget flot udført 100-mW-senderbyggesæt, og samlingen foregik snildt. Med virkelig stor fryd - og lyd! - bruges senderen ofte flere timer dagligt. Nu modtages min yndlingsstation NPO Radio 5 Nostalgia' (Hilversum ex-747 kc) med en internetmodtager; her anvendes en gammel, delvis udrangeret, ipod touch. Signalerne herfra luskes til MB-senderen, som så på min' 747 khz, nu den alligevel er ledig, transmitterer pænt og stabilt signal til mine gamle radioer - med autentisk lyd. Systemet kan varmt anbefales! Du vil nemt kunne tilslutte din lydindgang (radio, cd-afspiller, grammofon ) til senderen. En tilsvarende transmitter anvendes på Ringsted Radiomuseum for at tilfredsstille nysgerrige gæster, som efterspørger, hvordan lyden er fra de gamle radiomodtagere. PRIS FOR AM-SENDER: 1 AMT KNT Low Power Transmitter Kit (med 9kHz spacing) koster $ 88,95 1 First-Class Package International Service med US Postal Service og ekspederet i DK af Post Nord koster $ 23,80, omregnet til DKR 784,54 Importmoms koster DKR 193,- TOTALPRISEN for hjemtagelse 977,54 Kr Yderligere info. hos: oz6gq@live.dk Red. Siger TAK til RFR-medlem Flemming G. Pedersen i Ringkøbing, for beskrivelsen. Vi er glade for vor sender i Ringsted. Loppemarked hos OXA på Holmen, Søndag d. 5. juni Vor broderforening OXA i København har inviteret RFR til at deltage med en gratis STAND på plænen foran det fine Museum. Vi har sagt JA TAK til at deltage og vil finde nogle gode sager at tage med til denne søndag på Holmen. OXA lover Solskin! Bestyrelsen hører meget gerne fra friske medlemmer, som vil hjælpe med at udvælge apparater, samt hjælpe til på Holmen. Kystradiostationen OXA, er Danmarks ældste Radiostation. Den blev opført i Den er Imponerende og den er Fantastisk velbevaret Sct. Hans Kapel blev opført i Vi må dog erkende, at Ringsted Radiomuseum kun har boet her i 4 år. Vi har dog haft museum/udstilling siden 1993, hvor vi udstillede ét år i Ringsted Centeret. (2.000 gæster) TV-Sydsjælland har nylig besøgt radiomuseet og udsendte et fint 37 minutters portræt, fredag d. 15. april kl Udsendelsen handlede primært om Bang & Olufsen i 90 år. Det var god reklame for: Ringsted, Radiomuseet og B&O. I seneste e-blad skrev vi, at VENNE-Generalforsamlingen holdes i April måned, det var en fejl, det er onsdag d. 25. MAJ. Besøgstal på Radiomuseet 2016 til og med d. 30. april. 340 gæster 1. kvartal gav ikke imponerende besøgstal, da vi slet IKKE har haft åbent. Januar 22 gæster og i februar 24 gæster. I marts kom vi i gang med åbningen, så vi havde totalt 136 gæster. 1. kvartal har trods alt givet os 182 gæster, men mange var gratis. April måned var vor første egentlige åbningsmåned, vi har drøftet om det måske skal være maj måned. Resultat fra i år vil danne baggrund for, om vi fra år 2017 skal nøjes med kun at have faste åbningstider i 5 måneder: Maj, juni, juli, august og september. Dette er almindeligt for mange små museer som vort. I april havde vi, incl. 6 grupper/61 deltagere, 158 gæster. Dette resultat må vi nu forholde os til og vurdere, om det er tilstrækkeligt for fremover at have faste åbningstider i april måned. Her vil vi lytte nøje til Museumsværternes mening. De yder jo et meget stort arbejde, godt bakket op af vore rundvisere.

9 RADIOTEN Nr. 5/2016. side 9. Referat af Generalforsamlingen 2016 v/christian Hamel, side 2. Ad punkt 3. Foreningens fremtid ved BDN: D. 2. juni er der foredrag ved Ole Mørk Lauridsen. BDN har talt med fhv. leder af Skamlebæk senderen Preben Jensen, som vil hjælpe med foredrag ved besøg på stationen, der indvendig er tom, men det er dog muligt at se tårnet med langbølge- og mellem- bølgeantenner mm. Et naturskønt område med fælles bustur? Måske kunne det være en mulighed omkring Sankt Hans? Der optaget en video om museet ved Steen Olsson. Råmaterialet er på ca. 4 timer, hvilket gav en video på omkring 6 minutter. Steen Olsson har fået 1500 kr. gavekort til Rådhuskroen af Venneforeningen. Steen har selv fået ideen til filmen, som han har brugt meget lang tid på at redigere. Der har pt. været godt visninger af filmen på Facebook, et FLOT resultat. TAK! Der mangler stadig museumsværter til de 4 dage om ugen i de 26 uger museet er åben. BDN har tænkt på et arrangement som introduktion for nye værter. Idé Dagbladet med en artikel om vor mangel på værter. Lageret på loftet er nået langt: Der er nu opsat reoler, og en stor del af småkomponenter og hankevarer er sat op i flot orden. Loppemarked/auktion afholdes i august Juleafslutning forløb som vanligt fint sammen med venneforeningen. Vi savner et eksternt lager. Det sker ofte at dele af vores samling skal flyttes i kælderen på ZBC, da nogle rum skal benyttes til andre formål og lign. Det gælder om hurtigt at få disse problemer ordnet, så vores gode forhold til ZBC bevares. Det er lidt den samme problemstilling med kommunens lager samt i Sandby. Der er måske stadig en mulighed for at overtage TDC-huset på Havemøllevej. Vi har givet et tilbud, da vi regner med at kunne undgå ejendomsskat. TV-Sydsjælland har lavet et 30 minutters indslag om B&O-udstillingen, det ligger på Facebook. Vi er i gang med at lave en udstilling i remise 3 på Sporvejsmuseet. Her har vi fået en butik Ringsted Radio. Sporvejsmuseet betaler udgifter til de 2 vinduer, der skal indeholde effekter fra Ét vindue med Sputnik '57 og ét med OL i Rom '60. Det første apparat der blev udstillet var: LL Sporvognen fra red. ref. artiklen på side 2. Ad punkt 4. Regnskab for det forløbne kalenderår ved Christian Hamel (CRH). Medlemstallet er pt. på. 79 betalende medlemmer, hvilket er næsten det samme antal som forrige regnskabsår nemlig 92. Der er dog en nedgang i kontingentindtægt, hvilket blandt andet skyldes, at vi er gået over til at kontingentet følger kalenderåret. Da der ikke var krav om, at medlemmerne skulle betale for den sidste halvdel af 2015, er der en nogle, som har betalt kontingent i 2014 og næste gang i januar Auktion/salg af komponenter har giver kr. Vi har fået en donation på kr. Sammen med indtægterne fra museet mm. er vores indtægter på små kr, hvorimod vores udgifter er på lidt over kr. På museumssiden er det kommunale tilskud på kr., entreindtægter kr., salg af hæfter på kr. og diverse på kr. Dette giver en indtægt på kr. På udgiftssiden er varmeforbruget faldet. Dette skyldes det milde vejr samt nye forsatsvinduer mm. Sammen med vand og kloak ligger disse udgifter nu på kr. Sammen med de øvrige udgifter, har vi haft en total udgift på , hvilket giver et overskud på , som skal bruges til delvis betaling af loftrummet. Regnskabet blev godkendt ved applaus. Ad punkt 5. Fastsættelse af kontingent ved CRH: Bestyrelsen fastholder kontingentet på 300 kr. for medlemmer og 500 kr. for firmamedlemmer. Flemming Rasmussen har dog foreslået en stigning på 13 % fra 300 kr. til 340 kr. Efter debat endte det med, at vi foreløbig fastholder kontingentet. Ad punkt 6. Indkomne forslag se punkt 5. Ad punkt 7. Valg ulige år 2 medlemmer. Et medlem er i forvejen valgt af ZBC-Ringsted - pt. Christian Hamel Formand: Bjarne D. Nielsen Valgt ved applaus. Næstformand: Per Bergmann do. Kasserer: Christian Hamel do. Bestyrelsesmedlemmer: Michael Jensen og Bjarne Christiansen do. Bestyrelsessuppleant: Otto Pedersen do. Revisorer: Birger Jürs og Sven N. Kristiansen do. Revisorsuppleant: Kurt Andersen do.c Ad punkt 8. Eventuelt: Lager Helge Skeltved: Vi bliver ældre, og det ville være dejligt, hvis vi kunne få et lager i nærheden f. eks. gamle Tekniske Skole. BDN huset er solgt til et konsortium, der vil lave lejligheder. Helge Skeltved: Bør vi ikke have et lager med høje hylder, hvor en truck kan være? Ole Mørk Lauridsen: Vi skal købe et sted, der sikrer vore effekter i lang tid fremover. George Brock Nannestad: Hvordan er aldersprofilen blandt medlemmer? BDN: de fleste er over 50 år. Vi har 3 unge medlemmer og håber at få flere. Birger Jürs: Tak for god ro og orden. Tak til Bjarne og tak til bestyrelsen. Således oplevet: Christian Hamel