Pædagogisk handleplan for Georgs Æske. Hillerød kommune 2018

Transkript

1 Pædagogisk handleplan for Georgs Æske Hillerød kommune 2018

2 Indhold 1.0. Indledning Dagtilbudsloven Politiske mål Børnesyn Vores pædagogiske teoretiske fundament Science didaktik Den professionelle pædagog Organisering af den pædagogiske praksis Pædagogisk Handleplan (læreplan) Trekantsmodellen De politiske mål og indsatsområder i Gennemgang af trekantsmodellen Dagligdagen Krop og bevægelse Natur og naturfænomener Kultur og kulturelle udtryksformer Eksempel på model til Årshjul Bilag Metodeskemaer Referencer

3 1.0. Indledning I Dagtilbud Børn har vi en fælles pædagogisk handleplan (læreplan) for alle dagtilbud i Hillerød Kommune. Formålet med den pædagogiske handleplan, er at skabe overblik og retning for alle dagtilbud, både i det daglige pædagogiske arbejde med kerneopgaven, såvel som i pædagogisk planlægning, dokumentation, refleksion og evaluering af det pædagogiske arbejde. I Hillerød kommune arbejdes der ud fra en Science-didaktisk tilgang til det pædagogiske arbejde. Den pædagogiske tilgang tager desuden udgangspunkt i de fire anbefalede pejlemærker for regeringens Task Force om Fremtidens Dagtilbud: 2 1. En reflekteret og tilrettelagt pædagogisk praksis med fokus på læring og inklusion 2. Målrettet forældrearbejde 3. En stærk evalueringskultur med fokus på kvalitetsudvikling 4. Professionelt og tydeligt lederskab på alle niveauer I dagtilbudsloven 8 fremgår det, at alle dagtilbud skal udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i alderen 0-6 år. Den pædagogiske læreplan skal bidrage til at fremme trivsel, læring og udvikling af børns kompetencer. Den pædagogiske handleplan er dermed tænkt som en ramme og et redskab til at udvikle pædagogikken, og sætte fokus på børns leg og læring i dagtilbuddet. I Hillerød kommune forstår vi læring som: en dynamisk, kontinuerlig proces, der grundlæggende handler om erfaringsbearbejdning og om at ændre sin kapacitet og kompetence til at forstå virkeligheden og potentielt handle i denne. Det er en social proces der foregår i samspil og interaktion med omgivelserne, og som kan være både kognitiv, følelsesmæssigt og kropsligt baseret (Rapport: Science didaktik i Hillerød, Frøkjær & Brostrøm, s. 13)

4 1.1. Dagtilbudsloven Dagtilbudslovens formulering af læring, beskriver bl.a. at læring handler om dannelse og udvikling. Dagtilbudsloven beskriver, at tankerne bag den pædagogiske læreplan er, at hvert barn er medskaber af sin egen læring en læring, som personalet skal støtte, guide og udfordre, hvad enten der er tale om planlagte aktiviteter eller spontant opståede situationer. Det er legen der er udgangspunktet for de lege- og læringsprocesser, som barnet indgår i og medarbejdernes rolle og position i konteksten. Den pædagogiske læreplan skal tage hensyn til børnegruppens sammensætning og beskrive dagtilbuddets mål for børnenes læring inden for følgende temaer: Alsidig personlig udvikling, Sociale kompetencer, Sproglig udvikling, Krop og bevægelse, Naturen og naturfænomener, Kulturelle udtryksformer og værdier. 3

5 1.2. Politiske mål. Den pædagogiske handleplan har også til formål at beskrive det pædagogiske arbejde med Hillerød kommunes indsatsområder: 4

6 1.3. Børnesyn I Hillerød kommunes dagtilbud, møder vi børnene ud fra et børnesyn med et anerkendende perspektiv. Med anerkendelse tænkes der på et menneskesyn baseret på tanken om gensidig ligeværd. I Fælles Børn Fælles Ansvar lægges der således vægt på: At møde børnene med anerkendelse og indlevelse i børneperspektivet, hvor rummelighed og forskellighed sikrer, at børnene føler sig som fuldgyldige medlemmer af en gruppe og en kultur gennem forpligtende relationer (s. 20). Når man taler om inklusion, ophæver man først og fremmest begreberne normalt og specielt, og alle mennesker betragtes som unikke individer, hvorfor nogle ikke kan være mere specielle end andre (s.10). Ethvert menneske har en ukrænkelig værdi uanset alder, køn, race og klasse Det enkelte barn er unikt med et udviklingspotentiale, som er helt dets eget. Alle børn har ret til ligeværdig deltagelse og læring gennem fællesskaber (FN børnekonvention 12). 5

7 2.0. Vores pædagogiske teoretiske fundament 2.1. Science didaktik I Hillerød Kommune arbejder vi science didaktisk. Science refererer til den nysgerrige og eksperimenterende tilgang, i den kontekst pædagogerne indgår sammen med børnene. Der arbejdes bevidst på at fange børnenes spørgsmål og undren. Det gøres blandt andet ved, at pædagogerne indbyder til åbne dialoger med børnene. Dette har samtidig som mål, at inkludere alle dagtilbuddets børn i fællesskabet. Science aktiviteter passer til børns umiddelbare tilgang til verden, de undrer sig, de er nysgerrige og de stiller spørgsmål. Didaktik refererer til de overvejelser og refleksioner, personalet gør over det pædagogiske indhold børnene præsenteres for. At arbejde didaktisk vil altså sige, at man stiller spørgsmål til sin praksis om indhold og formål, hvad der skal læres, og hvordan det skal læres. Når man arbejder didaktisk stiller pædagogen spørgsmål om: Formål og mål (hvordan/ hvorfor) Indhold og tema (hvad) Metoder, principper (hvordan) Midler (legetøj, bøger, indretning, o.a.) Evaluering en vurdering af pædagogikken og børnenes leg og læring. I praksis betyder det at pædagogerne i kommunens dagtilbud målretter og iværksætter en bevidst praksis med fokus på børnefællesskaber, børns læring og med legen som den skabende virksomhed. Når børn leger, får de 6

8 lyst til at blive bedre og dygtigere til at løbe, klatre, hoppe etc. og gennem denne virksomhed lærer de at forstå sig selv og deres kammerater Den professionelle pædagog I Hillerød kommune er det vores primære opgave og kompetence, at sikre at de professionelle pædagoger er i stand til at rumme og inkludere hvert enkelt barn, som går i dagtilbuddet. At kunne rumme og inkludere hvert enkelt barn i dagtilbuddet, er af afgørende betydning for barnets personlige og sociale udvikling. Som professionel pædagog er man derfor ansvarlig for, at hvert enkelt barn og børnefællesskabet trives, lærer og udvikler sig. Fællesskabsrammen er både den store børnegruppe og de mindre børnegrupper. Forpligtende fællesskaber og pædagogens professionelle ageren er vigtige forhold i målet om at børnene får viden og færdigheder i forhold til etiske og moralske værdier. Når vi gør det, arbejder vi med Dannelse. Vi har et medansvar for, at børnene bliver i stand til at begå sig i samfundet, som demokratiske medborgere. Pædagogens ageren er altså vigtig, når vi italesætter dannelse og dannelsesbegrebet. Dannelse handler om, hvem barnet bliver, hvilket er præget af pædagogens ageren suppleret med den viden og de færdigheder børnene møder gennem deres leg med de andre børn. I Hillerød Kommune lægger vi vægt på at lære børnene at få øje på, hvem der er (ikke er) med i legen, og hvordan man behandler hinanden. Børn gør som de voksne, så når vi lærer børn at få øje på de børn der ikke er med i legen, skal vi selv have øje på disse børn. Når vi skal vise og lære børnene, hvordan man behandler hinanden og lytter til hinanden, respekterer hinanden, skal vi nødvendigvis åbent turde reflektere over tonen og tilgangen personalet imellem. 7

9 2.3. Organisering af den pædagogiske praksis Med fokus på det enkelte barn og børnegruppen som helhed, tages der bevidste valg i måden, der organiseres på. Pædagogen skal vide, hvor og hvordan han/hun skal placere sig for at støtte barnet bedst muligt - hvad vi i Hillerød kommune kalder for voksenorden/voksenposition. Hvorvidt pædagogen går foran, ved siden af eller bagved ved barnet, afhænger af barnet, situationen og konteksten. Det centrale i organiseringen er, at handlingerne tager afsæt i barnets- og børnegruppens behov. Inklusion betyder, at fællesskabet opstår som følge af de børn, der er i det. Alle er som udgangspunkt en værdifuld del af fællesskaber og regnes med som aktive deltagere. Dermed følger også, at de aktiviteter, der foregår i fællesskabet, tager form efter de børn, som er der, og at betingelserne for, at børnene kan deltage, skal være sådan, at alle har en chance for at deltage. Her er det altså ikke barnet, der skal gøres rigtigt, men fællesskabet, der skal forme sig efter alle de børn, som deltager i det. Det betyder ikke, at traditioner, aktiviteter og regler skal opfindes på ny, hver gang der kommer nye børn, men at de eksisterende kan gives en drejning, hvis et barn har et behov, som ikke kan mødes inden for det, som findes allerede (Tine Basse Fisker, 2014:98). Den reflekterede og dialektiske tilgang er central, og dermed er bevidstheden om hvornår vi arbejder skærmende og skubbende (Fisker, Tine, 2014) alt afhængig af barnets situation og af den pædagogiske kontekst også helt central. Gennem arbejdet med den pædagogiske handleplan arbejdes der fokuseret med børnenes leg og læring (tegn på læring), såvel som der arbejdes fokuseret med pædagogens egen læring (aktionslæring). Det gøres blandt andet ved, at man som pædagog hele tiden kan omstille sig og udvikle sin pædagogiske praksis, alt efter hvilke børn man har om sig, og hvilke udfordringer man møder. Dermed støtter vi det enkelte barns trivsel, udvikling og læring på bedst mulig vis. 8

10 Gennem arbejdet med dokumentation og evaluering bidrager man til, at der er fokus på didaktiske overvejelser og refleksioner i forhold til, hvordan man møder og ser det enkelte barn, hvordan man inddrager barnets perspektiv og dermed hvilket pædagogisk indhold, man vælger at præsentere barnet for. 9

11 3.0. Pædagogisk Handleplan (læreplan) Dagtilbuddene beskriver, dokumenterer og evaluerer den pædagogiske praksis med udgangspunkt i den pædagogiske handleplan. For at gøre arbejdet mere overskuelig, er de lovgivningsmæssige krav og de lokalpolitiske mål i en samlet model trekantsmodellen, som præsenteres på side 12. Nedenstående metodeskemaer er tænkt som dynamiske dokumenter, hvor man i samspil mellem ledelse og personale og reflekterer og handler i en cirkulær bevægelse. Refleksionerne kan være med til at kvalificere og skabe dialog med forældrerepræsentanterne i bestyrelsen. Vi har følgende fælles dokumentationsmetoder: Tegn på læring (når børnenes læring og udvikling skal evalueres) Aktionslæringsmetoden (når personalet skal vurdere mål og egen udvikling med børnegruppen) Praksisfortællinger Matrix model (anvendt som evaluering - om mål og aktiviteter står mål med hinanden) Relations matrix (anvendt i arbejdet med inklusion og børns fællesskaber) Evt. andre metoder som institutionen har valgt 10

12 På de årlige tilsyn er der dialog om, hvordan dagtilbuddene arbejder med de pædagogiske læreplaner og de politiske mål. Årsplanen udformes i årshjul dette sker i tæt samarbejde mellem ledelse, personale og bestyrelse og er klar i slutningen af 4. kvartal. 11

13 3.1 Trekantsmodellen Kerneydelsen i Hillerød Kommunes dagtilbud er samlet i trekantsmodellen, hvor vi grundlæggende skal sikre en inkluderende pædagogisk ramme for børns fællesskaber. For at sikre arbejdet med de definerede temaer i lovgivningen, og de lokalpolitiske indsatsområder, er trekanten delt op i fire felter. Det blå felt i trekantsmodellen, beskriver det grundlæggende i det daglige pædagogiske arbejde, hvor bl.a. de personlige alsidige, de sociale og sproglige kompetencer er hinandens forudsætninger og temaer der er i spil uanset hvor vi er og hvad vi laver. 12

14 De igangværende og kommende tværgående kompetencenetværk der starter op fra 2018, understøtter og udvikler arbejdet med alle trekantmodellens temaer: o Inkluderende pædagogik o Science natur o Digitalisering og IT o Natur og naturfænomener o Krop og dannelse I det blå felt er desuden indskrevet de kommunale overordnede politiske mål. 3.2 De politiske mål og indsatsområder i 2018 Mål: 1. Øge Fagligheden 2. Reducere betydningen af social baggrund 3. Øge tillid og trivsel Indikatorer for dagtilbud o Andelen af børn, der i børnehaveklassen har brug for en fokuseret eller særlig sproglig indsats, er lavere end da børnene var 3 år. o Alle børnene føler som en del af et fællesskab. o Hvert andet år måles på forældretilfredshed på dagtilbuds- og skoleområdet (næste gang 2019) og tilfredsheden forberedes ved hver måling. 13

15 4.0. Gennemgang af trekantsmodellen Model for det pædagogiske arbejde med: Etablering af pædagogiske læringsmiljøer, læreplanstemaer, politiske indsatsområder - den generelle kerneopgave i Hillerød Kommunes dagtilbud Krop og bevægelse Dagligdagen Natur og naturfænomener Barnets aktive lege og læringsvirksomhed Omsorg og anerkendende relationer Inkluderende pædagogik Forældresamarbejde Sociale, personlige og sproglige kompetencer Trivsel, udvikling og læring Pædagogisk IT/digitalisering i børnehøjde Øge fagligheden, Reducere betydning af social baggrund, Øge tillid og trivsel Kultur og kulturelle udtryksformer 14 Natur og Kultur og kulturelle

16 4.1. Dagligdagen Dagligdagen Grundlaget for det pædagogiske arbejde i Georgs Æske er arbejdet med anerkendende relationer og inklusion. I Georgs Æske er inklusion kendetegnet ved at være en del af de inkluderende fællesskaber, der opstår i huset til gensidig glæde. I Georgs Æske har vi et helhedssyn på barnets udvikling. Vi læner os op ad Daniel Sterns teorier om, at barnet fødes med kompetencer, der sætter det i stand til at være i samspil med sine omgivelser. Dette gør sig også gældende for et barn med varigt nedsatte funktionsevner, selv om barnets udspil kan være svært at tolke og samspillet være vanskeligt at fastholde. I Georgs Æske ser vi barnet, inden vi ser handicappet. Vi har derfor ingen handicappede børn, men børn med handicap. I Georgs Æske lægger vi vægt på anerkendelse og gensidig respekt. Alle er ligeværdige og vi ser forskelligheder som en fordel. Vi vægter det enkelte barns selvværd højt, da barnets oplevelse af sig selv, danner baggrund for, hvordan barnet trives og udvikler sig. Personalet i Georgs Æske har i dagligdagen fokus på barnets generelle sundhed. I Georgs Æske lægger vi i det daglige arbejde vægt på anerkendende relationer og inklusion. I inkluderende fællesskaber, udvikler barnet sig og opnår styrke og betydning, der giver adgang til at give og opnå 15

17 anerkendelse. Alle børn er lige vigtige for fællesskaberne. Alle har ikke de samme kompetencer, men alle har noget at tilføre fællesskaberne. I inkluderende fællesskaber udvides børnenes kendskab til børn og voksne fra de andre stuer. Alle børn i Georgs Æske skal opleve sig set, hørt og forstået. Sproget er en forudsætning for at kunne udtrykke sig og kommunikere med andre. Vi forstår sprog som værende et bredt begreb. Ud over det talte sprog kan man kommunikere på mange andre måder, f.eks. med kropssprog og mimik, Tegn til Tale, skriftsprog, eller gennem andre medier. Hvordan vi arbejder med og sikrer udviklende lærings og legemiljøer, herunder fokus på voksenorden, inddragelse af børneperspektiv: I Georgs Æske ser vi legen, som barnets vigtigste læringsrum. Vi tror på, at børn lærer meget om sig selv, sin omverden og andre igennem legen. Barnet får bl.a. erfaringer inden for kommunikation, samarbejde og problemløsning. I legen udvikler barnet sin fantasi og evne til at bearbejde og tilegne sig viden om omverdenen. Vi anerkender legen som noget unikt og centralt i forståelsen af, hvordan børn lærer og udvikler sig. Personalet i Georgs Æske tager udgangspunkt i, at børn lærer forskelligt. Nogle børn tilegner sig primært viden og erfaring visuelt, ved at se, andre auditivt, ved at høre, nogle lærer ud fra den kinæstetiske sans, ved at være en fysisk aktiv del af læringsprocessen og endvidere lærer nogle taktilt, ved at røre. Med udgangspunkt i denne viden, understøtter personalet i Georgs Æske det enkelte barns stærke og mindre stærke sider, ved at skabe- og tilbyde et varieret og positivt læringsmiljø. 16

18 Hverdagen i Georgs Æske skal byde på genkendelighed og forudsigelighed og med afsæt i det enkelte barns forudsætninger, skal dagligdagen indeholde overraskelser og inspiration som får børnene til at undres. Personalet lægger vægt på at hjælpe børnene med at fordybe sig, og børnene støttes i og udfordres på deres nysgerrighed, kreativitet og fantasi for at udvikle sig og tilegne sig viden for at lære. Personalets rolle er at guide og støtte børnene, så de får optimale lærings- og udviklings betingelser. Børnene har i et læringsmiljø krav på at møde anerkendende, tydelige og engagerede voksne, som har fokus på både det enkelte barn og børnegruppens trivsel, læring og udvikling. I Georgs Æske ønsker vi at børnene lærer med udgangspunkt i de voksnes viden og erfaringer og via egne initiativer. Personalet i Georgs Æske påtager sig ansvaret i relationen mellem barn og voksen. Dvs. vi ønsker at være tydelige, omsorgsfulde voksne, der tør at sige ærligt til og fra. Det er vigtigt for os, at børn og forældre har en fornemmelse af en tillids- og betydningsfuld relation. Vi arbejder bevidst med den voksnes rolle. Vi placerer os, afhængig af situationen, ved siden af, foran eller går bagved børnene i deres læringsproces. Forældresamarbejdet vægtes højt i Georgs Æske. Det er afgørende for barnets udvikling, at de betydningsfulde voksne i barnets liv har et værdifuldt samarbejde. Hvordan vil vi arbejde med inkluderende pædagogik: I Georgs Æske opstår der mange forskellige fællesskaber i løbet af en dag. Det er ikke meningen, at alle børn skal inkluderes i alle fællesskaber, men det er vigtigt at alle børn oplever sig inkluderet i mindst et fællesskab. Vi ser vores rolle som voksne, som værende dem der støtter, guider og tilrettelægger inkluderende rammer for alle børn. Vi er bevidste om, at vi som voksne er rollemodeller for børnene, og hvordan de inkluderende 17

19 fællesskaber lykkes hænger sammen med, om og hvordan vi som voksne selv indgår i inkluderende fællesskaber. Man er ikke nødvendigvis inkluderet i et fællesskab fordi man fysisk er tilstede. Hvis vi ser på de fællesskaber børn selv laver, så vælger de at være sammen med nogle som bidrager på lige fod. Så inklusion handler rigtig meget om, at skabe nogle rammer, hvor alle bidrager med noget og hvor alle bliver set hørt og forstået. Og det er de voksnes opgave at skabe disse rammer. Det afspejler sig i den måde vi tilrettelægger aktiviteter på tværs af stuerne, og åbner op for muligheden for, at man kan etablere relationer på tværs af alder, udvikling, køn, etnicitet o.a. Når vi arbejder med inkluderende fællesskaber betyder det at: Vi har valgt at opdele børn og voksne i basisgrupper, Spirekassen - vuggestuegruppen, Blomsterkassen - specialgruppen og Æblekassen børnehavegruppen. Vi er meget bevidste omkring at børn, personale og forældre har behov for en tryg base. Vi arbejder pædagogisk målrettet med at give alle børn muligheder for at deltage i fællesskaber på tværs af alder, udvikling, køn og kompetencer. Vi respekterer det enkelte barns ret til at trække sig fra fællesskabet, barnets behov for pauser og mulighed for at forholde sig observerende er en vigtig del af udviklingen af legekompetencer, og oplevelse af egne færdigheder. Vi tilrettelægger dagen således, at der er mulighed for samvær i mindre grupper. Vi arbejder med at støtte børnene i at opbygge sociale kompetencer, og vi fungerer både som guider i den sociale kontakt, og som tolke, der hvor børnenes kommunikation er meget forskellig. Som en naturlig del af det sociale samspil opstår der konflikter, vi anerkender, at børnene som en del af deres udvikling markerer sig. 18

20 Vi tilrettelægger aktiviteter, som tilgodeser børn fra alle tre stuer, og inviterer til deltagelse hos hinanden. Det er således muligt som børnehavebarn at lege eller deltage i en aktivitet i vuggestuen eller specialgruppen, og på samme måde kan henholdsvis vuggestuebørn og børn fra specialgruppen deltage på de andre stuer. Vi igangsætter lege og aktiviteter som giver anledning til samspil mellem børn som ikke af sig selv knytter kontakt. Det betyder at vi laver en lille gruppe, hvor den voksne guider og støtter børnene igennem legen, med det mål for øje, at trække sig ud af legen i takt med at børnene selv kan. Vi værner om vores traditioner hvor alle i Georgs Æske er sammen, fællessamlinger om fredagen, bedsteforældredage, maj-projekt, husets fødselsdag og arrangementer i forbindelse med de forskellige højtider. Alle børn i Georgs Æske er bekendt med Tegn Til Tale. Både børn og voksne har tegn navne, hvilket giver mulighed for, at kunne kommunikere med hinanden, i et hus, hvor der findes flere forskellige måder at kommunikere på. Billedmateriale bruges i den udstrækning børnene har brug for det på alle tre stuer, og i fællesaktiviteter. Hvordan vil vi arbejde med de politiske indsatsområder: Øge fagligheden: Vi deltager i kompetenceudviklingsforløb i Hillerød kommune, herunder f.eks. Hillerøduddannelsen, og alle de nye Netværk. Vi bruger de pædagogiske dokumentations skemaer, i den grad det giver mening, og laver løbende relations matrix. Vi laver sprogvurderinger på de 3 og 5 årige. Vi inddrager bevidst IT som læringsværktøj i det daglige pædagogiske arbejde. 19

21 Øge tillid og trivsel: Forældresamarbejdet prioriteres meget højt. Vi mener at det er afgørende for barnets udvikling, at de betydningsfulde voksne i barnets liv har et værdifuldt samarbejde. Vi har fokus på relationer, inklusion, ude liv, god hygiejne og sund kost. Reducere betydningen af social baggrund: Vi arbejder fortsat med anerkendende relationer og inkluderende fællesskaber. At barnet oplever, at være en del af forskellige fællesskaber. Vi lægger vægt på venskaber alle har brug for gode venner. 20

22 4.2. Krop og bevægelse Krop og bevægelse I Georgs Æske lægger vi vægt på, at børnene udfordres såvel fin - som grov motorisk. Lyst og glæde ved at bruge kroppen og sanserne skal være en vigtig del af dagligdagen, og det skal medvirke til sundhed og øget livskvalitet. Læringsmål: At imødekomme og stimulere børnenes naturlige lyst og behov for motorisk udfoldelse At børnene får en accept og forståelse for deres krop, dens behov og formåen At børnenes fysiske sundhed styrkes bl.a. med fokus på ernæring, hygiejne og bevægelse. Metoder vi anvender, for at nå vores mål: At de voksne finder glæde ved bevægelseslege og har øje for børnenes egne initiativer og lege. At have fokus på husets og legepladsens indretning. At give et bredt udbud af sanseoplevelser. At give mulighed for både stille lege og vilde lege. At bruge spejle, klatrevæg, puderum og aktivitetsrummet i kælderen. At bruge musik og bevægelse, tegne, klippe, male og lege med ler og perler. At bruge legepladsens muligheder, løbe, snige, klatre, gemme sig, kravle, balancere, cykle, gynge m.m. 21

23 At tage på ture ud af huset og afprøve fysiske færdigheder i naturen. At øve selvhjulpenhed bl.a. ved af- og påklædning af tøj og sko. At have fokus på god hygiejne At lave rammer for det gode måltid. At vi forholder os anerkendende til børnenes lyst til at være i bevægelse At vi med udgangspunkt i den aktuelle børnegruppe, tilrettelægger vi aktiviteter som tilgodeser den i bred forstand At vi ved tilrettelæggelse af specifik indsats, er vi opmærksomme på, hvilke andre børn i huset, der kunne drage nytte af den pågældende aktivitet Hvordan inddrager og arbejder vi med fokusområdet: Barnets alsidige personlige udvikling: At skabe rammer i dagligdagen, hvor børnene er trygge og tør tro på sig selv At se og følge børnenes egne initiativer At skabe sammenhæng, overblik og genkendelighed At der er tid og plads til leg, fordybelse, undren og nysgerrighed At gøre børnene opmærksomme på hinandens kompetencer. At give børnene forståelse for kropslige reaktioner på følelsesmæssige udsving. At give børnene erfaringer med at opleve deres krop i aktivitet såvel som i ro. Sociale kompetencer: At give plads til at være forskellig At give børnene mulighed for at indgå i mange forskellige relationer. 22

24 At støtte børnene i selv at løse konflikter. At gøre børnene opmærksomme på hinandens kompetencer, igennem fælles aktiviteter og oplevelser. At lave en vekselvirkning mellem planlagte og børnenes selvvalgte aktiviteter. At give børnene medindflydelse på deres hverdag, at se og følge børnenes initiativer. At, støtte børn i at udforske omverdenen i fællesskab. Sprog og kommunikation: At vi bruger et tydeligt sprog, Tegn til Tale, symboler og billedmateriale til at understøtte kommunikationen mellem barn / voksen og barn / barn. At de voksne sætter ord på dagligdagen. At fortælle historier og opfordre børnene til at fortælle om oplevelser. At lytte til hinanden. At give rum og plads til at lege med sproget. Hvordan vil vi arbejde med de politiske indsatsområder: Øge fagligheden: Vi deltager i kompetenceudviklingsforløb i Hillerød kommune, herunder f.eks. Hillerøduddannelsen, og alle de nye Netværk. Vi bruger de pædagogiske dokumentations skemaer, i den grad det giver mening, og laver løbende relations matrix. Vi laver sprogvurderinger på de 3 og 5 årige. Vi inddrager bevidst IT som læringsværktøj i det daglige pædagogiske arbejde. Øge tillid og trivsel: Forældresamarbejdet prioriteres meget højt. Vi mener at det er afgørende for barnets udvikling, at de betydningsfulde voksne i barnets liv har et værdifuldt samarbejde. 23

25 Vi har fokus på relationer, inklusion, ude liv, god hygiejne og sund kost. Reducere betydningen af social baggrund: Vi arbejder fortsat med anerkendende relationer og inkluderende fællesskaber. At barnet oplever, at være en del af forskellige fællesskaber. Vi lægger vægt på venskaber alle har brug for gode venner. 24

26 4.3. Natur og naturfænomener Natur og naturfænomener Det er væsentligt at videregive glæden ved at være ude i naturen vække nysgerrigheden og bruge alle de spændende legemuligheder og sanseoplevelser udendørslivet kan give. Ved at børnene bruger naturen som eksperimentarium og legerum, danner det grundlaget for varig interesse, respekt og ansvarlighed for natur og miljø. Læringsmål: At børnene får viden om naturen At styrke børnenes nysgerrighed, lyst og motivation for oplevelser i naturen At børnene udvikler respekt for naturen og alle levende væsner. At børnene får kendskab til afgrøders rejse fra jord til bord. Metoder vi anvender, for at nå vores mål: At de voksne er rollemodeller for børnene i hvordan man færdes og bruger naturen. At de voksne er gode rollemodeller mht. bæredygtighed. At de voksne følger barnets initiativ, fantasi og nysgerrighed, hvor børn og voksne sammen undres, fordyber sig, stiller spørgsmål og finder svar. At vi opmuntrer børnene til vedholdenhed At vi har øje for barnets behov for medindflydelse At lægge vægt på ude liv i alt slags vej og på alle årstider. At tage på ture til skov, sø og strand. 25

27 At følge årets gang. At bruge de materialer naturen stiller til rådighed. At lege ude, hvor der er plads, både alene og med andre, som oplevelserne kan deles med. At, bevare og videreudvikle vores Majprojekt. At vi henter naturen med hjem, bl.a. materialer til fastelavnsris, juledekorationer og hente juletræ. At vi bruger vores Naturværksted ude på legepladsen Opslagsbøger, forstørrelsesglas, fiskenet, udstoppede dyr, knogler, grene, blomster mm. At vi introducerer børnene for eksperimenter som illustrerer årsag og virkning. At vi benytter filmsekvenser på IPad til illustration/forklaring af naturfænomener At vi giver børnene mulighed for at bruge alle deres sanser i oplevelsen af naturen At vi reflekterer sammen med børnene om det vi oplever. At vi hver fredag taler vi om årstider, vejrlig, højtider, kalenderen ved vores Årshjulssamling. Hvordan inddrager og arbejder vi med fokusområdet: Barnets alsidige personlige udvikling: At skabe rammer i dagligdagen, hvor børnene er trygge og tør tro på sig selv At se og følge børnenes egne initiativer At skabe sammenhæng, overblik og genkendelighed At der er tid og plads til leg, fordybelse, undren og nysgerrighed At gøre børnene opmærksomme på hinandens kompetencer Sociale kompetencer: At give plads til at være forskellig 26

28 At give børnene mulighed for at indgå i mange forskellige relationer. At støtte børnene i selv at løse konflikter. At, gøre børnene opmærksomme på hinandens kompetencer, igennem fælles aktiviteter og oplevelser. At, lave en vekselvirkning mellem planlagte og børnenes selvvalgte aktiviteter. At give børnene medindflydelse på deres hverdag, at se og følge børnenes initiativer. At, støtte børn i at udforske omverdenen i fællesskab. Sprog og kommunikation: At vi bruger et tydeligt sprog, Tegn til Tale, symboler og billedmateriale til at understøtte kommunikationen mellem barn / voksen og barn / barn. At de voksne sætter ord på dagligdagen. At, fortælle historier og opfordre børnene til at fortælle om oplevelser. At, lytte til hinanden. At, give rum og plads til at lege med sproget. Hvordan vil vi arbejde med de politiske indsatsområder: Øge fagligheden: Vi deltager i kompetenceudviklingsforløb i Hillerød kommune, herunder f.eks. Hillerøduddannelsen, og alle de nye Netværk. Vi bruger de pædagogiske dokumentations skemaer, i den grad det giver mening, og laver løbende relations matrix. Vi laver sprogvurderinger på de 3 og 5 årige. Vi inddrager bevidst IT som læringsværktøj i det daglige pædagogiske arbejde. Øge tillid og trivsel: Forældresamarbejdet prioriteres meget højt. Vi mener at det er afgørende for barnets udvikling, at de betydningsfulde voksne i barnets liv har et værdifuldt samarbejde. Vi har fokus på relationer, inklusion, ude liv, god hygiejne og sund kost. 27

29 Reducere betydningen af social baggrund: Vi arbejder fortsat med anerkendende relationer og inkluderende fællesskaber. At barnet oplever, at være en del af forskellige fællesskaber. Vi lægger vægt på venskaber alle har brug for gode venner. 28

30 4.4. Kultur og kulturelle udtryksformer Kultur og kulturelle udtryksformer Børnene skal have kendskab til- og erfaringer med forskellige udtryksformer, kreativitet, fantasi, musikalitet, kultur og traditioner. Læringsmål: At skabe rammer for, at børnene kan udvikle legekompetencer og kreative evner At børnene får kendskab til moderne teknologi og medier At børnene får viden om deres egen og andres kultur, traditioner og sprog Metoder vi anvender, for at nå vores mål: At de voksne er bevidste om deres rolle som kulturformidlere At vi i Georgs Æske lægger vægt på de årlig tilbagevendende traditioner og begivenheder, f.eks. fødselsdage, jul, arbejdsdage, årstiderne osv. At personalet giver børnene et alsidigt, kreativt tilbud, stiller materialer og redskaber til rådighed At hele huset mødes til fredagssamling omkring Årshjulet. At der skabes tid og rum til kreativitet og leg At, male og tegne både ude og inde. At vi benytter os af udefrakommende tilbud, så som bibliotek, teater og cirkus At bruge musik, sang og bevægelse 29

31 At bruge, rim og remser, historie, læsning, skrivning, fortælling og eventyr At vi er bevidste om vores position som sproglige rollemodeller. At vi anvender Læseleg som pædagogisk metode, og anvender i øvrigt konkreter til illustration af sange, remser, historier. At vi samtaler med børnene om forskellige kulturer. At vi samarbejder med forældrene om at formidle kulturel baggrund og skabe sammenhæng for børn med anden etnisk baggrund end dansk. At vi har fokus på at vi ikke alle taler samme sprog hjemme. Vi leger med ord på forskellige sprog Hvordan inddrager og arbejder vi med fokusområdet: Barnets alsidige personlige udvikling: At de voksne i deres adfærd og måde at møde børnene på, er anerkendende og gode rollemodeller for børnene At skabe rammer i dagligdagen, hvor børnene er trygge og tør tro på sig selv At se og følge børnenes egne initiativer At inddrage børnene i hverdagens praktiske aktiviteter At skabe sammenhæng, overblik og genkendelighed At der er tid og plads til leg, fordybelse, undren og nysgerrighed At støtte børnene i selv at løse konflikter At gøre børnene opmærksomme på hinandens kompetencer 30

32 Sociale kompetencer: At give plads til at være forskellig At de voksne i deres adfærd og måde at møde børnene på, er anerkendende og gode rollemodeller for børnene. At give børnene mulighed for at indgå i mange forskellige relationer. At støtte børnene i selv at løse konflikter. At, gøre børnene opmærksomme på hinandens kompetencer, igennem fælles aktiviteter og oplevelser. At, lave en vekselvirkning mellem planlagte og børnenes selvvalgte aktiviteter. At give børnene medindflydelse på deres hverdag, at se og følge børnenes initiativer. At, støtte børn i at udforske omverdenen i fællesskab. Sprog og kommunikation: At vi bruger et tydeligt sprog, Tegn til Tale, symboler og billedmateriale til at understøtte kommunikationen mellem barn / voksen og barn / barn. At de voksne sætter ord på dagligdagen. At, læse historier højt for børnene. At, rim og remser, sang, musik og bevægelse indgår i dagligdagen At, fortælle historier og opfordre børnene til at fortælle om oplevelser. At, lege med lyde, begreber, ord, bogstaver og tal. Hvordan vil vi arbejde med de politiske indsatsområder: Øge fagligheden: Vi deltager i kompetenceudviklingsforløb i Hillerød kommune, herunder f.eks. Hillerøduddannelsen, og alle de nye Netværk. 31

33 Vi bruger de pædagogiske dokumentations skemaer, i den grad det giver mening, og laver løbende relations matrix. Vi laver sprogvurderinger på de 3 og 5 årige. Vi inddrager bevidst IT som læringsværktøj i det daglige pædagogiske arbejde. Øge tillid og trivsel: Forældresamarbejdet prioriteres meget højt. Vi mener at det er afgørende for barnets udvikling, at de betydningsfulde voksne i barnets liv har et værdifuldt samarbejde. Vi har fokus på relationer, inklusion, ude liv, god hygiejne og sund kost. Reducere betydningen af social baggrund: Vi arbejder fortsat med anerkendende relationer og inkluderende fællesskaber. At barnet oplever, at være en del af forskellige fællesskaber. Vi lægger vægt på venskaber alle har brug for gode venner. 32

34 Oktober - november- december Georgs Æske holder fødselsdag. Alle børn og voksne henter juletræ den sidste uge i nov. Bedsteforældredag sammen med bedsteforældrene pynter vi op til jul og bager. Mandage efter adventssøndage er der adventssamling i fællesrummet. Lucia optog. Alle børn i Georgs Æske går Lucia. Kirkebesøg i Præstevang Kirke for hele huset. Juletræet sættes ud på legepladsenog bliver pyntet til fuglene alle danser om træet. 4. kvartal Relationsmatrix Sygefravær børn uge kvartal Pædagogisk lørdag Opstart af læselegegrupper. Januar- februar - marts. Etablering af skolegruppen med fokus på sociale kompetencer i samarbejde med Grønnevang Etablering af mindre legegrupper med særlig fokus på de sociale relationer og sprog på trærs af stuerne. Fælles skovtur for at hente fastelavnsris. Fastelavnsfest med tøndeslagning Traditioner omkring påske fælles påskefrokost trille æg. Ny årsplan Sygefravær børn uge 4 3. kvartal Pædagogisk Lørdag 2. kvartal Forældremøde med valg til bestyrelsen Forældremøde med optakt til maj-projekt Juli - august - september Farvel til skolebørnene i Blomsterkassen. Velkommen til nye børn og forældre i Blomsterkassen Kriblekrable uge Kreativt tema som optakt til fødselsdagen. Arbejdsfredag Sygefravær børn uge 35 Relationsmatrix Arbejdsfredag Sygefravær børn uge 20 April- maj- juni Bedste - blomsterdag Farvel til skolebørnene i Æblekassen. Maj- projekt for alle i Georgs Æske Koloni for den ældste årgang. Sankt Hans fest for alle børn om formiddagen. 33

35 4.5. Eksempel på model til Årshjul 5.0. Bilag 5.1. Metodeskemaer I Hillerød kommune arbejdes der med dokumentation og evaluering ud fra fire overordnede metodeskemaer. Tegn på læring Aktionslæring Praksis- og læringsfortællinger Relationsmatrix For yderligere henvises til hæftet Vores fælles metoder, som findes i alle dagtilbud i Hillerød Kommune. 34

36 6.0. Referencer Bae, Berit. (2003). På vej i en anerkendende retning. Social kritik, 88. Brostrøm, S. og Vejleskov, H. (2009). Didaktik i børnehaven. Egelund, N., Csonka, A., Sloth, L., Davidsen, I., Jakobsen, L.J., Hansen, O.H., Jørgensen, K. (2012). Fisker, Tine Basse (2014). Den sårbare konklusion. Kbh. Dafolo. Fremtidens Dagtilbud pejlemærker fra Task Force om Fremtidens Dagtilbud. Ministeriet for Børn og Undervisning for Task Force om fremtidens Dagtilbud. Frøkjær, T. og Brostrøm, S. (2006). Fortællingen som dokumentations- og evalueringsmetode. Kroghs Forlag. Hillerød kommune. (2012). Fælles Børn Fælles Ansvar Hillerød kommune Dagtilbud. (2013). Implementering af Science en guide. Hundeide, Karsten. (2004/2006). Relationsarbejde i institution og skole. Frederikshavn: Dafolo. Retsinformation. (2011). Dagtilbudsloven. Stern, Daniel.(2009). Det nuværende øjeblik i psykoterapi og hverdagsliv. Kbh.: Hans Reitzel. 35