Kompetenceudvikling af speciallæger i Akutafdelingen,
|
|
- Birgitte Torp
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Kompetenceudvikling af speciallæger i Akutafdelingen, Slagelse Sygehus Akutafdelingen, Slagelse Sygehus skal kunne modtage akutte neurologiske patienter med samme høje ensartede faglige behandlingskvalitet døgnet rundt. Dette curriculum indeholder en beskrivelse af de nødvendige faglige kompetencer, som Akutafdelingens speciallæger skal have for at kunne håndtere akutte neurologiske patienter i Akutafdelingen samt læringsstrategi og metode til kompetencevurdering med henblik på at styrke de kliniske og faglige kompetencer og sikre en høj faglig behandlingskvalitet. Akutafdeling, Slagelse Sygehus er bemandet med speciallæger med forskellige speciallægeuddannelse. Fælles for dem alle er at de befinder sig på speciallægeniveau, og at de skal indgå i løsningen af de akutte opgaver i Akutmodtagelsen på Slagelse Sygehus. Med speciallægerne i Akutafdelingens forskellige faglige niveauer af kompetencer er det vurderet, at det vil være relevant at gennemføre en fælles obligatorisk kompetenceudvikling, som skal være med til at sikre en fælles platform af kompetencer som speciallæger i Akutmodtagelsen besidder. Dato: 20. oktober 2017 Sagsnummer: /6 17 Sundhed og Uddannelse Administrationen Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse Herlufsvænge 14A 4700 Næstved Tlf.: nsrsygehus@regi0nsjaelland.dk Kompetenceudvikling skal være med til at sikre, at Akutafdelingens speciallæger til hver en tid er i stand til at identificere, undersøge, vurdere og visitere akutte//tidskritiske neurologiske tilstande med samme høje faglige behandlingskvalitet. Særligt for patienter med mistanke om apopleksi og TCI, subarachnoidal blødning, polyradikulitis og epilepsi samt ophobede epileptiske anfald, skal Akutafdelingens speciallæger på baggrund af symptombillede være i stand til at iværksat initial/stabiliserende behandling og visitere direkte til Sjællands Universitetssygehus, Roskilde. Neurologisk curriculum til Akutafdelingens speciallæger Formål: At sikre, at Akutafdelingens speciallæger er i stand til at modtage tidskritiske neurologiske patienter At sikre, Akutafdelingens speciallæger er i stand til at iværksætte den initiale udredning, stabilisering og behandling af akutte neurologiske tilstande At sikre at ovennævnte kompetencer kan varetages af alle Akutafdelingens speciallæger svarende til bagvagtsniveau Side 1
2 Beskrivelse af kompetenceniveau og læringsstrategier Ved akutte neurologiske tilstande er det Akutafdelingens speciallægers opgave at sikre den initiale udredning med henblik på at stille de tidskritiske diagnoser og iværksætte relevante undersøgelser til videre afklaring og behandling. Der vil for hver akut neurologisk tilstand være udarbejdet en kort oversigt (evt. som actioncard i D4), som rummer: Symptomer, som knytter sig til den akutte neurologiske tilstand Differentialdiagnostiske overvejelser der knytter sig til den akutte neurologiske tilstand Relevante neurologiske undersøgelser som skal overvejes/foretages i Akutafdelingen Relevante samarbejdsspecialer Flowcharts over det akutte neurologiske forløb i Akutafdelingen Strategi for kompetenceudvikling Det er essentielt, at alle Akutafdelingens 12 speciallæger har et fagligt relevant niveau af kompetencer til blandt andet at kunne varetage akutte neurologiske tilstande i Akutafdelingen, herunder gør det sig gældende, at den fokuserede neurologiske undersøgelse er en færdighed, som Akutafdelingens speciallæger kan udføre selvstændigt og er i stand til at supervisere andre i. For den udvidede neurologiske undersøgelse kan Akutafdelingens speciallæger selvstændigt udføre færdigheden i ukomplicerede tilfælde. For at sikre høj faglig behandlingskvalitet ved håndtering af patienter med akutte neurologiske tilstande af Akutafdelingens speciallæger, vil det være nødvendigt, at alle Akutafdelingens 12 speciallæger gennemgår et ensartet kompetenceudviklingsprogram for at sikre, at Akutafdelingens speciallæger har de relevante kliniske og faglige kompetencer, der skal til for at kunne indgå i løsning af akutte neurologiske opgaver. Ved at sikre at det faglige niveau har samme høje faglige kvalitet hos Akutafdelingens speciallæger sikres det, at patienter med akutte neurologiske tilstande mødes med samme høje faglige behandlingskvalitet uafhængigt af tidspunkt på døgnet og uafhængigt af, hvilken speciallæge i Akutafdelingen, de modtager behandling af. Med en obligatorisk kompetenceudvikling for alle Akutafdelingens speciallæger sikres det, at der er et fælles kompetenceniveau for speciallægerne i Akutafdelingen. Rammen for et fælles obligatorisk kompetenceudviklingsprogram vil indebære følgende elementer: 1. Obligatorisk undervisning (plenum, e-læring) sv.t. 3 dage 2. Casebaseret simulationstræning sv.t. 1-2 dage 3. Project ECHO ( Side 2
3 4. Evaluering i form af case sv.t. 1-2 timer. Med en case, som beskriver et akut neurologisk patientforløb, vil det være muligt få speciallægen til at gøre rede for udvalgte områder i forløbet med det akutte neurologiske patient i Akutmodtagelsen. Undervisere Der anvendes eksterne konsulenter i form af speciallæger fra samarbejdende sygehuse, som aflønnes af Akutafdelingen til at varetage undervisningen. Der anvendes desuden eksterne konsulenter i simulationstræning og evaluering, der kan indgå i kompetencevurderingen sammen med den eksterne neurologiske speciallægekonsulent. Muligheden for at bruge e-læring til evt. understøttelse af obligatorisk undervisning og simulationstræningen vil skulle undersøges og evt. udarbejdes. Undervisningen skal finde sted i Akutafdelingen på Slagelse Sygehus. Tovholdere Fra Akutafdelingen indgår ledende overlæge Imran Parvaiz og akutlæge Søs Wollesen i arbejdsgruppen. Fra Sundhed og Uddannelse indgår overlæge Mette Nolde Malling og Sundheds- og uddannelseschef Louise Rabøl. Tidsplan Milepæle for iværksættelse af denne indsats vil være følgende: Oktober 2017 januar 2018: Tilrettelægge undervisningen, booke undervisere, lægge vagtplaner etc. Februar 2018: Iværksætte kompetenceudviklingsprogrammet og afslutte med evaluering Maj 2018: 12 speciallæger i Akutafdelingen er certificeret til at kunne varetage akutte neurologiske tilstande i akutmodtagelsen. Udgifter Det planlægges at Akutafdelingen afholder udgifterne til undervisningsindsatsen, herunder frikøb af speciallæger i Akutafdelingen til deltagelse i undervisning og evaluering. Metoder til kompetencevurdering Der kan være behov for at der løbende foretages kompetencevurdering af Akutafdelingens seniorer speciallæger. Det følgende er forslag til metoder til at foretage kompetencevurdering. Struktureret klinisk observation indebærer direkte observation af kliniske færdigheder med efterfølgende struktureret feedback fra vejleder, som eks. kunne være en erfaren speciallæge i neurologi. Vejledersamtaler stiler mod vurdering af kompetencer i forhold til overvejelser og evne til refleksion i forhold til en given faglig udfordring, der er i fokus. Journalgennemgang indebærer en vurdering af kliniske færdigheder ved gennemgang af journalnotater suppleret med egne refleksioner og struktureret feedback fra vejleder. 360 graders- evaluering anvendes primært i forhold til mål for rollerne som samarbejder, kommunikator, leder og administrator og professionel og indebærer feedback fra relevante informanter i forhold til det konkrete uddannelsesmål.informanterne kan være lægekolleger fra eget eller andre specialer, sekretærer, sygeplejersker, biaoanalytikere eller andre. Side 3
4 Kompetencekort kan anvendes til at konkretisere kompetencerne og de tilknyttede vurderingsmetoder. Kompetenceopnåelsen kan inddeles i forskellige delniveauer, og dette understøttes i kompetencekortet. Kompetencekort fra den kommende speciallægeuddannelse i Akutmedicin kan anvendes (se bilag 1). Relevante akutte neurologiske tilstande, der skal sikres kompetencer i Nedenfor angives liste over de akutte neurologiske tilstande som det forventes, at Akutafdelingens speciallæger har relevant faglig klinisk kompetence til at kunne varetage i Akutafdelingen. Listen tager udgangspunkt i kontaktårsager relevant for Akutafdelingen. Under hver kontaktårsag nævnes væsentligste differentialdiagnoser. Kompetenceniveau for hver diagnose angives ud fra følgende kategorisering: 1. Akutafdelingens speciallæger udfører stabilisering og livsredende behandling af patienten. Dette udføres selvstændigt eller i team-modtagelse. Umiddelbart efter stabilisering sikres det, at patienten visiteres til korrekt specialeafdeling, herunder visitation uden for dagtid til Neurologisk Afdeling, Sjællands Universitetshospital, Roskilde i henhold til aftale 2. Akutafdelingens speciallæger udfører selvstændig stabilisering og akut behandling. I samarbejde med relevant speciale tages beslutning om videre udredning og behandlingsplan 3. Akutafdelingens speciallæger har kompetence til selvstændigt at iværksætte udredning og behandlingsplan samt visiterer patienten til fortsat observation eller indlæggelse 4. Akutafdelingens speciallæger har kompetence til at færdigbehandle patienten selvstændigt, herunder evt. udskrive til ambulant opfølgning Krav til kompetenceniveauer (1-4) angives i parentes efter hver diagnose/tilstande i nedenstående tabel. 1. SHOCK Neurogent shock (1,2) Det forventes at Akutafdelingens speciallæger er i stand til: At kunne modtagelse, systematisk undersøge, symptomatisk behandle og påbegynde relevant udredning af patienter med shock. At kunne genkende og initial behandle neurogent shock Er bekendt med definitionen af shock Er bekendt med for forskellige shock-former og deres årsager på baggrund af patofysiologien Kan demonstrere anvendelse af behandlingsstrategier til initial behandling af shock Er bekendt med behandlingsstrategier som permissiv hypotension, behandling med pressorstoffer, væske- og transfusionsbehandling, tidlig antibiotisk behandling, fokussanering Side 4
5 Akutafdelingens speciallæger har kompetencer til, at de kan: Demonstrere evnen til at genkende neurogent shock og indlede relevant behandling (Journalaudit) ) Rotation på intensiv afdeling 2. HOVEDPINE Primær hovedpine o Spændingshovedpine (4) o Migræne (3,4) o Hortons hovedpine (3,4) Sekundær hovedpine o Cerebrovaskulær sygdom (2,3) o Neuroinfektion (2,3) Arteritis temporalis (3,4) Hypertensiv krise (3,4) Det forventes, at akutafdelingens speciallæger er i stand til: At kunne modtagelse, systematisk undersøge, symptomatisk behandle og pa begynde relevant udredning af patienter med akut opstået hovedpine Akutafdelingens speciallæger har viden, således, at de: Er bekendt med primære og sekundære hovedpineformer, herunder kendskab til hovedpine af vaskulære årsager (som migræne, clusterhovedpine, blødninger, apoplexi, arteritis temporalis), infektiøse årsager (som meningitis, encephalitis, absces, sinuitis, mastoiditis, tandbyld) og andre årsager (som spændingshovedpine, hypertension, forgiftning, glaucom, medicinbivirkning) og visitere til relevant stamafdeling. Er bekendt med symptomer, objektive fund og andre forhold (red flags), der skal medfører umiddelbar eller hastende udredning og behandling ved akut opstået hovedpine Kan udføre struktureret neurologisk undersøgelse, dokumentere og tolke relevante fund og inddrage dem i klinisk beslutningstagen På baggrund af symptombillede kan o Opstille differentialdiagnoser o Påbegynde relevant behandling o Visitere patienten o Udføre en risikovurdering Side 5
6 Rotation på neurologisk afdeling 3. SYNKOPE Andre årsager til synkope (2,3,4) Det forventes, at Akutafdelingens speciallæger: Er bekendt med mulige årsager for synkope Kan udføre en risikovurdering af patienter med synkoper Kan udføre primær diagnostik, systematisk risikovurdering og initial behandling ved synkope Kan foretage tolkning af blodprøvesvar mhp. stofskifteafvigelser og elektrolytafvigelser som årsag til synkope Kan vurdere og rådgive vedrørende medicolegale tiltag, så som kørselsforbud, begrænsninger i arbejdsopgaver og lignende. Rotation på neurologisk afdeling 4. FEBER OG INFEKTIONER Meningitis Det forventes, at Akutafdelingens speciallæger er i stand til: At kunne systematisk undersøge, symptomatisk behandle og påbegynde relevant udredning af patienter med feber og infektion Er bekendt med patofysiologi ved udvikling af feber og underliggende årsager til udvikling af feber, malignitet, infektion og inflammation, drug-fever, neutropeni Er bekendt med differentiering mellem bakterielle, virale, fungale og parasitære infektioner Er bekendt med de mest hyppige, alvorlige og akutte bakterielle, virale, fungale og parasitære infektionssygdomme, deres diagnosestilling og initial behandling Er bekendt med sepsis og værktøjer til tidlig opsporing af sepsis (Early Warning Scores = EWS) Er bekendt med indikation og rationel brug af antibiotika og andre anti-infectiva, herunder: o Farmakodynamik og kinetik o Virkningsspektrum Er bekendt med indikationer og kontraindikationer for lumbalpunktur ved patienter mistænkt med neuroinfektioner Side 6
7 Kan iværksætte relevant antibiotisk og antiviral behandling inkl. korrekt sepsisbehandling Kan iværksætte et relevant udredningsprogram til afklaring af infektionsfokus, herunder ordinere og fortolke relevante mikrobiologiske, billeddiagnostiske og biokemiske undersøgelser Kan udføre lumbalpunktur og tolke resultaterne af CSF analysen 5. PARESE Apopleksi (1,2,3) Nerveafklemningssyndrom (herunder tværsnitssyndrom) (2,3,4) Det forventes, at Akutafdelingens speciallæger er i stand til: At kunne strukturere undersøgelsen af den akutte patient med parese, kraftnedsættelse, tale- eller føleforstyrrelser At udføre rettidig udredning og behandling Er bekendt med forskellige typer af pareser (perifer/central, herunder tværsnit, tetra-/paraplegi, radikulopatier, funktionelle pareser mv.) Er bekendt med betydning af abnorme neurologiske fund (kranienerver, nakkerygstivhed, kraft, sensorik, reflekser, herunder 1. og 2. motorneuron, motorisk endeplade mv.) Er bekendt med indikation for akut MR- og CT-cerebrum og trombolyse Er bekendt med klassifikation og prognose ved apopleksi Er bekendt med betydningen af nedsat kraft i åndedrætsmuskulaturen, herunder bulbær invovlering Kan optage relevant objektiv undersøgelse, herunder identificere niveauet for læsionen Kan iværksætte rettidig og relevant behandling Kan identificere risiko for fejlsynkning og planlægge opfølgning og pleje Kan afgøre om der skal iværksættes trykaflastning og trombolyseprofylakse Rotation på neurologisk afdeling 6. KRAMPER Epileptisk anfald (1,2,3,4) Side 7
8 Andre årsager til krampeanfald (1,2,3,4) Intrakraniel blødning (1,2,3,4) Det forventes, at Akutafdelingens speciallæger er i stand til: At udføre akut vurdering og stabilisering af patienter med kramper At foretage initial udredning og behandling af akutte eller livstruende udløsende årsager At lægge observationsplan At varetage sikker udskrivelse med relevant opfølgning. Er bekendt med udløsende årsager til kramper Er bekendt med behandlingsalgoritmen ved status epilepticus Er bekendt med indikation for MR- og CT- cerebrum Er bekendt med de forskellige typer af kramper (simple/komplekse, +/- ændring i bevidsthed mv.) Er bekendt med indikation, kontraindikation og bivirkninger ved medicin anvendt i den akutte behandling Er bekendt med kriterierne for henvisning til udredning for epilepsi Kan identificere, behandle og stabilisere patienter med kramper Kan behandle udløsende/medvirkende årsager, herunder iværksætte behandling ved forhøjet intrakranielt tryk Kan indsamle relevant information fra præhospitalt personale, pårørende/vidner mv. Kan sammenholde fund fra anamnese og indledende undersøgelse mhp. at skelne kramper fra andre typer af kollaps/bevidsthedstab Kan planlægge relevant observation og/eller udskrivelse ved relevant overlevering til egen læge eller ambulant opfølgning Rotation på neurologisk afdeling 7. VERTIGO OG SVIMMELHED Perifer vertigo (3,4) Central vertigo (2,3,4) Andre årsager til svimmelhed (3,4) Det forventes, at Akutafdelingens speciallæger er i stand til: At identificere og skelne forskellige former for svimmelhed At identificere, lindre/behandling udløsende eller medvirkende faktorer. Er bekendt med relevant neuroanatomi og fysiologi vedrørende balance, koordination og bevægelse Er bekendt med forskellige typer af svimmelhed og ataksi Side 8
9 Er bekendt med indikation for anvendelse af medicinsk behandling mod svimmelhed, bivirkninger og kontraindikationer Er bekendt med medicinske præparater, som ofte udløser svimmelhed. Kan optage relevant anamnese for at skelne nærsynkope fra forskellige former for svimmelhed Kan udføre objektiv undersøgelse og identificere årsager, herunder indre øre, neurologiske, endokrine, kardiovaskulære inkl. ortostatisme Kan planlægge relevant udredning i akut regi, under indlæggelse hhv. ambulant Er bekendt med udførelsen og kan evt. udføre Dix-Hallpike og Epleys manøvre Kan lave systematisk medicingennemgang og seponere/reducere/pausere relevante præparater Rotation på neurologisk afdeling 8. BEVIDSTHEDSPÅVIRKNING Neurologiske årsager (1,2,3) Hjerne tumor (1,2,3) Det forventes, at Akutafdelingens speciallæger er i stand til: Skelne mellem forskellige årsager til bevidsthedspåvirkning At iværksætte relevant initial stabilisering og udredning ved bevidsthedspåvirkning. Er bekendt med udløsende årsager til bevidsthedspåvirkning og bevidstløshed (neurologi, kardiovaskulær, infektiøs, endokrin/metabolisk, respiration, psykiatri, toksikologi, gynækologi, funktionel) Er bekendt med relevante kliniske og parakliniske undersøgelser og initial behandling for forskellige årsager til bevidsthedsændring Er bekendt med den akutte håndtering af ovenstående Er bekendt med forskellige typer af skalaer til vurdering af bevidsthedsniveau Er bekendt med udførelse, indikation, relativ- og absolut kontraindikation for lumbalpunktur. Kan iværksætte akutbehandling ved bevidsthedspåvirkning efter ABCDE-princippet Kan udføre relevant objektiv undersøgelse, herunder neurologisk undersøgelse og vurdering af bevidsthed Kan indsamle information fra vidner, pårørende eller personer fx fra primærsektor Kan udføre lumbalpunktur på bevidstløs/bevidsthedsændret patient Side 9
10 Logbog Med nedenstående logbog er det muligt for akutafdelingens seniorer læger at dokumenter det faglige niveau for den enkelte faglige kompetence. Kompetence nr. Kompetence (tekst) Faglige niveau for kompetence 1= erfaren 2=kendskab 3=skal oplæres 1 SHOCK Plan for hvordan og hvornår pågældende akutlæge når relevant trin for den pågældende kompetence, herunder konkret plan for læringsstrategi og vurdering af om det faglige niveau er opnået for den enkelte kompetence 2 HOVEDPINE 3 SYNKOPE 4 FEBER OG INFEKTIONER 5 PARESE 6 KRAMPER 7 VERTIGO OG SVIMMEL- HED 8 BEVIDSTHEDSPÅVIRKNING Referencer Til beskrivelse af kompetencer for Akutafdelingens speciallæger er der taget udgangspunkt i følgende referencer: Målbeskrivelse for Fælles regional efteruddannelse af speciallæger i akutmedicin, Klinisk del. Udgivet af Danske Regioner Juli Udkast til Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i AKUTMEDICIN, Version 2. Udgivet af Dansk Selskab for Akut Medicin April Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Neurologi. Udgivet af Sundhedsstyrelsen og Neurologisk Selskab September Side 10
11 Bilag 1 Link til kompetencekort er her Side 11
Læringsstrategier, anbefaling. Klinisk arbejde. Selvstudium triagemanual eller lign. Klinisk arbejde. Selvstudium af arbejdsgangsbeskrivelser
1 Kompetencer Læringsstrategier, anbefaling Kompetencevurderings metode(r) Kvittering for opnået kompetence obligatorisk(e) Dato + underskrift Nr. Kompetence Konkretisering af kompetence (inklusive lægeroller)
Læs mereBeskrivelse af kompetenceophold og fokuserede ophold i akutmedicinsk hoveduddannelse i Region Midtjylland
Beskrivelse af kompetenceophold og fokuserede ophold i akutmedicinsk hoveduddannelse i Region Midtjylland Ansættelse 60 måneder 21 mdr RH 6 mdr intern medicin RH - 15 mdr UH 18 mdr RH Fokuserede ophold
Læs mereArbejdspapir i forbindelse med udarbejdelse af uddannelsesprogrammer for hoveduddannelsen i Akutmedicin i Region Nordjylland
Beskrivelse af kompetenceophold og fokuserede ophold i akutmedicinsk hoveduddannelse i Region Nordjylland Ansættelse som udgangspunkt i akutafdelinger i 60 måneder: 1) 18 mdr RH inkl. 6 mdr intern medicin
Læs mereTriageproces og visitation Struktureret klinisk observation - I1
Triageproces og visitation Struktureret klinisk observation - I1 uddannelseslægens evne til at varetage triage og visitation af den akutte patient. Supervisor observerer uddannelseslægen i det praktiske
Læs mereForløbsprogram for demens. Den praktiserende læges rolle og opgaver
Forløbsprogram for demens Den praktiserende læges rolle og opgaver 2013 Region Sjællands Forløbsprogram for demens er beskrevet i en samlet rapport, som er udsendt til alle involverede aktører i foråret
Læs mereSamarbejdsflader mellem Dansk Selskab for Infektionsmedicin og Dansk Selskab for Akutmedicin
Samarbejdsflader mellem Dansk Selskab for Infektionsmedicin og Dansk Selskab for Akutmedicin -et holdningspapir 5. april 2019 Baggrund I rapporten Styrket akutberedskab fra 2007 beskrev Sundhedsstyrelsen
Læs mereSpecialevejledning for intern medicin: geriatri
j.nr. 7-203-01-90/21 Specialevejledning for intern medicin: geriatri Sundhedsplanlægning Islands Brygge 67 2300 København S Tlf. 72 22 74 00 Fax 72 22 74 19 E-post info@sst.dk Specialebeskrivelse Intern
Læs mereKvalifikationskort # 2 for hoveduddannelse i almen medicin
Intern medicin Kvalifikationskort # 2 for hoveduddannelse i almen medicin Feedback og kompetencevurdering For at sikre, at lægen selvstændigt kan varetage ambulant udredning og behandling af diverse intern
Læs mere! # $ "!! #! #! $ ' ( )! #!!! * $ * *!!!!* $$ $ $ ) $ $ +##!,! - $
" % &'(% " % & " ' ( ) * * * * ) * ) +, - % ' & % -. / "'% 0 1 & 1 2 ). 3 445 " 0 6 % (( ) +, 7444 444. ' *. 8 7 ( 0 0 * ( +0, 9 * 0 ) 0 3 ) " 3 ) 6 ) 0 3 3 ' 1 : 00 * 3 ) ) 3 +( ; * 0 1
Læs mereNervesystemets sygdomme meningitis og hovedpine
Nervesystemets sygdomme meningitis og hovedpine Meningitis En alvorlig infektion i centralnervesystemet En betændelsestilstand i hjernehinderne og i det subaraknoidale rum Fig. 10.16 1 Årsag til meningitis
Læs mereVelkommen til Lægedage
Velkommen til HOVEDPINE PROGRAM, DEL 1 Anatomi Anamnese Hovedpinedagbog Primære hovedpinetyper PROGRAM, DEL 2 Sekundære hovedpineformer Medicinoverforbrug Blødninger Infektiøs meningit Tumor ANAMNESE Systematik
Læs mereLæringsstrategier. og kompetencevurderingsmetoder i den nye målbeskrivelse MALENE BOAS AFD.LÆGE KLINIK FOR VÆKST OG REPRODUKTION RIGSHOSPITALET
Læringsstrategier og kompetencevurderingsmetoder i den nye målbeskrivelse MALENE BOAS AFD.LÆGE KLINIK FOR VÆKST OG REPRODUKTION RIGSHOSPITALET De nye lægeroller De nye lægeroller organisere og prioritere
Læs merePRAKTISK TJEKLISTE INTRODUKTIONSUDDANNELSEN, KLINISK ONKOLOGI
PRAKTISK TJEKLISTE INTRODUKTIONSUDDANNELSEN, KLINISK ONKOLOGI Kompetencemål STUEGANG 1. Danne sig overblik over stuegangen og prioritere opgaverne i samarbejde med stuegangsteamet (forstuegang) 3. Lave
Læs mereUddannelsesprogram Introduktionslægeuddannelsen i pædiatri. Lærings- og evalueringsstrategier for 37 kompetencer
Uddannelsesprogram Introduktionslægeuddannelsen i pædiatri Lærings- og evalueringsstrategier for 37 kompetencer 1 4.1 Medicinsk ekspert Kunne optage målrettet anamnese og informere forældrene om vurderingen
Læs mereStyrelsen for Patientsikkerhed Islands Brygge København S. Dato: 11. juni 2017
Styrelsen for Patientsikkerhed Islands Brygge 67 2300 København S Svar til Styrelsen for Patientsikkerhed på høring om akutte neurologiske patienter Styrelsen for Patientsikkerhed, Tilsyn og Rådgivning
Læs mereUddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse i psykiatri i Region Sjælland
Uddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse i psykiatri i Region Sjælland Rammer Uddannelsens varighed er 6 måneder. Psykiatrien sammenkobles med enten 6 måneders medicin eller 6 måneders kirurgi eller
Læs mereMålbeskrivelse for. Introduktionsuddannelsen I de Intern Medicinske Specialer
Målbeskrivelse for Introduktionsuddannelsen I de Intern Medicinske Specialer 1 Sundhedsstyrelsen Dansk Selskab for Intern Medicin Juli 2013Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Intern Medicin Redaktion
Læs mereRegion Hovedstadens erfaringer fra evaluering og revision af Forløbsprogram for Demens
s erfaringer fra evaluering og revision af Forløbsprogram for Demens Line Sønderby Christensen, chefkonsulent, Enhed for Det Nære Sundhedsvæsen, Demensdage 23/5-2019 1 Grethes case det optimale forløb
Læs mereOversigt over mål, der forventes opnået under dit ophold i Neonatalklinikken
Oversigt over mål, der forventes opnået under dit ophold i Neonatalklinikken 4. Praktiske færdigheder Kunne anlægge navlevenekateter Kunne evakuere pneumothorax Kunne anvende CPAP behandling Anlægge en
Læs mereMålepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder
Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder 1 Parkinsons sygdom Journal: Udredning Det blev ved gennemgang af et antal journaler undersøgt, om patienter henvist
Læs mere% & &' & #(!! )! * (+!,-. )/ &' +0 &#-)! 3 &-) )! 3 &&-)) ) 2 2)3 &4!!!! ) + &/-)! ) # 4-! + * 4#' +)+! +4 ' 6!! )7/ '' / ' / '# ) 6879 ' 9
!" #$ % & &' & #(!! )! * (+!,-. )/ &' +0 &-) "0 &122 0 &#-)! 3 &-) )! 3 &&-)) ) 2 2)3 &*-)) ) &4!!!! ) + &/-)! ) #  "# 4-! + * 4(+!)* 4#' +)+! +4 ' 6!! )7/ '' / ' / '# ) 6879 ' 9 '&:!0 '*$!0 '4$!!0
Læs mereMålepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder
Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder 16. januar 2015 1 Parkinsons sygdom 1.1 Journal: Udredning Det blev ved gennemgang af et antal journaler undersøgt,
Læs mereV E D M AR I AN N E, S Y G E P L E J E R S K E M E D K O O R D I N E R E N D E F U N K T I O N M AR I E, S Y G E P L E J E R S K E M E D S Æ R L I G
OPLÆG PÅ LÆRINGSSEMINAR 31.MAJ -1.JUNI 2017 AFSNIT S2 V E D M AR I AN N E, S Y G E P L E J E R S K E M E D K O O R D I N E R E N D E F U N K T I O N M AR I E, S Y G E P L E J E R S K E M E D S Æ R L I
Læs mereLOGBOG. For praktik og undervisning i klinikophold akut-kronisk kurset. Stud.med. Studienummer. Sygehus. Afdeling
LOGBOG For praktik og undervisning i klinikophold akut-kronisk kurset Stud.med. Studienummer Sygehus Afdeling Kære studerende Klinik på hospitalsafdeling og almen praksis Alle studerende skal i klinikophold
Læs mereAkutmedicin som speciale. Christian Skjærbæk, DASEM
Akutmedicin som speciale Christian Skjærbæk, DASEM En gammel disciplin Akutmedicin Etablering af Emergency Medicine 1966 Accidental injuries killed 107,000. "The general public is insensitive to the magnitude
Læs mereAkuttilbud Aalborg - en del af Sygeplejen!
Akuttilbud Aalborg - en del af Sygeplejen! Hvad er Akuttilbud Aalborg? Akuttilbuddet består af: - 10 Akutpladser og 13 selvindskrivningspladser. - Udekørende funktion, hvor praktiserende læger eller hjemmesygeplejersker
Læs mereKvalifikationskort # 1 for hoveduddannelse i almen medicin
Akutområdet Kvalifikationskort # 1 for hoveduddannelse i almen medicin Feedback og kompetencevurdering. For at sikre, at lægen selvstændigt kan varetage udredning og behandling af diverse akutte patienter,
Læs mereKRISE I AKUTMODTAGELSEN- HAR VI DE RETTE LÆGER? Søren W Rasmussen Ledende overlæge. Akutafdelingen. Holbæk Sygehus
KRISE I AKUTMODTAGELSEN- HAR VI DE RETTE LÆGER? Søren W Rasmussen Ledende overlæge Akutafdelingen Holbæk Sygehus 1 CV: Søren W Rasmussen Cand. Med; KU 1984. Speciallæge i Ortopædkirurgi 1997. 2002-2007.
Læs mere1. FORORD... 3 2. LOGBOG FOR HOVEDUDDANNELSEN I INTERN MEDICIN : NEFROLOGI... 4 3. BEVIS OVER GENNEMGÅEDE OG GODKENDTE KURSER...
Portefølje for hoveduddannelsen i Intern Medicin: Nefrologi Udarbejdet af Dansk Nefrologisk Selskab 2013 Indholdsfortegnelse 1. FORORD... 3 2. LOGBOG FOR HOVEDUDDANNELSEN I INTERN MEDICIN : NEFROLOGI...
Læs mereInspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X
Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00002325 Afdelingsnavn Fælles AkutModtagelse (FAM) Hospitalsnavn Odense Universitetshospital Besøgsdato
Læs mereSygeplejefaglige kompetencer Akutafdelingen, Hospitalsenheden Vest (HEV)
Sygeplejefaglige kompetencer Akutafdelingen, (HEV) Denne skrivelse omfatter et bud på de kompetencer der skal være til stede fremover hos sygeplejersker i Akutafdelinger i Regionen. Det overordnede mål
Læs mereForløbsbeskrivelse Retspsykiatri
Danske Regioner november 2015 Forløbsbeskrivelse Retspsykiatri Varighed og samlet tidsforbrug er afhængig af sanktionens længde Indledning Formålet med forløbsbeskrivelser og pakkeforløb i psykiatrien
Læs mereModul Modul EBM-opgave Modul EBM-opgaven +360⁰ ⁰
Kompetencefordeling på modulerne 1-3. Fælles grunduddannelse i de intern medicinske specialer November 2010 Mål Gråsten Esbjerg/Vejle/Svendborg S1 Brystsmerter Modul 1 Modul 1 S2 Respirationspåvirkning
Læs mereRevideret specialevejledning for intern medicin: geriatri (version til ansøgning)
Revideret specialevejledning for intern medicin: geriatri (version til ansøgning) Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208, som omhandler
Læs mereKommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for udredning og behandling af epilepsi hos børn og unge
KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for udredning og behandling af epilepsi hos børn og unge 16. juni 2014 j.nr. 4-1013-43/1/kla Baggrund og formål Ca. 55.000 danskere
Læs mereBegrebskort: Rollen som medicinsk ekspert - børn
122 Begrebskort: Rollen som medicinsk ekspert - børn Begrebskortet viser, at lægen som medicinsk ekspert inden for børn /pædiatri har familien som patient. En stor del af henvendelserne inden for dette
Læs mereFaglig profil for Akutmedicin
Faglig profil for Akutmedicin Denne faglige profil er udmeldt den 28.06.2019 af Danske Regioner efter indstilling af Dansk Selskab for Akutmedicin. Formålene med den faglige profil er, at: - udgøre et
Læs mereMålbeskrivelse for den fælles grunduddannelse i de intern medicinske specialer
beskrivelse for den fælles grunduddannelse i de intern medicinske specialer Sundhedsstyrelsen Dansk Selskab for Intern Medicin Juli 2013 1 beskrivelse for den fælles grunduddannelse i Intern Medicin Redaktion
Læs meremed Regionshospitalet Viborg) Hospitalsenheden Vest (Regionshospitalet Herning) Århus Universitetshospital, Århus Sygehus
!!" # $% &# Jf. hospitalsplanen, indgår geriatri i Region Midtjyllands planer for fælles akutmodtagelser enten i form af egentlig afdeling/funktion eller i form af aftaler om assistance fra andre hospitaler.
Læs mereDET GODE PATIENT FORLØB TILBAGE TIL HVERDAGEN MED DET UDKØRENDE APOPLEKSITEAM.
DET GODE PATIENT FORLØB TILBAGE TIL HVERDAGEN MED DET UDKØRENDE APOPLEKSITEAM. BAGGRUND Hjerne-nervesygdomme senge flyttede i efteråret 2016 til Kolding Sygehus. I den forbindelse fik vi tilført midler
Læs mereTSN-opsamling TSN-koordinationsgruppemøde d. 7. marts
TSN-opsamling 2018 TSN-koordinationsgruppemøde d. 7. marts 2019 www.regionmidtjylland.dk Fordeling af hændelser i sektorovergange 2 www.regionmidtjylland.dk Antal afsluttede UTH vs. sektorovergange 3 www.regionmidtjylland.dk
Læs mereAkut Kirurgi Databasen Bredere sygdomsområde & nye indikatorer. Introduktion Juni 2014
Akut Kirurgi Databasen Bredere sygdomsområde & nye indikatorer Introduktion Juni 2014 Baggrund for ændringerne Akut Kirurgidatabasen (tidligere NIP-Kirurgi) er en af de ca. 60 kliniske kvalitetsdatabaser
Læs merePortefølje for introduktionsuddannelsen i Urologi
Portefølje for introduktionsuddannelsen i Urologi Indholdsfortegnelse Logbog...3 Den medicinske ekspert...5 Kliniske problemstillinger...5 Kirurgiske færdigheder og procedurer...6 Kommunikator...8 Samarbejder...9
Læs mereInspektorrapport. Temaer. Holstebro, Hospitalsenheden Vest Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig.
Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00002226 Afdelingsnavn Neurologisk Afdeling Hospitalsnavn Holstebro, Hospitalsenheden Vest Besøgsdato
Læs mereBehov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange.
Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Viborg Neurologisk afdeling 19.01.2012
Læs mereBeskrivelse af fagområdet for akutmedicin. Juni 2008
Beskrivelse af fagområdet for akutmedicin Juni 2008 Disposition Formål Baggrund Funktionsområder Uddannelse Kompetencer Organisation/lokalisation Fremtid Formål Formålet med dette nye fagområde har været
Læs mereProfiler for sygehusene i Region Sjælland ved gennemførelse af sigtelinierne i Sygehusplan 2007.
NOTAT Dato: 9. maj 2007 Profiler for sygehusene i Region Sjælland ved gennemførelse af sigtelinierne i Sygehusplan 2007. En gennemførelse af de principper og sigtelinjer, der er indeholdt i sygehusplan
Læs mereStandardiserede Tidsstyrede Patientforløb (STP) i Region Syddanmark
Standardiserede Tidsstyrede Patientforløb (STP) i Region Syddanmark Danske Regioner - konference om kvalitet i det akutte patientforløb den 24. maj 2011 Jens Peter Steensen, Jan Dahlin, Mette Nygaard,
Læs mereFælles akutmodtagelse i Region Syddanmark kvalitet og procesmål. Direktør Jens Peter Steensen, OUH Formand for FAM styregruppe i RSD
Fælles akutmodtagelse i Region Syddanmark kvalitet og procesmål 1 Direktør Jens Peter Steensen, OUH Formand for FAM styregruppe i RSD Udgangspunktet for FAM i Dk Styrket Akutberedskab (2007) Større befolkningsunderlag
Læs mereuddannelses ansvarlig overlæge Anne Grethe Mølbak Akutafdelingen Køge
uddannelses ansvarlig overlæge Anne Grethe Mølbak Akutafdelingen Køge FORSTÅELSE AF RAMMEN model Akutafdelingen, Køge Beskrivelse af afdelingens opbygning Beskrivelse af uddannelse i afdelingen Hvor
Læs mereStruktureret kollegial bedømmelse
Struktureret kollegial bedømmelse 1 Thomas Hertel 2 Checkliste en nødvendighed? Temadag om læringsstrategier og kompetencevurdering i den pædiatriske speciallægeuddannelse 17. januar 2014 3 4 Kompetencevurdering
Læs mereRøntgen afdelingen, Næstved Sygehus
Uddannelsesprogram for Introduktionsstilling i Diagnostisk Radiologi Ved Røntgen afdelingen, Næstved Sygehus Sygehus Syd Region Sjælland 2012 Uddannelsesprogrammet er udfærdiget i samarbejde med Uddannelsesrådet
Læs merePatientforløb. Indholdsfortegnelse. Godkendelse
Patientforløb Indholdsfortegnelse 1 FORMÅL... 2 2 REFERENCER... 2 3 TERMER OG DEFINITIONER... 3 4 GYLDIGHEDSOMRÅDE... 3 5 ANSVAR... 3 6 PROCES... 3 6.1 PATIENTFORLØB... 3 6.1.1 Henvisninger... 3 6.1.2
Læs mereNeurologi - sygdomme i nervesystemet
Neurologi - sygdomme i nervesystemet Introduktion til neurologi Neurologi omfatter sygdomme i hjerne og rygmarv (centralnervesystemet), samt i nerver og muskler på arme og ben (det perifere nervesystem).
Læs mereInspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score
Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00002323 Afdelingsnavn Akutafdelingen Hospitalsnavn Slagelse Sygehus Besøgsdato 19-01-2015 Temaer
Læs mere4 Neurologiske lidelser
4 Neurologiske lidelser 4.1 Epilepsi og kramper (F1) 4.1.1 Generelle forhold Epilepsianfald, der påvirker bevidstheden, og andre alvorlige bevidsthedsforstyrrelser udgør i sagens natur en betydelig risiko
Læs mereFORLØBSBESKRIVELSE FOR PATIENTER MED AKUT LUMBAL NERVERODSPÅVIRKNING (PROLAPSFORLØB)
FORLØBSBESKRIVELSE FOR PATIENTER MED AKUT LUMBAL NERVERODSPÅVIRKNING (PROLAPSFORLØB) Patienter med akutte nerverodssmerter hører til blandt de allermest forpinte patienter, som varetages i kiropraktorpraksis.
Læs mereFald. Faldklinikken, Geriatrisk afdeling, Århus sygehus. Oprindeligt et 3 års projekt mellem Region Midt og Århus Kommune
Fald Faldklinikken, Geriatrisk afdeling, Århus sygehus Oprindeligt et 3 års projekt mellem Region Midt og Århus Kommune Der foretages en tværfaglig udredning og efterfølgende træning ved fysioterapeuter
Læs mereVi skal være beredt!
Vi skal være beredt! Videndeling i sygehusbyggeri Focusområde 4: FAM s betydning for sygehusbyggeri Ole Mølgaard, Region Midtjylland Niels Erik Jørgensen, Region Hovedstaden Disposition 1. Opgaven, organisering
Læs merePROLAPSBEHANDLING OG PAKKEFORLØB
KIROPRAKTIK 2014 Hvorfor pakkeforløb for prolaps? Baggrunden Faglige og politiske bevæggrunde Indholdet i en Lite version Faglige bevæggrunde: Uddannelse Billeddiagnostik Landsdækkende netværk Stort antal
Læs mereMedicinsk afdeling, SLB, Vejle
Medicinsk afdeling, SLB, Vejle Ansættelsesstedet generelt Vejle Sygehus er en del af Sygehus Lillebælt. Vejle Sygehus er et kræftsygehus, men med indtag af akutte patienter her iblandt medicinske og kardiologiske
Læs mereSundhedsstyrelsens vejledning om udarbejdelse og revision af målbeskrivelser i speciallægeuddannelsen
VEJ nr 9005 af 01/01/2012 (Gældende) Udskriftsdato: 19. februar 2015 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Sundhedsstyrelsen, j.nr. Senere ændringer til forskriften Ingen
Læs mereKBU Kompetencevurderingsskemaer
KBU Kompetencevurderingsskemaer Kort brugsvejledning: Kompetencevurderingsskemaerne på de følgende sider relaterer sig til de 16 kompetencer som skal opnås i KBU uddannelsen jf. målbeskrivelsen fra 2016.
Læs mereHvad er et Lærings- og kvalitetsteam?
Hvad er et Lærings- og kvalitetsteam? Helle Bak Ann Lyngberg Projektledelse for LKT Antibiotika Center for sundhed Region Hovedstaden DET NYE NATIONALE KVALITETSPROGRAM DET NYE NATIONALE KVALITETSPROGRAM
Læs mereVejledning i udarbejdelse af uddannelsesprogrammer
Vejledning i udarbejdelse af uddannelsesprogrammer Godkendt den xx.xx.xxxx af Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse 1 Indhold Generelt om uddannelsesprogrammer...3 Praktisk udarbejdelse af uddannelsesprogrammer...4
Læs mereHVORNÅR ER KOMMUNIKATION RELEVANT? KIROPRAKTOR
HVORNÅR ER KOMMUNIKATION RELEVANT? LÆGE KIROPRAKTOR HVORNÅR? Kommunikation mellem kiropraktoren og den praktiserende læge er vigtig, når patienten har et parallelt forløb, som gør en tværgående indsats
Læs mereTværfaglige udrednings- og behandlingsenheder i Danmark. Søren Bredkjær, vicedirektør, Psykiatrien, Region Sjælland
Tværfaglige udrednings- og behandlingsenheder i Danmark Søren Bredkjær, vicedirektør, Psykiatrien, Region Sjælland Den nationale demenshandlingsplan 2025 Initiativ 3 Færre, tværfaglige udrednings- og behandlingsenheder
Læs mereKompetencekort for vurdering af Specialets metoder
Introduktionsuddannelse Klinisk fysiologi og nuklearmedicin Specialets metoder Have forståelse af tracerkinetiske metoder Redegøre for opbygning af gammakameraet Redegørefor principperne for DXA-skanning
Læs mereAkkreditering af speciallægepraksis - status pr
Akkreditering af speciallægepraksis - status pr. 27.02.2019 Denne rapport indledes med en beskrivelse af resultaterne af nævnsbehandlingen af surveyrapporter fra speciallægepraksis. Herefter følger en
Læs merevejledning om ordination af antibiotika Til landets læger med flere
vejledning om ordination af antibiotika 2012 Til landets læger med flere Vejledning om ordination af antibiotika Sundhedsstyrelsen, 2012. Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København S URL: http://www.sst.dk
Læs mereI1. Generisk kompetencekort til medicinske ekspertkompetencer i introduktionsuddannelsen
I1. Generisk kompetencekort til medicinske ekspertkompetencer i introduktionsuddannelsen I1. Generisk kompetencekort til introduktionsuddannelse Det strukturerede interview er en samtale mellem den uddannelsessøgende
Læs mereSamarbejde med MAT gør det en forskel for patienten? Ort. konf. marts 2013 MAT 1
Samarbejde med MAT gør det en forskel for patienten? Ort. konf. marts 2013 MAT 1 Emner og spørgsmål Hvilken effekt har det haft at måle EWS, TOKS? Hvordan samarbejdet fungerer mellem sengeafdelingen og
Læs mereUddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen på anæstesiologisk afdeling Slagelse- sygehus
Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen på anæstesiologisk afdeling Slagelse- sygehus Indholdsfortegnelse: Indledning Præsentation af uddannelsesforløbet Beskrivelse af afdelingen Præsentation
Læs mereEksempel på planlægning af et uddannelsesforløb i turnus, kirurgidelen.
Sundhedsstyrelsen 5. kontor, Knut Aspegren 2004-02-24 Eksempel på planlægning af et uddannelsesforløb i turnus, kirurgidelen. Forløbsplanen definerer rækkefølgen af evaluering af opnåede kompetencer. Dersom
Læs merePatientforløbsbeskrivelse Ambulatorium Styrket indsats for unge med erhvervet hjerneskade
Patientforløbsbeskrivelse Ambulatorium Styrket indsats for unge med erhvervet hjerneskade Patientgrupper: Patienter mellem 15-30 år som indenfor det sidste år har været indlagt på grund af et hovedtraume
Læs mereDe fælles akutmodtagelser og uddannelse af speciallæger til fagområdet Akutmedicin
De fælles akutmodtagelser og uddannelse af speciallæger til fagområdet Akutmedicin Ledende overlæge Inger Søndergaard Akutmodtagelsen Herlev Hospital Ferbruar 2010 Formål Fælles akutmodtagelsens kontekst
Læs mereÅrsmøde 2018 Dansk center for organdonation
Årsmøde 2018 Dansk center for organdonation Arbejdsgruppens rapport indeholder 23 konkrete anbefalinger til at styrke transplantationsområdet 7. De relevante vejledninger fra Dansk Neurokirurgisk Selskab,
Læs mereKommentarer til Inspektorrapport efter besøg i Akutafdelingen, Regionshospitalet Horsens, 17. december 2013
Kommentarer til Inspektorrapport efter besøg i Akutafdelingen, Regionshospitalet Horsens, 17. december 2013 v./uddannelsesansvarlig afdelingslæge Nikolaj Raaber og ledende overlæge Ove Gaardboe - 240214
Læs mereSærligt udvalg vedr. udarbejdelse af ny vision for Region Syddanmarks sundhedsvæsen Uddannelse i FAM. Region Syddanmark, 6.
Særligt udvalg vedr. udarbejdelse af ny vision for Region Syddanmarks sundhedsvæsen Uddannelse i FAM Region Syddanmark, 6. april 2010 Fælles akutmodtagelse på sygehuset Fælles regional referenceramme for
Læs mereIndikatorer og standarder for kvalitet i behandlingen af patienter med apopleksi/tia:
Dansk Apopleksiregister Hvordan måler vi kvaliteten i behandlingen af apopleksi? Fakta om indikatorer og standarder Et behandlingsforløb på et sygehus består typisk af flere forskellige delbehandlinger
Læs mereMålepunkter vedr. alkoholbehandling for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder
Målepunkter vedr. alkoholbehandling for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder Forberedelse forud for tilsynsbesøget Forud for besøg: Når besøget varsles, skal embedsinstitutionen kontakte
Læs mereSundheds- og Ældreudvalget SUU Alm.del Bilag 68 Offentligt
Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 68 Offentligt N O T A T 10-11-2015 Sag nr. 14/123 Dokumentnr. 56006/15 Status for indsatsen på regionernes afdelinger med særligt ansvar for patienter
Læs mereBrugervejledning Danish Emergency Process Triage - DEPT
Brugervejledning Danish Emergency Process Triage - DEPT Introduktion: Ved triage sorteres og prioriteres patienter med akut opstået sygdom efter den alvorlighedsgrad tilstanden præsenterer sig med i forhold
Læs mereHVAD SKAL DEN STUDERENDE?
21. OKTOBER 2015 HVAD SKAL DEN STUDERENDE? Opleve at du som tutorlæge demonstrerer Sådan gør jeg, så din glæde og dit engagement ved arbejdet med patienterne smitter af på studenten. Den studerende skal
Læs mereCenter of Excellence Silkeborg
Center of Excellence Silkeborg Fremtidens Diagnostik Diagnostisk Center i Silkeborg Ulrich Fredberg Lancet Neurol. 2009 Mar;8(3):235-43. Effect of urgent treatment of transient ischaemic attack and minor
Læs mereNeurologi - sygdomme i nervesystemet
Neurologi - sygdomme i nervesystemet Introduktion til neurologi Neurologi omfatter sygdomme i hjerne og rygmarv (centralnervesystemet), samt i nerver og muskler på arme og ben (det perifere nervesystem).
Læs mereKompetenceløft til sygeplejersker i primærsektoren i forhold til det nære sundhedsvæsen
Kompetenceløft til sygeplejersker i primærsektoren i forhold til det nære sundhedsvæsen Formålsbeskrivelse for kursusforløb til sygeplejersker i primærsektoren 2 Opdateret 6. december 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE
Læs mereAnbefalinger for tværsektorielle forløb for mennesker med hjertesygdom
Anbefalinger for tværsektorielle forløb for mennesker med hjertesygdom ISKÆMISK HJERTESYGDOM HJERTERYTMEFORSTYRRELSE HJERTEKLAPSYGDOM HJERTESVIGT RESUMÉ 2018 Resumé I dag lever ca. en halv million voksne
Læs mereDanmark har et alvorligt sundhedsproblem
Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Introduktion til workshop Jan Mainz Professor, vicedirektør, Ph.D. Aalborg Universitetshospital - Psykiatrien Den største udfordring for psykiatrien er psykiatriske
Læs mereTidlig Indsats på Tværs
F O R D I G D E R S K A L A R B E J D E M E D T I T - P R O J E K T E T : Tidlig Indsats på Tværs For særligt sårbare medicinske borgere i Thisted Kommune og Morsø Kommune Morsø Kommune Hvad er Tidlig
Læs mereGenerisk kompetencekort til case baserede strukturerede interviews
FIM1, kompetencekort til medicinske ekspertkompetencer, hoveduddannelsen. Generisk kompetencekort til case baserede strukturerede interviews Det strukturerede interview er en samtale mellem den uddannelsessøgende
Læs mere(Sub)akutpladser i kommunen. Tine Poulsen, projektleder Geriatrisk afdeling Roskilde Sygehus
(Sub)akutpladser i kommunen Tine Poulsen, projektleder Geriatrisk afdeling Roskilde Sygehus Baggrund Regeringens satspulje for den ældre medicinske patient: Styrkelse af samarbejde mellem regioner, kommuner
Læs mereFagområdet Akutmedicin Gardermoen 17. oktober 2008. Dansk Medicinsk Selskab
Fagområdet Akutmedicin Gardermoen 17. oktober 2008 Dansk Medicinsk Selskab Hans Kirkegaard DMS bestyrelsesmedlem Formand for styregruppen og arbejdsgruppen vedr. Fagområdet Akutmedicin DMS Projekt Akutmedicin
Læs mereperiodisk depression
Danske Regioner 29-10-2012 Periodisk depression voksne (DF33) Samlet tidsforbrug: 18 timer Pakkeforløb for periodisk depression Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række store udfordringer
Læs mereGeriatri Det brede intern medicinske speciale
Geriatri Det brede intern medicinske speciale Geriatriske teams Fald-og synkopeudredning Orto-geriatri Osteoporose Polyfarmaci Demens Urinkontinens Apopleksi Udfordringer for geriatrien I de seneste år
Læs mereKoordineret akut indsats for seniorer i Sønderjylland
Koordineret akut indsats for seniorer i Sønderjylland Nyt om ACCESS Projektet starter 4. november Underskrevet 2-aftale Godkendelser i hus Hvilke patienter skal inkluderes? De 4 trin for almen praksis
Læs merereaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Pakkeforløb for Danske Regioner 21-06-2012
Danske Regioner 21-06-2012 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion (DF43.1 DF43.2) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Forord I psykiatrien
Læs mereTransitorisk cerebral Iskæmi (TCI)
Transitorisk cerebral Iskæmi (TCI) Istruksdokument Senest revideret d. 30 12 2014 Forfattere: Paul von Weitzel og Nicole Frandsen Referenter: Boris Modrau Godkender: Claus Z Simonsen, redaktionsgruppe
Læs mere01.04.2015 N O T A T. A. Generelle forhold for flere specialer.
N O T A T 01.04.2015 Specialeaftale og tro & loveerklæring for multipel sklerose under specialet: neurologi under det udvidede frie sygehusvalg og reglerne om ret til hurtig udredning A. Generelle forhold
Læs mere