VEJEN KOMMUNE. BC Lintrup PÆDAGOGISK LÆREPLAN 3-6 ÅR FRA TIL Hjernen&Hjertet

Transkript

1 VEJEN KOMMUNE BC Lintrup PÆDAGOGISK LÆREPLAN 3-6 ÅR FRA TIL Hjernen&Hjertet

2 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING Indledning Værdier Pædagogiske principper Læringsforståelse 5 2 GENERELLE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE PÆDAGOGISKE LÆREPLANSTEMAER DE OVERORDNEDE LÆRINGSMÅL ARBEJDET MED LÆRINGSMÅL FOR BØRN MED SÆRLIGE BEHOV ARBEJDET MED LÆRINGSMÅL FOR METODER OG AKTIVITETER TIL INKLUSION ARBEJDET MED LÆRINGSMÅL FOR SPROGINDSATSEN ARBEJDET MED OVERGANGE OG SAMMENHÆNG METODER OG AKTIVITETER I ARBJEDET MED OVERGANGE OG SAMMENHÆNG 10 3 PRIORITERING, DOKUMENTATION OG EVALUERING AF ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER FAKTA OM INSTITUTIONEN PRIORITERING - LÆREPLANER VÆRKTØJER TIL DOKUMENTATION METODER TIL EVALUERING DAGTILBUDDETS ANVENDELSE AF EVALUERING TIL UDVIKLING AF DEN PÆDAGOGISKE PRAKSIS 13 4 MÅLSÆTNINGER FOR DE ENKELTE LÆREPLANSTEMAER ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING SOCIALE KOMPETENCER SPROGLIG UDVIKLING KROP OG BEVÆGELSE NATUR OG NATURFÆNOMENER KULTURELLE UDTRYKSFORMER OG VÆRDIER 21 5 EVALUERING AF ARBEJDET MED ET GODT BØRNEMILJØ SOM EN INTEGRERET DEL AF DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE ARBEJDET MED ET GODT BØRNEMILJØ ARBEJDET MED BØRNEMILJØVURDERINGER 23 6 AFSLUTNING 24 2

3 1 INDLEDNING 1.1 Indledning Kommunens fastsatte indledning Du sidder nu med en pædagogisk læreplan fra et af Vejen Kommunes dagtilbud. Den pædagogiske læreplan er et dokument, hvor det pædagogiske personale sammen med forældrebestyrelserne sætter mål for, hvilke erfaringer og kompetencer børnene skal have mulighed for at tilegne sig gennem deres tid i dagtilbuddet. Formålet for dagtilbud er beskrevet i Dagtilbudslovens 7 og siger at Børn i dagtilbud skal have et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, som fremmer deres trivsel, sundhed, udvikling og læring. På den baggrund har vi besluttet at Kerneopgaven i Vejen Kommune dagtilbud er, at Fremme barnets muligheder i livet. Der er tillige udarbejdet en samlet målsætning for Kommunens Dagtilbud, som udtrykker, i hvilken retning vi ønsker at bevæge os, samt hvilke resultater vi ønsker at opnå ift. Kerneopgaven. I den pædagogiske læreplan skal der sættes mål for børenes læring indenfor disse seks temaer: Alsidig personlig udvikling Sociale kompetencer Sproglig udvikling Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Den pædagogiske læreplan er et vigtigt arbejdsredskab for personale og forældrebestyrelse, den giver et samlet indtryk af, hvordan institutionerne arbejder med at skabe et godt børnemiljø, hvor alle børn trives, udvikler sig og lærer optimalt. Der gives også eksempler på, hvilke pædagogiske metoder der anvendes, og hvilke aktiviteter der sættes i værk, samt hvordan der evalueres og følges op på planens mål og resultater. Rigtig god læselyst! Områdets indledning Du sidder nu med Lintrups Børnecentres pædagogiske læreplan i hånden. Den pædagogiske læreplan er der, hvor vi som institution sætter mål for den kommende periode. Læreplanen vil også beskrive, hvordan vi opfylder målene, samt hvordan vi undervejs vil sikre, at vi er på rette kurs. Vi har valgt at sætte alsidig personlig udvikling sammen med sociale kompetencer, da vi i arbejdet med disse arbejder med aktiviteter, der ikke udelukker hinanden. Det er vores mål, at alle børn, forældre og personale føler sig velkomne. Vores hus skal have en atmosfære og dagligdag, så vores børn kan udvikle sig til at være glade, robuste, trygge, fantasifulde, spontane og nysgerrige. Vi vægter udelivet og kendskab til lokalsamfundet højt. Den pædagogiske læreplan er det pædagogiske personales vigtigste arbejdsredskab og omhandler arbejdet med de seks læreplanstemaer, den pædagogiske praksis, børnemiljøet samt beskrivelse af de metoder vi vil anvende i arbejdet. 3

4 God læselyst. 1.2 Værdier Kommunens fastsatte værdier Vejen Kommune har et overordnet værdisæt kaldet NASA. Herunder kan I se de kommunale værdier samt, hvordan vi ønsker, at de udmøntes i dagtilbuddet. Nytænkning: Vi er nytænkende og ser muligheder. - Når de pædagogiske aktiviteter understøtter barnets egne initiativer og handlemuligheder. Anerkendelse: Vi er anerkendende i mødet med borgere, samarbejdspartnere og kolleger. - Når barnet tager aktivt del i fællesskabet og oplever venskaber. Sammenhæng: Vi skaber sammenhæng på tværs, og sammen med borgerne. - Når der er et tæt samspil mellem forældre og det pædagogiske personale omkring barnets trivsel, udvikling og læring. Ansvarlighed: Vi tager og giver ansvar. - Når alle børn trives. Områdets værdier Vi arbejder udfra Vejen Kommunes værdier: NASA Vi arbejder med " fri for mobberi", barnet i centrum, positiv psykologi, barnets styrker, barnet i balance og indrager denne viden i det daglige pædagogiske arbejde. Vi holder os opdaterede om ny viden indenfor pædagogikken, og inddrager det i hverdagen. Vi er nytænkende og ser muligheder frem for begrænsninger i det pædagogiske arbejde. Vi er anerkendende i mødet med barnet og familien og tager udgangspunkt i de forudsætninger, de kommer med. Vi møder børn og familie med empati og faglig nysgerrighed. Vi arbejder på at skabe sammenhæng i Centret, og derved knyttes den røde tråd. Den røde tråd tager sin begyndelse ved den første kontakt med dagplejen og fortsætter, til børnene forlader skolen. Vi inddrager eksterne samarbejdspartnere. Vi giver børn ansvar alt efter deres udvikling. 4

5 1.3 Pædagogiske principper Kommunens fastsatte pædagogiske principper 1. Princip: Konsekvent fokus på forældreinddragelse og inkluderende børnefællesskaber 2. Princip: Sammenspil mellem leg, rutiner og pædagogiske aktiviteter, der understøtter barnets udvikling og læring 3. Princip: Tæt dialog og relevant inddragelse af flerfaglige samarbejdspartnere omkring barnets trivsel, potentialer og udfordringer samt udvikling og læring 4. Princip: En stærk professionskultur, hvor medarbejdernes kompetencer udvikles og sættes i spil, på baggrund af systematisk refleksion og forskningsbaseret viden Områdets pædagogiske principper 1. Princip: Almen pædagogisk indsats for at understøtte børnenes generelle trivsel, udvikling og læring. 2. Princip: Specifik pædagogisk indsats for at give alle børnene lige muligheder, samt læring indenfor specifikke udviklings, færdigheds og kundskabområder. 3. Princip: Børnemiljøindsats at skabe et godt fysisk, psykisk og æstetisk miljø. hvor børnene og deres perspektiver aktivt inddrages. 4. Princip: Holder os løbende orienteret om ny forskning og viden idenfor det pædagogiske område. Personalemøder med faglige temaer. 1.4 Læringsforståelse Kommunens fastsatte læringsforståelse Når vi i Vejen Kommunes dagtilbud taler om læring, mener vi, at børn leger og lærer hele tiden. Leg udspringer af barnets behov og interesser og er, i samspillet med andre, fundamentet for, at barnet kan udvikle evnen til at øve indflydelse på og skabe kontrol over sit eget liv Vi følger barnets motivation og intentioner i tæt samspil med barnet selv, dets kammerater og forældre Vi understøtter læring når barnet oplever tryghed, mødes med tillid og udfordringer samt inspiration fra nærværende og fagligt kompetente voksne Arbejdet med læring i dagtilbuddene understøttes lokalt af 23 Læringsagenter, der gennem fælles diplomuddannelse samt netværk, kan byde ind med specifik viden og kompetencer omkring arbejdet med børn og unges læreprocesser, pædagogisk relationsarbejde samt pædagogisk udviklingsarbejde. Herudover deltager medarbejdere fra dagplejen og daginstitutioner for 4. år i træk i praksisforskningsprojektet Barnet i Centrum, hvor der i første omgang blev arbejdet specifikt med de 0-3 årige børns samspil og læring. Fra 2016 inddrages også de 3-6 årige børn i projektet. Områdets læringsforståelse Læring, trivsel, anerkendende voksne og udvikling sker igennem gode relationer og en mangfoldighed af processer på alle tidspunkter og i alle situationer. At kunne se børnenes initiativer, følge børnenes spor, se børnenes styrker og være en nærværende voksen. Børnene skal have mulighed for- gennem leg og læring - at knytte bånd på tværs af alder og grupper, 5

6 og de skal gennem udfordringer kunne opbygge større selvtillid og selvværd. Vi giver alle børn lige muligheder for at indgå i fællesskaber, og vi skaber rammer, der gør det muligt at tage udgangspunkt i børns forskellige læringsstile. 6

7 2 GENERELLE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE PÆDAGOGISKE LÆREPLANSTEMAER 2.1 DE OVERORDNEDE LÆRINGSMÅL Kommunens fastsatte overordnede læringsmål Dagtilbuddet skal skabe et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, der i samarbejde med hjemmene understøtter børnenes trivsel, sundhed, alsidige udvikling og læring sikrer dem en god og tryg opvækst, med mulighed for leg, fordybelse, udforskning og erfaring fremmer deres selvværd, evner til at indgå i forpligtende fællesskaber, samt forståelse for demokrati og kulturel integration styrker oplevelsen af sammenhæng og kontinuitet på tværs af hjem, dagtilbud og skole På denne baggrund formulerer dagtilbuddene mål og kriterier ud fra den pædagogiske læreplans temaer og evaluerer dem løbende både internt og på tværs af dagtilbud og skole. Der udarbejdes lokalt fastsatte mål for progression over tid ift. børnenes udvikling af sprog samt robusthed og forandringsparathed. Områdets overordnede læringsmål Vi skaber både indre og ydre rammer og inddrager børnene i hverdagens aktiviteter. Vi skaber et fysisk, æstetisk og psykisk børnemiljø i samarbejde med forældrene 2.2 ARBEJDET MED LÆRINGSMÅL FOR BØRN MED SÆRLIGE BEHOV Kommunens fastsatte læringsmål for børn med særlige behov I Vejen Kommune har vi en Forebyggelsesstrategi, der skal sikre at alle børn og unge (0-18 år) får de bedst mulige rammer for trivsel og udvikling. Visionen er, at ressourcer og kompetencer hos barnet/den unge, familien, netværket og ansatte i Vejen Kommune skal udnyttes effektivt gennem en sammenhængende indsats. Målet er at understøtte inklusion i Dagtilbuddet, så alle børn har mulighed for at være en del af udviklende fællesskaber. Børn i forskellige udfordringer støttes derfor i deres udvikling og læring som en integreret del af den almene pædagogiske indsats med inddragelse af relevante ressourcepersoner i og omkring Dagtilbuddet. Der er udarbejdet en fast model samt handleguides for, hvornår og hvordan sundhedsplejersker, psykologer, familiekonsulenter mv. inddrages i hhv. forbyggende, foregribende og indgribende indsatser. Forældre, børn og pædagoger har desuden mulighed for at få bistand fra et korps af specialpædagogisk uddannende pædagoger Ressourcepædagogerne. Ressourcepædagogernes bistand tager afsæt i observationer af: Personalets interaktion med barn/børn, barn/personale, personale/personale Barnets interaktion til de øvrige børn 7

8 Familien og netværkets mulighed for at være aktive medspillere i et gensidigt og forpligtende samarbejde Herudover faciliteres inklusionsindsatsen af Dagtilbud- og Skoleafdelingens udviklingskonsulenter, der bidrager med sparring samt udviklings- og uddannelsestiltag for ledere og medarbejdere. Kommunen råder desuden over Specialdagtilbuddet Sløjfen, der er oprettet under servicelovens 32, og er et tilbud til børn med vidtgående behov. Områdets læringsmål for børn med særlige behov Vi skaber pædagogiske rammer for vort arbejde, som for alle børn tager afsæt i det gode børneliv og et læringsmiljø, hvor alle børn kan trives og udvikler sig, også de børn der, enten permanent, periodisk eller akut, har særlige behov. Af metoder som vi anvender kan nævnes: overgangværktøj fra Rambøll, interaktionsbaserede observationer, inddragelse af ekstern pædagogisk bistand, iagttagelser, foto, ipad, videooptagelse m.m. En af intentionerne med loven om læreplanerne er både at opkvalificere det pædagogiske arbejde, men i særdeleshed også at have fokus på børn med særlige behov. Det overordnede mål for det pædagogiske arbejde skal tage afsæt i, at vi skal arbejde inkluderende. Det betyder, at alle børn, men især børn der har brug for særlig opmærksomhed, skal mødes med forståelse, indlevelse, bekræftelse og selvrefleksion. Mange børn vil i perioder af deres barneliv have behov for særlig opmærksomhed, støtte og omsorg fra det pædagogiske personale. Det kan derfor være vigtigt, at personalet tager forskellige undersøgelsesmetoder i anvendelse. At anvende metoder kan skabe større indsigt i hvilke forhold, der gør sig gældende for barnets måde at trives, opleve verden, handle og reagere på. Formålet er at få en bedre fornemmelse for og større viden om barnet for at kunne give den udviklingsstøtte, barnet på et givet tidspunkt har brug for. 2.3 ARBEJDET MED LÆRINGSMÅL FOR METODER OG AKTIVITETER TIL INKLUSION Områdets metoder og aktiviteter til inklusion: I hele børnehaven arbejder vi med konceptet " fri for mobberi", vi har både børnemøder og aktiviteter, der handler om at kunne inkluderer hinanden. Derudover arbejder vi med positiv psykologi, et værktøj der hjælper pædagogerne med at skabe et solidt fundament under børnene. Det kan støtte børnene i at udnytte deres fulde potentiale, og på samme tid bidrager det til et anerkendende og inkluderende læringsmiljø. Vi har fokus på barnets styrker, vi lytter og ser efter styrkerne, som alt i alt giver mening i forhold til at inkludere det enkelte barn. Siden august 2016 har Lintrup Børnecenter arbejdet med positiv psykologi og barnets styrker, et forløb med konsulenten Gry Bastiansen. 8

9 2.4 ARBEJDET MED LÆRINGSMÅL FOR SPROGINDSATSEN Kommunens fastsatte overordnede sprogindsats Dagtilbud og Skole i Vejen Kommune vil gennem mål- og resultatstyring understøtte det sprogpædagogiske arbejde i dagtilbud og skoler, så alle børns sprogfærdigheder og literacykompetencer styrkes. Dette skal bidrage til øget trivsel og være med til at skabe flere muligheder i livet for det enkelte barn. Gennem udvikling af en struktureret og kvalificeret datakultur og dermed systematisk anvendelse af data via bl.a TRAS, Rambølls sprog- og overgangsvurderinger, læseprøver og Nationale test kan vi få vigtig viden om børns sprog og læsning både på kommunalt niveau, på område- og institutionsniveau samt på individniveau. Analyse af disse data vil kunne give eksakt viden om: hvilke sproglige områder, der kan være behov for at understøtte med målrettede indsatser hvilke kompetencer der kan deles på tværs af dagtilbud og skoler Generelle indsatser omkring børnenes sprog- og literacykompetencer prioriteres, understøttes og koordineres af Dagtilbud og Skoles Tale-høreteam og udviklingskonsulenter. Der uddannes herudover sprog- og læsevejledere på diplomniveau, som på tværs af dagtilbud og skole kan bidrage til og understøtte de lokale pædagogiske indsatser. Dette arbejde netværksunderstøttes via Dagtilbud og Skoles konsulenter. Områdets overordnede sprogindsats Vi laver aktiviteter, hvor børnene inkluderes ud fra deres sproglige udviklingsniveau. Vi ønsker et fællesskab, hvor der skabes trivsel, læring og udvikling for børnene. Vi skaber læringsmiljøer, hvor børnene føler sig trygge, set og hørt og herigennem støttes den sproglige udvikling. Vi arbejder med - Ordforråd, udtale - Samtale med børn - Stille og besvare spørgsmål - Arbejde med temaer/emner - Sætte ord på begreber - Dialogisk læsning - Synge sange - Mindre sproggrupper - Rambølls sprog- og overgangsvurderinger - SPU test på førskolebørn -Bruger skolebørnenes sproglige kompetencer ved emneuger Derudover gør vi brug af talepædagogens kompetencer i form af sprogmateriale og konsultative besøg. 9

10 2.5 ARBEJDET MED OVERGANGE OG SAMMENHÆNG Kommunens fastsatte arbejde med overgange og sammenhæng I Vejen Kommune har vi et stærkt fokus på, at skabe sammenhæng og mening i børnenes liv. Derfor er der et tæt og forpligtigende samarbejde med forældrene, mellem de enkelte dagtilbud samt mellem kommunale ressourcepersoner, dagtilbud og skoler omkring børnenes trivsel, udvikling og læring. Formålet med samarbejdet er, At skabe grundlag for udvikling af aktive, selvstændige, samarbejdskompetente og frustrationsrobuste borgere med et tilstrækkeligt fagligt niveau til at kunne fortsætte i videre uddannelse eller begynde på arbejdsmarkedet (Mads Hermansen) For at understøtte dette formål har Vejen Kommune i samarbejde med Rambøll udviklet et elektronisk vurderingsværktøj med navnet Rambøll Overgang. Værktøjet hjælper pædagoger, lærere og forældre med, at følge barnets udvikling og læring over tid, med særligt fokus på at udvikle deres robusthed og forandringsparathed. For børn under 3 år, arbejdes der med systematisk trivselsvurdering i samarbejde med sundhedsplejen og familien. Processen omkring vurderingerne samt dialogen om vurderingsresultaterne tjener samtidig til at kvalificere den pædagogiske praksis således, at den bedst muligt understøtter barnets trivsel, samt udvikling af robusthed og forandringsparathed op til, under og efter skiftene mellem hjem, dagtilbud og skole. Områdets arbejde med overgange og sammenhæng Vi tager Rambølls Overgangsvurderinger når barnet er 3 år, her kan vi se på, hvad vi evt. skal arbejde med omkring barnet. Vi tager ofte overgangsvurderinger ad flere gange på et barn for at måle, om barnet er på vej op mht sin udvikling. Vi arbejder med robusthed/omstillingsparathed. Vi har et tæt samarbejde med dagplejere, private passere og forældrene lige fra før barnets børnehavestart. Da vi er et center, har børnene kendskab til skolen og lærerne. Vi har et tæt samarbejde med skoledelen i Lintrup Børnecenter og har mange aktiviteter på tværs lige fra morgensang, motionsdag til emneuger m.m. De ældste børnehavebørn er til læsebånd i 0. klasse, og alt i alt optimeres overgangen derved fra børnehave til skole 2.6 METODER OG AKTIVITETER I ARBJEDET MED OVERGANGE OG SAMMENHÆNG Områdets metoder og aktiviteter i arbejdet med overgange og sammenhæng Den røde tråd i Lintrup Børnecenter sikres ved: - Børnehaven sender velkomstbrev ud til det kommende børnehavebarn. - Opstartssamtale og rundvisning for forældre og barn i børnehaven. - Dagplejen har faste besøgsdage i børnehaven en gang om måneden. - Dialog mellem dagplejer/dagplejepædagog og børnehavens personale. - Hvert barn får en stor ven tilknyttet ved oprykning for at skabe tryghed ved overgange. - Kommende oprykningsbarn besøger deres nye gruppe op til overgange. - Børnene kommer i førskole et halvt år før skolestart. - Besøgsdage i 0. klasse. 10

11 - Børnene har besøgsdage i SFO'en en måned før skolestart. - Arrangementer på tværs af skole, SFO og børnehave. - Overlevering af oplysninger mellem børnehave og skole. 11

12 3 PRIORITERING, DOKUMENTATION OG EVALUERING AF ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER 3.1 FAKTA OM INSTITUTIONEN Områdets beskrivelse: I Lintrup Børnecenters børnehave har vi aldersopdeling som er: Skovmyrerne: Opstartsgruppen, hvor børnene er 2,9-4 år. Her får de en tryg opstart i en gruppe, hvor der er fokus på, at barnet bliver tryg ved at gå i børnehave. Der arbejdes med selvhjulpenhed, renlighed, motorik, sociale relationer og derudover at se, hvor barnet er udviklingsmæssigt og arbejde derudfra. Personalet i denne gruppe er en pædagog og en medhjælper Når barnet er fyldt 4 år, ruller det ind til haletudserne (marts, august eller november), hvor der er fokus på motorik og sociale relationer. Vi tager udgangspunkt i, hvor barnet er udviklingsmæssigt. Personalet er en uddannet pædagog Når barnet er fyldt 5 år (marts, august og november) ruller det op til frøerne. Her er der fokus på at modne barnet og gøre det robust til at kunne starte i førskolen. Her arbejdes med barnets kompetencer. Personalet er en uddannet pædagog og en medhjælper. Når barnet er ca 5,6 ruller det ind i førskolen, som er to gange ugentligt. Her er fokus på skoleparathed. Personalet er en uddannet pædagog. 3.2 PRIORITERING - LÆREPLANER Følgende viser den forventede procentvise fordeling på de 6 læreplanstemaer, som er angivet i den pædagogiske læreplan: Fordeling i % Alsidig personlig udvikling 10,0 Sociale kompetencer 10,0 Sproglig udvikling 20,0 Krop og bevægelse 20,0 Naturen og naturfænomener 20,0 Kulturelle udtryksformer og værdier 20,0 Kommentar: I Lintrup Børnecenters børnehave har vi valgt at lægge alsidig personlig udvikling og sociale kompetencer sammen. Vi oplever, at de hænger sammen og er afhængige af hinanden i vores hus og ift. de aktiviteter, vi laver. 12

13 3.3 VÆRKTØJER TIL DOKUMENTATION Under udarbejdelsen af pædagogiske læreplaner er det angivet, at følgende værktøjer særligt benyttes til dokumentation af arbejdet med læreplanerne: Praksisfortællinger Foto Video Barnets bog Iagttagelser/observationer Børneinterview 3.4 METODER TIL EVALUERING I forbindelse med udarbejdelsen af læreplanerne er det angivet, at der er benyttet følgende metoder til at evaluere arbejdet med læreplanerne: LP SMTTE Læringshistorier Brugertilfredshedsundersøgelser Sprogvurderinger Børns egne fortællinger om leg og læring Nyhedsbreve til forældrene 3.5 DAGTILBUDDETS ANVENDELSE AF EVALUERING TIL UDVIKLING AF DEN PÆDAGOGISKE PRAKSIS I forbindelse med udarbejdelsen af læreplanerne er det angivet, hvordan evalueringer skal anvendes til udvikling af den pædagogiske praksis: Til personalemøder og på pædagogiske dage evaluerer vi løbende vores pædagogiske praksis. Der gives plads/tid til at lave sprogvurderinger, overgangsvurderinger, SMITTE, forældresamarbejde omkring barnets udvikling. Der afsættes tid til at overlevere fra børnehave til førskole, SFO og skole og samarbejdet med forældrene. Vi vægter forældresamarbejdet højt, så vi arbejder efter samme mål for barnet. 13

14 4 MÅLSÆTNINGER FOR DE ENKELTE LÆREPLANSTEMAER 4.1 ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING SAMMENHÆNG I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner for den nuværende periode er følgende fokus for jeres arbejde (sammenhæng) med alsidig personlig udvikling angivet: Vi har valgt at skrive om de personlige og sociale kompetencer under et, da vi mener at disse to kompetencer er kompetencer, der handler om barnets verden, barnets færdigheder, barnets holdninger, barnets jeg, og den måde det handler på. Pernille Hvid beskriver i en artikel om læreplaner Barnets alsidige personlige udvikling om det svære i at skille det sociale og personlige fra hinanden, derfor har vi valgt at se på og arbejde ud fra, at det sociale og det personlige har en sammenhæng og er afhængige af hinanden, når der sker en udvikling / bevægelse. Ligeledes skrives der i bekendtgørelsen: "Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og engageret omverden, som på den ene side vil barnet noget og på den anden side anerkender og engagerer sig barnets engagementer i verden. I det sociale fællesskab udvikles barnets personlighed over tid. MÅLSÆTNING OG TEGN I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner for den nuværende periode er følgende overordnede mål for arbejdet med alsidig personlig udvikling angivet: Kommunens fastsatte mål: Det overordnede mål er at børnene, i forhold til deres alder og udvikling, er psykisk robuste og i stand til at indleve sig i andre, tage initiativ, handle selvstændigt samt tage vare på deres egen personlige integritet. Områdets overordnede mål: For et barns udvikling er det en vigtig faktor, at det oplever fællesskab og venskab. Dagtilbuddet er en god støtte for at danne venskaber og lære af andre børn og voksne. Det er igennem fællesskab med andre, at børnene oplever styrker og betydning. Dette giver adgang til at opnå anerkendelse. Børn socialiseres blandt andre. Ser hvordan ting kan gøres, og hvordan vi agerer over for hinanden. For at de kan drage udbytte af fællesskabet, er det vigtigt at kunne tackle de mange forskellige følelser der opstår. Dette kan både være engagement, venskab, kærlighed, ligegyldighed og konkurrence. Læringen foregår her via den voksne, men i høj grad også fra de andre børn. Følgende tegn på læring hos børnene blev formuleret: 1. Tegn: Børnene deltager i fællesskabet 2. Tegn: Børnene bruger et sprog, der er acceptabelt og anerkendende 3. Tegn: Børnene har lyst til at udforske verden 4. Tegn: Børnene har en forstående og god tilgang til hinanden. (empati) 5. Tegn: Børnene kender deres egne grænser for, hvad de vil være med til 6. Tegn: Børnene kan løse konflikter verbalt. At man kan tale sig til rette efter en uoverensstemmelse 7. Tegn: Børnene har selvtillid og selvværd nok til at kunne indgå i andre grupper udover børnehaven. 8. Tegn: Børnene kan fuldføre et projekt 14

15 9. Tegn: Børnene får tid og rum til at udfærdige deres egne ideer og evner. 10. Tegn: Glade og tillidsfulde børn TILTAG I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner blev følgende tiltag i arbejdet med alsidig personlig udvikling angivet: 1. Tiltag: At inddrage børnene og opmuntre dem til at deltage i fælleskabet, lære at samarbejde med andre og deltage i demokratiske beslutningsprocesser. 2. Tiltag: At anerkende og respektere børnene som de personer de er, og at de oplever at høre til. 3. Tiltag: At vi skaber tryghed og tillid i børnenes hverdag 4. Tiltag: At børnene skal styrkes i deres selvværd og selvtillid 5. Tiltag: At vi skal støtte børnene i at reagere hensigtsmæssigt empati 6. Tiltag: At der skabes rum og tid til at børnene kan finde forståelse for egne følelsesmæssige reaktioner. 7. Tiltag: At vi skal give mulighed for at børnene kan gøre erfaringer i sociale relationer 8. Tiltag: At børnene skal motiveres og styrkes i at være vedholdende 9. Tiltag: At der skal være tid og rum til, at børnene kan forfølge egne ideer. 10. Tiltag: At børnene skal have lov til at udfolde sig som selvstændige stærke og alsidige personer. 4.2 SOCIALE KOMPETENCER SAMMENHÆNG I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner for den nuværende periode er følgende fokus for jeres arbejde (sammenhæng) med sociale kompetencer angivet: Se under punktet alsidig personlig udvikling MÅLSÆTNING OG TEGN I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner for den nuværende periode er følgende overordnede mål for arbejdet med sociale kompetencer angivet: Kommunens fastsatte mål: Det overordnede mål er at børnene, i forhold til deres alder og udvikling, kan håndtere tilknytning og adskillelse, indgå i fællesskaber og mestre sociale spilleregler, etablere og fastholde venskaber samt kommunikere hensigtsmæssigt med udgangspunkt i egne og andres følelser. Områdets overordnede mål: Se under punktet alsidig personlig udvikling Følgende tegn på læring hos børnene blev formuleret: 1. Tegn: Se under punktet alsidig personlig udvikling TILTAG I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner blev følgende tiltag i arbejdet med social kompetence angivet: 15

16 1. Tiltag: Se under punktet alsidig personlig udvikling 4.3 SPROGLIG UDVIKLING SAMMENHÆNG I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner for den nuværende periode er følgende fokus for jeres arbejde (sammenhæng) med sproglig udvikling angivet: Når vi i institutionen arbejder med sprog, mener vi: kommunikerer med hinanden, læser historier og genfortæller, synger sange, spiller teater, rim og remser, spiller spil, dialogisk læsning, smart board, Ipad osv. 0-6 års alderen er en vigtig periode i barnets sproglige udvikling, og børn tilegner sig sprog gennem samspillet mellem børn og voksne. Det er derfor vigtigt, at børnene dagligt stimuleres sprogligt, således at de får et nuanceret sprog. Børn bruger al slags sprog, og samtidig erfarer de, hvordan andre mennesker bruger sproget. Dagen igennem lærer de sig sprog for at kunne lege med hinanden. De bruger sproget til at bekræfte, at de er en del af et fællesskab. Derfor lærer de sig også sprog, mens de spiser, går tur, gynger eller sidder stille i en sofakrog. De lærer sig, at de forskellige slags sprogbrug opfylder hver sin funktion. De lærer sig at leve i en verden af sprog og selv at være med til at ændre denne verden. MÅLSÆTNING OG TEGN I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner for den nuværende periode er følgende overordnede mål for arbejdet med sprog angivet: Kommunalt fastsatte mål: Det overordnede mål er at børnene, i forhold til deres alder og udvikling, kan etablere sproglig kontakt og kommunikere med deres omverden, håndtere sprogets form og regler, bruge sproget både situations-bestemt og uafhængigt samt eksperimentere med mange forskellige sproglige ytringer og udtryk. Områdets overordnede mål: Vi arbejder med de kommunale fællesmål for børnenes sproglige udvikling ved: - At børnene får et varieret og nuanceret sprog - At børnene får erfaringer med at give udtryk for egne meninger, argumentere og træffe et valg - At børnene kan udvikle deres begrebsverden via sproget, at børnenes opfattelse og forståelse (impressive) og udtale og sætningsopbygning (ekspressive) sprog udvikles alderssvarende. - At børnene får kendskab til skriftsproget - At børnene får en erfaring, der danner basis for udvikling af læseretning og skriveretning, - At børnene får kendskab til tal og bogstaver, at børnene får mulighed for at eksperimentere med fantasi og virkelighed -At børnene bliver i stand til at kommunikere på flere måder eks. IT/medier Følgende tegn på læring hos børnene blev formuleret: 1. Tegn: At børnene bruger nye begreber 2. Tegn: At børnene udvikler sig alderssvarende i forhold til sproget 16

17 3. Tegn: At børnene gør brug af it-medier og kan navigere i det 4. Tegn: At børnene kan igangsætte en leg ved brug af sproget 5. Tegn: At børnene lærer nye ord og begreber igennem dialogisk læsning 6. Tegn: At børnene leger med sproget (rim og remser/vrøvlehistorier) 7. Tegn: At børnene har lært teksten til en ny sang 8. Tegn: At børnene interesserer sig for bogstaver, at de f.eks. gerne vil skrive en historie 9. Tegn: At børnene kender læseretningen 10. Tegn: At børnene leger, skriver og øver sig på sit navn TILTAG I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner blev følgende tiltag i arbejdet med sprog angivet: 1. Tiltag: Skriftsproglighed visualiseres i børnehavedelen 2. Tiltag: Samtale med børn 3. Tiltag: Bruger skolebørnenes sproglige kompetencer ved emneuger 4. Tiltag: Arbejde med temaer/emner 5. Tiltag: Sætte ord på begreber 6. Tiltag: Dialogisk læsning. 7. Tiltag: Adgang til computere, smartboards og Ipad 8. Tiltag: Mindre sproggrupper 9. Tiltag: Sprogvurdering ved 3 års alderen og 5,6 år 10. Tiltag: SPU test på førskolebørn 4.4 KROP OG BEVÆGELSE SAMMENHÆNG I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner for den nuværende periode er følgende fokus for jeres arbejde (sammenhæng) med krop og bevægelse angivet: Når vi arbejder med krop og bevægelse, har vi fokus på at kroppen er det værktøj, vi bevæger os med, og samtidig danner det udgangspunkt for barnets læring og forståelse af sig selv. Kroppen er det grundlæggende sanseinstrument, som udgør fundamentet for erfaring, viden, kommunikation og de følelsesmæssige og sociale processer, vi indgår i. Gennem leg og bevægelse vil vi grundlægge gode vaner, en sund livsstil og skabe gode forudsætninger for læring. Sundhed omhandler både kost - dvs. hvad er sund mad- og hvor og hvornår må man også spise af det usunde? Desuden at der bliver sat fokus på de hygiejniske vaner for at kunne forebygge sygdomme og smitte. MÅLSÆTNING OG TEGN I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner for den nuværende periode er følgende overordnede mål for arbejdet med krop og bevægelse angivet: Kommunalt fastsatte mål: Det overordnede mål er at børnene, i forhold til deres alder og udvikling, kan deltage og være selvhjulpne i hverdagsrutiner, anvende alle sanser, være bevidste om kroppens muligheder og begrænsninger samt mestre koordinering af grundbevægelserne. 17

18 Områdets overordnede mål: Vi arbejder med de fælles kommunale læringsmål for arbejdet med krop og bevægelse ved : - At vi skaber et miljø, der udfordrer barnet motorisk, så barnet oplever glæde ved at bruge sin krop - At barnet kender kroppens motoriske funktioner - At barnet bliver motiveret til motoriske udfordringer ved, at det får kendskab til og erfaringer med kroppens muligheder og begrænsninger, forskelle og ligheder. - At gennem leg, sang, rytmik og bevægelse, stimulere og styrke barnets sanser. - At præsentere barnet for forskellige madvarer, så barnet tilegner sig viden om sund og usund kost. - At barnet lærer gode spisevaner. (Bordskik) - At vi øver/viser, hvad god hygiejne er. - At børn med særlige behov får mulighed for udfordringer, der lige netop tilgodeser det enkelte barn. Følgende tegn på læring hos børnene blev formuleret: 1. Tegn: At børnene viser glæde ved at komme i børnehaven. 2. Tegn: At børnene viser deres begejstring, når de løser en kropslig udfordring. 3. Tegn: At børnene viser motivation og glæde, når de møder nye udfordringer, hvor de kan afprøve deres krop. 4. Tegn: At børnene selv oplever, hvad deres krop kan i forhold til dens muligheder, begrænsninger, ligheder og forskelle. 5. Tegn: At børnene viser glæde ved at komme på ture i kuperet terræn, hvor de kravler, hopper, løber og lignende til fordel for deres motoriske udvikling 6. Tegn: At børnene deltager aktivt i leg, sang og rytmik. 7. Tegn: At børnene gerne vil smage på den mad, som vi serverer i børnehaven. 8. Tegn: At vi ser, de vasker hænder, før vi spiser, har været ude, samt efter toilet besøg. 9. Tegn: At vi har en spændende og udfordrende legeplads samt indendørs miljø, hvor de kan bruge deres krop. TILTAG I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner blev følgende tiltag i arbejdet med krop og bevægelse angivet: 1. Tiltag: At indretningen eventuelt ændres, så det fysiske miljø understøtter temaet i læreplanen og børnenes læring. 2. Tiltag: At æstetiske arbejdsformer indgår i arbejdet 3. Tiltag: At det fysiske miljø æstetisk understøtter børnenes læring 4. Tiltag: At der skabes et godt psykisk arbejdsmiljø for børnene (stemthed, mulighed for forundring, mulighed for fordybelse, 5. Tiltag: At udeturene i området relaterer til børnenes alder 6. Tiltag: At vi igennem leg og læring udvikler fin- og grovmotorik 7. Tiltag: At vise børnene gennem leg og læring hvad god hygiejne er. 8. Tiltag: Sanglege - bevægelseslege - rytmik 9. Tiltag: Tumlerumsaktiviteter 10. Tiltag: Aktiviteter i hallen 18

19 4.5 NATUR OG NATURFÆNOMENER SAMMENHÆNG I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner for den nuværende periode er følgende fokus for jeres arbejde (sammenhæng) med naturen og naturfænomener angivet: Når vi arbejder med natur og naturfænomener, har vi fokus på, at børnene skal opleve glæde ved at være i naturen. Ved at færdes i naturen skærpes børnenes sanser, og vi er derved medvirkende til at styrke børnenes motorik og indlæringsevne. Dette kan give grobund for viden og samtale om natur og naturfænomener. Vi har fokus på: - At børnene får kendskab til de fire årstider. - At få erfaringer med de 4 elementer - vand, ild, jord og luft - At øge børnenes kendskab til årets gang for både dyr og planter - At lære børnene at tage ansvar for miljøet - At vise børnene hvad der spirer og vokser omkring os. - At skærpe børnenes sanser - At børnene skal lære at omgås naturen med respekt Naturfænomener -At lære om former og farver -At få indsigt i matematiske begreber såsom mål, vægt og tal -At opbygge viden om verdenshjørner, herunder stjerner, sol og måne MÅLSÆTNING OG TEGN I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner for den nuværende periode er følgende overordnede mål for arbejdet med naturen og naturfænomener angivet: Kommunalt fastsatte mål: Det overordnede mål er at børnene, i forhold til deres alder og udvikling, oplever glæde ved naturoplevelser, har kendskab til og respekt for dyr, planter, materialer og rytmer i naturen, udviser nysgerrighed og eksperimenterer aktivt med naturmaterialer samt matematiske tegn og symboler. Områdets overordnede mål: Vi arbejder med de fælles kommunale læringsmål for arbejdet med natur og naturfænomener ved : - At øge børnenes kendskab til naturens gang via besøg - At børnene får kendskab til de fire årstider - At børnene får erfaringer med vand, ild, jord og luft. - At give indsigt i og følge en dyrearts livscyklus fra vugge til grav f.eks. fra frøæg til haletudser til færdige frøer. - At formidle en viden om, hvad der gror i det danske landskab - At skærpe børnenes sanser - At øge respekten og hensynstagen til andet liv. Det gælder både for dyr, planter, børn og voksne - At lære børnene at tage medansvar for miljøet - At legepladsen bliver inddraget som et lille stykke natur. Naturfænomener: -At få erfaring med grundlæggende matematiske begreber 19

20 -At børnene oplever og bliver gjort opmærksomme på, at der eksisterer måle og vægtenheder. -At få begreber om tiden, ur, tal -At få kendskab til geometriske figurer -At få fornemmelsen af begreber som former og farver -At opbygge børnenes stedsans Følgende tegn på læring hos børnene blev formuleret: 1. Tegn: At børnene viser hensyn i naturen. Kan med respekt færdes blandt dyr og planter. F.eks. ikke træde på dyr, knække grene af osv. 2. Tegn: At børn fortæller, at der er smidt papir eller andet affald i naturen og gør opmærksom på, at det må man ikke. 3. Tegn: Vi vil gerne se, at børnene på eget initiativ bruger vores bøger og forstørrelsesglas til at videreudforske det, de har oplevet og fundet i naturen. F. eks. at de får en A-haoplevelse over, at insekter også har ben, øjne og mund. 4. Tegn: At børnene er opmærksomme på de forskellige årstider. At de tilkendegiver, at nu er det f.eks. efterår, fordi bladene falder af træerne. 5. Tegn: At børn viser kendskab til dagens rytme. F.eks. at de ved, hvornår vi har morgen, middag og aften. At de ved, hvad man gør på de forskellige tidspunkter. 6. Tegn: Vi vil gerne se en generel glæde, når børnene færdes ude i naturen. Jo mere de oplever, jo mere nysgerrige bliver de. 7. Tegn: At børn kan fortælle om vores råvarer, hvor de kommer fra, og hvad de bruges til. F.eks. når der serveres mælk, at de ved det kommer fra koen, og at den er varm, når det kommer ud af yveret 8. Tegn: Igennem leg videreformidle, hvordan dyreverdenen hænger sammen. F.eks. at køer får kalve, heste får føl, katte får killinger osv. 9. Tegn: Vise nysgerrighed over hvad dyrene lever af. F.eks. når de har fanget mariehøns, skal de også have lidt græs at spise. 10. Tegn: At børn igennem fortælling eller en samtale kan benævne deres omgivelser med farve og form. F.eks. jeg har fået en ny rød bold, den er rund. Se min jakke den er blå og grøn. TILTAG I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner blev følgende tiltag i arbejdet med natur og naturfænomener angivet: 1. Tiltag: Med besøg i naturen oplever børnene, hvad der sker på de forskellige årstider, de kan bl.a. undersøge dyre- og planteliv. 2. Tiltag: Hvad spiser husdyr - hvad spiser vilde dyr? 3. Tiltag: Skærpe børnenes sanser, hvordan ser, lugter, lyder, smager og mærkes naturen / grisestald. 4. Tiltag: Føle på forskellige ting fra naturen f.eks. regnorme, træstammer, vandløb etc. 5. Tiltag: Lave køkkenhave, passe den og derefter høste afgrøderne som ender ud i "fra jord til bord" 6. Tiltag: Finde frø ude i naturen, plante dem hjemme i forundringsværkstedet og opleve om de kan gro. 7. Tiltag: Børnene kan lave dekorative ting / mønstre med materialer fra naturen. 8. Tiltag: At legepladsen bliver inddraget så den indgår som et stykke natur, hvor der også er plads til at undersøge og eksperimentere. 9. Tiltag: For at opnå kendskab til geometriske figurer bruges billedlotteri og memory. 10. Tiltag: Bruge naturen så den giver plads til fordybelse. 20

21 4.6 KULTURELLE UDTRYKSFORMER OG VÆRDIER SAMMENHÆNG I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner for den nuværende periode er følgende fokus for jeres arbejde (sammenhæng) med kulturelle udtryksformer og værdier angivet: Når vi arbejder med kulturelle udtryksformer og værdier, har vi fokus på at udvikle børnenes kulturelle viden. I samspillet med børn og voksne lærer barnet om kultur og andres normer og værdier, og herigennem erkender barnet sit eget ståsted, rødder og udviklingsmuligheder. Børnene skal lære at udtrykke sig skabende og kreativt ved hjælp af forskellige materialer. Jo flere varierede kulturelle udtryksformer børnene præsenteres for, jo mere varieret bliver deres opfattelse af sig selv, andre og omgivelserne. Børnene skal lære om traditioner, hvor de kommer fra, og hvorfor vi fejrer dem. Kultur kan anskues fra to vinkler, derfor deler vi dem op i to, den antropologiske kultur, som er værdierne, ud fra hvilke vi agerer og former, den æstetiske kultur, som er de kulturelle udtryksformer afhængig og uadskillig af hinanden MÅLSÆTNING OG TEGN I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner for den nuværende periode er følgende overordnede mål for arbejdet med kulturelle udtryksformer angivet: Kommunalt fastsatte mål: Det overordnede mål er at børnene, i forhold til deres alder og udvikling, kan deltage aktivt i kulturelle fællesskaber og aktiviteter, udfolde sig kreativt, udvise opmærksomhed og kendskab til egne og andres kulturer samt forstå etiske og moralske emner og dilemmaer. Områdets overordnede mål: Vi arbejder med de fælles kommunale læringsmål ved : - At børnene får mulighed for indsigt i egen og andres kultur og dermed styrkes identitetsdannelsen. - At børnene får kendskab til andre kulturer og værdier. - At børnene får mulighed for at bruge fantasien og kreativiteten. -At børnene får mulighed for at styrke alle sanser. - At Børnene får mulighed for at bruge forskellige materialer og redskaber herunder it (Ipads, smartboard, m.m.), som kan bruges både i forbindelse med oplevelser og skabende kulturel aktivitet. - At børnene får mulighed for at deltage i kulturelle traditioner, herunder teater, musik, dans, jul, fastelavn, påske, udstillinger mv. -At styrke alle sanser, også den æstetiske sans. -At pirre nysgerrigheden og videbegæret, så lærelysten til stadighed er vakt. -At skabe kultur for børn. -At skabe kultur med børn. -At skabe kultur af børn. Følgende tegn på læring hos børnene blev formuleret: 1. Tegn: At børnene viser spørgelyst, når de introduceres for en anden kultur. Eks. at de har lyst til at vide mere eller kan sammenligne med deres egen kultur. Sådan gør vi også osv. 21

22 2. Tegn: At børnene selv digter sange, historier, rim og remser. F.eks. at de kan digte videre på noget, de har hørt eller lave sange om. Selv finde på nye ting der rimer osv. 3. Tegn: At børnene udviser fantasi. F.eks. at de igennem genbrugsmaterialer kan bygge noget, de kan give det liv og historie. At alting ikke behøver at være givet på forhånd. 4. Tegn: At børnene er medvirkende ved afholdelse af traditioner. F.eks. de er med i planlægningen, at de er behjælpelige med pyntning, madlavning osv. 5. Tegn: At børnene viser glæde ved teater. F.eks. at de selv kan finde på et stykke, og at de med kun lidt voksen hjælp kan gå i gang. 6. Tegn: At børnene er glade ved at komme på besøg andre steder. F.eks. når vi er i biografen, biblioteksbesøg, på museum, osv. at de udviser respekt og forståelse for det sted vi er, at de er spørgelystne og interesserede 7. Tegn: At børnene bruger os voksne som bibliotek. 8. Tegn: At de har mod på at få mere at vide og interesserede 9. Tegn: At de er spørgelystne og videbegærlige TILTAG I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner blev følgende tiltag i arbejdet med kulturelle udtryksformer angivet: 1. Tiltag: Det opnås ved, at vi er engagerede og inspirerende voksne, der formidler kultur. 2. Tiltag: Det opnås ved, at vi tilbyder varierede legemiljøer såvel inde som ude. 3. Tiltag: Det opnås ved, at vi giver barnet mulighed for at fordybe sig i egen skabelsesproces. 4. Tiltag: Det opnås ved, at vi tilrettelægger musiske, kreative og motoriske aktiviteter. 5. Tiltag: Det opnås ved, at vi giver børnene kendskab til it og medier. 6. Tiltag: Det opnås ved, at vi giver børnene tilbagevendende traditioner i børnehaven. 7. Tiltag: Det opnås ved, at vi fortæller/læser historier. 8. Tiltag: Det opnås ved, at vi besøger biblioteker, naturområder, museer, biograf m.m. 9. Tiltag: Arbejde med og opleve traditioner, både egne og andres. F.eks. vægtes traditioner som: jul - fastelavn påske børnehavens fødselsdag og bedsteforældredag højt. 10. Tiltag: Bibliotek med fag- og skønlitteratur 22

23 5 EVALUERING AF ARBEJDET MED ET GODT BØRNEMILJØ SOM EN INTEGRERET DEL AF DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE 5.1 ARBEJDET MED ET GODT BØRNEMILJØ Under udarbejdelsen af pædagogiske læreplaner er arbejdet med børnemiljøet beskrevet med følgende ord: I LBC har vi vagt at bruge konceptet "fri for mobberi" som er et anti mobbe metode. Vi har ugentlige børnemøder, hvor børnenes perspektiv bliver inddraget. Derudover arbejder vi også med de 24 styrker.børnemiljøet er på dagsordenen i Lintrup Børnecenter. Vi prioriterer højt, at skabe gode rammer for udvikling, både fysisk, psykisk og æstetisk. Børnemiljøet er en del af vores læreplaner og indgår således i vores læreplansammenhænge 5.2 ARBEJDET MED BØRNEMILJØVURDERINGER Under udarbejdelsen af pædagogiske læreplaner er anvendelsen af børnemiljøvurderinger til at skabe rummelige læringsmiljøer beskrevet med følgende ord: I arbejdet med børnemiljøet skal vi sikre, at vi inddrager børneperspektivet. Derfor undersøger vi jævnligt, hvad børnene synes om det fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø. Vi taler om børnemiljøet ud fra vores hverdag og de aktiviteter og oplevelser, som hverdagen bringer. Vi vil, når det er aktuelt, evaluere sammen med børnene og vores fællesbestyrelse, hvordan det går med vores børnemiljø. Evalueringen vil typisk foregå til samling, hvor vi taler med børnene om forskellige emner. Ca. hvert 2. år vil vi lave en mere konkret indsamling af data, hvor vi anvender interview/spørgeskema. Det er de 5-6 årige i børnehaven, forældrebestyrelsen og de voksne i børnehaven, som bliver spurgt om børnemiljøet. Ud fra deres svar laver vi fokuspunkter for det videre arbejde med børnemiljøet. 23

24 6 AFSLUTNING Lintrup Børnecenters børnehave vægter lærerplanstemaerne højt og arbejder målrettet med disse. Hvert år laves der et årshjul omkring temaerne, og der revurderes i forhold til det forgangene år. Hver gruppe holder teammøde, hvor temaerne blive drøftet, evalueret og reflekteret over. Ny viden tages både op på personalemøder og på pædagogiske dage, hvor vi drøfter dette og implementerer det i vore læreplaner. Lintrup Børnecenters børnehave er et sted, hvor børn udvikles og trives. Vi arbejder med at skabe livsduelige og robuste børn, som kan agere i vort samfund. Alt i alt har vi fokus på trivsel og nærvær med respekt for det enkelte barn og i samarbejde med forældrene, danner børnehaven hele mennesker. På Rødding Skoles hjemmeside finder I os under Filial Lintrup Børnecenter. I er også velkommen til at kontakte afdelingsleder Helle Wedel Christiansen på eller mail til hmwc@vejen.dk 24

25 Hjernen&Hjertet Hjernen&Hjertet er et IT-system, som Rambøll har udviklet til at understøtte arbejdet med udvikling og dokumentation af kvalitet i dagtilbud. Systemet hedder Hjernen&Hjertet, fordi det forener den logisk-rationelle hjerneaktivitet det er at måle og dokumentere kvalitet, med den hjerteaktivitet, det er at levere kvalitet i samværet med vores fælles børn. Hjernen&Hjertet samler oplysninger fra de pædagogiske læreplaner, oplysninger til pædagogisk tilsyn, Dialogprofiler til brug i forbindelse med forældresamtalerne og andre oplysninger om den pædagogiske kvalitet. Oplysninger fra alle disse forskellige dokumentationsopgaver, suppleret med kommunale nøgletal gør det muligt gennem Hjernen&Hjertet at give alle et bedre overblik over kvaliteten i det pædagogiske arbejde. Du kan læse mere om Hjernen&Hjertet på hjemmesiden: 1