Mit Palæstina. Her er et lille udplug af bogen, der består af 216 sider med billeder og kommentarer fra mine rejser i området.

Transkript

1 Mit Palæstina Denne bog er lavet for, at vise den hverdag palæstinensere lever under på den besatte vestbred. Det er en hverdag som vi kender herhjemme med skole, indkøb, arbejde og fritids aktiviteter, men også med den besættelsesmagt, som det israelske militær representerer, og ikke mindst med de israelske bosættelser. Her er et lille udplug af bogen, der består af 216 sider med billeder og kommentarer fra mine rejser i området. Bogen kan købes ved at sende en mail til mig på esc@e-schultz.dk prisen for bogen er 275,- kr. + forsendelse

2 Mit Palæstina

3 Mit Palæstina Af Fotograf Erik Schultz Om det er mit eller Børnenes Palæstina jeg viser, er op til os selv. Jo mere vi støtter dem, presser den israelske regering til at stoppe bosættelserne, og opgive besættelsen af Vestbredden og Gazsa, jo større sandsynlighed er der for at disse børn har en fremtid i etselvstændigt Palæstina. Jeg vil også godt takke Det danske hus i Palæstina for husly i forbindelse med mine besøg samt hjælp iøvrigt

4

5 På torvets café sidder de gamle mænd og mindes deres tabte land. De drømmer om deres marker, om oliventræerne. Det er nu, de skal høstes.

6

7 Bir Zeit er på mange måder en interessant by. Den gamle del af byen er restaureret, og står med mange smukke gamle bygninger med smalle gader, små caféer, værksteder, kirker og moskeer. I byen finder man også en cirkusskole. Her undervises ikke kun børn i cirkus- kunster. Her kommer mennesker i alle aldre, og en del med forskellige handikap. De lærer at bruge deres krop og få balance i kroppen både fysisk og psykisk. Lærerne er ofte frivillige fra andre vestlige lande der bor og underviser gratis på skolen. Skolen rejser også rundt til andre byer på Vestbredden for at undervise, hvor der er skoler eller faciliteter, der kan bruges. I Bir Zeit findes også et ældrecenter. Her mødes nogle af de ældre et par gange om ugen til almindeligt hyggeligt samvær. Der bliver spillet bingo og rommy, syet og fortalt historier, og her genoplives nogle de gamle traditioner med lejlighedssange og bryllupsforberedelser. Ved særlige lejligheder optræder de, og giver på den måde traditionerne videre.

8

9 Der er oktoberfest i Taybeh. Med højtidelige taler og fed rockmusik. Ind på scenen træder 7 mandspersoner i stramme Lederhosen med smæk og tisseklap, filthatte og messinghorn. Og så går det derudaf, med lårklaskeri og ein Prosit, og meget mere af samme skuffe. Det kalder på en øl fra fad, og nu er der fest med forskellig slags optræden lige fra brasiliansk samba, folkedans, indiske trommer til børneteater. Det italiensk rockband The Sun, der indledte festen, kommer igen på scenen med masser af lys og lyd, da mørket begynder at sænke sig over byen, og på dette tidspunkt er pladsen foran Taybehs rådhus fyldt til bristepunktet af glade feststemte mennesker.

10

11 Solen brænder ned over de pressefolk og palæstinensiske beduiner, der er forsamlet i den golde stenørken ved deres tidligere boplads Makhoul i Jordan-dalen. Man kan undre sig over at der kan bo mennesker et så bart og øde sted, men det kan de, beduinerne. I støvet fra de mange geder, der kommer ned ad bakken, står Yosif og hælder foder op i lange fodertrug. Han skæver over til vandvognen, der netop er kommet med vand til dyrene. De slubrer lystigt af vandet. På legepladsen leger hans 3 døtre, mens sønnen hjælper med at fodre dyrene. Alt ser roligt ud, men stemningen er anspændt. Ude på vejen kører israelske militær-jeeps frem og tilbage. Alle venter spændt på den FN konvoj, vi har hørt skulle være på vej. Det israelske militær vil have beduinerne væk fra området, men beduinerne vil ikke flytte. Militæret har derfor ødelagt deres huse, og bopladsen for et par familier er blevet jævnet med jorden. I dag siger rygterne så, at en konvoj af FN folk, diplomater og NGOer kommer sammen med en lastbil med nødhjælp til beduinerne.