COPLAND & TJAJKOVSKIJ Tre kærlighedserklæringer

Transkript

1 CD RELEASE Mathias Kjøller fejrer udgivelsen af sin nye CD med klarinetmusik med releaseparty og minikoncert efter aftenens program kl. ca APRIL 2018 KL SYMFONISK SAL MUSIKHUSET COPLAND & TJAJKOVSKIJ Tre kærlighedserklæringer

2 PROGRAM AARON COPLAND ( ) Billy the Kid (1938) The Open Prairie - Street in a Frontier Town - Card Game at Night (Prairie Night) - Gun Battle - Celebration Dance (after Billy's Capture) - Billy's Death - The Open Prairie Again AARON COPLAND ( ) Klarinetkoncert (1949) 1 2 PJOTR ILITJ TJAJKOVSKIJ ( ) Suite nr. 4 (1887) Slowly and expressively Cadenza Rather fast MEDVIRKENDE Niklas Hoffmann DIRIGENT PAUSE Gigue. Allegro Menuet. Moderato Pregheira. Andante non tanto Thème et variations. Allegro giusto VARIGHED I ALT CA. 90 MIN Mathias Kjøller KLARINET 21 MIN 19 MIN 25 MIN 25 MIN OM VÆRKERNE Tre kærlighedserklæringer Også komponister kan tabe deres hjerte: Ved denne koncert møder vi tre kærlighedserklæringer i musik til Amerika, til klarinetten og til Mozart. Alle tre værker er på sporet af den tabte tid en musikalsk verden anno dazumal, der i disse to komponisters hænder bliver spillevende og vedkommende. Copland Billy the Kid Suite Før pausen står koncerten i Aaron Coplands tegn. Copland er på mange måder en selvmodsigelse: Han er måske den mest amerikanske komponist af alle amerikanske komponister. Han fangede essensen af Amerika i sin lyd; det føles virkelig, som om vi hører lyden af vidstrakte prærier og rodeoer, når vi hører Copland. Men rent faktisk voksede Copland op i en konservativ jødisk familie i Brooklyn som søn af en litauisk immigrant. Det tætteste Aaron Copland kom på det klassiske Amerika var således, at Coplands bedstefar på mødrene side engang blev udsat for et hold-up i Texas af Jesse James bror Frank. Den unge Copland forlod oven i købet USA for at blive uddannet blandt tidens fremmeste avantgardekomponister i Europa AF CHRISTINA BLANGSTRUP DAHL hos den navnkundige Nadia Boulanger. Faktisk var hans første store værk dedikeret til hende, og det minder mere om Stravinskij end om Det vilde vesten og Billy the Kid er ligeledes skrevet i Paris. Han tilbragte tilmed hele sit liv i New York City og skrev både klassisk musik og filmmusik til Hollywood. Med andre ord: Hvis han nogensinde løb ind i køer, så var det formodentlig af den slags, som involverede yellow cabs i stedet for lassoer. Alligevel fanger hans musik "The American Spirit" som ingen anden. Med sin urbane baggrund er det ikke så underligt, at komponisten var en anelse tøvende, da han fik bestillingen på en ballet over historien om Billy the Kid, den berømte lovløse. Hans viden om det landlige Amerika var ikke-eksisterende, men lederen af balletkompagniet stak ham en bog med cowboysange og opfordrede ham til at gå i gang. Under arbejdet med at komponere fokuserede Copland på én ting: At holde musikken enkel. Under den økonomiske krise i 1930 erne var han nemlig begyndt at genoverveje sin ret avantgardistiske musik og havde besluttet sig for at forsøge at nå et bredere publikum. Men bare fordi man bruger populære melodier og gerne vil skrive Jes Vang DESIGN & LAYOUT Paul Gauguin: The Siesta ( ) [udsnit]

3 lettilgængelig musik betyder det ikke, at det er let at gøre: Det er en delikat proces at sætte friske og ukonventionelle harmonier til velkendte melodier uden at ødelægge deres naturlighed og til et orkesterværk må man udvide, sammenpresse, lave om på og bygge oven på melodierne for at give dem ens eget mærke. Det var det, jeg forsøgte at gøre. Enkelhed er vejen ud af isolationen for den moderne komponist, fortalte Copland om arbejdet med Billy the Kid. Billy the Kid er skamløst sjov, underholdende og medrivende musik! Det er musik fra det vilde vesten, og samtidig en amerikansk musik, som er helt sin egen: Indtagende, umiddelbar og umiddelbart elskelig. Copland gør brug af cowboysange og amerikanske folkesange, og musikken er sine steder bevidst uperfekt. Dissonanserne i instrumenterne lyder således som landsbymusikere, der spiller falsk som om vi virkelig er til fest i en nybyggerby på prærien. Sammen med Rodeo og Appalachian Spring er suiten blandt komponistens mest populære musik. Suiten bygger på balletten af samme navn som både er en skildring af Billy the Kid selv og af Det vilde vesten fyldt med pionerer og ærkeamerikanske landskaber (måske endda mest det sidste). I første del, Den åbne prærie, skildrer komponisten pionerernes rejse vestpå. I anden del, Gade i en pionerby, møder vi den 12-årige Billy. Hans mor bliver dræbt i en revolverkamp, og Billy trækker en kniv og dræber sin mors mordere, hvorved han lægger grunden til myten om ham. Herefter ser vi episoder i Billys liv: Et stille kortspil under præriens stjernehimmel med en vemodig trompet, en revolverkamp (vi kan rent faktisk høre skuddene i paukerne), fejringen, da Billy bliver taget til fange, Billys død og endelig slutter vi af med endnu et billede fra den vidstrakte prærie. Budskabet er klart: Det amerikanske Vesten vil bestå, ligegyldigt hvor mange lovløse, der dør. Copland Klarinetkoncert Fra et af Coplands første populære værker til komponistens sidste store værk. I klarinetkoncerten trækker Copland på alle klarinettens styrker: På det lyriske, på det ekstremt varierede klangudtryk og på klarinettens position mellem den klassiske musik og jazzen. Netop jazzen er centralt i tilblivelsen af koncerten; det er nemlig et bestillingsværk fra ingen ringere end den sagnomspundne jazzklarinettist Benny Goodman. Goodman gav Copland frie hænder og fortæller selv, at tilblivelsesprocessen var problemfri. Goodman blev dog ved med at udsætte førsteopførelsen formodentlig fordi værket var sværere end Goodman havde regnet med; der er således noter i en tidlig version af koncerten, hvor der i en passage står For svær for Benny Goodman. Det endte imidlertid lykkeligt; indspilningen med Goodman og Copland selv som dirigent blev komponistens egen favorit. Endelig i 1950 spillede Goodman stykket i en radiooptagelse, og koncerten blev herefter hurtigt et standardværk for klarinettister. Første sats er vemodig og længselsfuld eller, med Coplands egne ord: Bittersødt lyrisk. Forskere har spekuleret en del over det faktum, at Copland og Goodman begge to var outsidere i det amerikanske samfund Goodman som sort, Copland som jøde. Det er i sig selv et ironisk faktum efter vi netop har hørt Coplands ærkeamerikanske musik. Copland selv fortalte, at den vemodige stemning i første sats meget vel kunne være afledt af det faktum, at hans homoseksualitet (som han var åben omkring) fik ham til at føle sig ensom og socialt udstødt. Hvad årsagen end er, så er første sats uendeligt smuk i sit elegiske, drømmende univers. Klarinetten optræder i høj grad som en del af orkestrets klang; der er langt til det virtuose og udadvendte udtryk i en traditionel koncert her. Den store kadence leder direkte over i 2. sats, som er næsten stravinskijsk i sine rytmer og sine mere ekstreme udtryk som en hilsen tilbage til Coplands ungdomsår, hvor han studerede i Paris blandt samtidens avantgardekomponister og skrev musik derefter. Samtidig var Copland naturligvis meget inspireret af jazzen men det var ikke uden problemer i et symfoniorkester: Fordi instrumentationen er strygere, harpe og klaver manglede jeg slagtøjsinstrumenter til at opnå jazzeffekter, så jeg brugte basserne og harpen til at efterligne slagtøjsinstrumenterne, fortalte Copland. En tredje inspiration er brasiliansk musik; Copland opholdt sig nemlig i Sydamerika, da han begyndte på koncerten. Harpen spiller for øvrigt også en stor rolle; værket bliver også kaldt for Koncert for klarinet, harpe og strygere. Resultatet er en energisk, medrivende koncert, som virker lige så frisk i dag, som den gjorde i 1949 og det virker meget passende, at Copland i dette sit sidste store værk viser alle sine musikalske inspirationer. Aftenens solist er soloklarinettist i Aarhus Symfoniorkester Mathias Kjøller og der er en god grund til, at orkestret valgte ham. Han har nemlig et helt særligt forhold til jazzen og til Benny Goodman: Min første klarinetlærer var jazzklarinettist, og de første par år spillede jeg stort set kun jazz (ret ubehjælpsomt, desværre). Derfor var min første klarinethelt" selvfølgelig Benny Goodman, The King of Swing! Ud over koncerten af Copland bestilte og uropførte han også nogle af de mest kendte klassiske værker for klarinet i det 20. århundrede. Komponisterne, der skrev musik til Goodman var blandt andet Bartok, Poulenc, Hindemith, Bernstein og så altså Copland. Jeg anede dog ikke noget om de klassiske værker dengang; jeg syntes bare, at han spillede fedt... Siden har jeg spillet alle

4 de værker han bestilte, og som klarinettist skylder jeg ham virkelig meget! Tjajkovskij Suite nr. 4, G- Dur, op. 61, "Mozartiana" Hos Tjajkovskij får vi noget så sjældent som en komponist, der hylder sin forgænger og forbillede Mozart loyalt, stilrent og alligevel med sit helt eget udtryk. Mozart var Tjajkovskijs store idol. Tilbage i 1855 fik han således mulighed for at se originalmanuskriptet til Don Giovanni, og da han så manuskriptet erklærede han: Det guddommelige er til stede. Mozartiana-suiten er således skrevet som en hyldest til Mozart for at markere 100-året for netop Don Giovanni. Alle fire satser bygger på klaverstykker af Mozart. Første sats er en superkort og kvik gigue. Herefter følger en anstandsfuld menuet, og tredje sats, Preghiera er en inderlig bøn. I sidste sats (som er længere end de øvrige tre satser tilsammen) får vi en række variationer over et tema. Tjajkovskij behandler sit forbillede både kærligt og andægtigt. Hans mål med stykket var, fortalte han sin forlægger, at genskabe fortiden i en nutidig verden. Tjajkovskij har virkelig føling med det wienerklassiske formsprog for ikke at tale om en stor kærlighed til det. Blandingen af Tjajkovskijs heftigt brusende romantik og den viltre wienerklassik kunne let været blevet til et kitschet miskmask men Tjajkovskijs holder balancen perfekt i sin kærlighedserklæring til sit store idol. Copland og den amerikanske folkesjæl Læs portrættet af den måske fornemste repræsentant for amerikansk musik i den første halvdel af 20. århundrede: Aaron Copland. Du finder artiklen i serien af "Baggrunds historier" på vores hjemme side. KONCERTBESÆTNING VIOLIN I Éléonore Darmon, gæstekoncertmester Johanna Tolvanen Tue Lautrup Laura Simonsen Hanne Holt Nielsen Thea Clemson Andersen AnnMari Nielsen Todd Cadieux Katrin Djordjevic Sønnichsen Matthias von Niessen Matthias Gahl Silvie Hessova, assistent VIOLIN II Birgitte Bærentzen Pihl Peter Clemson Steensgaard, kontrakt Marta Wisniowska Erik Søndergaard Jensen Vibeke Lund Nielsen Charlotte Hald Lauridsen Søs Nyengaard Pernille Jönsson Nüchel Jens Astrup Arnold Baker Iulian Turicanu, assistent BRATSCH Luminita Marin Christine Hagge Larsen Nikolaj Lind Pedersen Lars Kvist Lise Pehrson Eva Paulin Ático Razera CELLO Eugene Hye-Knudsen Brian Friisholm Jens Lund Madsen Ananna Lützhøft Chiao-Hui Hwang Fang-Yu Liang KONTRABAS David McIlfatrick Erik Higgins Christian Jørgensen Frank Christensen FLØJTE Lena Kildahl Larsen Toril Vik Judith Werle OBO Malene Bjerg Poulsen Ekaterina Bergstedt, kontrakt KLARINET Vibeke Kjærsgaard Lembcke Kristian Flagstad FAGOT Eric Beselin Anna Moe, assistent HORN Flemming Aksnes/ Lisa Maria Cooper Jari Kamsula Klaus Gottlieb Ignacio Montero Requena, kontrakt TROMPET Kim Hansen Anders Kildahl Larsen Martin Schuster BASUN Marek Stolarczyk Rolf Sandmark BASBASUN Jens Vind TUBA Janus Mogensen, assistent PAUKER Jes Jensen S L AG TØ J Anders Lynghøj Nikolai Petersen, kontrakt Casper Facius, assistent Jonas Weitling, assistent HARPE Sophia Warczak, assistent KLAVER David Strong, assistent Med forbehold for ændringer

5 BIOGRAFI AF CHRISTINA B. DAHL Mathias Kjøller KLARINET Niklas Hoffmann DIRIGENT Niklas Benjamin Hoffmann fik international opmærksomhed, da han vandt den prestigefulde Donatella Flick & LSO Conducting Competition i november 2016 en temmelig sensationel sejr, eftersom han kun lige var færdig på konservatoriet. Herefter blev han udnævnt til assisterende dirigent i London Symphony Orchestra. Han fik sin debut med orkestret i Vietnam i marts 2017, hvor han sprang ind med kort varsel for øvrigt til den første koncert, et britisk orkester nogensinde har spillet i landet, en friluftskoncert med tilhørere. Siden har han modtaget invitationer fra blandt andet Haydn-orkestret i Bolzano, Italien, og St. Petersborg Symfoniorkestret i Rusland. Hoffmann begyndte at spille klaver som 6-årig og så har han for øvrigt også spillet klarinet. Herefter blev han interesseret i at dirigere, tog privatundervisning og kom derefter på konservatoriet i Weimar. I øjeblikket bliver han støttet med et legat af det tyske musikråds program for talentfulde unge dirigenter. Ud over at dirigere er han også komponist, og både som komponist og dirigent stræber han efter at skabe en entusiastisk og energisk interaktion mellem musikere og publikum. Mathias Kjøller begyndte som 18-årig på Det jyske Musikkonservatorium, og i 2007 vandt han pladsen som soloklarinettist i Aarhus Symfoniorkester. Denne stilling bestred han sideløbende med sine studier i Aarhus og senere i solistklassen på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium. Mathias har vundet solistkonkurrencer på konservatorierne i både Aarhus og København og var i juni 2011 solist med DKDM Symfoniorkestret i Nielsens klarinetkoncert dirigeret af Michael Schønwandt. Desuden har han været solist med Odense Symfoniorkester, Sjællands Symfoniorkester og flere gange med Aarhus Symfoniorkester, bl.a. ved indvielseskoncerten i Symfonisk Sal i Musikhuset Aarhus i Siden har han optrådt med klarinetkoncerter af bl.a. Nielsen og Mozart. I 2011 blev han udpeget som 2. soloklarinettist i DR Symfoniorkestret. Siden har han valgt at genoptage stillingen som soloklarinettist i Aarhus Symfoniorkester. Han er en aktiv kammermusiker og har bl.a. spillet med Den Danske Strygekvartet og Marianna Shirinyan. I 2013 fik Mathias 2.-pris i Den Internationale Carl Nielsen Konkurrence, og han har desuden modtaget bl.a. Sonnings Musikstipendium, Gladsaxe Musikpris, Victor Borges Musiklegat og Statens Kunstfonds legat, Den Unge Elite.

6 SYMFº BUSINESS SymfoBusiness er et kulturfremmende værdi partnerskab og et direktørnetværk samt et berigende oplevelsestilbud for alle ansatte i de virksomheder, som samarbejder med Aarhus Symfoniorkester. Ved at tegne et årligt medlemskab og blive partner støtter man direkte orkestrets vision om at blive byens og landsdelens fjerde store internationale kulturinstitution, i liga med Moesgaard, Den Gamle By og ARoS. Som SymfoBusiness-partner er man derudover garanteret et skræddersyet ET UNIKT PARTNERSKAB PÅ TVÆRS AF SYMFONI, UDVIKLING & ERHVERV koncertforløb med indlagte middage, rejse og foredrag, der tager medlemmerne helt ind i musikken og bagom den. Det er et forløb, der til fulde udnytter orkestrets professionelle kompetencer for sammenspil, organisering og inspiration både som det kommer til udtryk i arbejdet på scenen og i alt det, der foregår før publikum lytter med. Interesserede virksomheder og ledere kan kontakte Bjarne Bækgaard: bb@baekgaardco.dk medrivende, nuanceret OG GrIbEnDE FOrtæLLInG Om SKAm, ære OG DEt At VærE SpLIttEt mellem to KuLturEr HVAD VIL FOLK SIGE En FILm AF IrAm HAQ se den i øst for paradis God fornøjelse! SØNDAG * K SYMFOBUSINESS PARTNERE 2018 SÆRLIGE GIVERE Salling Fondene Stibo-Fonden PLATINPARTNERE Bjerres Bureau ApS Danske Bank Deloitte Kaufmann Nybolig Erhverv Aarhus P/S PwC Schouw & Co Sparekassen Kronjylland Sydbank Vola Webco Invest ApS usikhist Med podcastformatet træder radioen igen i forgrunden efter mange år i skyggen, og bevægelsen sker ofte uden om de traditionelle kanaler. Bare koncentrer dig om musikken Bagefter skal vi nok opdatere dig med de vigtigste nyheder t Fo W til SPOR

7 STEINWAY LEGENDER HJEMME HOS DIG steinway spirio bringer rubinstein, lang lang, yuja wang, glen gould, adele, art tatum og mange flere, hjem i din dagligstue. live musik som strømmer ud af dit spirio flygel. alt fra klassisk, jazz, pop og film i højopløste lydfiler. SE, LYT OG NYD! oplev traditionelt håndværk forenet med teknisk perfektion. kom og oplev spirio, steinways første nye produkt i 80 år! book din personlige præsentation: send mail til: info@piano.dk JUHL-SØRENSEN 1895 Steinway & Sons: København Egå Stockholm Olso Helsinki Muslingevej Egå Brofogedvej 10 København NV info@piano.dk