Koncerten torsdag aften optages og sendes senere på DR P APRIL 2018 KL SYMFONISK SAL MUSIKHUSET

Transkript

1 Koncerten torsdag aften optages og sendes senere på DR P APRIL 2018 KL SYMFONISK SAL MUSIKHUSET BRAHMS, GRIEG & SCHUMANN Fra fjeld og flod

2 PROGRAM JOHANNES BRAHMS ( ) Haydn-variationer (1873) 18 MIN OM VÆRKERNE Fra fjeld og flod AF CHRISTINA BLANGSTRUP DAHL Tema. Skt. Antoni-koralen. Andante Variation I. Poco più animato (Andante con moto) Variation II. Più vivace (Vivace) Variation III. Con moto Variation IV. Andante con moto (Andante) Variation V. Vivace (Poco presto) Variation VI. Vivace Variation VII. Grazioso Variation VIII. Presto non troppo (Poco presto) Finale. Andante EDVARD GRIEG ( ) Klaverkoncert (1868) ROBERT SCHUMANN ( ) Symfoni nr. 3 (1850) Allegro molto moderato Adagio Allegro moderato molto e marcato Lebhaft Scherzo: Sehr mäßig Nicht schnell Feierlich Lebhaft MEDVIRKENDE Marc Soustrot DIRIGENT Jes Vang DESIGN & LAYOUT PAUSE VARIGHED I ALT CA. 110 MIN Yevgeni Sudbin KLAVER 32 MIN 25 MIN 35 MIN Cornelius Varley: Sunlight over a Lake near Snowdon, Llanberis, North Wales ( ) [udsnit] Brahms, Grieg, Schumann. Det er tre helt basale komponister på ethvert orkesters repertoire, og det er der en grund til: Gennem deres musik kan vi pludselig finde os selv i en helt anden verden. I tre værker (udvalgt af Marc Soustrot) møder vi klangen af det, der inspirerede komponisterne: De norske fjelde, Rhinlandets landskaber og den tyske musik! Hos Brahms møder vi normalt den store brede tyske orkesterklang men ikke i Haydn-variationerne, fortæller maestro Soustrot: Det er en Brahms light, vi møder her, siger Marc Soustrot. Det er ikke den fuldfede symfoniske Brahms-klang, vi møder her, men snarere en forløber til symfonierne en apéritif!. Også Grieg mestrer letheden, når han lader troldtøjet danse i sin klaverkoncert og Schumanns forelskelse i sin nye hjemegn omkring Rhinen stråler ud af den tredje symfoni, som har fået tilnavnet Den rhinske. Fra fjelde og floder: Velkommen til en tur gennem Brahms, Griegs og Schumanns musikalske landskaber! Brahms Haydn-variationer, op. 56 Først en tilståelsessag: Denne koncert indeholder en række falske varebetegnelser. For det første er temaet i Haydn-variationerne ikke skrevet af Haydn. For det andet skrev Grieg ikke klaverkoncerten i de norske fjelde, men i Søllerød(!). Og for det tredje kaldte Schumann aldrig sin tredje symfoni for rhinsk ; det var en titel, som en foretagsom forlægger satte på sidenhen. Det var nu ikke, fordi Brahms havde til hensigt at klæde sit tema i lånte fjer. Han havde fundet den lille koral i et blæserstykke, som tilegnede temaet til Haydn. Det var imidlertid et meget almindeligt trick på det tidspunkt i nodebranchen: Hvis skidtet ikke solgte, satte forlæggeren en berømt komponists navn på det så gik det lidt bedre med indtægterne. Brahms blev således taget lige så meget ved næsen som os andre, og faktisk ved man heller ikke i dag, hvor temaet oprindeligt stammer fra. Vi ved til gengæld, at det er godt. Det enkle tema bliver første gang præsenteret i oboerne Brahms var klart inspireret af det blæserstykke, hvor han første gang hørte temaet hvorefter

3 hele orkestret overtager det. Temaet er for øvrigt bygget på afsnit, der hver varer fem takter en usædvanlig længde, som Brahms bibeholder gennem alle variationerne. I variationerne leger Brahms med hele det romantiske orkester, men han flirter også (som så ofte) med fortidens former, eksempelvis kontrapunkt. Udtrykket er meget varieret, fra den femte variations spøgefulde tempo over den fine, vuggende siciliana i den syvende variation og den mystiske, hviskesvage musik i den ottende variation, fyldt med dæmpede strygere. Værket slutter med en variation i en variation. Brahms bruger nemlig en passacaglia som grundfigur i denne sats. En passacaglia er en række variationer (her 17 i alt) over den samme bas. Det var typisk for Brahms at grave en ellers stort set glemt form frem og derefter bruge den med så stor hengivenhed, at hans beundring for fortidens former og komponister skinner klart igennem. Her i programnoten nævner vi ofte hvilke musikere, som man skal lægge mærke til i et stykke. I den sidste variation drejer det sig ikke om de sædvanlige soloblæsere eller strygergrupper men om trianglen! Janitscharen har nemlig ventet tålmodigt gennem hele værket, og endelig, i sidste variation af sidste variation får han endelig lov til at være med. Lidt har også ret. Igennem hele værket har man indtrykket af en komponist, som med stor fryd udforsker fortidens musik, som han havde så stor respekt for og genskaber den i sit eget, moderne tonesprog. Resultatet er legende og så overbevisende, at man let forstår, hvorfor det hører til højt på listen over de mest spillede værker. Som et kuriosum kan tilføjes, at Brahms som på dette tidspunkt allerede var en berømt komponist endnu ikke havde kastet sig ud i den mest prestigiøse genre for en komponist: Symfonien. Haydn-variationerne er derfor også et af hans øvelsesstykker frem mod hans første symfoni. Tilsyneladende gjorde variationsformen dette værk mindre frygtindgydende end den første symfoni, der tog den arme Brahms små 20 år at samle mod til og det kan vi andre kun glæde os over. Sikkert er det, at der intet hverken småt eller beskedent er over dette charmerende værk. Grieg Klaverkoncert, op. 16 Fra Brahms musikalske forelskelse til de norske fjelde eller rettere, til Søllerød! Det var nemlig (noget uventet for de fleste, som er bekendt med den lokalitet) her Grieg skrev sin ur-norske klaverkoncert. Det er for øvrigt ikke for at tale grimt om Søllerød, men selv den mest lokalpatriotiske søllerødgenser må indrømme, at der ikke findes mange norske fjelde på de kanter. Og hvis der er noget, som Griegs klaverkoncert gør, så er det at fremkalde billeder af den norske nationalkarakter. Fra de første karakteristiske akkorder i klaveret er vi så umiskendeligt både i Norge og i Griegs klanglige fortolkning af sit fædreland. Første sats er en varieret og afvekslende vandretur gennem den norske natur. Griegs musik er ganske vist kæk og folkelig, men den bliver aldrig ensidig. Faktisk virker første sats i høj grad som et værk i sig selv. Det er ikke så sært, at mange publikummer kommer til at klappe efter denne sats! I anden sats er vi i en dæmpet, længselsfuld stemning, der giver os det perfekte billede af en diset morgen i de norske fjelde eller hvilke billeder, denne sats nu skaber for netop dit indre øje. Griegs norske landskaber er nok fyldt med temperament, men skildringen af dem er først og fremmest varm og indfølt. Anden sats går direkte over i tredje sats, der starter temperamentsfuldt. Ligesom de foregående satser har den mange elementer af norsk folkemusik. Her er de især den norske folkedans halling og efterligningerne af hardangerfelens klang, som Grieg bruger. Værket er for øvrigt ikke blot skrevet i Danmark af den 24-årige komponist; det fik også premiere i Tivoli. Blandt publikum var Niels Gade og Anton Rubinstein, som havde lånt solisten sit eget klaver til premieren. Schumann Symfoni nr. 3, "den rhinske", op. 97 Musikalsk overskud. Fædrelandskærlighed og sprudlende landskabsmalerier. Der er ingen tvivl om, at Schumann har skrevet den 3. symfoni ud af et overskud af forelskelse i landskabet omkring Rhinen. Eller rettere sagt, sådan har historien om Schumanns tredje symfoni længe lydt. Men rent faktisk er det endnu et tilfælde af falsk varebetegnelse denne gang helt ude af komponistens hænder. Det var nemlig Schumanns snedige forlægger, som satte betegnelsen Den rhinske på komponistens tredje symfoni. Det var et salgstrick, som har grebet om sig og noget er der om snakken: Schumann VAR nemlig på en rejse til Rhinlandet, en meget lykkelig rejse, som han foretog sammen med sin kone Clara. Han inkorporerede elementer af rejsen og begivenheder fra sit liv i musikken men nogen egentlig landskabsbeskrivelse er der altså ikke tale om. Faktisk havde Schumann først sat en titel på en af satserne ( Morgen ved Rhinen ), men fjernede den igen. Han mente nemlig, at en sådan titel ville bestemme lytterens opfattelse af værket: Hvis øjet én gang er blevet rettet mod et bestemt punkt kan øret ikke længere dømme uafhængigt. Det havde Schumann nok ret i; når man én gang har hørt tilnavnet Den rhinske synes i hvert fald Deres un-

4 dertegnede, at det er temmelig svært ikke at forestille sig de smukke tyske landskaber, når man hører første sats af denne symfoni. Satsen bærer titlen Lebhaft, altså livlig, og liv er her et brusende og perlende liv af den robuste, jagthorn-og-tyske-solskinsdage slags. Det er i al sit tyske mådehold ganske overdådigt. Anden sats er en scherzo, men med betegnelsen Sehr mäßig ( meget moderat ). Det er således en meget nobel en af slagsen morskab foregår i denne kontekst bedst som en behersket, nådig nikken frem for grove løjer og pjank. Satsen er bygget over en ländler, en folkedans fra det sydtyske og østrigske område, men her i en sindigere moderat udgave. Den langsomme tredje sats er ligeså distingveret med sit adstadigt gående tempo og sine fordringsløse melodier. Harmonisk er satsen enkel, og resultatet er som et lille hvil på en bænk på vores vej gennem det rhinske landskab (hvis vi nu stadig er fanget af forlæggerens undertitel, og det er vi nok). Der er i det hele taget noget kernesundt og meget tilgængeligt ved denne symfoni. Fjerde sats hedder Feierlich, altså højtidelig, og satsen begynder da også med en alvorsfuld koral i messingblæserne. Satsen står i mol, og det er basunernes store øjeblik. For øvrigt ikke et helt let øjeblik, eftersom det er første gang, de overhovedet spiller i symfonien. Satsen går næsten direkte over i sidste sats, hvor vi er tilbage i satstilnavnet Lebhaft fra første sats, men denne gang i en hurtigere version. Vi er også tilbage i dur selvfølgelig; på dette tidspunkt kunne man ikke drømme om andet end at slutte en symfoni i samme toneart som den, man begynder i. Det er imidlertid ikke blot tonearten, som er den samme; stemningen er også den samme udadvendte melodiske gavmildhed som i første sats. Komponisten strør ødselt sine milde musikalske minder omkring sig og efterlader os et spor gennem hans egen og det tyske landskabs natur. Brahms varierer (måske) Haydn En vigtig vej til Brahms fire store symfonier blev de vidunderlige "Variationer over et tema af Joseph Haydn". Brahms dirigerede selv uropførelsen af i Wien samme efterår. Læs Leif V.S. Balthzersen artikel om Haydn-variationerne i den seneste "Baggrunds historie" på vores hjemmeside. KONCERTBESÆTNING VIOLIN I Ian van Rensburg Johanna Tolvanen Laura Simonsen Hanne Holt Nielsen Thea Clemson Andersen AnnMari Nielsen Todd Cadieux Katrin Djordjevic Sønnichsen Matthias von Niessen Matthias Gahl Ida Spang-Hanssen, assistent Kasia Biz Christiansen, assistent Silvie Hessova, assistent VIOLIN II Birgitte Bærentzen Pihl Peter Clemson Steensgaard, kontrakt Marta Wisniowska Erik Søndergaard Jensen Vibeke Lund Nielsen Charlotte Hald Lauridsen Jens Astrup Arnold Baker Eva Paulin Cæcilie Balling, assistent Toke Hansenius, assistent BRATSCH Luminita Marin Christine Hagge Larsen Nikolaj Lind Pedersen Lars Kvist Morten Møller Ático Razera Pauline Hogstrand, kontrakt Jan Edlund, assistent Mikkel Schreiber Thomsen, assistant CELLO Brian Friisholm Jens Lund Madsen Ananna Lützhøft Chiao-Hui Hwang Fang-Yu Liang Maria Edlund, assistent Anne Hall, assistent KONTRABAS David McIlfatrick Erik Higgins Christian Jørgensen Frank Christensen Fredrik Wadman, assistent FLØJTE Toril Vik Judith Werle Neus Signes Llinares, assistent OBO Oliver Nordahl Malene Bjerg Poulsen Eva Vrtačnik, kontrakt KLARINET Mathias Kjøller Vibeke Kjærsgaard Lembcke Kristian Flagstad FAGOT Eric Beselin Sheila Popkin, assistent Anna Moe, assistent HORN Flemming Aksnes/ Lisa Maria Cooper Jari Kamsula Klaus Gottlieb Ignacio Montero Requena, kontrakt TROMPET Kim Hansen Martin Schuster BASUN Marek Stolarczyk Rolf Sandmark BASBASUN Jens Vind TUBA Jonathan Borksand Hanke PAUKER Jes Jensen S L AG TØ J Anders Lynghøj Med forbehold for ændringer

5 BIOGRAFI AF HJARNE FESSEL BIOGRAFI AF CHRISTINA B. DAHL Yevgeni Sudbin KLAVER Marc Soustrot DIRIGENT Marc Soustrot er født i Lyon og tog eksamen i basun og klaver på konservatoriet i Lyon i 1969, hvorefter han begyndte at studere direktion på konservatoriet i Paris. Han har været Aarhus Symfoniorkesters chefdirigent siden 2015 og har netop forlænget sin aftale med orkesteret i yderligere tre år. Soustrot har et meget stort og bredt repertoire, og han regnes for specialist inden for den franske musik. Han har dirigeret en lang række orkestre i Europa og Japan, og i de senere år har han hyppigt dirigeret i Norden, herunder DR SymfoniOrkestret. Han dirigerer ofte opera og har også her et bredt repertoire. Han har bl.a. arbejdet i operahusene i Monte Carlo, Sevilla, Madrid, Genève, Bruxelles, Frankfurt, Hamborg, Oslo, Bergen, Stockholm og København. Marc Soustrot har indspillet adskillige CD er med overvejende fransk musik. I 2008 blev han udnævnt til Chevalier de la Légion d Honneur. Yevgeny Sudbin er blevet kaldt måske en af de største pianister i den 21. århundrede af The Telegraph. Han har indspillet en lang række an melderroste CD er, ikke mindst af Skrjabin og Rachmaninov. Den russisk-fødte pianist begyndte at spille i sit hjemland som 5-årig, men flyttede som 10-årig til Tyskland, hvor han fortsatte sin uddannelse, og endelig til England, hvor han blev uddannet på Royal Academy of Music og stadig bor i dag. Han optræder jævnligt i de største koncertsale verden over, herunder Wigmore Hall, Royal Festival Hall i London, Concertgebouw i Amsterdam og Avery Fisher Hall i New York. For nylig har han blandt andet spillet med London Philharmonic, BBC Philharmonic, Leipzig Gewandhausorchester og Royal Liverpool Philharmonic, og han har samarbejdet med en række af verdens største dirigenter, heriblandt Charles Dutoit, Neeme Järvi, Vladimir Ashkenazy og Osmo Vänskä. Desuden spiller han gerne kammermusik, og her har han samarbejdet med musikere som Ilya Gringolts, Hilary Hahn, Julia Fischer og The Chilingirian Quartet. Grieg var for øvrigt noget af den allerførste musik, som Yevgeny Sudbin spillede. Som barn kunne jeg ikke finde ud af at spille øvelser; de gjorde mig bare mere anspændt. Jeg brækkede næsten min hånd af at spille Czernys etuder. Så min første lærer fik mig til at spille stykker som eksempelvis Griegs Lyriske stykker. Jeg lærte teknik ved at spille musik; når man kan frasere musikalsk er hænderne i den rigtige position.

6 SYMFº BUSINESS SymfoBusiness er et kulturfremmende værdi partnerskab og et direktørnetværk samt et berigende oplevelsestilbud for alle ansatte i de virksomheder, som samarbejder med Aarhus Symfoniorkester. Ved at tegne et årligt medlemskab og blive partner støtter man direkte orkestrets vision om at blive byens og landsdelens fjerde store internationale kulturinstitution, i liga med Moesgaard, Den Gamle By og ARoS. Som SymfoBusiness-partner er man derudover garanteret et skræddersyet SYMFOBUSINESS PARTNERE 2018 SÆRLIGE GIVERE Salling Fondene Stibo-Fonden Per og Lise Aarsleffs Fond PLATINPARTNERE Bjerres Bureau ApS Danske Bank Deloitte Kammeradvokaten / ET UNIKT PARTNERSKAB PÅ TVÆRS AF SYMFONI, UDVIKLING & ERHVERV koncertforløb med indlagte middage, rejse og foredrag, der tager medlemmerne helt ind i musikken og bagom den. Det er et forløb, der til fulde udnytter orkestrets professionelle kompetencer for sammenspil, organisering og inspiration både som det kommer til udtryk i arbejdet på scenen og i alt det, der foregår før publikum lytter med. Interesserede virksomheder og ledere kan kontakte Bjarne Bækgaard: bb@baekgaardco.dk Advokatfirmaet Poul Schmith Kaufmann Nybolig Erhverv Aarhus P/S PwC Schouw & Co Sparekassen Kronjylland Sydbank Vola Webco Invest ApS medrivende, nuanceret OG GrIbEnDE FOrtæLLInG Om SKAm, ære OG DEt At VærE SpLIttEt mellem to KuLturEr usikhist HVAD VIL FOLK SIGE En FILm AF IrAm HAQ se den i øst for paradis God fornøjelse! Med podcastformatet træder radioen igen i forgrunden efter mange år i skyggen, og bevægelsen sker ofte uden om de traditionelle kanaler. Bare koncentrer dig om musikken SØNDAG Bagefter skal vi nok opdatere dig med de vigtigste nyheder * K t Fo W til SPOR

7 K L A S S I S K Gidon Kremer & Daniil Trifonov Med Kremerata Baltica 30. MAJ BILLETSALG: TLF MUSIKHUSETAARHUS.DK RESTAURANT-BESTILLING: JOHANR.DK TLF