Nr 917 P. Nr 3 - December måned Årgang. Slagelse Model-Jernbane Klub

Transkript

1 Nr 917 P Nr 3 - December måned Årgang Slagelse Model-Jernbane Klub

2 Internet: Slagelse Model-Jernbane Klub Slagelse Model-Jernbane Klub arbejder med og driver modeljernbaneanlæg i skalastørrelse 0 (1:45) på loftsetagen af Slagelse Jernbanestation. Opgang i vestre tårn. Redaktion: Redaktør/lay-out... Allan Olsen Medhjælper... Ebbe Andersen Artikler, indlæg og fotos: Allan Olsen... AO Bladet P917 er medlemsblad for SMJK og udsendes 3 til 4 gange årlig. Bladet er lavet af frivillige medlemmer og sendes ud til alle medlemmer i SMJK. Bladet trykkes i 80 eksemplarer. Klubbens ledelse: Formand: Allan Olsen Havretoften Slagelse Tlf formand@smjk.dk Næstformand: Ebbe Andersen Korsbækvej Gørlev Tlf naestformand@smjk.dk Kasserer: Michael Rude Havnegade 49, 4. tv København K. Tlf kasserer@smjk.dk Medlemskontingenter pr. år: Aktive 1:... kr. 600,- Aktive 2:... kr. 300,- Junior:... kr. 300,- Passive:... kr. 125,- Klubbens Giro: Ved bankoverførsel, benyt kortart 01 Formandens ord: Så nåede vi til årets sidste måned. Og endnu et år er snart gået. For søren hvor tiden flyver afsted. Onde tunger siger det er fordi jeg er ved at blive gammel, at jeg føler tiden går så hurtigt. Og det er sikkert sandt at jeg er ved at blive gammel. Fødselsattesten viser snart 50 år så ja, ung kan jeg vist ikke brøste mig af at være længere. Men jeg er også blevet fortalt, at hvis man arbejder med noget spændende og interessant, så flyver tiden afsted. Og det må jeg sige de seneste år har været. Oppe på anlægget har vi haft meget travlt med noget for mig, ganske interessant og spændende. Så måske derfor synes jeg tiden er gået så hurtigt i det forløbne år. For fritiden hjemme, når det ikke var byggeaften på banen, er også gået med at arbejde med klubbens elanlæg. Det syner ikke af meget, når man står nede på anlægget, hvor meget tid det kræver og har krævet at lave el-arbejde på et modeljernbane anlæg som vores. Men tro mig, jeg har brugt rigtig mange timer hjemme på at lave tegninger, diagrammer og programmering, til de ting jeg går og pusler med om torsdagen. Men jeg hygger mig med det og det er en stor tilfredstillelse, når det man arbejder på, også kommer til at virke. At så tiden for det indeværende år, nærmest er taget ud af min kalender, er så en helt anden sag. Men mit motto er, at så længe jeg har haft det sjovt, så er det vel ikke skidt. Tilbage for i år er bare at ønske jer alle en glædelig jul og et godt nytår. Vi ses forhåbentlig på loftet i AO - 2 -

3 Afskedsreception i JMJK på Sct. Annagade Skole. Vi har været til afskedsreception lørdag d. 14. september 2013 på Sct. Annagades skole i Århus, hvor vi tog afsked med JMJK s anlæg her. De står for at skal flytte deres flotte anlæg, nu da skolen skal rives ned, for at give plads til en ny og moderne skole i Århus midtby. Trist og vemodigt, når man ved hvilket stort arbejde JMJK har lagt i at bygge anlægget op, siden de fik lokalerne her i starten af 1990 erne. Men der var intet at gøre og heldigvis har klubben fået nye lokaler et andet sted i Århus. Men meget mere om dette i senere numre af P917. Vi var 5 mand fra SMJK der deltog og vi havde nogle hyggelige timer sammen venner fra de andre spor 0 klubber rundt om i Danmark. Der var fællesspisning kl. 18 i et lokale på den anden side af gården, ganske som det plejer at være. Og som vanen tro, var der også denne gang, rigeligt med lækker mad til os der deltog. Tak til JMJK for endnu et godt arrangement, selvom det denne gang var i en trist anledning. AO En tysk V200 i spor 0 på JMJK s anlæg d. 14/ (Foto: AO) - 3 -

4 Et mindre stykke af JMJK s anlæg d. 14/ (Foto: AO) Og her et andet stykke af JMJK s anlæg d. 14/ (Foto: AO) - 4 -

5 Hobbyudstilling. Lørdag d. 16. november var SMJK inviteret til at deltage i hobbyudstilling i Fuglebjerghallen. Det var modelflyverklubben Mfk-Falken, der stod for arrangementet og SMJK deltog med 3 mand høj, John, Ebbe og jeg selv. Arrangementet var fra kl. 12 til 17 og der kom da nogle gæster forbi, men slet ikke en mængde som vi fra SMJK måske havde forventet. Jeg vil nok mene, at der var alt få besøgene. Nu vi kun deltog med så få medlemmer, var det heldigt at vores stand var så lille, for vi havde kun taget nogle få modeller med og ingen bane denne gang. Så det gik rimeligt hurtigt at stille op og siden hen pakke ned igen. Og selvom udstillingen var lille, havde vi da nogle hyggelige timer sammen, os der deltog i udstillingen. AO Vores lille stand på udstillingen d. 16/ (Foto: AO) John havde taget nogle af hans små håndlavede modeller med. (Foto: AO) - 5 -

6 Der var mange fly i mange afskygninger på udstillingen. (Foto: AO) Nogle af flyene var kæmpestore. (Foto: AO) - 6 -

7 .. og der var skibe og både. (Foto: AO).. og ikke mindst fjernstyrede biler. (Foto: AO) - 7 -

8 Fra vores eget hus. Så rinder efteråret ud og vinteren med kulde og sne kan forventes hvornår det skal være. Så er det ekstra rart at beskæftige sig med indendørs sysler og modeljernbanehobbyen er ingen undtagelse. Men i SMJK er vi selvfølgelige noget hæmmet af at vores anlægslokaler er ganske kolde og stort set uopvarmet vinteren igennem. Det lægger en naturlig dæmper på aktiviteten henover vinteren. Sagt på godt danske Det er pissekoldt at opholde sig ude på anlægget igennem længere tid. Heldigvis har vi et klublokale, hvor vi har en fornuftig temperatur vinteren igennem. Og ellers har vi jo kaffen vi kan varme os lidt på. Så vi ER altså klædt på til at gå vinteren i møde, ellers kan jeg anbefale godt med varmt tøj i de næste mange måneder. Det holder den værste kulde på afstand. Så der er altså ingen undskyldninger for ikke at foretage sig bare LIDT hver byggeaften. Og selvom vi ikke alle er lige aktive, så kan vi alle gøre en forskel i det at være sammen om at drive en stor modeljernbane som vores er blevet til. For der er mange forskellige ting som bare må og skal gøres. Bl.a. er vi rigtig mange der kommer ned og nyder hinandens selskab og drikker en tår kaffe eller en sodavand/øl. Så ender det som regel med, at klublokalet ser ganske forfærdelig rodet ud. Og nogen skal jo rydde op, for det gør jo ikke sig selv og der er da også nogle af jer der er meget flinke til at give en hånd med oprydningen. Men det hænder, at de flinke ikke er til stede og så ender det ofte med, at os der går arbejder ude på anlægget og som ofte arbejder frem til midnat, også kommer til at stå med oprydning og opvask, før vi kan tage hjem. Det er synes jeg faktisk ikke er en okay arbejdsfordeling. Jeg tænker, hvis I kan deltage i at drikke kaffe, sodavand og øl og i ved at vi andre går ude på anlægget og arbejder, til glæde og gavn for alle i klubben, så kunne i vel nok også stå for at foretage oprydning og opvask, når I nu alligevel forbliver inde i klublokalet efter kaffetid. Støt din klub, den er ikke bedre end i selv er med til at gøre den. At I ikke deltager aktivt ude på anlægget er helt okay. Nogen er mere til at sidde inde i klublokalet og læse i klubbens bøger og blade og det er helt okay. Andre igen hygger sig med hinandens selskab og det også helt okay. Men hjælp dog i det mindste til med at holde orden rundt om på anlægget og ikke mindst inde i klublokalet. Giv dit bidrag med oprydning og opvask når du alligevel er mødt frem. Alt for ofte ser jeg, at der sidder nogen og hygger sig inde i klublokalet efter kaffetid og indtil de tager hjem, blot for at konstatere at der roder voldsomt og opvasken henstår. Så må jeg og typisk også Ebbe, i gang med at rydde op og vaske op, ofte langt over midnat og så bliver det endda meget sent før vi er hjemme. Vi bør kunne hjælpes ad om at få tingene gjort. Det er for mig en naturlig del af det at deltage i fællesskabet, at man deles om de opgaver der SKAL gøres. Og skulle jeg komme med et fromt nytårsønske, er det at alle fremmødte fremover hjælpes ad med at gøre hvad der kræves for at drive foreningen SMJK, det være sig de små som store opgaver og altså også oprydning og rengøring. Nå, og hvad er der så sket siden sidst? Tjoh, lidt er der da sket. Herunder lidt om det. Roebanen ned til den ny Mullerød Havn skrider fremad. John og Kjeld arbejder støt fremad, hvor kulisserne langsomt men sikkert tager den rette form. Vi skal være opmærksomme på, at det er detaljerne der kæles for af John og Kjeld, så det tager den tid det nu skal tage. Og efterhånden kan man fornemme helheden af, hvordan det kommer til at se ud, når de bliver færdige derude. Jeg tror selv det bliver endda meget flot, til den tid

9 Flemming har adskilt færgen Prinsesse Benedikte, for at gøre klar til indbygning af ny fjernstyring men også for at udskifte samtlige glødepærer til lysdioder. Glødepærerne bruger ganske meget strøm og det duer ikke fremover, nu hvor færgen skal drives af batterier. Og så har glødepærerne det med at springe og det er ikke sådan lige at komme til at udskifte dem når færgen står samlet. Så derfor udskifter vi nu, en gang for alle, pærerne til lysdioder, da disse stort set virker til evig tid og så er deres strømforbrug ganske lille, sammenlignet med en glødepære. Men nu har vi længe gået og ventet på en forsendelse af lysdioder fra en leverandør uden at der er kommet noget. Så Ebbe har igen været i kontakt med leverandøren og nu skulle det være sikkert, at forsendelsen er på vej til os. Det håber vi, for Flemming kan ikke komme videre med færgen, før vi har dem. Flemming udskifter pærer til lysdioder i færgen d. 28/ (Foto: AO) Vores nye el-master til S-banen, som Anders har stået for at skaffe hjem fra Tyskland som samlesæt, er nu også kommet godt fra start med at blive samlet. For Ebbe havde et par stykker med hjemme, efter han kom tilbage fra hans tur til Grønland og det der så ud som en gotisk knude for alle os andre, var for Ebbe ikke det store problem. Det viser sig, at de er forholdsvis nemme at samle, blot man ved hvordan de skal samles. Ebbe har dog sandet, at hjælpeværktøjer er vejen frem til at resultatet bliver godt, så for at lette arbejdet med at holde styr på de mange små dele under samlingen af masterne, så har Ebbe fremstillet nogle hjælpeværktøjer, så vi andre uden de store problemer, selv kan sidde og samle masterne på vores værksted ude i Tårnet. Og flere af de unge mennesker er allerede nu gået i gang med at samle dem og arbejdet skrider fremad

10 Ebbe og jeg er stadig i gang med ændringer på Pilemølle og roebanen. Et arbejde der langt fra er færdigt endnu, men vi er nu nået så langt med ombygningen, at Pilemølles Centralapparat er ændret så meget, at man ikke længere kan betjene den som før ombygningen, hvorfor det er nødvendigt at give jer medlemmer nye instrukser om de mange ændringer der er foretaget. Derfor har jeg i samarbejde med Kennet, skrevet et indlæg andet sted her i bladet, omkring betjening af Pilemølle som det må og skal ske fremover. Som jeg skriver i denne artikel, så mangler der at blive lavet den ekstra sportavle, som bliver rygraden i betjeningen af Pilemølle sammen med Pilemølles Centralapparat. Og vi arbejder på at få lavet dette så hurtigt det kan lade sige gøre. Men vi holder ikke fri, selvom vi er løbet ind i materiel mangel, hvorfor vi pt. er gået i gang med roebane delen. Ebbe er godt i gang med opsætning af sporskiftemotorer og jeg selv arbejder på roebanens elektriske komponenter i styreskab og sportavlen. Mht. sportavle, så har Ebbe midlertidigt stoppet sporskiftemotor opsætning og helliget sig isætning af lysdioder til roebanen i sportavlen på Pilemølles Centralapparat. Jeg kan ikke påbegynde fortrådning af denne, før alle ændringer i sportavlen er foretaget. Bagefter skal der trækkes ledninger til roebanen og også til det nye område ved Mullerød havn og i området over mod Slaglille. Dette arbejde forventer jeg at påbegynde efter fortrådning af sportavlen og Ebbe regner med, at han fortsætter med at foretage indgreb i sporlægningen. For vi har simpelt hen glemt at benytte isolerede lasker ved hjertestykkerne til sporskifterne de kortslutter sporet! Og samtidig skal vi have isoleret sporsektionerne, som skal matche de arbejdstegningerne vi først lige har fået lavet færdige. Ellers vil vi ikke kunne tænde og slukke for kørestrømmen som ønsket. Så vi kommer ikke til at kede os de næste mange byggeaftener. Strækningerne inde fra Slaglille og ud til Grenør, er også blevet opdateret siden sidst. Ny software er udviklet og jeg håber med denne, at nogle af de fejl vi tidligere har haft på strækningerne her, nu er elimineret. Og nu jeg var i gang med ændring af programkode, fik jeg også lavet mulighed for, at man enten kan have to delstrækninger der virker uafhængigt af hinanden hhv. fra Slaglille til Pilemølle og fra Pilemølle til Grenør eller disse to delstrækninger kan kobles sammen og fungere som én strækning, der starter ved Slaglille og slutter ved Grenør. Det sidste er dog kun muligt, ifbm. omstilling af Pilemølle til ubetjent station. Jeg har under selve arbejdet med ændring af strækningerne, også måtte foretage visse ændringer på Slaglilles Centralapparat og sikringsanlæg, for at tilpasse den til den ændrede liniebloks virkemåde. En linieblok som nu er ændret til typen DSB manuel linieblok. Samme linieblok er valgt til både Slaglille Pilemølle og Pilemølle Grenør strækninger. Strækningstypen er beskrevet i SODB, for de som ønsker mere viden om den. Siden sidste gang, hvor jeg måtte meddele at kalenderlagt kørsel udgår, til fordel for gang til gang planlægning, er der sket nyt i denne sag. Vi afholdte et møde en torsdag aften først i efteråret, hvor I medlemmer tilkendegav at I ønsker én fast månedlig køredag. Og selvfølgelig er jeg og resten af bestyrelsen lydhør over for dette. Så aftalen blev, at i stedet for som før, at afholde kørsel d. 1. lørdag i en måned, afholder vi i stedet kørsel d. 3 lørdag i en måned. Årsagen er, at mange medlemmer har for travlt d. 1. lørdag i en måned, så hvis ikke andet kommer i vejen (helligdage mm.), vil det fremover blive d. 3. lørdag i en måned. Kalenderen vil derfor igen indeholde planlagte køredage. AO

11 Pilemølle sikringsanlæg en spøjs type. Som overskriften siger, så er sikringsanlægget på Pilemølle, noget anderledes end det vi er vant til på de andre stationer på klubbens anlæg, dog undtaget herfra er Jystrup, som er helt speciel. Henover det seneste år, har Ebbe og jeg foretaget større ændringer på Pilemølle og vi er langt fra færdige endnu. Men da vi nu er så langt fremme, at betjeningen af selve centralapparatet skal ske på en helt anden måde end tidligere, er det dermed også min pligt at give jer medlemmer en kort indføring i betjening af anlægget som det skal ske fremover. Ellers aner i jo ikke hvordan i skal betjene det på køredage. Så jeg vil forsøge ganske kort, at nævne de vigtigste ting herunder. Kennet har lovet at lave en mere detaljeret beskrivelse, som kommer til at ligge ude ved stationen, så den er til stede som opslagsværk ved betjening af stationen på køredage. Baggrunden for Pilemølles sikringsanlæg, er type DSB 1954 forenklet. Anlægget er et meget simplificeret relæanlæg, med rødder fra type DSB 1953, samme type som i kender det fra Slaglille og som blev opfundet af DSB og DSI (Dansk Signal Industri) ved indgangen til 1950 erne. Man skal nok søge i datidens DSB, for at finde årsagen til de mange forskellige typer af anlæg, der så dagens lys op gennem 1950 erne, men mon ikke penge var den væsentligste årsag til at de mange forskellige typer af anlæg opstod, da det dengang som nu, var ganske svært at få tilkendt midler af den danske stat, til nybygning og udskiftning. Og der var dengang mange mekaniske sikringsanlæg, som stod for skud til udskiftning og for at gøre det økonomisk muligt, var det nødvendigt med nogle simplificeret anlæg, som var billigere at bygge, end den relativt dyre type DSB Så til mange af de små landstationer rundt om i det ganske land, udviklede DSB og DSI, flere typer af anlæg, der var billigere at lave men som fuldt ud dækkede de behov der var på de mindre stationer. Herunder de mest udbredte typer af relæanlæg, der blev opfundet op gennem starten af 1950 erne: DSB DSB 1953/54 - DSB DSB 1954 forenklet - DSB 1954 Ry Pilemølle i dag: Men nu tilbage til Pilemølle og kort om de til dagligt mest benyttede funktioner. Pilemølle skal fremover betjenes fra to sportavler, Centralapparatet (Capp) og Rangerpanel (Rpan) Se billeder. I skrivende stund, mangler færdiggørelse af Rpan, men der arbejdes på at få den klar snarest muligt og helst inden for ganske få måneder. Sporskiftebetjening fra Capp: Omstilling foretages med de 2 sorte knapper placeret i sporsignaturen på Capp, en knap for hver gren. Den sorte knap med hvid streg placeret udfor hvert sporskifte på Capp, er til at stille sporskifte til/fra stedbetjening. Stedbetjening tilkobles ved at uddreje knap, så hvid streg står vandret

12 Projekttegning af Pilemølle centralapparat (Capp). (Tegning: AO) Sporskiftebetjening ved besat sporisolation: Sporskifterne kan ikke omstilles hvis deres sporisolation registrerer besat. Ved falsk besat sporisolation i et sporskifte, kan man frigive sporskifte til stedbetjening og på Rpan herefter omstille sporskifte ved betjening af sort F knap, blå knap mærket O (overstrop) ved sporskifte og sort knap for sporskifte. Tilbagestilling til centralbetjening, foretages ved at inddreje sort knap med hvid streg på Capp, så streg igen står lodret. Generalt om betjening fra Rpan: Håndbetjente sporskifter og Rpan: Visse sporskifter er håndbetjente sporskifter og kendes ved at de er mærket med et S foran nummer, eks. S3/S4. Disse kan IKKE betjenes fra Capp, men kan kun betjenes fra Rpan. Disse betjenes ved tryk på fælles knap sort F samtidig med tryk på sort knap ved sporskifte på Rpan. Hvis de indgår i togveje, er det et krav at de kan centralaflåses fra Capp. Dette er tilfælde med S3 og S5 på Pilemølle. S4 og S6 er i denne forbindelse afløbssko, som desværre endnu ikke er monteret, da vi stadig afventer levering fra leverandør. Men S3/S4 og S5/S6 bliver et sporskifte og en afløbssko, der betjenes som et koblet sporskiftepar. For at kunne betjene S3/S4 og S5/S6 på Rpan, må de oplåses fra Capp, ved at uddreje den blå knap med hvid streg ud for sporskiftet, således at hvid streg står vandret. 2 lamper på Capp fortæller om sporskifte er eller ikke er aflåst. Den hvide firkantede lampe i sporsignaturen, lyser ved aflåst og den runde orange i afgreningen, ved oplåst. Bemærk, at ved fastlagt togvej ind over S3 til S6, kan oplåsning først ske ved opløsning af togvej, selvom knappen er drejet ud. Ligeledes kan aflåsning først ske, når sporskifte atter står i aflåsningsstilling og knap er inddrejet. Og indstilling af togveje ind over sporskifterne S3 til S6 kan først ske, når sporskifter er aflåst korrekt. Centralbetjente sporskifter og Rpan: De 2 centralbetjente sporskifter 1 og 2, kan sammen med de håndbetjente sporskifter S3 til S8, alle betjenes fra Rpan, blot man frigiver sporskifterne fra Capp ved at uddreje sort knap med hvid streg på Capp. Herved kan de centralbetjente sporskifter betjenes sammen med de håndbetjente fra samme sportavle, hvilket gør det lettere at betjene anlægget ved rangeropgaver. Betjening foretages på samme måde for de centralbetjente som for de håndbetjente, dvs. ved betjening af sort F knap og sort knap for sporskifte. For igen at betjene de centralbetjente sporskifter på Capp, må sort knap med hvid streg igen neddrejes på Capp

13 Projekttegning af Pilemølles rangerpanel (Rpan). (Tegning: AO) Kørestrøm og blå knapper på Rpan: På Rpan findes også 2 blå knapper for kørestrøm i sporene 1 og 2. Disse er beregnet til rangering. For det er ikke længere muligt at sætte kørestrøm manuelt på Capp, så for at få kørestrøm til rangeropgaver, må Rpan benyttes. Strøm til sidespor styres af sporskifternes stilling, hvorfor blå knapper er udeladt af denne årsag. De 2 blå knapper i spor 1 og 2 på Rpan, er ikke afhængige af Capp, hvorfor de altid virker, dog undtaget ubetjent station, se længere nede. Togvejsindstilling: Togveje indstilles med de gule knapper mærket I og U ved I-signal sammen med de 2 grønne T knapper i sporsignaturen på Capp. Indstilling af indkørsel sker ved at betjene den gule I knap samtidig med den grønne T, til det spor man ønsker at stille togvej til. Udkørsel foretages på samme måde, blot bruges gul U mod den retning man ønsker at køre, sammen med grøn T for det spor man ønsker at afgå fra. Bemærk at der ikke er U-signaler på Pilemølle, hvorfor man ikke kan se om der er sat signal. Derfor er der etableret piletableauer på Capp modsat I- signaler på sporsignaturen og disse er tændte ved fastlagt togvej ud af stationen i den retning man har sat togvej. En gennemkørselstogvej indstilles ved at indstille en udkørsel og en indkørsel i spor 1. I-signalet vil så vise 2 grønne (kør igennem). Opløsning af togveje: Opløsning af togveje sker ikke af sig selv for den anlægstype som Pilemølle er bygget efter. Man skal selv tage togvejen tilbage, nøjagtig som man gør på elektromekaniske anlæg og på samme måde som vi gør på vores egen station Jystrup. En togvej kan tages tilbage på to måder. Enten ved at et tog kører den fastlagte togvej op og man herefter tilbagetager togvejen ved tryk på rød T knap mellem spor 1 og 2 på Capp. Eller en ikke benyttet togvej kan nødopløses med rød knap N placeret øverst på Capp og derefter tilbagetages med rød T knap mellem spor 1 og 2 på Capp, hvorefter togvej tilbagetages og togvej opløses

14 Signal på stop: I-signaler der er sat på Kør/Kør igennem, kan sættes på stop ved betjening af rød knap S mellem de 2 gule knapper ved I-signal på Capp. Husk dog på, at en togvej IKKE opløses af denne betjening. Togvej skal stadig tages tilbage. Se under opløsning af togvej. Signalbetjening ved besat sporisolation: I sjældne tilfælde, kan man opleve falske besættelser i togvejssporene. Og da denne anlægstype ikke indbefatter SORF (Stop Og Ryk Frem), har man lavet en anden mulighed for at sætte signal på kør. Togvej indstilles som ovenfor beskrevet under togvejsindstilling, men da sikringsanlæggets egen kontrol af om togvejen er fri fejler, får man ikke kør i signalet. Togvejsfastlægning er dog sket, hvorfor det nu er muligt at overstroppe isolationerne for togvejsspor. Øverst på Capp findes en blå knap med hvid streg mærket Overstrop Isolation. Denne uddrejes, så hvid streg står vandret. Herefter betjenes gul I knap ved I-signal og blå knap mærket O mellem spor 1 og 2 og man får nu en kunstig form for kør på I-signal. Bemærk: Nødopløsning, togvejstilbagetagning mm., kan først ske igen, efter at have neddrejet blå knap med hvid streg mærket Overstrop Isolation på Capp, så streg igen står lodret. Station ubetjent: Til sidst kort om hvordan man stiller station på ubetjent: De to nøglekontakter skal begge være i venstre stilling, som betyder Pilemølle er betjent og togfølgestation. Nu indstiller man indkørsel fra Slaglille til spor 1. Dernæst indstilles udkørsel fra spor 1 til Grenør. I-signalet fra Slaglille Pilemølle centralapparat (Capp) pr. d. 28/ (Foto: AO)

15 viser nu kør igennem. Så drejes nøgle Station Betjent hen til Station Holdested og nøgle flyttes over i Station Betjent og drejes til Station Ubetjent/Fabrik. Nu indstilles indkørsel fra Grenør til spor 1 og udkørsel fra spor 1 til Slaglille. Herefter viser også I-signalet fra Grenør kør igennem. Dette kan kun lade sig gøre, da al sikringsautomatik frakobles ved overgang til ubetjent. Station er nu ubetjent og køreregulator er nu omkoblet til Roebanen og derfor kan man ikke styre tog der passerer igennem på Pilemølle. Strækningerne er ved ubetjent, at betragte som én som går fra Slaglille til Grenør. Tilbagestilling til betjent, kan ske ved at dreje nøgle Station Ubetjent/fabrik til stilling Station Betjent. Nu falder I-signalerne på stop, da sikringsautomatik genindkobles ved denne handling. Men alle togveje er stadig fastlagte, husk det! Nøgle udtages nu og isættes i nøgle Station Holdested og drejes til stilling Station Betjent. Herefter nødopløses togveje og togveje tilbagetages som ovenfor omtalt. Nu er stationen igen sat til normal drift. God fornøjelse med betjeningen af anlægget og spørgsmål er selvfølgelig velkomne. Skulle der opstå fejl eller problemer med brugen af Pilemølle, er jeg ganske lydhør. AO Julehyggeeftermiddag Julehygge i år kommer som sædvanen tro, til at bestå af Glögg og æbleskiver. Som noget helt nyt, vil vi forsøge at arrangere kørsel på anlægget allerede fra kl. 12 og frem til kl. 14, hvorefter vi lukker ned for anlægget og går ind i klublokalet for at drikke Glögg og spise æbleskiver. Det er igen i år Helen og Lonni der står for at bage æbleskiverne. Og det bliver også Ebbe og jeg, der som de forrige år, også i år kommer til at stå for glöggen. Men som noget nyt, er det Jørgen Falster der står for underholdningen. Han kommer med sin lysbilledefremviser og intentionen er at han vil vise nogle af Jørgen Kjeld Petersens mange dias, som klubben råder over. Se mere på bagsiden af bladet i kalenderen om tiden for arrangementet. AO Redaktionen ønsker alle læsere en Glædelig Jul og et Godt Nytår. Tak for det år der er gået og på gensyn i

16 Kalender for aktiviteter Dag Dato Tidspunkt Aktivitet Torsdag 5/ :00-24:00 Byggeaften Torsdag 12/ :00-24:00 Byggeaften/oprydning/byggemøde kl 21 Lørdag 14/ :00-14:00 Julekøredag Lørdag 14/ :00-17:00 Julehygge m/glögg & æbleskiver Torsdag 19/ :00-24:00 Byggeaften Torsdag 2/ :00-24:00 Byggeaften Torsdag 9/ :00-24:00 Byggeaften Torsdag 16/ :00-24:00 Byggeaften/oprydning Lørdag 18/ :00-17:00 Køredag Torsdag 23/ :00-24:00 Byggeaften Torsdag 30/ :00-24:00 Byggeaften Torsdag 6/ :00-24:00 Byggeaften Torsdag 13/ :00-24:00 Byggeaften/oprydning Lørdag 15/ :00-17:00 Køredag Torsdag 20/ :00-24:00 Byggeaften Torsdag 27/ :00-24:00 Byggeaften Torsdag 6/ :00-24:00 Byggeaften/byggemøde kl. 21 Torsdag 13/ :00-24:00 Byggeaften/oprydning Lørdag 15/ :00-17:00 Køredag Torsdag 20/ :00-24:00 Byggeaften Torsdag 27/ :00-24:00 Byggeaften Torsdag 3/ :00-24:00 Byggeaften Torsdag 10/ :00-24:00 Byggeaften/oprydning Lørdag 12/ :00-17:00 Køredag Torsdag 24/ :00-24:00 Byggeaften Ovenstående billed: Der arbejdes! John i arbejde d. 28/ (Foto: AO) Forside: Ryomgaard station på JMJK s anlæg d. 14/ (Foto: AO)