KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE. J.nr.:

Transkript

1 KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE J.nr.: Klager: Psykologcentret ApS Lille Sct. Pederstræde 8, Viborg v/ pædagogisk konsulent Jan Sørensen Indklagede: Svenne Krap Sjælør Boulevard 24,1 mf 2450 København SV Parternes påstande: Klagerens påstand Registreringen af domænenavnet krap.dk skal overføres til klageren. Indklagedes påstand Frifindelse. Dokumenter: Der er for klagenævnet fremkommet klageskrift af 3. marts 2014 med fire bilag (bilag 1-4), svarskrift af 9. april 2014 med 23 bilag (bilag A-X), replik af 22. maj 2014 med fem bilag (bilag 5-9) samt duplik af 17. juni 2014 med to bilag (bilag Y-Z). Registreringsdato: Domænenavnet krap.dk er registreret den 10. september Sagsfremstilling: Klager er i Det Centrale Virksomhedsregister registreret med startdato den 29. juni 2011 i branchen Psykologisk rådgivning, jf. bilag P og bilag 4. I klageskriftet er bl.a. anført følgende: Psykologcentret.ApS er et firma for 11 psykologer og 2 pædagogiske konsulenter. Vi har siden 2005 udviklet og arbejdet med konceptet KRAP som er et registret varemærke, KRAP står for KOGNITIV, RESSOURCEFOKUSERET OG ANERKENDENDE PÆDAGOGIK og er et integreret socialpædagogisk system, som udspringer af mange års praksiserfaring. 1

2 KRAP har altså været kendt og brugt som pædagogisk koncept siden omkring 2005 og har gennem årene fået så stor bevågenhed, så vi også holder kurser om KRAP i udlandet. Det er PsykologCentret Aps som har KRAP og som løbende udvikler på KRAP hvorfor det ville være helt naturligt at vi også havde domænenavnet KRAP.dk, når den ikke har været aktiv længe. I 2010 gjorde Svenne KRAP indsigelse mod KRAP som varemærke men indgik aftale om at frafalde indsigelsen, og ønskede i den forbindelse at gøre brug af domænenavnet KRAP.dk dette indvilgede vi i, idet vi naturligvis forventede at Svenne KRAP også ønskede at benytte hjemmesideadressen. Da dette ikke har været tilfældet ønsker vi at siden overdrages til PsykologCentret Aps. (tidligere PsykologCentret IS omlagt til ApS pr 1 jan 2011 i forbindelse med en virksomhedsomlæggelse) KRAP Systemet er det meste brugte system til social indsats overfor mennesker med ADHD (se bilag 1 side 71) KRAP bruges også i mange andre institutioner og skoler i Danmark. Vi afholder Ca 600 kursusdage for personaler i hele Danmark hver år. Vi har pt. udgivet 4 bøger om konceptet. Vores nuværende hjemmeside om KRAP ligger på dette link Såfremt vi får overdraget siden skal siden videreudvikles på denne adresse. En medarbejder hos os, har på et tidspunkt taget kontakt til ejeren af KRAP.dk med henblik på at købe domænet, hvilket blev afvist. Siden har ikke været brugt som en rigtig hjemmeside. (se bilag 2)... Vi har ønsket at bruge domænet og har i den forbindelse bemærket at ejeren, i forhold til den såkaldte brugspligt, ikke overholder god domænenavnsskik.( 11 Lov om internetdomæner) Vi har bemærket at tidligere sager i Domæneklagenævnet har vist, at et domæne ikke opfattes som værende i brug, hvis det udelukkende benyttes til . Derfor mener vi, at vi skal have overdraget domænet. Som et tilbud til ejeren, vil vi gerne tilbyde ham en adresse såfremt han ønsker dette. Ejeren af domænet sidder som medlem i DIFO bestyrelse (bilag 3), hvilket gør, at vi ønsker sikkerhed for, at få en fair chance for at vinde denne sag. Som bilag 1 har klager fremlagt publikationen Sociale indsatser til mennesker med ADHD. En kortlægning udgivet i 2011 af SFI Det nationale forskningscenter for velfærd. Af tabel 4.8 på publikationens s. 72 fremgår det, at KRAP er den tredjemest brugte metode efter henholdvis struktureret pædagogik og normalpædagogik i en oversigt over Tilbuddenes brug af specialpædagogiske metoder/principper. Bilag 3 er et skærmprint fra hjemmesiden for Dansk Internet Forum (DIFO), hvoraf det fremgår, at indklagede er medlem af DIFO s bestyrelse. I svarskriftet er bl.a. anført følgende: Da klagen er indleveret den 3. marts 2014 er den nye domænelov trådt i kraft. Forarbejdet til den nye domænelov skriver: Den beskrevne justering skal bidrage til at sikre kontinuitet og en klar retstilstand i forbindelse med administratorskifte fremover. 2

3 Heraf følger naturligt at klar retstilstand også er tilstræbelsesværdigt for nuværende administrator, hvilket indklagede oplever mange privatperson ikke føler findes i tilstrækkelig udstrækning. Sagen derved både har principielt og privat karakter, og da dette er noget indklagede har arbejdet hårdt for i flere år, ønskes lidt utraditionelt at frifindelse sker på så generelt et plan som kan bæres. Derved følger, PRINCIPAL: FRIFINDELSE, jævnfør generelle betragtninger (præcedens skabene) Dvs. under antagelse af at hverken sammenfald mellem domæne og efternavn eller at aftalen fandtes Disse bærende elementer bliver herved: - flittig brug af er alene nok til at overholde god skik - at man ikke kan krænke en ret, der er opstået væsentligt senere end ens ret/brug samt FRIFINDELSE, jf. aftalen og evt overholdelse af god skik. For at dokumentere retsvirkningen af en sådanne aftale. Eller i hvert fald en stillingtagen til om aftalen alene ville have ført til frifindelse. Subsidiært: FRIFINDELSE, med brug af alle elementer i dette svar, dvs. sammenfald med (beskyttet) efternavn, aftalen og de generelle betragtninger. Da indklagede har svært ved at leve med en risiko for ikke at overholde god domæneskik, bedes desuden om en særskilt bekræftelse af at denne er overholdt. I tilfælde af ikke-frifindelse ønskes opsættende virkning til sagen har været behandlet ved domstolene, subsidiært i en kortere periode til domstolene kan tage stilling til opsættende virkning.... Som klager rigtigt skriver, er jeg medlem af DIFO s bestyrelse, hvor jeg repræsenterer de private interesser. Min bestyrelsespost i DIFO har dog intet med denne sag at gøre. Helt specifikt har jeg haft stor interesse i at sikre, at private uden tvivl om overholdelse af god skik kan nøjes med at anvende deres domæne til kommunikation. I den forbindelse, har jeg deltaget i DIFO s høring om god skik (som privatperson), være med i panelet på Internetdagen i 2010 og fremført disse argumenter. Jeg har generelt blandet mig jævnligt i den offentlige debat. Derfor har jeg i denne sag to separate interesser, som jeg håber ankenævnet vil anerkende og betjene: 1) Rent privat ønsker jeg blot at beholde domænet, da det er vigtigt for mig og min familie 3

4 2) Professionelt (i mangel af bedre ord) ønsker jeg qua denne sag at skabe en stærk præcedens til fremtidige sager, som der står i forarbejderne til 25 i den nye domænelov: I praksis vil det først og fremmest blive det klagenævn, der nedsættes i medfør af den foreslåede 26, der kommer til at udvikle praksis om god domænenavnsskik. Dette udmønter sig i at, dette svar er utraditionelt på flere måde - det vil være noget længere (undskyld, men den har også taget 4 arbejdsdage at forfatte :) - det vil være opdelt i tre hoved argumenter - det vil indeholde et principel afsnit omkring private og s - det vil fremsætte ønske om flere forskellige frikendelse på samme tid på baggrund af de forskellige elementer, herunder en pricipiel frifindelse, der beholder alle esserne i ærmet.... Domænet KRAP.DK er valgt fordi det er indklagedes og hans families efternavn og det udnyttes udelukkende privat. Domænet blev købt udelukkende med det formål at have en permanent og driftssikker adresse. Domænet KRAP.DK betragtes af indklagede som det vigtigste private domæne, han råder over. Dette ses fx på at ud af de ti domæner han ejer, er det kun KRAP.DK (dette domæne) samt (det næst-vigtigste) SVENNE.DK, der er tilmeldt DK Hostmaster s VID-service (som bl.a. sikrer anbefalet postgang ved manglende betaling eller ændring i registrantoplysningerne). Det skal bemærkes at indklagede arbejder med IT og derfor relativt tit får købt nogle domæner, han ikke bruger. Hvis en interesseret spørger, er de uvæsentlige domæner som udgangspunkt blevet overleveret uden beregning. Det foresvæver indklagede at være sket med to domæner, men i hvert fald er det sket med qbe.dk. Der er blevet svaret nej ved et enkelt domæne, da en kammerat var i gang med at lave en hjemmeside til den (denne er dog ikke færdig endnu). Domænet KRAP.DK er siden sin registrering flittigt brugt uden ophold til mail af indklagede samt siden i hvert fald 2003 af resten af dennes familie (mor, far og bror). Der foreligger ikke dokumentation på tidligere da den server, der oprindeligt havde disse mail-konti er nedlagt for 6-7 år siden, samt indklagede har mistet alle mails i Derfor påberåbes udelukkende egen brug siden start, og familiens brug siden den første dokumenterbare mail (BILAG A). Domænet bruges til et par andre ekstra tekniske småting, som der i denne sammenhæng fra indklagedes side ses bort fra. Endeligt er der på domænet en hjemmeside med et billede, der siger at hjemmesiden er offline (hvilket er en joke, da den jo tydeligvis kan levere billedet) samt en vrøvletekst. Ifølge The Internet Archive s Way Back Machine ( er billedet kommet på ikke senere end 21. Juli 2001 (BILAG B) og vrøvleteksten ikke senere end 29. september 2007 (BILAG C). 4

5 I denne forbindelse ønsker indklagede at dette betragtes som ingen hjemmeside. Grunden til der ikke er nogen hjemmeside er, at hverken indklagede eller hans familie har nogen ide til hvad de skulle publicere på en sådanne, og derfor ønsker at spare det betydelige arbejde, der er i at vedligeholde en sådanne. Af samme grund har hverken indklagede eller hans familie nogen planer om at ændre på ingen hjemmeside.... Klagers argument kan i indklagedes øjne kortes ned til: Da domænet ikke har en (ordentlig) hjemmeside er det ikke brugt. samt Indklagede overholder ikke god skik ved ikke at bruge det (dvs. udelukkende at anvende domænet til s) Indklagedes ret til at bruge domænet i forhold til klager kan forsvares ud fra tre elementer: -En generelt betragtning omkring god skik udnyttelse samt tidsmæssige aspekter i forhold til klager. - Domænet er indklagedes efternavn, der tilmed er beskytte jf. navnelovens paragraf 3. - Der foreligger en uigenkaldelig aftale mellem indklagede og klager. Ovennævnte rækkefølge repræsenterer den prioritet indklagede principielt set ønsker at vinde på, af hensyn til kronologi beskrives de herefter i en lidt anden rækkefølge Efternavne, der her i landet bæres af personer eller færre, er beskyttede og kan ikke tages af andre, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Beskyttelsen gælder ikke navne, der er omfattet af 2, stk. 1, 2. pkt., og er ikke til hinder for, at et navn kan tages i medfør af 4, 5 eller 7-9. Efternavnet bæres i øjeblikket af 6 personer i Danmark, jf. Danmarks Statistik (Bilag D), af disse udgør indklagede og hans familie 4. I den tid indklagede har levet (siden 1979), har der maksimalt levet 13 samtidige personer i Danmark med dette efternavn (3 af disse var ikke i familie med indklagede). Dette tilfredsstiller i hvert fald stykke 1. Ang. stykke to, så har indklagede haft kontakt telefonisk til Social Ministeriet, hvor han talte med Specialkonsulent Merete Johansen. Indklagede gik efter en erklæring om at efternavnet Krap er beskyttet. Dette afviste konsulenten af udstede grundet ressource hensyn. Konsulenten fortalte at måden man afgjorde det på var at man så på antallet via Danmarks Statistik (som stykke 1) og hvis man var i nærheden af 2000 så behandlede ankenævnet sagen, og hvis de fandt at stykke to var gældende blev navnet tilføjet til Ankestyrelsens hjemmeside hvor man kan se de frie efternavne. Bilag E viser omtalte hjemmeside, hvor der søges på alle frie efternavne startende med KRA. Som det ses er kun Kragh et frit efternavn. 5

6 Specialkonsulenten fortalte at hvis ikke navnet stod på listen over frie efternavne kunne det betragtes som ikke at høre under stykke 2 i paragraf 3. Hun sluttede at med at sige, at hun mente at det var udenfor tvivl at Krap var et beskyttet efternavn. Endeligt er vedlagt dåbsattest (BILAG F) samt indskaning af pas (bilag G), der beviser at jeg faktisk bærer efternavnet. Aftalen Indklagede har i forbindelse med forberedelsen til denne skrivelse opdaget, at han faktisk havde talt med klager 5. oktober 2005, hvor indklagede permanent afviser at sælge domænet og gør opmærksom på at det kører post (BILAG H). Et par år senere. Samtidigt med balladen omkring privates domæner kun brugt til og klagenævnet (dvs. ultimo 2009), opdagede indklagedes far at der var registeret et varemærke der var lig vores (beskyttede) efternavn. (Det er som sagt kun gået op for os i 2014, at vi ar haft kontakt med dem før). Reaktionerne herpå var blandede, indklagede og hans bror bekymrede sig primært om sikkerheden for familienavns domænet, mens de to ældre generationer (indklagedes forældre samt indklagedes farfars søster) også var stærkt indignerede over at folk havde misbrugt familienavnet. På baggrund heraf indleverede indklagede 5. januar 2010 til Patent og Varemærkestyrelsen en anmodning om administrativ sletning af et varemærke på baggrund af et registeret familienavn (BILAG I). Modparten besvarer indsigelse mod varemærket den 4. juni 2010 (BILAG J). Efter gemytterne i indklagedes familie havde lagt sig, fik den yngste generation overtalt de to ældre (dvs. forældre samt farfars søster) til at acceptere brugen af familienavnet til bogen mod vi var sikret domænet i al fremtid. Indklagede tager derfor telefonisk kontakt med varemærkeindehaveren (specifikt talte indklagede med Peter Storgård) og vi aftaler mundtligt disse rammer. På baggrund af dette indsendes umiddelbart herefter en anmodning til Patent og Varemærkestyrelsen om at sætte sagen i bero i en måned (BILAG K). Indklagede afsender et aftaleoplæg den 13. august 2010, hvorefter denne hører fra klager via deres advokat formodentligt den 10. september 2010 (denne skrivelse, der er sent med fysisk post har jeg ikke kunnet finde). Den 26. september stiller indklagede en serie opklarende spørgsmål, som betyder vi får tilsendt (med posten) et nyt sæt aftaler. (BILAG L) 6

7 Denne nye aftale underskriver indklagede på egne og familiens vegne 23. november 2010 og modparten 7. december Herefter beder indklagede (som aftalt) Patent og Varemærkestyrelsen om at droppe indsigelse-processen den 6. januar 2011 (bilag M). Den samlede korrespondance mellem indklagede og klager via mail er vedlagt som bilag N. Det skal i den forbindelse nævnes at klager (som selskab med CVR# ) først blev stiftet året efter aftalen. Iflg. klageskriftet stiftes selskabet pr. nytår 2011 mens CVR.DK angiver 29. juni 2011 som start dato ligeledes er det officielle antal medarbejdere 1, hvilket må antages at være Lene Metner, der er selskabets officielle direktion (BILAG O samt bilag P). I den forbindelse skal det fastslås at firmaets direktion udelukkende består af Lene Metner, som også er underskriver på aftalen, og at selskabet oprindeligt er stiftet af både Lene Metner og føromtalte Peter Storgård. (BILAG P) Aftalen, der indgås uden at penge skifter hænder, lyder principielt på: - Varemærket accepteres af familien (indklagede) sammen med de eksisterende ikkedanske domæner - Det danske domæne tilhører familien, uanset brug og det accepterer forfatterne (klager) uigenkaldeligt. Dette gælder både privat og kommercielt (så længe det ikke omhandler pædagogik) Aftalen ligger i sin helhed som bilag Q, i den forbindelse vil indklage fremhæve et par enkelte elementer: - Afsnit tre lyder ordret: Familien disponerer fortsat over domænenavnet krap.dk, hvilket forfatterne uigenkaldeligt accepterer. I denne sammenhæng er familien indklagede og forfatterne klager. - Afsnit 7 foreskriver meditation som tvunget første skridt i konfliktløsning. Indklagede vælger her at acceptere at Domæneklagenævnet behandler sagen, uanset at meditation ikke har fundet sted. - Der står ingen steder i aftalen at familien skal lave en hjemmeside. Dette ville have været blankt afvist fra indklagedes side, da han jo i årevis har vidst at han og familien ikke ønskede at lave en sådanne. At klager havde forventet således er sagen uvedkommende. - Udover den indledende nedlukning af indsigelsen mod varemærket, kræver overholdelse af aftalen udelukkende passivitet fra begge parter. Som sidebemærkning skal det nævnes at indklagede finder det en smule underligt, der indleveres en klage over domænet efter alt det arbejde han var i gennem for at sikre sig at det ikke ville ske (altså at familien uigenkaldeligt havde råderet over domænet). Indklagede tør ikke gisne om ordene acceptere eller uigenkaldeligt betyder noget andet for enten viborgensere eller psykologer. Basalt set består det mest genelle forsvar udelukkende omkring overvejelser af den nye domænelovs 25 samt konkret vurdering af brug. 7

8 Dette beskrives i emne afsnit herunder. Det burde være selvsagt, at man på registreringsøjeblikket ikke kan overholde god skik, hvis man registrer et domæne, som man ved krænker en andens ret. (ond tro betragtningen) Her må der dog ligge en stærk tidsmæssig vurdering, som det også findes i lovens forarbejde: Et tidsmæssigt aspekt kunne eksempelvis være forholdet mellem tidspunktet for registreringen af domænenavnet og tidspunktet for etableringen af en tredjeparts rettighed. Det skal i den forbindelse naturligvis overvejes at fx Varemærker er inddelt i klasser, så der er flere potentielle krænkelser. Men samtidigt er det ikke sikkert, at man krænker et varemærke, bare fordi det findes (det kræver jo overlap af klasse) og da man som privatperson pr. definition ikke er erhvervsaktiv, må det være noget svært at krænke et varemærke som privatperson. (Og da private ikke har nogen tilsvarende ret til at registrere og derved beskytte en tilfældig valgt gruppe af bogstaver, må private også kunne have en legitim ret uden en sådanne registrering også hvis et eller flere varemærker allerede findes) Omvendt kræver den nye lov rettidig omhu, eller som det beskrives i lovens forarbejde: Et andet tidsmæssigt aspekt kunne være, om en tredjepart har haft mulighed for at registrere det omtvistede domænenavn på et tidligere tidspunkt, eller om tredjeparten burde have kendskab til eksistensen af registreringen af domænenavne forinden etableringen af en rettighed. Konkret i denne sag (og hvis vi fuldstændigt ignorerer indklagedes egen navneret samt sammenfaldet med efternavnet), så er domænet registeret i 1998 og klager påberåber sig 2005 som deres startår. Det burde derfor være klart, at domænet ikke på registreringstidspunktet (1998) kunne krænke bogen/varemærket (2005), og at denne krænkelse derfor ikke bør kunne opstå som efterfølgende. Tilsvarende er det klart, at klager havde eller burde have haft kendskab til domænet, da de valgte navn til deres varemærke (her var domænet jo i omegnen af 7 år gammelt allerede). Mailen i bilag H dokumenterer at klager kendte til domænet meget tidligt, og at indklagede permanent var uvillig til at sælge det, og at det ikke blev brugt til hjemmeside (dette kan sluttes af, at indklagede fortæller det bruges til , samt at hjemmesiden ikke findes ). Det fremsættes derfor påstand om at indklagede har overholdt de tidsmæssige aspekter i forbindelse med god skik, hvor klager tydeligvis ikke har udvist rettidig omhu. Loven lægger klart op til, at private har en legitim interesse i at beholde et domænet, fx står der i forarbejdet til loven: Der er ikke på forhånd foretaget en interesseafvejning mellem private registranter, kommercielle eller samfundsmæssige formål. 8

9 Hvis man ser bort fra internetleverandør-virksomheder, så er der principielt to ting personer og virksomheder bruger deres domæne til, nemlig hjemmesider og . Virksomheder har tit (men ikke altid, f.eks. har undertegnedes it-virksomhed endnu ikke fået en faktisk hjemmeside ca. 7 år efter stiftelse) hjemmesiden som væsentlig komponent. I forbindelse med hjemmesider har domænet et par formål: - at finde hjemmesiden - få tillid til hjemmesiden Domæner kan tastes direkte i adresse-baren og derved komme til en persons eller en virksomheds hjemmeside, dette afspejler i dag dog sjældent hvordan folk i praksis finder hjemmesider. I praksis søger folk typisk efter en hjemmeside (selv når de kender firmanavn eller endog domænenavnet) fx i Google. Dette gøres endnu tydeligere af at mange (især mobile) browsere kun har én linje, som både fungerer som adresse og søgelinje. Herved betyder det i dag ikke nær så meget, at have et godt domænenavn som det gjorde for 15 år siden (før-google tiden) på samme måde som folks brug af smartphones telefonbøger gør værdien af et let huskeligt/tasteligt telefonnummer mindre væsentligt. Den opmærksomme del af internetbrugerne kigger på en hjemmesides adresse for at undgå phising-lignende angreb. Her har det værdi, at domænet har en lighed med firmanavnet (eller koncept-navnet). Dog er det langt fra alle internetbrugere, der laver denne kontrol, samt normal domæneknaphed gør at virksomheder laver forskellige tilføjelser (fx firmax-aps.dk eller malerfirmaet-jensen.dk ) som kunderne forhåbentligt ville genkende (i KRAP eksemplet kunne de fx vælge krap-metoden.dk) En sidste ting er det rent marketingsmæssige i at have et godt domæne, hvilket må anses som være samme mekanisme som guldnumre på telefonerne (hvilket især bruges af taxier, fx 4x35, 4x27 etc..) Dette anses af indklagede også for at være klagers primære motivation for at ønske domænet overdraget deres synlighed på internettet fejler ikke noget. At vedligeholde hjemmesider er dog meget arbejde, læg fx mærke til hvor tit selv virksomheder (der har en erhvervsmæssig interesse i en opdateret hjemmeside) har hjemmesider hvor den seneste nyhed i nyhedsspalten er fire år gammel og firma X har fået ny hjemmeside. Mange private ønsker måske at lave en hjemmeside, men også her opgiver hovedparten (grundet arbejdsmængden) og visse (fx indklagede) er så private personer, at man ikke kan se noget formål med en sådan hjemmeside. Hvad angår så er det den oprindelige (og evige) killer-app for internettet. Internettet angiver 1973 (RFC561) som fødselsåret for og 1989/1990 som fødselsåret for hjemmesider. (populært sagt var ude af folkeskolen da web blev født) 9

10 I bilag R ses at dette analysefirma vurderer at der i 2013 vil findes 2,9 milliarder private -konti (3 gange så mange som professionelle!) samt at private vil sende/modtage 82,4 milliarder s pr. døgn! Den gamle domænelov havde i forarbejderne: Den passive side skeler til, om internet-domænenavnet overhovedet anvendes, eller om det på grund af sin begrænsede anvendelse, f.eks. udelukkende til kommunikation men uden aktiv brug af web-funktionalitet, kun anvendes meget begrænset. Det bemærkes at denne ikke er videreført i forarbejdet til den nye lov, hvilket alt andet lige må vægte brug af s højere end før. Der henvises også til domæneklagenævnets behandling af n-tech.dk hvor var den eneste brug, samt frimann.dk hvor igen var primær brug (dog skriver indklagede der, at de agter at lave en hjemmeside). Konceptuelt har s fem forskellige nyttemønstre: - Korrespondancer med kendte parter - Korrespondance med hidtil ukendte parter - Adgangskontrol og online identitet - Adgangsgivende til digitale goder - Glemt password Den gamle lovs udlægning var, at det var relativt let at fortælle moster Clara og sine 5 andre venner, at man havde skiftet adresse. Det er for vidt korrekt, men langt fra hele historien. Mange personer (undertegnede inkl.) har fx trykt sin adresse på visitkort, som man deler rundhåndet ud af (selvom jeg har en firma-mail, står udelukkende min private mailadresse på visitkort, da disse visitkort uddeles i mange fora, hvor kun få er erhvervsmæssige). Man kan have tilmeldt den mange forskellige steder (fx i offentligt tilgænge digitale signaturer (PGP), online adresse bøger mm). Dvs. antallet af personer, der kunne finde på at bruge ens -adresse kan selv for en privat være kæmpe stort. Et stort antal af disse (og især de digitale signaturer) kan efterfølgende ikke rettes (dvs. skifte ). Tilmeld skal man huske, at private som udgangspunkt har lyst (og ret iflg. grundlovens 72) til privatliv, og hvis et domæne tages fra dem vil det føles som et groft overgreb (det kan indklagede og hans familie allerede nu svare bekræftende på, selvom svarskriftet ikke engang er indleveret). Ens private fortæller fx gennem hvilke nyhedsbreve man modtager jo meget om personen. Hvis man fx modtager et nyhedsbrev fra forening for incestofre, får den nye bruger af domænet herved indsigt i en privatpersons personlige forhold, som personen nok helst havde set sig foruden. 10

11 Følgende personlige oplysninger risikerer man i hvert fald at lække, hvis ens -adresse overføres til en tredjepart. - Sundhedsrelevante data (medlem af bulimi foreningen, kræftoverleverens forening etc.) - Familiære forhold (incestoffer foreningen, foreningen for ufrivilligt barnløse etc.) - Politiske overbevisninger - Seksuelle forhold (medlem af endnu-ikke-udsprugne homoseksulle, medlem af dating sites eller sexklubber, nyhedsbreve for sex webshops, (målrettede) reklamer for porno websites etc..) - Religiøse overbevisninger (der bestemt kan have grumme følger hvis de lækkes, afhængigt af ens overbevisning og omverden selv i Danmark, Jehovas Vidner ser fx hård ned på folk, der forlader trosretningen). Mange af ovenstående sender måske ingen eller kun yderst uregelmæssigt nyhedsbreve ud, så selvom de gemmer ens -adresse til senere brug (som man sikkert har accepteret ved indmeldelse), risikerer man (specielt efter mange år), at man ikke husker man at meldt sig til der. Bemærk også at ovenstående på ingen måder repræsenterer at -kontoens ejer gør noget ulovligt, blot noget, som han/hun ikke nødvendigvis mener andre bør indvies i (dvs. privatlivets fred). Undertegnede har som sagt haft domænet siden september 1998, og det er uvist hvor mange steder det er registeret. Hvis undertegnede skal lave et gæt, vil han sige 2-5 steder om ugen gange 812 uger, dvs. et sted mellem 1600 og 4000 steder, langt hovedparten som han sikkert ikke lige kan komme i tanke om. Men der alle potentielt set kan begynde at sende uopfordret mail på vilkårligt tidspunkt. Angående kommunikation med ukendte parter, findes der som nævnt mange steder hvor ens navn og -adresse uigenkaldeligt skrives ind. Fx Har undertegnet lavet et par smårettelser til Linux-kernen (BILAG S), og i den forbindelse står hans -adresse i al fremtid der (den kan ikke længere rettes/fjernes). Bemærk også at undertegnede også tit indskriver sin private mail-adresse i kildetekst (software) som hans firma leverer, fordi det private domæne anses for at være mere permanent end firmaets (der trods alt jo allerede har skiftet navn) - og han er blevet kontaktet (dog telefonisk) om noget software, hvor indklagede ikke havde haft kontakt med kunden i over 5 år. Tilsvarende har indklagede brugt -adressen i en type digital signatur, der er meget anvendt blandt teknikere og sikkerheds-mindede personer, kaldet PGP. Her kan adressen heller ikke fjernes igen, da telefonbogen er sikret mod ændringer (andet end tilføjelser) og er globalt distribueret (se bilag T). Endeligt har undertegnede deltaget i mange (lad os kalde det hundredvis) af diskussionsfora gennem tiden, hvor han er tilmeldt med sin private mail. Dette skaber derved en online identitet, da en person med samme navn og samme har deltaget mange forskellige steder. En ondsindet næste-ejer af domænet ville herpå kunne oprette sig med samme (for ham falske) navn og mail-adresse og de fleste ville (fejlagtigt) antage at dette var den 11

12 tidligere ejer af domænet (dette minder lidt om den forvekslingsrisiko som markedsføringsloven også prøver at tage stilling til). Den tidligere ejer vil herpå skulle bære repræsalierne af den nye ejers misbrug. (Helt parallelt med folk der bærer ulempen ved at del navn med folk registeret i RKI eller den amerikanske no fly list ). Endeligt findes der mange steder, hvor man køber digitale goder (software, licensnøgler til software, video, lyd, musik, skrifttyper mm), hvor man herpå opretter en konto, hvor det i al fremtid kan hentes (som sikkerhedskopi) eller fås rabat i forbindelse med opdateringer (se fx BILAG U, hvor indklagede får -besked om en opdatering til en digital bog). Dette vil ikke være muligt, hvis man ikke længere råder over mail-adressen. Endeligt er der mange ting (fx bøger distribueret som PDF er) vandmærket med ens adresse (se BILAG V). Det er ikke specielt nemt at påvise at man har ret til at bruge bogen, hvis en anden pludselig råder over domænet (og dermed -adressen). Endeligt er der glemt password funktionaliteten den væsentligste problematik overhovedet. Den bruges alle steder til at lukke sig ind (som hovednøgle), hvis man har glemt sit password. Da indklagede prøver at holde god password skik, har han de sidste 3-4 år ikke genbrugt det samme password online (men bruger en password-husker). Det hænder alligevel, at et password glemmes (eller er tastet forkert ind), så indklagede er nødt til at bruge glemt password. Selv hvis -ejeren har 100% styr på det, sker der typisk ved hackerangreb det, at alle brugere skal skifte password dette gøres ofte ved at alle brugere skal gennem glemt password funktionaliteten, da denne jo allerede findes. Hvis en privatperson derfor mister adgang til sin mail-adresse kan man dermed permanent miste adgang til sådanne steder. Især for online spil kan der være tale om særdeles betydelige mængder timer (fx World of Warcraft og Eve Online, der begge betragtes som folks andet job af spillere og hvor ikke-overførbar tidsforbrug kan tælles i (bogstaveligt) tusindvis af timer se bilag W hvor en spiller har klokket 222 døgn eller timer). Endeligt vil jeg for en god ordens skyld lige forholde mig til klagers gavmilde tilbud, at indklagede kan få en mail-adresse hos os, hvis han ønsker. Dette er ikke et acceptabelt substitut grundet følgende: - Der er ingen sikkerhed for, at klager vil blive ved med at honorere denne aftale (og så er indklagede lige vidt). I den forbindelses henvises til klagers evne til at overholde aftalen i bilag Q. - Dette stiller indklagede ude af drift til selv at træffe væsentlige forretningsmæssige og tekniske valg (fx mail-system, backup procedurer, hostingudbyder etc...) - Det sætter klager i stand til at læse med på indklagedes mail, uden at indklagede er vidende herom (langt de fleste mail-systemer tillader usynlig kopi til en arkiv konto), hvilket grundet føromtalte private forhold må betragtes som fuldstændigt uacceptabelt. - Indklagede gør brug af en såkaldt catch-all funktionalitet, hvor alle mail til ikkedefinerede mailboxes ender hos indklagde. Han bruger derfor tit specifikke mail- 12

13 adresser (fx som tænkt eksempel til Apple ting) til specifikke sites for at kunne spore spam og automatisk sortere ( lægge post i mapper ). - Indklagdes familie bruger også mail på domænet (men klager vil givetvis give samme tilbud til dem) Ovenstående mener indklagede tydeligt viser at en -adresse har betydelig værdi for en privatperson. Ikke så meget selve mail-adressen, da en ændring på oprettelsestidspunktet ville være stort set problemfri, men selve KONTINUITETEN af at være i kontrol af en gammel mail-adresse - specielt efter mange år. Som bemærkning hertil, så kan private primært få en -adresse på følgende måder: - Via deres internet hvilken dog ophører med at eksistere når man stopper kundeforholdet med ISP en (dette kender indklagede mange, der har prøvet og efterfølgende udelukkende købt et domæne til mailformål) - Via deres arbejdsplads, hvor virksomheden i mange tilfælde må læse med (kravet er vistnok blot, at medarbejderen har fået fortalt at alle mails kan blive gennemlæst, før det er lovligt). - Via en form for forening (Mensa, fodboldklubber, grundejer forening etc.), der også kræver en form for tilhørsforhold, der ikke kan garanteres på sigt - Gratis online hos fx sol.dk, eniro.dk, gmail.com, hotmail.com etc. Disse har alle det problem, at man risikerer at servicen lukker ned, at den mister mail (det har fx Eniro gjort to gange inden for det sidste år), at ens mailbox bliver permanent tabt grundet hacking eller (fejlslåen) oprydning hos udbyderen. - Købe et domæne og drive posten selv. Dette koster en smule flere penge, og kan (alt efter ønske) være for den utekniske eller den meget tekniske. Her har man i princippet evig adgang til ens mailbox (såfremt man betaler for den og ikke får domænet frataget i domæneklagenænvnet) og man kan selv sikre sig at backups etc. bliver ført på et (efter ens egen opfattelse) acceptabelt niveau. Hvis ens udbyder gå ned, kan man uden videre flytte til en ny udbyder, men beholde mailadressen. Sidstnævnte måde er efterindklagedes opfattelse den primæer grund til mange private køber domæner. Undertegnede kender i hvert fald de første 50 mennesker (og langt fra alle er særligt tekniske), der udelukkende bruger deres domæner til mail. Indklagede mener derfor bestemt, at man bør tillægge flittig brug af en betydelig rolle for private registranter. Vedlagt som bilag X, er ca. 250 mails i perioden 2003 til dags dato for indklagede. Indklagede kan på forlangende levere langt flere (indklagede modtager tusindvis af mails pr år), men mener at disse bør sætte udenfor enhver tvivl at domænet bliver flittigt brugt til mail af ham. Indklagede har ikke bedt sin familie om at indlevere mails som dokumentation og ved i sagens natur ikke i hvilket omfang de gemmer mails og/eller er villige til at udlevere dem som dokumentation. 13

14 Bemærk mange mails er nyhedsbreve, da inklagede ved disse ikke risikerer at afsløre ting, som modparten betragter som privat. Hvis domæneklagenævnet øsnker mere private mails, bedes de fremsætte ønske om antal og typen heraf. Undertegnede der flere gange er blevet citeret i medierne omkring privates brug af deres domæne til mail hører derfor også jævnligt fra folk, der spørger om private domæner til mails snart er sikre (underforstået ikke i risikogruppen for at blive overdraget til en tredjepart (via klagenævnet)). Endeligt taler indklagede i sin funktion af internet-arbejder med mange hosting virksomheder, der nærmest alle beretter om samme spørgsmål til deres support funktion (og at de ikke ved hvad de skal svare).... Det er ikke nogen stor hemmelighed at indklagede generelt er ret betænkelig ved god domænenavns skik paragraffen. Specielt omkring afvejning af legitime interesser. Indklagede betragter sig selv som en digital native og ser i denne sammenhæng online identitet helt på højde med den fysiske identitet. Han ser også immaterielle internet rettigheder helt i samme lys som fysiske rettigheder (fx jordbesiddelse). Det kan derfor godt undre indklagede at loven igen lægger på til at flytte domæner mellem private og firmaer (i en vilkårlig konstellation). Det ville være fuldstændigt utænkeligt i den fysiske verden, fx at en privats sommerhus skulle overdrages til et firma, fordi beliggenheden var god og han ikke brugte den nok. Hvis det viser sig at i sig selv ikke er nok anvendelse til at overholde god domænenavn skik, tvinger man enten private til at påtage sig en større opgave (at lave en hjemmeside) eller acceptere at de de jure er fredløse online. I samme sammenligning med de fysiske rettigheder ville det være fuldstændigt utænkeligt at jord skulle kunne tvangsoverdrages til en tredjepart fordi den bliver brugt for lidt (måske undtaget servitutter indskrevet på erhvervningstidspunktet). Eller at private har ret til at købe en Christania-cykel, men hvis de ikke bruger den til at bringe varer ud med, skal den på opfordring afleveres til den lokale købmand... Mange private er meget nervøse over dette element, og jeg ved at rigtigt mange har samme holdning som mig (indklagede). Hvis man ikke var i ond tro, da man registrerede domænet, bør man have lov til at anvende det som man agter. (Og i indklagedes øjne også ret til IKKE at anvende det). Desuden vil aktivitetskravet om en hjemmeside stille en masse vanskelige spørgsmål, f.eks. - Er en visitkortshjemmeside brug nok (fx SVENNE.DK) - Hvad hvis der er to sider (forside og kontakt os)? Hvad hvis der er 5 sider? 10? 20? - Hvor tit skal den opdateres for at være i brug? Er det nok at have lavet den i 1998? Eller bliver man erklæret inaktiv, hvis man ikke har opdateret den det seneste år? Hvor omfattende skal en opdatering være for at tælle som en opdatering? - Hvordan afvejes interesserne? Kan en privatpersons interesser overtrumfes af en virksomhed med 1 ansat? 2 ansatte? 10 ansatte? 100 ansatte? 1000 ansatte? 14

15 - Også selvom det for virksomheden med de 1000 ansatte kun er tale om en etårig kampagne, der måske har 1 promille indflydelse på deres omsætning (dvs. de facto påvirker én medarbejders løn)? - Hvordan måler man interessen mellem to virksomheder af meget ulig størrelse? Af cirka samme størrelse? Alle ovenstående konceptuelle overvejelser gælder naturligvis også for indklagede virksomheder, der heller ikke alle er ultra up-to-date. Skal en lille virksomhed, der ikke har ressourcer til at opdatere sin hjemmeside hyppigt nu pludseligt risikere at de heller ikke kan sikre sig deres domæner til mail? (Mail er vel også vigtige for virksomheder...). Skal en virksomhed have en hjemmeside (undertegnedes har som sagt levet fint uden siden 2006, selvom det er en teknologi virksomhed men ville ikke kunne overleve i en uge uden mail) Undertegnet håber åbenlyst, at praksis i fremtiden udvikler sig i linje med ekspropriationsreglerne for fysisk ejendom. Dvs. at overdragelsen kan kun ske mellem private/firmaer og det offentlige, og kun med tungtvejende almene interesser som begrundelse (den digitiale pendant til motorveje, lufthavne og dæmninger). Undtaget er måske specielle ord som fx politi, bank, myndighed, ministerium osv... Som bilag A har indklagede fremlagt kopi af af 14. august 2013 sendt fra og til e- mailadresser på domænenavnet krap.dk. Bilag B og C er skærmprint fra Internet Archive Wayback Machine vedrørende domænenavnet krap.dk. Bilag D er skærmprint fra Danmarks Statistiks hjemmeside, hvoraf det fremgår, at der i 2014 er 6 personer med efternavnet Krap. Bilag F og G er kopier af indklagedes fødsels- og dåbsattest samt pas, hvoraf det fremgår, at indklagedes fulde navn er Svenne Krap. Bilag H er kopi af af 5. oktober 2005 fra indklagede til klager, hvor indklagede på opfordring afviser at sælge domænenavnet krap.dk. Bilag I og J er kopier af korrespondance af 2010, hvori indklagede over for Patent- og Varemærkestyrelsen gør indsigelse mod registreringen af det af klager anvendte figurmærke, der indeholder betegnelsen krap. Bilag K-N er kopi af korrespondance mellem indklagede, klager, klagers advokat samt Patent- og Varemærkestyrelsen vedrørende forligsforhandlinger i forbindelse med indsigelsessagen nævnt i bilag I og J. Bilag Q er kopi af en aftale af 2010 mellem indklagede, der tillige repræsenterer et antal familiemedlemmer og er benævnt familien, samt tre personer, der er benævnt forfatterne, og hvoraf to af dem er klagers stiftere og den ene tillige klagers nuværende direktør. Det fremgår blandt andet af aftalen, at det omtvistede varemærke tilhører forfatterne, at forfatterne kan disponere over domænenavnene krap.nu og krap.bizz, mens familien kan disponere over domænenavnet krap.dk. Det fremgår endvidere, at eventuel uenighed om forståelse af aftalen skal løses ved mediation. Der er ikke i aftalen bestemmelser om, at domænetnavnet krap.dk skal bruges aktivt til en reel hjemmeside. Bilag X er kopier af et stort antal s sendt til indklagedes adresse på domænenavnet krap.dk i årene 2003, 2004, 2005, 2006, 2007, 2008, 2009, 2010, 2011, 2012, 2013 og Blandt disse s er der adskillige nyhedsbreve. I replikken har klager bl.a. anført følgende; - domænenavnet krap.dk har stor erhvervsmæssig betydning for os. 16 personer i psykologcentret arbejder for KRAP konceptet, (i 2006 var vi kun 4) - Vi er det største pædagogiske brand som bruges inden for ADHD området, desuden bruges KRAP i arbejdet med autisme, udviklingshæmmede og psykisk sygdom, på børneområdet både i daginstitutioner, på ældreområdet og i folkeskolen samt i lederregi. 15

16 - Vi afholder over 1000 dage med Kursus, metodeundervisning og supervision i KRAP, herudover har vi omkring 120 supervisionsgrupper med 4-8 personer i hver som skal have adgang til KRAP skemaer på vores hjemmeside, herudover klienter, forældre mv dvs. min menesker skal bruge KRAP i hverdagen og flere er interesseret i at følge udviklingen af vores skemaer osv. - Det er vanskeligt for folk at finde os, når vi ikke har KRAP.dk som domænenavn. - KRAP.dk bruges kun mail hotel - En del kunder skriver KRAP.dk i adressefeltet, vores adresse er - Vi kan af gode grunde ikke sende bilag på personer som ikke kan finde os, men det har stor betydning for os og vores firma, at KRAP.dk står som en død side, med en vittighed som startside, vores kunder tror vi er blevet hacket og afventer at siden virker igen, nogle henvender sig til os telefonisk eller når vi afholder kursus. - Vi er ikke specielt intereseret i at denne sag skal danne presentens, men vi er meget interesseret i at vores koncept fremmes og kan findes. -Vi er klar over at denne sag er speciel, dels fordi vi har haft en sag om navnet KRAP, dels fordi der blev lavet en aftale hvor vi KRAP.DK skal beholdes af ejeren, men den forudsætning at det ikke var en død hjemmeside. -Desuden er ejeren af KRAP.dk med i den gruppe af mennesker som afgør disse sager, og som netop har arbejdet for det er OK at bruge hjemesider kun til mail, dette gør at vi ikke har store forhåbning om at vi imødekommes. - Vi vil gerne tilbyde den nuværende ejer og hans børn har adgang til KRAP.dk som adresse. - Vi er interesseret i KRAP.dk som indgangsside til vores firma, evt. kan siden deles, således vi ejer forsiden og funktionen bliver hos den nuværende ejer, hvis det er muligt. - Vi er villige til at gå en dialog om hvordan vi kan løse det, desværre er vi kun blevet mødt af et NEJ, og derfor ser vi os nødsaget til at gå denne vej. Jeg vil gerne pointere at jeg ingen erfaring har med at klage over domæner, hvordan man rent teknisk forsøger at bevise at man bruger siden eller om det er vigtigt at medsende 500 siders bilag, for at slå fast at man har ret. Jeg har spurt min kollegaer hvad de tænker, nogle har send mig en mail ang. dette. hvilket jeg har vedlagt som bilag. Jeg har fundet sager i jeres afgørelser som bestyrker min rets følelse i forhold til at vi burde vinde denne sag, jeg har også fundet det modsatte, mest i sager hvor forsiden er benyttet og ikke står som en tom side i mange år Som bilag 5-9 har klager fremlagt kopier af s fra fem personer med tilknytning til klager, som på forskellig måde giver udtryk for, at klager har behov for domænenavnet krap.dk. I duplikken har indklagede bl.a. anført følgende: Det er så ekstra sjovt, at klager ikke mener at sagen er principiel, når hans primære påstand ( forsiden er tom ) netop er principiel. Skal domæneklagenævnet virkeligt til at være smagsdommere på, hvad ordentlig brug er? Skal vi så også til at have regler for hvordan en privat person bruger en varebil? Når indklagede har læst de tidligere domme, der er gået forbrugerens vej, har det altid irriteret ham, at de indklagede ikke kar gjort et ordentligt stykke arbejde for at få lukket denne 16

17 debat principielt noget han nu selv prøver at ændre på. Det har også været til store irritation, at klagenævnet i sine svarskrifter sjældent forholder sig til de principielle aspekter, og der derfor forsat er urimelig stor usikkerhed hos private, om de har sikkerhed for deres domæner, der kun er brugt til mails i (typisk) mange år. Indklagede er i modsætning til klager rimeligt overbevist om at han (indklagede) vinder sagen, og håber at ankenævnet kan se det formålstjenlige i at lave nogle principielle afgørelser, der både sænker usikkerheden hos private og på samme tid forhåbentligt helt stopper denne form for reverse hijacking klager.... Undertegnede fremsætter stadig påstand om frifindelse som beskrevet i svarskriftet. Desuden udbedes, i tilfælde af uventet at tabe, opsættende effekt til byretten har behandlet sagen, eller i hvert fald har kunnet behandle en anmodning om opsættende effekt.... Indklagede har også et brændende ønske om at beholde domænet. Klager leverer nogle nye bilag (5-9), hvilket alle er skrevet af klager s medarbejdere, og lang tid efter (hhv. 12 og 14. maj), at klagen er indleveret (3. Marts). Indklagede kan derfor ikke se, at disse banale floskler på mail-from har nogen som helst bevisværdi eller relevans og bruger derfor ikke meget tid på dem. Uagtet at indklagede faktisk har navneret på efternavnet, og at der er indgået en klokkeklar aftale, mener indklagede stadigvæk, at overdragelse vil krænke hans (og hans families) ret-tilprivat-liv, brevhemmelighed og frarøve ham hans online-identitet mm., da domænet er sådan indarbejdet til mail at det i praksis ikke længere vil være muligt at reversere. 2. Punkt to har i indklagedes optik ingen relevans for sagsbehandlingen. 3. Disse mennesker skal givetvis have adgang til informationen. Der er dog intet, der gør det tvingende nødvendigt, at det sker på krap.dk. Et godt alternativ kunne f.eks. være krap-metoden.dk, som pt. er ledigt. KRAP-metoden/kurserne er MEGET synlige på google. (Se bilag Y) hvor 8 af de 9 links har relationer til kurset. Både første og andet link er direkte til klagers eksisterende hjemmeside. Bemærk i øvrigt, at familiedomænet (krap.dk) slet ikke fremgår af søgningen på krap. Søgemaskinerne er så vigtige i dag, at fx browseren Chrome overvejer helt at droppe adressebaren (den er dog også lavet af google) (se BILAG Z). Indklagede mener derfor ikke, at udover at have et prestige domæne, at klager får noget ud af at få overdraget domæne. Klager skriver jo også selv i BILAG 6, at de har haft kontinuerlig fremgang siden Indklagede mener jo netop, at det ligger i hans gode ret at anvende domænet som det passer ham, herunder udelukkende at brug det til sin (og sin families) private mail. 17

18 ... Det er desuden helt normalt, at man ikke bare kan taste koncept.dk og få den rigtige side... Dette er alle almindelige brugere opmærksomme på. Det ville have været et problem, hvis indklagedes side på nogen måde repræsenterede noget, der kunne forveksles med KRAPmetoden men dette er ikke tilfældet. 7. Det kan ikke være indklagedes problem, at folk ikke kan se, at det er en privat side. Hvis det gør klager glad, vil indklagede da gerne påføre en linje om, at domænet tilhører familien Krap og ikke har noget med bogen/kurset/metoden at gøre. Som sidebemærkning, har klager jo selv valgt varemærkenavnet, efter de havde fået endeligt afslag på at købe domænet. Og undertegnede har ikke selv valgt sit efternavn, men er født ind i det, gennem en familie der har heddet det i århundreder. Klager kunne jo bare have udvist rettidig omhu og valgt noget, hvor domænet var frit og ikke håbe at få domænet tildelt på efterbevilling. 8. Indklagede mener bestemt, at denne sag egner sig til præcedens, da den bygger på følgende to forudsætninger, som indklagede er principielt uenig i: 1. Klager er en stor vigtig virksomhed (med 1 eller måske 16 ansatte!) og derfor må denne naturligvis overtrumfe enhver form for ret, som en privatperson har. 2. Indklagede bruger ikke domænet ordentligt, hvorfor det straks skal overføres Som også skrevet i svarskriftet betragter indklagede (og mange andre it-folk, som han jævnligt taler med) domæne-rettigheder med samme vigtighed og mekanisme som jordrettigheder. Hvis man køber den præmis, er en rimelig analogi: En lille fiskerivirksomhed kræver at få overdraget en sommerhus-grund lige ned til havnen, da det er dem kommercielt vigtig, og den private ejer bruger grunden ikke nok (kun 10 dage om året og kun ikke-kommercielt). Jeg håber det er unødvendigt at sige, at indklagede betragter det, at tabe analogien som en fysisk umulighed det vil ingen kunne se fornuften i. Hvorfor gælder der så (måske) så meget svagere beskyttelse af private på det digitale område der har mindst samme personlige indvirkning. Indvirkningen er f.eks. brevhemmelighed, retten til privatliv, risiko for person-forfalskning og mistet adgang til ressourcer, man ellers har betalt for (fx film, programmer etc) samt mistet online-identitet. Det ligger derfor inklagede tungt på hjertet at få fastslået spillereglerne en gang for altid, at 1) private har også en legitim ret, hvis den er bedst i tid og ikke i ond tro. 2) Det må nødvendigvis være op til den, der har domænet, at vurdere om dennes brug er værdifuld og tilstrækkelig. Herunder er beviselig brug som -domæne over en passende lang periode uomtvisteligt nok. 18

19 Det er også vigtigt for indklagede, at det bliver præcedens-skabende, da mange andre private hverken har navneret, aftalen, samme mængde faglig indsigt, juridisk indsigt, et stærkt og relevant netværk, der bistår med råd og vejledning samt personlig overskud til at lave en fyldestgørende besvarelse og dermed risikerer at miste domænet, fordi de IKKE er så heldige som indklagede. Et domæne, der i sagens natur betyder præcis det samme for dem, også selvom det ikke direkte er deres efternavn. Ved en principiel afgørelse ville disse i fremtiden kunne referere til denne og hvis vi er heldige ville en principiel afgørelse betyde, at der ikke længere bliver anlagt denne type reverse-hijacking sager. Dette vil spare de private for et betydeligt personligt stress og usikkerhedsmoment i de mange måneder, en sagsbehandling tager. Selv undertegnede, der mener, at han har meget gode kort på hånden, har brugt hundredvis af timer på at gå og tænke over det, og den sidste nervøsitet (alt kan jo ske) tærer meget hårdt på en personligt, når man føler, at man har så meget på spil. 8) Inklagede er principielt uenig i, at er har været nogen form for forudsætning om brug af hjemmeside. Som allerede skrevet i svarskriftet ville undertegnede aldrig have underskrevet en sådan aftale og have forsat med at forsøge at få det krænkende varemærke ophævet. Klager har ikke godtgjort, hvor det står i aftalen (bilag Q), hvorimod undertegnede har påpeget, at dette IKKE står i aftalen. En aftale, der som sidebemærkning er endeligt udført af klager med professionel hjælp (advokat), hvor undertegnede forhandlede som privat. Mon ikke professionel hjælper havde husket at få skrevet det ind i aftale, hvis det var sandt og vigtigt? 9) Som domænenævnet sikkert ved, er undertegnet ikke del af det. Han sidder godt nok i bestyrelsen af DIFO og DK-Hostmaster, men loven kræver uafhængighed, og nævnet nedsættes af erhvervsministeren. Indklagede føler det stærkt krænkende at klager insinuerer både nepotisme og korruption. 10) Som allerede skrevet i svarskriftet kan indklagede ikke acceptere klagers godhjertede tilbud om mail, da dette ikke sikrer de ting, der er ham vigtigt herunder bestandighed af aftalen (klager har jo allerede bevist, at aftaler ikke betyder noget for dem), risikoen for at klager læser med i mails, samt mangel på mulighed for at træffe kritiske tekniske valg (herunder hosting-land og backup-strategier). 11) Det er direkte komisk, at klager er villig til at dele, så længe de får den betydelige ret. Sjovt nok har de fx aldrig forespurgt, om de kunne få en henvisning (fx et banner) til deres side fra krap.dk s forside. Så de kan sagtens dele, så længe de vinder. Inden slagsmålet var deling (den anden vej) åbenbart ikke relevant at forsøge. Noget som indklagede indtil indlevering af af domæneklagen formodentlig havde accepteret. 12) Klager er kun blevet mødt af et enkelt nej og det var i forbindelse med om undertegnede ville forære dem domænet. Dette fik de desuden, inden deres varemærkeret opstod. 19

20 Havde klager forespurgt om en blidere deling, fx banner-henvisningen på forsiden som nævnt i dette dokuments punkt 11, var svaret formodentligt blevet et ja. Indklagede må dog indrømme, at den etik og moral denne sag har belyst hos klager gør, at det er tvivlsomt, om han vil udvise samme venlige imødekommenhed for en sådan løsning i fremtiden, som han ville have udvist, havde de forespurgt herom inden klage-indgivelsen. Desuden tyder det på at enhver rimelig aftale hos klager starter med, at indklagede mister sin ret først, noget som indklagede som tidligere belyst vil betragte som et betydeligt tab og en fuldstændig urimelig ekspropriering noget som i øvrigt normalt kun kan ske til fordel for almenvellet i forbindelse med væsentlig infrastruktur og med betydelig kompensation. Som bilag Y har indklagede fremlagt en udskrift fra søgemaskinen Google, der viser, at ved en søgning på ordet krap vedrører de fleste af de første 10 søgeresultater klager eller klagers metode. Ved opslag på klagers hjemmeside på domænenavnet pcaps.dk har sekretariatet den 9. september 2014 taget følgende kopi: Ved opslag på domænenavnet krap.dk har sekretariatet den 7. september 2014 taget følgende kopi, jf. bilag 2: 20