Orientering fra DM-branche til medarbejdere

Transkript

1 Nyhedsbrev nr. 14 Oktober 2015 Orientering fra DM-branche til medarbejdere Emner: Fyraftensmøde om forbrugersalg og akutelle problemstillinger Danmarks Bedste Lærling 2015 Sundhedsordning skal højere op på lystavlen Pension Danmark fylder 25 år Pressemeddelelse: Jens-Aage Jensen 25 år jubilæum Kør selv billetter til Agritechnica Sådan undgår din virksomhed kædesvig Mød din Maskinhandler o Maskinland A/S o Snertinge Maskinforretning A/S Kolding den 23. oktober 2015 /hhh Fyraftensmøde vedr. forbrugersalg og aktuelle problemstillinger Den 5. november 2015 afholder vi fyraftensmøde i Kolding. Her vil vi orientere om B2C-salg, salg til privatkunder, DM købekontrakt til privatkunder og andre aktuelle juridiske problemstillinger relateret til branchen. Aftenen indbyder til diskussion og debat. Torsdag den 5. november kl hos DM i Kolding. Tilmelding indsendes snarest og senest den 2. november 2015 til Helle Helth Hansen på mail helle@danskmaskinhandel.dk. Danmarks Bedste Lærling 2015 Der vil i dagene den november i forbindelse med Erhvervsskolerne Aars åbent hus blive afholdt Danmarks Bedste Lærling. De fire finalister er: Ronni Larsen, J. Hundahl, Thisted Michael Mandau Schmidt, Herborg Smede- og Maskinforretning, Farre Morten Enok Hansen, Søllested Maskinforretning, Nr. Alslev Søren Lykke Døssing, Grundvad Maskinhandel, Viborg Per Påskesen, Dansk Metal vil overrække pokalen til vinderen af Danmarks Bedste Lærling. Der ud over vil Dansk Maskinhandlerforening være repræsenteret ved Klaus Nissen og Per Hedetoft. 1

2 Pressemeddelelse Hvem bliver Danmarks bedste lærling? Fire finalister skal til november dyste om at blive Danmarks bedste landbrugsmaskinmekaniker-lærling til DBL. Arrangørerne mærker stor opbakning til konkurrencen. Den årlige tilbagevendende begivenhed, DBL, Danmarks Bedste Lærling, er en prestigefuld konkurrence blandt landbrugsmaskinmekanikerlærlinge. Tidligere successer tegner i år til at blive overgået, når DBL for tredje gang løber af stablen til november på Erhvervsskolerne Aars. Opbakningen til konkurrencen er steget støt, og DBL 2015 bliver ingen undtagelse, når fire unge lærlinge dyster om at stå øverst på podiet. Således er danske Grene Agro hovedsponsor til DBL 2015, og konkurrencen møder også stor opbakning i branchen generelt. Desuden har Dansk Metal i samarbejde med Dansk Maskinhandlerforening ydet kroner fra en fælles uddannelsesfond som bidrag til DBL. Maskinerne bliver fortsat mere og mere avancerede. Derfor er det vigtigt for hele branchen, at vi får tiltrukket de rigtige mennesker til at servicere maskinstationerne og landbruget. Som brancheorganisation vil vi gerne hjælpe med den opgave, og det er årsagen til, at vi har skaffet pengene til konkurrencen her, som jo kan være en øjenåbner for nye lærlinge, fortæller Per Hedetoft, konsulent hos Dansk Maskinhandlerforening, om årsagen til det store økonomiske bidrag til konkurrencen. Det er Erhvervsskolerne Aars, der til dagligt varetager uddannelsen som landbrugsmaskinmekaniker. Igen i år vil der være fire svære opgaver, som finalisterne skal løse på tid. Vinderen er den finalist, der samlet scorer flest point i konkurrencen. Konkurrencen skal først og fremmest give de dygtigste lærlinge mulighed for at teste sig selv mod andre, så vi kan finde Danmarks bedste i faget. Samtidig vil vi vise, hvad de unge mennesker egentlig kan præstere. Uddannelsen som landbrugsmaskinmekaniker er en højteknologisk og specialiseret uddannelse, forklarer Karsten Poulsen, faglærer på Erhvervsskolerne Aars. Det er ikke kun lærere og lærlingene selv, der oplever konkurrencen som prestigefuld. Det gælder også maskinforretningerne. Det giver naturligvis noget stolthed hos en maskinforretning, når man kan sige, at man har uddannet Danmarks bedste lærling. Det mærker vi derude, fastslår Per Hedetoft. DBL 2015 finder sted den november på Erhvervsskolerne Aars i forbindelse med skolens årlige Åbent Hus-arrangement, der afholdes lørdag den 7. november kl Skolen holder åbent for alle, der har lyst til at opleve eksempelvis værkstederne som rummer entreprenør- og landbrugsmaskiner i lange baner. Alle skolens ungdomsuddannelser er repræsenteret til Åbent Hus, og både mestre, lærlinge, kommende elever og pårørende til de nuværende bydes inden for. Læs mere om arrangementet på Bag DBL står Dansk Maskinhandlerforening, Dansk Metal, LandbrugsMedierne og Erhvervsskolerne Aars. For yderligere information: Dansk Maskinhandlerforening Per Hedetoft, tlf Erhvervsskolerne Aars, Ulf Givskov Bender, tlf

3 Sundhedsordning skal højere op på lystavlen En række medarbejdere og virksomheder modtager her i efteråret et brev om sundhedsordningen i PensionDanmark. Det skal øge kendskabet til ordningen. I alt medarbejdere med sundhedsordning i PensionDanmark, som ikke bruger den, vil i løbet af efteråret modtage et brev fra PensionDanmark. Budskabet er: Brug din sundhedsordning, hvis du har smerter i led og muskler. Samtidig sendes også et brev til ca virksomheder, hvor medarbejderne bruger ordningen mindre end gennemsnittet. Det er til gavn for alle parter, at medarbejderne bruger sundhedsordningen, hvis der er behov. Og det må i hvert fald ikke være manglende kendskab, der afholder dem fra at benytte mulighederne. Derfor gør vi nu en ekstra indsats for at udbrede kendskabet til ordningen både blandt medarbejdere og virksomheder, siger kundedirektør Flemming Tovdal Schmidt, PensionDanmark. Om PensionDanmark Sundhedsordning Tværfaglig behandling hos en kiropraktor, fysioterapeut, massør eller zoneterapeut for medarbejdere, der har problemer i led, muskler og sener. Ingen krav om lægehenvisning. Mere end 120 sundhedscentre fordelt over hele landet. Hurtig diagnose hjælper medarbejdere, der er blevet henvist til en speciallæge fra egen læge, gennem sundhedssystemet uden unødig ventetid. Telefonisk sygeplejerskerådgivning målrettet medarbejdere, der er sygemeldte, eller som ofte må melde sig syge. Telefonrådgivning, hvor medarbejdere kan få psykologhjælp, misbrugsrådgivning samt vejledning om behandlingstilbud i det offentlige sundhedssystem mv. Medarbejdere kan læse mere og bestille tid på eller ringe alle hverdage mellem kl. 8 og 21. PensionDanmark fylder 25 år PensionDanmark har i år 25 år på bagen. Og der er sket en stor udvikling siden den spæde start. I starten gik blot 0,9 %. af lønnen til bidrag til pension. I dag er pensionsbidraget mindst 12 %, og pensionsordningen er blevet udbygget med forsikringer, der sikrer medarbejderne og deres familier økonomisk tryghed ved førtidspension, kritisk sygdom og dødsfald. Senere er sundhedsordningen blevet en del af pensionsordningen. Her kan medarbejderne få behandlinger på et af 120 sundhedscentre af en kiropraktor, fysioterapeut, massør eller zoneterapeut. Sundhedsordningen er siden blevet udbygget. Først med hurtig diagnose, hvor medarbejderne kan få hjælp til at komme gennem sundhedssystemet uden unødig ventetid. Seneste forbedring af sundhedsordningen er oprettelsen af et team af erfarne sygeplejerskere, der hjælper medarbejdere, der er langtidssyge, eller som risikerer at blive det. Siden etableringen af PensionDanmark har lave omkostninger været i fokus. Medlemmerne betaler 336 kr. i 2015, hvilket er blandt branchens laveste. 3

4 Det er lykkedes at skabe en ordning, der giver økonomisk tryghed både i arbejdslivet via forsikringer og sundhedsordning og som pensionist. Og så sker det alt sammen til lave omkostninger, fortæller adm. direktør Torben Möger Pedersen, PensionDanmark, der var en af arkitekterne bag de første overenskomstaftaler om arbejdsmarkedspension for de brede LO-grupper for 25 år siden. I 1990 blev han første ansatte og direktør i det, der i dag er PensionDanmark med over medlemmer. Vidste du at Pensionsordningen i PensionDanmark har baggrund i Fælleserklæringen fra Her besluttede arbejdsmarkedets parter at opbygge arbejdsmarkedspensionsordninger for de store LO-grupper på arbejdsmarkedet. Formand Jens-Aage Jensen har 25 års jubilæum Pressemeddelelse En fantastisk rejse som maskinhandler Den 1. november har Jens-Aage Jensen været maskinhandler i 25 år, og siden november 2004 har han tilligemed været formand for Dansk Maskinhandlerforening, som i hans formandstid har udviklet sig i takt med medlemmernes behov Da Jens-Aage Jensen 1. november 1990 for første gang satte sig til rette i stolen som ejer af Bording Maskinforretning, var det uden viden om den karriere, han skulle få i løbet af de næste 25 år. - Jeg har lært rigtig meget i de mange år, og det har været en fantastisk rejse, konstaterer han kort tid før jubilæet. De 25 år har hele tiden budt på muligheder, som jubilaren foretrækker at have fokus på. Dermed ikke sagt, at han viger for de problemer, han som maskinhandler har taget armbøjninger med gennem årene. - Der har været mange gode år, men der har også været en stribe svære år, fordi vores kunder har haft store økonomiske udfordringer, påpeger Jens-Aage Jensen. Især siden finanskrisen startede i 2008, har branchen kæmpet med at holde en sund økonomi. - Tilpasning har været et nøgleord, fastslår han. En snak med ham om hans karriere som maskinhandler viser da også, at han gennem årene har formået netop at tilpasse sig til mulighederne ved at fusionere eller opkøbe og i 2013 ved at danne virksomhederne Powtec, LubriQ og H. Andersen med nu i alt 15 medarbejdere. Dygtige medarbejdere giver muligheder For en driftig maskinhandler som Jens-Aage Jensen, der nu i 11 år foruden at være maskinhandler også har været formand for Dansk Maskinhandlerforening, handler det i høj grad om at basere sin virksomhed på dygtige medarbejdere. - Det har jeg haft i alle årene, og de har kunnet arbejde selvstændigt, så jeg har kunnet være hjemmefra for at passe min tjans i Dansk Maskinhandlerforening, forklarer han. Videre fortæller han, at han igennem de 25 år har samarbejdet med andre maskinhandlere via fusioner. - Min oplevelse er, at de har været dygtige, og at vi har haft et tæt samarbejde baseret på tillid til hinanden, konstaterer han. 4

5 Jens-Aage Jensen kan heller ikke lade være med at nævne baggrunden for, at han igen valgte at starte for sig selv i marts 2013 med Powtec. - Jeg ville gerne have salg med kundekontakt, som en del af min daglige aktivitet, men var blevet administrativ direktør med ingen tid til salg, fortæller han. Indsatsen skal gøre gavn Da Jens-Aage Jensen mødte op til det første valgmøde i region Midt for Dansk Maskinhandlerforening, havde han ikke forudset, at hans valg til dens bestyrelse allerede på det første bestyrelsesmøde skulle føre til, at han også blev valgt som ny formand for regionen. - Det var i 1998, og de ældre med mere erfaring hjalp mig på vej, erindrer han. Som formand for regionen indgik han også i Dansk Maskinhandlerforenings forretningsudvalg fra november 2000, som han blev formand for i 2004, og posten bestrider han stadigvæk. Gennem de 17 år, hvor han har været med, er der sket en meget stor udvikling i Dansk Maskinhandlerforening, som hele tiden har tilpasset sig medlemmernes behov for ydelser. - Personligt har jeg det sådan, at jeg skal sidde som formand af gavn og ikke af navn. - Det skal være sådan, at jeg møder op af lyst og med evne til at skabe dynamisk udvikling i takt med de udfordringer, vi møder, fastslår han. For Jens-Aage Jensen er det også vigtigt at fremhæve, at hans familie i alle årene har stået bag hans mange aktiviteter, som også har givet mange timer væk fra hjemmet. Jubilæet markeres med en reception hos Powtec i Bording Kirkeby torsdag 10. december 2015 kl. 13 for indbudte gæster, forretningsforbindelser og kunder. Fakta 1. november 1990 Køber Bording Maskinforretning 1. juli 1995 Køber Svend Fastrups Maskinforretning sammen med Henning Andersen i Videbæk. 1. maj 2000 Fusion mellem Henning Andersens Maskinforretning- Svend Fastrups Maskinforretning og Bording Maskinforretning nyt navn er Vibo Maskiner 1. maj 2005 Eneejer af Vibo Maskiner 1. oktober 2009 Fusion mellem Vibo Maskiner, A/S Jens Andersen, Bjørslev & Mortensen og Vester Nebel Maskinforretning nyt navn er MVJ Maskiner 1. marts 2013 Køber følgende ud af MVJ Maskiner: H. Andersen, LubriQ centralsmøring samt kartoffeldelen, vandingsdelen - nyt navn er POWTEC. 1. juli 2014 Opkøber reservedele fra Agratech i Ådum. Oktober 2015 LubriQ centralsmøring udnævnt til Gazelle-virksomhed 5

6 Kør selv billetter til Agritechnica 2015 Du har som tidligere mulighed for at bestille Kør selv billetter til Agritchnica. Vi kan tilbyde følgende priser: 1 dags billet, kr. 125,00 (giver adgang til besøg 1 dag fra tirsdag til lørdag) VIP billet, kr. 450,00 (giver adgang til besøg 1 dag søndag eller mandag) Bestillingen sendes direkte til Effektivt Landbrug, Susanne Sørensen på mail: susanne@landbrugnet.dk Med oplysning om, hvilke type billetter du ønsker og hvor mange, samt at du er medlem af Dansk Maskinhandlerforening. Ved køb af 1-dags billetter skal navn på deltager oplyses, da billetterne er personlige. Vi sender en faktura, og når den er betalt, sendes 1-dags billetterne til din mail, som en pdffil lige klar til udskrivning, og VIP billetterne sendes med posten. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Susanne Sørensen, Effektivt Landbrug på tlf.: Sådan undgår din virksomhed kædesvig Kædesvig koster årligt samfundet mange millioner kroner i tabte skatteindtægter, viser tal fra SKAT baseret på afgørelser. Alene i 2014 drejer det sig om næsten en halv milliard kroner. Hvert år ender en række virksomheder altså med ufrivilligt at støtte kriminelle. Kædesvig er en betegnelse for systematisk skatte- og momskriminalitet, der typisk begås af underleverandører i servicebrancher med ufaglært arbejdskraft, fx vikar-, bygge-, transportog rengøringsbranchen. Mange brancher bruger underleverandører til at få udført serviceydelser, og de fleste underleverandører udfører serviceydelserne helt legalt. Ind imellem kan virksomheder dog uden at vide det komme til at bruge underleverandører, der begår kædesvig. Virksomheder kan forebygge kædesvig Med enkelte tiltag er det faktisk forholdsvis nemt og billigt at forebygge kædesvig. Tag stilling til, hvornår og hvordan underleverandører må anvendes og skriv nogle enkle krav ind i kontrakten. Læs mere om kædesvig på hvor der også er eksempler på, hvilke krav man kan formulere i en kontrakt. Det Kriminalpræventive Råd har lavet en film med gode råd til, hvordan virksomheder kan forebygge kædesvig. Find den her: Hvad er kædesvig Mange brancher bruger underleverandører til at få udført serviceydelser, og de fleste underleverandører udfører serviceydelserne helt legalt. Ind imellem kan virksomheder dog uden at vide det komme til at bruge underleverandører, der begår kædesvig. Kædesvig er en betegnelse for systematisk skatte- og momskriminalitet, der typisk begås af underleverandører i servicebrancher med ufaglært arbejdskraft, fx vikar-, bygge-, transportog rengøringsbranchen. 6

7 Kædesvig er kendetegnet ved, at det er uklart hvilket selskab, der faktisk udfører de konkrete serviceydelser. Formålet med at bruge en lang kæde af underleverandører er at skjule for myndighederne hvilket selskab, der skal betale skat og moms. I de tilfælde, hvor myndighederne finder frem til det rette selskab, er det svært at udpege de reelle ejere, fordi der ofte er blevet benyttet stråmænd, da firmaet blev oprettet. Selvom man som virksomhed kun bruger leverandører, man har tillid til, så kan denne leverandør uden at vide det være kommet til at bruge et facadefirma som underleverandør. Det er derfor vigtigt, at din virksomhed er opmærksom på problemstillingen. Tre gode grunde til at undgå kædesvig 1. Du ved ikke hvem, der kommer og går på din arbejdsplads Når man bruger underleverandører, så mister man ofte overblikket over, hvem der har adgang til ens virksomhed. Dette kan fx være problematisk i forhold til rengøring, som typisk sker uden for normal arbejdstid. 2. Der er tale om organiseret kriminalitet ofte med relation til bandemiljøet Der er risiko for, at din virksomhed ufrivilligt er med til at understøtte organiseret kriminalitet. Meget tyder på, at mange bagmænd bag kædesvig har tilknytning til bandemiljøet eller andre organiserede kriminelle, fordi kædesvig ofte kræver en større organisation for at lave de konstruktioner, der er nødvendige for at begå kædesvig. 3. Statskassen, og derved samfundet, mister flere millioner kr. om året Det koster årligt samfundet mange millioner kroner i tabte skatteindtægter. Alene i 2014 drejede det sig om næsten en halv milliard kroner. Kædesvig er derfor også kommet på dagsordenen hos flere af de centrale offentlige aktører. SKAT og Statsadvokaten For Særlig Økonomisk og International Kriminalitet har fx begge oprettet afdelinger, der skal bekæmpe denne form for kriminalitet. For yderligere information: Konsulent i DKR Anders Young Rasmussen, , ayr@dkr.dk Pressemedarbejder i DKR Sofie Stokholm Jacobsen, , ssj@dkr.dk 7

8 Mød din maskinhandler Maskinland Service er i højsædet - det husker kunderne på Kernekunderne er i fokus for Maskinland i Grindsted og Outrup. Af Lars Bødker Smitt 28. august 2015 Sidste søndag mødte en servicemontør fra Maskinland ude hos en landmand på Grindstedegnen kl. 6 om morgenen for at reparere hans mejetærsker, så han kunne høste igen om formiddagen, når kornet var tørt nok. Montøren aftalte selv med landmanden at komme derud tidlig morgen frem for at bakse med maskinen i mørke sent lørdag aften efter en mange timers arbejdsdag, siger Brian Larsen, der er en af de fire ejere af Maskinland A/S. Det var ikke noget, vi havde bedt ham om at gøre. Men sådan er ånden i vores forretning, tilføjer John Kristensen, en anden af ejerne. Claas og Kverneland For Maskinland, der driver to næsten lige store maskinforretninger i Grindsted og i Vittarp ved Varde, hersker der udbredt omsorg for kernekundernes behov. Man ved, at intet stresser en landmand mere end at stå stille på grund af maskinproblemer ikke mindst i høst. Vi ved også, at det er nemmere at servicere glade kunder. De har tillid til, at vi gør vores bedste for at løse deres problemer, siger John Kristensen. Og heldigvis er Claas og Kverneland rigtig gode til reservedele. De har døgnvagt, ligesom vi har i firmaet her. Hvis vi bestiller en reservedel senest kl om aftenen, ligger den hos os kl. 6 næste morgen. Full-line Claas Claas har i en lang årrække været det primære mærke for Maskinland. Sammen med Kverneland står de lysegrønne maskiner for % af nysalget. Brian Larsen har netop prøvekørt en ny Claas Lexion model 760, der er en hybrid med 31 fods skærebord, 525 hk og l tank. Den nye 700-serie kommer til salg til sæson 2016 og tegner rigtig god, mener Brian Larsen, der har mange års erfaring. Vi holder produktkurser for købere af nye maskiner og hjælper dem med indstilling og opstart. Det er vigtigt, at kunderne kommer godt i gang, siger han. Indtil nytår solgte Maskinland både Valtraog Claas-traktorer, men efter krav fra Claas er Valtra taget af programmet, og det lever firmaet udmærket med. I de sidste tre år har Claas vist, at de vil og kan være med. Det er kvalitetstraktorer med lavt brændstofforbrug og billig service. Og som det eneste mærke kan Claas tilbyde variabel transmission på modeller fra 140 til 500 hk, siger Brian Larsen. 8

9 Ingen grund til klage - endnu På Maskinland ved man udmærket, at kunderne lider under lave priser på mælk og kød. Men indtil videre mærker firmaet ikke stort fald i omsætningen. Tingene skal jo køre derude man kan ikke spare sig ud af problemerne. Vi bliver måske også ramt, men vi har ingen grund til at klage endnu og vi tager ikke sorgerne på forskud, siger John Kristensen. Historien Fusioner og udvikling Maskinland består i dag af Maskinland Grindsted A/S og Maskinland Vittarp A/S. Vejen dertil går mange år tilbage og omfatter en række fusioner samt samarbejde for at følge landbrugets udvikling og stigende krav. Ejerkredsen består i dag af Brian Larsen og John Kristensen, der begge er sælgere, samt Kjeld Christensen, der leder værkstedet i Vittarp, og lagerchef Carsten Lund. Virksomheden drives i fællesskab, og vigtige beslutninger træffes kollektivt. 3 styrker Personalet: Mange års erfaring kombineret med kurser og uddannelse. Døgnvagt: Står til rådighed døgnet rundt i høst og når en kvægbonde ringer om nedbrud på mixervognen. Pålidelighed: Pleje af kernekunder betyder mere end at tiltrække nye kunder. Værkstedet Erfaring og uddannelse Maskinland råder over to værksteder i Grindsted og Vittarp, hver med seks-syv mand, hvoraf de fleste har mange års erfaring med reparation og service. Dertil kommer, at nøglepersoner løbende følger den uddannelse, som Class og Kverneland tilbyder, for at personalet er opdateret på de nyeste maskiner. Firmaet råder over otte servicevogne, og der er døgnvagt i den lange høstsæson fra midt sommer til efteråret, når de sidste græs- og majsmarker er snittet hos kunderne. Snertinge Maskinforretning A/S Færre ansatte holder samme omsætning Snertinge Maskinforretning servicerer både store og små landbrugskunder, men satser også på nye områder inden for industriområdet. Af Mette Boas 4. september 2015 I 2002 var der 26 mand i Snertinge Maskinforretning, men dels på grund af konjunkturen, dels på grund af andre maskinforhandlinger, der ikke er så mandskabstunge, er virksomheden i dag mere end halveret mandskabsmæssigt. Alligevel er omsætningen på ingen måde halveret, og der er ikke utilfredshed at spore. I dag er vi 12 mand, men vi omsætter det samme, måske lidt mere, siger Lars Pedersen, der har været eneejer af forretningen siden Fordelingen af de 12 medarbejdere er to i salg, en i administrationen, to på lageret og sekssyv på værkstedet. 9

10 I 2003 skiftede Snertinge Maskinforretning fra New Holland til Deutz-Fahr på traktor- og mejetærskersiden. Og så kører vi med et stærkt maskinagentur fra MI og har meget af servicen på Danfoilsprøjter på Sjælland, samt salg, forklarer han. Andre opgaver Ikke kun virksomhedens organisation og maskiner men også selve arbejdet har ændret sig over tid. Arbejdsområderne har også ændret karakter i takt med landbruget, og de større landbrug kan i dag klare mange reparationer selv. I dag er det meget garantisager, vi beskæftiger os med, og så de reparationer landmændene ikke selv vil give sig i kast med. Ligeledes når der er service med computere ind over eller service i spidsbelastningsperioder, kommer de til os, forklarer Lars Pedersen. Alligevel har man nok at lave. Hvis det her er krise, så bare kom med mere af det. Vi har det godt hele vejen rundt. Måske er det, fordi vi ikke har været ude og kæmpe de store slag, og vi har formået at bevare en kontinuerlig drift, siger han. Både små og store landbrug Snertinge maskinforretning er ikke en udpræget høstvirksomhed men gør mere i græs og indpakning. Vi handler med alle både små og store landbrug, og vi tilbyder det, folk gerne vil have. Vi forsøger at være på telefonen for vore kunder, når de har brug for det. Vi forsøger at være meget fleksible, og det mener jeg også at vi skal være, ellers er det ikke os, kunderne vælger. Men fordi vi er en lille virksomhed, mener jeg også, at vi bedre kan differentiere os siger Lars Pedersen. Mere industri Landbruget udgør således stadig omkring 50 % af forretningen. Have/park-segmentet og industri udgør hver 25 %. I fremtiden vil vi satse endnu mere på boligforeninger og kirkegårde, og det jeg kalder industrien. Vi ansætter nok en sælger mere, der selvfølgelig også skal kunne sælge til landbruget, siger han. Historien Fra smedje til maskiner Der har været smedje på adressen i mere end 100 år. Dog først på den modsatte side af vejen. I 1954 bliver det til egentlig maskinforretning med forhandling af Ford-traktorer og Claas mejetærskere under Børge Petersen. Sønnen Preben Petersen driver forretningen frem til 1998, hvor daværende sælger Lars Pedersen og værkfører Jan Hansen overtager 10

11 forretningen. Forretningen omdøbes til Snertinge Maskinforretning A/S med de to som aktionærer. Siden 2004 har Lars Pedersen været eneaktionær 3 styrker Service: Stor fleksibilitet og tager altid telefonen. Kvalitet: Vi har nogle supergode, højteknologiske produkter Produkter: Markedsledende og tilpasset mange størrelser brug Værkstedet Højt specialiserede folk På værkstedet hos Snertinge Maskinforretning er der livlig aktivitet - og medarbejdere der går op i deres arbejde med liv og sjæl. Vores folk starter jo ofte direkte fra skolen, og så bliver de her, når de er færdiguddannede. Så en del af vores team er unge, men har været her længe. På værkstedet er det typisk de lidt mere komplicerede reparationer, der bliver ordnet. I dag klarer landmændene ofte mindre reparationer selv. 11