PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, SKOLE- OG FRITIDSPÆDAGOGIK

Transkript

1 PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, SKOLE- OG FRITIDSPÆDAGOGIK jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2016 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr. og By: Tlf.nr.: Institutionens Hjemmeside adr.: Institutionsleder: Kontaktperson for praktik i pædagoguddannelsen: Kommunal: Privat: Regional: Gl. Lindhom skole og Dus Lindholmsvej Nørresundby Dus A: Dus B: Dus c: Dus A mail: dusa@lindholm-skole.dk Dus B mail: dusb@lindholm-skole.dk Dus C mail: dusc@lindholm-skole.dk Charlotte Dencker mail: cde-skole@aalborg.dk Hjemmeside: Dusfællesleder/pædagogisk leder: Charlotte Dencker, Anni Rold Kristensen Afdelingsleder dus A og B Peter Rysgaard Afdelingsledes dus C Side 1 af 18

2 Kommunal folkeskole og Dus (fritidsordning) Institutionstype/ foranstaltning Antal børn/unge /voksne Aldersgruppe Antal stuer / afdelinger Åbningstid Dus A: 0. kl. ca børn i alderen 5-7 år Dus B: 1. kl. ca børn i alderen 7-8 år Dus C: kl. ca børn i alderen 8-10 å 4. kl ca børn i alderen år I øjeblikket er der fire afdelinger i Dus regi, Dus A, B, C og 4. klasse som har deres egne lokaler På skolefrie hverdage er der åbent mandag til torsdag 6:30-17 og fredag 6:30-16:30 i Dussen. På skoledage har dussen morgenåbent 6:30-8 og igen efter skoletid til kl. 17 Institutionens formål jf. lovgrundlag. På Gl. Lindholm skole følger vi folkeskoleloven og dussen er oprettet under folkeskoleloven 3 stk. 4: Karakteristik af brugergruppen: Beskrivelse af den / de aktuelle børne- / bruger/borgergruppe. På Gl. Lindholm skole arbejder vi inkluderende, som gør at vi er åbne over for børns forskelligheder, hvor vi har fokus på barnets ressourcer frem for begrænsninger. Skolen har en beliggenhed, der gør at vi har flere børn og forældre, der kommer fra forskellige kulturer og med forskellig baggrund og religion. Som 2. eller 3. praktikstuderende placeres denne i enten dus A eller B. Dus A Dus A beskæftiger sig med 0. kl. i alderen 5-6 år. Fysisk er dus A placeret i en af skolens ældste bygninger, der er charmerende med mange små rum, hvor børnene kan lege. Dussen er Side 2 af 18

3 placeret i samme hus som skolens børnehaveklasse. Det giver den optimale tryghed for børnene og forældrene. Bag DUS A har vi en stor naturlegeplads, som børnene meget gerne vil lege på. 1.kl klasserne, DUS B, holder til i huset overfor. I foråret begynder Dussen at følge børnene over i 1. klassehuset, for at de kan få et indtryk af dette, og lære huset. Noget af personalet fra dus A følger med børnene i dus B, når de skal i 1. klasse, således at der altid et kendt ansigt fra DUS A med børnene, når de starter i 1. klasse. Der er et tæt mellem børnehaveklasse-lederne og pædagogerne om børnene. Det er vigtigt for alle parter, at have et tæt samarbejde omkring børnene, for at skabe den største tryghed for børn og forældre. En del af Dussens timer bliver brugt i skoledelen, som led i den nye skolereform. Personalet deltager dagligt i undervisningen, samt understøttende undervisning og bevægelsesbånd. Der vil være forskellige ture ud af huset. Heriblandt vil der også være faste aktiviteter såsom skøjtehal i vinterhalvåret, hvor der bliver taget en gruppe børn med en gang om ugen. Hvert kvartal vil der blive arrangeret en fødselsdagstur, hvor de børn, der har haft fødselsdag, vil blive inviteret over i skolens biograf. Der bruges meget tid på, at observere børnene, ved at lytte sig frem til, hvad der foregår i en konflikt mellem to børn. Personalet vurdere om de kan klare konflikten selv eller om de skal have hjælpe fra en voksen. Dus B Dus B beskæftiger sig med 1. kl. i alderen 6-7 år. Her bruger de alle rummene i huset som værksteder, og børnene kan frit bevæge sig rundt og deltage i de aktiviteter der tilbydes. De har hobbyrum, træværksted, tumle/motionsrum, musiklokale og vi kan desuden bruge skolens forskellige lokaler. Herudover vil vi tage i svømmehal, skøjtehal, Zoologisk have, på fisketure, skovture m.m. De tilstræber at skabe en tryg og udviklende dagligdag, således at hvert enkelt barn kan udvikle sig på egne præmisser i et samspil med andre børn og voksne frihed under ansvar. Der er meget fokus på at fremme venskaber og fællesskaber. Vi tager udgangspunkt i børnenes egne ideer og forslag til aktiviteter for at understøtte børnenes nysgerrighed og fantasi. Side 3 af 18

4 Dussen tilbyder svømning 1-2 gange om ugen. Det kan godt blive en svær proces for børnene, når de selv skal vælge mellem mange aktiviteter i et stort hus. Det er en selvstændighedsproces, som dussen vil være meget opmærksomme på og hele tiden være parate til, at hjælpe det enkelte barn videre. I Dus B er der samling hver onsdag. De får normalt frugt og forskelligt bagværk eller snobrød, hvor der vægtes en sund samling. Begge Dusser har beliggenhed i den lille skolegård i hver deres hus. Der er fokus på at begge børnegrupper har meget gavn af hinanden, og derfor arbejdes der på et større samarbejde på tværs af husene. Børnenes udvikling Der sker meget med børnenes udvikling fra de starter i skole og op igennem deres skoleliv. De 6-årige: Det seksårige barn begynder at lege fantasilege, der tager udgangspunkt i det uvirkelige. Barnet kan også lide at lege rollelege og regellege. Regellegene behandler etiske og moralske emner: godt og ondt, rigtigt og forkert, smukt og grimt. Frigørelse Dit barn har et stort behov for at blive bekræftet. Barnet er ved at frigøre sig, og denne forandring kan gøre ondt. Som seksårig er man for stor til mange hyggelige ting, men også stadig for lille til en masse spændende! Det kan skabe konflikter. Barnet udfordrer dagligt familie og venner. Det har gang i så mange aktiviteter, at det kan være svært for forældrene at følge med. Af og til kan selv barnet have svært ved at holde til sit tempo, og du kan blive nødt til at bede dit barn om at holde lidt igen med aktiviteterne og unde sig selv en pause i ny og næ. De 7 årige Side 4 af 18

5 Det syvårige barn kan lege på mange forskellige måder. Mange af legene er fantasifulde, men tager udgangspunkt i virkelighedens og dagligdagens hændelser. Andre lege er inspireret af historier, tegneserier og videofilm. Nogle lege er forudsigelige og bygger på det gamle kønsrollemønster, mens andre lege har udgangspunkt i barnets fantasi. Helt andre lege bærer nærmest præg af at være små projekter, som kan være af vidt forskelligt indhold og er med til at fremme barnets udvikling. Mange store emner bliver taget op og børnene er så optaget af emnerne, at de ofte taber fornemmelsen for tid og sted. Trivsel, frigørelse, modenhed og forelskelse, 7 år Det syvårige barn går højt op i skolen. Alt, hvad der sker i skolen, er vigtigt og aktuelt. Barnet tager skolens aktiviteter alvorligt og fortæller på en nærmest voksen, seriøs måde om dem derhjemme. Der kan læses mere om børnene gennerelle udvikling på: Arbejdsmetoder: Kort beskrivelse af praktikstedets pædagogiske praksis og teoretiske og metodiske grundlag (Uddybes senere i relation til uddannelsesplanens videns- og færdighedsmål) Pædagogerne deltager i skoledelen med minimum 6 timer pr uge. Vi "hælder" ikke til en bestemt pædagogik eller filosofisk retning, men tilstræber at tage udgangspunkt i børnenes individuelle behov. Vi lader os gerne inspirere af nye teorier og viden, som vi forholder os til fra en positiv men også en nuanceret synsvinkel. Vi har nogle værdier vi lægger vægt på i alle Dusser: - At børn, forældre og personale oplever en høj grad af trivsel og tryghed. Side 5 af 18

6 - At have samværs- og kontaktformer, der er præget af åbenhed, omsorg og nærvær. - At have aktiviteter/traditioner, der skaber glæde, forventninger og udvikling. - At have et aktivt fritidsliv, både inde og ude. - At rumme alle børn uanset tilhørsforhold, kompetencer og etnisk baggrund. - At have en åben og løbende kontakt mellem forældre og Dus. I 2011 blev Gl. Lindholm skole certificeret som Idrætsdus. Dette betyder at vi anvender idræt som en naturlig del af hverdagen og tilstræber at give de 6-10-årige gode bevægelsesvaner. Sagt på en anden måde er Dussen medvirkende til den dannelsesmæssige udvikling af det enkelte barn med fokus på bevægelsesområdet. Alle mennesker, børn som voksne, har brug for at bevæge sig i samspil med andre, i kontekster, der giver plads og rum til bevægelse og hvor bevægelsen kan inkluderes og ikke ses som noget besværligt, men som en mulighed. I pædagogisk idræt kommer pædagogikken altid før idrætten. Det betyder at idrætten, sammen med leg og bevægelse, både er et middel, et mål og et omdrejningspunkt i den pædagogiske praksis i hverdagen. I pædagogisk Idræt arbejder vi indenfor 4 fokuspunkter: - Socialt - Fysisk - Psykisk - Kognitivt (tænkning) Alt dette med øje for den enkeltes NUZO og altid med en pædagogisk "bagdør". Det betyder at vi forsøger at mindske eksklusion, således at alle børn har mulighed for at deltage i aktiviteten på deres præmisser. Hvis barnet har motoriske udfordringer, så tages der hensyn til dette, hvor der bliver lavet en aktivitet der passer til barnets udvikling. Ansatte (pædagogiske faggrupper, andre faggrupper) Der er i samarbejde med skolen afsat 1,5 time ugentligt til teammøde og fællesplanlægning mellem lærere og pædagoger, således at der altid kan følges op på børns trivsel i såvel skole som Dus. Personalemøder i hver Dus er af varighed på 1,5 time, hvor Dus personalet mødes Side 6 af 18

7 og koordinere ugen samt faglig dialog omkring børn/forældre m.m. Jævnligt vil der også være et fælles p-møde mellem alle Dusserne, som finder sted i Dus C. Et par gange om året vil der være pædagogiske forum, hvor hele skolens personale deltager. I løbet af skoleåret vil der være fælles forældremøder og forældresamtaler, hvor relevant personale deltager. Tværprofessionelt samarbejde in- og eksternt: Gl. Lindholm skole har mange samarbejdspartnere både internt og eksternt. Skolens personale består af lærere, pædagoger, sundhedsplejerske, en psykolog, socialrådgivere, talepædagoger, servicemedarbejder, trivselspersonale osv. Særlige forhold omkring den studerendes ansættelse: Vi forventer at den studerende udfærdiger en præsentation af sig selv, hvor han/hun fortæller lidt om sig selv samt beskriver, hvilke faglige/personlige interesser den studerende har i sit arbejdet som pædagog. Den studerende vil blive betragtet som en ligeværdig del af personalegruppen. Vi forventer derfor også, at denne som det øvrige personale møder ind til tiden hver dag, overholder de regler, som er i Dusserne F.eks. i forbindelse med sygdom, barns sygdom o.lign samt deltager i de møder, som er relevante i forhold til praktikken og som er aftalt på forhånd. Vi forventer ligeledes, at den studerende ringer og aftaler tidspunkterne for sine research dage, hvor han/hun medbringer relevante papirer. Her vil den studerende så vidt muligt møde sin praktikvejleder, blive vist rundt i Dussen, møde kollegaer og hilse på børnene. Vi forventer, at han/hun bruger tiden til, at være iagttagende, undersøgende, nysgerrig og spørgende i forhold til praktikstedet, så den studerende har et godt grundlag at arbejde videre på, når han/hun skal arbejde med videns- og færdighedsmål. Vejledningen vil tage udgangspunkt i de lærings- og refleksions ark den studerende laver i forbindelse med sine videns- og færdighedsmål. Vi forventer at den studerende arbejder med disse som en del af læring og uddannelsesplanen. Ligeledes forventes det, at den studerende er forberedt og laver dagorden til hver vejledning. Side 7 af 18

8 Praktikvejlederen vil bestræbe sig på, at tilbyde vejledning 1 gang om ugen af varighed 1 time. Som studerende i 2. og 3. praktik vil der være en veksling mellem at arbejde selvstændigt og sammen med vejledning i den daglige praksis. Det betyder at den studerende kan arbejde selvstændigt med mindre børnegrupper, hvor vejleder ikke altid er tilstede. Vi forventer en dagsorden, at den studerende har en påklædning, der passer til dagens aktiviteter. Vi er ude og inde hele året rundt. Arbejdsforhold Forventes den studerende at arbejde alene? Som studerende arbejder du som udgangspunkt ikke alene, men i forbindelse med sygdom kan denne komme til at åbne/lukke Dussen alene. Dette er dog kun som studerende i 3. praktikperiode at dette kan forekomme. Den studerende kommer kun til, at være alene i kort tid. Ved bekræftelse: hvor meget og hvordan? Øvrige oplysninger Her indhentes børneattest samt at den studerende medbringer en straffeattest når han/hun kommer ud på research. Inden den studerende starter i praktik skal denne underskrive en tavshedserklæring, som han/hun også er underlagt efter praktikkens afslutning. Rygning er ikke tilladt i arbejdstiden, ej heller i pauserne. Side 8 af 18

9 Uddannelsesplan for praktikperioderne, Skole- og fritidspædagogik Praktikstedet skal jf. bekendtgørelsen 9 stk. 2 udfærdige Uddannelsesplan for de praktikperioder, praktikstedet kan modtage studerende. Planen skal udarbejdes i overensstemmelse med kompetencemålene for de relevante praktikperioder med angivelse af relevant litteratur, organisering af praktikvejledning og af kontakt til professionshøjskolen. Uddannelsesplanen udarbejdes i samarbejde med professionshøjskolen. Specialiseringsmuligheder: Hvilke specialiseringsmuligheder kan praktikstedet tilbyde? (Sæt X - Nogle praktiksteder, kan tilbyde flere specialiseringsmuligheder. Vi opfordrer til, at praktikstedet angiver primær og evt. sekundær specialiseringsmulighed) Primær: Sekundær: Dagtilbudspædagogik Skole- og fritidspædagogik X Social- og specialpædagogik Side 9 af 18

10 Valgfagsområder: Følgende emneområder er valgfag for de studerende i løbet af uddannelsen. Hvilke af disse emneområder kan ses i det daglige arbejde i institutionen? 1) Kreative udtryksformer. 2) Natur og udeliv. 3) Sundhedsfremme og bevægelse. 4) Medier og digital kultur. X X X X 5) Kulturprojekter og kulturelt iværksætteri. 6) Social innovation og entreprenørskab. 7) Kulturmøde og interkulturalitet. Side 10 af 18

11 Uddannelsesplan i forhold til kompetence-, videns- og færdighedsmål, Skole- og fritidspædagogik, 2. praktikperiode. Udviklings- og læringsrum Praktikken retter sig mod pædagogisk arbejde i forskellige udviklings- og læringsrum dvs. skole- og fritidsinstitutioner, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af og kommunikation om pædagogiske aktiviteter i pædagogisk praksis. Kompetencemål: Den studerende kan skabe sammenhænge mellem forskellige udviklings- og læringsrum og varetage pædagogiske og didaktiske opgaver i fritidstilbud og skole samt indgå i professionel kommunikation herom Vidensmål: Den studerende har viden om Færdighedsmål: Den studerende kan Hvilke muligheder for læring kan etableres gennem den daglige pædagogiske praksis og praktikvejledningen? a) Hvad har den studerende mulighed for at lære hos os i forhold til videns- og færdighedsmålet? Hvordan kan den studerende lære dette gennem deltagelse, litteratur, observation og refleksion og hvordan understøtter vi den studerendes læring? professionsfaglig kommunikation, argumentation og samarbejde, kommunikere og samarbejde professionelt med forældre, kolleger, lærere og andre relevante aktører, a) Den studerende har mulighed for at deltage i personale- og teammøder, hvor den studerende kan have et fast punkt på dagsordenen. I denne forbindelse kan der også være andre faggrupper, som deltager i mødet, såsom sundhedsplejerske, psykolog osv. Den studerende har også mulighed for at deltage i skolehjemsamtaler, hvor denne både kan være observatør eller/og aktør i dialogen mellem personale og forældre. Side 11 af 18

12 ledelse af udviklings- og læringsrum, herunder om klasserumsledelse, motivere, lede og samle børn og unge om konkret læring, a) Den studerende kan planlægge et forløb, der tager udgangspunkt i valgfag/sær interesser. Dette kan både være i skoledelen og i dussen. Her kan den studerende vælge en gruppe børn, som han/hun ønsker, at arbejde med. I denne forbindelse kan den studerende også være med til, at undervisningsdifferentierer, hvor børnene bliver delt op i mindre grupper, alt efter hvor meget personale, der er til rådighed. Den studerende kan tage på tur med en mindre gruppe børn, dette kan være i samarbejde med en kollega eller alene, alt efter hvilke ønsker eller behov den studerende har. Her spiller evnen til klasserumsledelse en stor rolle. didaktik og metodik knyttet til læring redegøre for sammenhængen mellem metodiske og didaktiske overvejelser og egen pædagogiske praksis, a) Den studerende kan gøre sig observationer i hverdagen i forhold til målgruppen, men også over for kollegaers praksis. Her kan der arbejdes med SMTTE modellen som et didaktisk redskab. Dette kan bruges i kombination til lærings- og refleksions arkene, som vejledningen tager udgangspunkt i. Overvejelser i og omkring den pædagogiske praksis behøver ikke kun at drøftes med vejleder, men dette kan også gøres med det øvrige personale, som også har interesse i den studerendes læring. Her kan der arbejdes med læringstrekanten samt kommunikationstrekanten, hvor der tages udgangspunkt i barn-barn, voksen-voksen eller voksen-barn relationen alt efter hvilken kontekst den studerende bevæger sig indenfor. bevægelsesmæssige, musiske, æstetiske og kreative tilrettelægge, gennemføre og evaluere differentierede Gl. Lindholm skole er certificeret idrætsdus, hvor der bliver lagt vægt på bevægelse som en del af den pædagogiske praksis. Her Side 12 af 18

13 processers betydning for trivsel, læring og udvikling, læreprocesser inden for udvalgte områder, herunder inddrage børn og unges perspektiv, skal den studerende være observatør eller/og aktør i dagligdagens aktiviteter. Fysisk udfoldelse kan være i skolens idrætshaller, de mange ude arealer, som har forskellige motoriske udfordringer. Ligeledes er der mulighed for, at arbejde med kreative udtryksformer enten i sløjd, skolens musiklokaler og i dussen, hvor der er forskellige kreative værksteder, som beskæftiger sig med maling, blyanttegning, perler osv. Der er også mulighed for fordybelse med spil, hvor der kan arrangeres forskellige spil turneringer såsom skak-turnering Her kan der kan være turneringer med 1. Der arbejdes dusserne imellem på, at styrke sociale relationer mellem 0. og 1. kl. Skolen har også to bålpladser, hvor der kan laves hyggelige arrangementer med børnene og arbejdes med madvaner på en anderledes måde. omsorg, sundhedsfremmende og forebyggende arbejde og tilrettelægge, gennemføre og evaluere indsatser, der styrker forebyggelse samt børn og unges omsorg og sundhed, og a) Gl. Lindholm dus er certificeret idrætsdus, som betyder at vi har fokus på bevægelse som en del af den pædagogiske praksis og involvering/inkludering af alle børn på forskellige niveauer. Skolen har to idrætshaller som kan bruges til, at arbejde med henholdsvis den sundhedsmæssige som den dannelsesmæssige udvikling for børn i alderen 6-10 år. I denne forbindelse har vi store udearealer såsom vikingestien (motorisk bane), det grønne område, hvor der er endnu en bane, der har fokus på balance og grovmotorik. Her vil den studerende også finde to bålsteder, hvor der er mulighed for at arbejde med mad over bål og hygiejne- Side 13 af 18

14 Hvis den studerende gerne vil ud af huset med en gruppe børn samt en kollega, så er der to busser til rådighed, hvis dette ikke er, at finde i nærområdet. I skoledelen vil der være mulighed for, at arbejde med børnene i grupper, hvor der kan være fokus på madvaner, sundhed, bevægelse eller andre relevante fag. Alt dette kan arbejdes med som en kombination af forbyggende arbejde, hvor der arbejdes med børn i grupper, der har brug for ekstra ressourcer samt trivsel. Her kan der laves grupper på kryds og tværs af klasserne alt efter, hvor der skal sættes ind. Med andre ord kan dette også kaldes undervisningsdifferentiering. Som nye tiltag kan det nævnes, at der arbejdes med fri for mobberi. Pædagogerne i indskolingen har en kuffert hver, som indeholder forskellige redskaber til, at styrke klassesammenholdet og de gode venskaber imellem børnene. Der kan arbejdes med den gode klasse samt venskaber på kryds og tværs. Der kan findes mere information på nedenstående link: Ligeledes vil der være faglig dialog med forældrene i dussen, hvor der er fokus på samarbejdet mellem skole og hjem omkring barnets trivsel. Her har den studerende mulighed for, at møde og tale med forældrene i det daglige arbejde. I visse tilfælde kan der også indkaldes til ekstra møder, hvor den studerende kan deltage alt efter relevans. Side 14 af 18

15 6-18 åriges forudsætninger og udviklingsmuligheder, herunder børn med særlig behov. tilrettelægge differentierede pædagogiske aktiviteter gennem analyse af børn og unges forudsætninger og udviklingsmuligheder. a) Her vil der være mulighed for, at undersøge børns udvikling i alderen 6-10 år, hvor der kan laves forskellige aktiviteter, som passer til deres udvikling. Angivelse af relevant litteratur: (Skemaet tilpasser sig automatisk, når det udfyldes) Side 15 af 18

16 Uddannelsesplan i forhold til kompetence-, videns- og færdighedsmål. Skole- og fritidspædagogik 3. praktikperiode Samarbejde og udvikling Praktikken retter sig mod tværprofessionelt samarbejde og det lovgivningsmæssige og organisatoriske grundlag for pædagogens ansvar og opgaver. Kompetencemål: Den studerende kan arbejde tværprofessionelt med udvikling af skole- og fritidspædagogik, så børn og unges trivsel, udvikling og læring fremmes. Vidensmål: Den studerende har viden om Færdighedsmål: Den studerende kan Hvilke muligheder for læring kan etableres gennem den daglige pædagogiske praksis og praktikvejledningen? a) Hvad har den studerende mulighed for at lære hos os i forhold til videns- og færdighedsmålet? Hvordan kan den studerende lære dette gennem deltagelse, litteratur, observation og refleksion og hvordan understøtter vi den studerendes læring institutionelle og organisatoriske rammer for det skoleog fritidspædagogiske arbejde, tværprofessionelt samarbejde med lærere og andre agere professionelt inden for de givne institutionelle og organisatoriske rammer for området, analysere, vurdere og agere på faglige udfordringer i a) Her får den studerende mulighed for at få en samtale med en fra ledelsen omkring skolen/dussens lovgrundlag, samt opbygning af skolens organisatoriske rammer inden for Aalborg kommunes mål og indholdsbestemmelser. Som en del af det gode samarbejde med 0. klasserne og børnehaverne, er der fokus på den gode overgang. Her mødes personale fra 0. klasse med pædagoger fra de omkringliggende børnehaver, og laver arrangementer, der skaber tryghed for de kommende skolebørn. Side 16 af 18

17 faggrupper, herunder teamsamarbejde og kollaborative fællesskaber, samarbejdet med lærere og andre faggrupper, a) Der er team-møder hver uge, hvor lærere og pædagoger mødes. Her vil der sommetider også være en sundhedsplejerske, supervisor eller psykolog til stede. Der er mulighed for, at deltage i skolehjemsamtalerne i skole delen her deltager personalet fra dussen også. Her kan den studerende være aktiv eller iagttagende. praktikstedets organisation i forhold til tværprofessionelt samarbejde, indgå i samt analysere og vurdere praktikstedets tværprofessionelle samarbejdspraksis a) Her kan der stiftes erfaringer med skoledelen, for at udvikle større bevidsthed om pædagogens rolle under den nye skolerefom. Der bliver ligeledes mulighed for at få kendskab til forskellen mellem pædagogens rolle i skole- contra pædagogens rolle i dusdelen. forandringsprocesser og innovation deltage i udviklingen af den pædagogiske praksis gennem innovative og eksperimenterende tiltag, a) Den studerende kan have særinteresse eller valgfag fra uddannelsen, som kan bruges til at skabe nye tiltag både i dus og skoledel. Eks. Kunne dette være at styrke samarbejde mellem 0. og 1. kl. ved div arrangementer såsom spil turneringer m.m. Eller hvis man har særinteresse inden for krop og bevægelse, hvor den studerende kan lave tiltag for, at styrke børnenes motoriske evner. Skolen har et dramalokale til rådighed, som den studerende kan benytte sig af, hvis denne gerne vil arbejde med udtryk og drama under praktikken. didaktiske og pædagogiske metoder til udvikling af pædagogisk praksis, herunder dokumentation og evaluering, og sætte mål, anvende dokumentations- og evalueringsmetoder og udvikle viden gennem deltagelse, systematisk erfaringsopsamling og refleksion over pædagogisk praksis og a) Den studerende kan gøre sig observationer ift. i hverdagen i forhold til målgruppen, men også kollegaers praksis. Når den studerende arbejder med sine tiltag under praktikken dokumenteres denne via refleksions og læringsark, som et led i vejledningen. Her kan der også arbejdes med SMTTE-modellen, læringssamt kommunikationstrekanten, hvor der kan tages udgangspunkt i barn-barn, voksen-voksen eller voksen-barn Side 17 af 18

18 relation alt efter hvilken kontekst den studerende bevæger sig indenfor. Den daglige praksis behøver ikke kun drøftes med vejleder, men også det øvrige personale, som har stor interesse i den studerendes arbejde. førstehjælp. udføre grundlæggende førstehjælp a) Som en del af understøttende undervisning kan der både arbejdes med trafik og førstehjælp, både i større og mindre grupper, alt efter den studerendes behov. Her kan der også være fokus på klasserumsledelse og undervisningsdifferentiering. Angivelse af relevant litteratur: Side 18 af 18