Kaningård II. Af: Claudio Casati

Transkript

1 Kaningård II Beretning over arkæologisk undersøgelse af cirka 7 m2 og detaljeret udgravning af cirka 2 m2. Fund af anlægsstrukturer og kulturlag fra maglemosekultur (og yngre stenalder). Gennemført i perioden fra d. 27. april til d. 3. august 200. NFHA296 Kaningård II, matr. nr. 20a, Gørløse By, Lynge , KUAS j.nr: /NFH-0003 Af: Claudio Casati Folkemuseet - Frederiksgade, 3400 Hillerød - Folkemuseet - Frederiksgade, 3400 Hillerød -

2 Figur. Udgravningens placering på 4cm kort og ortoforto, samt oversigtsplan over udgravningsfeltet. Folkemuseet - Frederiksgade, 3400 Hillerød - 2

3 Indholdsfortegnelse 3 Resumé 4 Indledning 5 Undersøgelsens Forhistorie 5 Administrative Data 5 Øvrige Data 6 Topografi, Terræn og Undergrund 6 Målesystem 6 Udgravningsmetode 7 Kulturhistorisk redegørelse samt undersøgelsens resultater 8 Strukturer 8 Flintmaterialet 9 Blokke Makro- og Mikroflækker 2 Skæl 4 Mikrolitter og Mikrostikler 5 Redskaber af Flint 7 Redskaber af Bjergart 7 Organisk Materiale 8 Keramik 8 Naturvidenskabelige Prøver 9 AMS-Datering 9 Sammenfatning 9 Fremtidigt Arbejde 2 Noter 22 Supplerende Litteratur 22 Folkemuseet - Frederiksgade, 3400 Hillerød - 3

4 Tidstavle 23 Bilag 24 Attributskema 24 Anlægsliste 26 Genstandsliste 28 Tegningsliste 43 Fotoliste 44 Kontaktark 47 Resumé I forbindelse med anlæggelsen af omfartsvejen omkring Gørløse i sommeren 200, undersøgtes en lille lokalitet fra maglemosekulturens fase 2 ( f.kr.), i udkanten af vejdirektoratets tracé. Der blev udgravet enkelte strukturer, gruber, små stolpehuller samt et ildsted som kan knyttes til aktiviteterne på lokaliteten. Fundmaterialet består hovedsageligt af flintredskaber og -affald men der er dog også fundet enkelte organiske rester i form af trækul og forkullede hasselnøddeskaller. Der er tale om en enkelt isoleret kortvarig bosættelse hvilket giver et unikt indblik i dynamikken på en sådan lokalitet. Flintredskaberne samt lokalitetens placering sandsynliggør at der er tale om en jagtstation, hvor en lille gruppe jægere har gjort ophold for at vedligeholde jagtredskaberne. Jagten har sandsynligvis fundet sted i umiddelbar nærhed af lokaliteten hvor de naturlige topografiske forhold har frembudt talrige mosehuller og tvangspassager. Et optimalt landskab for udførelsen af de jagtstrategier man benyttede i jægerstenalderen. Pladsen er ikke totaludgravet, da lokaliteten fortsatte ind under den tilstødende mark som ikke var en del af det nu etablerede vejtracé, men det skønnes at cirka 75 % er udgravet. Lokaliteten er den kun tredje undersøgte maglemoselokalitet i Nordsjælland. Folkemuseet - Frederiksgade, 3400 Hillerød - 4

5 Indledning. Undersøgelsens forhistorie. Allerede i 950 erne var omfartsvejen rundt om Gørløse på tankestadiet, men først i midten af 980 erne begyndte tankerne at blive krystalliserede og de første øvelser blev iværksat, heriblandt rekognosceringer. Der skulle dog gå yderligere 5 år inden de første regulære forundersøgelser og udgravninger blev gennemført. I 200 foretog museet forundersøgelser af vejtraceet, samt egentlige udgravninger på to arealer med henholdsvis en produktionsplads fra føromersk jernalder (NFHA039 Lystrupvej) og en gravplads fra romersk jernalder (NFHA0892 Egholm). På daværende tidspunkt var arbejdsarealerne ikke helt fastlagt, hvorfor disse måtte afvente den endelige realisering af vejen. Der skulle dog gå endnu otte år, inden der blev afsat de fornødne midler til anlægsarbejdet, og først i 200 kunne museet påbegynde forundersøgelserne af arbejdsarealerne som nu var fastlagte. Forundersøgelserne blev iværksat d. 5 marts og kom til at vare frem til slutningen af april. Der blev gravet søgegrøfter for hver 5. meter med en gravemaskine på bælter fra Brdr. Jørgensen I/S, Frederiksværksgade 68, 3400 Hillerød. Maskinen var påmonteret med en to-meter rabatskovl og blev ført af Lars Hansen fra samme firma. Søgegrøfterne blev udlagt nordøst-sydvest hvor dette lod sig gøre, og blev gravet til undergrund. Der blev foretaget ganske mange udvidelser og der kunne udpeges ni felter, hvoraf de syv blev indstillet til videre udgravning. De sidste to blev udgravet inden for forundersøgelsens rammer. I forbindelse med forundersøgelsen stødte Folkemuseet på genstandsfund og anlægsstrukturer der tydede på at der i det aktuelle område som denne beretning dækker var bopladsspor fra Maglemosekultur, ( f.kr.). Det var især fundet af nogle få flækker, afslag og koniske blokke der vakte opsigt, hvorimod de spredte anlæg var af mere usikker datering, dog alle hidhørende fra oldtiden. Loakliteten er benævnt NFHA296 Kaningård II efter den gård som lå i umiddelbar nærhed af udgravningsfeltet. Administrative data 200: 5.3-ultimo april: Forundersøgelse af alle arealer i tilknytning til omfartsvejen Indsendelse af budget for udgravning til Kulturarvsstyrelsen. 3.6: Kulturarvsstyrelsen godkender budget for udgravningen, og finansierer selv hele udgravningen, da arealet ligger indenfor det i 200 frigivne areal. 27.4: Opstart på udgravning på forventet bevilling meddelt mundtligt af Kulturarvsstyrelsen Udgravning afsluttet og arealet blev frigivet uden tildækning. 7.9: Indsendelse af regnskab for udgravningen til Kulturarvsstyrelsen. De godkender det uden følgeskrivelse og udbetaler midlerne. Folkemuseet - Frederiksgade, 3400 Hillerød - 5

6 Folkemuseet, Hillerød forestod forundersøgelsen samt den efterfølgende udgravning. Originaldokumentation samt oldsager opbevares på museet under NFHA296 Kaningård II. Øvrige data Udgravningsperioden varede fra 27/4 3/8 200, (periodevis). Udgravningen kørte simultant med udgravningen af A2968 Orebjerg Enge, A2967 Orebjerg agre, A0393 Rødkildegård II og A0392 Kaningård. Alle de førnævnte sager blev udgravet i det nu etablerede vejtraceé rundt om Gørløse, se figur. Museumsinspektør, Arkæolog, Mag. art. Esben Aarsleff var ansvarlig leder, arkæolog, Mag. art. Claudio Casati fungerede som daglig udgravningsleder. Endvidere deltog i selve udgravningen stud. cand. mag. Louise Melchior Rasmussen, stud. cand. mag. Anders Jon Nielsen, stud. cand. mag. Nilas Møller, stud. cand. mag. Anders Pihl, stud. cand. mag. Thomas Jørgensen, stud. cand. mag. Lene Hagedorn og museumsinspektør, Mag. art. Pernille D. Pantmann. Prøvegravningen blev foretaget af Esben Aarsleff og Lene Hagedorn i marts, 200. Der anvendtes en 2 tons gravemaskine på bælter med en 2 meter bred planerskovl, fra entreprenørfirmaet Brdr. Jørgensen I/S, Frederiksværksgade 68, 3400 Hillerød, ført af maskinfører Lars Hansen. Vejret i udgravningsperioden var meget omskifteligt. Det var præget af en hel del sol med efterfølgende udtørring af udgravningsfladen (foto 73-78), men sidst i perioden var vi plaget af en del styrtregn som oversvømmede udgravningsfeltet (foto 88-89). Topografi, terræn og undergrund Lokaliteten ligger på en leret, forhøjning på kote 22,0 DON, umiddelbart ud mod et fossilt moseområde som sandsynligvis har været forbundet med Attemosen mod nordøst og den nuværende Gørløse å mod sydvest. Umiddelbart sydøst for lokaliteten ligger de markante højdedrag/åse, Vildbjerg, som har top på 42 m DON, og Himmerigsbakker, 52 m DNN. Undergrunden består af en moræneaflejret let sandet ler. Mulden var cirka cm tyk og umiddelbart fremstod området som hårdt ramt af moderne dyrkning, hvorfor det kun var de nederste 2-0 cm af kulturlaget der var bevaret, samt de i undergrunden nedgravede anlæg. Cirka 00 meter mod nord udgravede Folkemuseet i samme periode en boplads, Kaningård (NFHA0392), fra jernalder, (-400 f.kr.), se figur. Målesystem Der etableredes et lokalt målesystem, med orientering nord/syd med et udgangspunkt i 500/500. Det viste sig siden hen ikke at være en god ide at benævne X- og Y-koordinatet med samme tal. Det gav meget store problemer både under og efter undersøgelsen da det har vist sig svært at adskille de enkelte koordinater. Derfor skal dette undlades i fremtiden. (Fremover kan man f.eks. starte med et punkt i 00/450). Hver hele kvadratmeter blev delt op i fire dele således at fladen blev udgravet i kvarte kvadratmeterfelter. De enkelte kvadrater benævntes med et x/y punkt ud fra det sydvestligste punkt og derefter med, 2, 3 og 4. Således at de ulige tal udgør den nederste halve kvadratmeter og de lige den øverste halve kvadratmeter. Folkemuseet - Frederiksgade, 3400 Hillerød - 6

7 2 4 3 Figur 2. Kvadratmeterfelterne blev udgravet i kvarte felter og f.eks. benævnt 502/50-3, hvor koordinatet findes i felt s sv-hjørne Nogle få af punkterne blev indledningsvis målt ind med GPS af museumsteknikker Jan Poulsen, Kroppedals Museum. Det drejer sig om x-50 samt y-503 linjen. (50/502 har UTM-X /UTM-Y , system 32). Udgravningsfladens niveauer blev løbende opmålt med nivellerapparat ud fra et lokalt fikspunkt på 64 i punkt 500/500. (se original plan 2). Der blev kun taget udvalgte topfix på udgravningsfladen hvorimod alle felter blev nivelleret i bundniveau. Udgravningsmetode. De fleste af anlæggene var allerede blevet snittet i forundersøgelsesfasen (marts 200), hvilket retrospektivt set var en smule uhensigtsmæssigt i forbindelse med en senere tolkning af deres tilhørsforhold til den mesolitiske brugsfase af pladsen. Selve det mesolitiske lag fremstod som en diffus mørk gråfarvning af det sydvestlige område af det aftrukne felt. Der var i alt blevet trukket 7m2 af hvoraf cirka 2 m2 blev udgravet i ¼ m2, se figur 3. Alle felter blev udgravet med ske og jorden blev fragtet i 0 l. malerspande til vandsoldestationen ved A2968 Orebjerg Enge. Vandsoldningen foregik igennem et 4mm sold. Redskaber, blokke etc. blev målt ind i felten i takt med at de blev fundet og erkendt. Anlæggene blev snittet med ske, tegnet og fotograferet hvorefter fyldet fra begge halvdele af anlæggene blev hjemtaget til flotering på Bjerggården for at finde eventuelle rester af makrofossiler. Observationer i forbindelse med de stratigrafiske iagttagelser blev løbende registreret, men en egentlig 3-dimmensionel udgravningsmetode blev fravalgt da det bevarede lag skønnedes at være så tyndt at en egentlig opdeling syntes uhensigtsmæssig. Der var dog enkelte steder hvor flintmaterialet viste sig at ligge så dybt (op til 80 cm, formodentlig i en dyregang), at en registrering i dybden gav mening. Der blev ligeledes løbende taget fotos og nivelleret i fladen. Figur 3. Udgravningsfeltet ved Kaningård II. Området der blev udgravet i kvarte kvadratmeter er markeret med grå signatur. Folkemuseet - Frederiksgade, 3400 Hillerød - 7

8 Kulturhistorisk redegørelse samt undersøgelsens resultater Strukturer Der blev i alt erkendt 6 anlægstrukturer i udgravningsfasen, se figur og 4. Der er tale om gruber, stolper, bunden af et ildsted og en enkelt kogestensgrube. Alle anlæggene stammer fra oldtiden, men kun få af disse kan med sikkerhed tilskrives maglemoseperioden. Alle anlæg er snittet og tømt. En stor del af anlæggene var allerede snittet i prøvegravningsfasen. Det drejer sig hovedsageligt om de anlæg der sandsynligvis kan tilskrives de senere perioder af oldtiden og som fandtes udenfor A, (A2, A4, A5, A6, A7, A,). De anlæg der udgår, er A3, A8, A5 (stenspor) og A9 (sandlomme). Figur 4. Kaningård II. Udgravningsfeltet med samtlige erkendte anlæg. A er det diffuse mørkegrå område som viste sig i udgravningsfeltets sydvestlige del. Der er tale om et diffust heterogent brungråt område som sandsynligvis er resultatet af nedtramp. Området dækker et 6 x 4 meter stort område. Det skal sandsynligvis tilskrives den mesolitiske bosættelsesfase. De anlæg der sandsynligvis skal henføres til maglemosekulturens tid er A2, 3, 4, 6 og 7. Her er A6 nok det vigtigste. Der er tale om bunden af et ildsted. Det gav sig til udtryk ved at være en meget trækulsholdig mørk sortgrå plet med en diameter på cirka 50 cm, og en bevaret dybde på cirka 0 cm. Anlægget indeholdt en del små hvidbrændte flintstykker samt enkelte forkullede hasselnøddeskaller. Umiddelbart 40 cm øst for dette anlæg var en mindre grube, A2 (cirka 25 cm dyb og 40 cm i diameter). Denne grube har formodentlig haft en funktion i sammenhæng med ildstedet. A4 og A7, som blev fundet henholdsvis vest og øst for ildstedet, gav sig til udtryk som lyse brungrå meget diffuse fyldskifter. De var begge små, cirka 5-20 cm i diameter og det var umiddelbart kun bunden af dem der var bevaret. Der er muligvis tale om rester efter en mindre stolpekonstruktion. A3 fandtes umiddelbart 40 cm syd for ildstedet og gav sig til udtryk ved at være en diffus rødbrun plamage iblandet en smule trækul. Anlægget viste sig at være mellem 5-9 cm dybt og der er sandsynligvis tale om et område som er resultatet af nedtramp syd for ildstedet og således ikke et egentlig anlæg. (Der er dog den mulighed at der er tale om bunden af en grube). Folkemuseet - Frederiksgade, 3400 Hillerød - 8

9 Flintmaterialet Der er i alt udgravet et flintmateriale på 6982 stykker. Flinttyperne som har været anvendt på lokaliteten er Senon (95%) og Mat Danien (5%).Al flinten er registreret i et Excel-ark med en lang række dynamiske attributter, (se bilag). For rent grafisk at kunne placere materialet i centrum af hvert af de udgravede felter var det nødvendigt at gå ind og angive centrumkoordinater på hvert af felterne som det ses på figur 5. (2) 500,25/500,75 (4) 500,75/500,75 () 500,25/500,25 (3) 500,75/500,25 Figur 5. Centrum koordinater for de kvarte kvadratmeterfelter I det følgende vil materialet blive gennemgået. Der er fundet flint i næsten alle udgravningsfeltets kvadratmeterfelter. Flintmængden tager generelt til fra nordvest mod syd/sydøst og er størst i området omkring ildstedet, A6, se figur 6. Der kan udskilles et primært aktivitetsområde og muligvis også et sekundært, hvilket kan indikere to flinthuggehændelser. Det primære område er umiddelbart omkring A6, ildstedet, Note. Et muligt knap så tydeligt område kan erkendes 0,5- meter mod nordvest for A6. Det passer også i overensstemmelse med spredningen af blokke som det fremgår af et senere afsnit, Note 2. I området umiddelbart længst mod sydvest, (500,75/497,75), kan det se ud som om at der er endnu en koncentration, men dette skyldes formodentlig at muldlaget her ikke var lige så afrømmet som resten af feltet, hvorfor området ikke var lige så forstyrret under udgravningen. Muldlaget var tykkere her pga. terrænets fald.spredningen af flintmaterialet indikerer kraftigt at pladsen ikke er totaludgravet. Man må ud fra flintspredningen formode at flintkoncentrationen fortsætter mod sydvest, syd og sydøst. Figur 6. Fordelingen af den totale mængde flint 034 af flintstykkerne, (4,8%), var i større eller mindre grad dækket af cortex (flintens naturlige kalkskorpe). Mængden af afslag dækket af cortex i kombination med andre diagnostiske stykker, (topafslag, ensidede rygflækker,) set i forhold til totalmængden af flint, kan være med til indikere om man har brugt hele råemner på pladsen eller om man Folkemuseet - Frederiksgade, 3400 Hillerød - 9

10 har medbragt allerede klargjorte blokke til pladsen. Hvis man har brugt allerede klargjorte blokke vil man ikke forvente at finde topafslag og kun få afslag med cortex. Mængden af diagnostiske stykker her på lokaliteten antyder at man har hugget hele råemner fra start hvorfor flinten med stor sandsynlighed er fundet i lokalområdet, figur 7.. Figur 7. Fordelingen af afslag med cortex 345 stk. (9,26%) var ildskørnede i større eller mindre grad. Som det ses af fig. 8, er der en større koncentration af ildskørnet flint i felterne umiddelbart omkring A6. Det stemmer umiddelbart godt overens med tolkningen af A6 som et ildsted. Figur 8. Spredningen af den ildskørnede flint. Folkemuseet - Frederiksgade, 3400 Hillerød - 0

11 Blokke Der blev fundet 45 blokke i alt. Der er tale om knuder (6), flække (9)- og mikroflækkeblokke (0), fig. 9a & 9b, samt foto. Figur 9a. Fordelingen af de forskellige bloktyper. Figur 9b. Fordelingen af blokkene Blokkene koncentrerer sig hovedsageligt i den sydvestlige del af det undersøgte område, (især omkring koordinaterne 500,25/499,25-500,75/499,75-50,25/499,75-50,25/499,25 - samt omkring 50,75/98,75 502,25/498,75 502,25/498,25). Der er dog en lille koncentration mod nordvest umiddelbart nord for A2, (502,75 504,25/500,75), figur 9a & 9b. Folkemuseet - Frederiksgade, 3400 Hillerød -

12 Der er foretaget en produktion af makro- og mikroflækker fra de cirkulære enpolede subkoniske blokke ved en dirkete hård og direkte blød teknik. Blokkene er som regel udnyttet ensidigt og har glatte platforme. Vinklen mellem front og platform er omkring 70 o. Pladsen tilhører derved den af Mikkel Sørensen definerede teknologigruppe 2. Denne gruppe henføres til maglemosekulturen fra sen fase 0, fase og 2, cirka f.kr. (Sørensen 2006) De forskellige bloktyper der optræder på Kaningård II Makro- og mikroflækker Der er udgravet 2 makroflækker og 77 mikroflækker. Makroflækkerne er koncentreret i 2 områder. Et område sydvest for ildstedet, (50-502/499)og et område nordøst for, ( /500), Note 3. Fig. 0a. Figur 0a. Fordelingen af makroflækker. For makroflækkernes vedkommende kan det konstateres at de er mellem 0-26 mm brede og mm lange. De fleste fordeler sig dog i området med en bredde på 0-7 mm og en længde på mellem cm, fig. 0b. Den altdominerende teknologi har ud fra de bevarede slagbuler været en blød direkte teknik. Folkemuseet - Frederiksgade, 3400 Hillerød - 2

13 Figur 0b. Grafen viser bredde/længde forholdet for makroflækkerne. Mikroflækkerne følger samme mønster inden for koncentrationen som makroflækkerne, der er dog en lille overvægt sydvest for ildstedet. Dette billede stemmer dog overens med fordelingen af mikroflækkeblokke. (50-502/ ). Nordøst for ildstedet er der en lille koncentration omkring 503/500,5 og 503,75/500,75, Note 4 samt figur a. Mikroflækkerne var mellem 4-9,5 mm brede og 9-65 mm lange. De fleste dog inden for en fordeling af 7-9 mm bredde og 4-30 mm længde, fig. b. Figur a. Fordelingen af mikroflækker. De fleste flækker har en lille slagbule og minimal læbe. På ventralsiden er der ofte kraftige bølgelinjer. Slagfladevinklen mellem slagfladeresten og flækkens ventralside er grader. Der forekommer slagbulear. Endvidere forekommer der splintrede proximalender og afsprængte slagbuler. Folkemuseet - Frederiksgade, 3400 Hillerød - 3

14 Figur b. Graf over længde/bredde forhold for mikroflækkerne Skæl Flintskæl, dvs. små afslag uden slagbule som er sprunget af blokken under flinthugningen kan indikere hvor flinthuggeren har siddet og hugget flint. Der er stor sandsynlighed for at disse små flintskæl er blevet liggende under en eventuel oprydning, hvorimod de større ting kan være blevet ryddet af vejen. Der er fundet flintskæl på store dele af udgravningsfladen med en klar koncentration syd/sydvest for ildstedet, Fig. 2, Note 5. Figur 2. Fordelingen af flintskæl Folkemuseet - Frederiksgade, 3400 Hillerød - 4

15 Mikrolitter og mikrostikler Der blev fundet 3 mikrolitter. Fig. 3. Som det ses var de dominerende mikrolittyper lancetter med fuldt retoucheret side samt brede trekantmikrolitter. Alle typer der peger mod en datering til maglemosekulturens fase 2. Mikrolitterne er hovedsageligt fundet i udgravningsfeltets sydøstlige del, med en klar koncentration i området umiddelbart syd for ildstedet, A6, Note 6. Udvalg af mikrolitter fra Kaningård II Mikrolitterne er fremstillet ved brug af mikrostikkelteknik hvilket de 62 mikrostikler beviser. Den dominerende mikrostikkeltype er den proximale (42 stk.), hvilket er forventet. De distale mikrostikler er som regel smallere og har derved nemmere ved at smutte igennem soldet hvorimod de proximale gerne er mere grove og tykke på grund af slagbulen. Endvidere er det ikke altid nødvendigt at lave en distal mikrostikkel da den distale ende gerne er tyndere og derved kan retoucheres væk uden at flækken knækker. Mikrostiklerne er koncentreret i udgravningsfeltets centrale del, vest og syd for ildstedet, A6, Note 7. Figur 4. Der er endvidere fundet 3 flækker med kærv i området øst for ildstedet, figur 6. Disse flækker er at opfatte som et forarbejde til pilespidsproduktion. Figur 3. Fordelingen af mikrolitter Folkemuseet - Frederiksgade, 3400 Hillerød - 5

16 Figur 4. Fordelingen af mikrostikler Figur 5. Fordeling af mikrolitter og mikrostikler Figur 6. Fordelingen af flækker med kærv. Folkemuseet - Frederiksgade, 3400 Hillerød - 6

17 Redskaber af flint Der er fundet 23 redskaber af flint. Spredningen af redskaber er hovedsageligt sydvest for ildstedet, med undtagelse af stiklerne der også er fundet øst/nordøst for dette anlæg. Det er skrabere, stikler og bor, figur. 7. Skraberne som udgør 6% af redskaberne er hovedsageligt blokafslag med en grov til medium lateral, dorsal retouche. Stiklerne (26%) er kantstikler med undtagelse af et eksemplar som er en midtstikkel. De 3 bor (3%), er lavet på små afslag med en bilateral retouche. Endvidere er der fundet tre flækker med retouche som dog ikke kan funktionsbestemmes. Redskaberne antyder, at de aktiviteter der har fundet sted på pladsen har forbindelse til reparation af andre redskaber, i træ, knogle eller tak, sandsynligvis er der tale om jagtredskaber, såsom pile og buer. Redskaber af bjergart Der er fundet 4 redskaber af bjergart. 2 slagsten (x5 og x65), og en sandsynlig slibesten ( x337). Endvidere blev der fundet kvadratisk amboltsten (x) som desværre blev fundet i en af bunkerne fra afrømningen og som derfor ikke kan stedfæstes nærmere end til udgravningsfeltet, figur 7. Figur 7. Fordelingen af redskaber Folkemuseet - Frederiksgade, 3400 Hillerød - 7

18 Organisk materiale Af organisk materiale er der under udgravningen fundet forkullede hasselnøddeskaller (5 fragmenter, x , X474 og x476) og trækul (under gram i hver af de 8 felter, X , X470-X473, X475 og X477). Tre af hasselnøddefragmenterne er blevet ams-dateret på Ångstrømslaboratoriet i Uppsala. Fig. 8 & 20. Figur 8. Fordeling af de forkullede hasselnøddeskaller Keramik Der er endvidere udgravet 6 fragmenter af sideskår, heraf var et ornamenteret med 2 horisontale rækker af huller tildannet vid indstik. Keramikken blev som det ses på figur 9 fundet i udgravningsfeltets vestlige del i de allerøverste 5 cm af laget. Keramikken hører til en senere bosættelse, neolitisk, som sandsynligvis er samtidig med de anlæg der blev fundet under udgravningen og som ikke tilskrevet den mesolitiske bosættelse. Figur 9 Foto af et sideskår hvor der anes ornamentik og fordeling af keramik Folkemuseet - Frederiksgade, 3400 Hillerød - 8

19 Naturvidenskabelige prøver Der er floteret materiale fra 5 anlæg. Anlæg, 2, 3, 6 og 7. De indeholdt ved et umiddelbart første kig, frø, trækul og for A6 vedkommende brændte hasselnøddeskaller som er blevet AMS dateret. Bilag XX. Prøveresterne er ikke sendt til videre analyser da det ikke forekommer nyttigt i denne sammenhæng. AMS-datering. Der er, som tidligere nævnt, indsendt 3 forkullede hasselnøddeskaller til AMS-datering ved Ångström Laboratoriet i Uppsala, Sverige. Det drejer sig om prøver fra X /499- bund, X /499-2 samt X478 A6 502/499-4 top. Følgende dateringer blev opnået: Lab.Nr. X-nr Materiale C4 CalBP CalBC C3 Ua4779 X468 Corylus Avelana 8249± ,9 Ua4780 X469 Corylus Avelana 825± , Ua478 X478 Corylus Avelana 876± ,2 Figur 20. Tabel med de opnåede dateringer på baggrund af de forkullede hasselnøddeskaller samt en repræsentation af data ved kurve De returnerede dateringer ligger i den senere del af den mellemste Maglemosekultur, fase 2. Sammenfatning Kaningård II udgravningen viste at området har været brugt i flere perioder af oldtiden. Keramikken tyder på en udnyttelse af området i neolitikum. De spredte stolpehuller og små gruber der ellers blev fundet kan sandsynligvis alle tilskrives denne periode uden dog at kunne sættes ind i en egentlig kontekst. Den mesolitiske bosættelse er i denne sammenhæng den mest interessante. Der er tale om en meget afgrænset lokalitet der giver indtryk af at have været brugt i en meget kort periode. Der er sandsynligvis tale om en enkelt kortvarig bosættelse. Den forholdsvis begrænsede mængde flint (6982 stk.), giver dog et ganske godt indblik i den dynamik der har været på pladsen. Ud fra blokkene, flækker/mikroflækker, skæl, mikrolitter, mikrostikler og redskabernes spredning kan vi ane at flinthuggeren sandsynligvis har siddet umiddelbart syd for ildstedet og arbejdet. På et andet tidspunkt har han også arbejdet umiddelbart nordøst for ildstedet, men her angiver stiklerne at det er en anden aktivitet der har fundet sted. Folkemuseet - Frederiksgade, 3400 Hillerød - 9

20 Mikrolittypologien, samt de teknologiske analyser af flintinventaret placerer lokaliteten i Maglemosekulturens fase 2. Det passer særdeles godt overens med de opnåede AMSdateringer fra ildstedet som giver en datering på omkring 8200 BP, cirka f.kr. Jæger/samlerne har anlagt et ildsted og repareret deres jagtredskaber, formodentlig efter en vellykket jagt hvorefter de har tilberedt byttet Figur 2. Tolkning af det primære aktivitetsområde omkring ildstedet og den lille grube. Ud fra spredningsanalyserne forekommer det sandsynligt at flinthuggeren har siddet umiddelbart syd for ildstedet og repareret jagtredskaberne. Folkemuseet - Frederiksgade, 3400 Hillerød

21 Fremtidigt arbejde Som det ses af figur 6 er pladsen ikke totaludgravet da vejtraceet ikke forstyrrede hele den mesolitiske lokalitets udstrækning. Man ville sandsynligvis forholdsvis hurtigt kunne udgrave den resterende del af lokaliteten som må antages at fortsætte ind under marken mod øst og syd. Umiddelbart skulle man, ud fra flintspredningen, tro at pladsen fortsætter nogle få meter, men dermed ikke sagt at der ikke kan forefindes mesolitiske strukturer i de flintfattige områder, som det blandt andet kendes fra udgravningerne ved Ålyst på Bornholm, BMR2092. Lokaliteten må anses for at være dyrkningstruet, til trods for at der er en spinkel chance for at bevaringstilstanden er bedre i den endnu ikke udgravede del, da det umiddelbart så ud som om, at muldlaget blev en anelse tykkere mod sydøst, (sandsynligvis på grund af nedpløjning fra de højere liggende områder mod nord og nordvest). En måske større trussel udgøres af de fritgående grise som går på markerne umiddelbart op til den mark hvorunder Kaningård II ligger. Det kunne ved selvsyn konstateres at grisene er i stand til at grave endog ganske store og ikke mindst dybe huller i deres jagt på mad og mudder og derved skabe en del ravage i området hvor de går. Hvis grisene får lov til at gå på marken hvorunder lokaliteten fortsætter kan det have endog store konsekvenser for pladsens bevaring. Kaningård II er allerede publiceret i populærvidenskabelig form i Nomus 20, nr. 4. En mere faglig/videnskablig publicering ville være ønskværdig, da pladsen ud over kun at være den tredje maglemoselokalitet der er udgravet i Nordsjælland, også er kronologisk ren og sandsynligvis repræsenterer en enkelt hændelse. Pladsen falder dermed ind under den gruppe af lokaliteter der er meget svære at erkende og som normalt allerede går tabt i prøvegravningsfasen. En publicering ville dog forudsætte at lokaliteten blev færdigudgravet. Claudio Casati Folkemuseet Januar 203 Folkemuseet - Frederiksgade, 3400 Hillerød - 2

22 Noter Note. Flintaktiviteter omkring A6, ildsted: (50,75/499,25 50,75/499,75-50,75/500,25 502,25/499,25 502,25/499,75 502,25/500,25 502,75/499,25 502,75/499,75 502,75/500,25 502,75/500,75 503,25/499,75 503,25/500,25). Note 2. Blokke: (502,75/500,75 502,75/50,25 503,25/500,25 503,25/500,75 503,25/50,25 503,75/499,75 503,75/500,25 503,75/500,75 504,25/499,75 504,25/500,25 504,25/500,75). Note 3. Makroflækker: (50,25/499,75 50,75/499,75 50,75/499,25 502,25/499,25 502,25/499,75 502,25/500,25 502,75/499,25 502,75/499,75), + (503/500,5 503,75/500,25 504,25/500,25). Note 4. Mikroflækker: (50,75/499,25 50,75/499,75 50,75/500,25 502,25/499,25 502,25/499,75 502,75/499,75) Note 5. Skæl: (50,25/499,75 50,75/499,25 50,75/499,75 50,75/500,25 502,25/498,75 502,25/499,25 502,25/499,75 502,75/498,75 502,75/499,25 502,75/499,75 502,75/500,25). Note 6. Mikrolitter: (502,75/499,75 502,75/499,25 502,75/498,75-502,25/499,25 50,75/499,25). Note 7. Mikrostikler: (50,25/499,75 50,75/499,25 50,75/499,75 50,75/500,25 50,75/500,75 502,25/499,25 502,25/499,75 502,25/500,25 502,25/500,75 502,75/499,25 502,75/499,75) Supplerende Litteratur Sørensen, Mikkel Teknologiske traditioner i Maglemosekulturen. En diakron analyse af maglemosekulturens flækkeindustri. I Stenalderstudier. Tidlig mesolitiske jægere og samlere i Sydskandinavien. B. V. Eriksen (ed). Århus, Jysk Arkæologisk Selskab: Casati, C. & S. Sørensen Ålyst - et bopladskompleks fra Maglemosekulturen på Bornholm. Foreløbige resultater baseret på ukonventionelle udgravningsmetoder. I Stenalderstudier. Tidlig mesolitiske jægere og samlere i Sydskandinavien. B. V. Eriksen (ed). Århus, Jysk Arkæologisk Selskab Casati, C. 20. Stenalderjægerne ved Gørløse. Nomus 4, Folkemuseet - Frederiksgade, 3400 Hillerød

23 Tidstavle Få spredte fund af keramik og strukturer, sandsynligvis fra bondestenalderen Kulturlag med flint fra maglemosekulturen Folkemuseet - Frederiksgade, 3400 Hillerød

24 NFHA296 FLINTATTRIBUTSKEMA KANINGÅRD II Flintinventaret blev registreret og analyseret med følgende attributter: Journalnr Genstandsnr Betegnelse Undertype Reel bestemmelse Beskrivelse x-koordinat y-koordinat Antal Kvadrat Materiale AnlægsId Anlægstype Defineret periode Specifik datering Ild Flinttype Længde Bredde Lokalitetens journalnummer Genstandens X-nr Betegnelse i henhold til Nomenklatur Betegnelse i henhold til Nomenklatur Egen mere finopdelt bestemmelse af genstandstype Kort beskrivelse af genstanden X-koordinat (Vest/Øst) Y-koordinat (Nord/Syd) Mængden af fund Angivelse af hvilken af de kvarte kvadratmeterfelter genstanden er fra (,2,3,4) Opdeles i råemne, Flint, Keramik, Bjergart etc. Anlægsnummer Definition af anlægstype, grube, stolpe etc. AÆM: maglemosekultur (9000 f.kr f.kr.) Her kan angives en mere specifik datering, f.eks. fase Her angives om genstanden er ildpåvirket/ildskørnet eller ej Her angives hvilken flinttype der er tale om, Senon, Mat Danien, Kristianstad etc. Her angives i mm længden af de målte genstande, Blokke, Flækker, Mikroflækker, Mikrolitter, Redskaber Her angives i mm bredden af de målte genstande, Blokke, Flækker, Mikroflækker, Mikrolitter, Redskaber 24