Kaningård II. Af: Claudio Casati

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kaningård II. Af: Claudio Casati"

Transkript

1 Kaningård II Beretning over arkæologisk undersøgelse af cirka 7 m2 og detaljeret udgravning af cirka 2 m2. Fund af anlægsstrukturer og kulturlag fra maglemosekultur (og yngre stenalder). Gennemført i perioden fra d. 27. april til d. 3. august 200. NFHA296 Kaningård II, matr. nr. 20a, Gørløse By, Lynge , KUAS j.nr: /NFH-0003 Af: Claudio Casati Folkemuseet - Frederiksgade, 3400 Hillerød - Folkemuseet - Frederiksgade, 3400 Hillerød -

2 Figur. Udgravningens placering på 4cm kort og ortoforto, samt oversigtsplan over udgravningsfeltet. Folkemuseet - Frederiksgade, 3400 Hillerød - 2

3 Indholdsfortegnelse 3 Resumé 4 Indledning 5 Undersøgelsens Forhistorie 5 Administrative Data 5 Øvrige Data 6 Topografi, Terræn og Undergrund 6 Målesystem 6 Udgravningsmetode 7 Kulturhistorisk redegørelse samt undersøgelsens resultater 8 Strukturer 8 Flintmaterialet 9 Blokke Makro- og Mikroflækker 2 Skæl 4 Mikrolitter og Mikrostikler 5 Redskaber af Flint 7 Redskaber af Bjergart 7 Organisk Materiale 8 Keramik 8 Naturvidenskabelige Prøver 9 AMS-Datering 9 Sammenfatning 9 Fremtidigt Arbejde 2 Noter 22 Supplerende Litteratur 22 Folkemuseet - Frederiksgade, 3400 Hillerød - 3

4 Tidstavle 23 Bilag 24 Attributskema 24 Anlægsliste 26 Genstandsliste 28 Tegningsliste 43 Fotoliste 44 Kontaktark 47 Resumé I forbindelse med anlæggelsen af omfartsvejen omkring Gørløse i sommeren 200, undersøgtes en lille lokalitet fra maglemosekulturens fase 2 ( f.kr.), i udkanten af vejdirektoratets tracé. Der blev udgravet enkelte strukturer, gruber, små stolpehuller samt et ildsted som kan knyttes til aktiviteterne på lokaliteten. Fundmaterialet består hovedsageligt af flintredskaber og -affald men der er dog også fundet enkelte organiske rester i form af trækul og forkullede hasselnøddeskaller. Der er tale om en enkelt isoleret kortvarig bosættelse hvilket giver et unikt indblik i dynamikken på en sådan lokalitet. Flintredskaberne samt lokalitetens placering sandsynliggør at der er tale om en jagtstation, hvor en lille gruppe jægere har gjort ophold for at vedligeholde jagtredskaberne. Jagten har sandsynligvis fundet sted i umiddelbar nærhed af lokaliteten hvor de naturlige topografiske forhold har frembudt talrige mosehuller og tvangspassager. Et optimalt landskab for udførelsen af de jagtstrategier man benyttede i jægerstenalderen. Pladsen er ikke totaludgravet, da lokaliteten fortsatte ind under den tilstødende mark som ikke var en del af det nu etablerede vejtracé, men det skønnes at cirka 75 % er udgravet. Lokaliteten er den kun tredje undersøgte maglemoselokalitet i Nordsjælland. Folkemuseet - Frederiksgade, 3400 Hillerød - 4

5 Indledning. Undersøgelsens forhistorie. Allerede i 950 erne var omfartsvejen rundt om Gørløse på tankestadiet, men først i midten af 980 erne begyndte tankerne at blive krystalliserede og de første øvelser blev iværksat, heriblandt rekognosceringer. Der skulle dog gå yderligere 5 år inden de første regulære forundersøgelser og udgravninger blev gennemført. I 200 foretog museet forundersøgelser af vejtraceet, samt egentlige udgravninger på to arealer med henholdsvis en produktionsplads fra føromersk jernalder (NFHA039 Lystrupvej) og en gravplads fra romersk jernalder (NFHA0892 Egholm). På daværende tidspunkt var arbejdsarealerne ikke helt fastlagt, hvorfor disse måtte afvente den endelige realisering af vejen. Der skulle dog gå endnu otte år, inden der blev afsat de fornødne midler til anlægsarbejdet, og først i 200 kunne museet påbegynde forundersøgelserne af arbejdsarealerne som nu var fastlagte. Forundersøgelserne blev iværksat d. 5 marts og kom til at vare frem til slutningen af april. Der blev gravet søgegrøfter for hver 5. meter med en gravemaskine på bælter fra Brdr. Jørgensen I/S, Frederiksværksgade 68, 3400 Hillerød. Maskinen var påmonteret med en to-meter rabatskovl og blev ført af Lars Hansen fra samme firma. Søgegrøfterne blev udlagt nordøst-sydvest hvor dette lod sig gøre, og blev gravet til undergrund. Der blev foretaget ganske mange udvidelser og der kunne udpeges ni felter, hvoraf de syv blev indstillet til videre udgravning. De sidste to blev udgravet inden for forundersøgelsens rammer. I forbindelse med forundersøgelsen stødte Folkemuseet på genstandsfund og anlægsstrukturer der tydede på at der i det aktuelle område som denne beretning dækker var bopladsspor fra Maglemosekultur, ( f.kr.). Det var især fundet af nogle få flækker, afslag og koniske blokke der vakte opsigt, hvorimod de spredte anlæg var af mere usikker datering, dog alle hidhørende fra oldtiden. Loakliteten er benævnt NFHA296 Kaningård II efter den gård som lå i umiddelbar nærhed af udgravningsfeltet. Administrative data 200: 5.3-ultimo april: Forundersøgelse af alle arealer i tilknytning til omfartsvejen Indsendelse af budget for udgravning til Kulturarvsstyrelsen. 3.6: Kulturarvsstyrelsen godkender budget for udgravningen, og finansierer selv hele udgravningen, da arealet ligger indenfor det i 200 frigivne areal. 27.4: Opstart på udgravning på forventet bevilling meddelt mundtligt af Kulturarvsstyrelsen Udgravning afsluttet og arealet blev frigivet uden tildækning. 7.9: Indsendelse af regnskab for udgravningen til Kulturarvsstyrelsen. De godkender det uden følgeskrivelse og udbetaler midlerne. Folkemuseet - Frederiksgade, 3400 Hillerød - 5

6 Folkemuseet, Hillerød forestod forundersøgelsen samt den efterfølgende udgravning. Originaldokumentation samt oldsager opbevares på museet under NFHA296 Kaningård II. Øvrige data Udgravningsperioden varede fra 27/4 3/8 200, (periodevis). Udgravningen kørte simultant med udgravningen af A2968 Orebjerg Enge, A2967 Orebjerg agre, A0393 Rødkildegård II og A0392 Kaningård. Alle de førnævnte sager blev udgravet i det nu etablerede vejtraceé rundt om Gørløse, se figur. Museumsinspektør, Arkæolog, Mag. art. Esben Aarsleff var ansvarlig leder, arkæolog, Mag. art. Claudio Casati fungerede som daglig udgravningsleder. Endvidere deltog i selve udgravningen stud. cand. mag. Louise Melchior Rasmussen, stud. cand. mag. Anders Jon Nielsen, stud. cand. mag. Nilas Møller, stud. cand. mag. Anders Pihl, stud. cand. mag. Thomas Jørgensen, stud. cand. mag. Lene Hagedorn og museumsinspektør, Mag. art. Pernille D. Pantmann. Prøvegravningen blev foretaget af Esben Aarsleff og Lene Hagedorn i marts, 200. Der anvendtes en 2 tons gravemaskine på bælter med en 2 meter bred planerskovl, fra entreprenørfirmaet Brdr. Jørgensen I/S, Frederiksværksgade 68, 3400 Hillerød, ført af maskinfører Lars Hansen. Vejret i udgravningsperioden var meget omskifteligt. Det var præget af en hel del sol med efterfølgende udtørring af udgravningsfladen (foto 73-78), men sidst i perioden var vi plaget af en del styrtregn som oversvømmede udgravningsfeltet (foto 88-89). Topografi, terræn og undergrund Lokaliteten ligger på en leret, forhøjning på kote 22,0 DON, umiddelbart ud mod et fossilt moseområde som sandsynligvis har været forbundet med Attemosen mod nordøst og den nuværende Gørløse å mod sydvest. Umiddelbart sydøst for lokaliteten ligger de markante højdedrag/åse, Vildbjerg, som har top på 42 m DON, og Himmerigsbakker, 52 m DNN. Undergrunden består af en moræneaflejret let sandet ler. Mulden var cirka cm tyk og umiddelbart fremstod området som hårdt ramt af moderne dyrkning, hvorfor det kun var de nederste 2-0 cm af kulturlaget der var bevaret, samt de i undergrunden nedgravede anlæg. Cirka 00 meter mod nord udgravede Folkemuseet i samme periode en boplads, Kaningård (NFHA0392), fra jernalder, (-400 f.kr.), se figur. Målesystem Der etableredes et lokalt målesystem, med orientering nord/syd med et udgangspunkt i 500/500. Det viste sig siden hen ikke at være en god ide at benævne X- og Y-koordinatet med samme tal. Det gav meget store problemer både under og efter undersøgelsen da det har vist sig svært at adskille de enkelte koordinater. Derfor skal dette undlades i fremtiden. (Fremover kan man f.eks. starte med et punkt i 00/450). Hver hele kvadratmeter blev delt op i fire dele således at fladen blev udgravet i kvarte kvadratmeterfelter. De enkelte kvadrater benævntes med et x/y punkt ud fra det sydvestligste punkt og derefter med, 2, 3 og 4. Således at de ulige tal udgør den nederste halve kvadratmeter og de lige den øverste halve kvadratmeter. Folkemuseet - Frederiksgade, 3400 Hillerød - 6

7 2 4 3 Figur 2. Kvadratmeterfelterne blev udgravet i kvarte felter og f.eks. benævnt 502/50-3, hvor koordinatet findes i felt s sv-hjørne Nogle få af punkterne blev indledningsvis målt ind med GPS af museumsteknikker Jan Poulsen, Kroppedals Museum. Det drejer sig om x-50 samt y-503 linjen. (50/502 har UTM-X /UTM-Y , system 32). Udgravningsfladens niveauer blev løbende opmålt med nivellerapparat ud fra et lokalt fikspunkt på 64 i punkt 500/500. (se original plan 2). Der blev kun taget udvalgte topfix på udgravningsfladen hvorimod alle felter blev nivelleret i bundniveau. Udgravningsmetode. De fleste af anlæggene var allerede blevet snittet i forundersøgelsesfasen (marts 200), hvilket retrospektivt set var en smule uhensigtsmæssigt i forbindelse med en senere tolkning af deres tilhørsforhold til den mesolitiske brugsfase af pladsen. Selve det mesolitiske lag fremstod som en diffus mørk gråfarvning af det sydvestlige område af det aftrukne felt. Der var i alt blevet trukket 7m2 af hvoraf cirka 2 m2 blev udgravet i ¼ m2, se figur 3. Alle felter blev udgravet med ske og jorden blev fragtet i 0 l. malerspande til vandsoldestationen ved A2968 Orebjerg Enge. Vandsoldningen foregik igennem et 4mm sold. Redskaber, blokke etc. blev målt ind i felten i takt med at de blev fundet og erkendt. Anlæggene blev snittet med ske, tegnet og fotograferet hvorefter fyldet fra begge halvdele af anlæggene blev hjemtaget til flotering på Bjerggården for at finde eventuelle rester af makrofossiler. Observationer i forbindelse med de stratigrafiske iagttagelser blev løbende registreret, men en egentlig 3-dimmensionel udgravningsmetode blev fravalgt da det bevarede lag skønnedes at være så tyndt at en egentlig opdeling syntes uhensigtsmæssig. Der var dog enkelte steder hvor flintmaterialet viste sig at ligge så dybt (op til 80 cm, formodentlig i en dyregang), at en registrering i dybden gav mening. Der blev ligeledes løbende taget fotos og nivelleret i fladen. Figur 3. Udgravningsfeltet ved Kaningård II. Området der blev udgravet i kvarte kvadratmeter er markeret med grå signatur. Folkemuseet - Frederiksgade, 3400 Hillerød - 7

8 Kulturhistorisk redegørelse samt undersøgelsens resultater Strukturer Der blev i alt erkendt 6 anlægstrukturer i udgravningsfasen, se figur og 4. Der er tale om gruber, stolper, bunden af et ildsted og en enkelt kogestensgrube. Alle anlæggene stammer fra oldtiden, men kun få af disse kan med sikkerhed tilskrives maglemoseperioden. Alle anlæg er snittet og tømt. En stor del af anlæggene var allerede snittet i prøvegravningsfasen. Det drejer sig hovedsageligt om de anlæg der sandsynligvis kan tilskrives de senere perioder af oldtiden og som fandtes udenfor A, (A2, A4, A5, A6, A7, A,). De anlæg der udgår, er A3, A8, A5 (stenspor) og A9 (sandlomme). Figur 4. Kaningård II. Udgravningsfeltet med samtlige erkendte anlæg. A er det diffuse mørkegrå område som viste sig i udgravningsfeltets sydvestlige del. Der er tale om et diffust heterogent brungråt område som sandsynligvis er resultatet af nedtramp. Området dækker et 6 x 4 meter stort område. Det skal sandsynligvis tilskrives den mesolitiske bosættelsesfase. De anlæg der sandsynligvis skal henføres til maglemosekulturens tid er A2, 3, 4, 6 og 7. Her er A6 nok det vigtigste. Der er tale om bunden af et ildsted. Det gav sig til udtryk ved at være en meget trækulsholdig mørk sortgrå plet med en diameter på cirka 50 cm, og en bevaret dybde på cirka 0 cm. Anlægget indeholdt en del små hvidbrændte flintstykker samt enkelte forkullede hasselnøddeskaller. Umiddelbart 40 cm øst for dette anlæg var en mindre grube, A2 (cirka 25 cm dyb og 40 cm i diameter). Denne grube har formodentlig haft en funktion i sammenhæng med ildstedet. A4 og A7, som blev fundet henholdsvis vest og øst for ildstedet, gav sig til udtryk som lyse brungrå meget diffuse fyldskifter. De var begge små, cirka 5-20 cm i diameter og det var umiddelbart kun bunden af dem der var bevaret. Der er muligvis tale om rester efter en mindre stolpekonstruktion. A3 fandtes umiddelbart 40 cm syd for ildstedet og gav sig til udtryk ved at være en diffus rødbrun plamage iblandet en smule trækul. Anlægget viste sig at være mellem 5-9 cm dybt og der er sandsynligvis tale om et område som er resultatet af nedtramp syd for ildstedet og således ikke et egentlig anlæg. (Der er dog den mulighed at der er tale om bunden af en grube). Folkemuseet - Frederiksgade, 3400 Hillerød - 8

9 Flintmaterialet Der er i alt udgravet et flintmateriale på 6982 stykker. Flinttyperne som har været anvendt på lokaliteten er Senon (95%) og Mat Danien (5%).Al flinten er registreret i et Excel-ark med en lang række dynamiske attributter, (se bilag). For rent grafisk at kunne placere materialet i centrum af hvert af de udgravede felter var det nødvendigt at gå ind og angive centrumkoordinater på hvert af felterne som det ses på figur 5. (2) 500,25/500,75 (4) 500,75/500,75 () 500,25/500,25 (3) 500,75/500,25 Figur 5. Centrum koordinater for de kvarte kvadratmeterfelter I det følgende vil materialet blive gennemgået. Der er fundet flint i næsten alle udgravningsfeltets kvadratmeterfelter. Flintmængden tager generelt til fra nordvest mod syd/sydøst og er størst i området omkring ildstedet, A6, se figur 6. Der kan udskilles et primært aktivitetsområde og muligvis også et sekundært, hvilket kan indikere to flinthuggehændelser. Det primære område er umiddelbart omkring A6, ildstedet, Note. Et muligt knap så tydeligt område kan erkendes 0,5- meter mod nordvest for A6. Det passer også i overensstemmelse med spredningen af blokke som det fremgår af et senere afsnit, Note 2. I området umiddelbart længst mod sydvest, (500,75/497,75), kan det se ud som om at der er endnu en koncentration, men dette skyldes formodentlig at muldlaget her ikke var lige så afrømmet som resten af feltet, hvorfor området ikke var lige så forstyrret under udgravningen. Muldlaget var tykkere her pga. terrænets fald.spredningen af flintmaterialet indikerer kraftigt at pladsen ikke er totaludgravet. Man må ud fra flintspredningen formode at flintkoncentrationen fortsætter mod sydvest, syd og sydøst. Figur 6. Fordelingen af den totale mængde flint 034 af flintstykkerne, (4,8%), var i større eller mindre grad dækket af cortex (flintens naturlige kalkskorpe). Mængden af afslag dækket af cortex i kombination med andre diagnostiske stykker, (topafslag, ensidede rygflækker,) set i forhold til totalmængden af flint, kan være med til indikere om man har brugt hele råemner på pladsen eller om man Folkemuseet - Frederiksgade, 3400 Hillerød - 9

10 har medbragt allerede klargjorte blokke til pladsen. Hvis man har brugt allerede klargjorte blokke vil man ikke forvente at finde topafslag og kun få afslag med cortex. Mængden af diagnostiske stykker her på lokaliteten antyder at man har hugget hele råemner fra start hvorfor flinten med stor sandsynlighed er fundet i lokalområdet, figur 7.. Figur 7. Fordelingen af afslag med cortex 345 stk. (9,26%) var ildskørnede i større eller mindre grad. Som det ses af fig. 8, er der en større koncentration af ildskørnet flint i felterne umiddelbart omkring A6. Det stemmer umiddelbart godt overens med tolkningen af A6 som et ildsted. Figur 8. Spredningen af den ildskørnede flint. Folkemuseet - Frederiksgade, 3400 Hillerød - 0

11 Blokke Der blev fundet 45 blokke i alt. Der er tale om knuder (6), flække (9)- og mikroflækkeblokke (0), fig. 9a & 9b, samt foto. Figur 9a. Fordelingen af de forskellige bloktyper. Figur 9b. Fordelingen af blokkene Blokkene koncentrerer sig hovedsageligt i den sydvestlige del af det undersøgte område, (især omkring koordinaterne 500,25/499,25-500,75/499,75-50,25/499,75-50,25/499,25 - samt omkring 50,75/98,75 502,25/498,75 502,25/498,25). Der er dog en lille koncentration mod nordvest umiddelbart nord for A2, (502,75 504,25/500,75), figur 9a & 9b. Folkemuseet - Frederiksgade, 3400 Hillerød -

12 Der er foretaget en produktion af makro- og mikroflækker fra de cirkulære enpolede subkoniske blokke ved en dirkete hård og direkte blød teknik. Blokkene er som regel udnyttet ensidigt og har glatte platforme. Vinklen mellem front og platform er omkring 70 o. Pladsen tilhører derved den af Mikkel Sørensen definerede teknologigruppe 2. Denne gruppe henføres til maglemosekulturen fra sen fase 0, fase og 2, cirka f.kr. (Sørensen 2006) De forskellige bloktyper der optræder på Kaningård II Makro- og mikroflækker Der er udgravet 2 makroflækker og 77 mikroflækker. Makroflækkerne er koncentreret i 2 områder. Et område sydvest for ildstedet, (50-502/499)og et område nordøst for, ( /500), Note 3. Fig. 0a. Figur 0a. Fordelingen af makroflækker. For makroflækkernes vedkommende kan det konstateres at de er mellem 0-26 mm brede og mm lange. De fleste fordeler sig dog i området med en bredde på 0-7 mm og en længde på mellem cm, fig. 0b. Den altdominerende teknologi har ud fra de bevarede slagbuler været en blød direkte teknik. Folkemuseet - Frederiksgade, 3400 Hillerød - 2

13 Figur 0b. Grafen viser bredde/længde forholdet for makroflækkerne. Mikroflækkerne følger samme mønster inden for koncentrationen som makroflækkerne, der er dog en lille overvægt sydvest for ildstedet. Dette billede stemmer dog overens med fordelingen af mikroflækkeblokke. (50-502/ ). Nordøst for ildstedet er der en lille koncentration omkring 503/500,5 og 503,75/500,75, Note 4 samt figur a. Mikroflækkerne var mellem 4-9,5 mm brede og 9-65 mm lange. De fleste dog inden for en fordeling af 7-9 mm bredde og 4-30 mm længde, fig. b. Figur a. Fordelingen af mikroflækker. De fleste flækker har en lille slagbule og minimal læbe. På ventralsiden er der ofte kraftige bølgelinjer. Slagfladevinklen mellem slagfladeresten og flækkens ventralside er grader. Der forekommer slagbulear. Endvidere forekommer der splintrede proximalender og afsprængte slagbuler. Folkemuseet - Frederiksgade, 3400 Hillerød - 3

14 Figur b. Graf over længde/bredde forhold for mikroflækkerne Skæl Flintskæl, dvs. små afslag uden slagbule som er sprunget af blokken under flinthugningen kan indikere hvor flinthuggeren har siddet og hugget flint. Der er stor sandsynlighed for at disse små flintskæl er blevet liggende under en eventuel oprydning, hvorimod de større ting kan være blevet ryddet af vejen. Der er fundet flintskæl på store dele af udgravningsfladen med en klar koncentration syd/sydvest for ildstedet, Fig. 2, Note 5. Figur 2. Fordelingen af flintskæl Folkemuseet - Frederiksgade, 3400 Hillerød - 4

15 Mikrolitter og mikrostikler Der blev fundet 3 mikrolitter. Fig. 3. Som det ses var de dominerende mikrolittyper lancetter med fuldt retoucheret side samt brede trekantmikrolitter. Alle typer der peger mod en datering til maglemosekulturens fase 2. Mikrolitterne er hovedsageligt fundet i udgravningsfeltets sydøstlige del, med en klar koncentration i området umiddelbart syd for ildstedet, A6, Note 6. Udvalg af mikrolitter fra Kaningård II Mikrolitterne er fremstillet ved brug af mikrostikkelteknik hvilket de 62 mikrostikler beviser. Den dominerende mikrostikkeltype er den proximale (42 stk.), hvilket er forventet. De distale mikrostikler er som regel smallere og har derved nemmere ved at smutte igennem soldet hvorimod de proximale gerne er mere grove og tykke på grund af slagbulen. Endvidere er det ikke altid nødvendigt at lave en distal mikrostikkel da den distale ende gerne er tyndere og derved kan retoucheres væk uden at flækken knækker. Mikrostiklerne er koncentreret i udgravningsfeltets centrale del, vest og syd for ildstedet, A6, Note 7. Figur 4. Der er endvidere fundet 3 flækker med kærv i området øst for ildstedet, figur 6. Disse flækker er at opfatte som et forarbejde til pilespidsproduktion. Figur 3. Fordelingen af mikrolitter Folkemuseet - Frederiksgade, 3400 Hillerød - 5

16 Figur 4. Fordelingen af mikrostikler Figur 5. Fordeling af mikrolitter og mikrostikler Figur 6. Fordelingen af flækker med kærv. Folkemuseet - Frederiksgade, 3400 Hillerød - 6

17 Redskaber af flint Der er fundet 23 redskaber af flint. Spredningen af redskaber er hovedsageligt sydvest for ildstedet, med undtagelse af stiklerne der også er fundet øst/nordøst for dette anlæg. Det er skrabere, stikler og bor, figur. 7. Skraberne som udgør 6% af redskaberne er hovedsageligt blokafslag med en grov til medium lateral, dorsal retouche. Stiklerne (26%) er kantstikler med undtagelse af et eksemplar som er en midtstikkel. De 3 bor (3%), er lavet på små afslag med en bilateral retouche. Endvidere er der fundet tre flækker med retouche som dog ikke kan funktionsbestemmes. Redskaberne antyder, at de aktiviteter der har fundet sted på pladsen har forbindelse til reparation af andre redskaber, i træ, knogle eller tak, sandsynligvis er der tale om jagtredskaber, såsom pile og buer. Redskaber af bjergart Der er fundet 4 redskaber af bjergart. 2 slagsten (x5 og x65), og en sandsynlig slibesten ( x337). Endvidere blev der fundet kvadratisk amboltsten (x) som desværre blev fundet i en af bunkerne fra afrømningen og som derfor ikke kan stedfæstes nærmere end til udgravningsfeltet, figur 7. Figur 7. Fordelingen af redskaber Folkemuseet - Frederiksgade, 3400 Hillerød - 7

18 Organisk materiale Af organisk materiale er der under udgravningen fundet forkullede hasselnøddeskaller (5 fragmenter, x , X474 og x476) og trækul (under gram i hver af de 8 felter, X , X470-X473, X475 og X477). Tre af hasselnøddefragmenterne er blevet ams-dateret på Ångstrømslaboratoriet i Uppsala. Fig. 8 & 20. Figur 8. Fordeling af de forkullede hasselnøddeskaller Keramik Der er endvidere udgravet 6 fragmenter af sideskår, heraf var et ornamenteret med 2 horisontale rækker af huller tildannet vid indstik. Keramikken blev som det ses på figur 9 fundet i udgravningsfeltets vestlige del i de allerøverste 5 cm af laget. Keramikken hører til en senere bosættelse, neolitisk, som sandsynligvis er samtidig med de anlæg der blev fundet under udgravningen og som ikke tilskrevet den mesolitiske bosættelse. Figur 9 Foto af et sideskår hvor der anes ornamentik og fordeling af keramik Folkemuseet - Frederiksgade, 3400 Hillerød - 8

19 Naturvidenskabelige prøver Der er floteret materiale fra 5 anlæg. Anlæg, 2, 3, 6 og 7. De indeholdt ved et umiddelbart første kig, frø, trækul og for A6 vedkommende brændte hasselnøddeskaller som er blevet AMS dateret. Bilag XX. Prøveresterne er ikke sendt til videre analyser da det ikke forekommer nyttigt i denne sammenhæng. AMS-datering. Der er, som tidligere nævnt, indsendt 3 forkullede hasselnøddeskaller til AMS-datering ved Ångström Laboratoriet i Uppsala, Sverige. Det drejer sig om prøver fra X /499- bund, X /499-2 samt X478 A6 502/499-4 top. Følgende dateringer blev opnået: Lab.Nr. X-nr Materiale C4 CalBP CalBC C3 Ua4779 X468 Corylus Avelana 8249± ,9 Ua4780 X469 Corylus Avelana 825± , Ua478 X478 Corylus Avelana 876± ,2 Figur 20. Tabel med de opnåede dateringer på baggrund af de forkullede hasselnøddeskaller samt en repræsentation af data ved kurve De returnerede dateringer ligger i den senere del af den mellemste Maglemosekultur, fase 2. Sammenfatning Kaningård II udgravningen viste at området har været brugt i flere perioder af oldtiden. Keramikken tyder på en udnyttelse af området i neolitikum. De spredte stolpehuller og små gruber der ellers blev fundet kan sandsynligvis alle tilskrives denne periode uden dog at kunne sættes ind i en egentlig kontekst. Den mesolitiske bosættelse er i denne sammenhæng den mest interessante. Der er tale om en meget afgrænset lokalitet der giver indtryk af at have været brugt i en meget kort periode. Der er sandsynligvis tale om en enkelt kortvarig bosættelse. Den forholdsvis begrænsede mængde flint (6982 stk.), giver dog et ganske godt indblik i den dynamik der har været på pladsen. Ud fra blokkene, flækker/mikroflækker, skæl, mikrolitter, mikrostikler og redskabernes spredning kan vi ane at flinthuggeren sandsynligvis har siddet umiddelbart syd for ildstedet og arbejdet. På et andet tidspunkt har han også arbejdet umiddelbart nordøst for ildstedet, men her angiver stiklerne at det er en anden aktivitet der har fundet sted. Folkemuseet - Frederiksgade, 3400 Hillerød - 9

20 Mikrolittypologien, samt de teknologiske analyser af flintinventaret placerer lokaliteten i Maglemosekulturens fase 2. Det passer særdeles godt overens med de opnåede AMSdateringer fra ildstedet som giver en datering på omkring 8200 BP, cirka f.kr. Jæger/samlerne har anlagt et ildsted og repareret deres jagtredskaber, formodentlig efter en vellykket jagt hvorefter de har tilberedt byttet Figur 2. Tolkning af det primære aktivitetsområde omkring ildstedet og den lille grube. Ud fra spredningsanalyserne forekommer det sandsynligt at flinthuggeren har siddet umiddelbart syd for ildstedet og repareret jagtredskaberne. Folkemuseet - Frederiksgade, 3400 Hillerød - 20

21 Fremtidigt arbejde Som det ses af figur 6 er pladsen ikke totaludgravet da vejtraceet ikke forstyrrede hele den mesolitiske lokalitets udstrækning. Man ville sandsynligvis forholdsvis hurtigt kunne udgrave den resterende del af lokaliteten som må antages at fortsætte ind under marken mod øst og syd. Umiddelbart skulle man, ud fra flintspredningen, tro at pladsen fortsætter nogle få meter, men dermed ikke sagt at der ikke kan forefindes mesolitiske strukturer i de flintfattige områder, som det blandt andet kendes fra udgravningerne ved Ålyst på Bornholm, BMR2092. Lokaliteten må anses for at være dyrkningstruet, til trods for at der er en spinkel chance for at bevaringstilstanden er bedre i den endnu ikke udgravede del, da det umiddelbart så ud som om, at muldlaget blev en anelse tykkere mod sydøst, (sandsynligvis på grund af nedpløjning fra de højere liggende områder mod nord og nordvest). En måske større trussel udgøres af de fritgående grise som går på markerne umiddelbart op til den mark hvorunder Kaningård II ligger. Det kunne ved selvsyn konstateres at grisene er i stand til at grave endog ganske store og ikke mindst dybe huller i deres jagt på mad og mudder og derved skabe en del ravage i området hvor de går. Hvis grisene får lov til at gå på marken hvorunder lokaliteten fortsætter kan det have endog store konsekvenser for pladsens bevaring. Kaningård II er allerede publiceret i populærvidenskabelig form i Nomus 20, nr. 4. En mere faglig/videnskablig publicering ville være ønskværdig, da pladsen ud over kun at være den tredje maglemoselokalitet der er udgravet i Nordsjælland, også er kronologisk ren og sandsynligvis repræsenterer en enkelt hændelse. Pladsen falder dermed ind under den gruppe af lokaliteter der er meget svære at erkende og som normalt allerede går tabt i prøvegravningsfasen. En publicering ville dog forudsætte at lokaliteten blev færdigudgravet. Claudio Casati Folkemuseet Januar 203 Folkemuseet - Frederiksgade, 3400 Hillerød - 2

22 Noter Note. Flintaktiviteter omkring A6, ildsted: (50,75/499,25 50,75/499,75-50,75/500,25 502,25/499,25 502,25/499,75 502,25/500,25 502,75/499,25 502,75/499,75 502,75/500,25 502,75/500,75 503,25/499,75 503,25/500,25). Note 2. Blokke: (502,75/500,75 502,75/50,25 503,25/500,25 503,25/500,75 503,25/50,25 503,75/499,75 503,75/500,25 503,75/500,75 504,25/499,75 504,25/500,25 504,25/500,75). Note 3. Makroflækker: (50,25/499,75 50,75/499,75 50,75/499,25 502,25/499,25 502,25/499,75 502,25/500,25 502,75/499,25 502,75/499,75), + (503/500,5 503,75/500,25 504,25/500,25). Note 4. Mikroflækker: (50,75/499,25 50,75/499,75 50,75/500,25 502,25/499,25 502,25/499,75 502,75/499,75) Note 5. Skæl: (50,25/499,75 50,75/499,25 50,75/499,75 50,75/500,25 502,25/498,75 502,25/499,25 502,25/499,75 502,75/498,75 502,75/499,25 502,75/499,75 502,75/500,25). Note 6. Mikrolitter: (502,75/499,75 502,75/499,25 502,75/498,75-502,25/499,25 50,75/499,25). Note 7. Mikrostikler: (50,25/499,75 50,75/499,25 50,75/499,75 50,75/500,25 50,75/500,75 502,25/499,25 502,25/499,75 502,25/500,25 502,25/500,75 502,75/499,25 502,75/499,75) Supplerende Litteratur Sørensen, Mikkel Teknologiske traditioner i Maglemosekulturen. En diakron analyse af maglemosekulturens flækkeindustri. I Stenalderstudier. Tidlig mesolitiske jægere og samlere i Sydskandinavien. B. V. Eriksen (ed). Århus, Jysk Arkæologisk Selskab: Casati, C. & S. Sørensen Ålyst - et bopladskompleks fra Maglemosekulturen på Bornholm. Foreløbige resultater baseret på ukonventionelle udgravningsmetoder. I Stenalderstudier. Tidlig mesolitiske jægere og samlere i Sydskandinavien. B. V. Eriksen (ed). Århus, Jysk Arkæologisk Selskab Casati, C. 20. Stenalderjægerne ved Gørløse. Nomus 4, Folkemuseet - Frederiksgade, 3400 Hillerød - 22

23 Tidstavle Få spredte fund af keramik og strukturer, sandsynligvis fra bondestenalderen Kulturlag med flint fra maglemosekulturen Folkemuseet - Frederiksgade, 3400 Hillerød - 23

24 NFHA296 FLINTATTRIBUTSKEMA KANINGÅRD II Flintinventaret blev registreret og analyseret med følgende attributter: Journalnr Genstandsnr Betegnelse Undertype Reel bestemmelse Beskrivelse x-koordinat y-koordinat Antal Kvadrat Materiale AnlægsId Anlægstype Defineret periode Specifik datering Ild Flinttype Længde Bredde Lokalitetens journalnummer Genstandens X-nr Betegnelse i henhold til Nomenklatur Betegnelse i henhold til Nomenklatur Egen mere finopdelt bestemmelse af genstandstype Kort beskrivelse af genstanden X-koordinat (Vest/Øst) Y-koordinat (Nord/Syd) Mængden af fund Angivelse af hvilken af de kvarte kvadratmeterfelter genstanden er fra (,2,3,4) Opdeles i råemne, Flint, Keramik, Bjergart etc. Anlægsnummer Definition af anlægstype, grube, stolpe etc. AÆM: maglemosekultur (9000 f.kr f.kr.) Her kan angives en mere specifik datering, f.eks. fase Her angives om genstanden er ildpåvirket/ildskørnet eller ej Her angives hvilken flinttype der er tale om, Senon, Mat Danien, Kristianstad etc. Her angives i mm længden af de målte genstande, Blokke, Flækker, Mikroflækker, Mikrolitter, Redskaber Her angives i mm bredden af de målte genstande, Blokke, Flækker, Mikroflækker, Mikrolitter, Redskaber 24

Kulturhistorisk Rapport

Kulturhistorisk Rapport Kulturhistorisk Rapport Heraklesvej bopladsspor og grav fra yngre bronzealder og ældre jernalder Af museumsinspektør mag.art. Benita Clemmensen Museum Østjylland Stemannsgade 2 DK-8900 Randers C Tlf. 8712

Læs mere

SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport

SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport Dover sogn, Hjemslev Herred, tidl. Skanderborg Amt. Stednummer: 16.02.03. sb. nr. 263 Ved en arkæologisk undersøgelse af et ca. 400 meter langt vejtracé og en

Læs mere

Ølsted strand v. Runde Bakke

Ølsted strand v. Runde Bakke Ølsted strand v. Runde Bakke Beretning over den arkæologiske forundersøgelse af matr. 15a Ølsted By, Ølsted Gennemført d. 15. oktober 2008 (NFHA2772) Af: Pernille Pantmann Beretningens identifikation Museumsnr.:

Læs mere

OBM 3796, Dybdalgård - Arkæologisk forundersøgelse. Af stud. mag. Marie Kanstrup

OBM 3796, Dybdalgård - Arkæologisk forundersøgelse. Af stud. mag. Marie Kanstrup OBM 3796, Dybdalgård - Arkæologisk forundersøgelse Af stud. mag. Marie Kanstrup Indhold: Indledning... 2 Udgravningens forhistorie... 2 Udgravningens hovedresultater... 2 Undersøgelsens perspektiver...

Læs mere

ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN

ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN - Digital arkæologi Af: Nadja M. K. Mortensen, Forhistorisk arkæolog, GIS-ansvarlig Oversigt over undersøgelsesarealet Digital opmåling og registrering er en vigtig del af

Læs mere

KNV206 Næstelsø Præstegård Jordvarme, Næstelsø sogn, Hammer herred, tidl. Præstø amt. Sted nr. 05.04.07. Sb.nr. 42.

KNV206 Næstelsø Præstegård Jordvarme, Næstelsø sogn, Hammer herred, tidl. Præstø amt. Sted nr. 05.04.07. Sb.nr. 42. KNV206 Næstelsø Præstegård Jordvarme, Næstelsø sogn, Hammer herred, tidl. Præstø amt. Sted nr. 05.04.07. Sb.nr. 42. Beretning for forundersøgelse forud for etablering af et stort jordvarmeanlæg beliggende

Læs mere

Flere kældre fra førromersk jernalder - og lidt grave

Flere kældre fra førromersk jernalder - og lidt grave 24 NoMus Flere kældre fra førromersk jernalder - og lidt grave Esben Aarsleff Forud for opførelsen af en større fabriksbygning for Widex til fremstilling af høreapparater ved Vassingerød, nær Allerød,

Læs mere

Hustomter fra 3/500-tallet under omfartsvejen ved Højby Huse

Hustomter fra 3/500-tallet under omfartsvejen ved Højby Huse Hustomter fra 3/500-tallet under omfartsvejen ved Højby Huse Bygherrerapport Fig. 1. Felt II set fra syd. Pløjelaget afrømmes med gravemaskine. I baggrunden ses Højby Huse. Foto: Roskilde Museum. ROM j.nr.

Læs mere

Stenshede. en gravhøj og andre fund fra yngre stenalder. Sanne Boddum og Martin Mikkelsen

Stenshede. en gravhøj og andre fund fra yngre stenalder. Sanne Boddum og Martin Mikkelsen 1 Stenshede en gravhøj og andre fund fra yngre stenalder Sanne Boddum og Martin Mikkelsen 5 cm Skår til to lerkar samt en del af en flintflække fundet i grube K7. Bygherre: Bjerringbro Kommune Viborg Stiftsmuseum

Læs mere

SBM1003 Skovsgårde del 1

SBM1003 Skovsgårde del 1 SBM1003 Skovsgårde del 1 Kulturhistorisk rapport Hørning (Sønder) sogn, Hjelmslev herred, tidl. Skanderborg amt. Sted nr. 16.02.05. Sb.nr. 41. Kulturhistorisk rapport for den systematiske udgravning af

Læs mere

Skive Museum, Arkæologisk afdeling. Overvågningsrapport SMS 906A Posthustorvet Skive sogn, Hindborg herred, Viborg amt Stednr.13.04.

Skive Museum, Arkæologisk afdeling. Overvågningsrapport SMS 906A Posthustorvet Skive sogn, Hindborg herred, Viborg amt Stednr.13.04. Skive Museum, Arkæologisk afdeling Overvågningsrapport SMS 906A Posthustorvet Skive sogn, Hindborg herred, Viborg amt Stednr.13.04.09 Inge Kjær Kristensen * 2006 SMS 906A Posthustorvet 2 INDHOLD AUD 2005

Læs mere

Blovstrød Præstegård gennem 800 år

Blovstrød Præstegård gennem 800 år Blovstrød Præstegård gennem 800 år Af Flemming Beyer I forbindelse med istandsættelse af graverkontoret har Nordsjællandsk Folkemuseum i december gennemført en meget givtig arkæologisk undersøgelse ved

Læs mere

KBM 4040 Rigshospitalet

KBM 4040 Rigshospitalet KØBENHAVNS MUSEUM ARKÆOLOGISK RAPPORT 2014 KBM 4040 Rigshospitalet Udenbys Klædebo Kvarter (matr.nr. 6210), Simeon-St. Johannes sogn, Sokkelund Herred, Københavns Amt. Kulturstyrelsens j.nr.: 2014-7.24.02/KBM-0001

Læs mere

Salpetermosen 10. Af: Claudio Casati og Pernille Pantmann

Salpetermosen 10. Af: Claudio Casati og Pernille Pantmann Salpetermosen 10 Statusrapport over udgravningerne forud for anlæggelsen af supersygehus i Hillerød. November 2013 NFHA3070 KUAS j.nr.: 2012-7.24.02/NFH-0004 Af: Claudio Casati og Pernille Pantmann Folkemuseet

Læs mere

Tindbækvej 25 Gravhøj fra enkeltgravskultur

Tindbækvej 25 Gravhøj fra enkeltgravskultur 1 Tindbækvej 25 Gravhøj fra enkeltgravskultur Martin Mikkelsen og Mikkel Kieldsen 1cm 1cm Viborg Stiftsmuseum 2007 Bygherrerapport nr. 19 Bygherre: Asger Risgaard ISBN 978-87-87272-57-5 2 Indledning. Nogle

Læs mere

Bygherrerapport for den arkæologiske undersøgelse udført i juli 2006 ved Blomhulevej i Træden

Bygherrerapport for den arkæologiske undersøgelse udført i juli 2006 ved Blomhulevej i Træden Bygherrerapport for den arkæologiske undersøgelse udført i juli 2006 ved Blomhulevej i Træden Matr. nr.: 10e Ejerlav: Træden By Brædstrup kommune Sogn: Træden Herred: Tyrsting herred Gl. Amt: Skanderborg

Læs mere

Arløse ødekirke NÆM 2006:157 Rapport for forskningsgravning

Arløse ødekirke NÆM 2006:157 Rapport for forskningsgravning Arløse ødekirke NÆM 2006:157 Rapport for forskningsgravning Korfundamentsgrøften, A53, af den middelalderlige kirke i Arløse Næstved Museum NÆM 2007:156 Arløse Førslev Sogn, Øster Flakkebjerg Herred, tidl.

Læs mere

Bilag 1 Præsentation af databasen

Bilag 1 Præsentation af databasen Bilag 1 Præsentation af databasen Bilag 1-1 Anna S. Beck - Døre i vikingetidens langhuse Bilag 1-2 Bilag 1 - Præsentation af databasen Præsentation af databasen Databasen indeholder oplysninger om materiale

Læs mere

Lærervejledning. Brug af arkæologi-kassen og opgaver

Lærervejledning. Brug af arkæologi-kassen og opgaver Center for Undervisningsmidler, Esbjerg Lærervejledning Brug af arkæologi-kassen og opgaver Lærervejledningens indhold: Fælles Mål Om materialet Fakta om arkæologi og oldtiden 4 forskellige opgaver: Opgave

Læs mere

VSM 09641, Nøragergård Høje II, Viskum sogn, Sønderlyng herred, Viborg amt 131211-58 Kopi af 4cm kort Indholdsfortegnelse Abstract

VSM 09641, Nøragergård Høje II, Viskum sogn, Sønderlyng herred, Viborg amt 131211-58 Kopi af 4cm kort Indholdsfortegnelse Abstract VSM 09641, Nøragergård Høje II, Viskum sogn, Sønderlyng herred, Viborg amt 131211-58 KUAS j.nr.: Ingen - da der er tale om museets egenfinansierede forundersøgelse. 1 Rapport for prøvegravning af overpløjet

Læs mere

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Af arkitekt MAA Jan Arnt I efteråret 2006 skete der oversvømmelse af en villa på Søbækvej 1A. Dette uheld var årsag til, at offentligheden

Læs mere

KBM 4012 Nørre Campus

KBM 4012 Nørre Campus KØBENHAVNS MUSEUM / MUSEUM OF COPENHAGEN ARCHAEOLOGICAL REPORT 2013 KBM 4012 Nørre Campus Universitetsparken, Udenbys Klædebo Kvarter (matr.nr. 5735 og 2579), Aldersro sogn, Sokkelund Herred, Københavns

Læs mere

Arkæologikasse. Hvad finder du i dette hæfte? Hvad er de forskellige fund? Hvad er flint? Hvad laver en arkæolog?

Arkæologikasse. Hvad finder du i dette hæfte? Hvad er de forskellige fund? Hvad er flint? Hvad laver en arkæolog? Center for Undervisningsmidler, Esbjerg Arkæologikasse Hvad er flint? Hvorfor er der mørke pletter? Hvad finder du i dette hæfte? Hvad er de forskellige fund? Hvad laver en arkæolog? Hvad har man brugt

Læs mere

KBM 3944 Vigerslevparken

KBM 3944 Vigerslevparken KØBENHAVNS MUSEUM / MUSEUM OF COPENHAGEN KBM 3944 Vigerslevparken Matrikel 1849, 3158, 3302. Vigerslev Sogn, Sokkelund Herred, Københavns Amt. KBM3944 Stine Wozniak Københavns Museum Vesterbrogade 59 1620

Læs mere

Liseborg Høje II Små treskibede huse fra y. stenalder?

Liseborg Høje II Små treskibede huse fra y. stenalder? 1 Liseborg Høje II Små treskibede huse fra y. stenalder? Kamilla Fiedler Terkildsen og Martin Mikkelsen Kulturhistorisk Rapport Viborg Museum 2011 Bygherrerapport nr. 59 Bygherre: Viborg kommune ISBN:

Læs mere

Åmoserne Tissø: Arkiv-arkæologi på Nationalmuseet. Af Jørgen Christoffersen, mag.art. Kulturarvsstyrelsen

Åmoserne Tissø: Arkiv-arkæologi på Nationalmuseet. Af Jørgen Christoffersen, mag.art. Kulturarvsstyrelsen Åmoserne Tissø: Arkiv-arkæologi på Nationalmuseet Af Jørgen Christoffersen, mag.art. Kulturarvsstyrelsen 1 Uddrag af: Årets Gang 2005. Beretning for Kalundborg og Omegns Museum. Kalundborg 2006. Åmoserne

Læs mere

KROPPEDAL Museum for Astronomi. Nyere tid. Arkæologi

KROPPEDAL Museum for Astronomi. Nyere tid. Arkæologi KROPPEDAL Museum for Astronomi. Nyere tid. Arkæologi Afdeling for Arkæologi Rapport om den arkæologiske udgravning ved Ellekilde Heldagsskole, Torslunde, Ishøj Kommune, TAK 1355 Kroppedal, Museum for Astronomi

Læs mere

Dragtsmykke med indlagt guld fra vikingetiden (ca. 800-1000 e. Kr.). Detektorfund fra Hårup.

Dragtsmykke med indlagt guld fra vikingetiden (ca. 800-1000 e. Kr.). Detektorfund fra Hårup. Dragtsmykke med indlagt guld fra vikingetiden (ca. 800-1000 e. Kr.). Detektorfund fra Hårup. Huse og gravsteder Ting, som registreres i felten Ved de arkæologiske udgravninger er der fundet mange spor

Læs mere

Variabel- sammenhænge

Variabel- sammenhænge Variabel- sammenhænge 2008 Karsten Juul Dette hæfte kan bruges som start på undervisningen i variabelsammenhænge for st og hf. Indhold 1. Hvordan viser en tabel sammenhængen mellem to variable?... 1 2.

Læs mere

Museer udveksler erfaringer

Museer udveksler erfaringer Arkæologisk Forum nr.6, Maj 2002 Museer udveksler erfaringer Etablering af et Arkæologisk Gis Forum Af Niels H. Andersen, overinspektør, Moesgård Museum Den 23. januar 2002 blev der på Moesgård Museum

Læs mere

Tapdrup Vest - bebyggelse og aktivitetsområde fra ældre jernalder samt overpløjet gravhøj fra yngre stenalder

Tapdrup Vest - bebyggelse og aktivitetsområde fra ældre jernalder samt overpløjet gravhøj fra yngre stenalder 1 Tapdrup Vest - bebyggelse og aktivitetsområde fra ældre jernalder samt overpløjet gravhøj fra yngre stenalder Mikkel Kieldsen Kulturhistorisk Rapport Viborg Stiftsmuseum 2011 Bygherrerapport nr. 52 Bygherre:

Læs mere

Peyremberts smedje. Af: Mathias Søndergaard

Peyremberts smedje. Af: Mathias Søndergaard Peyremberts smedje Bygherrerapport over den arkæologiske undersøgelse på matr. 56f, Frederiksværk Bygrunde, Frederiksværk. Gennemført fra d. 30. november til d. 22. december 2006. (NFHA2651) Af: Mathias

Læs mere

Hulbækvej 31 - bopladser og grave fra ældre jernalder

Hulbækvej 31 - bopladser og grave fra ældre jernalder Hulbækvej 31 - bopladser og grave fra ældre jernalder Martin Mikkelsen Viborg Stiftsmuseum 2009 Bygherrerapport nr. 41 Bygherre: Tage Knudsen ISBN 978-87-87272-86-5 2 Indledning. Tage Knudsen har en gård

Læs mere

Stenalderen. Jægerstenalderen

Stenalderen. Jægerstenalderen Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden

Læs mere

Artikel Arkæologisk Forum nr.24, maj 2011. Om at udgrave middelalderlige landbebyggelser med kulturlag

Artikel Arkæologisk Forum nr.24, maj 2011. Om at udgrave middelalderlige landbebyggelser med kulturlag Tørvehuse i Thy Om at udgrave middelalderlige landbebyggelser med kulturlag Charlotte Boje Andersen og Anne-Louise Haack Olsen, Museet for Thy ogvester Hanherred I de senere år er der i ordvestjylland

Læs mere

Marinarkæologiske forundersøgelser ved Amager Strandpark

Marinarkæologiske forundersøgelser ved Amager Strandpark Marinarkæologiske forundersøgelser ved Amager Strandpark NMU j. nr. 2322 & Italiensvej NMU j. nr. 2323 Jørgen Dencker & Line Dokkedal Indledning...1 NMU j.nr. 2322, Amager Strandpark...2 1. Den arkæologiske

Læs mere

Kalundborg Arkæologiforening. Orientering om udgravningen af en dobbeltgrav ved den sydlige kyst af Røsnæs

Kalundborg Arkæologiforening. Orientering om udgravningen af en dobbeltgrav ved den sydlige kyst af Røsnæs Kalundborg Arkæologiforening Orientering om udgravningen af en dobbeltgrav ved den sydlige kyst af Røsnæs 1 Dobbeltgraven ligger i den stejle kystskrænt lige syd for Snogekærgård, lidt vest for Helles

Læs mere

- fra bar mark til museumsmontre-

- fra bar mark til museumsmontre- - fra bar mark til museumsmontre- JEG ER ARKÆOLOG er et computerbaseret læringsspil om arkæologi og naturvidenskab. I spillet kan man spille seks forskellige baner. Alle baner er baseret på virkelige arkæologiske

Læs mere

KBM 3980 Kastellet. Sankt Annæ Vester Kvarter, Kastels sogn, Sokkelund Herred, Københavns Amt. Stednr. 020306-527

KBM 3980 Kastellet. Sankt Annæ Vester Kvarter, Kastels sogn, Sokkelund Herred, Københavns Amt. Stednr. 020306-527 KØBENHAVNS MUSEUM / MUSEUM OF COPENHAGEN ARCHAEOLOGICAL REPORT 2012 KBM 3980 Kastellet Sankt Annæ Vester Kvarter, Kastels sogn, Sokkelund Herred, Københavns Amt. Stednr. 020306-527 Stine Damsbo Winther

Læs mere

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Fra Rolfsted Skole 2008/1 Siden sidst. Lørdag d. 15-9-07 var der tur til Carl Nielsens Barndomshjem i Nr. Søby. Der var mødt ca. 20. Det var spændende at høre om

Læs mere

Logistikken omkring Danmarks største nødudgravning i det middelalderlige Ribe

Logistikken omkring Danmarks største nødudgravning i det middelalderlige Ribe Logistikken omkring Danmarks største nødudgravning i det middelalderlige Ribe Af Lis Andersen, museumsinspektør, Den antikvariske Samling Ribe - Danmarks ældste by - gemmer på meget store mængder af vores

Læs mere

Budgetter skal godkendes af Kulturarvsstyrelsen, inden de fremsendes til bygherre.

Budgetter skal godkendes af Kulturarvsstyrelsen, inden de fremsendes til bygherre. RETNINGSLINJER Budget- og regnskabsregler KU LTU RARVSST YRE LSEN H.C. ANDERSENS BOULEVARD 2 1553 KØBENHAVN V Kulturarvsstyrelsen har det overordnede ansvar for, at den arkæologiske virksomhed i Danmark

Læs mere

Museernes UdgravningsData (MUD) En præsentation af systemet

Museernes UdgravningsData (MUD) En præsentation af systemet Museernes UdgravningsData (MUD) En præsentation af systemet MUD baserer sig på Odense Bys Museers system ArkData. ArkData er udviklet af Aske Butze fra Danmarks Tekniske Universitet med udgangspunkt i

Læs mere

Lad klassen opleve. Hvolris Jernalderlandsby. En anden tid - et andet tempo

Lad klassen opleve. Hvolris Jernalderlandsby. En anden tid - et andet tempo Lad klassen opleve Hvolris Jernalderlandsby En anden tid - et andet tempo Hvolris Jernalderlandsby En anden tid - et andet tempo I 1960`erne fandt og udgravede man de første arkæologiske spor efter vores

Læs mere

FORVENTNINGER OG FORHÅBNINGER - HOLDER DE STIK? Det år, da Rødbyhavn kom på verdenskortet

FORVENTNINGER OG FORHÅBNINGER - HOLDER DE STIK? Det år, da Rødbyhavn kom på verdenskortet AR TI KE L M Ma ÅN rts ED 20 EN 15 S FORVENTNINGER OG FORHÅBNINGER - HOLDER DE STIK? Det år, da Rødbyhavn kom på verdenskortet Af: Anne-Lotte Sjørup Mathiesen, formidlingsinspektør Det er først, når arkæologerne

Læs mere

Sammenknytning af listedata fra MUD til tabel i MapInfo (SVM-eksempel)

Sammenknytning af listedata fra MUD til tabel i MapInfo (SVM-eksempel) Sammenknytning af listedata fra MUD til tabel i MapInfo (SVM-eksempel) Indhold Introduktion...1 Eksport og tilpasning af tabeldata MUD...1 Direkte til Excel...1 Via Rapport i Word-format til Excel...1

Læs mere

1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2.

1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2. 1. Indledning. Nærværende rapport er udarbejdet for Energi E2, som bidrag til en vurdering af placering af Vindmølleparken ved HR2. Som baggrund for rapporten er der foretaget en gennemgang og vurdering

Læs mere

Bygherrerapport SBM 1076, Åleje. V. Lyngbygård å

Bygherrerapport SBM 1076, Åleje. V. Lyngbygård å Bygherrerapport SBM 1076, Åleje. V. Lyngbygård å Matr. Nr. 9a, Galten By, Galten Sogn, Framlev Herred, Århus Amt. Stednummer: 15.01.10, KUAS journalnr.: for 2003-2111-1820. Beretning for den arkæologiske

Læs mere

Fordelingen af mænd og kvinder er ikke helt ens på de to kirkegårde. Kønsfordelingen blandt de udgravede skeletter ses i figuren herunder.

Fordelingen af mænd og kvinder er ikke helt ens på de to kirkegårde. Kønsfordelingen blandt de udgravede skeletter ses i figuren herunder. Månedens skeletfund - januar 2012 Af Peter Tarp, forskningsassistent, ADBOU Denne måneds skeletfund omhandler ikke kun et enkelt individ, men derimod data fra to kirkegårdsudgravninger i Horsens. Fra 2007

Læs mere

GEUS-NOTAT Side 1 af 3

GEUS-NOTAT Side 1 af 3 Side 1 af 3 Til: Energistyrelsen Fra: Claus Ditlefsen Kopi til: Flemming G. Christensen GEUS-NOTAT nr.: 07-VA-12-05 Dato: 29-10-2012 J.nr.: GEUS-320-00002 Emne: Grundvandsforhold omkring planlagt undersøgelsesboring

Læs mere

Funktioner. Funktioner Side 150

Funktioner. Funktioner Side 150 Funktioner Brug af grafer koordinatsystemer... 151 Lineære funktioner ligefrem proportionalitet... 157 Andre funktioner... 163 Kært barn har mange navne... 165 Funktioner Side 15 Brug af grafer koordinatsystemer

Læs mere

Dendrokronologisk undersøgelse af fyrretræ fra udgravning ved Thon Hotel Høyers, Skien, Norge

Dendrokronologisk undersøgelse af fyrretræ fra udgravning ved Thon Hotel Høyers, Skien, Norge MILJØARKÆOLOGI & MATERIALEFORSKNING DENDROKRONOLOGISK LABORATORIUM Dendrokronologisk undersøgelse af fyrretræ fra udgravning ved Thon Hotel Høyers, Skien, Norge af Orla Hylleberg Eriksen NNU rapport nr.

Læs mere

KØBENHAVNS MUSEUM / MUSEUM OF COPENHAGEN. Gammeltoftsgade 13. Peymanns rende KBM 3794. Jacob Mosekilde

KØBENHAVNS MUSEUM / MUSEUM OF COPENHAGEN. Gammeltoftsgade 13. Peymanns rende KBM 3794. Jacob Mosekilde KØBENHAVNS MUSEUM / MUSEUM OF COPENHAGEN Gammeltoftsgade 13 KBM 3794 Jacob Mosekilde Københavns Museum Vesterbrogade 59 1620 København V Telefon: +45 33 21 07 72 Fax: +45 33 25 07 72 E-mail: sekr@bymuseum.dk

Læs mere

Indhold Abstract... 3

Indhold Abstract... 3 KNV00204 Sønder Havn (Køge) KUAS journalnummer -7.24.02/KNV-0022 Matrikelnummer 19a, Køge Markjorder Køge Sogn, Ramsø Herred, Københavns Amt. Stednummer 020107-89 Indhold Abstract... 3 Forhistorie... 3

Læs mere

(helst i almindeligt Word dokument/jpeg billede) Betaling for private indlæg skal betales på kassererens kontor om mandagen mellem kl. 18.30-19.

(helst i almindeligt Word dokument/jpeg billede) Betaling for private indlæg skal betales på kassererens kontor om mandagen mellem kl. 18.30-19. Deadline på Nybøllen 2012 (Alle dage kl. 18.00) 20. februar 9. april 28. maj 9. juli (denne dato er ikke helt fastsat) 27. august 15. oktober 26. november Husk at Nybøllen også er på: www.nybølstenderup.dk

Læs mere

Vejledning om gennemførelse af arkæologiske undersøgelser

Vejledning om gennemførelse af arkæologiske undersøgelser Vejledning om gennemførelse af arkæologiske undersøgelser Kulturarvsstyrelsen har udarbejdet en vejledning med et sæt retningslinjer om gennemførelsen af forundersøgelser og arkæologiske undersøgelser

Læs mere

Julehjerter med motiver

Julehjerter med motiver Julehjerter med motiver Torben Mogensen 18. december 2012 Resumé Jeg har i mange år moret mig med at lave julehjerter med motiver, og er blevet spurgt om, hvordan man gør. Så det vil jeg forsøge at forklare

Læs mere

Arkæologiske udgravninger i Danmark. Katalog 2004

Arkæologiske udgravninger i Danmark. Katalog 2004 Arkæologiske udgravninger i Danmark Katalog 2004 Elektronisk udgave Kulturarvsstyrelsen 2006 Frederiksborg Amt 1. Folkevogn, Egespurs Allé 01.03.01 Frederiksborg Slots Dyrkning - og landsbyspor Oldtid,

Læs mere

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG Russisk graffiti 1945 Hvad Rådstuens gulve, vinduer og vægge gemte/gemmer NIELS-HOLGER LARSEN 2012 Undersøgelser under restaureringen 2008-2009 Ved restaureringerne i 2008-2009

Læs mere

Nyhedsbrev oktober 2014

Nyhedsbrev oktober 2014 Nyhedsbrev oktober 2014 Haderslev, 28. oktober 2014 udgravningsdata.dk Tlf: 73 52 34 69/24 60 78 53 Så er efteråret over os og det er tid til refleksion over årets hidtidige aktiviteter i MUD, samt fremtidige

Læs mere

højere end den østlige ende. De mindre sten på den østlige side står også i mindre afstande fra hinanden.

højere end den østlige ende. De mindre sten på den østlige side står også i mindre afstande fra hinanden. Stenene ved Carnac, Sjælens promenade - en helt klart ikke-astronomisk tolkning. Artiklen er snarere et eksempel på en tradition, som migranter fra det nære Østen bragte med sig til Europa og til det nordafrikanske

Læs mere

Regensen. Klædebo Kvarter, Trinitatis sogn, Sokkelund Herred, Københavns Amt. Stednr. 020306-522 KBM 3824

Regensen. Klædebo Kvarter, Trinitatis sogn, Sokkelund Herred, Københavns Amt. Stednr. 020306-522 KBM 3824 KØBENHAVNS MUSEUM MUSEUM OF COPENHAGEN / ARCHAEOLOGICAL REPORT 2012 Regensen Klædebo Kvarter, Trinitatis sogn, Sokkelund Herred, Københavns Amt. Stednr. 020306-522 KBM 3824 Stine Damsbo Winther Københavns

Læs mere

Kokær Høj - Bebyggelse fra jernalder

Kokær Høj - Bebyggelse fra jernalder Kokær Høj - Bebyggelse fra jernalder Mikkel Kieldsen Viborg Stiftsmuseum 2009 Bygherrerapport nr. 35 Bygherre: Dennis A. Eriksen & Brian Sønderby ISBN 978-87-87272-78-0 2 Indledning. At Tapdrup har en

Læs mere

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren Når man går ad stien gennem Tude Ådal i disse dage, vil man straks bemærke, at der er sket en hel del i vinterens løb. Flot udsigt over Tude Å og ådalen er dukket op og landskabets form er blevet tydeligere.

Læs mere

Gennemgang og vurdering af mulige løsninger for afløb med faunapassage fra Gyrstinge Sø til Ringsted Å

Gennemgang og vurdering af mulige løsninger for afløb med faunapassage fra Gyrstinge Sø til Ringsted Å Gennemgang og vurdering af mulige løsninger for afløb med faunapassage fra Gyrstinge Sø til Ringsted Å Gennemgang og vurdering Scenarie A. Opdatering i forhold til sagsfremstilling den 18. Maj 2015. Der

Læs mere

Arkæologiske udgravninger i Danmark. Katalog 2002

Arkæologiske udgravninger i Danmark. Katalog 2002 Arkæologiske udgravninger i Danmark Katalog 2002 Elektronisk udgave Kulturarvsstyrelsen 2006 Frederiksborg Amt 1. Udsigten Blistrup 01.01.02 Blistrup Bebyggelse Middelalder, nyere tid sb. 104. Udgravning

Læs mere

TÆTHEDSPRØVNING i nyanlagt kanalsystem Den landskabelige kanal i ØRESTADEN

TÆTHEDSPRØVNING i nyanlagt kanalsystem Den landskabelige kanal i ØRESTADEN TÆTHEDSPRØVNING i nyanlagt kanalsystem Den landskabelige kanal i ØRESTADEN Billedet viser Københavns universitet (KUA) og den østlige del af ØRESTADEN, hvor Den landskabelige kanal er under bygning. Kanalen

Læs mere

Kapitel 3 Lineære sammenhænge

Kapitel 3 Lineære sammenhænge Matematik C (må anvendes på Ørestad Gymnasium) Lineære sammenhænge Det sker tit, at man har flere variable, der beskriver en situation, og at der en sammenhæng mellem de variable. Enhver formel er faktisk

Læs mere

Tilladelse til anlæg af sø

Tilladelse til anlæg af sø #BREVFLET# Click here to enter text. Tilladelse til anlæg af sø Steen Søndergaard Christensen Munkhauge 4 9240 Nibe Sendes pr. e-mail: munkhauge4@skylinemail.dk 10-10-2014 Tilladelse til anlæg af sø./.

Læs mere

2. Hvordan logger jeg ind i applikationen?

2. Hvordan logger jeg ind i applikationen? Contents 1. Hvor finder jeg applikationen?... 2 2. Hvordan logger jeg ind i applikationen?... 2 3. Hvor vises nye meldinger?... 2 4. Yderligere information for en melding... 3 5. Hvordan sender jeg en

Læs mere

Kulturhistorisk rapport

Kulturhistorisk rapport Kulturhistorisk rapport Vedr. systematisk undersøgelse af HBV 1464 Nørregård VIII og IX i Holsted Sogn, Malt Herred, tidl. Ribe Amt, nu Region Syddanmark. (Sted- og lok.nr. 190304-105. KUAS J.nr. 2011-7.24.02/HBV-0017)

Læs mere

[008] i bygningens tilgængelige nord-del. [010], [012] og [014] repræsenterer givetvis også flere

[008] i bygningens tilgængelige nord-del. [010], [012] og [014] repræsenterer givetvis også flere sådanne stenrækker rundt om hele bygningen men kun i den nordøstre del af bygningen. Inde i den formodede stenbygning blev i den absolutte midte fjernet et afgrænset lerlag med håndstore sten, [004]. Dette

Læs mere

NCC Profilbeton. Kantsten på forkant med tiden

NCC Profilbeton. Kantsten på forkant med tiden NCC Profilbeton Kantsten på forkant med tiden 2 Mobil støbning af kantsten NCC Profilbeton er den nye løsning, der afløser traditionelle kantsten. NCC Profilbeton er kantsten, der lægges, armeres og støbes

Læs mere

Arabiske mønter fra Sigerslevøster

Arabiske mønter fra Sigerslevøster 14 NoMus Arabiske mønter fra Sigerslevøster Finn Erik Kramer Fig. 1-2. Billedet til venstre viser et udsnit af genstandene fra skat 1, mens billedet til højre viser skat 2 i sin helhed. Samanidemønten

Læs mere

KBM 4046 Refshalevej

KBM 4046 Refshalevej KØBENHAVNS MUSEUM / MUSEUM OF COPENHAGEN KBM 4046 Refshalevej Vor Frelser Sogn, Christianshavns Kvarter, Sokkelund Herred, Københavns Amt Sb.nr.: 020306-578. KUAS sagsnr. : 2014-7.23.02-0010 Karen Green

Læs mere

Hulager - bebyggelse fra ældre bronzealder

Hulager - bebyggelse fra ældre bronzealder Hulager - bebyggelse fra ældre bronzealder Casper Sørensen Billede taget fra udgravningen. Viser K1, hvor landmålerstokkene er sat i de tagbærende stolpehuller. Landmålerstokkene til højre viser indgangen.

Læs mere

Afgørelse i sagen om dispensation fra fortidsmindebeskyttelseslinien for en gravhøj til opførelse af en carport og en flagstang i Odder Kommune

Afgørelse i sagen om dispensation fra fortidsmindebeskyttelseslinien for en gravhøj til opførelse af en carport og en flagstang i Odder Kommune NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 15. marts 2004 J.nr.: 03-132/700-0020 BIS Afgørelse i sagen

Læs mere

Kalundborg Arkæologiforening Orientering om vandsoldning af jordlaget fra pigstensbelægningen i Adelgade (KAM 2014-007)

Kalundborg Arkæologiforening Orientering om vandsoldning af jordlaget fra pigstensbelægningen i Adelgade (KAM 2014-007) Kalundborg Arkæologiforening Orientering om vandsoldning af jordlaget fra pigstensbelægningen i Adelgade (KAM 2014-007) Kortet viser det middelalderlige Kalundborg overlagt nutidens matrikelkort. De tre

Læs mere

KØBENHAVNS MUSEUM MUSEUM OF COPENHAGEN / ARCHAEOLOGICAL REPORT. Nikolaj Plads 10 KBM 4014. Jacob Mosekilde

KØBENHAVNS MUSEUM MUSEUM OF COPENHAGEN / ARCHAEOLOGICAL REPORT. Nikolaj Plads 10 KBM 4014. Jacob Mosekilde KØBENHAVNS MUSEUM MUSEUM OF COPENHAGEN / ARCHAEOLOGICAL REPORT Nikolaj Plads 10 KBM 4014 Jacob Mosekilde Københavns Museum Vesterbrogade 59 1620 København V Telefon: +45 33 21 07 72 Fax: +45 33 25 07 72

Læs mere

Plakaten - introduktion

Plakaten - introduktion Plakaten - introduktion På plakaten kan du se den store havøgle Mosasaurus. Den var et krybdyr, der kunne blive helt op til 15 meter langt. Nogle kalder den for havets Tyrannosaurus. Det var fordi den

Læs mere

Historisk Samfund for Sydøstjylland Januar 2015

Historisk Samfund for Sydøstjylland Januar 2015 Nyhedsbrev fra Historisk Samfund for Sydøstjylland Januar 2015 Godt nytår. Lokalhistorisk inspirationsdag 2015 Historisk Samfund inviterer igen i år til Lokalhistorisk Inspirationsdag. Denne gang bliver

Læs mere

Beretning om udgravning af gravkisten i Klingerhøj

Beretning om udgravning af gravkisten i Klingerhøj Lærer Valdemar Vold fortæller om sin indsats som amatørarkæolog skriver i 1938 om sig selv: I januar 1904 blev jeg ansat som enelærer i Guldbæk skole. Skolebygningen lå, i de 6 år jeg var der, ved nordsiden

Læs mere

Solens folk. Fortællinger om bronzealderens mennesker og deres verden. M O E S G Å R D M U S E U M S ko l e t j e n e s t e n

Solens folk. Fortællinger om bronzealderens mennesker og deres verden. M O E S G Å R D M U S E U M S ko l e t j e n e s t e n Ældre bronzealder. 2000-1100 før Kristi fødsel Læsetekst for Folkeskolens 3.-6. klassetrin Solens folk Fortællinger om bronzealderens mennesker og deres verden M O E S G Å R D M U S E U M S ko l e t j

Læs mere

QUICKGUIDE. til Skab overflade i icp41/42

QUICKGUIDE. til Skab overflade i icp41/42 til Skab overflade i icp41/42 1. I denne guide gennemgåes hvordan der skabes en overflade. Vi vil tage udgangspunkt i en afgravning til et rør mellem 2 brønde som vi kender punktnumrene på. Dette er blot

Læs mere

Opstilling af model ved hjælp af differentialkvotient

Opstilling af model ved hjælp af differentialkvotient Opstilling af model ved hjælp af differentialkvotient N 0,35N 0, 76t 2010 Karsten Juul Til eleven Dette hæfte giver dig mulighed for at arbejde sådan med nogle begreber at der er god mulighed for at der

Læs mere

ÆSTETIK Da billedet skal bruges i markedsførings-sammenhæng, må det ikke kunne ses, at det er manipuleret.

ÆSTETIK Da billedet skal bruges i markedsførings-sammenhæng, må det ikke kunne ses, at det er manipuleret. BILLED- BEHANDLING OPGAVEN Opgaven gik ud på at indsætte et læhegn på et miljøfoto af en terrasse med andre SILVAN-produkter, og at åbne billedet op, så det blev mere sommerligt og friskt. Billedet skal

Læs mere

Om projektet hjemmesidens opbygning

Om projektet hjemmesidens opbygning Om projektet hjemmesidens opbygning Projekts hjemmeside er opbygget således, at de 4 øverste menupunkter, med grøn skrift, henvender sig til eleverne og indeholder et omfattende bibliotek af fotografier

Læs mere

Forundersøgelse projekt. Sten i Gudenåen i Randers Kommune. Af Danmarks Center for Vildlaks Vandløbsrådgivning for Randers Kommune

Forundersøgelse projekt. Sten i Gudenåen i Randers Kommune. Af Danmarks Center for Vildlaks Vandløbsrådgivning for Randers Kommune Forundersøgelse projekt Sten i Gudenåen i Randers Kommune Af Danmarks Center for Vildlaks Vandløbsrådgivning for Randers Kommune 1 Idé og formål Med ambitionen om at skabe mere fysisk variation i Gudenåen,

Læs mere

Moesgård Museum. Gennemgang af knoglemateriale fra 4 lokaliteter. Adam Vittrup Hesel Franciere KONSERVERINGS- OG NATURVIDENSK ABELIG AFDELING

Moesgård Museum. Gennemgang af knoglemateriale fra 4 lokaliteter. Adam Vittrup Hesel Franciere KONSERVERINGS- OG NATURVIDENSK ABELIG AFDELING KORT & MATRIKELSTYRELSEN (G.115-96) Moesgård Museum Gennemgang af knoglemateriale fra 4 lokaliteter Adam Vittrup Hesel Franciere KONSERVERINGS- OG NATURVIDENSK ABELIG AFDELING Nr. 6 2002 Gennemgang af

Læs mere

Forslag til ændringer/tilføjelser

Forslag til ændringer/tilføjelser Rettede fejl Når fejl er rettet flyttes de hertil Hvis man forsøger at Afslutte MUD (tryk på knap)fra sagsoversigten, så får man en fejlmeddelse. "Der opstod en ikke-afviklet undtagelse i programmet. Hvis

Læs mere

Notat om skovbevoksningen i den østlige del af Christiansminde ud for ejendommen Gammel Hestehauge 2, der tilhører Svend Ipsen.

Notat om skovbevoksningen i den østlige del af Christiansminde ud for ejendommen Gammel Hestehauge 2, der tilhører Svend Ipsen. Notat om skovbevoksningen i den østlige del af Christiansminde ud for ejendommen Gammel Hestehauge 2, der tilhører Svend Ipsen. Indledning I forbindelse med renovering af den østlige del af Christiansminde

Læs mere

Foreløbig udgave af læringsmål til: Kapitel 1 Regn med store tal Fælles Mål Læringsmål Forslag til tegn på læring

Foreløbig udgave af læringsmål til: Kapitel 1 Regn med store tal Fælles Mål Læringsmål Forslag til tegn på læring Foreløbig udgave af læringsmål til: Kapitel 1 Regn med store tal Fælles Mål Læringsmål Forslag til tegn på læring udføre beregninger med de fire regningsarter inden for naturlige tal, herunder beregninger

Læs mere

Ansøgning vedr. vindmølleområde 1

Ansøgning vedr. vindmølleområde 1 Ansøgning vedr. vindmølleområde 1 Sagsnummer: Lokalitet: Ansøger: Konsulent: 01.02.20-G01-7-12 sydvest for Sæsing eksisterende vindmølleområde med 6 stk. 660 kw 4 eksisterende mølleejere bl.a. Niels Jørgen

Læs mere

Debatoplæg Vindmøller ved Torrild

Debatoplæg Vindmøller ved Torrild Debatoplæg Vindmøller ved Torrild Debatperiode: 16. april 2014 til den 14. maj 2014 Visualisering af 3 nye vindmøller med en totalhøjde på 100 meter, set fra det sydlige Torrild Baggrund Byrådet har i

Læs mere

Vejledning til TimeTælleTure (TTT)

Vejledning til TimeTælleTure (TTT) Vejledning til TimeTælleTure (TTT) Tak fordi du vil påtage dig en TimeTælleTur i Atlas III! Ved at tælle fuglene i udvalgte TTT-kvadrater kan tætheden og bestandsstørrelsen af de mest almindelige fuglearter

Læs mere

Rydning af opvækst, NST Vestjylland #2

Rydning af opvækst, NST Vestjylland #2 Rydning af opvækst, NST Vestjylland #2 8. maj 2015 Spørgsmål og svar: 1. Spørgsmål: Vil det være tilladt at neddele alt materiale til biobrændsel? Svar: Nej materialet skal fjernes fra arealerne og udkøres

Læs mere

Arkæologiske udgravninger i Danmark. Katalog 2003

Arkæologiske udgravninger i Danmark. Katalog 2003 Arkæologiske udgravninger i Danmark Katalog 2003 Elektronisk udgave Kulturarvsstyrelsen 2006 Frederiksborg Amt 1. Maglehøjvej 01.01.02 Blistrup Gruber Oldtid Ved arkæologisk overvågning af NESAs kabellægningsarbejde

Læs mere

Langmosegård - en boplads fra yngre bronzealder

Langmosegård - en boplads fra yngre bronzealder 1 Langmosegård - en boplads fra yngre bronzealder Martin Mikkelsen Udgravningsfeltet ved Langmosegård. I baggrunden Tulsbjerge med mange fredede gravhøje. Viborg Stiftsmuseum 2007 Bygherrerapport nr. 20

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

MATEMATIK, MUNDTLIG PRØVE TEMA: PYRAMIDER

MATEMATIK, MUNDTLIG PRØVE TEMA: PYRAMIDER MATEMATIK, MUNDTLIG PRØVE TEMA: PYRAMIDER I oldtiden regnede man med 7 underværker, hvilket var seværdigheder, som man fremhævede på grund af deres størrelse, skønhed og udseende. Kun et enkelt af disse

Læs mere