Studieordning. Professionsbacheloruddannelsen Socialrådgiver

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Studieordning. Professionsbacheloruddannelsen Socialrådgiver"

Transkript

1 Studieordning Professionsbacheloruddannelsen Socialrådgiver 16. januar

2 Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Indledende bemærkninger til studieordningens fællesdel Forord Uddannelsens retsgrundlag... 3 Kapitel 2: Formål, kerneområder og struktur Uddannelsens overordnede formål Kerneområder for socialrådgiveruddannelsen Uddannelsens samlede ECTS-fordeling:... 7 Kapitel 3: Uddannelsens tilrettelæggelse og moduler Uddannelsens tilrettelæggelse Generelle forhold angående modulerne Modulerne i uddannelsen Sociale problemer og socialt arbejdes praksis Socialrådgivning, udvikling, rammer og praksis Familier, børn og unge og socialt arbejde Udsatte grupper, personer med handicap og socialt arbejde Arbejdsmarkedet og socialt arbejde Organisation, metoder og praksis Praktik Tværprofessionalitet og socialrådgiverens funktion og rolle Perspektiver på og udvikling af socialt arbejde Udsatte børn og unge (valgmodul a) Beskæftigelse (valgmodul b) Voksne udsatte og personer med handicap (valgmodul c) Viden og vidensformer i det sociale arbejde og den beskæftigelsesrettede indsats Kapitel 4: Andre bestemmelser Eksterne prøver og krav til bachelorprojekt Merit Forsøgs- og udviklingsarbejde Ikrafttræden Kapitel 5: Kerneområdebeskrivelse og læringsmål Teorier, metoder og etik inden for socialt arbejde Individet i samfundet, menneskers udvikling og sociale relationer Sociale problemer, ledighed og livsbetingelser Velfærdspolitik og den retlige regulering af socialfaglige indsatser Organisation og økonomiske rammer for indsatser på det sociale og det arbejdsmarkedspolitiske område Evaluering, udvikling og kvalitetssikring af socialt arbejde

3 Kapitel 1: Indledende bemærkninger til studieordningens fællesdel 1.1. Forord Denne studieordning er opdelt i en fællesdel og en institutionsdel. Fællesdelen er gældende for alle udbydere af socialrådgiveruddannelsen i Danmark og fremgår af kapitel 1-5. Som uddybning til studieordningens bestemmelser har de enkelte udbydere af socialrådgiveruddannelsen udarbejdet detaljerede lokale bestemmelser om uddannelsen, herunder om indhold og organisering, samt prøvebestemmelser, der beskriver den enkelte prøves grundlag, forløb og besvarelsesform. Uddannelsen giver den uddannede ret til at anvende titlen professionsbachelor som socialrådgiver. Den engelske titel er Bachelor of Social Work. Uddannelsens engelske betegnelse er Bachelor's Degree Programme in Social Work. Studieordningen har virkning i henhold til 6 i Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som socialrådgiver: Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 2011 og har virkning fra den 1. februar 2012, jf. dog stk. 3 og 4. ( ) Stk. 3. Studerende, der har påbegyndt uddannelsen før den 1. august 2011, fuldfører uddannelsen efter de tidligere gældende regler, jf. stk. 2. Institutionen kan dog tilrettelægge overgangsordninger, således at de studerende kan gennemføre uddannelsen efter reglerne i denne bekendtgørelse. Stk. 4. Institutionen kan tillade, at studerende, der påbegynder uddannelsen i perioden fra den 1. august 2011 til bekendtgørelsens virkningstidspunkt, jf. stk. 1, gennemfører uddannelsen efter de tidligere gældende regler, jf. stk. 2, hvis særlige forhold gør sig gældende, og forholdene på institutionen tillader det Uddannelsens retsgrundlag Uddannelsen tilrettelægges pr. 1. februar 2012 i henhold til Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som socialrådgiver, BEK. nr 766 af 24/06/2011 samt de aktuelle bestemmelser, der som relevant regelgrundlag knytter sig hertil. 3

4 Kapitel 2: Formål, kerneområder og struktur 2.1. Uddannelsens overordnede formål Formålet med uddannelsen til professionsbachelor som socialrådgiver er at kvalificere den uddannede til at varetage opgaver inden for socialrådgivning og socialt arbejde. Den uddannede skal selvstændigt og på tværs af professioner og sektorer kunne bidrage til forebyggelse og løsning af sociale problemer samt planlægge, koordinere, gennemføre, evaluere og udvikle socialfaglige indsatser på individ-, gruppe-, organisations- og samfundsniveau inden for den offentlige forvaltning, herunder på beskæftigelsesområdet, foranstaltningsområdet og i privat regi. (Undervisningsministeriet: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som socialrådgiver, BEK. nr. 766 af 24/06/2011 1, stk. 1) Kerneområder for socialrådgiveruddannelsen Kerneområderne beskriver uddannelsens centrale vidensfelter, som genfindes i alle uddannelsens delelementer. I beskrivelsen af kerneområderne fremgår de tværfaglige elementer i socialrådgiverprofessionens uddannelse og praksis. Viden om og indsigt i en række fagdiscipliner er forudsætningen for at kunne reflektere og handle professionelt i krydsfeltet mellem menneskers sociale og beskæftigelsesmæssige problemer og rettigheder og de samfundskrav og forventninger, der stilles til borgerne. For alle kerneområder gælder, at det sociale arbejdes praksis samt aftagerorganisationer og forskningsresultater inddrages i muligt omfang på videns-, færdigheds- og kompetence-niveauerne. Beskrivelse af kerneområdernes læringsmål findes i kapitel 5. Mål for læringsudbyttet jævnfør bilag 1 i bekendtgørelsen om uddannelse til professionsbachelor som socialrådgiver omfatter den viden, de færdigheder og kompetencer, som en professionsbachelor som socialrådgiver skal opnå i uddannelsen. Den studerende opnår disse mål ved at gennemføre og bestå uddannelsens moduler. Kerneområdernes indhold og omfang er følgende: 1. Teorier, metoder og etik inden for socialt arbejde. 35 ECTS-point Kerneområdets indhold er teorier, begreber og metoder inden for socialt arbejde og socialrådgivning, der leverer et fagligt og metodisk handlegrundlag i professionsudøvelsen. Socialt arbejde er vidensbaseret og funderet på en professionel etik. Socialt arbejde har et bredt virkefelt og udøves i forskellige konkrete faglige kontekster og organiseringer. Kerneområdet dækker en række professionelle færdigheder og kompetencer i socialt arbejde. 4

5 2. Individet i samfundet, menneskers udvikling og sociale relationer. 20 ECTS-point Kerneområdets indhold er teorier, begreber og viden om menneskets udvikling, dets sociale relationer og samspillet mellem individ og samfund. Det sociale arbejde baserer sig på forståelse af samfundsmæssige, kulturelle og individuelle processer som nødvendige forudsætninger for hensigtsmæssige handlinger, færdigheder og kompetencer i praksis, herunder en opmærksomhed på generelle betingelser og borgerperspektiver. 3. Sociale problemer, ledighed og livsbetingelser. 20 ECTS-point Kerneområdets indhold er teorier, begreber og viden om sociale problemer, ledighed og livsbetingelser - de årsagsmæssige sammenhænge, og handlemuligheder. Sociale problemer forstås i en kontekst, hvor såvel biologiske, psykologiske, sociale som samfundsmæssige forhold spiller sammen. Sociale problemer er det sociale arbejdes primære genstandsfelt, og forståelsen af og perspektivet på sociale problemer er afgørende for strategier og muligheder i professionsudøvelsen. Kerneområdet leverer færdigheder og kompetencer i at beskrive, analysere, vurdere og handle i forhold til sociale problemer på individ-, gruppe-, organisations- og samfundsniveau. 4. Velfærdspolitik og den retlige regulering af socialfaglige indsatser. 20 ECTS-point Kerneområdets indhold er teorier, begreber og viden om den statslige og den politiske bestemmelse af det sociale arbejdes mål, opgave og funktion, som kommer til udtryk på forskellige områder, og som angiver den retlige regulering af sociale indsatser. Regler om rådgivning og vejledning, hjælp og støtte er i velfærdsstaten fastlagt juridisk og angiver de materielle retlige muligheder og betingelser for at håndtere sociale problemer i praksis. Det indgår som færdigheder og kompetencer at kunne handle som retsanvender i socialt arbejde og rådgive om den enkeltes retsstilling. 5. Organisation og økonomiske rammer for indsatser på det sociale og det arbejdsmarkedspolitiske område. 20 ECTS-point Kerneområdets indhold er teorier, begreber og viden om organisation og økonomiske betingelser som kontekst for udførelsen af alt professionelt socialt arbejde. Særligt for socialt arbejde i offentlige forvaltninger gælder, at det er underlagt forvaltningsretlige rammer og bemyndigelser og håndterer sociale problemer under hensyn til økonomiske muligheder. Socialt arbejde udføres ofte i samarbejde med andre og er tværprofessionelt anlagt med socialrådgiveren i en koordinerende rolle. Kerneområdet giver færdigheder og kompetencer inden for organisation og økonomi. 5

6 6. Evaluering, udvikling og kvalitetssikring af socialt arbejde. 15 ECTS-point Kerneområdets indhold er teorier, begreber og viden om produktion og anvendelse af viden i socialt arbejdes praksis. Viden om socialt arbejde udvikles på mange aktørniveauer, herunder brugerniveauet. Der anvendes relevante metoder og tilgange til at skabe viden om, udvikling af og innovation i socialt arbejde. I kerneområdet sættes fokus på evidens- og forskningsbaseret, samt praksis- og erfaringsbaseret viden. Kerneområdet leverer færdigheder i dokumentation, evaluering og kvalitetssikring samt et fokus på egen læring og udvikling af praksis. 6

7 2.3. Uddannelsens samlede ECTS-fordeling: Socialrådgiveruddannelsen er en fuldtidsuddannelse og er normeret til 210 ECTS-point. Et studenterårsværk svarer til 60 point i European Credit Transfer System (ECTS-point) og svarer til en fuldtidsstuderendes arbejde i 1 år. Socialrådgiveruddannelsen er normeret til 3½ studenterårsværk. Alle uddannelsens moduler og uddannelseselementer er tilrettelagt inden for uddannelsens kerneområder og består af en række obligatoriske moduler samt praktik, valgmoduler og bachelorprojekt. I uddannelsens obligatoriske moduler på samlet set 130 ECTS fordeles kerneområderne således: Teorier, metoder og etik inden for socialt arbejde Individet i samfundet, menneskers udvikling og sociale relationer Sociale problemer, ledighed og livsbetingelser Velfærdspolitik og den retlige regulering af socialfaglige indsatser Organisation og økonomiske rammer for indsatser på det sociale og det arbejdsmarkedspolitiske område Evaluering, udvikling og kvalitetssikring af socialt arbejde Uddannelsens obligatoriske moduler i alt 35 ECST 20 ECTS 20 ECTS 20 ECTS 20 ECTS 15 ECTS 130 ECTS Uddannelsens obligatoriske moduler er tilrettelagt således, at: 5 ECTS-point er tilrettelagt inden for beskæftigelsesområdet: Udsatte børn og unge 5 ECTS-point er tilrettelagt inden for beskæftigelsesområdet: Beskæftigelse 15 ECTS-point er tilrettelagt med tværprofessionelt indhold Øvrige uddannelseselementer i øvrigt angivet med ECTS er følgende: Praktik Valgmodul a) Udsatte børn og unge, eller b) Beskæftigelse Øvrige valgmoduler Bachelorprojekt ECTS i alt 30 ECTS 15 ECTS 15 ECTS 20 ECTS 210 ECTS 7

8 Kapitel 3: Uddannelsens tilrettelæggelse og moduler 3.1. Uddannelsens tilrettelæggelse Uddannelsen er tilrettelagt således: Moduler, som er placeret løbende igennem uddannelsen, og som bedømmes ved interne eller eksterne prøver efter hvert afsluttet modul Praktikforløb, der afsluttes med en intern prøve Bachelorprojekt, der afsluttes med en ekstern prøve Skematisk kan uddannelsen præsenteres således: Moduloversigt for socialrådgiveruddannelsen Studieår Semester Modultemaer ECTS Bedømmelse Sociale problemer og socialt arbejdes praksis 15 Intern Socialrådgivning, udvikling, rammer og praksis 2. Familier, børn og unge og socialt arbejde Udsatte grupper, personer med handicap og socialt arbejde Arbejdsmarkedet og socialt arbejde Intern Intern Ekstern Intern Organisation, metoder og praksis 15 Ekstern 4. Praktik 30 Intern / 6. Tværprofessionalitet og socialrådgiverens funktion og rolle Valgmodul a eller valgmodul b Perspektiver på og udvikling af socialt arbejde Valgmodul c eller andet valgmodul Viden og vidensformer i det sociale arbejde og den beskæftigelsesrettede indsats Bachelorprojekt Intern Ekstern Intern Intern Ekstern Ekstern I valgmodulerne på 5. semester og 6. semester skal den studerende som minimum vælge enten: a) Udsatte børn og unge eller b) Beskæftigelse Den studerende skal som minimum afprøves eksternt i enten a eller b. Den studerende vælger samlet set valgmoduler af et omfang på 30 ECTS. Uddannelsesinstitutionen skal foruden valgmodul a og b udbyde valgmodul c: c) Voksne udsatte og personer med handicap Herudover kan uddannelsesinstitutionen udbyde andre valgmoduler. 8

9 3.2. Generelle forhold angående modulerne Uddannelsen er praksisnær, professionsrettet samt videns- og udviklingsbaseret. I modulerne arbejdes med praksisnære problemstillinger. Socialrådgiveruddannelsen er i særlig grad samfundsvidenskabeligt orienteret, og inddrager elementer fra human- og sundhedsvidenskaberne. Modulerne i uddannelsen er professionsfagligt og tværvidenskabeligt funderet. Uddannelsens moduler inddrager viden om internationale forhold og perspektiver Der arbejdes igennem studiets moduler med en progression i en række kompetencer. Især er der en progression i: Relationelle og kommunikative kompetencer Analytiske og refleksive kompetencer Handlingskompetencer Disse kompetencer afprøves på udvalgte moduler i løbet af uddannelsen. Ved siden af de specifikke faglige læringsmål for det enkelte modul arbejdes der med, at de studerende opnår progression i følgende studiemæssige kompetencer: Studietekniske kompetencer Informationskompetencer Formidlingskompetencer Uddannelsen er opbygget progressivt med stigende krav til viden, færdigheder og kompetencer gennem studieforløbet. Modulernes læringsmål er bestemt i sammenhæng med de forudsætninger, der er knyttet til det enkelte modul. Dvs. bedømmelsen tager udgangspunkt i det grundlag, som de studerende har på forskellige trin i studiet. 9

10 3.3. Modulerne i uddannelsen Sociale problemer og socialt arbejdes praksis Modulet har fokus på sociale problemer som socialt arbejdes genstandsfelt og socialt arbejdes praksis, som det aktuelt tager sig ud og udfolder sig i forhold til sociale problemer. Der inddrages teorier om og perspektiver på sociale problemer og deres årsager som grundlag for studiets senere behandling af sociale problemer. De studerende stifter bekendtskab med juridisk metode og grundlæggende retlige principper i udøvelsen af socialt arbejde. Læringsmål: Den studerende har viden om: Sociale problemer og deres årsager Socialt arbejdes praksis og metoder samt socialrådgiverens rolle Retssikkerhed og retlige principper og begreber Den studerende har færdigheder i at: Beskrive og analysere sociale problemer Opsøge og indsamle relevant viden Formidle sociale problemstillinger Den studerende har kompetencer til at: Tage kontakt til og samtale med professionelle og borgere Arbejde med egen læring Omfang: 15 ECTS Bedømmelse: Intern prøve Vedrørende prøvens grundlag, forløb, form og bedømmelse henvises til institutionens prøvebestemmelser. 10

11 Socialrådgivning, udvikling, rammer og praksis Modulet har fokus på viden om og forståelse af socialrådgivningens teorier, værdier, metoder, rammer og praksis i et historisk og kontekstuelt perspektiv. Der lægges vægt på velfærdsstatens politiske og økonomiske rammesætning, centrale retlige principper samt videnskabelige discipliners samspil med og betydning for udviklingen af det sociale arbejde. I modulet arbejdes videre med socialrådgiverens forskellige roller herunder rollen som myndighedsudøver. Læringsmål: Den studerende har viden om: Teorier og metoder inden for og relateret til socialt arbejde i et historisk og et nutidigt perspektiv og forståelse af socialt arbejde som kontekstafhængigt Professionens værdier og etik Velfærdspolitiske principper, økonomisk rammesætning og velfærdsstatens udvikling Ret og lovgivning samt centrale retlige principper og begreber Den studerende har færdigheder i at: Analysere sammenhænge mellem politik og jura og disciplinernes samspil med og betydning for socialrådgiverens roller Opsøge, indsamle og bearbejde relevant viden Anvende juridisk metode Den studerende har kompetencer til at: Arbejde med egen læring Omfang: 15 ECTS Bedømmelse: Intern prøve Vedrørende prøvens grundlag, forløb, form og bedømmelse henvises til institutionens prøvebestemmelser. 11

12 Familier, børn og unge og socialt arbejde Modulet har fokus på familiers livsbetingelser og menneskelig udvikling i moderne samfund samt udsatte familier, børn og unges vilkår, betingelser samt risiko- og beskyttelsesfaktorer. Der er en orientering mod forebyggende perspektiver i det sociale arbejdes praksis samt et fokus på problemforståelse og sagsbehandling med udsatte børn og unge og børn med handicap. Endvidere er der fokus på socialrådgiverens funktion, betydningen af relevant tværprofessionelt samarbejde samt metoder og handlemuligheder i det sociale arbejdes praksis - herunder sammenhæng mellem effekt, kvalitet og pris af indsatsen. Læringsmål: Den studerende har viden om: Familien og menneskers udvikling Udsatte børn og unges problemer Forebyggende indsatser Velfærdspolitik for familier og udsatte børn og unge Love, regler og indsatsmuligheder i relation til familien og børn og unge - herunder viden om det administrative ankesystems organisering og praksis Metoder inden for socialt arbejde med børn, unge og deres familier Samarbejde og aktører i det sociale arbejde med familier, børn og unge Socialfaglige indsatser og vurdering af sammenhæng mellem effekt, kvalitet og pris i denne forbindelse Den studerende har færdigheder i at: Beskrive, analysere og vurdere udsatte børns, unges og familiers situation i et helhedsperspektiv Anvende metoder og redskaber i arbejdet Anvende love og regler i forbindelse med socialt arbejde med familier, børn og unge Formidle sociale problemstillinger i skriftlig form Varetage funktioner i socialt arbejde, herunder myndighedsudøvelse Den studerende har kompetencer til at: Kommunikere med målgruppen Anvise muligheder for at håndtere magt og etik i arbejdet med udsatte børn og unge Anvise muligheder i samarbejdet med forskellige faggrupper og organisatoriske niveauer i børne-, unge- og familiearbejdet Omfang: 15 ECTS (heraf 1,5 ECTS tværprofessionelt og 5 ECTS inden for beskæftigelsesområdet Udsatte børn og unge) 12

13 Bedømmelse: Intern prøve. Vedrørende prøvens grundlag, forløb, form og bedømmelse henvises til institutionens prøvebestemmelser. 13

14 Udsatte grupper, personer med handicap og socialt arbejde Modulet har fokus på udsatte gruppers livsbetingelser og sociale problemer samt det sociale arbejde med udvalgte udsatte grupper. Der er fokus på forskellige problemstillinger for voksne og unge, f.eks. psykiske lidelser, handicap, misbrug, kriminalitet, hjemløshed, prostitution, og der inddrages en række faglige perspektiver om udsatte. Der er en orientering mod forebyggende perspektiver i det sociale arbejdes praksis samt perspektiver på indsatsen og metoder i socialt arbejde herunder sammenhæng mellem effekt, kvalitet og pris Læringsmål: Den studerende har viden om: Målgruppernes livsbetingelser Teorier, begreber, perspektiver og metoder på feltet, herunder sygdom og sundhed Velfærdspolitik for voksne og unge udsatte Love, regler og indsatsmuligheder i relation til udsatte Samarbejdsparter på feltet Socialfaglige indsatser og vurdering af sammenhæng mellem effekt, kvalitet og pris Den studerende har færdigheder i at: Beskrive, analysere og vurdere sociale problemer i forhold til voksne og unge udsatte i et helhedsperspektiv Benytte konkrete metoder og redskaber på feltet og udføre enkelte typer af socialt arbejde Anvende love og regler i forbindelse med socialt arbejde med udsatte Varetage funktioner i socialt arbejde, herunder myndighedsudøvelse Den studerende har kompetencer til at: Kommunikere, samarbejde og inddrage forskellige parter Anvise muligheder for at håndtere magt og etik i arbejdet med voksne og unge udsatte Indgå i forebyggende og problemløsende sociale indsatser Omfang: 15 ECTS (heraf 1,5 ECTS tværprofessionelt) Bedømmelse: 1. årsprøven Ekstern prøve bedømt efter 7-trins-skalaen. Vedrørende prøvens grundlag, forløb og form henvises til institutionens prøvebestemmelser. 14

15 Arbejdsmarkedet og socialt arbejde Modulet har fokus på beskæftigelse, ledighed og forsørgelse i det moderne samfund samt de sociale og beskæftigelsesrettede problemer og mulige løsninger, der relaterer sig hertil. Endvidere fokuseres på udviklingen af arbejdsmarkedet, de social- og beskæftigelsespolitiske mål med organisering og regulering af indsatsen samt metoder og strategier i forbindelse hermed. Der er en orientering mod forebyggende perspektiver i det sociale arbejdes praksis samt perspektiver på indsatsen og metoder i socialt arbejde herunder sammenhæng mellem effekt, kvalitet og pris. Læringsmål: Den studerende har viden om: Det danske arbejdsmarked samt arbejdsliv, arbejdsmiljø samt sociale problemer og mulige løsninger knyttet til arbejdsmarked og forsørgelse Arbejdsmarkedspolitik, rammer for beskæftigelsesområdet samt økonomisk politik og teorier herom Lovgivning på beskæftigelsesområdet Metoder og centrale redskaber i beskæftigelsindsatsen Samarbejdsparter i beskæftigelsesarbejdet Socialfaglige indsatser og vurdering af sammenhæng mellem effekt, kvalitet og pris i denne forbindelse Den studerende har færdigheder i at: Beskrive, analysere og vurdere problemer i forhold til forsørgelse og beskæftigelse og formidle dette i skriftlig form Vurdere løsningsforslags forventede effekt, kvalitet og pris Anvende konkrete metoder og redskaber på beskæftigelsesområdet Anvende love og regler på dele af beskæftigelsesområdet Rådgive og vejlede borgere om muligheder for at forbedre deres beskæftigelsesmuligheder Varetage funktioner i socialt arbejde, herunder myndighedsudøvelse Den studerende har kompetencer til at: Træffe beslutninger og tildele sociale ydelser på dele af beskæftigelsesindsatsen Indgå i forebyggende og problemløsende sociale eller beskæftigelsesmæssige indsatser Omfang: 15 ECTS (heraf 1,5 ECTS tværprofessionelt og 5 ECTS inden for beskæftigelsesområdet Beskæftigelse) Bedømmelse: Intern prøve. Vedrørende prøvens grundlag, forløb, form og bedømmelse henvises til institutionens prøvebestemmelser. 15

16 Organisation, metoder og praksis Modulet har fokus på organisation og økonomiske rammer som kontekst for udførelsen af socialt arbejde herunder forskellige niveauer af organisation og organisering og deres betydning for udøvelsen af socialt arbejde. Endvidere indgår de økonomiske rammers betydning for det sociale arbejde herunder sammenhængen mellem samfundsøkonomi, kommunal økonomi og mellem økonomi og jura. Modulet er praktikforberedende og retter sig mod socialt arbejdes praksis. Læringsmål: Den studerende har viden om: Statens og kommuners opbygning og teorier til forståelse af organisationer, der udfører socialt og beskæftigelsesrettet arbejde i offentligt og privat regi Økonomiske, juridiske og organisatoriske rammer for udøvelse og styring af socialt arbejde Lovgivning på feltet Socialt arbejdes praksis, metoder, teorier og perspektiver Den studerende har færdigheder i at: Agere i organisatoriske sammenhænge, herunder reflektere over socialt arbejdes praksis i en given organisatorisk kontekst Håndtere samspillet mellem økonomiske, juridiske, socialfaglige og politiske vilkår i forbindelse med socialfaglige vurderinger og beslutninger Den studerende har kompetencer til at: Håndtere modsætningsfyldte krav og forventninger fra borgere, forskellige faggrupper og samarbejdsparter Inddrage borgeren i behandlingen af egen sag Omfang: 15 ECTS Bedømmelse: Ekstern prøve bedømt efter 7-trins-skalaen. Vedrørende prøvens grundlag, forløb og form henvises til institutionens prøvebestemmelser. 16

17 Praktik Praktikken skal i samspil med uddannelsens teoretiske dele styrke den studerendes læring og bidrage til opfyldelse af uddannelsens mål for læringsudbytte. Praktikken skal give den studerende mulighed for at arbejde med fagligt relevante problemstillinger og opnå kendskab til relevante erhvervsfunktioner. Praktikforløbet tilrettelægges med progression fra det observerende til det reflekterende og selvstændigt udøvende Læringsmål: Den studerende har viden om: De politiske, retlige, økonomiske og organisatoriske rammer for praktikinstitutionen De sociale problemer og livsbetingelser for praktikinstitutionens målgruppe Praktikinstitutionens værdier og etiske dilemmaer samt valg af metoder og indsatser Tværprofessionelt samspil som det udfolder sig i praktikinstitutionen Den studerende har færdigheder i at: Beskrive og analysere livsbetingelser og sociale problemer Foretage faglige prioriteringer i forhold til borgerens ressourcer Mestre færdigheder og varetage funktioner i socialrådgivning relateret til opgaverne i den studerendes praktikinstitution, fx rådgivning, koordination myndighedsudøvelse, anvendelse af juridisk metode, forhandling og udvikling Formidle faglige problemstillinger, løsninger og afgørelser målrettet og forståeligt Indgå i drøftelser og udvikling af praktikinstitutionens arbejde Den studerende har kompetencer til at: Indgå i og reflektere over praktikinstitutionens organisatoriske rammer Kommunikere og samarbejde med forskellige målgrupper Håndtere modsætningsfyldte krav og forventninger Beskrive forventet effekt, kvalitet og pris i forhold til praktikinstitutionens sociale indsats Indgå i tværprofessionelt samarbejde Identificere egne faglige og personlige forudsætninger og egne læringsbehov i tilknytning til professionen Omfang: 30 ECTS Bedømmelse: Praktikken afsluttes med en intern prøve, der bedømmes godkendt/ikke godkendt. Øvrige bestemmelser om praktikken: Praktikken er ulønnet. De nærmere bestemmelser om praktikken er beskrevet i institutionsdelen. 17

18 Tværprofessionalitet og socialrådgiverens funktion og rolle Modulet har fokus på socialrådgiverens særlige opgaver, funktioner og roller, herunder i samarbejdet med andre professioner og på tværs af sektorer. Endvidere arbejdes med betingelser, rammer, muligheder og barrierer for tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde i forskellige organisatoriske sammenhænge, herunder stigende krav til koordinering og projektorganiseret samarbejde. Læringsmål: Den studerende har viden om: Socialrådgiverens opgaver, roller og funktioner og samspillet med andre professioner i tværprofessionelle og sektorielle sammenhænge Professioner, professionsudvikling og socialt arbejde som profession Tværprofessionelle bestemmelser og vilkår og forståelse af formål og samspil med andre professioner Den studerende har færdigheder i at: Arbejde helhedsorienteret med sociale problemer Mestre socialt arbejde og varetage funktioner i forskellige sammenhænge Den studerende har kompetencer til at: Koordinere og lede tværprofessionelt/tværsektorielt samt projektorganiserede opgaver og samarbejde i forskellige organisatoriske sammenhænge Medvirke til at prioritere rækkefølgen af indsatser på det sociale og arbejdsmarkedspolitiske område Omfang: 15 ECTS (heraf 10,5 ECTS tværprofessionelt) Bedømmelse: Intern prøve. Vedrørende prøvens grundlag, forløb, form og bedømmelse henvises til institutionens prøvebestemmelser. 18

19 Perspektiver på og udvikling af socialt arbejde Modulet har dels fokus på at betragte det sociale arbejde på et teoretisk og analytisk metaniveau, dels på et mere anvendelsesorienteret niveau at fokusere på at udvikle det sociale arbejde i forskellige kulturformer. Innovation, udvikling og kvalitetssikring af socialt arbejde, herunder socialt fagligt arbejde på beskæftigelsesområdet og socialt entreprenørskab er centrale elementer på modulet. Der inddrages relevante teorier og metoder til dokumentation, evaluering samt kvalitetssikring og udvikling inden for fagområdet. Læringsmål: Den studerende har viden om: Teorier, begreber og perspektiver på socialt arbejde og sociale indsatser Socialt arbejdes praksis Kvalitetssikring, dokumentation, evaluering, kvalitetsudvikling og innovation Den studerende har færdigheder i at: Anvende relevante teorier og metoder til dokumentation, evaluering, kvalitetssikring og udvikling af fagområdet Analysere sociale indsatser og identificere udviklingsbehov under inddragelse af forventet effekt, kvalitet og pris Udvikle metoder og redskaber til sociale indsatser i en konkret kontekst Den studerende har kompetencer til at: Foretage socialfaglige vurderinger og prioriteringer af forskellige indsatser Involvere relevante brugergrupper og inddrage brugerperspektiver Deltage i udvikling af socialfaglige indsatser Omfang: 15 ECTS Bedømmelse: Intern prøve. Vedrørende prøvens grundlag, forløb, form og bedømmelse henvises til institutionens prøvebestemmelser. 19

20 Udsatte børn og unge (valgmodul a) Modulet skal ses i forlængelse af modulet: Familier, børn og unge og socialt arbejde. Modulet har fokus på forvaltningsudøvelse og sociale foranstaltninger for familier, børn og unge, herunder betingelserne og rammerne for arbejdet samt metoder i indsatsen og viden om indsatsernes virkning. Modulet tilgodeser bredt de forudsætninger, der er nødvendige på beskæftigelsesområdet Udsatte børn og unge og børn med handicap. Læringsmål: Den studerende har viden om: Metoder i arbejde med udsatte børn, unge og familier Organisatoriske og økonomiske rammer for og styring af socialt arbejde med udsatte børn og unge Lovgivning på feltet Forskning og udviklingsbaseret viden om udsatte børn, unge og familier og det sociale arbejde Den studerende har færdigheder i at: Arbejde helhedsorienteret Udføre forskellige typer socialt arbejde med udsatte børn og unge og kan reflektere over centrale dilemmaer i socialt arbejde med udsatte børn og unge Anvende erfarings-, udviklings- og forskningsbaseret viden om indsatsmuligheder for udsatte børn og unge Systematisk planlægge og gennemføre undersøgelses- og sagsbehandlingsforløb inden for valgmodulets genstandsfelt og i den forbindelse træffe afgørelser og udarbejde handleplaner, der tilgodeser lovgivningens krav, forvaltningens praksis og borgerens situation Anvende relevante metoder til dokumentation og kvalitetssikring af arbejdet Formidle sociale problemstillinger i skriftlig form Den studerende har kompetencer til at: Foretage faglige prioriteringer i arbejdet med udsatte børn, unge og familier med henblik på at løse borgerens/borgernes sociale problemer Håndtere modsætningsfyldte krav i arbejdet og håndtere magtanvendelse og etik Etablere, vedligeholde og afslutte den professionelle relation til borgeren/borgerne Omfang: 15 ECTS Bedømmelse: Ekstern prøve bedømt efter 7-trins-skalaen. Vedrørende prøvens grundlag, forløb og form henvises til institutionens prøvebestemmelser. 20

21 Beskæftigelse (valgmodul b) Modulet skal ses i forlængelse af modulet: Arbejdsmarkedet og socialt arbejde. Modulet har fokus på forvaltningsudøvelse og beskæftigelsesmæssige foranstaltninger herunder det danske arbejdsmarked, regler og rammer for beskæftigelsesområdet samt metoder i indsatsen og viden om indsatsernes virkning. Der arbejdes med forskellige målgrupper på feltet og med aftagere på både det offentlige og det private arbejdsmarked. Modulet tilgodeser bredt de forudsætninger, der er nødvendige på beskæftigelsesområdet Beskæftigelse. Læringsmål: Den studerende har viden om: Det danske arbejdsmarked og de overordnede politiske mål herunder reformintentioner i lovgrundlaget Metoder og redskaber i arbejdet med beskæftigelsesindsatsen herunder viden om samspil med virksomheder og øvrige samarbejdsparter Organisatoriske, juridiske og økonomiske rammer for styring af det sociale arbejde med ledige Den studerende har færdigheder i at: Arbejde helhedsorienteret og i den forbindelse rådgive og vejlede borgere om sociale og beskæftigelsesrelaterede problemer Anvende forsknings- og udviklingsbaseret viden om indsatsmuligheder i forhold til beskæftigelsesindsatsens målgrupper herunder metoder og redskaber i beskæftigelsesindsatsen og betydning af ledighed for individet og samfundet Systematisk at planlægge og gennemføre undersøgelses- og sagsbehandlingsforløb inden for valgmodulets genstandsfelt og i den forbindelse træffe afgørelser og udarbejde handleplaner, der tilgodeser lovgivningens krav, forvaltningens praksis og borgerens situation Planlægge og udføre forskellige typer socialt arbejde i beskæftigelsesindsatsen Formidle sociale og beskæftigelsesmæssige problemstillinger i skriftlig form Den studerende har kompetencer til at: Foretage faglige prioriteringer i beskæftigelsesindsatsen med henblik på at løse borgernes/borgernes sociale eller beskæftigelsesmæssige problemer Træffe beslutninger og tildele sociale ydelser på beskæftigelsesområdet Håndtere modsætningsfyldte krav i arbejdet Etablere, vedligeholde og afslutte en professionel relation til borgeren/borgerne Omfang: 15 ECTS Bedømmelse: Ekstern prøve bedømt efter 7-trins-skalaen. Vedrørende prøvens grundlag, forløb og form henvises til institutionens prøvebestemmelser. 21

22 Voksne udsatte og personer med handicap (valgmodul c) Modulet ligger i forlængelse af modulet: Udsatte grupper, personer med handicap og socialt arbejde. Modulet har fokus på de sociale foranstaltninger for udsatte, herunder betingelserne og rammerne for arbejdet samt metoder i indsatsen og viden om indsatsernes virkning. Modulet tilgodeser bredt de forudsætninger, der er nødvendige på beskæftigelsesområdet Voksne udsatte og personer med handicap. Læringsmål: Den studerende har viden om: De overordnede politiske mål for området Metoder i arbejdet med udsatte voksne og personer med handicap Organisatoriske og økonomiske rammer for og styring af socialt arbejde på feltet Lovgivning på feltet Den studerende har færdigheder i at: Arbejde helhedsorienteret og i den forbindelse rådgive og vejlede borgere med handicap og/eller særlige sociale problemer Anvende forsknings- og udviklingsbaseret viden om indsatsmuligheder i forhold til personer med særlige sociale problemer (udsatte grupper) og personer med handicap Systematisk planlægge og gennemføre undersøgelses- og sagsbehandlingsforløb inden for valgmodulets genstandsfelt og i den forbindelse træffe afgørelser og udarbejde handleplaner, der tilgodeser lovgivningens krav, forvaltningens praksis og borgerens situation Planlægge og udføre forskellige typer socialt arbejde med voksne udsatte og personer med handicap og kan reflektere over centrale dilemmaer i socialt arbejde med disse grupper Formidle sociale problemstillinger og anvise løsninger i skriftlig form Den studerende har kompetencer til at: Håndtere modsætningsfyldte krav i arbejdet Håndtere rollen som magtanvender og i den sammehæng håndtere etiske problemstillinger Træffe beslutninger om tildeling af ydelser og foranstaltninger Etablere, vedligeholde og afslutte den professionelle relation til borgeren/borgerne Omfang: 15 ECTS Bedømmelse: Intern prøve Vedrørende prøvens grundlag, forløb, form og bedømmelse henvises til institutionens prøvebestemmelser. 22

23 Viden og vidensformer i det sociale arbejde og den beskæftigelsesrettede indsats Modulet har fokus på forskellige teorier og metoder til at skabe viden om samt dokumentere og udvikle socialt arbejde og den beskæftigelsesrettede indsats. Endvidere er der fokus på forskellige vidensformer i den socialfaglige og beskæftigelsesrettede indsats, herunder erfaringsbaseret og forskningsbaseret viden. Endelig er der fokus på anvendelse af viden i en professionel praksis. Læringsmål: Den studerende har viden om: Praksis og anvendt teori Forsknings- og udviklingsbaseret viden på det sociale og beskæftigelsesmæssige område Forskningstilgange og undersøgelsesmetoder samt kvalitetsvurderinger Den studerende har færdigheder i at: Indhente og udvælge relevant viden Anvende forsknings- og udviklingsbaseret viden samt relevante teorier og metoder til at reflektere over konkrete problemstillinger i praksis Anvende metoder til kvalitetssikring, dokumentation, evaluering, og udvikling af socialt arbejde Den studerende har kompetencer til at: Vurdere niveauet og kvaliteten af egen anvendt viden Håndtere forskellige vidensformer i praksis Arbejde med egen læring Omfang: 10 ECTS Bedømmelse: Ekstern prøve bedømt efter 7-trins-skalaen. Vedrørende prøvens grundlag, forløb og form henvises til institutionens prøvebestemmelser. 23

24 Bachelorprojekt Bachelorprojektet udarbejdes i relation til en praksisnær problemstilling, der skal være central for uddannelsen og professionen. Problemstillingen godkendes af uddannelsesinstitutionen. Den studerende skal i bachelorprojektet reflektere over og anvende professionens videngrundlag og grundlæggende akademiske arbejdsmetoder i undersøgelse af projektets problemstilling. Den studerende kan under udarbejdelse af bachelorprojektet samarbejde med en privat eller offentlig virksomhed. Læringsmål: Den studerende har viden om: Uddannelsens kerneområder, herunder professionens tværvidenskabelige fundament Socialt arbejdes praksis, herunder organisering, rammer og vilkår Teorier og metoder af relevans for den valgte problemstilling Undersøgelsesmetoder og rapportskrivning Den studerende har færdigheder i at: Opstille en afgrænset og præcis praksisnær problemstilling i relation til det sociale eller beskæftigelsesmæssige område Søge, sortere, reflektere over og vurdere relevant udviklings- og forskningsbaseret viden i relation til problemstillingen samt Beskrive formålet med at undersøge den afgrænsede problemstilling Udvælge, argumentere for og anvende relevante teorier, begreber og undersøgelsesmetoder Indhente, analysere og bearbejde relevant materiale til belysning af problemstillingen Formidle undersøgelsens resultater i en fagligt funderet og forståelig skriftlig form Den studerende har kompetence til at: Reflektere over og kunne anvise nye handlemuligheder i praksis Arbejde refleksivt med egen læring og professionel etik Omfang: 20 ECTS Bedømmelse: Ekstern prøve bedømt efter 7-trins-skalaen. Prøven består af en skriftlig projektopgave og en mundtlig eksamination. Der gives én samlet karakter. Vedrørende prøvens grundlag, forløb, form og bedømmelse henvises til institutionens prøvebestemmelser. 24

25 Kapitel 4: Andre bestemmelser 4.1. Eksterne prøver og krav til bachelorprojekt Fællesprøver/eksterne prøver: Mindst 1/3 af uddannelsen opgjort i ECTS-point skal for den enkelte studerende dokumenteres ved eksterne prøver. Prøvebestemmelser fremgår af institutionsdelen af studieordningen. Bachelorprojekt: Ved bedømmelsen af professionsbachelorprojektet skal der ud over det faglige indhold også lægges vægt på de studerendes formulerings- og staveevne, dog skal det faglige indhold vægtes tungest. (Undervisningsministeriets bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser. BEK. nr af 24/08/ stk. 2). Se i øvrigt modulbeskrivelse for bachelorprojektet vedrørende læringsmål Merit Den studerende har ret til merit for dele af uddannelsen på grundlag af allerede opnåede kvalifikationer og kompetencer i henhold til Lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, Lov nr. 207 af 31/03/2008. Ved ønske om vurdering af merit eller overførsel af merit fra en anden dansk eller udenlandsk videregående uddannelse skal institutionen i hvert enkelt tilfælde vurdere meritmuligheden. Merit gives på baggrund af dokumenteret gennemført undervisning og beskæftigelse, der står mål med de uddannelsesdele og praktik, der søges merit om. Afgørelsen træffes ved en faglig vurdering af ækvivalensen mellem de berørte uddannelsesdele, dvs. hvorvidt de beståede dele kan træde i stedet for uddannelseselementer eller dele heraf, der er omfattet af denne studieordning (Undervisningsministeriets bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, BEK nr. 636 af 29/06/ ). Uddannelsen skal være tilrettelagt, så den studerende inden for den normerede studietid har mulighed for at gennemføre dele af uddannelsen i udlandet. Beskrivelse af disse dele af uddannelsen og regler om forhåndsmerit fremgår af institutionsdelen af denne studieordning (Undervisningsministeriets bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, BEK nr. 636 af 29/06/ og 18 stk.3, pkt. 4). 25

26 4.3. Forsøgs- og udviklingsarbejde Såfremt forsøgs- og udviklingsarbejde indebærer fravigelse af bekendtgørelsen, skal dette godkendes af Undervisningsministeriet. Undervisningsministeriet kan tillade fravigelse af bekendtgørelsen som led i forsøg. Ved forsøg fastsættes samtidig forsøgets varighed og rapporteringsform. Ministeriet kan dispensere fra bekendtgørelsen, når det findes begrundet i særlige forhold. (Undervisningsministeriets bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som socialrådgiver, BEK. nr. 766 af 24/06/2011, 5 stk.1. og 2.) 4.4. Ikrafttræden Studieordningen har virkning i henhold til 6 i Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som socialrådgiver: Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 2011 og har virkning fra den 1. februar 2012, jf. dog stk. 3 og 4. ( ) Stk. 3. Studerende, der har påbegyndt uddannelsen før den 1. august 2011, fuldfører uddannelsen efter de tidligere gældende regler, jf. stk. 2. Institutionen kan dog tilrettelægge overgangsordninger, således at de studerende kan gennemføre uddannelsen efter reglerne i denne bekendtgørelse. Stk. 4. Institutionen kan tillade, at studerende, der påbegynder uddannelsen i perioden fra den 1. august 2011 til bekendtgørelsens virkningstidspunkt, jf. stk. 1, gennemfører uddannelsen efter de tidligere gældende regler, jf. stk. 2, hvis særlige forhold gør sig gældende, og forholdene på institutionen tillader det. 26

27 Kapitel 5: Kerneområdebeskrivelse og læringsmål I dette kapitel fremgår kerneområder med læringsmål, der refererer til mål for læringsudbytte for uddannelsen til socialrådgiver jævnfør bilag 1 i bekendtgørelsen om uddannelse til professionsbachelor som socialrådgiver Teorier, metoder og etik inden for socialt arbejde 35 ECTS-point Kerneområdets indhold er teorier, begreber og metoder inden for socialt arbejde og socialrådgivning, der leverer et fagligt og metodisk handlegrundlag i professionsudøvelsen. Socialt arbejde er vidensbaseret og funderet på en professionel etik. Socialt arbejde har et bredt virkefelt og udøves i forskellige konkrete faglige kontekster og organiseringer. Kerneområdet dækker en række professionelle færdigheder og kompetencer i socialt arbejde. Viden: Anvendt teori og metode inden for socialt arbejde, historisk og nutidigt Professionens vidensgrundlag, værdier og etik, og samspillet med andre professioner i tværprofessionelle og tværsektorielle sammenhænge Færdigheder: Rådgive og vejlede borgere om sociale og beskæftigelsesrelaterede problemer samt anvende og udvikle helhedsorienterede metoder og redskaber til behandling, forebyggelse og løsning heraf Systematisk planlægge og udføre undersøgelses- og sagsbehandlingsforløb Anvende relevante metoder over for sociale problemer og mestre socialrådgiverens roller herunder som myndighedsudøver, tværprofessionel koordinator, projektleder og forhandler samt tilrettelægge socialfaglige indsatser på foranstaltningsområdet Formidle praksisnære og faglige problemstillinger, løsninger og afgørelser målrettet og forståeligt i skriftlig og mundtlig form til relevante målgrupper Kompetencer: Etablere, vedligeholde og afslutte den professionelle relation med borgeren, herunder kommunikere og samarbejde med forskellige målgrupper Foretage faglige prioriteringer, herunder prioritere rækkefølgen på det sociale og arbejdsmarkedspolitiske område i forhold til borgerens ressourcer og den forventede effekt med henblik på at løse borgerens sociale eller beskæftigelsesmæssige problemer Håndtere modsætningsfyldte krav og forventninger fra borgere, forskellige faggrupper og samarbejdsparter i forbindelse med rådgivning og udvikling af indsatser på det sociale og det arbejdsmarkedspolitiske område Selvstændigt indgå i, koordinere og lede tværprofessionelt eller projektorganiseret samarbejde 27

28 5.2. Individet i samfundet, menneskers udvikling og sociale relationer 20 ECTS-point Kerneområdets indhold er teorier, begreber og viden om menneskets udvikling, dets sociale relationer og samspillet mellem individ og samfund. Det sociale arbejde baserer sig på forståelse af samfundsmæssige, kulturelle og individuelle processer som nødvendige forudsætninger for hensigtsmæssige handlinger, færdigheder og kompetencer i praksis, herunder en opmærksomhed på generelle betingelser og borgerperspektiver. Viden: Anvendte teorier og begreber om individ og samfund samt menneskelig adfærd og udvikling herunder risiko- og beskyttelsesfaktorer på individ-, gruppe- og samfundsniveau Det danske arbejdsmarked og arbejdets betydning for identitetsdannelsen Færdigheder: Beskrive, analysere og vurdere livsbetingelser på individ-, gruppe-, organisations- og samfundsniveau Kompetencer: Indgå professionelt i kommunikation og samarbejde med forskellige målgrupper Sikre inddragelse af borgerens egne ressourcer 28

29 5.3. Sociale problemer, ledighed og livsbetingelser 20 ECTS-point Kerneområdets indhold er teorier, begreber og viden om sociale problemer, ledighed og livsbetingelser - de årsagsmæssige sammenhænge, og handlemuligheder. Sociale problemer forstås i en kontekst, hvor såvel biologiske, psykologiske, sociale som samfundsmæssige forhold spiller sammen. Sociale problemer er det sociale arbejdes primære genstandsfelt, og forståelsen af og perspektivet på sociale problemer er afgørende for strategier og muligheder i professionsudøvelsen. Kerneområdet leverer færdigheder og kompetencer i at beskrive, analysere, vurdere og handle i forhold til sociale problemer på individ-, gruppe-, organisations- og samfundsniveau. Viden: Sociale problemer og deres årsager Færdigheder: Beskrive, analysere og vurdere og reflektere over livsbetingelser og sociale problemer på individ-, gruppe-, organisations- og samfundsniveau og handle herudfra Kompetencer: Håndtere modsætningsfyldte krav og forventninger Foreslå udvikling af sociale indsatser på baggrund af en helhedsorienteret analyse af sociale problemer 29

30 5.4. Velfærdspolitik og den retlige regulering af socialfaglige indsatser 20 ECTS point Kerneområdets indhold er teorier, begreber og viden om den statslige og den politiske bestemmelse af det sociale arbejdes mål, opgave og funktion, som kommer til udtryk på forskellige områder, og som angiver den retlige regulering af sociale indsatser. Regler om rådgivning og vejledning, hjælp og støtte er i velfærdsstaten fastlagt juridisk og angiver de materielle retlige muligheder og betingelser for at håndtere sociale problemer i praksis. Det indgår som færdigheder og kompetencer at kunne handle som retsanvender i socialt arbejde og rådgive om den enkeltes retsstilling. Viden: Velfærdsstatens udvikling, herunder centrale velfærdspolitiske principper og områder for socialfaglige indsatser Regler og rammer for beskæftigelsesområdet, overordnede politiske mål og reformintentioner og centrale redskaber i den beskæftigelsesrettede indsats Den sociale lovgivning, centrale retlige principper og begreber, og det administrative ankesystems organisering og praksis, samt forståelse af retssikkerhed og juridisk metode Juridiske rammer for udøvelse og styring af indsatser på det sociale og arbejdsmarkedspolitiske område Færdigheder: Rådgive og vejlede borgere om sociale og beskæftigelsesrelaterede problemer Anvende juridisk metode og træffe afgørelser, der tilgodeser lovgivningens krav, borgerens situation og forvaltningens praksis Kompetencer: Foretage faglige prioriteringer, herunder prioritere rækkefølgen af sociale indsatser på det sociale og arbejdmarkedspolitiske område samt sikre, at disse gennemføres i overensstemmelse med opgaven og de fastsatte mål Håndtere modsætningsfyldte krav og forventninger Indstille og udmønte afgørelser om tildeling og udmåling af sociale ydelser og foranstaltninger ud fra lovgivningen 30

31 5.5. Organisation og økonomiske rammer for indsatser på det sociale og det arbejdsmarkedspolitiske område 20 ECTS-point Kerneområdets indhold er teorier, begreber og viden om organisation og økonomiske betingelser som kontekst for udførelsen af alt professionelt socialt arbejde. Særligt for socialt arbejde i offentlige forvaltninger gælder, at det er underlagt forvaltningsretlige rammer og bemyndigelser og håndterer sociale problemer under hensyn til økonomiske muligheder. Socialt arbejde udføres ofte i samarbejde med andre og er tværprofessionelt anlagt med socialrådgiveren i en koordinerende rolle. Kerneområdet giver færdigheder og kompetencer inden for organisation og økonomi. Viden: Velfærdsstatens opbygning, herunder centrale områder for socialfaglige indsatser Organisatoriske, økonomiske og juridiske rammer for udøvelse og styring af indsatser på det sociale og arbejdsmarkedspolitiske område Samspillet med andre professioner i tværprofessionelle og tværsektorielle sammenhænge Færdigheder: Mestre socialrådgiverens roller i forskellige sammenhænge, herunder varetage funktioner som myndighedsudøver, tværprofessionel koordinator, projektleder og forhandler og i den forbindelse anvende relevante teorier og metoder knyttet til organiseringen af socialt arbejde Formidle praksisnære faglige problemstillinger, løsninger og afgørelser målrettet og forståeligt i skriftlig og mundtlig form til relevante målgrupper Kompetencer: Håndtere modsætningsfyldte krav og forventninger i den organisatoriske sammenhæng for arbejdet Indstille og udmønte afgørelser om tildeling og udmåling af sociale ydelser og foranstaltninger på baggrund af en vurdering af løsningsforslagenes forventede pris, kvalitet og effekt, herunder sikre inddragelse af borgerens egne ressourcer Selvstændigt indgå i, koordinere og lede tværprofessionelt eller projektorganiseret samarbejde 31

Studieordningens fællesdel for socialrådgiveruddannelserne i Danmark

Studieordningens fællesdel for socialrådgiveruddannelserne i Danmark Studieordning Professionsbacheloruddannelsen Socialrådgiver 1. februar 2015 Studieordningens fællesdel for socialrådgiveruddannelserne i Danmark Kapitel 1: Indledende bemærkninger til studieordningens

Læs mere

Studieordning. Professionsbacheloruddannelsen Socialrådgiver. Studieordningens fællesdel for socialrådgiveruddannelserne i Danmark

Studieordning. Professionsbacheloruddannelsen Socialrådgiver. Studieordningens fællesdel for socialrådgiveruddannelserne i Danmark Studieordning Professionsbacheloruddannelsen Socialrådgiver Studieordningens fællesdel for socialrådgiveruddannelserne i Danmark Gældende fra 1.2.2015 Kapitel 1: Indledende bemærkninger til studieordningens

Læs mere

Studieordning. Professionsbacheloruddannelsen Socialrådgiver. Gældende pr. 1. februar 2015

Studieordning. Professionsbacheloruddannelsen Socialrådgiver. Gældende pr. 1. februar 2015 Studieordning Professionsbacheloruddannelsen Socialrådgiver Gældende pr. 1. februar 2015 Studieordningens fællesdel for socialrådgiveruddannelserne i Danmark & Studieordningens institutionsdel for VIA

Læs mere

Studieordning. Professionsbacheloruddannelsen Socialrådgiver. Gældende pr. 1. august 2017

Studieordning. Professionsbacheloruddannelsen Socialrådgiver. Gældende pr. 1. august 2017 Studieordning Professionsbacheloruddannelsen Socialrådgiver Gældende pr. 1. august 2017 Studieordningens fællesdel for Socialrådgiveruddannelserne i Danmark & Studieordningens institutionsdel for VIA Socialrådgiveruddannelsen

Læs mere

Studieordning. Professionsbacheloruddannelsen Socialrådgiver. Lokal studieordning revideret 20. august Endnu ikke godkendt af direktion

Studieordning. Professionsbacheloruddannelsen Socialrådgiver. Lokal studieordning revideret 20. august Endnu ikke godkendt af direktion Studieordning Professionsbacheloruddannelsen Socialrådgiver Lokal studieordning revideret 20. august 2013 Endnu ikke godkendt af direktion 1 Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Indledende bemærkninger til studieordningens

Læs mere

Bekendtgørelse om socialrådgiveruddannelsen

Bekendtgørelse om socialrådgiveruddannelsen Page 1 of 5 BEK nr 536 af 28/06/2002 Gældende Offentliggørelsesdato: 09-07-2002 Undervisningsministeriet Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Uddannelsens formål

Læs mere

Studieordning. Professionsbacheloruddannelsen Socialrådgiver. Studieordningens fællesdel for socialrådgiveruddannelserne i Danmark

Studieordning. Professionsbacheloruddannelsen Socialrådgiver. Studieordningens fællesdel for socialrådgiveruddannelserne i Danmark Studieordning Professionsbacheloruddannelsen Socialrådgiver Studieordningens fællesdel for socialrådgiveruddannelserne i Danmark Kapitel 1: Indledende bemærkninger til studieordningens fællesdel... 3 1.1.

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i psykomotorik. skal være beskrevet i forpligtende aftaler som er udarbejdet

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i psykomotorik. skal være beskrevet i forpligtende aftaler som er udarbejdet Lovtidende A Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i psykomotorik I medfør af 22 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1147 af

Læs mere

Studieordning. Professionsbacheloruddannelsen Socialrådgiver. Studieordningens fællesdel for socialrådgiveruddannelserne i Danmark

Studieordning. Professionsbacheloruddannelsen Socialrådgiver. Studieordningens fællesdel for socialrådgiveruddannelserne i Danmark Studieordning Professionsbacheloruddannelsen Socialrådgiver Studieordningens fællesdel for socialrådgiveruddannelserne i Danmark Kapitel 1: Indledende bemærkninger til studieordningens fællesdel... 3 1.1.

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik. Kapitel 2 Varighed, struktur og tilrettelæggelse

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik. Kapitel 2 Varighed, struktur og tilrettelæggelse Lovtidende A Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik I medfør af 22 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen

Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen 1. semester Oplysninger om semesteret Skole for Sociologi og Socialt Arbejde Studienævn for Socialrådgiveruddannelsen Studieordning Professionsbacheloruddannelsen

Læs mere

Studieordning for. Socialrådgiveruddannelsen på Aalborg Universitet semester med korrektioner 2007, 2009, 2010 og 2012

Studieordning for. Socialrådgiveruddannelsen på Aalborg Universitet semester med korrektioner 2007, 2009, 2010 og 2012 Studieordning for Socialrådgiveruddannelsen på Aalborg Universitet 2. - 7. semester 2002 med korrektioner 2007, 2009, 2010 og 2012 Indhold 1. Bekendtgørelsesgrundlag... 3 2. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold...

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i psykomotorik

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i psykomotorik BEK nr 506 af 30/05/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 8. marts 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Videregående Uddannelser,

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i ergoterapi

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i ergoterapi Lovtidende A Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i ergoterapi I medfør af 22 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1147 af 23.

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser BEK nr 1047 af 30/06/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 10. februar 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Videregående Uddannelser,

Læs mere

BEK nr 473 af 05/05/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 17. januar 2017

BEK nr 473 af 05/05/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 17. januar 2017 BEK nr 473 af 05/05/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 17. januar 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 055.04D.021 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL

Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL Baggrunden for denne standard er krav til undervisningens kvalitet. Kravene er defineret i bekendtgørelse om akkreditering og godkendelse

Læs mere

I medfør af 22 og 30 i lov nr. 207 af 31. marts 2008 om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser

I medfør af 22 og 30 i lov nr. 207 af 31. marts 2008 om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser BEK nr 715 af 07/07/2009 (Gældende) Udskriftsdato: 7. juli 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 172.80C.021 Senere ændringer til forskriften Ingen

Læs mere

Bekendtgørelse om tekniske og merkantile erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser

Bekendtgørelse om tekniske og merkantile erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser BEK nr 247 af 15/03/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 15. august 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Forskning og Uddannelse,

Læs mere

Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen

Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen 5. semester Oplysninger om semesteret Skole for Sociologi og Socialt Arbejde Studienævn for Socialrådgiveruddannelsen Studieordning Professionsbacheloruddannelsen

Læs mere

SOCIALRÅDGIVERUDDANNELSEN

SOCIALRÅDGIVERUDDANNELSEN STUDIEORDNING INSTITUTIONEL DEL SOCIALRÅDGIVERUDDANNELSEN UC SYDDANMARK April 2012 Revideret marts 2013 1 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 3 MODULOVERSIGT... 4 KAP 1 Valgfrit modul... 5 Projektledelse, koordinering

Læs mere

Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen

Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen 2. semester Oplysninger om semesteret Skole for Sociologi og Socialt Arbejde Studienævn for Socialrådgiveruddannelsen Studieordning Professionsbacheloruddannelsen

Læs mere

Prøveform og prøvebestemmelse

Prøveform og prøvebestemmelse Modul 11D Generelle Informationer til modulprøven De studerende skal i øvrigt orientere sig og læse: Informationer om elektronisk aflevering. Afleveres opgaven ikke rettidig, ukorrekt eller mangelfuld

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje Lovtidende A Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje I medfør af 22 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1147 af 23.

Læs mere

Bekendtgørelse om tekniske og merkantile erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser

Bekendtgørelse om tekniske og merkantile erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser Bekendtgørelse om tekniske og merkantile erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser I medfør af 9, stk. 2, 22, stk. 1, nr. 1 og 3-6, 22, stk. 2, 23 og 30 i lov om erhvervsakademiuddannelser

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i ergoterapi

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i ergoterapi BEK nr 501 af 30/05/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 18. september 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Videregående Uddannelser,

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i Global Nutrition and Health

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i Global Nutrition and Health BEK nr 504 af 30/05/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 26. januar 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Videregående Uddannelser,

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i produktudvikling og teknisk integration

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i produktudvikling og teknisk integration BEK nr 892 af 08/07/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 2. januar 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 056.03G.251 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Fordelingen af fagområder i ECTS-point inden for uddannelsens første to år, herunder fag med et omfang på mindst 5 ECTS-point.

Fordelingen af fagområder i ECTS-point inden for uddannelsens første to år, herunder fag med et omfang på mindst 5 ECTS-point. Fællesdel Sygeplejerskeuddannelsen med afsæt i BEK 804 af 17/06 2016 Fordelingen af fagområder i ECTS-point inden for uddannelsens første to år, herunder fag med et omfang på mindst 5 ECTS-point. Fagområder

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik BEK nr 500 af 30/05/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 9. januar 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Viderergående Uddannelser,

Læs mere

Lovtidende A. 2013 Udgivet den 19. december 2013. Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser

Lovtidende A. 2013 Udgivet den 19. december 2013. Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser Lovtidende A 2013 Udgivet den 19. december 2013 16. december 2013. Nr. 1521. Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser I medfør af 9, stk. 2, 22, stk. 1, nr. 1 og 3-6,

Læs mere

Fællesdel Sygeplejerskeuddannelsen

Fællesdel Sygeplejerskeuddannelsen Fællesdel Sygeplejerskeuddannelsen Fordelingen af fagområder i ECTS-point inden for uddannelsens første to år, herunder fag med et omfang på mindst 5 ECTS-point. Fagområder Sundhedsvidenskabelige fag i

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i biomedicinsk laboratorieanalyse

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i biomedicinsk laboratorieanalyse BEK nr 652 af 29/06/2009 (Historisk) Udskriftsdato: 1. februar 2018 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin. j.nr. 159.924.021 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i Multiplatform Storytelling and Production

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i Multiplatform Storytelling and Production Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i Multiplatform Storytelling and Production I medfør af 22 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

S o c i a l r å d g i v e r

S o c i a l r å d g i v e r Socialrådgiver Kan du have mange bolde i luften på én gang uden at miste overblikket? Interesserer du dig for mennesker og deres sociale eksistens og vilkår? Interesserer du dig for samfundsforhold? Har

Læs mere

Skema til udarbejdelse af praktikplan

Skema til udarbejdelse af praktikplan Bilag 2 Navn Tlf. nr.: VIA mail: Skema til udarbejdelse af praktikplan Hold: Praktikperiode: Praktikinstitution: Afdeling: Adresse: Tlf. nr.: Mail: Afdelingsleder: E-mail: Praktikvejleder: E-mail: Underviser:

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 3. semester

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 3. semester Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse 3. semester INDHOLD 1 Indledning 3 2 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 3 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 4 7

Læs mere

Semesterbeskrivelse for 6. semester på Sociålrå dgiveruddånnelsen F17

Semesterbeskrivelse for 6. semester på Sociålrå dgiveruddånnelsen F17 Semesterbeskrivelse for 6. semester på Sociålrå dgiveruddånnelsen F17 Oplysninger om semesteret Skole for Sociologi og Socialt Arbejde Studienævn for Socialrådgiveruddannelsen Studieordning Professionsbacheloruddannelsen

Læs mere

Ny pædagoguddannelse

Ny pædagoguddannelse Ny pædagoguddannelse Generel introduktion til den ny uddannelse Generel introduktion til praktikstedernes nye opgaver 2007 loven Formål m.v. 1. Formålet med uddannelsen til pædagog er, at den studerende

Læs mere

Bacheloruddannelsen i musik (BMus)

Bacheloruddannelsen i musik (BMus) Bacheloruddannelsen i musik (BMus) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Bachelor i musik (BMus). På engelsk: Bachelor of Music (BMus). I tilknytning hertil angives uddannelseslinje, for eksempel

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse i byggeri og business (Byggekoordinator AK)

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse i byggeri og business (Byggekoordinator AK) BEK nr 1507 af 16/12/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Videregående Uddannelser,

Læs mere

Studieordning Produktionsteknolog uddannelsen Fællesdel

Studieordning Produktionsteknolog uddannelsen Fællesdel Stud dieordning Produktionsteknolog Fællesdel uddannelsen 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse... 0 1. Studieordningens rammer... 1 1.1 For uddannelsen gælder seneste version af følgende love

Læs mere

Fælles del af studieordning for uddannelsen til professionsbachelor sygeple-

Fælles del af studieordning for uddannelsen til professionsbachelor sygeple- August 2016 af studieordning for uddannelsen til professionsbachelor sygeple- Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg/Thisted og Hjørring Studieordning Professionsbacheloruddannelsen i sygepleje 2016 - UCN Aalborg/Thisted

Læs mere

Udsatte grupper, personer med handicap og socialt arbejde

Udsatte grupper, personer med handicap og socialt arbejde Socialrådgiveruddannelsen Institut for Sociologi og Socialt arbejde (11. april 2013) Modul nr. 3.3.4. Jura Modultema Udsatte grupper, personer med handicap og socialt arbejde Semester 2. semester Årgang/Hold

Læs mere

Fysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS

Fysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Fysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Modulet starter i uge 17 og 46 Modulets tema Modulet retter sig mod den udviklingsorienterede selvstændige og kritiske

Læs mere

Temadag om revision af sygeplejerskeuddannelsen 2016

Temadag om revision af sygeplejerskeuddannelsen 2016 Temadag om revision af sygeplejerskeuddannelsen 2016 For kliniske vejledere OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus den 23. august i Odense den 30. august i Svendborg Bekendtgørelse om uddannelsen

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 12 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen I medfør af 22 og 31, stk. 3, i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i radiografi

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i radiografi BEK nr 307 af 24/04/2009 (Historisk) Udskriftsdato: 24. januar 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 031.536.021 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder. Professionsbachelor i sygepleje Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder Professionsbachelor i sygepleje 1 Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 -

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Kandidatuddannelsen cand.musicae (musiker) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Kandidatuddannelsen

Læs mere

3. studieårs tema: Det tværprofessionelle arbejde og tværprofessionelle samarbejde

3. studieårs tema: Det tværprofessionelle arbejde og tværprofessionelle samarbejde Generel beskrivelse af Valgmodulerne 11 og 12 3. studieårs tema: Det tværprofessionelle arbejde og tværprofessionelle samarbejde Hold 3K 2013 Modulbeskrivelse Modul 11 og 12 Januar 2016 Udarbejdet i henhold

Læs mere

Temadag for praktikvejledere

Temadag for praktikvejledere Temadag for praktikvejledere 11. Feb. 2013. V/Gina Søndergaard Lydersen Hvad er vejledning? Ingen fast definition Få forventningsafstemt med praktikanten Socialrådgiverfaglig vejleding (novice/ekspert)

Læs mere

Vejledning i bedømmelse af Professionsbachelorprojektet

Vejledning i bedømmelse af Professionsbachelorprojektet Vejledning i bedømmelse af Professionsbachelorprojektet Professionsbachelorprojektet er uddannelsens afsluttende projekt. Der er overordnet to mål med projektet. For det første skal den studerende demonstrere

Læs mere

De lønnede praktikperioder løber altid fra 1. august til 31. januar og fra 1. februar til 30. juni.

De lønnede praktikperioder løber altid fra 1. august til 31. januar og fra 1. februar til 30. juni. Praktikuddannelse o Organisering og indhold Praktikkoordinator Ole Tophøj Bork oltb@ucl.dk Praktikkoordinator Lone Tang Jørgensen lotj@ucl.dk Praktikuddannelsen tilrettelægges med ulønnet praktik i 1.

Læs mere

Prøveform og prøvebestemmelse

Prøveform og prøvebestemmelse Modul 2 Prøveform og prøvebestemmelse Generelle Informationer til modulprøven De studerende skal i øvrigt orientere sig og læse: Informationer om elektronisk aflevering. Afleveres opgaven ikke rettidig,

Læs mere

ADMINISTRATIONSBACHELOR

ADMINISTRATIONSBACHELOR ADMINISTRATIONSBACHELOR PROFESSIONSBACHELOR I OFFENTLIG ADMINISTRATION SEPTEMBER 2013 UCSJ - CAMPUS NÆSTVED Indhold 1 Forord... 3 2 Fællesdel... 3 2.1 Formål... 3 2.2 Varighed og ECTS-point... 3 2.3 Indhold

Læs mere

Kick-off 13. januar Revision af Bioanalytikeruddannelsen. Fase 2

Kick-off 13. januar Revision af Bioanalytikeruddannelsen. Fase 2 Kick-off 13. januar 2016 Revision af Bioanalytikeruddannelsen Fase 2 Dagsorden Præsentation af den monofaglige gruppe De 5 leverancers indhold præsentation/information Revisionens 2. fase - milepæle Gyldigheden

Læs mere

Bacheloruddannelsen i musik (BMus)

Bacheloruddannelsen i musik (BMus) Bacheloruddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I Studieordning (bind 1) for Bacheloruddannelsen i musik (BMus) Prækvalificeret den 17/9 2013 i studienævnet Prækvalificeret den 19/9

Læs mere

12. Modulbeskrivelse

12. Modulbeskrivelse 12. Modulbeskrivelse Gældende pr. 1. september 2011 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Generelt... 3 2. Introduktion til modulet:... 3 3. Modulets fokusområde... 3 4. Fordeling af fag og

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i ernæring og sundhed

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i ernæring og sundhed BEK nr 502 af 30/05/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 24. december 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Videregående Uddannelser,

Læs mere

Studieordning for Masteruddannelsen i Idræt og Velfærd (September 2005) (Revideret med virkning 1. sep. 2015)

Studieordning for Masteruddannelsen i Idræt og Velfærd (September 2005) (Revideret med virkning 1. sep. 2015) Studieordning for Masteruddannelsen i Idræt og Velfærd (September 2005) (Revideret med virkning 1. sep. 2015) Indholdsfortegnelse 1 Titel... 2 2 Uddannelsens varighed... 2 3 Faglig profil... 2 4 Adgangskrav...

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 14 af 19. maj 2005 om kandidatuddannelser ved Institut for Uddannelsesvidenskab på Ilisimatusarfik

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 14 af 19. maj 2005 om kandidatuddannelser ved Institut for Uddannelsesvidenskab på Ilisimatusarfik Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 14 af 19. maj 2005 om kandidatuddannelser ved Institut for Uddannelsesvidenskab på Ilisimatusarfik I medfør af 18 og 19, nr. 3, i landstingslov nr. 16 af 31. oktober 1996

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i tekstildesign, - håndværk og formidling

Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i tekstildesign, - håndværk og formidling Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i tekstildesign, - håndværk og formidling August 2011 Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i tekstildesign, - håndværk og formidling.

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF DIPLOMINGENIØRSTUDIEORDNINGER:

KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF DIPLOMINGENIØRSTUDIEORDNINGER: KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF DIPLOMINGENIØRSTUDIEORDNINGER: Studieordningen udarbejdes ved brug af: Nærværende skabelon til opbygning Rammestudieordningen som helhed og særligt i forhold til afsnittene

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musikpædagog (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musikpædagog (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Studieordning for Kandidatuddannelsen til musikpædagog (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Kandidatuddannelsen cand.musicae (musikpædagogik) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Kandidatuddannelsen

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 07/2016 modul 12 Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 4 2.1 Varighed... 4 2.2 Særlige

Læs mere

Udkast. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen

Udkast. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Udkast Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen I medfør af 22, stk. 1 og 2, og 31, stk. 3, i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf.

Læs mere

STUDIEORDNING for Akademiuddannelse i Socialpædagogik 1.10.2012

STUDIEORDNING for Akademiuddannelse i Socialpædagogik 1.10.2012 STUDIEORDNING for Akademiuddannelse i Socialpædagogik 1.10.2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed 4. Uddannelsens titel 5. Adgangskrav 6. Uddannelsens mål

Læs mere

Tillæg til studieordning Sygeplejerskeuddannelsen 2016

Tillæg til studieordning Sygeplejerskeuddannelsen 2016 UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Tillæg til studieordning Sygeplejerskeuddannelsen 2016 Særligt tilrettelagt forløb for studerende med SSA uddannelse Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle, september 2016 Godkendt

Læs mere

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet Bilag 4: Professionsbachelorprojektet (Lokal modulbeskrivelse for BA-modulet på 8. semester er under udarbejdelse) BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA1: At undersøge

Læs mere

Cand. Musicae. Studieordning (bind 1) for. Kandidatuddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I

Cand. Musicae. Studieordning (bind 1) for. Kandidatuddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I Kandidatuddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I Studieordning (bind 1) for Kandidatuddannelsen i musik Cand. Musicae. Prækvalificeret den 17/9 2013 i studienævnet Prækvalificeret

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for kommunikationsteknik og elektronik

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for kommunikationsteknik og elektronik Side 1 af 9 Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for kommunikationsteknik og elektronik BEK nr 643 af 30/06/2000 (Gældende) LOV Nr. 1115 af 29/12/1997 Lovgivning som forskriften vedrører

Læs mere

Prøveform og prøvebestemmelse

Prøveform og prøvebestemmelse Modul 13 Prøveform og prøvebestemmelse Generelle Informationer til modulprøven De studerende skal i øvrigt orientere sig og læse: Informationer om elektronisk aflevering, plagierings program Ephorus. Afleveres

Læs mere

Udfordringer for undervisere og studerende. Helle Antczak underviser

Udfordringer for undervisere og studerende. Helle Antczak underviser Udfordringer for undervisere og studerende Helle Antczak underviser Tværprofessionelt samarbejde ved humanitære katastrofer med fokus på flygtninge Introduktion til temaet, tværprofessionelt samarbejde,

Læs mere

Modulbeskrivelse Kvalitet i radiografi. Modul 12 - Teori

Modulbeskrivelse Kvalitet i radiografi. Modul 12 - Teori Modulbeskrivelse Kvalitet i radiografi Modul 12 - Teori Januar 2015 Indhold TEMA OG LÆRINGSUDBYTTE 3 Tema 3 3 OVERSIGT OVER MODULET 4 Introduktion til modulet 4 Studietid 4 Fordeling af fag og ECTS - point

Læs mere

Bacheloruddannelsen i musik (BMus)

Bacheloruddannelsen i musik (BMus) Bacheloruddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I Studieordning (bind 1) for Bacheloruddannelsen i musik (BMus) Indstillet af studienævnet i Odense den 11. februar 2016 og i Esbjerg

Læs mere

Bilag til 2016-studieordning - UCC s sygeplejerskeuddannelse

Bilag til 2016-studieordning - UCC s sygeplejerskeuddannelse Bilag til 2016-studieordning - UCC s sygeplejerskeuddannelse Semester 1 Observation og vurdering af borgers og patients sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge Temaet retter sig mod at observere, identificere,

Læs mere

Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen.

Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Klinisk undervisning på ergoterapeutuddannelsen tilrettelægges med progression fra det observerende til det reflekterende og

Læs mere

Familier, børn og unge og socialt arbejde

Familier, børn og unge og socialt arbejde Socialrådgiveruddannelsen Institut for Sociologi og Socialt arbejde Modul nr. 3.3.3. Jura (14. januar 2013) Modultema Semester Årgang/Hold Familier, børn og unge og socialt arbejde 2. semester SOC 2012

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Modulbeskrivelse Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed Professionsbachelor i sygepleje 1 Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 11 beskrivelsen... 3 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed 15 ECTS-point...

Læs mere

Ny Bekendtgørelse og studieordning pr. sept hvor er vi nu pr

Ny Bekendtgørelse og studieordning pr. sept hvor er vi nu pr Ny Bekendtgørelse og studieordning pr. sept. 2016 hvor er vi nu pr. 18.04.2016 v. Lena Busch Nielsen, uddannelseschef Birgit Hedegaard Møller, teamleder Status på Bekendtgørelsen Bekendtgørelsen er pt.

Læs mere

BEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016

BEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016 BEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Styrelsen

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 2. semester

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 2. semester Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. semester INDHOLD Indledning 3 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 4 7 Indhold

Læs mere

Akademiuddannelse i Sundhedspraksis

Akademiuddannelse i Sundhedspraksis Akademiuddannelse i Sundhedspraksis En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til social-og sundhedsassistenter og lignende faggrupper. Nu også

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring

Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring Ilisimatusarfik Grønlands Universitet University of Greenland!1 Indholdsfortegnelse 1. Præambel 3 2. Varighed og titel 4

Læs mere

Praktikhåndbog Efterår 2016 Socialrådgiveruddannelsen I Aarhus

Praktikhåndbog Efterår 2016 Socialrådgiveruddannelsen I Aarhus Praktikhåndbog Efterår 2016 Socialrådgiveruddannelsen I Aarhus VIA University College, Socialrådgiveruddannelsens praktikadministration i Aarhus: Praktikkoordinator for praktik i Danmark Ulla Ravn Campus

Læs mere

MODUL 6 Prøvebestemmelse

MODUL 6 Prøvebestemmelse MODUL 6 Prøvebestemmelse Tema Bedømmelse Læringsmål Socialt arbejdes organisering og praksis Intern Bestået/ikke bestået Viden: Teoretisk og empirisk viden om den politiske og administrative opbygning

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 11 beskrivelsen... 3 Modul 11 Kompleks klinisk

Læs mere

Praktikhåndbog Forår 2014 Socialrådgiveruddannelsen I Aarhus

Praktikhåndbog Forår 2014 Socialrådgiveruddannelsen I Aarhus Praktikhåndbog Forår 2014 Socialrådgiveruddannelsen I Aarhus Via Unirversity College Socialrådgiveruddannelsens praktikadministrationen i Holstebro: Praktikkoordinator Trine Glasgaard Glassow Gl. Struervej

Læs mere

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet Bilag 4: Professionsbachelorprojektet BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA2: At gennemføre et bachelorprojekt... 3 Krav til udformning af professionsbachelorprojektet...

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet

A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Modulbeskrivelse professionsuddannelsen i tandpleje

Modulbeskrivelse professionsuddannelsen i tandpleje Modulbeskrivelse professionsuddannelsen i tandpleje Modul 11-2013 Kundskabsgrundlag og metode Modulansvarlig: Lise Hove Modulbeskrivelsen er godkendt den 1. november 2013 Skolen for Klinikassistenter,

Læs mere

PRAKTIKHÅNDBOG, SOC2014Y, EFTERÅR 2016

PRAKTIKHÅNDBOG, SOC2014Y, EFTERÅR 2016 PRAKTIKHÅNDBOG, SOC2014Y, EFTERÅR 2016 Praktikkens regler og rammer Praktikhåndbogen for Socialrådgiveruddannelsen på Aalborg Universitet er udarbejdet på grundlag af Bekendtgørelsen om uddannelse til

Læs mere

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder Professionsbachelor i Sygepleje Modulbeskrivelse Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder Hold BoSE14 Efteråret 2017 Revideret 1/8 2017 Indhold Tema: Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag

Læs mere

Praktikhåndbog Efterår 2015 Socialrådgiveruddannelsen I Aarhus

Praktikhåndbog Efterår 2015 Socialrådgiveruddannelsen I Aarhus Praktikhåndbog Efterår 2015 Socialrådgiveruddannelsen I Aarhus VIA University College, Socialrådgiveruddannelsens praktikadministration i Aarhus: OBS adresserne herunder er gældende pr. 1. august 2015

Læs mere

Praktikhåndbog Efterår 2015. Socialrådgiveruddannelsen Aalborg Universitet. Fibigerstræde 13, 9220 Aalborg Ø

Praktikhåndbog Efterår 2015. Socialrådgiveruddannelsen Aalborg Universitet. Fibigerstræde 13, 9220 Aalborg Ø Praktikhåndbog Efterår 2015 Socialrådgiveruddannelsen Aalborg Universitet Fibigerstræde 13, 9220 Aalborg Ø Indhold Velkommen til modul 7, praktik.... 5 Tidsplan Modul 7/praktik efterår 2015... 6 Kontaktpersoner

Læs mere