Colitis ulcerosa. Colitis-Crohn Foreningen. informerer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Colitis ulcerosa. Colitis-Crohn Foreningen. informerer"

Transkript

1 Colitis ulcerosa Colitis-Crohn Foreningen informerer

2 Forord Colitis ulcerosa er en sygdom, der viser sig hos ca. 750 nye patienter hvert år her i landet. Vi har brug for at vide mere om årsagen til sygdommen, men vi har behandling, som kan holde symptomerne i ro, selv om vi endnu ikke kan helbrede den helt. Vi håber, at du kan finde svar på nogle af de spørgsmål, der melder sig, når du eller en af dine nær- meste har fået diagnosen colitis ulcerosa. Vi ved, der er et udtalt behov for at vide så meget som muligt om sygdommen, som man sandsynligvis skal leve med i mange år. Det er ikke meningen, at hæftet skal erstatte den personlige dialog mellem dig og din læge, men det kan forhåbentlig give dig et grundlag at gå ud fra, når du skal have en uddybende samtale med lægen og personalet på hospitalet. Venlig hilsen CCF s Hovedbestyrelse og Det Lægelige Råd

3 Colitis-Crohn Foreningen Landsforeningen til bekæmpelse af Colitis ulcerosa, Crohns sygdom, Mikroskopisk Kolit, irritabel tyktarm og andre relaterede tarmsygdomme. Det Lægelige Råd: Overlæge dr. med. Karsten Lauritsen Professor overlæge dr. med. Pia Munkholm Overlæge, ph.d. Ida Vind Professor overlæge dr. med. Niels Qvist Overlæge dr. med. Jan Fallingborg Professor overlæge dr. med. Jens F. Dahlerup Overlæge dr. med. Anders Pærregaard Udgivet januar oplag: eksemplarer LAYOUT & SATS: Colitis-Crohn Foreningens redaktion Layout & tryk: Skårup Grafisk Copyright 2018 Colitis-Crohn Foreningen Mekanisk, fotografisk, elektronisk eller anden mekanisk gengivelse af dette hæfte, indhold, eller dele heraf, er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Hæftet er udgivet med støtte fra aktivitetspuljen. Forord Indhold Om sygdommen Hvad er colitis ulcerosa? Normal anatomi ill.1 Hvordan diagnosticerer man colitis ulcerosa? Hvordan fungerer tyktarmen? Spreder colitis ulcerosa sig? Er colitis ulcerosa kronisk? Smitter colitis ulcerosa? Har sygdommen forskellige grader? Når børn får colitis ulcerosa Årsager til sygdommen Hvordan opstår colitis ulcerosa? Er colitis ulcerosa arvelig? Skyldes colitis ulcerosa noget, jeg spiser? Kan stress give colitis ulcerosa? Er colitis ulcerosa en form for cancer? Kan colitis ulcerosa udvikle sig til cancer? Hvilke forhold påvirker opblussen af colitis ulcerosa? Behandling Vil colitis ulcerosa nogensinde forsvinde helt? Kan man behandle colitis ulcerosa? Er colitis ulcerosa livstruende? Hvilke bivirkninger er der ved de forskellige former for behandling? Hvilke operationer findes der? Hvilke fordele og ulemper er der ved operation? Dagligdagen Skal jeg ændre mit daglige livsmønster? Findes der en diæt, der hjælper? Hvordan vil colitis ulcerosa påvirke min fremtid? Har colitis ulcerosa betydning for graviditet? Kan jeg få nogen støtte fra det offentlige under min sygdom? Foregår der forskning inden for colitis ulcerosa? Praktiske oplysninger Hvad er Det Lægelige Råd? Kan jeg få kontakt med andre sygdomsramte? CCF har en landsdækkende kursusvirksomhed Foregår der noget lokalt? Kan jeg få yderligere oplysninger om min sygdom? Socialrådgiver Patientstøtte Hvad er EFCCA? Hvordan finansieres Colitis-Crohn Foreningen? Hvordan kan jeg støtte? Hvordan bliver jeg medlem? Hvad er colitis ulcerosa? Om sygdommen Colitis ulcerosa er en blødende tyktarmsbetændelse. Colitis ulcerosa sidder i endetarmen eller et stykke op i venstre side. I svære tilfælde kan hele tyktarmen være syg. Sygdommen er i familie med Crohn s sygdom (morbus Crohn) og tilsammen betegnes de to sygdomme ofte Kronisk Inflammatorisk Tarmsygdom (KIT) eller Inflammatory Bowel Disease (IBD). Den viser sig ved, at tyktarmens slimhinde får sårdannelser med blødninger. Denne betændelse i tarmslimhinden kan også give kraftige smerter (som ofte aftager efter toiletbesøg), afføringstrang, mange daglige diarréer og blod i afføringen sammen med slim og pus. 4 5

4 Hvordan diagnosticerer man colitis ulcerosa? Diarré og blod i afføringen igennem længere tid kan være symptomer på colitis ulcerosa. Det første lægen gør, er at udelukke en infektion som årsag til symptomerne. Det gøres ved at mikroskopere og dyrke prøver af afføringen. Derefter undersøger lægen endetarmen ved en såkaldt sigmoideoskopi, som er en kikkertundersøgelse. Her kan lægen se direkte ind på tarmslimhinden og opdage hævelse, skrøbelig slimhinde og blødende sårdannelse i slimhinden. Med et særligt instrument kan man udtage en ganske lille prøve (biopsi) af slimhinden. Prøven undersøges i mikroskop for at vurdere, om der er tale om en kronisk betændelse. Med et langt bøjeligt kikkertrør, et såkaldt koloskop, kan man undersøge hele tyktarmen og derved konstatere, hvor højt op i tyktarmen, forandringerne strækker sig. Samtidig testes rutinemæssigt for forstadier til cancer. Det er også muligt at se den nederste del af tyndtarmen. Blodprøver er også en væsentlig del af diagnosticeringen, fordi de ofte viser tegn på blodmangel og/eller betændelse. Hvis vævsprøverne (biopsierne) ikke giver noget klart entydigt svar, er det undertiden svært at skelne mellem colitis ulcerosa og Crohn s sygdom. I disse tilfælde kan den endelige diagnose først stilles på et senere tidspunkt i sygdomsforløbet og hos nogle først ved en evt. operation. Hvordan fungerer tyktarmen? Tyktarmen (colon) er den sidste del af menneskets fordøjelseskanal. Den strækker sig ca. 1-1,5 meter fra tyndtarmens afslutning i højre side af bughulen, tværs over denne og ned i venstre side for at udmunde i endetarmen (rectum) og endetarmsåbningen (anus). Se illustration 1. Når du har spist, begynder fordøjelsen i mavesækken og fortsætter i den øverste del af tyndtarmen. Når det er spaltet til passende små molekyler, kan de optages og via tarmens celler, føres over i blod og lymfe. Tyndtarmen opsuger æggehvidestof (proteiner), sukkerstof (kulhydrater), fedtstof, de fleste vitaminer og livsnødvendige mineraler. Tyktarmen modtager herefter de ikke-fordøjelige rester af føden, og dens funktion er at opsuge vand og salte fra dette tarmindhold, sådan at mængden af tarmindholdet reduceres fra ca gram til gram afføring i døgnet. Ved colitis ulcerosa i udbrud påvirkes tarmens naturlige funktion på grund af betændelsestilstanden, hvor tarmens inderside (slimhinden) er hævet, sårfyldt og blødende. Det medfører, at tyktarmen ikke er i stand til at opsuge så meget vand og salt som under normale forhold. Resultatet bliver diarré, ofte med blod og afstødte slimhinderester. Herudover vil sårdannelsen bevirke, at der tabes blod og æggehvidestof (proteiner) via tarmen. 6 7

5 Spreder colitis ulcerosa sig? Hos mange patienter bliver sygdommen lokaliseret til endetarmen og/eller det nederste stykke af tyktarmen, men i nogle tilfælde kan sygdommen brede sig længere op i tyktarmen. I meget svære tilfælde kan hele tyktarmen blive inddraget. Den modsatte situation, hvor sygdommen trækker sig tilbage kan også ske. Er colitis ulcerosa kronisk? Ja, colitis ulcerosa er kronisk, fordi sygdommen ofte har et årelangt forløb. Dog er det sådan, at sygdommen i de fleste tilfælde (ca. 80%) vil være præget af korte perioder med aktivitet og symptomer, og lange perioder, hvor sygdommen er i ro og ikke giver symptomer. Hos enkelte patienter er der kun tale om et udbrud, hvorefter man ikke mærker mere til sygdommen. Colitis ulcerosa har man dog i princippet hele livet, fordi sygdommen typisk veksler mellem gode perioder uden symptomer og dårlige perioder med sygdomsudbrud. Udbredningsgraden kan både mindskes som forøges. Sygdommen spreder sig kontinuert i tyktarmens forlængelse, men starter altid fra endetarmen. Smitter colitis ulcerosa? Nej. Alle undersøgelser, der er foretaget, viser, at sygdommen ikke kan overføres fra et menneske til et andet. Det er en autoimmun sygdom, dvs. en defekt i ens eget immunforsvar. Har sygdommen forskellige grader? I mange tilfælde vil sygdommen det meste af tiden kun være til stede i mild grad eller evt. slet ikke vise sig. Men sygdommen har et meget forskelligt forløb. Man kan derfor ikke drage paralleller fra det ene tilfælde til det andet, men må tilpasse behandlingen individuelt. Da det drejer sig om en kronisk sygdom, er problemet, at man aldrig kan være sikker på, om sygdommen er bragt helt til ro, eller om den vil blusse op igen efter kort tid. Vi råder derfor til en fortsat evt. livslang kontrol på et hospitalsambulatorium eller hos en specialist, der har særlig erfaring med sygdommen. Et godt tillidsforhold mellem patient og læge er vigtigt, således at patienten er tryg ved at henvende sig, hvis uventede problemer opstår. Vi anbefaler også vedligeholdelsesbehandling med 5-ASA eller Salazopyrin, selv om der ikke er symptomer. Det mindsker risikoen for tilbagefald betydeligt. Når børn får colitis ulcerosa Sygdommen er sjælden før 10-års alderen. Den opstår hyppigst i alderen år.. Symptomerne er som beskrevet for voksne. men hos børn kan man også se forsinket vækst og pubertet. Man påviser colitis ulcerosa hos børn med de samme undersøgelser, som benyttes hos voksne, og behandlingen er ofte ens. Dog tages særlige hensyn til, når børn skal gennemgå ubehagelige undersøgelser. Behandlingen følger samme principper som hos voksne (se senere i afsnittene vedrørende medicin og operation). 5-ASA medicin er ofte effektiv ved mild sygdom og kan benyttes som langtidsforebyggende behandling. Ved moderat til svær sygdom benyttes binyrebarkhormon. Det er meget effektiv medicin, men bivirkningerne gør det nødvendigt at begrænse brugen til periode af nogle måneders varighed. Ved alvorligere sygdom behandles med immundæmpende medicin, som fx Azathioprin (lmurel) eller biologiske lægemidler (fx Remicade og Humira). Operation med fjernelse af tyktarmen kan komme på tale i de sjældne tilfælde, hvor den medicinske behandling virker utilfredsstillende. Er der vækstproblemer, er det vigtigt at beslutte om barnet skal opereres inden puberteten, fordi muligheden herefter for at maksimal legemshøjde hurtigt aftager. Behandling af børn med colitis ulcerosa er en specialopgave, som er centraliseret på enkelte danske børneafdelinger. Der vil være perioder, hvor sygdommen blusser op, men også lange perioder, hvor sygdommen er i ro. Trods besvær med undersøgelser. kontroller og medicin kan de fleste børn og unge med colitis ulcerosa leve et normalt liv. Skolegang. sport og valg af uddannelse behøver normalt ikke at påvirkes væsentligt af sygdommen. Man kan se frem til at finde en partner og få børn ligesom alle andre unge og den forventede levetid ændres ikke, fordi man har colitis ulcerosa. Børn og unge har ofte psykiske problemer i forbindelse med sygdommen, fordi de føler sig anderledes end deres jævnaldrende og har mere sygefravær end normalt i skolen. Bliver de psykiske problemer for store til, at man selv kan håndtere dem, kan terapi hos en psykolog eller psykiater ofte hjælpe. Kontakt til andre i samme situation kan, for nogen, også være en hjælp. enten gennem foreningens forældre-børn kurser eller KIT-Rådgivningen. Colitis-Crohn Foreningen har udgivet hæftet Vores barn har fået tarmbetændelse, som du kan få tilsendt ved at ringe til os på telefon

6 10 Årsager til sygdommen Hvordan opstår colitis ulcerosa? Vi ved ikke, hvad der udløser betændelsen i tyktarmsslimhinden. Læger og forskere over hele verden har i årenes løb gjort sig store anstrengelser for at finde årsagen men foreløbig uden resultat. Man har dog kunnet konstatere, at sygdommen hyppigere blusser op hos eksrygere end hos patienter, der aldrig har røget, eller patienter der for tiden er rygere. En del oplever deres første debut med colitis ulcerosa i forbindelse med et rygestop. Rygning kan dog stadig ikke anbefales. Under alle omstændigheder er der ved aktiv sygdom en øget produktion af signalstoffer, som dannes i de betændelsesceller, der invaderer tarmslimhinden. Det forstærker betændelsesreaktionen endnu mere. Nogle af signalstofferne har en skadelig effekt på tarmslimhinden, og samtidig dannes de såkaldt frie ilt-radikaler og nitrotyrosin. der både beskadiger tarmslimhinden og øger produktionen af de betændelsesfremkaldende stoffer. Der er derfor ved colitis ulcerosa tale om en selvforstærkende proces, hvor sygdommen kan siges at skyldes palientens manglende evne til at nedregulere en betændelsesproces. Er colitis ulcerosa arvelig? Nyere undersøgelser viser at ca. 5-10% af børn født af en mor/far med Crohns sygdom eller colitis ulcerosa. på et eller andet tidspunkt udvikler den ene eller den anden tarmsygdom. Hvis begge forældre har colitis ulcerosa eller Crohns sygdom, stiger denne risiko til op mod 50%. Disse tal er højere, end hvad man tidligere regnede med. Men selv i familier med svære tilfælde, ses ikke noget klart genetisk arvemønster. Man kan således ikke forudsige, om barnet vil arve sygdommen fra sine forældre. Man skal dog langt fra fraråde et par at få børn, blot fordi en af forældrene har sygdommen. Undersøgelser blandt enæggede tvillinger, hvor den ene har udviklet colitis ulcerosa eller Crohns sygdom, viser at den anden tvilling har ca. 50% risiko for at udvikle sygdommen. Skyldes colitis ulcerosa noget, jeg spiser? Trods mange ihærdige forsøg har det ikke været muligt at påvise nogen endegyldig forbindelse mellem en bestemt type mad og forekomsten af colitis ulcerosa. I ganske få tilfælde har man kunnet afhjælpe symptomerne ved at undgå mælkeprodukter. Men det er på ingen måde generelt for sygdommen. I andre situationer under klinisk kontrol har den såkaldle astronautkost haft en positiv virkning hos voksne med Crohn s sygdom, men absolut ikke så god en effekt på betændelsestilstanden som hos børn med Crohn og patienter med colitis ulcerosa. Astronautkost er kost, der på forhånd er nedbrudt til molekylstadiet. Behandlingen er dog ret dyr og smagen er ubehagelig. Vi anbefaler derfor ikke, at man forsøger sig med astronautkost. Under alle omstændigheder bør det foregå under lægekontrol. Vi anbefaler, at man spiser en sund og varieret kost for at sikre de bedst mulige betingelser for kroppens forsvarssystem, specielt fordi æggehvidestoffer trækker fra blodet til tarmen når slimhinden er betændt, samtidig med at leverens produktion af æggehvidestoffer hæmmes. Kan stress give colitis ulcerosa? Sygdommen er aldrig selvforskyldt eller fremkaldt alene af psykiske problemer. I gamle dage talte man om, at sygdommen var psykosomatisk. Det vil sige, at den var udløst af psykisk stress eller belastning. I dag ved vi, at det ikke er tilfældet. fordi ingen korrekte gennemførte undersøgelser har kunnet bekræfte den påstand. Psykisk belastning har næppe nogen større indflydelse på sygdommens opståen. Mange patienter sætter dog hyppigt et udbrud af sygdommen i forbindelse med en dårlig psykisk periode. Måske er der den sammenhæng. at forløbet af den kroniske sygdom kan påvirkes af nervøse reflekser i tarmen og dermed af psykisk belastning. De daglige problemer hos en patient med colitis ulcerosa: diarre, mavesmerter og vægttab. bliver ofte vanskeligere at bære, hvis man samtidig har det psykisk dårligt. Meget tyder på, at sygdommen i sig selv kan udløse depression og angst for fremtiden. Gennem en grundig, fornuftig snak med lægen kan man ofte udrede disse forhold. Er colitis ulcerosa en form for cancer? Nej. Kræft hænger sammen med dannelsen af en ny slags fremmede celler, der vokser uhæmmet på bekostning af kroppens egne celler. Ved colitis ulcerosa er det kroppens egne celler, der forsøger at bekæmpe en opstået betændelse. Kan colitis ulcerosa udvikle sig til cancer? Tidligere har man regnet med, at patienter med colitis ulcerosa ikke havde øget risiko for udvikling af tarmkræft i forhold til normalbefolkningen, men nyere undersøgelser peger på, at hvis sygdommen har bestået i over 10 år, er der en let øget risiko for tarmkræft. Denne let forøgede risiko omfatter ikke patienter med sygdommen udelukkende i endetarmen. Vævsprøver udtaget forskellige steder i tyktarmen kan vise ændringer, som er forstadier til kræft såkaldt dysplasi (dårlig celledannelse). Ved en mikroskopisk undersøgelse kan man konstatere, om der er forandringer i cellerne, der varsler kræftudvikling. Det er blandt andet derfor vigtigt at gå til regelmæssig kontrol, hvor der foretages kikkertundersøgelser (sigmoideoskopi eller eventuelt koloskopi). Prøver (biopsier) kan udtages forskellige steder i tarmen. Ved svær dysplasi anbefales operation, hvor man fjerner hele tyktarmen, også selvom der endnu ikke er udviklet kræft. Derfor er fortsat kontrol nødvendig. Nyere viden peger på at 5-ASA-medicin >l.2g pr. døgn kan virke beskyttende mod udvikling af colonrectalcancer (kræft i endetarmen), specielt hos risikogrupper med 11

7 Behandling Vil colitis ulcerosa nogensinde forsvinde helt? Vi kender ingen medicinsk behandling, som kan helbrede colitis ulcerosa, men hos nogle patienter vil sygdommen dog efter en kortere eller længere periode gå i ro. Kirurgisk behandling med fjernelse af hele tyktarmen vil derimod betyde. at sygdommen i tyktarmen er helbredt. Kan man behandle colitis ulcerosa? I langt de fleste tilfælde kan symptomerne ved colitis ulcerosa behandles medicinsk med et godt resultat. Men nogle patienter må dog opereres, hvor man fjerner hele tyktarmen. Ved aktiv colitis ulcerosa benyttes i det væsentlige to former for medicinsk behandling, afhængig af sygdommens sværhedsgrad. Fig. 2. Figuren viser forskellige former for udbredelse af colitis ulcerosa i tyktarmen ( colon). Procenttallene henviser til andelen af patienter med den pågældende udbredelsesform IKKE til sværhedsgraden af sygdommen 1. tidlig sygdomsdebut 2. udbredt tarmsygdom 3. sygdomsvarighed på mere end 10 år 4. en sjælden galdegangsbetændelse (primær scleroserende colangitis) 5. vævsprøver med forekomst af høj sværhedsgrad af betændelse. Hvilke forhold påvirker opblussen af colitis ulcerosa? I de fleste tilfælde kan vi ikke pege på nogen bestemte ydre forhold, som udløser en opblussen i sygdommen. Den har et svingende forløb med gode og dårlige perioder, men hvad der styrer det forløb, ved vi ikke. Man kan dog i nogle tilfælde se en opblussen af sygdommen, hvis man får en akut tarminfektion, f.eks. salmonellainfektion, eller turistdiarré under rejse i udlandet. Salazopyrin (sulfasalazine=sulfapyridin + mesalazin) anvendes stadig, selv om præparatet efterhånden er mere end 50 år gammelt. Salazopyrin bruges både ved aktiv colitis ulcerosa og som vedligeholdelsesesbehandling for at reducere risikoen for tilbagefald. Nogle patienter tåler imidlertid ikke Salazopyrin på grund af bivirkninger. For dem findes der gode alternativer i form af de nyere såkaldte 5-ASA præparater, der inden for de sidste 25 år er kommet frem. Det drejer sig om Asacol, Dipentum, Mesasal, Mezavant, Pentasa og Premid, som alle indeholder den aktivt virkende del af Salazopyrin, ncmlig 5-ASA (5-aminosalicylsyre). Disse præparater er en smule dyrere end Salazopyrin, men næsten uden bivirkninger. Derfor bruger vi dem i stadigt større omfang, både i tabletform, som stikpiller og/eller indhældninger. 5-ASA har også på livssigt en vis kræftforebyggende effekt på tyktarmen, som tidligere nævnt. Ved sværere tilfælde af colitis ulcerosa behandles der med kortikosteoider (binyrebarkhormon, Budesonid og Prednisolon). Dette præparat bruges i så begrænset omfang som muligt, fordi det medfører mange alvorlige bivirkninger. Ved sygdomsudbrud i nederste del af tyktarmen kan gives lokalbehandling (indhældninger) med kortikosteroider, så bivirkningerne begrænses. Sværere tilfælde behandles med Azathioprin, Cyclosporin, Metotrexat eller lnfliximab (Remicade). Nogle patienter. der tidligere har røget, synes at opnå symptomlindring ved at genoptage rygning eller ved at begynde at tygge skrå eller svensk snus. Colitis-Crohn Foreningen har udgivet hæftet Medicin behandling & Miniklinisk ordbog, der beskriver alle de medicintyper, der benyttes til behandling af de to inflammatoriske tarm- sygdomme, colitis ulcerosa og Morbus Crohn. Her er virkning og bivirkninger beskrevet

8 Er colitis ulcerosa livstruende? Colitis ulcerosa er kun sjældent en livstruende sygdom. Opgørelser i Danmark tyder ikke på overdødelighed i forhold til normalbefolkningen. I de tilfælde, hvor sygdom- men bliver livstruende, er der sædvanligvis tale om en meget voldsom, akut opblussen af sygdommen i hele tyktarmen med mange blodige diarréer, en udtalt svækkelse af almentilstanden og feber. Det er vigtigt at komme hurtigt i behandling. Svær akut opblussen kræver indlæggelse på sygehus. Medicinsk: behandling oftest med Prednisolon forsøges først, da der er gode chancer for at bringe sygdommen i ro (på op til 80 % ), men operation med fjernelse af hele tyktarmen kan blive nødvendig. Hvilke bivirkninger er der ved de forskellige former for behandling? Der anvendes forskellige typer af medicin, afhængig af om sygdommen fremtræder i lettere eller sværere grad. Ved mild sygdom kan anvendes et 5-ASA præparat eller Salazopyrin. Salazopyrin giver ca. 15% af patienterne bivirkninger i form af kvalme og madlede. Knap 10% får overfølsomhedsreaktioner i form af f.eks. hududslæt. Derfor bruger vi nu til nye patienter oftest 5-ASA præparater, der har færre bivirkninger. Disse præparater kan desuden om nødvendigt gives i højere doser end Salazopyrin. 5-ASA præparaterne vil derfor i nogle tilfælde kunne erstatte brugen af kortikosteroider (Prednisolon). OBS: Salazopyrin hæmmer tillige mænds forplantningsevne, men kun så længe det tages. Ved opblussen af sygdom, som er lokaliseret til endetarmen og nederste del af tyktarmen, suppleres den nævnte tabletbehandling i en kortere periode på op til fire ugers varigned med indhældninger i tarmen af enten et 5-ASA præparat (eks. Asacol. Pentasa), eller som stikpille (Asacol, Mesasal, Pentasa) eller kortikosteroider f.eks. Colifoam (steroidskum) eller indhældninger med Pred-clysma eller Entocort. Hvis der er tale om en kraftigere opblussen af sygdommen, kan det blive nødvendigt at give kortikosteroider som tabletter (Prednisolon) eller intravenøst direkte i blodåren, hvis patienten ikke kan holde medicinen i sig. Længere tids brug af dette hormonpræparat kan give forskellige ubehagelige bivirkninger, bl.a. hævelser i ansigtet (måneansigt). væskeansamlinger, strækmærker og vægtøgning. Derudover kan der optræde humørsvingninger, natlige mareridt, bumser i huden, forhøjet blodsukker (kan fremprovokere sukkersyge). forhøjet blodtryk, blå pletter i huden og på længere sigt skørhed af knoglerne. Hos børn kan produktet virke væksthæmmende, så det skal kun bruges i kortere tid. Kvinder, der i længere tid har været i Prednisolon-behandling, bør, efter menopausen, få foretaget en knoglescanning. Knoglerne kan efter denne tid have en øget risiko for afkalkning. Ved operation fjernes hele tyktarmen og endetarmen. Tynd- tarmen kan syes ned til endetarmsåbningen, idet der samtidig af det nederste stykke tyndtarm laves et reservoir (pouch). Afføringen samles i dette reservoir og kommer ud den normale vej. men er hyppigere (6-8 gange i døgnet) og tyndere end normalt. Ofte er det nødvendigt at dele denne operation op i to eller tre deloperationer, sådan at tyktarmen fjernes i første omgang. og tyndtarmen føres ud gennem bugvæggen (ileostomi) for en periode (ca. 3-4 måneder). Herefter fjernes endetarmen samtidig med at der laves en reservoir-operation. Reservoiret må oftest beskyttes mod afføring den første tid efter operationen ved, at tyndtarmen oven for indgangen til reservoiret føres ud som en stomi (loop-ileostomi). Denne stomi lukkes så efter yderligere 2-3 måneder ved en mindre operation. Efter den fuldendte reservoiroperation vil afføringen vedvarende være tynd til lind med en afføringshyppighed på gennemsnitlig 6-8 gange i døgnet. Det er sjældent, at der kommer problemer med at kunne holde på afføringen. og der er ingen øvre aldersgrænse for at gennemgå denne operation, hvis man ellers er sund og rask. Hos ældre kan lukkemusklen dog være svækket, hvor man vil anbefale at lade den kunstige tarmåbning (stomien) blive permanent. Hvilke fordele og ulemper er der ved operation? Ved operation for colitis ulcerosa fjerner man altid hele tyktarmen, og patienten kan derefter betegnes som rask hvad angår selve sygdommen i tarmen. Ganske få patienter får betændelse i galdegangene (primær skleroserende colangit), som ikke forsvinder, selv om tyktarmen fjernes. Ulemperne ved operationen er, at nogle patienter især ældre permanent vil få en kunstig tarmåbning på bugvæggen (ileostomi). Problemerne for patienterne er dog blevet mindre i de senere år, fordi der er fremstillet særdeles gode poser til at sætte over tarmåbningen. For de patienter. der kan få foretaget en pouch-operation, vil ulempen begrænse sig til, at skulle leve med altid at have tynd mave og i bedste fald at skulle på toilettet (tømme reservoiret) 4-6 gange dagligt. Det kræver tilvænning og kan give irritation omkring endetarmsåbningen. Der kan opstå kronisk betændelse i reservoiret i form af såkaldt pouchitis, som oftest kan behandles med antibiotika (Metronidazol eller Ciproxin). Derudover kan der også være andre komplikationer så som fistler ved endelarmen (falsk forbindelse mellem tarm og hud) eller til skeden. Derudover kan der også være problemer med meget hyppig afføring på trods af ukom- pliceret operation. Generelt får ca. 25% af patienterne på længere sigt fjernet deres J-pouch og anlagt en blivende stomi. Pouch-operationen er en specialopgave, der kun udføres på Universiteshospital. Hvilke operationer findes der? I de tilfælde. hvor sygdommen er af svær grad og har angrebet en større del af tyktarmen Hos den enkelte patient vil der ofte være en række individuelle forhold, der gør sig gældende og hvor patienten ikke reagerer på medicinsk behandling er operation nødvendig. når operation kommer på tale. Det er derfor meget afgørende, at patient og kirurg grundigt Se i øvrigt Colitis-Crohn Foreningens specialhæfte; Kirurgisk behandling ved colitis diskuterer mulighederne i hvert enkelt tilfælde. ulcerosa og Crohn s sygdom og hæftet om Stomi

9 Dagligdagen Skal jeg ændre mit daglige livsmønster? Nej. Colitis ulcerosa synes ikke at være afhængig af aktivitetsniveauet i det daglige. Undertiden er hospitalsindlæggelse nødvendig ved opblussen af sygdommen, da ro og hvile kan give overskud til, at kroppens eget forsvar bringer sygdommen i ro. De fleste patienter med colitis ulcerosa kan udføre deres normale arbejde og deltage i sociale aktiviteter, inklusiv sport. Der er ingen grund til at sætte sig ud over normalt socialt og familiært samvær. Findes der en diæt, der hjælper? Selv om der er gennemført mange forsøg og undersøgelser, er det ikke lykkedes at finde nogen speciel sammensætning af fødemidler, som har nogen positiv virkning på colitis ulcerosa. Vi kan derfor ikke anbefale nogen diæt, som vil virke positivt på sygdommen. Hvordan vil colitis ulcerosa påvirke min fremtid? Flertallet af patienter har sygdommen i lettere grad med kun få symptomer i form af diarré og smerter, og de kan leve som tidligere, med familie, venner, sportslige og sociale aktiviteter. Ganske få har sygdommen i svær grad, hvilket kræver intensiv medicinsk og eventuelt kirurgisk behandling. Moderne behandling har fjernet de fleste risikomomenter, og har gjort det muligt for patienten at vende tilbage til en normal hverdag uden tab af arbejdsevne. Har colitis ulcerosa betydning for graviditet? Store opgørelser har vist, at ægteskabeligt samliv ikke berøres af sygdommen, og heller ikke af en evt. operation. Da kronisk tarmbetændelse er en sygdom, der ofte angriber yngre i alderen år. stilles man ofte overfor spørgsmålet. om det er muligt at blive gravid og gennemføre en graviditet på normal vis. I almindelighed er der ikke grund til at undlade at blive gravid. Normalt kan kvinden forvente at føde normalt. Har man fået en Pouch-operation anbefales dog kejsersnit. Pouch-operationen kan nedsætte kvindens mulighed for at blive gravid på naturlig måde. Derfor anbefales en anden type operation, ileorektalanastomose (IRA) i særlige tilfælde, eller man kan vælge at bevare den kunstige tarmåbning (stomien), indtil man har fået de børn man ønsker. Senere kan der anlægges en pouch, hvis kvinden ønsker det. Hvis kvinden efter en Pouch-operation ikke kan blive gravid på den naturlige måde, skal hun tilbydes kunstig befrugtning. Denne øgede risiko for fertilitetsnedsættelse forekommer ikke hos mænd efter Pouch-operation. For mænds vedkommende kan der være problemer med forplantningsevnen under behandling med Salazopyrin. Ophører man med denne behandling eller skifter til 5-ASA behandling, vil normal forplantningsevne genvindes i løbet af tre måneder. Der er ingen øget risiko for mor eller barn under graviditeten, heller ikke hvis man fortsætter med Salazoypyrin eller 5-ASA. Der kan være behov for tilskud af folinsyre og jern, fordi Salazopyrin nedsætter disse stoffers optagelse fra tarmen, Alle gravide colitis ulcerosa patienter bør dog i samråd med lægen være opmærksom på folinsyre og jern. Under amning kan mælken blive lettere gulfarvet af Salazopyrin, men det er uden risiko for barnet. Hvis man skifter til et 5-ASA præparat (Asacol, Dipentum, Mesasal. Pentasa). som ikke indeholder sulfa, bliver der ingen misfarvning af mælken, selv om også disse præparater udskilles med mælken. Så vidt muligt bør graviditeten planlægges. når sygdommen er i en rolig fase. Mange undersøgelser har bekræftet, at sygdommen i de fleste tilfælde vil forblive i rolig fase under graviditeten. Colitis ulcerosa er derfor ingen hindring for graviditet. Sygdommens forløb påvirkes ikke på nogen bestemt måde under graviditeten, og fostret er upåvirket af sygdommen, hvis moderen er velbehandlet, dette er meget vigtigt. Ved graviditet skal gives samme medicinske behandling som til ikke-gravide. Skulle der komme et tilbagefald, kan man behandle med steroid i graviditeten, hvis andre muligheder er afprøvet. Amning er vigtigt for barnet og anbefales de første seks måneder efter fødslen, da undersøgelser har vist, at det nedsætter risikoen blandt andet for autoimmune lidelser som colitis ulcerosa. Kan jeg få nogen støtte fra det offentlige under min sygdom? Ja. Er man f.eks. under uddannelse og ikke i stand til at have et job ved siden af, til at supplere SU en, kan man fra man sit 20. år søge om Handicaptillæg. Har man problemer med at holde til et fuldtidsjob, kan der være mulighed for at blive visiteret til et fleksjob. Dvs. at der gennem en arbejdsprøvning findes ud af hvor mange timer, man kan holde til at arbejde om ugen. Arbejdspladsen udbetaler fuld løn (37 timer). og får herefter refunderet fra kommunen. Der henvises i øvrigt til foreningens socialrådgiver

10 Praktiske oplysninger Hvad er Det Lægelige Råd? Det Lægelige Råd er sammensat af en gruppe af eksperter, der praktisk og videnskabeligt beskæftiger sig med inflammatoriske tarmsygdomme. CCF uddeler årligt op til kr. i forskningsstøtte efter indstilling fra Det Lægelige Råd. Det Lægelige Råd får ikke betaling for sin medvirken i CCF s aktiviteter. Kan jeg få kontakt med andre sygdomsramte? Ja. Du kan bruge CCF s korps af patient-til-patient vejledere - KIT-rådgiverne. KIT = Kronisk Inflammatorisk Tarmbetændelse. KIT-rådgiverne er selv patienter eller forældre til børn med mave- tarmsygdomme, der har deltaget på CCF s egne kurser for rådgivere. KIT-rådgivningen er en telefonrådgivning. Vi kan hjælpe med at finde netop den rådgiver, der bedst passer til dig og dine forhold. Du kan ringe til KIT-rådgivningen på telefon Træffetiderne fremgår af CCF s hjemmeside Eller du kan sende en mail til: kit@ccf.dk med emnet, du har brug for at tale med en anden om. CCF s KIT-rådgivning er et gratis tilbud alle kan gøre brug af. CCF har en landsdækkende kursusvirksomhed Colitis-Crohn Foreningen afholder, med jævne mellemrum, forskellige arrangementer for foreningens medlemmer på tværs af lokalafdelingerne. Det kan f.eks. være ungdomstræf, familielejr, diverse kurser samt naturligvis den årlige generalforsamling. Ved disse arrangementer er der rigtig god mulighed for at få kontakt med andre sygdomsramte i CCF. Foregår der noget lokalt? Der er oprettet lokalafdelinger under Colitis-Crohn Foreningen i hele landet. Der holdes regelmæssige møder af både faglig og social karakter. De fleste lokalafdelinger afholder fx arrangementer med temaet Erfaringsudveksling for foreningens medlemmer. Et godt sted at få kontakt med ligesindede. Endvidere afholdes med mellemrum foredrag hvor læger og andre eksperter fortæller om forhold og lign., der har med vores sygdomme at gøre. Følg med på hjemmesiden under lokalafdelinger, og se hvad der er af medlemsmøder i den kommende tid i dit nærområde. Man er altid velkommen til at deltage i medlemsmøder i andre lokalafdelinger end sin egen, blot man er personligt- eller familiemedlem af CCF. Kan jeg få yderligere oplysninger om min sygdom? Ja. Colitis-Crohn Foreningen udgiver 4 magasiner årligt. I disse kan man, ligesom på CCF s hjemmeside, læse relevante lægefaglige artikler, ligesom der kan læses om den nyeste forskning inden for vore forskellige tarmsygdomme. Derudover har Colitis-Crohn Foreningen udgivet en række informationshæfter, som du som personligt- og familiemedlem kan få tilsendt gratis. Se listen over informationshæfter på hjemmesiden. Socialrådgiver På hjemmesiden orienterer socialrådgiveren især om forhold i lovgivningen der kan have betydning for kronisk syge. Herunder medlemmer med fx Crohns sygdom, colitis ulcerosa, mikroskopisk kolit og irritabel tyktarm. I øvrigt har alle vore personlige medlemmer og familiemedlemmer mulighed for at benytte CCF s socialrådgiver. Du kan enten sende dit spørgsmål på mail: social@ccf. dk, eller kontakte socialrådgiveren pr. telefon. Se tlf.nr. og telefontider på Patientstøtte Legater til medlemmer med Crohns sygdom, colitis ulcerosa, mikroskopisk kolit og irritabel tyktarm. I øjeblikket uddeles højst kr. pr. ansøgning. Betingelser for at modtage patientstøtte fremgår af hjemmesiden. Tidspunkt for ansøgning annonceres i CCF Magasinet samt på CCF s hjemmeside: Eventuelle ændringer i betingelserne for at kunne søge dette legat, vil blive annonceret i nyhedsbrevet og på Hvad er EFCCA? European Federation of Crohn s and Ulcerative Colitis Associations EFCCA er en europæisk sammenslutning af landsforeninger for colitis/crohn-ramte. Den danske Colitis-Crohn Forening er medlem og har derfor indflydelse på målene for forskning og vilkår for colitis/crohn-sygdomsramte på internationalt plan. Samarbejde er nødvendigt både videnskabeligt og socialt. Hvordan finansieres Colitis-Crohn Foreningen? Landsforeningen til bekæmpelse af colitis ulcerosa og Crohns sygdom samt andre relaterede tarmsygdomme, er selvfinansierende. Foruden medlemskontingenter, modtager foreningen gavebidrag fra medlemmerne. CCF modtager desuden støtte fra Tips- og Lottopuljen og Socialministeriets Handicappulje (diverse kurser og kolonier). Alle midler der indkommer til foreningens arbejde, anvendes til foreningens drift, herunder bl.a. kampagner, informationsmaterialer, forskning etc

11 Hvordan kan jeg hjælpe med til at støtte forskningen? Du kan støtte forskning på ccf.dk, eller ved at indbetale et gavebidrag på: reg.nr.: 1551 konto: mærket dit personnummer. Gavebidraget er fradragsberettiget hvis du oplyser dit personnummer. Gavebidrag Som nævnt er Colitis-Crohn Foreningen meget afhængig af støtte i form af gaver fra private og virksomheder. Gavebidraget går til kampagner, forskning, informationshæfter og foreningens øvrige arbejde. Almennyttig organisation CCF er godkendt som almennyttig organisation efter ligningslovens 8A. Det betyder at foreningen kan ansøge om momskompensation, såfremt mindst 100 personer årligt oplyser deres personnummer i forbindelse med indbetaling af gavebidrag på min. 200 kr. til CCF. Dit gavebidrag er fradragsberettiget Foreningen indberetter dit bidrag og personnummer til SKAT, hvorved du kan trække gavebidraget fra i SKAT på din selvangivelse. Indbetaling af gavebidrag Hvis du ønsker at hjælpe os, er du meget velkommen til at indbetale et mindre beløb, fx 200 kr. på: reg. nr konto: mærket dit personnummer (bankoverførsel). Gavebidraget kan også indbetales via CCF s hjemmeside på Facebook sociale medier Vi har i CCF oprettet en række grupper på Facebook, hvor du kan udveksle synspunkter med andre om forhold vedrørende din tarmsygdom. Du finder helt sikkert en eller flere Facebookgrupper der passer dig (se mere på Brevkassen Har du noget på hjerte; en god idé, en efterlysning, ros, ris, spørgsmål, forslag til artikler, eller måske noget helt syvende, så skriv et par linjer til BREVKASSEN via info@ccf.dk. Hvordan bliver jeg medlem? Colitis-Crohn Foreningen er helt afhængig af støtte i form af medlemskontingent og gaver fra private. Du kan melde dig ind på CCF s hjemmeside: Som personligt medlem modtager du CCF s populære magasin fire gange om året. kan du modtage hjælp fra CCF s socialrådgiver, diætister og advokater kan du deltage i lokalafdelingernes foredragsvirksomhed (fx om forskning og diæt) samt øvrige medlemsmøder kan du deltage i CCF s kurser kan du gratis modtage CCF s informationshæfter har du adgang til CCF s generalforsamling og har én stemme får du adgang til en masse rabatter og tilbud, se Et familiemedlemsskab giver hele familien (på samme adresse) samme vilkår som et personligt medlem. Dog har familien kun én stemme ved CCF s generalforsamling. Sm erhvervs-støttemedlemsskab modtager virksomheden CCF s populære magasin fire gange om året og støtter samtidig foreningens arbejde. Som støttemedlem støtter du foreningens arbejde, og du har desuden adgang til foreningens rabatter og tilbud, se mere Det typiske støttemedlem har en kollega, en ven, et familiemedlem, der er ramt af colitis ulcerosa, Crohns sygdom, mikroskopisk kolit, irritabel tyktarm eller en anden relateret tarmsygdom, og derfor ønsker at støtte foreningens arbejde, herunder at yde tilskud til forskning

12 EGNE NOTATER Dato Medicin - behandling - undersøgelse Bemærkninger

13 Colitis-Crohn Foreningen har udgivet følgende specialhæfter: Crohn s sygdom Colitis ulcerosa Mikroskopisk kolit - Kollagen kolit & lymfocytær kolit Medicinsk behandling & Mini-klinisk-ordbog Kirurgisk behandling Værd at vide om IBD Vores barn har fået tarmbetændelse Hverdag med stomi Værd at vide om behandling med Prednisolon Ernæring til dig med IBD Den lille vejviser Irritabel tyktarm (IBS) Korttarms pjecen Der udover har foreningen udgivet følgende bøger: Børnebogen: Cornelius Krone Sæt fokus på: 12 patinet historier Klingenberg 15 C, 2.th 5000 Odense C Telefon Bank: Reg. nr.: 1551 Konto: info@ccf.dk

Colitis-Crohn Foreningen informerer. Colitis ulcerosa

Colitis-Crohn Foreningen informerer. Colitis ulcerosa Colitis-Crohn Foreningen informerer Colitis ulcerosa Forord Colitis ulcerosa er en sygdom, der viser sig hos ca. 750 nye palienter hvert år her i landet. Vi har brug for at vide mere om årsagen til sygdommen,

Læs mere

Informationshæfte Colitis ulcerosa

Informationshæfte Colitis ulcerosa Informationshæfte Colitis ulcerosa Indholdsfortegnelse Forord...3 Colitis ulcerosa...4 Hvad er colitis ulcerosa?...4 Hvad er colon og dens funktion?...5 Ændres colons funktion ved colitis ulcerosa?...5

Læs mere

Graviditet ved colitis ulcerosa og Crohns Sygdom

Graviditet ved colitis ulcerosa og Crohns Sygdom Graviditet ved colitis ulcerosa og Crohns Sygdom Colitis ulcerosa (blødende tyktarmsbetændelse) og Crohns sygdom (morbus Crohn, kronisk tarmbetændelse) er kroniske betændelsessygdomme i tarmen. Colitis

Læs mere

Crohns sygdom. Colitis-Crohn Foreningen. informerer

Crohns sygdom. Colitis-Crohn Foreningen. informerer Crohns sygdom Colitis-Crohn Foreningen informerer Forord Crohns sygdom (Morbus Crohn) er en sygdom, der viser sig hos ca. 600 nye patienter hvert år eller 11 nye tilfælde pr. uge her i landet. I alt lever

Læs mere

Patientvejledning. Colitis Ulcerosa

Patientvejledning. Colitis Ulcerosa Patientvejledning Colitis Ulcerosa Hvad er Colitis Ulcerosa? Colitis Ulcerosa er en kronisk tarmsygdom, hvor der i tyktarmens slimhinde opstår en betændelsesreaktion. Den betændte slimhinde hæver, bliver

Læs mere

Landsforeningen til bekæmpelse af Colitis Ulcerosa, Crohns sygdom samt andre relaterede tarmsygdomme

Landsforeningen til bekæmpelse af Colitis Ulcerosa, Crohns sygdom samt andre relaterede tarmsygdomme 2 Forord Crohns sygdom (Morbus Crohn) er en sygdom, der viser sig hos ca. 600 nye patienter hvert år eller 11 nye tilfælde pr. uge her i landet. I alt lever der ca. 15.000 med Crohn i Danmark. Vi kender

Læs mere

Korttarms pjecen. Colitis-Crohn Foreningen. informerer

Korttarms pjecen. Colitis-Crohn Foreningen. informerer Korttarms pjecen Colitis-Crohn Foreningen informerer Hjemmeparenteral ernæring ved Crohns sygdom Indholdsfortegnelse: Side 2: Indhold Side 3: Forord Side 4: Om parenteral eller intravenøs ernæring Side

Læs mere

Patientvejledning. Colitis Ulcerosa

Patientvejledning. Colitis Ulcerosa Patientvejledning Colitis Ulcerosa Hvad er Colitis Ulcerosa? Colitis Ulcerosa er en kronisk tarmsygdom, hvor der i tyktarmens slimhinde opstår en betændelses reaktion. Den betændte slimhinde hæver, bliver

Læs mere

Informationshæfte Morbus Crohn

Informationshæfte Morbus Crohn Informationshæfte Morbus Crohn Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Forord...3 Crohn's sygdom (morbus Crohn)...4 Hvad er Crohn's sygdom?...5 Hvor sidder sygdommen?...5 Hvad gør tyndtarmen?...5 Hvad

Læs mere

Mikroskopisk kolit. Colitis-Crohn Foreningen. informerer

Mikroskopisk kolit. Colitis-Crohn Foreningen. informerer Mikroskopisk kolit Colitis-Crohn Foreningen informerer Mikroskopisk kolit Colitis Crohn Foreningen Colitis-Crohn Foreningen Landsforeningen til bekæmpelse af Colitis ulcerosa, Crohns sygdom, Mikroskopisk

Læs mere

KORT OG GODT TIL DIG SOM SKAL I MEDICINSK BEHANDLING FØR OG UNDER DIN GRAVIDITET, OG NÅR DU AMMER

KORT OG GODT TIL DIG SOM SKAL I MEDICINSK BEHANDLING FØR OG UNDER DIN GRAVIDITET, OG NÅR DU AMMER KORT OG GODT TIL DIG SOM SKAL I MEDICINSK BEHANDLING FØR OG UNDER DIN GRAVIDITET, OG NÅR DU AMMER Kronisk tarmbetændelse (IBD, Inflammatory Bowel Disease) Denne brochure erstatter ikke den rådgivning,

Læs mere

Colitis-Crohn Foreningen Landsforeningen til bekæmpelse af Colitis Ulcerosa, Crohns sygdom samt andre relaterede tarmsygdomme

Colitis-Crohn Foreningen Landsforeningen til bekæmpelse af Colitis Ulcerosa, Crohns sygdom samt andre relaterede tarmsygdomme 3 Forord Crohns sygdom (Morbus Crohn) er en sygdom, der viser sig hos ca. 600 nye patienter hvert år eller 11 nye tilfælde pr. uge her i landet. I alt lever der ca. 15.000 med Crohn i Danmark. Vi kender

Læs mere

GODE RÅD OG NYTTIG INFORMATION TIL DIG SOM HAR KRONISK TARMBETÆNDELSE OG SKAL BEHANDLES MED BIOLOGISKE LÆGEMIDLER

GODE RÅD OG NYTTIG INFORMATION TIL DIG SOM HAR KRONISK TARMBETÆNDELSE OG SKAL BEHANDLES MED BIOLOGISKE LÆGEMIDLER GODE RÅD OG NYTTIG INFORMATION TIL DIG SOM HAR KRONISK TARMBETÆNDELSE OG SKAL BEHANDLES MED BIOLOGISKE LÆGEMIDLER Hvad betyder IBD? Og hvad er kronisk tarmbetændelse? IBD er en forkortelse af den engelske

Læs mere

Patientvejledning. Morbus Crohn. Kronisk tarmbetændelse

Patientvejledning. Morbus Crohn. Kronisk tarmbetændelse Patientvejledning Morbus Crohn Kronisk tarmbetændelse Hvad er Morbus Crohn? Morbus Crohn er en kronisk tarmsygdom, som er opkaldt efter den læge, der første gang beskrev sygdommen i 1932. Morbus Crohn,

Læs mere

Seksualitet og kronisk syg. Medicinsk Gastroenterologisk Ambulatorium Medicinsk Gastroenterologisk Ambulatorium

Seksualitet og kronisk syg. Medicinsk Gastroenterologisk Ambulatorium Medicinsk Gastroenterologisk Ambulatorium Seksualitet og kronisk syg Medicinsk Gastroenterologisk Ambulatorium Medicinsk Gastroenterologisk Ambulatorium Seksualitet og kronisk syg Sygdom kan skabe stor afstand, når der er allermest brug for nærhed

Læs mere

Irritabel tyktarm (IBS)

Irritabel tyktarm (IBS) SIDE 1 FORSIDE Irritabel tyktarm (IBS) SIDE 2 SIDE 4 INDHOLD Om irritabel tyktarm...5 Hvad er irritabel tyktarm?...5 Hvad er symptomerne på irritabel tyktarm?...5 Hvor almindeligt er irritabel tyktarm?...6

Læs mere

ved inflammatorisk tarmsygdom

ved inflammatorisk tarmsygdom BEHANDLING MED ADACOLUMN ved inflammatorisk tarmsygdom www.adacolumn.net INDHOLD Mave-tarmkanalen...4 Colitis ulcerosa...6 Crohns sygdom...8 Immunforsvaret ved IBD...10 Sådan fungerer Adacolumn...12 Behandling

Læs mere

Patientvejledning. Screening for tarmkræft. redder liv!

Patientvejledning. Screening for tarmkræft. redder liv! Patientvejledning Screening for tarmkræft redder liv! Tarmkræft er blandt de hyppigste kræftsygdomme i Danmark. I år 2000 fik i alt 3.450 personer påvist tarmkræft. Hvis man ikke tilhører en risikogruppe,

Læs mere

Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat

Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat Patientinformation April 2011 Forfatter: Gastro-medicinsk ambulatorium Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling

Læs mere

Manglende endetarmsåbning

Manglende endetarmsåbning Forældreinformation Manglende endetarmsåbning Information for forældre til piger med anal atresi Kirurgisk Afdeling A H C Andersen Børnehospital Anal atresi I det efterfølgende gives en kort beskrivelse

Læs mere

Behandling med Adacolumn ved inflammatorisk tarmsygdom

Behandling med Adacolumn ved inflammatorisk tarmsygdom Behandling med Adacolumn ved inflammatorisk tarmsygdom A gentle revolution in IBD therapy INDHOLD Mave-tarmkanalen...4 Colitis ulcerosa...6 Crohns sygdom...8 Immunforsvaret ved IBD...10 Sådan fungerer

Læs mere

Børnecancerfonden informerer HLH. Hæmofagocytisk lymfohistiocytose _HLH_Informationsbrochure.indd 1 16/05/

Børnecancerfonden informerer HLH. Hæmofagocytisk lymfohistiocytose _HLH_Informationsbrochure.indd 1 16/05/ HLH Hæmofagocytisk lymfohistiocytose 31429_HLH_Informationsbrochure.indd 1 16/05/2017 14.46 HLH Hæmofagocytisk lymfohistiocytose 31429_HLH_Informationsbrochure.indd 2 16/05/2017 14.46 3 Fra de danske børnekræftafdelinger

Læs mere

Patientinformation Januar 2012 Gastroenheden Hvidovre Hospital. Hvidovre Hospital Gastroenheden, kirurgisk sektion. Polypper i tyktarmen

Patientinformation Januar 2012 Gastroenheden Hvidovre Hospital. Hvidovre Hospital Gastroenheden, kirurgisk sektion. Polypper i tyktarmen Patientinformation Januar 2012 Gastroenheden Hvidovre Hospital Hvidovre Hospital Gastroenheden, kirurgisk sektion Polypper i tyktarmen 2 Gastroenheden - Kvalitet hele vejen rundt Polypper i tyktarmen Polypper

Læs mere

Hidrosadenitis suppurativa

Hidrosadenitis suppurativa Hidrosadenitis suppurativa Hidrosadenitis suppurativa Hvad er Hidrosadenitis suppurativa Hidrosadenitis suppurativa (HS) er en kronisk hudsygdom, der viser sig ved gentagne udbrud af ømme bylder. Hvor

Læs mere

Forstoppelse FORSTOPPELSE

Forstoppelse FORSTOPPELSE Forstoppelse Forstoppelse Der er mange, som har problemer med at komme af med afføringen. Op mod hver femte oplever problemer med afføringen. Hos ældre udgør det et stort problem. Afføringsproblemer er

Læs mere

Patientvejledning. Screening for tarmkræft. redder liv!

Patientvejledning. Screening for tarmkræft. redder liv! Patientvejledning Screening for tarmkræft redder liv! Tarmkræft er blandt de hyppigste kræftsygdomme i Danmark. I år 2000 fik i alt 3.450 personer påvist tarmkræft. Hvis man ikke tilhører en risikogruppe,

Læs mere

Screening for tyk- og endetarmskræft

Screening for tyk- og endetarmskræft Screening for tyk- og endetarmskræft 3 Tilbud om screeningsundersøgelse 4 Tyk- og endetarmskræft 6 For og imod undersøgelsen 8 Afføringsprøven 9 Det betyder svaret 10 Kikkertundersøgelse 1 1 Svar på kikkertundersøgelsen

Læs mere

Patientvejledning. Low FODMAP

Patientvejledning. Low FODMAP Patientvejledning Low FODMAP Hvad er irritabel tarm? Irritabel tarm (colon irritable) er en meget hyppig, ikke-livstruende mavetarmsygdom. Den kaldes også for irritabel tyktarm eller nervøs tyktarm, men

Læs mere

Information om pouch

Information om pouch Information om pouch 2 Forord Denne pjece henvender sig til dig som på grund af Colitis Ulcerosa (CU) eller Familiær Adeno Polypose (FAP) overvejer at få en pouch. Denne pjece er tænkt som et supplement

Læs mere

Brug derefter 10 minutter til at få et overblik over, hvordan du egentlig har det. De følgende spørgsmål kan hjælpe dig:

Brug derefter 10 minutter til at få et overblik over, hvordan du egentlig har det. De følgende spørgsmål kan hjælpe dig: Inden lægebesøget Hvad ønsker du at opnå med din behandling? Hvad vil du gerne kunne i din hverdag og i dit liv? Jo bedre du er forberedt til undersøgelsen, jo mere kan du tage del i samtalen ved for eksempel

Læs mere

Patientvejledning. Hæmoride operation

Patientvejledning. Hæmoride operation Patientvejledning Hæmoride operation Over halvdelen af befolkningen har på et tidspunkt i deres liv gener fra hæmorider. Mange har en tendens til at gå med disse gener i lang tid, inden de søger læge af

Læs mere

Refluks 1. Patientvejledning

Refluks 1. Patientvejledning 1 Hvad er refluks?, også kaldet halsbrand eller kronisk syreopløb, opstår, når mavesækkens kraftige saltsyre løber op i spiserøret. Nederst i spiserøret sidder en lukkemuskel, som normalt hindrer mavesyren

Læs mere

Mikroskopisk kolit. Jørgen Rask Madsen. Mikroskopi billeder af henholdsvis kollagen kolit & lymfocytær kolit

Mikroskopisk kolit. Jørgen Rask Madsen. Mikroskopi billeder af henholdsvis kollagen kolit & lymfocytær kolit Mikroskopisk kolit Jørgen Rask Madsen Mikroskopi billeder af henholdsvis kollagen kolit & lymfocytær kolit 4 Colitis-Crohn Foreningen Landsforeningen til bekæmpelse af colitis ulcerosa og Crohns sygdom

Læs mere

Diaphragma Hernie. Forældreinformation. Information til forældre hvis barn har medfødt mellemgulvsbrok

Diaphragma Hernie. Forældreinformation. Information til forældre hvis barn har medfødt mellemgulvsbrok Forældreinformation Diaphragma Hernie Information til forældre hvis barn har medfødt mellemgulvsbrok Kirurgisk Afdeling A H.C. Andersen Børnehospital 1 Hvad er et diaphragma hernie? Et diaphragma hernie

Læs mere

Multipel Endokrin Neoplasi 1 (MEN1) Patientinformation

Multipel Endokrin Neoplasi 1 (MEN1) Patientinformation Multipel Endokrin Neoplasi 1 (MEN1) Patientinformation MEN1 er en arvelig sygdom, hvor der påvises en eller flere knuder (tumorer) i hormonproducerende kirtler. MEN1 er en sjælden lidelse, som rammer mænd

Læs mere

Tarmkræft. Hvad er tarmkræft? Tarmkræft kaldes også colorektal kræft (eller colorektal cancer) og er en samlebetegnelse for tyk- og endetarmskræft

Tarmkræft. Hvad er tarmkræft? Tarmkræft kaldes også colorektal kræft (eller colorektal cancer) og er en samlebetegnelse for tyk- og endetarmskræft Tarmkræft Hvad er tarmkræft? Tarmkræft kaldes også colorektal kræft (eller colorektal cancer) og er en samlebetegnelse for tyk- og endetarmskræft De fleste tilfælde af tarmkræft starter ved, at godartede

Læs mere

Patientvejledning. Hæmoride operation

Patientvejledning. Hæmoride operation Patientvejledning Hæmoride operation Over halvdelen af befolkningen har på et tidspunkt i deres liv gener fra hæmorider. Mange har en tendens til at gå med disse gener i lang tid, inden de søger læge af

Læs mere

SIDE 3 FORORD. Denne publikation er udgivet af Landsforeningen til bekæmpelse af colitis ulcerosa, Crohns sygdom samt andre relaterede tarmsygdomme.

SIDE 3 FORORD. Denne publikation er udgivet af Landsforeningen til bekæmpelse af colitis ulcerosa, Crohns sygdom samt andre relaterede tarmsygdomme. SIDE 1 SIDE 2 SIDE 3 FORORD Denne publikation er udgivet af Landsforeningen til bekæmpelse af colitis ulcerosa, Crohns sygdom samt andre relaterede tarmsygdomme. Den er skrevet af og for patienter, for

Læs mere

Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome)

Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome) Version af 2016 1. HVAD ER MKD 1.1 Hvad er det? Mevalonat kinase mangel er en genetisk sygdom.

Læs mere

Familiær middelhavsfeber

Familiær middelhavsfeber www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Familiær middelhavsfeber Version af 2016 2. DIAGNOSE OG BEHANDLING 2.1 Hvordan diagnosticeres det? Overordnet set anvendes følgende tilgang: Klinisk mistanke:

Læs mere

Information til patienten. Højt stofskifte. Regionshospitalet Viborg Klinik for Diabetes og Hormonsygdomme

Information til patienten. Højt stofskifte. Regionshospitalet Viborg Klinik for Diabetes og Hormonsygdomme Information til patienten Højt stofskifte Regionshospitalet Viborg Klinik for Diabetes og Hormonsygdomme Skjoldbruskkirtlen sidder normalt foran på halsen under adamsæblet, og kan hverken ses eller føles.

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft information DBCG 2010-neo-b Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling) samt medicinsk behandling.

Læs mere

DU VED, DU ER I GOD BEHANDLING, NÅR DU KAN LEVE ET LIV SOM ALLE ANDRE

DU VED, DU ER I GOD BEHANDLING, NÅR DU KAN LEVE ET LIV SOM ALLE ANDRE DU VED, DU ER I GOD BEHANDLING, NÅR DU KAN LEVE ET LIV SOM ALLE ANDRE Er du ikke længere begrænset af din HS, hverken fysisk eller psykisk? Materialet er støttet økonomisk af Abbvie. Det er valideret af

Læs mere

SMITTET HEPATITIS OG HIV

SMITTET HEPATITIS OG HIV 1 SMITTET HEPATITIS OG HIV 2 Facts om hepatitis C: Du kan godt blive testet for hepatitis B, C og hiv, selv om du er svær at stikke Hepatitis C smitter også seksuelt Det er ikke nødvendigt at lave en leverbiopsi

Læs mere

Patientvejledning. Irritabel tyktarm

Patientvejledning. Irritabel tyktarm Patientvejledning Irritabel tyktarm Irritabel tyktarm er en sygdom/tilstand med oppustet mave, smerter og ændret afføring. Irritabel tyktarm kan påvirke livskvaliteten i udtalt grad. Hvor udbredt er irritabel

Læs mere

HIV, liv & behandling. Behandlingsstart

HIV, liv & behandling. Behandlingsstart HIV, liv & behandling Behandlingsstart Denne folder er beregnet til personer, som overvejer at begynde på medicinsk behandling mod deres hiv-infektion. Folderen indgår i serien Hiv, liv og behandling,

Læs mere

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Kronisk nyresygdom For højt blodtryk Akut nyresvigt Autoimmune nyresygdomme Transplantation Dialyse Medicinsk behandling og lindring af nyresvigt Medfødte og arvelige

Læs mere

FORSTOPPELSE OG SMERTEMEDICIN. En pjece til personer med forstoppelsesproblemer

FORSTOPPELSE OG SMERTEMEDICIN. En pjece til personer med forstoppelsesproblemer FORSTOPPELSE OG SMERTEMEDICIN En pjece til personer med forstoppelsesproblemer Forstoppelse er et hyppigt problem blandt både raske og syge og kan være meget ubehageligt. Især i forbindelse med medicinsk

Læs mere

SIDE 1 FORSIDE. Værd at vide om IBD

SIDE 1 FORSIDE. Værd at vide om IBD SIDE 1 FORSIDE Værd at vide om IBD SIDE 2 SIDE 3 FORORD Denne publikation er udgivet af Landsforeningen til bekæmpelse af colitis ulcerosa og Crohns sygdom samt andre relaterede tarmsygdomme. Colitis-Crohn

Læs mere

Patientinformation. - om Koloskopi. Velkommen til Vejle Sygehus. Medicinsk Afdeling

Patientinformation. - om Koloskopi. Velkommen til Vejle Sygehus. Medicinsk Afdeling Patientinformation - om Koloskopi Velkommen til Vejle Sygehus Medicinsk Afdeling Rev. dec. 2008 Information om Koloskopi Hvad er koloskopi? Koloskopi er en kikkertundersøgelse af hele tyktarmen. Den udføres

Læs mere

kikkertundersøgelse af tyktarmen

kikkertundersøgelse af tyktarmen Patientinformation om kikkertundersøgelse af tyktarmen (koloskopi) Regionshospitalet Randers Kirurgisk afdeling Hvad er en koloskopi? Koloskopi er en kikkertundersøgelse af tyktarmen. Ved undersøgelsen

Læs mere

Information om gastroskopi og koloskopi

Information om gastroskopi og koloskopi Patientinformation Information om gastroskopi og koloskopi - Moviprep Velkommen til Organkirurgisk Afdeling Endoskopisk afsnit Information om gastroskopi og koloskopi Hvad er gastroskopi? Gastroskopi

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft Patientinformation DBCG 2015-neo-d (Paclitaxel, 8 serier) Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling)

Læs mere

DagKlinikken Kikkertundersøgelse af endetarm og tyktarm (Koloskopi) Patientinformation. Moviprep.

DagKlinikken Kikkertundersøgelse af endetarm og tyktarm (Koloskopi) Patientinformation. Moviprep. DagKlinikken Kikkertundersøgelse af endetarm og tyktarm (Koloskopi) Patientinformation Moviprep www.koldingsygehus.dk Koloskopi Vi har planlagt at lave koloskopi. Det er en undersøgelse af endetarm og

Læs mere

Patientinformation og samtykkeerklæring vedrørende deltagelse i en videnskabelig undersøgelse

Patientinformation og samtykkeerklæring vedrørende deltagelse i en videnskabelig undersøgelse Patientinformation og samtykkeerklæring vedrørende deltagelse i en videnskabelig undersøgelse Kemoterapi og biologisk behandling til patienter med kræft i tyktarmen eller endetarmen Onkologisk Afdeling

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft Patientinformation DBCG 2015-neo-bt (Docetaxel, 6 serier) Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling)

Læs mere

Patientinformation Oktober 2011 Medicinsk Afdeling Amager Hospital Amager Hospital Medicinsk Afdeling Medicinsk Gastroenterologisk Ambulatorium

Patientinformation Oktober 2011 Medicinsk Afdeling Amager Hospital Amager Hospital Medicinsk Afdeling Medicinsk Gastroenterologisk Ambulatorium Oktober 2011 Medicinsk Afdeling Amager Hospital Amager Hospital Medicinsk Afdeling Medicinsk Gastroenterologisk Ambulatorium Patientinformation Koloskopi I denne folder kan du læse om, hvad der foregår

Læs mere

Patientinformation DBCG 2007- b,t

Patientinformation DBCG 2007- b,t information DBCG 2007- b,t Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en

Læs mere

Halsbrand og sur mave

Halsbrand og sur mave Halsbrand og sur mave Halsbrand, sur mave og mavesår Mange har prøvet at have halsbrand eller sure opstød, for eksempel i forbindelse med indtagelse af alkohol eller fedtrige måltider. Andre kender til

Læs mere

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer regionen inviterer dig hermed til en gratis undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen. Kvinder i alle aldre

Læs mere

Det lægelige Råd. Indhold. Colitis-Crohn Foreningen. Aktivitetspuljen

Det lægelige Råd. Indhold. Colitis-Crohn Foreningen. Aktivitetspuljen Colitis-Crohn Foreningen Landsforeningen til bekæmpelse af Colitis ulcerosa, Crohns Sygdom og andre relaterede tarmsygdomme Det lægelige Råd Overlæge dr. med., Pia Munkholm Overlæge dr. med., Jan Fallingborg

Læs mere

Behandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason

Behandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason Patientinformation Behandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason - Hæmatologisk Afsnit Velkommen til Vejle Sygehus Medicinsk Afdeling 1 rev. aug. 2011 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2

Læs mere

IL-1 receptor antagonist mangel (DIRA)

IL-1 receptor antagonist mangel (DIRA) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro IL-1 receptor antagonist mangel (DIRA) Version af 2016 1. HVAD ER DIRA 1.1 Hvad er det? IL-1 receptor antagonist mangel (Deficiency of IL-1Receptor Antagonist,

Læs mere

FOLKESYGDOMMEN man ikke taler om

FOLKESYGDOMMEN man ikke taler om FOLKESYGDOMMEN man ikke taler om Kontinensforeningen Vester Farimagsgade 6, 1. 1029 1606 København V Tlf. 33 32 52 74 info@kontinens.dk www.kontinens.dk Tekst: Kontinensforeningen Redigering: Aase Randstoft,

Læs mere

Colitis-Crohn Foreningen informerer KIRURGISK BEHANDLING VED CROHNS SYGDOM OG COLITIS ULCEROSA

Colitis-Crohn Foreningen informerer KIRURGISK BEHANDLING VED CROHNS SYGDOM OG COLITIS ULCEROSA Colitis-Crohn Foreningen informerer KIRURGISK BEHANDLING VED CROHNS SYGDOM OG COLITIS ULCEROSA Forord Denne publikation er udgivet af Landsforeningen til bekæmpelse af colitis ulcerosa og Crohns sygdom.

Læs mere

MÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER

MÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER MÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER I løbet af det seneste årti har vi fået langt mere viden om, hvordan kræft udvikler sig. På baggrund af denne viden

Læs mere

PARENTERAL NUTRITION. Patientinformation. Parenteral ernæring

PARENTERAL NUTRITION. Patientinformation. Parenteral ernæring PARENTERAL NUTRITION Patientinformation Parenteral ernæring HVORFOR ER ERNÆRING NØDVENDIG? Ernæring indeholder energi og næringsstoffer, der er livsvigtige for, at cellerne i kroppen kan leve, fornyes

Læs mere

Patientinformation DBCG 2009- b,t. Behandling af brystkræft efter operation

Patientinformation DBCG 2009- b,t. Behandling af brystkræft efter operation Behandling af brystkræft efter operation information DBCG 2009- b,t Du har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en

Læs mere

Behandling. Rituximab (Mabthera ) med. Aarhus Universitetshospital. Indledning. Palle Juul-Jensens Boulevard Aarhus N Tlf.

Behandling. Rituximab (Mabthera ) med. Aarhus Universitetshospital. Indledning. Palle Juul-Jensens Boulevard Aarhus N Tlf. Behandling med Rituximab (Mabthera ) Indledning Sidst revideret: 28.08.2019 Side 1 af 6 Palle Juul-Jensens Boulevard 99 8200 Aarhus N Tlf. 7845 5810 Blodsygdomme Denne vejledning skal give dig og dine

Læs mere

Patientinformation DBCG 04-b

Patientinformation DBCG 04-b information DBCG 04-b Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en risiko

Læs mere

KOL. Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) er en betegnelse, som omfatter kronisk bronkitis og emfysem.

KOL. Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) er en betegnelse, som omfatter kronisk bronkitis og emfysem. KOL skyldes sædvanligvis tobaksrygning. Det er derfor, sygdommen også kaldes for»rygerlunger«. Symptomerne er hoste og kortåndethed. Den vigtigste behandling er ophør med rygning. Forskellig inhaleret

Læs mere

Behandling med Pembrolizumab

Behandling med Pembrolizumab Behandling med Pembrolizumab Til patienter med metastatisk moderkræft September 2014 Denne skriftlige information er et supplement til vores mundtlige information om behandlingen. Pembrolizumab Pembrolizumab

Læs mere

Koloskopi. Undersøgelse af endetarm, tyktarm og sidste stykke af tyndtarmen.

Koloskopi. Undersøgelse af endetarm, tyktarm og sidste stykke af tyndtarmen. Koloskopi Undersøgelse af endetarm, tyktarm og sidste stykke af tyndtarmen. 1 Hensigten med denne vejledning er at forklare, hvad der foregår ved en koloskopi. Hvis du ønsker yderligere oplysninger, er

Læs mere

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om fjernelse af Bartholins cyste

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om fjernelse af Bartholins cyste Viborg Privathospital - Patientinformation Alt hvad du bør vide om fjernelse af Bartholins cyste Velkommen til Viborg Privathospital Denne vejledning er tænkt som en kort information om Bartholins cyste,

Læs mere

Til patienter og pårørende. Rituximab (MabThera) Information om behandling med antistof. Hæmatologisk Afdeling

Til patienter og pårørende. Rituximab (MabThera) Information om behandling med antistof. Hæmatologisk Afdeling Til patienter og pårørende Rituximab (MabThera) Information om behandling med antistof Hæmatologisk Afdeling Indledning Denne vejledning skal give dig og dine pårørende viden om den medicinske kræftbehandling

Læs mere

Patientinformation DBCG 2007- d,t

Patientinformation DBCG 2007- d,t information DBCG 2007- d,t Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en

Læs mere

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 6 Indledninig 7 Lidt grundlæggende om vitaminer og mineraler 8 De enkelte vitaminer og mineraler 15 De fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K) 16 A-vitamin 16 D-vitamin 19

Læs mere

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer Kvinder i alle aldre kan få celleforandringer i livmoderhalsen. dette gælder også unge kvinder. Fra du er 23 til 49

Læs mere

Medicinsk Afdeling Kikkertundersøgelse af endetarm og tyktarm (Koloskopi) Patientinformation. Picoprep. www.koldingsygehus.dk

Medicinsk Afdeling Kikkertundersøgelse af endetarm og tyktarm (Koloskopi) Patientinformation. Picoprep. www.koldingsygehus.dk Medicinsk Afdeling Kikkertundersøgelse af endetarm og tyktarm (Koloskopi) Patientinformation Picoprep www.koldingsygehus.dk Du bedes møde til undersøgelse dag, den kl på DagKlinikken. Skulle du være forhindret

Læs mere

Systemisk Lupus Erythematosus. Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus

Systemisk Lupus Erythematosus. Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus Systemisk Lupus Erythematosus Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus Du har fået stillet diagnosen SLE/Lupus, eller der er mistanke om, at du har sygdommen. Diagnosenetværket Vi

Læs mere

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro PAPA syndromet Version af 2016 1. HVAD ER PAPA 1.1 Hvad er det? PAPA er en forkortelse for Pyogen Artritis, Pyoderma gangrenosum og Akne. Det er en genetisk

Læs mere

Mangel på binyrebarkhormon

Mangel på binyrebarkhormon Patientinformation Mangel på binyrebarkhormon Binyrebarkinsufficiens Hypofyseklinikken Endokrinologisk Afdeling M MANGEL PÅ BINYREBARKHORMON, KORTISOL BINYRERNE Binyrerne er to små hormondannende kirtler,

Læs mere

Halsbrand og sur mave

Halsbrand og sur mave Halsbrand og sur mave HALSBRAND, SUR MAVE OG MAVESÅR Mange har prøvet at have halsbrand eller sure opstød, for eksempel i forbindelse med indtagelse af alkohol eller store måltider. Andre kender til mavesmerter,

Læs mere

rosacea Oplysninger om et voksenproblem

rosacea Oplysninger om et voksenproblem rosacea Oplysninger om et voksenproblem 1 RosaceA er den medicinske betegnelse for en række hudsymptomer som oftest forekommer hos personer Over 30 år. (ikke at forveksle med akne) Cirka Symptomerne på

Læs mere

Kære medlem, patient og familie

Kære medlem, patient og familie Har du cystenyrer? Kære medlem, patient og familie Har du fået diagnosen cystenyrer? Så kan Nyreforeningen hjælpe! Vi arbejder for at skabe gode vilkår, støtte og bedre livskvalitet for både patienter

Læs mere

UNDERSØGELSE for celleforandringer i LIVMODERHALSEN

UNDERSØGELSE for celleforandringer i LIVMODERHALSEN UNDERSØGELSE for celleforandringer i LIVMODERHALSEN Undersøgelse for celleforandringer Kvinder i alle aldre kan få celleforandringer i livmoderhalsen. Dette gælder også unge kvinder. Fra du er 23 til 49

Læs mere

Patientvejledning. Irritabel tarm. Tyktarm

Patientvejledning. Irritabel tarm. Tyktarm Patientvejledning Irritabel tarm Tyktarm Irritabel tarm (colon irritable) er en tilstand, hvor tyktarmens normale bevægelser er ændret, så tarmindholdet ikke føres fremad mod ende tarmen på normal vis.

Læs mere

KRÆFT I TYK- OG ENDETARMEN

KRÆFT I TYK- OG ENDETARMEN KRÆFT I TYK- OG ENDETARMEN Kolofon Kræft i tyk- og endetarmen Udgiver: URL: Redaktion: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S

Læs mere

SLIDGIGT GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt.

SLIDGIGT GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt. Gigt SLIDGIGT Slidgigt er den hyppigste form for gigt. Omkring halvdelen af den voksne befolkning over 40 år har tegn på slidgigt i et eller flere led og alle får det, hvis de lever længe nok. Slidgigt

Læs mere

Patientvejledning. Cøliaki. Glutenintolerans

Patientvejledning. Cøliaki. Glutenintolerans Patientvejledning Cøliaki Glutenintolerans Cøliaki er en kronisk sygdom i tyndtarmen, hvor slimhinden i tyndtarmen beskadiges af proteinet gluten. Gluten er et protein, der findes i kornprodukter, særligt

Læs mere

Behandling af brystkræft efter operation

Behandling af brystkræft efter operation information DBCG 2010-d,t Behandling af brystkræft efter operation Du har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der i nogle tilfælde risiko for, at

Læs mere

Information til patienten. Infektioner. - hos nyfødte og for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest

Information til patienten. Infektioner. - hos nyfødte og for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Information til patienten Infektioner - hos nyfødte og for tidligt fødte børn Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Infektioner hos nyfødte og for tidligt fødte Nyfødte børn kan få mange forskellige

Læs mere

rosacea Oplysninger om et voksenproblem

rosacea Oplysninger om et voksenproblem rosacea Oplysninger om et voksenproblem 1 RosaceA er den medicinske betegnelse for en række hudsymptomer som oftest forekommer hos personer Over 30 år. (ikke at forveksle med akne) Hudproblemer BUMSER

Læs mere

Sigmoideoskopi. Til patienter og pårørende. Vælg farve. - kikkertundersøgelse af venstre side af tyktarmen

Sigmoideoskopi. Til patienter og pårørende. Vælg farve. - kikkertundersøgelse af venstre side af tyktarmen Til patienter og pårørende Sigmoideoskopi - kikkertundersøgelse af venstre side af tyktarmen Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Organkirurgisk Klinik Aabenraa Organmedicinsk Klinik Aabenraa Forberedelse

Læs mere

KIKKERTUNDERSØGELSE AF ENDETARM OG TYKTARM (Koloskopi)

KIKKERTUNDERSØGELSE AF ENDETARM OG TYKTARM (Koloskopi) KIKKERTUNDERSØGELSE AF ENDETARM OG TYKTARM (Koloskopi) Hellerup 3977 7070 Lyngby 45 933 933 Odense 6548 7070 Skørping 9839 2244 info@cfrhospitaler.dk - www.cfrhospitaler.dk Hvad er en koloskopi? En koloskopi

Læs mere

Kort fortalt. Type 1½-diabetes

Kort fortalt. Type 1½-diabetes Kort fortalt Type 1½-diabetes EN ENSOM SYGDOM Mennesker med diabetes har dobbelt så høj risiko for at få en depression og nedsat psykisk trivsel i forhold til andre i befolkningen. Selv om du er velreguleret,

Læs mere

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om fjernelse af galdeblæren

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om fjernelse af galdeblæren Viborg Privathospital - Patientinformation Alt hvad du bør vide om fjernelse af galdeblæren Velkommen til Viborg Privathospital Denne vejledning er tænkt som en kort information om sygdommen, om den operative

Læs mere

Kort fortalt. Type 1½-diabetes. www.diabetes.dk

Kort fortalt. Type 1½-diabetes. www.diabetes.dk Kort fortalt Type 1½-diabetes www.diabetes.dk Som nyt medlem får du kogebogen: Fuldkorn der frister I starten er det svært at håndtere og huske det hele, men efterhånden bliver det rutine for langt de

Læs mere

BRYSTREDUKTION ELLER BRYSTLØFT

BRYSTREDUKTION ELLER BRYSTLØFT BRYSTREDUKTION ELLER BRYSTLØFT Hellerup Lyngby Odense Aarhus Skørping Viborg 1 Er man fysisk eller kosmetisk generet af store bryster, kan en brystreduktion, hvor man reducerer og løfter brysterne, afhjælpe

Læs mere

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om ankelstabiliserende operation (Brostrøms-operation)

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om ankelstabiliserende operation (Brostrøms-operation) Viborg Privathospital - Patientinformation Alt hvad du bør vide om ankelstabiliserende operation (Brostrøms-operation) Velkommen til Viborg Privathospital Denne vejledning er tænkt som en kort information

Læs mere