Bestyrelsens beretning 2017

Transkript

1 Bestyrelsens beretning 2017 Menighedsfakultetets 50 års jubilæumsfest den 23. september 2017 Endnu et godt år er gået Meget er ændret siden den lille gruppe mænd under forsæde af Harboe Pedersen i 1967 stiftede Sammenslutningen til oprettelse og drift af et Menighedsfakultet. Meget er sket siden Ingrid Schmidt besvarede telefoner på Barthsgade på sønderjysk dialekt, og pengeskabet stod på toilettet. For evangeliets skyld for forkyndelsens skyld for kirkens skyld, vil jeg med Harboe Pedersen og mange flere ønske, at væksten havde været større så vi i endnu højere grad kunne gøre det, vi er sat i verden for: Udruste til at Kristus skal forkyndes til tro og tjeneste. Undervejs har der været en hær af gode mennesker, der har stået op for Menighedsfakultetet. Fra de første mænd med slips og mørke jakker til nutidens studenter. Mange har stået bag katederet på MF fra Hans Olav Okkels gav den første undervisning i misionshuset Betania til ansættelsen af Emil Børty Nielsen som Ph.d.-stipendiat her i foråret. Og vi er rigtig mange, der skylder Menighedsfakultetet meget. Her lærte vi noget om teologi, der fik afgørende betydning for troen og for tjenesten. De første årtier var der ikke så meget undervisning, men vi skylder Kai Kjær-Hansen stor tak for en nuanceret undervisning i Markusevangeliet, hvor bibeltroskab og videnskabelighed blev anvendt på en forbilledlig måde og blev principper for det senere studium. I det hele taget var der et miljø, der emmede af tillid til skriftens ord, og som lærte os at tænke bibeltro teologi. En øvelse vi har gjort brug af i hverdagens præstearbejde siden. I dag er der fuld undervisning i alle fag på BAniveau. Lad mig sige det til jer studenter og kommende studenter: Se det som et privilegium. En god teologisk uddannelse er et uvurderligt værktøj i Kristi tjeneste, uanset hvilken titel I ender med! Samtidig fylder det mig med både undren og ydmyghed, når jeg tænker på den hær af kristne mennesker, der trofast i årevis har fulgt og båret Menighedsfakultetet. Millioner af kroner er rullet ind på kontoen. Mennesker over hele landet har vist en enorm tillid til Menighedsfakultetet. Tusind tak for den opbakning og forbøn, der er strømmet til os på Katrinebjergvej. Det er den, vi lever af, og I må se vores kamp for at tjene i kirken, som et forsøg på at tilbagebetale, hvad vi modtog i kraft af jeres omsorg. På denne festdag vil jeg gerne på den samlede bestyrelses vegne sige tak til alle, der på forskellig vis medvirker til, at MF er i god gænge. Det drejer sig om administration, lærerråd og studenterrådet og repræsentantskab. Der er god stemning god økonomi god international anerkendelse god afsætning. Det er et privilegium at være med, og vi i bestyrelsen glæder os over den udfordrende, men ikke komplicerede opgave, det er at være med på dette sted. En bibelsk røst MF står som en markør i dagens kirkelighed og virkelighed. Vi vil stå op for en tro, der udspringer af bibelens tale om Gud, Jesus, frelse og fortabelse. Vi vil ikke sige hverken mere eller mindre, end der står skrevet. Det gælder etiske debatter, i afgrænsning af forkyndelsens emner, i samfundsmæssige forhold, hvor spørgsmål om etik, menneskesyn og god moral er i spil. Eller i konfrontationer om, hvilken Kristus, der

2 skal forkyndes fra vore prædikestole. I sammenstød med tidsånd og kirkelige myndigheder eller i god tråd med almindelig sund fornuft. Vi vil værne om bibelsk sandhed både hvad angår livsførelse og troens indhold. At der stadig er brug for et Menighedsfakultet afslører dagens virkelighed, hvor dyretelepati, læren om alles frelse og etisk udglidning med ritualer for vielse af to af samme køn. Synkretisme, libertinisme, ateisme, det trives i kirken, tålt eller elsket. Før som nu vil vi være til stede med den ret, det giver at være på nytestamentlig grund. Vi appellerer til modsigelse, overvejelse, debat på skriftens grund. Og vi vil med regnskabsdagen for øje kæmpe for det, vi tror på og ud fra skriften er overbevist om. Så må der komme, hvad der komme vil. Vi lever og ånder i en kirke, hvor sekularisering og nyttemoral præger tænkningen, og hvor der er behov for reformation og nybesindelse. Derfor vil vi i reformationsjubilæets store år fastholde forkyndelsen af det evangelium, der sætter fri gennem tilgivelse og forsoning. Det evangelium, der blev genopdaget i første tredjedel af det 16. årh. af Luther og kredsen omkring ham er ikke kun MF s 50 års jubilæum; det er også 500 året for reformationens begyndelse med Luthers 95 teser. Luther så, at Guds nåde rækkes os for Kristi skyld ufortjent forud for enhver god gerning. Og Luther formidlede det i tidens sprog til en verden, der kæmpede i angst for dommedag, skærsild og fremtid. Det skabte reformation og ny tradition. Vi er helt klar over på MF, at vi skylder Luther meget. Derfor vedkender vi os med stolthed at være funderet på et luthersk fundament, og derfor er vi også stolte af, at bogudgivelser herfra har fundet vej til hylderne om centrale stærke lutherske temaer. Vi vil ikke balancere på et knivsæg, men stå på et plateau I denne lutherske arv på bibelsk grund vil vi være. Her vil vi undervise og forkynde; og ud fra den platform vil vi bedrive forskning. Ikke sådan at forstå, at resultaterne er givet på forhånd. Det er de ikke. Skulle det kunne lykkes vore forskere at anfægte knæsatte dogmer eller tolkninger, vil de gøre det og få tak for det. Vi vil stå på bibelsk grund, hvor det så end fører os hen! Ofte er det blevet udlagt som at balancere på et knivsæg. Det billede er efter vores opfattelse forkert. Vi balancerer ikke. Vi står på et plateau. Sikkert og godt med begge ben solidt plantet på klippen. I modsætning til balanceakten på et knivsæg, er der plads til udfoldelse på plateauet. Der er frihed og vide rammer til at efterprøve gamle og nye forståelser. Vel kan man glide ned af et plateau. Det er vi bevidste om, men vi vil ikke trælbinde nogen til at skulle kendes på bestemte tolkninger af gamle eller nye sandheder. Udglidning kan ske til alle sider. Fra første begyndelse har bibelsyn været drøftet i åbenhed og med lidenskab på MF; fordi det er vigtigt. Fra begyndelsen stredes to syn mod hinanden: Det ortodokse bibelsyn, hvor alt i bibelen opfattes som ufejlbarligt Guds ord og det konservative bibelsyn, der hævder, at bibelen er ufejlbarlig i alle spørgsmål vedrørende tro og liv, men nok kan rumme fejl hvad angår geografi, tal og den slags. Resultatet af de debatter i begyndelsen af MF s historie blev tommelfingerreglen, der i al sin enkelhed går ud på, at ingen må være så ortodoks, at man ikke anerkender den konservative som bibeltro og ingen må være så konservativ, at man ikke anerkendes den ortodokses bibeltroskab. Den spænding tommelfingerreglen har givet, har skabt et plateau ikke kun et knivsæg; og derfor er alle profetier om, at MF vil skride ud ligesom det er set på norsk MF blevet gjort til skamme. MF har udsolgt af kandidater Rigtig mange har i årenes løb været gennem husene på Barths Gade og Katrinebjergvej. Langt de fleste har fået arbejde i nogenlunde forlængelse af deres personlige drømme og ambitioner og kald! Fra officiel hold, har vi aldrig lagt skjul på, at vi udbyder en præsteuddannelse. At det derfor kun er lidt over halvdelen af

3 kandidaterne, der er præster, er et faktum, vi ikke ønsker at fortie. Vi havde gerne set det tal højere, men vi glæder os over, at kandidaterne fra MF står i tjeneste i kirken i bredere forstand i langt større omfang end, hvis man kun tæller de ordinerede. Og vi står i altovervejende grad på et fælles plateau. Der er forskelle i kirkesyn mellem højkirkelige og lavkirkelige. Der er forskel i de missionale overvejelser, man har gjort sig og i de visioner man har for kirkens fremtid. Men der er en grundlæggende overensstemmelse i fundamentet: Vi vil, at Kristus forkyndes til tro. Og vi glæder os over, at også andre end os selv, anerkender den tjeneste vi står i. Hen over sommeren har Kristeligt Dagblad haft fokus på de kirker, hvor der kommer mange mennesker. I den statistik fylder kandidater fra MF langt mere end vi er berettiget til i kraft af vores andel af den samlede præstestand. Det noterer vi os med både stolthed og en vis ydmyghed. At nogle har angrebet det som et udtryk for turistmenigheder og Tordenskjolds soldater, tager vi forholdsvis let på. Vi tæller hoveder ikke adresser; og vi nægter at bøje os for den tanke, som engang imellem findes mand og mand imellem, at det jo bare er missionsfolk. Vi vil med stolthed tælle missionsfolk med blandt vores kirkegængere, fordi de rigtig mange steder sikrer en langt større bredde og mangfoldighed end i de kirker, der mere åbenlyst bryster sig over at være folkelige og åbne. For i deres fællesskab og forkyndelse er der kun dårligt plads til bibeltro menighedssegmenter eller til folk, der har den alvor ind over deres tro, at de nødvendigvis må fastholde fortabelsens mulighed samt en moral, der udspringer af læsning af Det Nye Testamente. Også hvad mission blandt indvandrere og asylansøgere angår, har kandidater fra vores kant i kirken en iøjnefaldende tjeneste, der er faldet nogen for brystet. En overvejende stor del af konvertitter, der er døbt, er døbt ind i menigheder, der har præster med tilknytning til højrefløjen. Til det er der at sige: Der er asylansøgere og herboende muslimer nok til alle, der gerne vil gøre en forskel med evangeliet. Så i stedet for at anklage os for at bevidne vores tro, så overhal os endelig. Vi vil glæde os over hver muslim, hindu, buddhist eller ateist, der bliver omvendt til Kristus. Men når det er sagt, skal det også siges, at mange kandidater herfra slider med halvtomme kirker eller små menigheder. I ubrydelig troskab og kærlighed til sognets indbyggere. Vi vedkender os Confessio Augustanas formulering om, at Gud giver Ånden, når og hvor han vil. Vi vil så og vande og overlade vækst og velsignelse til Gud. Vi arbejder ikke for at blive en del af en pæn statistik, men for at evangeliet skal nå længere ud. Og ikke mindst de mange, der slider med tilbagegang og mismod, længes og beder om nye åndelige vinde. Ikke ved at gøre evangeliet til underholdning eller finde på mærkelige tiltag, som er snydt ud af tidsåndens næse: dyretelepati, engagement i Copenhagen Pride eller andre tiltag, der er i åbenlys modstrid med mandatet for en kirke. Men ved at formulere evangeliet igen og igen så folkeligt og forståeligt, som vi kan. Og vi forsøger at støtte hinanden til i denne sene time at holde ud og være frimodige. Vi glæder os i disse år over, at historisk mange nye fra Menighedsfakultetet finder ansættelse i folkekirken. Det betyder, at der stort set er udsolgt af kandidater og at vi bidrager til at afhjælpe præstemangelen. Generationsskifte Vi har en kompetent stab, der gør det godt i det daglige arbejde. Og vi glæder os over, at næste generation meriterer sig og udnytter slipstrømmen fra de første, så vi får de nødvendige kvalifikationer hentet hjem i tur og orden. Den aktuelle status er, at Peter Legarth stoppede helt 31/ Kurt Christensen har efter eget ønske reduceret sin ansættelse til 50% Leif Andersen stoppede i IM 31/ , men fortsætter på halv tid på MF som før.

4 Asger Højlund går på pension sommeren Men vær ved godt mod: Afløserne er klar - og skarpe som deres forgængere. Klaus Vibe og Morten Hørning har kompetencerne på plads i Ny Testamente. Jeppe Bach Nicolaisen er oppe i fulde omdrejninger i etik og religionsfilosofi og aktuel med bogudgivelser i en lind strøm. Peter Søes ventes at færdiggøre sit Ph.d. projekt i tide til at overtage efter Asger Højlund. Center for Kristen Apologetik Center for Kristen Apologetik (CKA) er et videns- og formidlingscenter oprettet af professor Kurt Christensen i tilknytning til Menighedsfakultetet. CKA s kristendomsopfattelse er evangelisk-luthersk, men har ressourcepersoner tilknyttet fra såvel folkekirkelige organisationer og institutioner som andre kirkesamfund. Ud over Kurt Christensen er to studerende tilknyttet, der deltager i daglige opgaver. Senest er Emil Børty Nielsen ansat som Ph.d- studerende i tilknytning til CKA. CKA har egen hjemmeside, hvor der findes et væld af konstruktive oplysninger. Økonomistyring frem til 2020 De næste fem år er en økonomisk udfordring. Fra bestyrelsens side er vi på den ene side bekymrede; på den anden side fulde af fortrøstning. Hvis den gennemsnitlige gavestigning på 2% vi har fået de seneste 10 år holder, samtidig med, at vi lykkes at holde stigningerne i de faste omkostninger undtagen lønningerne - på 1%, som i de forgangne år, så vil vi skulle gennem 3-4 år med et akkumuleret underskud på op mod kr. Det er mange penge, som vi er klar til at lånefinansiere, hvis behovet opstår. Til gengæld forventer vi, at regnskabet fra 2020 udviser overskud, da næste generation af lærere til den tid er fuldt på plads. Fra 2021 skulle det akkumulerede underskud være afdraget. Vi betragter et lån på 1 mill. kr. som en investering. Hvis vores planer med at udnytte friværdien i vores grund, skulle lykkes og generere et pænt overskud, inden vi kommer så langt, vil tallene ændre sig i positiv retning. Naturligvis vil vi gå efter at få balance hvert år, men vi erkender, at det kan blive vanskeligt, og vi er villige til at tage de nødvendige skridt for at undgå uro om MF s daglige økonomi. MF s strategiplan Vores strategiplan er en hensigtserklæring, som viser, hvilken vej vi ønsker MF skal udvikle sig. Vi italesætter de værdinormer, som MF har med i bagagen fra første begyndelse. Kirkebilledet har ændret sig, ligesom verden er blevet forandret til nærmest til ukendelighed. Det gør, at vi skal agere på en ny scene. I det kommende år vil vi på bestyrelsesmøder sætte særlig fokus på, hvordan vi 1) sikrer og fremmer en bibeltro forskning og undervisning på MF; ikke bare næste semester, men frem mod Vi vil overveje, 2) hvordan vi udvikler stadig bedre og mere effektive redskaber i administrationen, så MF er veldrevet til en acceptabel pris på en måde, som sikrer, at vores medarbejdere har gode vilkår og ikke stilles overfor urimelige krav. Og vi vil 3) holde fokus på, hvordan vi kommunikerer med vort bagland. Bagland. De første år hentede vi kolossal opbakning fra Indre Mission i landdistrikterne. Det gør vi stadig, men må desværre konstatere en nedgang i missionsbevægelsernes betydning i en del landområder. Nogle af vore støtter er døde, andre er flyttet til byerne. Også de højkirkelige spillede en stor rolle i de første årtier. Deres indflydelse og støtte er også blevet mindre i takt med at de højkirkelige bevægelser desværre er skrumpet. Vi glæder os dog over, at vi stadig har mange gode venner i de gamle vækkelsesbevægelser, og blandt de højkirkelige samtidig med, at vi har fået nye venner fra andre områder i kirkelivet inkl. nogle af de nye fri-

5 og valgmenigheder, der er skudt frem i tilknytning til vækkelsesbevægelserne, Evangelisk Luthersk Netværk og Dansk Oase. Nye grupper er kommet til, og sammen med de gamle støtter, glæder vi os over, at der i brede kredse er stor opbakning og tillid til MF. Vi ønsker at kippe med flaget for vort gode bagland og pointere, at deres smerte over den kirkelige situation i Danmark også er vores. Samtidig vil vi gerne være i dialog med opinionsdannere og ledere i folkekirken og de fri kirkelige bevægelser. Her spiller samspillet med frikirker efterhånden også en vigtig rolle. MF fond eller forening? Tingene forandrer sig, og det gør klimaet også for religiøse foreninger, kirker og institutioner. MF er indtil i dag registreret som en fond og et religiøst samfund. Det er en umulig konstruktion iflg. dansk lovgivning. Blandt de mulige måder at organisere sig på er den eneste farbare vej for Menighedsfakultetet at søge godkendelse som forening. Når det sker, skal den øverste ledelse (repræsentantskabet) vælges af medlemmer og ikke være selvsupplerende som nu. Det vil fortsat være repræsentantskabet, som vælger bestyrelsen. De som ønsker at være medlemmer giver besked om det til sekretariatet og skal betale et årligt kontingent. Vær opmærksomme og meld jer ind i den nye forening, når det bliver muligt. Tak. Jeg vil slutte med en stor tak til Gud og mennesker. Tak for fællesskab i tjenesten. Tak til kolleger i bestyrelse og til ansatte. På bestyrelsens vegne Jørgen Jørgensen