FUNDAMENTALS OF CARE TEMA EFTERMIDDAG 15. MARTS 2018
|
|
|
- Jeppe Frank
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 FUNDAMENTALS OF CARE TEMA EFTERMIDDAG FS FOR GERIATRISKE SYGEPLEJERSKER 15. MARTS 2018 Erik Elgaard Sørensen, Forskningsleder, professor, cand.cur., ph.d., Forskningsenhed for Klinisk Sygepleje, Aalborg Universitetshospital og Klinisk Institut, Aalborg Universitet
2 2
3 SYGEPLEJE AF BETYDNING FOR HVEM? 3
4 SYGEPLEJE AF BETYDNING FOR HVEM? 4
5 5
6 SYGEPLEJE AF BETYDNING FOR HVEM? Øvrige medarbe jdere 39% Læger 15 % Sygeplej ersker 46 % 6
7 Hvad er grundlæggende sygepleje/sygeplejens fundament? Hvad er sygepleje? Hvad er omsorg? 7
8 DANSK SYGEPLEJE TERMINOLOGI Behovsbaseret sygepleje Patientcentret sygepleje Specialiseret sygepleje Grundlæggende sygepleje Evidensbaseret sygepleje Personcentreret sygepleje Opgavecentreret sygepleje Værdibaseret sygepleje 8
9 Specialiseret sygepleje Patientcentret sygepleje Grundlæggende sygepleje 9
10 Sygepleje gennem tiden Notes on Nursing Florence Nightingale 1860 The Roper, Logan and Tierney model 1983 Principles and Practice of Nursing Virginia Henderson & Gladys Nite 1978 Nursing models for practice Pearson &Vaughan
11 14 behovsområder Virginia Henderson At trække vejret (respiration) 2. At spise og drikke (ernæring) 3. At udskille kroppens affaldsstoffer (udskillelse af affaldsstoffer) 4. At gå, sidde og ligge, at bevæge sig fra en stilling til en anden (mobilisering, indtagelse af stillinger) 5. At sove og hvile (søvn og hvile) 6. At vælge tøj, at klæde sig på og af (påklædning) 7. At regulere legemstemperaturen (varmeregulation) 8. At holde kroppen ren og soigneret, at beskytte hud og slimhinder (personlig hygiejne) 9. At undgå farer i omgivelserne, at undgå at skade andre (sikkerhed og tryghed) 10. At kommunikere med andre ved at udtrykke følelser, behov, bekymringer eller meninger (meningsfuld kontakt) 11. At praktisere egen tro og egne værdier (livsværdier) 12. At arbejde eller være engageret i produktiv beskæftigelse (produktivitet) 13. At foretage rekreative aktiviteter (velvære og adspredelse) 14. At lære, at opdage, at udvikle sig (udvikling) 11
12 12
13 MANGELFULD SYGEPLEJE HVAD VED VI? 13
14 MANGELFULD SYGEPLEJE HVAD VED VI? Mangelfuld Sygepleje Utilsigtede hændelser og i særlige tilfælde dødsfald Mangelfuld -infektionskontrol -mobilisering -ernærring -hydrering 14
15 Når patienter oplever ringe eller ingen sygepleje I 3 dage blev der ikke taget værdier på patienten, selvom han var febril, havde ondt og ikke ville spise eller drikke. Patienten havde tydelige infektionstegn, men ingen reagerede herpå Patienten blev ikke observeret tilstrækkeligt i relation til hendes væskebalance hun blev derfor livstruende dehydreret Patienten fik ikke hjælp til plejen, herunder ikke hjælp til at spise eller drikke, at drop med væske ikke blev opsat og tilsluttet, og at han ikke blev hjulpet med sin medicin (Fra Styrelsen for Patientsikkerhed) 15
16 16
17 Når sygepleje udebliver konsekvenser Patienterne risikerer: Utilstrækkelig ernæring Længere indlæggelsesforløb Genindlæggelse Hospitalserhvervet infektion Langsom rehabilitering Fysiske handicap Fald Reduceret livskvalitet Dehumanisering Heraf også samfundsmæssige konsekvenser: Højere morbiditet og mortalitet Højere sundhedsudgifter 17
18 How might the post-hospital syndrome emerge? Hospitalized patients are not only enduring an acute illness, which can markedly perturb physiological systems, but are experiencing substantial stress. During hospitalization, patients are commonly deprived of sleep, experience disruption of normal circadian rhythms, are nourished poorly, have pain and discomfort, confront a baffling array of mentally challenging situations, receive medications that can alter cognition and physical function, and become deconditioned by bed rest or inactivity. Each of these perturbations can adversely affect health and contribute to substantial impairments during the early recovery period, an inability to fend off disease, and susceptibility to mental error (Krumholz 2013). 18
19 forskning afspejler mangelfuld sygepleje MEN IKKE HVORFOR Betragtes sygepleje som ren opgaveløsning uden indlevelse og forståelse? Ved sygeplejersker ikke længere hvad sygepleje er? Relaterer problemet direkte til sygeplejeprofessionen/sygeplejerskeuddannelsen? Er der mere respekt for sygeplejersker, der udøver sygepleje i en avanceret højteknologisk klinisk praksis? Har pleje/omsorg lavstatus? Påvirker den højteknologiske og avancerede sygepleje sygeplejerskers evne til at udføre personcentreret sygepleje? Er sygepleje begrundet i Hendersons teori forældet? Er der et gab mellem viden og klinisk sygeplejepraksis? 19
20 Sygeplejerskens rolle ændres Sundhedssektoren anno 2016: Accelererede Patientforløb Det Aktive Patientforløb Ambulant behandling og pleje Endagskirurgi Involvering af patient og pårørende Teknologisk udvikling Mangel på læger Patienternes behov har en anden karakter Sygeplejerskernes rolle ændres 20
21 TRE ANTAGELSER 1: Bio-mekanisk tænkning dominerer 2: Pleje/omsorg ingen værdi i ressourcemæssigt og økonomisk perspektiv 3: Sygeplejersker og sygeplejeprofessionen evner ikke at italesætte sygepleje 21
22 Crossing the caring chasm 22
23 KLØFTEN OPGAVECENTRERET SYGEPLEJE PERSONCENTRERET SYGEPLEJE 23
24 Hvordan kommer vi videre? 24
25 Hvordan kommer vi videre? 25
26 Mål Genopretning af dialektikken mellem sygeplejeprofessionens fag (inderside) og sag (yderside). Middel Afklaret forståelsesgrundlag ( backbone in nursing ) og videreudvikling af fagets vidensgrundlag, der giver mening både blandt fagets egne og andre udøvere Med henblik på En proaktiv professionsbaseret adfærd 26
27 En sikker forståelse af sygepleje dengang og nu? Virginia Henderson publiceret i 1978 og genpubliceret i
28 DEBAT 28
29 29
30 30 Hvorfor forskning i og dokumentation af klinisk sygepleje? 30
31 31
32 Hvorfor arbejde med FoC i 2017? På trods af et enigt engagement i patientcentreret/rettet initiativer forbliver der et mismatch (en uoverensstemmelse) mellem den politiske dagsorden og det patienterne oplever. (Kitson et al 2014) Sygepleje er mere end blot at gøre noget med nogen. Det er samarbejde medieret gennem en relation. (Kitson 2016) 32
33 Fundamentals of Care ~ FoC Den internationale anerkendte betegnelse En dansk betegnelse findes ikke Hvilken dansk betegnelse kan favne kompleksiteten, der knytter sig til professionel sygepleje? FoC skal italesættes og drøftes i det danske sygeplejevidenskabelige miljø, for at opnå en fælles teoretisk forståelsesramme og overføre betegnelsen til en dansk terminologi. 33
34 Indkredsning Grundlæggende sygepleje Specialiseret sygepleje Sygepleje Grundlæggende sygepleje Specialiseret sygepleje Opgavecentreret sygepleje Personcentreret sygepleje Ikke knyttet an til: - Diagnoser - Behandling - Institutioner 34
35 FUNDAMENTALS OF CARE Fokus er sygepleje, når den udøves af sygeplejersker Ikke for at udelukke andre sundhedsprofessionelle eller pårørende, der beskæftiger sig med sygepleje Men for at fokusere på sygeplejerskers professionelle arbejde hermed 35
36 ILC International Learning Collaborative En international sammenslutning Grundlagt i 2008 Formål: At udvikle og raffinere evidensgrundlaget for FoC gennem et internationalt forskningsnetværk og -samarbejde Styregruppen udgøres af repræsentanter fra Australien, Sverige, Canada, UK og Danmark 36
37 Et stærkt internationalt samarbejde omkring FoC Forskningsenhed for Klinisk Sygepleje ILC er en gruppe af sygeplejefaglig ledere, klinikere, forskere og politikere. - engageret i at optimere den kliniske pleje og behandling begrundet i international forskning Gensidige besøg Forskningssamarbejde Ph.d.-vejledning Fælles forskningsprojekter Studiebesøg University of Adelaide Australien 37
38 Arbejdsproces Afholdelse af seminar (klinikere, forskere, ledere) Meta Narrativt Review Patientperspektivet undersøges Forskning Forskning Forskning Forskning Forskning 38
39 AFHOLDELSE AF SEMINARER 39
40 ILC 2017 Årlige konferencer 40
41 META NARRATIV REVIEW Formål: Struktureret gennemgang af hvorledes Fundamentals of Care er beskrevet, forsket i og afrapporteret i skelsættende sygeplejefaglig litteratur. At kortlægge terminologien, dens udvikling over tid, og det overensstemmende og / eller divergerende i den anvendte terminologi. 41
42 META NARRATIV REVIEW (Kitson et al. 2010) Safety, prevention and medication Communication and education Respiration Eating and drinking Elimination Personal cleansing and dressing Temperature control Rest and sleep Comfort (including pain management) Dignity Privacy Respecting choice Mobility Expressing sexuality 42
43 PATIENTPERSPEKTIV OG FoC Kitson AL, Dow C,,Calabrese JD,Locock L, & Muntlin Athlin Å. Stroke survivors' experiences of the fundamentals of care: a qualitative analysis. Int J Nurs Stud, 2013 Mar;50(3): Muntlin Athlin, A, Brovall, M, Wengström, Y, Conroy, T & Kitson, A. Experiences of Fundamentals of Care for people with a cancer diagnosis regaining independence and being involved. Submitted Jangland E, Kitson A & Muntlin Athlin A. Meeting white dressed people across the acute care episode. An interview study using the Fundamental of Care framework. Manuscript in preparation,
44 FOC - EN BEGREBSRAMME 1. En begrebsramme er ikke en teori. En begrebsramme muliggør, at man frit afhængig af den konkrete patient situation kan inddrage og gøre brug af teorier, filosofier og evidensbaseret viden 2. En begrebsramme er ikke handlingsanvisende. Begrebsrammen kan derimod være med til at 'minde os om' hvilke aspekter af sygepleje, vi bør være opmærksomme på 3. Omsorg belyst af Kari Martinsen er et fint eksempel på, hvorledes teori/filosofi er med til at skabe opmærksomhed og belyse kompleksiteten af en sygeplejefaglig situation. Valg af teorier og filosofier er dog situationsbestemt og er ikke dikteret af FoC rammen, og skal ej heller være en fast del af rammen. Formålet er derimod, at rammen med dens elementer kan stimulere til inddragelse af teorier og evidensbaseret viden. 44
45 Kitson A, Conroy T, Kuluski K, Locock L, Lyons R. Reclaiming and redefining the Fundamentals of Care: Nursing s response to meeting patients basic human needs. Adelaide, South Australia: School of Nursing, the University of Adelaide. 2013
46 The Fundamentals of Care i en dansk sygeplejefaglig kontekst Nationalt og internationalt samarbejde hviler på en fælles begrebsramme: Med afsæt i den er det muligt at diskutere, forstå, undervise, udøve og forske i FoC. (Kitson 2016) 46
47 FUNDAMENTALS OF CARE SOM TEORETISK RAMME Består af tre dimensioner som er relaterede til hinanden Etablering af en relation Integration af sygepleje Konteksten for sygepleje 47
48 FoC kalder på klinisk lederskab og evidensbaseret praksis Plejeform Rammer og vilkår Evidensbaseret praksis Kompetenceudvikling 48
49 Samarbejde på tværs af 6 institutioner i Region Nordjylland 49
50 ORGANISERING PROGRAM FOC Tværinstitutionel styregruppe Advisory Board Patientpanel Programledelse Institutionsgrupper vedr. implementering, udvikling og forskning AAU AAUH UCN PRN AAK RHN 50
51 Internationalt Forskningssamarbejde Canada USA Danmark UK Sverige Europe Australien: Sydney Australien: Adelaide 51
52 FoC Forskning FoC som forståelsesramme og objekt i forskningsarbejdet: Formål: En kortlægning af terminologien, dens udvikling over tid, og det overensstemmende og/eller divergerende i den anvendte terminologi En fælles forståelsesramme giver grobund for faglig dialog omkring patientcentreret sygepleje Generere ny viden Gennem det internationale forskningsnetværk og samarbejde udvikle og raffinere evidensgrundlaget for FoC 52
53 Hvordan samarbejde? Det nationale og internationale forskningssamarbejde hviler på FoC som en fælles teoretiske forståelsesramme Samarbejde inspireret af følgende fire domæner (Kitson et al 2013): 1. Clarification and agreement of the core concepts and understanding the ontological base for FoC 2. Refining the evidence base for a range of FoC activities undertaken in nursing and health care 3. Design and testing of interventions within multiple population types as well as reviewing and testing how nurses acquire skills around the FoC 4. Evaluation careful monitoring in relation to impact on the way we think about and deliver the FoC. 53
54 Debat Begrebsrammen: - Genindsætter sygepleje på dagsordenen - Er dynamisk - Kan rumme/samle andre forståelser af sygepleje - Kalder på dokumentation/forskningsbaseret viden - Videreudvikles internationalt med DK/RN som vigtig aktør 54
55 HVIS IKKE 55
56 TILBAGE PÅ SPORET 56
57 Erik Elgaard Sørensen, Forskningsleder, professor, cand.cur., ph.d., Forskningsenhed for Klinisk Sygepleje, Aalborg Universitetshospital og Klinisk Institut, Aalborg Universitet 57
F U N D A M E N TA L S O F CARE I E N D A N S K S Y G E P L E J E F A G L I G K O N T E K S T
F U N D A M E N TA L S O F CARE I E N D A N S K S Y G E P L E J E F A G L I G K O N T E K S T L A N D S K U R S U S F A G L I G T S E L S K A B F O R P A L L I A T I O N S S Y G E P L E J E R S K E R 5.
F U N D A M E N TA L S O F C A R E I E N D A N S K S Y G E P L E J E F A G L I G K O N T E K S T
F U N D A M E N TA L S O F C A R E I E N D A N S K S Y G E P L E J E F A G L I G K O N T E K S T Erik Elgaard Sørensen, Forskningsleder, professor MSO, cand.cur., ph.d., Forskningsenhed for Klinisk Sygepleje,
Ledelse af forskning i sygepleje. Fagkongres, Lederforeningen DSR 8. maj 2019
Ledelse af forskning i sygepleje Fundamentals of Care Et tværinstitutionelt samarbejde i Region Nordjylland. Fagkongres, Lederforeningen DSR 8. maj 2019 Erik Elgaard Sørensen Professor, forskningsleder
FUNDAMENTALS OF CARE
Temadag FSOS 2018 FUNDAMENTALS OF CARE NÅR TIDEN ER KORT Karin Bundgaard postdoc Klinik Hoved-Orto & Forskningsenhed for Klinisk Sygepleje, Aalborg Universitetshospital Fundamentals of Care Udviklet i
FUNDAMENTALS OF CARE
FS SASMO 2018 Ikke-teknisk sygepleje til Operationspatienten FUNDAMENTALS OF CARE Når tiden er kort Karin Bundgaard postdoc Klinik Hoved-Orto & Forskningsenhed for Klinisk Sygepleje, Aalborg Universitetshospital
Sygepleje tilbage til det basale
Sygepleje tilbage til det basale Fundamentals of Care er en ny teoretisk forståelsesramme for sygepleje. Rammen har fokus på planlægning og udøvelse af situationsorienteret og individualiseret sygepleje,
Kort & Godt. - det korte møde med patienten hvordan bruger vi tiden bedst? 9. Sygeplejesymposium Region Nordjylland 2016
9. Sygeplejesymposium Region Nordjylland 2016 Kort & Godt - det korte møde med patienten hvordan bruger vi tiden bedst? Karin Bundgaard Akutcentret Aarhus Universitetshospital PRÆSENTATION 2 RAMMEN SÆTTES
PATIENTEN I FRONT FORSKNING I CENTRUM
PATIENTEN I FRONT FORSKNING I CENTRUM Erik Elgaard Sørensen Professor, forskningsleder, RN, MScN, Ph.d. Forskningsenhed for Klinisk Sygepleje, Aalborg Universitetshospital og Klinisk Institut, Aalborg
VELKOMMEN. Dokumentation. Dag 2 Underviser. Dokumentation. Dag 2: Undervisnings skema. Virginia Henderson/Sundhedsstyrelsens12 sygepl. problemområder.
VELKOMMEN Dokumentation Dag 2 Underviser Velkommen / opsamling fra sidst Dokumentation Dag 2: Undervisnings skema Virginia Henderson/Sundhedsstyrelsens12 sygepl. problemområder. Gruppe arbejde Refleksionscirklen
VELKOMMEN. Dokumentation. Dag 2 Underviser
VELKOMMEN Dokumentation Dag 2 Underviser Velkommen / opsamling fra sidst Dokumentation Dag 2: Undervisnings skema Virginia Henderson/Sundhedsstyrelsens12 sygepl. problemområder. Dokumentationsprocessen
PROGRAM FoC
PROGRAM FoC 2018 2024 FUNDAMENTALS OF CARE ET TVÆRINSTITUTIONELT SAMARBEJDE I REGION NORDJYLLAND OM PERSONCENTRERET SYGEPLEJE 2 FORORD I 2012 indgik Danmark, med repræsentation fra Aalborg Universitetshospital
Henover kløften mellem opgavecentreret personcentreret sygepleje
præsenterer ny viden fra sygeplejersker eller andre sundhedsprofessionelle, der arbejder systematisk og metodisk med udvikling af sygeplejen eller genererer viden, der er anvendelig i sygeplejen. I artiklerne
Erfaringer med udvikling af en klinisk retningslinje. Evidensbaseret praksis konference Professionshøjskolen Metropol Susanne Zielke,
Erfaringer med udvikling af en klinisk retningslinje konference Professionshøjskolen Metropol Susanne Zielke, Vision for evidensbaseret praksis på BBH Empiriske og teoretiske kundskaber Patientens præferencer
Fundamentals of Care og kliniske retningslinjer hvordan hænger det sammen?
Fundamentals of Care og kliniske retningslinjer hvordan hænger det sammen? Preben Ulrich Pedersen Professor, phd Center for Kliniske Retningslinjer Klinisk Institut, Aalborg Universitet www.cfkr.dk CENTRE
Patient- og pårørende centrering i sygeplejen
Dilemma i kræftsygeplejen - fra kurativ til palliativ pleje og behandling Patient- og pårørende centrering i sygeplejen Landskursus 2013 Susanne Lauth, Oversygeplejerske, Programchef, Onkologisk Afdeling,
Visioner og kompetencer i en professionel praksis et led i din kompetenceudvikling
Hjertecentret 2017 Sygeplejen i Hjertecentret Visioner og kompetencer i en professionel praksis et led i din kompetenceudvikling Vi glæder os til at se dig til introduktion til sygeplejen i Hjertecentret.
Den vellykkede patientforløbskoordinering på tværs af sektorer, relateret til ældre medicinske hjertepatienter
Den vellykkede patientforløbskoordinering på tværs af sektorer, relateret til ældre medicinske hjertepatienter Vibeke Høgh Sygeplejerske, master i klinisk sygepleje, ph.d studerende, post doc Klinik Hjerte-Lunge,
Vision og strategi for sygeplejen
Vision og strategi for sygeplejen på Hospitalsenheden Horsens 2014-2017 Hospitalsenheden Horsens Strategi for Hospitalsenheden Horsens og Region Midtjylland Visionen og strategien for sygeplejen 2014-2017
Forskningsstrategi for sygeplejen. Bispebjerg og Frederiksberg Hospital Hjerteafdelingen. Forskningsstrategi for sygeplejen
Forskningsstrategi for sygeplejen Bispebjerg og Frederiksberg Hospital Hjerteafdelingen Forskningsstrategi for sygeplejen Forskningsstrategi for sygeplejen i Hjerteafdelingen Forskningsstrategien for sygeplejen
KLINISKE SYGEPLEJERSKERS FORSKNINGSKAPACITET
KLINISKE SYGEPLEJERSKERS FORSKNINGSKAPACITET Sygeplejesymposium 29. april 2016 Kathrine Hoffmann Kusk, Sociolog, Videnskabelig Assistent, Forskningsenhed for Klinisk Sygepleje, Aalborg Universitetshospital.
SUH SYGEPLEJE I TOP. Vision, mål og strategier for sygeplejen, frem mod 2020
SUH SYGEPLEJE I TOP Vision, mål og strategier for sygeplejen, frem mod 2020 2017 Indledning Der er iværksat en strategiproces for at skabe en ambitiøs og klar retning for Sjællands Universitetshospital
Sygeplejefaglig referenceramme
Professionalisme, holdninger & værdier i sygeplejen Sygeplejefaglig referenceramme sygehuslillebaelt.dk Sygeplejefaglig referenceramme 1. INDLEDNING De ledende sygeplejersker og kliniske sygeplejespecialister
Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020
Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020 Hjertecentrets forskningsstrategi for klinisk sygepleje har til formål at understøtte realiseringen af regionens og Rigshospitalets
Kan sygeplejersker rehabilitere?
Kan sygeplejersker rehabilitere? Apopleksirehabiliteringde ideelle forløb Brædstrup 25 september 2006 Susanne Zielke Kl Oversygpl. MHSc (N) H:S BBH Rehabilitering Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt
Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020
Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020 Hjertecentrets forskningsstrategi for klinisk sygepleje har til formål at understøtte realiseringen af regionens og Rigshospitalets
Patientinddragelse i hygiejnisk adfærd
Patientinddragelse i hygiejnisk adfærd KONFERENCEDAG FOR HYGIEJNENØGLEPERSONER FREDERICIA MESSECENTER Bodil Winther marts 2016 BODIL WINTHER K L I N I S K S YG E P L EJES P ECI A L I ST, C A N D. C U R.
Analyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier
Analyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier Efter Law, M., Stewart, D., Letts, L., Pollock, N., Bosch, J., & Westmorland, M., 1998 McMaster University REFERENCE: When the Risks Are High:
Fagprofil - sygeplejerske.
Odder Kommune. Fagprofil - sygeplejerske. For sygeplejersker ansat ved Odder Kommunes Ældreservice. I Odder Ældreservice arbejder medarbejderne ud fra: en rehabiliterende tilgang. en sundhedsfremmende
Aktivitetsvidenskab -
Aktivitetsvidenskab - Ergoterapeutisk Selskab for Psykiatri og Psykosocial Rehabilitering ved Jesper Larsen Mærsk Disposition I. Introduktion til aktivitetsvidenskab historie og formål II. Aktivitetsvidenskab
Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi
Sammendrag af strategier Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Århus Sygehus 2005-2008 Forskning Evidensbasering og monitorering Dokumentation Århus Universitetshospital Århus Sygehus Virkeliggørelse af
Medinddragelse af patienter i forskningsprocessen. Hanne Konradsen Lektor, Karolinska Institutet Stockholm
Medinddragelse af patienter i forskningsprocessen Hanne Konradsen Lektor, Karolinska Institutet Stockholm Værdi eller politisk korrekt (formentlig krav i fremtidige fondsansøgninger) Hurtigere, effektivere,
Hvorfor nu alt den snak om interprofessionel læring og samarbejde?
Hvorfor nu alt den snak om interprofessionel læring og samarbejde? Vores ståsted Tanja: Sygeplejerske. Klinisk vejleder i Neurokirurgisk Afdeling. Vejleder i InterTværs. Uddannet interprofessionel facilitator.
Klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab
SYGEPLEJEUDDANNELSEN I VEJLE Klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab Definitioner November 2017 TS: Klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab Indhold 1. Klinisk beslutningstagen... 3 2. Vidensformer
1. praktik. Tema: Social og sundhedsassistentens professionelle møde med borger og patient. Kompetenceområde: Omsorg, pleje og sygepleje
1. praktik Tema: Social og sundhedsassistentens professionelle møde med borger og patient Kompetenceområde: Omsorg, pleje og sygepleje Præstationsstandard: Begynderniveau Eleven kan løse en opgave og udføre
Klinisk beslutningstagen. Oplæg ved Inger Lise Elnegaard Uddannelsesansvarlig sygeplejerske Odense den 3. marts 2016
Klinisk beslutningstagen Oplæg ved Inger Lise Elnegaard Uddannelsesansvarlig sygeplejerske Odense den 3. marts 2016 Klinisk beslutningstagen Nyt begreb? eller hvad? Hvorfor taler vi om klinisk beslutningstagen?
Hvad er nyt i den nye sygeplejeuddannelse? Præsentation af de to kernebegreber: Klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab
Hvad er nyt i den nye sygeplejeuddannelse? Præsentation af de to kernebegreber: Klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab Temadag for kliniske vejledere Københavns Kommune, SUF Gitte K. Jørgensen Lektor,
Sygeplejerskeprofil for sygeplejersker ansat ved Thisted Kommunes Sundheds- og ældreafdeling
Sygeplejerskeprofil for sygeplejersker ansat ved Thisted Kommunes Sundheds- og ældreafdeling Sygeplejerskens unikke funktion er at bistå den enkelte, syg eller rask, med at udføre aktiviteter til fremme
Temadag om revision af sygeplejerskeuddannelsen 2016
Temadag om revision af sygeplejerskeuddannelsen 2016 For kliniske vejledere OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus den 19. september i Svendborg den 22. september i Odense Udvalgte dele af
Figur 1: Organisering af forskning, dokumentation og evidensbasering og monitorering af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi på Århus Sygehus
Indledning Etablering af en organisationsmodel for forskning, kvalitetsudvikling, kvalitetssikring, monitorering og dokumentation af ergoterapi, fysioterapi og sygepleje på Århus Sygehus har skabt rammerne
Tværfagligt samarbejde En udfordring eller en fordring i klinisk sygepleje
Klinisk Sygepleje Konference 20. marts 2014 Tværfagligt samarbejde En udfordring eller en fordring i klinisk sygepleje Erik Elgaard Sørensen Forskningsleder, lektor, cand.cur., ph.d. 2 Indledende betragtninger
INTERPROFESSIONEL TRÆNING I PSYKIATRISK STUDIE-ENHED.
INTERPROFESSIONEL TRÆNING I PSYKIATRISK STUDIE-ENHED. PSYKIATRISKE PATIENTER MED KOMPLEKSE BEHOV OG PATIENTINVOLVERING Kræver ændrede færdigheder hos personalet i psykiatrien. Det kræver også, at sundhedspersonalet
Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014
Kompetencekort for sygeplejestuderende i modul 12 Et lærings- og evalueringsredskab i klinisk undervisning Studerende: Hold: Periode: 1 Uge Aftalte samtaler: 1 Studieplan 2 Komp.kort Sygehus: Afsnit: 3
Professionsstuderende i det tværprofessionelle læringslandskab
Gør tanke til handling VIA University College Professionsstuderende i det tværprofessionelle læringslandskab Fælles Dansk Norsk konference, FSUS NSF FUFF: Sygeplejens kerneværdier i et tværprofessionelt
Kick off seminar. Forskning i Klinisk Sygepleje. Århus Universitetshospital Århus Sygehus. Chefsygeplejerske, cand. cur.
Kick off seminar Forskning i Klinisk Sygepleje Århus Universitetshospital Århus Sygehus Chefsygeplejerske, cand. cur. Kirsten Bruun Nørrebrogade Tage Hansens Gade P. P. Ørumsgade Samsø Hvad skal der til?
E-sundhedskompetence - et redskab til at skabe bro mellem borgere, patienter og vores digitale sundhedstilbud
E-sundhedskompetence - et redskab til at skabe bro mellem borgere, patienter og vores digitale sundhedstilbud Lars Kayser Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet Andre Kushniruk, Richard
Ansættelser 2012 - Forsker i Palliativt Videncenter
Karen Marie Dalgaard (f. 1954) Sygeplejerske (1977) Sygeplejefaglig Diplomeksamen med speciale i ledelse (1990) Sygeplejefaglig vejleder (1995) Cand.scient.soc. - Den Sociale Kandidatuddannelse (2002)
Brugerinddragelse hvad ved vi? Rehabiliteringsrambla Metropol, København
Brugerinddragelse hvad ved vi? Rehabiliteringsrambla 15.9.16. Metropol, København Lene Falgaard Eplov, Forskningsoverlæge, Forskningsenheden, Psykiatrisk Center København Martin Lindhardt Nielsen, Overlæge,
ReBUS (Rehabilitation, Bath, User Satisfaction)
ReBUS (Rehabilitation, Bath, User Satisfaction) Styregruppen Chef for hjemmesygepleje og kommunal hjemmehjælp i Frederiksberg kommune, diplom i ledelse (SD) og master i sundhedsantropologi (MSA), Heidi
Patienten i centrum! Ja tak - men hvordan?
Patientsikkerhedskonferencen 2014 Patienten i centrum! Ja tak - men hvordan? Hvordan arbejde med det i klinisk praksis? 1 Susanne Lauth, Oversygeplejerske, Programchef, Onkologisk Afdeling, Vejle Sygehus
Kan kombinere viden om og reflektere over patients samarbejde med vejleder. i tværprofessionelt og Følges med vejleder eller
Uge 1 intro til primærsektoren Forventningsafstemning Forberedelse til forventningssamtale Om viden: med fokus på sygepleje Planlægning af forløb Følges med vejleder Kan kombinere viden om til den akutte
Alvorlig sygdom et familieanliggende. Familiesamtaler
Alvorlig sygdom et familieanliggende Bodil Winther Familiesamtaler Vejlesymposium 2016 1.12.2016 Bodil Winther 12.maj 1201 Klinisk sygeplejespecialist, cand. cur Onkologisk afdeling, Vejle Sygehus 1 En
Netværksfokuseret sygepleje - involvering af patientens sociale netværk. Pia Riis Olsen Klinisk Sygeplejespecialist, cand.cur., ph.d.
Netværksfokuseret sygepleje - involvering af patientens sociale netværk Pia Riis Olsen Klinisk Sygeplejespecialist, cand.cur., ph.d. Kræftafdelingen Plan Baggrundsbegreber (social støtte og socialt netværk)
Patienten I eget hjem anno 2025 Er teknikeren vigtigere end klinikeren?
Patienten I eget hjem anno 2025 Er teknikeren vigtigere end klinikeren? Jane Clemensen Lektor, CIMT, Odense University Hospital, SDU, University College Lillebælt Agenda Bevægelser i sundhedssektoren.
Forskningsenheden for Rehabilitering Klinisk Institut, Syddansk Universitet Rehabiliteringsafdelingen Odense Universitetshospital og Svendborg
Forskningsenheden for Rehabilitering Klinisk Institut, Syddansk Universitet Rehabiliteringsafdelingen Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus Organisering Forskningsenheden for Rehabilitering
FORVENTNINGER TIL FREMTIDENS SYGEPLEJERSKE
FORVENTNINGER TIL FREMTIDENS SYGEPLEJERSKE Oplæg f o r t i l l i d s r e p r æ s e n t a r e r, D a n s k S y g e p l e j e r å d, k r e d s N o r d j y l l a n d 2 3. 1 1. 1 5 L i s b e t h U h r e n
Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan
Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 4. semester Børneafdelingen Regionshospitalet Randers 1 Klinisk uddannelsesplan Den kliniske studieplan giver dig en præsentation af det kliniske uddannelsessted,
Håndtering af multisygdom i almen praksis
30/09/2017 1 19. møde i Dansk Forum for Sundhedstjenesteforskning Mandag 25. september 2017 Håndtering af multisygdom i almen praksis Marius Brostrøm Kousgaard Forskningsenheden for Almen Praksis i København
Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes 2 valgmodulspakker:
Valgfag modul 13 Kære studerende Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes 2 valgmodulspakker: Valgmodulpakke 1: 3 x 2 uger: Uge 1 og 2 Kvalitative og kvantitative
Klinisk sygeplejespecialist Centerleder Nationalt videnscenter for
Dokumentationsrådet, DASYS 2017 Klinisk Sygeplejespecialist og ph.d. studerende Nyresygdomme Aarhus Universitetshospital Palle Juul-Jensens Boulevard 99 8200 Aarhus N [email protected] Dokumentation i plejeplaner
2. praktik. Tema: Social- og sundhedsassistenten og det professionelle samarbejde. Kompetenceområde: Omsorg, pleje og sygepleje
2. praktik Tema: Social- og sundhedsassistenten og det professionelle samarbejde Kompetenceområde: Omsorg, pleje og sygepleje Præstationsstandard: Rutineret niveau Eleven kan planlægge og gennemføre en
Psykiatrisk Dialogforum
Psykiatrisk Dialogforum 09 09 14 Fra sandkasse til eliteforskning Videreudvikle stærke og specialiserede forskningsmiljøer At forskningsresultater bruges i praksis Godt og tæt samarbejde med eksterne partnere
Sygeplejedokumentation. patientforløb. i det periopertive. Susanne Friis Søndergaard, Ph.d.
Sygeplejedokumentation i det periopertive patientforløb En Exploring undersøgelse the interplay af samspillet between mellem perioperative operationssygeplejerskernes nurses documentation practice dokumentationspraksis
Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling
Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling Sygeplejefaglige grundholdninger i Onkologisk Afdeling Møder patienten som hædersgæst. Ser udførelse, udvikling og formidling af
Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital
Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med
Sygeplejen. på Nykøbing F. Sygehus. Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel
Sygeplejen på Nykøbing F. Sygehus Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel Bærende værdier for sygeplejen Det er vigtigt, at vi møder patienten med tillid, respekt og uden
Tidlig palliativ indsats - overvejelser ift. klinik og forskning
Tidlig palliativ indsats - overvejelser ift. klinik og forskning Forskerdag i palliationsnetværket 5. november, 2014 Karen Marie Dalgaard, spl., cand. scient. soc., ph.d. Forsker PAVI -Videncenter for
Strategi for Forskning i Kræftsygepleje Onkologisk Afdeling, Århus Universitetshospital 2011 2016
Strategi for Forskning i Kræftsygepleje Onkologisk Afdeling, Århus Universitetshospital 2011 2016 I 2003 etablerede Onkologisk Afdeling Enheden Sygepleje, Uddannelse, Udvikling og Forskning (SUUF) (1).
Et stærkt fag i udvikling
Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:
SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse
SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 07/2016 modul 12 Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 4 2.1 Varighed... 4 2.2 Særlige
Sygeplejerskeuddannelsen Nordsjælland
Sygeplejerskeuddannelsen Nordsjælland Erasmus samarbejdsaftale mellem TEI Athens, Departement of Health Visiting Grækenland og UCC Sygeplejerskeuddannelsen Nordsjælland Danmark FORMÅL MED INTERNATIONALISERING
SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse
SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...
SYGEPLEJEFAGLIG REFERENCERAMME for ÆLDREOMRÅDET 2010/32869
SYGEPLEJEFAGLIG REFERENCERAMME for ÆLDREOMRÅDET 1 2 Indholdsfortegnelse Forord 4 Formålet med referencerammen 4 Teoretisk referenceramme 6 Virginia Henderson 7 Kari Martinsen 10 Aaron Antonovsky 16 3 Forord
Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget
Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Et stærkt fag i udvikling Layout: Dansk Sygeplejeråd 12-28 Foto: Søren Svendsen Copyright Dansk Sygeplejeråd december 2014. Alle
Kort & Godt! - hvordan lærer den studerende at mestre korttidssygepleje? FSUS konference 11. oktober 2016
FSUS konference 11. oktober 2016 Kort & Godt! - hvordan lærer den studerende at mestre korttidssygepleje? Karin Bundgaard Akutcentret Aarhus Universitetshospital Præsentation 2 Rammen sættes 3 Baggrund
Politik for inddragelse af patienter og pårørende i Region Nordjylland
Politik for inddragelse af patienter og pårørende i Region Nordjylland Patient- og pårørendeinddragelse er vigtigt, når der tales om udvikling af sundhedsvæsenet. Vi ved nemlig, at inddragelse af patienter
DIABETES-BEHANDLING DER GIVER MEST VÆRDI FOR PERSONEN MED DIABETES
DIABETES-BEHANDLING DER GIVER MEST VÆRDI FOR PERSONEN MED DIABETES ET SAMARBEJDE MELLEM REGION NORDJYLLAND & STENO DIABETES CENTER NORDJYLLAND, AALBORG UNIVERSITETSHOSPITAL Niels Ejskjær, Professor, Overlæge
Projekt Ny Styring i et Patientperspektiv
Projekt Ny Styring i et Patientperspektiv Gøre status Sætte projektet i bredere perspektiv Lægge op til senere strategisk dialog. Smagsprøve i dag. Fra effektivitet til kvalitet og effekt 1 Intention Skabe
Ældre patienters oplevelse af medinddragelse og medbestemmelse i den primære sundhedssektor i Danmark.
Ældre patienters oplevelse af medinddragelse og medbestemmelse i den primære sundhedssektor i Danmark. Undersøgelsens relevans, formål og perspektiv: Der i dag et øget fokus på medinddragelse af patienter
FORSKNINGSPROGRAM Forskning inden for MVU-professionerne 2015-16
Forskningens Hus, Holbæk Sygehus, Region Sjælland FORSKNINGSPROGRAM Forskning inden for MVU-professionerne 2015-16 Forskningens Hus, Holbæk Sygehus, indgang E1, Smedelundsgade 60, 4300 Holbæk Forskning
Forebyggelse af akut kritisk forværring ved hjælpe af et Early Warning Score system
Forebyggelse af akut kritisk forværring ved hjælpe af et Early Warning Score system Gitte Bunkenborg Ph.d. stud. Lunds Universitet, Udviklingssygeplejerske, Hvidovre Hospital Intensiv Terapiafsnit 542
Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke:
Kære studerende Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På udbydes følgende valgmodulspakke: Uge 1-3 Uge 4 og 5 Uge 6 Teori: Kvalitative og kvantitative metoder med sundhedsteknologi/ telemedicin som eksempel,
Visioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning
Direktionen Visioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning - det kræver faglig ledelse LNN 2016 24. 26. maj Reykjavik Sygeplejedirektør Helen Bernt Andersen Rigshospitalet - Danmark 1 Et oplæg
Bryd ud af skallen. Sygeplejen i 2020. -En kronik om hvordan sygeplejen muligvis ser ud i 2020. Katrine Jørgensen
Bryd ud af skallen Sygeplejen i 2020 -En kronik om hvordan sygeplejen muligvis ser ud i 2020 Katrine Jørgensen SA 11 2 a, modul 10 Via University College Århus Efterår 2013 Katrine Jørgensen SA 11 2 a,
Klar tale med patienterne
Klar tale med patienterne Hvad skal der til for at optimere kommunikationen og patienternes udbytte? Årsmøde for Gastroenterologiske sygeplejersker. Kolding den 21. november 2014 Jette Ammentorp Professor,
Læsning som mental sundhed. Mette Steenberg Læseforeningen
Læsning som mental sundhed Mette Steenberg Læseforeningen Læseforeningen Social frivillig forening PUF Stærke læsende fællesskaber gennem fælles læsning Væresteder, ældresektoren (kommunalt), psykiatrien,
Patientcentering Partnerskab
Patientinvolvering Patientcentering Partnerskab Kært barn har mange navne. men dækker begreberne over det samme? Patientinvolvering Patientinddragelse Patientcentrering Partnerskab Patientinddragelse på
Et bedre liv med diabetes Clea Bruun Johansen. Patient Education Research Steno Health Promotion Research Steno Diabetes Center
Et bedre liv med diabetes Clea Bruun Johansen Patient Education Research Steno Health Promotion Research Steno Diabetes Center 1 Patient Education Research Ph.d. studie Udvikling af familieintervention/værktøjer
September 2009 Årgang 2 Nummer 3
September 2009 Årgang 2 Nummer 3 Implementering af kliniske retningslinjer i praksis på Århus Universitetshospital, Skejby Inge Pia Christensen, Oversygeplejerske MPM, Børneafdeling A, Århus Universitetshospital
Den kliniske vejledning er tilgængelig på hjemmesiden:
Titel Procedurespecifik klinisk vejledning til patienter, der får foretaget herniekirurgi EPS Patientkategori Udarbejdelse og tilgængelighed Viden og udvikling 01.03.2011 Patienter, der får foretaget åben
Valgfaget afholdes på Sygeplejerskeuddannelsen Nordsjælland UCC, Carlsbergvej 14, 3400 Hillerød
Modul 13 Valgfag 1 Fra det akutte patientforløb til at leve med kronisk sygdom ECTS-point teoretisk klinisk Sygepleje 4 6 Valgfaget afholdes på Sygeplejerskeuddannelsen Nordsjælland UCC, Carlsbergvej 14,
