Tværfagligt samarbejde En udfordring eller en fordring i klinisk sygepleje
|
|
- Agnete Lindholm
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Klinisk Sygepleje Konference 20. marts 2014 Tværfagligt samarbejde En udfordring eller en fordring i klinisk sygepleje Erik Elgaard Sørensen Forskningsleder, lektor, cand.cur., ph.d.
2 2 Indledende betragtninger Tværfaglighed Uhyre vigtigt (Scheel 2005) Nødvendigt krav (Just og Nordentoft 2012) At bidrage til fællesskab kræver egen faglige forankring
3 3 Indlæg vil omhandle Indkredsning af tværfaglig, faglig, fag og sag Sygeplejefagets egen- og samfundslogiske udfordringer Professionsudvikling prioriterede indsatsområder
4 4 Indkredsning Tværfaglighed Fag og sag Hvad kendetegner sygeplejefagets egenlogik Hvad kendetegner sygeplejefagets samfundslogik
5 5 Tværfaglighed
6 6 Fællestræk Målgruppen er studerende og professionelle i sundhedsfeltet (Just og Nordentoft 2012, Hjortbak 2013) og andre praksisfelter (Lauvås og Lauvås 2006, Højholt 2013) Mange forskellige begreber er i spil vilken betydning har den faglige, den monofaglige disciplin eller profession for det tværdisciplinære, flerfaglige, det tværfaglige eller det tværprofessionelle samarbejde?
7 7 Fællestræk Målgruppen er studerende og professionelle i sundhedsfeltet (Just og Nordentoft 2012, Hjortbak 2013) og andre praksisfelter (Lauvås og Lauvås 2006, Højholt 2013) Mange forskellige begreber er i spil Hvilken betydning har den faglige, den monofaglige disciplin eller profession for det tværdisciplinære, flerfaglige, det tværfaglige eller det tværprofessionelle samarbejde?
8 8 Sygepleje og tværfaglighed Samarbejde blandt sundhedsprofessionelle er nødvendigt for at sikre god sygepleje (Robnett 2006, O Brien et al. 2008) Samarbejde er placeret i en kontekst af magt og kontrol (Martin et al. 2008, Seenandan- Sookdeo & Kendra-Ann 2012) Tværfagligt samarbejde omhandler typisk samarbejde mellem læger og sygeplejersker (O Brien et al. 2008, Martin et al. 2008) eller Samarbejde er rettet mod særlige kliniske problemstilling, som eksempelvis respiratoraftrapning (Rose et al. 2008, Egerod 2003) Uddannelsesprofil og færdigheder har betydning for sygeplejerskers evne til samarbejde (Rose et al. 2008) Viden om interprofessionelt samarbejde og sygeplejerskers autonomi efterlyses (Goodman 2004).
9 9 Indkredsning Tværfaglighed Fag og sag Hvad kendetegner sygeplejefagets egenlogik Hvad kendetegner sygeplejefagets samfundslogik
10 10
11 11 Tværfaglighedens faldgruber Usikkerhed om hvad eget fag kan bidrage med risikerer at føre til, at samarbejde bliver på den faggruppes præmisser, som ikke er usikker Man anskuer andre fag gennem sit eget fags præmisser faglig etnocentrisme
12 12 Hvordan kommer sygepleje til udtryk i en konkret praksis? Fortællingen om Clara
13 At holde praksiskundskab levende (Molander 1996) 13 Forudsætter interesse og en personlig vilje for deltagelse i praksis og i praksisforbindelser Deltagelse foretaget på baggrund af tillærte rutiner er ikke tilstrækkeligt Veksle mellem ubetinget at stå for det man kan og at åbne sig for andres kundskab med henblik på forbedringer af virksomhedsudøvelsen (sygepleje er såvel en individuel som kollektiv praksis).
14 Perioperative Nurses Ability to Think Critically Diane M. Fesler-Birch, PhD, RN 14
15 Hvad er sygepleje? 15
16 16 Hvordan kan sygepleje forstås? Leading nurses in dire straits: head nurses navigation between nursing and leadership roles 1.ERIK E. SØRENSEN RN, MScN, PhD 1, 2.CHARLOTTE DELMAR RN, MScN, PhD 2 and 3.BIRTHE D. PEDERSEN RN, BA (Philosophy), MScN, PhD 3 Article first published online: 29 MAR 2011 DOI: /j x
17 Ledende sygeplejerskers praksis 17 Kliniker Administrator Hybridleder
18 18 Ledende sygeplejerskers praksis Kliniker Administrator Hybridleder Sygdom Drift Ironi Teoridistance Uden forskning En praktisistisk praksis
19 19 Ledende sygeplejerskers praksis Kliniker Administrator Hybridleder Sygdom Drift Ironi Teoridistance Uden forskning Autorisation Virksomhedsfelt Ikke behandling Omsorg Udvikling En praktisistisk praksis En teoretisk apraktisk praksis
20 20 Ledende sygeplejerskers praksis Kliniker Administrator Hybridleder Sygdom Drift Ironi Teoridistance Uden forskning Autorisation Virksomhedsfelt Ikke behandling Omsorg Udvikling Situation Samfund Individuel Kollektiv Erfaring Udvikling Forskning Teori-praksis En praktisistisk praksis En teoretisk apraktisk praksis En teoretisk begrundet praksis
21 Sygeplejefagets egenlogiske udfordringer : Ny National Studieordning med direkte adgang til kandidatuddannelse Fag Profession 1979: Ny bekendtgørelse, 3½ år som elev. 10. klasse. 55 % praktik, 45 % teori
22 Konsekvens af fagets udvikling forskellige forståelser 22 En praktisistisk praksis (håndværk) En teoretisk apraktisk praksis En teoretisk velbegrundet praksis (profession) Teori og praksis er hinandens modsætninger
23 Teori-praksis GAB 23 That nursing theory and research were not sufficiently useful to the practitioner
24 Sygeplejefagets samfundslogik 24
25 25 Kendetegn ved fagprofessionelle i sundhedsvæsenet (Peter Kragh Jespersen 2005, 2008) Højtuddannede eksperter tæt på kerneydelsen Mange slags professionelle i én og samme organisation Jo stærkere autonomi, desto vanskeligere at få til at arbejde mod organisationens mål Autonomi nødvendig for løsning af opgaverne Selvstændige, udviklingsorienterede, initiativrige og engagerede.
26 Primadonnaerne er mere end snotforkælede hystader Helle Hein har skrevet en klog bog om de kreative og egocentrerede typer 26
27 27 Ledende sygeplejerskers praksis Indhold Kendetegn ved tværfagligt samarbejde Kliniker Administrator Hybridleder Kortsigtet, uroligt, reaktivt og tilpassende underlagt den medicinske profession Crossdisciplinær Forståelser af sygepleje En praktisistisk praksis En teoretisk apraktisk praksis En teoretisk begrundet praksis
28 28 Ledende sygeplejerskers praksis Indhold Kliniker Administrator Hybridleder Kendetegn ved tværfagligt samarbejde Kortsigtet, uroligt, reaktivt og tilpassende underlagt den medicinske profession Isolation og alliancedannende Crossdisciplinær Multidisciplinær Forståelser af sygepleje En praktisistisk praksis En teoretisk apraktisk praksis En teoretisk begrundet praksis
29 29 Ledende sygeplejerskers praksis Indhold Kendetegn ved tværfagligt samarbejde Kliniker Administrator Hybridleder Kortsigtet, uroligt, reaktivt og tilpassende underlagt den medicinske profession Isolation og alliancedannende Langsigtet, roligt, argumenterede, personligt mod Crossdisciplinær Multidisciplinær Interdisciplinært Forståelser af sygepleje En praktisistisk praksis En teoretisk apraktisk praksis En teoretisk begrundet praksis
30 30 Tværfaglighedens faldgruber Kliniker Usikkerhed om hvad eget fag kan bidrage med risikerer at føre til, at samarbejde bliver på den faggruppes præmisser, som ikke er usikker Hybridleder Administrator Man anskuer andre fag gennem sit eget fags præmisser faglig etnocentrisme
31 Hvordan kan samarbejde forstås? 31 Luhmanns systemteori
32 Kommunikation = mening Medier gør kommunikation mellem systemer mulig. Binær kode gør systemet i stand til at handle. System Omverden Autopoietiske 32 Politik (system), magt (medie), minus magt: regering/opposition (binær kode) Økonomi (system), penge (medie), have/ikke have penge (binær kode) Sygepleje (system), patienten (medie), behandling eller pleje obs. forståelser af sygepleje (binær kode) GRUMS! Kan lukke sig for meget om sig selv: Økonomi: tænker kun profit Sygepleje: faglig etnocentrisme Grumsede medier med dertil hørende binær kode: vanskeliggør kommunikation og handling
33 Sygeplejefagets samfundslogiske udfordringer 33 Samfundets syn på sygepleje er uspecifik Dialektikken mellem sygeplejefagets fag (inderside) og sag (yderside) er vigende Sygeplejefagets historie bidrager til et pluralistisk forståelsesgrundlag Sygeplejefaget mangler kendetegn, hvilket svækker den faglige identitet og fører til tab af fodfæste. Det vanskeliggør identifikation, orientering og argumentation i tværfaglige sammenhænge
34 Professionsudvikling prioriterede indsatsområder 34 Mål Genopretning af dialektikken mellem sygeplejeprofessionens fag (inderside) og sag (yderside). Middel Afklaret forståelsesgrundlag ( backbone in nursing ) og videreudvikling af fagets vidensgrundlag, der giver mening både blandt fagets egne og andre udøvere. Med henblik på En proaktiv professionsbaseret adfærd
35 Teori-praksis GAB 35 A conceptual model of nursing can play a crucial role by making some aspects of professional practice explicit
36 Nasale hudproblemer hos præmature børn forårsaget af CPAP behandling 36
37 Prioriteret handleplan Forskningsprogram
38 Tværfaglighed baseret på faglighed og personlige egenskaber 38 Det (samarbejde) er en KÆR pligt, en glæde og ikke blot noget der skal overstås. Gør hvad der forventes og mere til. Vær der helst lidt før end nødvendigt. Let andres byrder og forvent ikke at de letter dine. Det personlige ansvar er forudsætningen for at være med i et fællesskab. Stil dig selv spørgsmålet: Hvad kan du gøre for samfundet? Gå forrest, men vær ikke demonstrativ. Bed dine kollegaer tage ansvar, kontroller ikke, men vis forpligtende tillid og du får ansvarlighed. Tillid og tillidskultur bygges op af holdninger og er en målbevidst indsats. Vær troværdig. Respekt og ydmyghed må udvises, hvis andre også skal lykkes. Vis i enhver situation hvordan du møder mennesker. Tag sagen og opgaven højtideligt ikke dig selv. Reager hvis ikke respekten trives i din organisation.
39 Lad os sammen finde sporet 39 Tak! Info:
Faglighedens betydning i fremtidens sundhedsvæsen
Faglighedens betydning i fremtidens sundhedsvæsen sen Landskursus Kardiovaskulære og thoraxkirurgiske sygeplejersker 2. & 3. November 2011. Erik Elgaard Sørensen Forskningsleder, cand.cur., ph.d. Forskningsenhed
Læs mereTværfagligt samarbejde En udfordring og en fordring i klinisk sygepleje
KONFERENCEOPLÆG Klinisk Sygepleje 28. årgang Nr. 3 2014 19 Tværfagligt samarbejde En udfordring og en fordring i klinisk sygepleje Erik Elgaard Sørensen Indledning Samarbejde på tværs af fag i sundhedsvæsenet
Læs mereLEDELSE AF SYGEPLEJE. Fagkongres, Lederforeningen DSR. 8. maj 2019
LEDELSE AF SYGEPLEJE Fagkongres, Lederforeningen DSR 8. maj 2019 Erik Elgaard Sørensen Professor, forskningsleder, sygeplejerske, cand.cur., ph.d. Forskningsenhed for Klinisk Sygepleje, Aalborg Universitetshospital
Læs mereSygeplejefaglig referenceramme
Professionalisme, holdninger & værdier i sygeplejen Sygeplejefaglig referenceramme sygehuslillebaelt.dk Sygeplejefaglig referenceramme 1. INDLEDNING De ledende sygeplejersker og kliniske sygeplejespecialister
Læs mereVision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH i JMC
Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH i JMC 1 De 13 punkter i Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH er udarbejdet på tværs af RH og har været gældende i alle centre
Læs mereKlinisk lederskab af patientforløb
Temadag om revision af sygeplejerskeuddannelsen 2016 18.4.2016 OUH Målgruppen: Oversygeplejersker og afdelingssygeplejersker og kliniske vejledere på OUH, Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus.
Læs mereFORSKNING I SYGEPLEJEN
6. DECEMBER 2012 FORSKNING I SYGEPLEJEN Hvorfor skal sygeplejersker forske? Hvilken betydning har forskning for udvikling af sygeplejen? Hvordan igangsættes ny forskning? Kobling mellem praksis og forskningsmiljøet
Læs mereModul 5 Tværprofessionel virksomhed
Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen Viborg/Thisted Afdeling Thisted Januar 2012 Modulets tema og læringsudbytte Tværprofessionel virksomhed Tema: Tværfagligt modul tværprofessionel virksomhed
Læs mereI DSR står du stærkere. Har du holdninger og ambitioner på vores fags vegne, får du en stærk platform i Dansk Sygeplejeråd
I DSR står du stærkere Har du holdninger og ambitioner på vores fags vegne, får du en stærk platform i Dansk Sygeplejeråd I DSR står du stærkere Layout: Dansk Sygeplejeråd 14-92_2016 Foto: Lizette Kabré
Læs mereEt stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget
Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Et stærkt fag i udvikling Layout: Dansk Sygeplejeråd 12-28 Foto: Søren Svendsen Copyright Dansk Sygeplejeråd december 2014. Alle
Læs mereET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET
ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:
Læs mereDansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle
Dansk Sygeplejeråds anbefalinger til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Forord Uanset hvor i sundhedsvæsenet sygeplejersker arbejder, møder vi borgere og patienter, der bruger komplementær
Læs mereVelkommen til workshoppen Klinisk lederskab i grunduddannelsen. DSR Fagdag 26. oktober 2017 Helle Andersen
Velkommen til workshoppen Klinisk lederskab i grunduddannelsen DSR Fagdag 26. oktober 2017 Helle Andersen Klinisk lederskab - et nyt begreb? Brug et minut til at tænke over, hvad du mener indgår i begrebet.
Læs mereInvitation til og program for Temadagen: Forskning i Klinisk Sygepleje Aalborg Universitetshospital
Invitation til og program for Temadagen: Forskning i Klinisk Sygepleje Aalborg Universitetshospital Torsdag den 8. oktober 2015 kl. 8.30 16.25 i Medicinerhusets Auditorium Tilmelding (bindende) til k.kusk@rn.dk
Læs mereIntegration af kliniske retningslinier D. 6. maj 2010 Samarbejde mellem Center for Kliniske retningslinier og Professionshøjskolerne
Integration af kliniske retningslinier D. 6. maj 2010 Samarbejde mellem Center for Kliniske retningslinier og Professionshøjskolerne Professionshøjskolerne en ny kontekst og omstilling til nye opgaver
Læs mereKlinisk beslutningstagen og klinisk lederskab
SYGEPLEJEUDDANNELSEN I VEJLE Klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab Definitioner November 2017 TS: Klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab Indhold 1. Klinisk beslutningstagen... 3 2. Vidensformer
Læs mereMono og tværfaglige samarbejdsformer Modul 5. Udarbejdet af Lektor Grethe E. Nielsen Ergoterapeutuddannelsen
Mono og tværfaglige samarbejdsformer Modul 5 Udarbejdet af Lektor Grethe E. Nielsen Ergoterapeutuddannelsen 31-01-2014 side 2 Hvorfor samarbejde på tværs? 31-01-2014 side 3 Hvorfor samarbejde på tværs?
Læs mereFAGLIG LEDELSE I ET LEDELSESPERSPEKTIV
FAGLIG LEDELSE I ET LEDELSESPERSPEKTIV Hvad er faglig ledelse, og er det relevant at give den opmærksomhed i ledelsespraksis? Mona Maria úr Fugloy Formands- og 21.10.2013 Brug og/eller gengivelse af materialet
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse
SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 07/2016 modul 12 Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 4 2.1 Varighed... 4 2.2 Særlige
Læs mereDe sygeplejeetiske retningslinjer
De sygeplejeetiske retningslinjer Landskursus 2015. Fagligt Selskab for Addiktiv Sygepleje. Laila Twisttmann Bay, udviklingssygeplejerske reumatologisk afdeling, OUH 1 1 Program Præsentation Leg på gulvet
Læs mereMono og tværfaglige samarbejdsformer Modul 5
Mono og tværfaglige samarbejdsformer Modul 5 Udarbejdet af : Lektor Grethe E. Nielsen Ergoterapeutuddannelsen Lektor Lis Grove-Nielsen Sygeplejerskeuddannelsen Forår 2015 06-02-2015 side 2 Hvorfor samarbejde
Læs mereKandidat uddannelsen i Kliniks Sygepleje, Ergoterapi og Jordemodervidenskab Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
Kandidat uddannelsen i Kliniks Sygepleje, Ergoterapi og Jordemodervidenskab Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet U& K, Okt ober Dorthe Nielsen Studieleder for Kandidat uddannelsen i Klinisk Sygepleje Hvorfor
Læs mereForskningsstrategi for klinisk sygepleje Patienten i front Forskning i centrum
Forskningsstrategi for klinisk sygepleje 2013-2018 Patienten i front Forskning i centrum 2 FORSKNINGSSTRATEGI FOR KLINISK SYGEPLEJE 2013-2018 FORORD Forskningsstrategi for Klinisk Sygepleje 2013-2018 er
Læs mereKompetenceprofil. Forord Skrives af relevant ledelsesperson.
1 Kompetenceprofiler Sundhed og omsorg og Socialområdet handicap og psykiatri Kompetenceprofil Forord Skrives af relevant ledelsesperson. - Den færdige introducerede medarbejder - Opdelt i generel profil
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 3. semester
Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse 3. semester INDHOLD 1 Indledning 3 2 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 3 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 4 7
Læs mereHvad er nyt i den nye sygeplejeuddannelse? Præsentation af de to kernebegreber: Klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab
Hvad er nyt i den nye sygeplejeuddannelse? Præsentation af de to kernebegreber: Klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab Temadag for kliniske vejledere Københavns Kommune, SUF Gitte K. Jørgensen Lektor,
Læs mereDaSys forskningskonference, 16. November 2011. Dorte Steenberg, næstformand Dansk sygeplejeråd
Forskning i Fremtiden DaSys forskningskonference, 16. November 2011 Dorte Steenberg, næstformand Dansk sygeplejeråd 2 En fremtid for forskning i sygepleje Er der en fremtid for sygeplejen? Hvad er fremtiden
Læs mereFunktionsbeskrivelse. Administrative:
Sygehus: Vejle Afdeling: Onkologisk Afsnit: Onkologisk Ambulatorium Stilling: Specialeansvarlig sygeplejerske i Onkologisk Ambulatorium Funktionsbeskrivelse Organisatorisk placering Hvem refererer stillingsindehaver
Læs mereEvidens i sygeplejen. Hanne Agerskov Klinisk sygeplejeforsker, Ph.d. Nyremedicinsk Forskningsenhed, OUH. Evidensbaseret sygepleje 2001_2016 1
Evidens i sygeplejen Hanne Agerskov Klinisk sygeplejeforsker, Ph.d. Nyremedicinsk Forskningsenhed, OUH Evidensbaseret sygepleje 2001_2016 1 Sundhedsstyrelsen kræver, at ydelser fra sundhedsvæsenet skal
Læs mereMono og tværfaglige samarbejdsformer Modul 5
Mono og tværfaglige samarbejdsformer Modul 5 Udarbejdet af : Lektor Grethe E. Nielsen Ergoterapeutuddannelsen Lektor Lis Grove-Nielsen Sygeplejerskeuddannelsen Efterår 2015 16-08-2016 side 2 Hvorfor samarbejde
Læs mereDisposition for workshop lokale B 102
Klinisk lederskab INGER BACH HENRIKSEN, UDDANNELSESANSVARLIG; HOSPITALSENHEDEN VEST, REGION MIDTJYLLAND PERNILLE SKOVBY, UNDERVISER; VIA SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN Disposition for workshop lokale B 102 Hvad
Læs mereVisioner og kompetencer i en professionel praksis et led i din kompetenceudvikling
Hjertecentret 2017 Sygeplejen i Hjertecentret Visioner og kompetencer i en professionel praksis et led i din kompetenceudvikling Vi glæder os til at se dig til introduktion til sygeplejen i Hjertecentret.
Læs mereKompetence Udviklingsplaner Sygeplejerske
Kompetence Udviklingsplaner Sygeplejerske Social og sundhedshjælper Social og Sundhedsassistent Sygeplejerske 1 Kompetenceudvikling for Sygeplejersker ansat i Center for Sundhed og omsorg, Slagelse Kommune
Læs mereSygeplejeprofil. -Sygeplejen Rebild
Sygeplejeprofil -Sygeplejen Rebild Sygeplejeprofil Sygeplejeprofilen er udarbejdet med udgangspunkt i sygeplejerskernes egne oplevelser og hverdagsfortællinger, den gældende lovgivning omkring hjemmesygeplejen,
Læs mereTemaeftermiddag den
Temaeftermiddag den 12.5.2016 Uddannelsesreform og implementering SIA www.regionmidtjylland.dk Arbejdsudvalg Repræsentanter i uddannelsesspecifik arbejdsgruppe Repræsentanter i pædagogisk udvalg 2 www.regionmidtjylland.dk
Læs mereEfter modulet har den studerende opnået følgende læringsudbytte:
Efter modulet har den studerende opnået følgende læringsudbytte: 1. At søge, sortere, tilegne sig og vurdere praksis-, udviklings-, og forskningsbaseret viden med relevans for professionsområdet. 2. At
Læs mereSygeplejefaglige problemstillinger
Sygeplejefaglige problemstillinger - er alle velegnet som grundlag for kliniske retningslinjer? Linda Schumann Scheel Ph.d., cand.pæd. og sygeplejerske DASys Konference d. 23. september 2009 Århus Universitetshospital,
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse
SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...
Læs mereLedelse af forskning i sygepleje. Fagkongres, Lederforeningen DSR 8. maj 2019
Ledelse af forskning i sygepleje Fundamentals of Care Et tværinstitutionelt samarbejde i Region Nordjylland. Fagkongres, Lederforeningen DSR 8. maj 2019 Erik Elgaard Sørensen Professor, forskningsleder
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 2. semester
Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. semester INDHOLD Indledning 3 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 4 7 Indhold
Læs mereSYGEPLEJERSKENS VIRKSOMHEDSFELT. Patientens advokat
SYGEPLEJERSKENS VIRKSOMHEDSFELT Patientens advokat PRÆSENTATION Hvem er jeg. Sygeplejestuderende i Horsens på modul 5. INDLEDNING Nu vil vi forsøge at give vores bud på hvad sygepleje er i dag, og hvad
Læs mereOvervejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje
December 2008 Årgang 1 Nummer 2 Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje Preben Ulrich Pedersen, Ph.d., Linda Schumann Scheel cand., Ph.D. Center for Kliniske retningslinjer er nu veletableret.
Læs mereAnsættelser 2012 - Forsker i Palliativt Videncenter
Karen Marie Dalgaard (f. 1954) Sygeplejerske (1977) Sygeplejefaglig Diplomeksamen med speciale i ledelse (1990) Sygeplejefaglig vejleder (1995) Cand.scient.soc. - Den Sociale Kandidatuddannelse (2002)
Læs merekompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus
Strategisk kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus Strategisk kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus 2007 Hvorfor strategisk kompetenceudvikling? Århus Universitetshospital,
Læs merePolitik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital
Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med
Læs mereFORSKNINGSPROGRAM Forskning inden for MVU-professionerne 2015-16
Forskningens Hus, Holbæk Sygehus, Region Sjælland FORSKNINGSPROGRAM Forskning inden for MVU-professionerne 2015-16 Forskningens Hus, Holbæk Sygehus, indgang E1, Smedelundsgade 60, 4300 Holbæk Forskning
Læs mereModulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje
Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 12 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel
Læs mereog Susanne M). Da dette er et forslag, er der selvfølgelig muligheder for ændringer.
Pædagogik Forslag fra den tværgående gruppe, der har arbejdet med faget pædagogik (AnneMarie, Margit og Susanne M). Da dette er et forslag, er der selvfølgelig muligheder for ændringer. Faget pædagogik
Læs mereGenerel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling
Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling Sygeplejefaglige grundholdninger i Onkologisk Afdeling Møder patienten som hædersgæst. Ser udførelse, udvikling og formidling af
Læs mereLovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje
Lovtidende A Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje I medfør af 22 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1147 af 23.
Læs mereUddannelsesfremsyn Fyraftensmøde, 15. april 2015
Uddannelsesfremsyn Fyraftensmøde, 15. april 2015 Oplæg v. Anne Schultz Pinstrup, enhedschef uddannelse Titel/beskrivelse (Sidehoved/fod) Navn (Sidehoved/fod) Siden sidst Møde i koordinationsgruppen den
Læs merePATIENTEN I FRONT FORSKNING I CENTRUM
PATIENTEN I FRONT FORSKNING I CENTRUM Erik Elgaard Sørensen Professor, forskningsleder, RN, MScN, Ph.d. Forskningsenhed for Klinisk Sygepleje, Aalborg Universitetshospital og Klinisk Institut, Aalborg
Læs mereDSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet
DSR Kreds Hovedstaden FagiDentiteten er UdFORdRet Behovet for at styrke den faglige identitet udspringer blandt andet af, at sygeplejerskers arbejdspladser er under konstante forandringer. der indføres
Læs mereNeurorehabiliterende sygepleje -
Neurorehabiliterende sygepleje - Hvordan beskrives sygeplejen i Højt Specialiseret Neurorehabilitering på 7 min.? Kirsten Givard, Klinisk oversygeplejerske, & Rikke Guldager, cand.cur, PhD stud. 1 Baggrund
Læs mereStudieplan for SYV 2016 AB
Studieplan for SYV 2016 AB - i perioden uge 46, 2017 til og med uge 4, 2018 For studerende, som afvikler deres kliniske undervisning i Psykiatrien Region Syddanmark D. 07.07.2017 1 Indhold Studieplan for
Læs mereFundamentals of Care og kliniske retningslinjer hvordan hænger det sammen?
Fundamentals of Care og kliniske retningslinjer hvordan hænger det sammen? Preben Ulrich Pedersen Professor, phd Center for Kliniske Retningslinjer Klinisk Institut, Aalborg Universitet www.cfkr.dk CENTRE
Læs mereEtik for bioanalytikere on tour 2018/2019. Regionshuset Virklund 6. november 2018
Etik for bioanalytikere on tour 2018/2019 Regionshuset Virklund 6. november 2018 Filosofferne Jes Lynning Harfeld, ph.d. Lektor i anvendt etik Aalborg Universitet Fast underviser i etik og videnskabsteori
Læs mereINTERTVÆRS-VALGFRIT ELEMENT
INTERTVÆRS-VALGFRIT ELEMENT uddannelseselements titel (dansk/engelsk) Undervisningssprog dansk/engelsk ECTS-point uddannelseselement/valgf ag afholdes (hovedområde og adresse) Ansvarlig uddannelse uddannelseselements/valg
Læs mereHverdagslivet med en partner med kronisk sygdom
Hverdagslivet med en partner med kronisk sygdom Tirsdag d. 12. marts 2013 Tromsø Universitet Birthe D. Pedersen Lektor, ph.d. Exam. Art. filosofi Enheden for Sygeplejeforskning, Syddansk Universitet, Danmark
Læs mereL E D E L S E AF F O R S K N I N G P Å E T S T O R T U N I V E R S I T E T S H O S P I TAL - H V O R D AN F Å R M AN D E T T I L AT LY K K E S?
LEDELSE AF FORSKNING PÅ ET STORT UNIVERSITETSHOSPITAL - HVORDAN FÅR MAN DET TIL AT LYKKES? AALBORG UNIVERSITETSHOSPITAL Ét ud af fire danske universitetshospitaler - centralt placeret i Skandinavien I
Læs mereUddannelsesansvarlig Bioanalytikerunderviser Aarhus Universitetshospital Ketty Bruun
Uddannelsesansvarlig Bioanalytikerunderviser Aarhus Universitetshospital Ketty Bruun Tværprofessionelt samarbejde i de sundhedsfaglige uddannelser Min opgave i dag Bioanalytikerenes vej ind i det tværprofessionelle
Læs mereIndhold. Dansk forord... 7
Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til
Læs mereKompetencemodel for socialpsykiatriske sygeplejersker i Specialsektoren, Region Nordjylland. Kærvang
Kompetencemodel for socialpsykiatriske sygeplejersker i Specialsektoren, Region Nordjylland Kærvang Kompetenceprofilens formål Medarbejderne er den vigtigste ressource i Specialsektoren. Det er afgørende
Læs mereNY UDDANNELSE 2016 DORTE STEENBERG, NÆSTFORMAND, DSR JANUAR 2016 MED TILFØJELSER AF HELLE
NY UDDANNELSE 2016 DORTE STEENBERG, NÆSTFORMAND, DSR JANUAR 2016 MED TILFØJELSER AF HELLE 1 AGENDA Hvad er baggrunden Hvad er nyt struktur, begreber, indhold Hvordan ser formålsparagraffen ud? Hvilke læringsmål
Læs mereHospice et levende hus
78 Klinisk Sygepleje 28. årgang Nr. 1 2014 PH.D.-PRÆSENTATION Hospice et levende hus En analyse af levet liv og omsorg på hospice som bidrag til forståelse af åndelig omsorg Vibeke Østergaard Steenfeldt
Læs mereSygeplejerskeprofil. Roskilde Kommune.
2 Sygeplejerskeprofil Roskilde Kommune. i Sygeplejerskeprofilen beskriver de udfordringer, forventninger og krav, der er til hjemmesygeplejersker i Roskilde Kommunes hjemmepleje. Sygeplejerskeprofilen
Læs mereaugust 2009 Sygeplejerskeuddannelsen
Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem
Læs mereHøj pædagogisk faglighed. Hvorfor handler vi som vi gør? Hvorfor vælger vi f.eks. de aktiviteter vi gør?
Børnegårdens værdigrundlag. Børnegårdens SPOR: Høj pædagogisk faglighed. Hvorfor handler vi som vi gør? Hvorfor vælger vi f.eks. de aktiviteter vi gør? Ansvarlighed for egen handling. Den professionelle
Læs mereFagligt skøn og kliniske retningslinjer hinandens modsætninger eller forudsætninger?
Fagligt skøn og kliniske retningslinjer hinandens modsætninger eller forudsætninger? Anne Mette Jørgensen, institutchef, sygeplejeuddannelsen, PH Metropol Anette Enemark Larsen lektor, ergoterapeutuddannelsen,
Læs mereKvalitetsvurdering af klinisk uddannelsessted
Kvalitetsvurdering af klinisk uddannelsessted Kære sygeplejestuderende. Formålet med dette spørgeskema er at vurdere, hvorvidt det kliniske uddannelsessted lever op til kriterierne for godkendelse. Du
Læs mereRadiografuddannelsen Den generelle studieplan del 2 Modul 6
Radiografuddannelsen Den generelle studieplan del 2 Modul 6 Oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1. Uddannelsesmæssige forhold i Medicinsk Center... 2 1.1 Syn på læring... 2 2. Læringsmuligheder... 3 3. Vejledende
Læs mereVision og strategi for sygeplejen
Vision og strategi for sygeplejen på Hospitalsenheden Horsens 2014-2017 Hospitalsenheden Horsens Strategi for Hospitalsenheden Horsens og Region Midtjylland Visionen og strategien for sygeplejen 2014-2017
Læs mereSygeplejen i onkologisk afdeling
Sygeplejen i onkologisk afdeling Mission vision Værdier mål 2 Med omsorg som værdigrundlag er Missionen for sygeplejen i Onkologisk Afdeling - at tilbyde højt specialiseret sygepleje til patienter med
Læs mereTemadag om revision af sygeplejerskeuddannelsen 2016
Temadag om revision af sygeplejerskeuddannelsen 2016 For kliniske vejledere OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus den 23. august i Odense den 30. august i Svendborg Bekendtgørelse om uddannelsen
Læs mereMødet med praktikstedet, sygeplejen og borgeren Om Liselund... 2 Målgruppen... 2 Specialiseret afsnit... 2 Værdigrundlag...
Indhold Mødet med praktikstedet, sygeplejen og borgeren... 2 Om Liselund... 2 Målgruppen... 2 Specialiseret afsnit... 2 Værdigrundlag... 3 Metode/tilgang... 3 Socialpædagogisk tilgang... 3 Kontakt - øer...
Læs mereModul 1 Sygepleje, fag og profession
Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen Viborg/Thisted Januar 2011 Modulets tema og læringsudbytte Sygepleje, fag og profession Tema: Sygepleje, fag og profession Modulet retter sig mod introduktion
Læs mereUddannelseskultur. Tværfaglig uddannelse. Det tværprofessionelle kontinuum Uddannelseskultur i det tværfaglige studieambulatorium
Alle har ret til at være her Vi har alle en rolle at spille Vi har alle nogle pligter Flemming Jakobsen, uddannelseskonsulent, ph.d. Ortopædkirurgisk Forskningsafsnit Universitetsklinik for hånd-, hofte-
Læs mereSundhed og velfærd gennem viden på højt internationalt niveau
Sundhed og velfærd gennem viden på højt internationalt niveau et samarbejde mellem Aarhus Universitet og Region Midtjylland PROFESSOR Patientinvolvering hvad er det, hvorfor er det vigtigt og hvad kræver
Læs mereFREMTIDENS KOMPETENCER OG UDDANNELSE INDENFOR INTENSIV SYGEPLEJEN
FREMTIDENS KOMPETENCER OG UDDANNELSE INDENFOR INTENSIV SYGEPLEJEN NORDIC ASSOCIATION FOR INTENSIVE CARE NURSING 8.03.2019 VIBEKE WESTH FORMAND FOR DANSK SYGEPLERÅD, KREDS HOVEDSTADEN REGION, DK 1 DSR S
Læs mereInspirationsdag Den 24. november 2010 Indvandrer Medicinsk Klinik OUH
Helle Schnor Ph.d. Studerende, cand.cur., sygeplejerske Danmarks pædagogiske Universitetsskole Inspirationsdag Den 24. november 2010 Indvandrer Medicinsk Klinik OUH Hvorfor skal patienter uddannes? Hvad
Læs mereSYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune
SYGEPLEJERSKEPROFIL for Svendborg Kommune FORORD Sundhedsloven og strukturreformen stiller forventninger og krav til sygeplejerskerne i kommunerne om at spille en central rolle i sundhedsvæsenet. I Svendborg
Læs mereModulbeskrivelse. 6. semester - modul 12. Hold ss2011s. Professionsbachelor i sygepleje
Sygeplejerskeuddannelsen Slagelse Modulbeskrivelse 6. semester - modul 12 Hold ss2011s Professionsbachelor i sygepleje Februar 2014 Sygeplejerskeuddannelsen Slagelse INDHOLDSFORTEGNELSE MODUL 12 SELVSTÆNDIG
Læs mereUddannelse i implementering af kliniske retningslinjer
Uddannelse i implementering af kliniske retningslinjer Kursusbeskrivelse: Kliniske retningslinjer er et væsentligt element i den danske model for kvalitetsudvikling. Formålet med kliniske retningslinjer
Læs mereSpecifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik.
Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. Forventninger til 1. praktik: 1. Praktik. Det forventes, at du agerer respektfuldt og ordentligt over for værkstedets
Læs mereDydsetik. Sakset fra Anne Marie S. Christensen Syddansk Universitet
Dydsetik Sakset fra Anne Marie S. Christensen Syddansk Universitet Dydsetisk professionsetik Eksempel: arbejdet som læge Der er givet forskellige bud på læge-dyderne 1. Medmenneskelighed, ærlighed, respekt,
Læs mereDokumentation i fremtidens sygeplejerskeuddannelse
Dokumentation i fremtidens sygeplejerskeuddannelse DASYS Dokumentationskonference 29.-30. september 2016 Dokumentationspraksis mellem faglighed og teknologi Kim Jacobsen. Lektor, it-vejleder. VIA University
Læs mereBilag til 2016-studieordning - UCC s sygeplejerskeuddannelse
Bilag til 2016-studieordning - UCC s sygeplejerskeuddannelse Semester 1 Observation og vurdering af borgers og patients sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge Temaet retter sig mod at observere, identificere,
Læs mereModul 12 Selvstændig professionsudøvelse
Sundhedsfaglige Højskole Sygeplejerskeuddannelsen Viborg/Thisted Januar 2012 Modulets tema og læringsudbytte Selvstændig professionsudøvelse Tema: Sygepleje og selvstændig professionsudøvelse Modulet retter
Læs mereHåndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor
Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?
Læs mereFællesdel Sygeplejerskeuddannelsen
Fællesdel Sygeplejerskeuddannelsen Fordelingen af fagområder i ECTS-point inden for uddannelsens første to år, herunder fag med et omfang på mindst 5 ECTS-point. Fagområder Sundhedsvidenskabelige fag i
Læs merePersonalepolitik for Arbejdsfællesskabet Metropol
Personalepolitik for Arbejdsfællesskabet Metropol Personalepolitikkens grundlag I Metropol vil vi uddanne de bedste professionsudøvere nogensinde. Dette fordrer de bedste medarbejdere. At udfolde denne
Læs mereModul 1 Sygepleje, fag og profession
Uddannelse til professionsbachelor i sygepleje - et særligt tilrettelagt forløb med fritagelse af 60 ECTS-point Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen i Viborg Januar 2011 Modulets tema og læringsudbytte
Læs mereVurdering af kvalitative videnskabelige artikler
Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler For at springe frem og tilbage i indtastningsfelterne bruges Piletasterne-tasten, op/ned (Ved rækken publikationsår/volume/nummer og side brug TAB/shift-TAB)
Læs mereNy Bekendtgørelse og studieordning pr. sept hvor er vi nu pr
Ny Bekendtgørelse og studieordning pr. sept. 2016 hvor er vi nu pr. 18.04.2016 v. Lena Busch Nielsen, uddannelseschef Birgit Hedegaard Møller, teamleder Status på Bekendtgørelsen Bekendtgørelsen er pt.
Læs mereVisioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning
Visioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning - Det kræver faglig ledelse Oplæg ved Helen Bernt Andersen Sygeplejedirektør Rigshospitalet Fra projekt til program 27. November 2012 Rigshospitalet
Læs mereHvilke problemstillinger har det videnskabelige råd været inde på?
Hvilke problemstillinger har det videnskabelige råd været inde på? Hans Gregersen Formand for det videnskabelige råd kommissorium (1) Center for Kliniske Retningslinjer er en institution, der samler, organiserer,
Læs mereETISK REFLEKSION I DEN FAGLIGE HVERDAG
ETISK REFLEKSION I DEN FAGLIGE HVERDAG FRA ETISK REFLEKSION TIL KONKRET HANDLING ved Rita Nielsen Foredrag ved SER s 20 års jubilæum maj 1 Etik ved Rita Nielsen ETIK: sæd/skik/sædvane/levelære HOLDNING/TEORI/ERKENDELSE
Læs mere1. Sygeplejersker og mennesker
1. Sygeplejersker og mennesker 2. Sygeplejersker og praksis 3. Sygeplejersker og professionen 4. Sygeplejersker og medarbejdere Forslag til brug af ICN s Etiske Kodeks for Sygeplejersker Anvendelse af
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed
SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 04/2016 - Modul 11 Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 4 2.1 Varighed... 4 2.2 Særlige forhold...
Læs mereKick-off 13. januar Revision af Bioanalytikeruddannelsen. Fase 2
Kick-off 13. januar 2016 Revision af Bioanalytikeruddannelsen Fase 2 Dagsorden Præsentation af den monofaglige gruppe De 5 leverancers indhold præsentation/information Revisionens 2. fase - milepæle Gyldigheden
Læs mere