Teknisk isolering PVC folie Grundlæggende

Transkript

1 Teknisk isolering PVC folie Grundlæggende Kompendium Undervisningsministeriet Materialet er udviklet for Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri i samarbejde med Preben Kristensen, Isoteknic. Materialet kan frit viderebearbejdes med angivelse af følgende tekst: Dette materiale indeholder en bearbejdning af undervisningsmateriale for Teknisk Isolering PVC Grundlæggende , udviklet for Undervisningsministeriet af Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri i samarbejde med Preben Kristensen, Isoteknic. 1

2 Forord Dette hæfte er udviklet af efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri (BAI) med støtte fra Undervisningsministeriet. Hæftet behandler emnet: Teknisk Isolering PVC Grundlæggende, og understøtter uddannelsesmål Teknisk isolering, Mål Deltagerne kan efter afslutning af uddannelsen udføre pålægning af PVC-folie og underliggende isolering på enkle rørinstallationer. Deltagerne kan i den forbindelse: Bruge og vedligeholde de værktøjer, der benyttes ved udførelse af PVC-folie. Udføre enkle opgaver med isolering af rørinstallationer, som afsluttes med PVC-folie iht. vejledninger fra producenterne. Overholde de kvalitetskrav, der skal opfyldes ved arbejdets udførelse, således at de kan foretage selvevaluering af eget arbejde. Målgruppe Tekniske isolatører eller personer, som ønsker at blive isolatører, og som derfor søger beskæftigelse inden for teknisk isolering i danske virksomheder. Uddannelsesstedet udsteder bevis til de deltagere, der efter underviserens vurdering har nået uddannelsens mål. Varighed 4 dage. Illustrationerne på de følgende sider, er dels udført af faglærer Preben Kristensen, Isoteknic, og er dels udlånt af Danmat med godkendelse til undervisningsbrug. Billederne er hentet fra forsøg under udarbejdelsen med tilladelse af udvikleren, Preben Kristensen, samt af Danmat der stiller egne illustrationer til rådighed, samt deres datablade samt godkendelser, de har indhentet fra DBI. Der, hvor materialet indeholder citater eller illustrationer fra anden kilde, vil det fremgå af teksten. Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri takker faglærere og andre, der har medvirket i udarbejdelsen af dette materiale. Herudover takker vi branchen for ideer til og konstruktiv kritik af materialet. 2

3 Indhold PVC til almindelige opgaver... 4 Clamps... 5 Installationer med reduceret isoleringstykkelse undtaget af DS Installationer uden isolering... 6 PVC. folien... 6 Tekniske Data Til viderebearbejdning af folien kan vi anbefale følgende værktøj PVC lim... 8 Tagrendelimen... 8 Tekniske data:... 9 Pevicol Lim... 9 Tekniske data:... 9 Nitter Tape Endebunde Bæringer Montage vejledning Folien Teestykker Bøjninger Knæbøjning Lineal metoden Alternative bæringer Danmat rørophæng Værdier Bilag 1. Datablade Bilag 2 Brandgodkendelse Hvorfor ikke udendørs?

4 PVC til almindelige opgaver PVC bedre kendt som Isogeno beklædning har i en årrække, været et meget eftertragtet produkt inden for teknisk isolering. Danmat som har bidraget med værdifulde oplysninger til kompendiet, kalder deres folie for Isotop. Allerede i 1908 begyndte Sebald i Tyskland at producere PVC. folie til teknisk isolering. Sideløbende med PVC. beklædning havde man pap og lærred. De to metoder lever stadig side om side mens PVC.en er blot den metode der har undergået størst forandring, og det er også den metode dette kompendie vil behandle. De første metoder blev præget en del af pap og lærred metoden, hvor forholdsvis tynd PVC. folie i små ruller af ca. 100 mm. længde, blev rullet uden på isoleringen på samme måde som lærred, hvor efter det fik et lag lak der nærmest smeltede sig ind i folien for at efterlade den med en mere hård overflade. PVC. folie rullerne var meget farverige, lige fra skrigende rød, gul, grøn, brun til en koboltblå. I dag har PVC. beklædningen et sortiment der dækker næsten ethvert behov. Ud over det almindelige tee stykke findes der også tee stykker med forskellige diametre samt tee stykker i 45 grader. 1 Her spiller krumningsradius ikke ind som den gør ved bøjningen, derfor er det ikke altid at isoleringstykkelsen står på tee stykket, men derimod den færdige isolerede diameter. Med hensyn til 45 graders tee er der selvfølgelig en stor fordel i at købe de færdige pressede tee stykker, men senere skal vi i kompendiet se hvordan man selv fremstiller et skævt tee der måske har et andet gradtal. Hvis konstruktionen kræver det, kan man få færdige 2 delte Tee stykker som bokse der monteres med samlebånd. 1 Alle illustrationerne er gengivet med tilladelse fra Danmat. En af Danmarks førende inden for PVC. folie. Firmaet er grundlagt i

5 Når det gælder bøjniger er der mange flere ting at tage hensyn til, derfor vil der på bøjningen altid stå oplysninger om det nøgne rørs diameter samt isoleringstykkelsen, efterfulgt af eksempelvis W for bøjninger med meget lille krumningsradius, hvilket kan kendes på den mere skarpe bue i rykken af bøjningen, eller S (3S) for en større krumningsradius. 2 Også bøjninger fås i forskellige gradtal der følger den standard der bruges inden for VVS. Det vil sige 11,25, 15, 30, 22,5, 45 og 60 grader. 3 Clamps Det sker oftere at bøjninger, ventiler og Tee stykker monteres med Clamps, dvs. monteret med en lille flange. I virkeligheden er det rigtig træls, som vi siger her i Jylland, men omkring isotop beklædningen har Danmat lavet nogle rigtig gode tiltag for at løse problemet. Det er rigtigt at der ikke kommer al den isolering på som DS forskriver, men der er en undtagelse omkring Clamps og andre dele af installationen, som gør at man kan nøjes med 50 % af isoleringskravet. På næste side er der et uddrag af DS , der beskriver denne undtagelse. 2 En svejse bøjning vil for det meste svare til en S bøjning, hvilket er lettere at huske hvis du siger at S står for svejsebøjning. 3 Bøjninger behandles mere udførligt under afsnittet Bøjninger 5

6 Installationer med reduceret isoleringstykkelse undtaget af DS 452 Installationsdel Samlinger, clamps, flanger, omløbere, fordelerrør, følerlommer, filtre*, ventiler, haner, pumper**, energimålere** Isoleringskrav Halvdelen af tykkelsen, som defineret ved klasse i tabelen: Krav til isolering af installationer af hensyn til energitab opdelt efter anlægstype, installationsdel, driftstid, temperaturforhold og placering *Hvor der på installationsdelen skal være adgang til at rense eller skifte filtre, kan isolering udelades. ** Hvor isolering kan hindre nødvendig køling af elektronik eller motorer, kan isolering udelades. De nævnte installationsdele herunder, skal ikke isoleres i tilfælde, hvor det ikke er tilladeligt af sikkerhedsmæssige årsager, eller hvor det er til væsentlig gene for betjening eller drift af installationsdelen. Installationer uden isolering Installationsdel Sikkerhedsventiler, betjeningsgreb, aflæsningsskalaer og -displays Isoleringskrav Ingen PVC. folien PVC. foliet fås i forskellige tykkelse, forskellige farver og endelig med en alufolie belægning der gør den egnet til udendørsbrug. 4 Folien fås i 0,25, 0,35 og 0,50 mm. tykkelse og er en lidt anden type end dem man bruger til bøjninger, tee stykker og alle faconstykkerne. Alt det der skal presses ved varme, kræver en termo folie det kan formes. 4 Som udgangspunkt må PVC. folien ikke monteres udendørs, da UV strålingerne vil nedbryde dens egenskaber, samt at anvendelsestemperaturen ikke egner sig til meget lave frostgrader. 6

7 Tekniske Data. PVC. folien, leveres i ruller af 12,5 meter og ruller af 25 meter. De små ruller egner sig rigtig godt til rør med små dimensioner, da folien fra rullen har en mindre diameter, og derfor trækker sig bedre sammen om røret. PVC-Isotopen er sej og forholdsvis slagfast såfremt den ikke anvendes udendørs, den er svært antændeligt og har en brandgodkendelse 5, meget bestandigt over for syre, lud, salte, olie og alkohol, benzin og kulbrinter. 1 m² folie i tykkelse, o,35 mm vejer ca. 500 g. Anvendelsestemperatur fra - 15 grd.c til + 75 grd.c. Isotop - diffusionstæt overfladebeskyttelse. Isotop er fremstillet af en hård PVC. og er beregnet som en overfladebeskyttelse til den underlæggende isolering. Folien kan skæres af rullen med en skarp kniv når rullen står lodret, men det kræver lidt erfaring, derfor vil de fleste bruge en folieskærer til formålet. 5 Se bilag 2 7

8 Til viderebearbejdning af folien kan vi anbefale følgende værktøj. En stikpasser Et talmeter fra Hultafors En skræddersaks En anslagsvinkel En skarp kniv En syl Du opnår det pæneste resultat og finish på den færdige isolering hvis den underlæggende isoleringen er lige og korrekt monteret. En så fin og glat overflade som folien efterlader, afslører meget tydeligt hvis diameteren svinger, eller hvis isoleringen er ujævn. Du kan fastholde PVC bøjninger og folie på flere forskellige måder, 1. PVC lim. 2. Plast nitter og eller 3. Tape. Danmat anbefaler at lime PVC folie og Bøjninger i overlæg. PVC lim Bøjninger og folie fastholdes midlertidig med en tråd. Herefter limes folie og bøjninger under overlæg med PVC lim. Samling placeres på bagsiden. Tråden demonteres herefter. Færdigt arbejde. Der findes to typer lim, nemlig den almindelige tagrendelim, eller en vandbaseret lim med længere tørretid. Tagrendelimen Tagrendelimen er meget effektiv, men indeholder flygtige stoffer som kan være skadelige at indånde, derfor må det ikke anvendes erhvervsmæssigt af unge under 18 år. Denne type lim er god til fugtige miljøer da den er vand bestand. For at få det bedste resultat skal limfladerne være ny rensede, tørre og fri for olie, slipmiddel, støv og løse partikler. Fladerne afrenses med acetone. Anvendelsestemperatur skal være over 5 C. 8

9 Tekniske data: DPD/DSD Klassificering: Meget brandfarlig. (F). Lokalirriterende. (Xi). Dampe fra PVC limen kan give sløvhed og svimmelhed. Gentagen udsættelse kan give tør eller revnet hud. Irriterer øjnene. Pevicol Lim 6 PeViCol er en patenteret specialklæber til limning af PVC-plast, hvor der ønskes lang åbentid og gode spaltefyldende egenskaber. PeViCol er et tixotropisk produkt, fremstillet på basis af opløsningsmidlet NMP (N-Methyl-Pyrrolidon), som kan blandes med vand i alle forhold. PeViCol hærder blandt andet ved hjælp af fugt i luften, og vand, som accelerer limens hærdeproces. PeViCol kan anvendes uproblematisk til hård PVC-plast. Ved anvendelse til blød PVC-plast (slanger og særlig tynde fittings), skal man sørge for en hurtig hærdetid, som opnås ved gennemskylning, dypning eller påføring af vand. Dette skal gøres, da opløsningsmidlet NMP ellers kan opløse plasten og give deformation og deraf følgende dårlig limning. I tvivlstilfælde bør der altid foretages en prøvelimning inden PeViCoL tages i anvendelse. Tekniske data: Arbejdstemperatur 0 til +80 C (Optimale temperaturer +10 til +40 C) Hærdeforløb 1 time efter limning kan limen holde til et tryk på 2 bar 2 timer efter limning kan limen holde til et tryk på 3 bar 3 timer efter limning kan limen holde til et tryk på 4 bar Forårsager hudirritation. Forårsager alvorlig øjenirritation. Kan forårsage irritation af luftvejene. Kan skade det ufødte barn 6 Teksten til Pevicol er hentet fra produktets hjemmeside og dets datablad 9

10 Nitter Nitter i samme farve som folie og bøjninger presses igennem begge lag folie i overlægget. Overlæg placeres på bagsiden. Nitter kan evt. dækkes med tape. Brugen af nitter er ikke så udbredt i Danmark som det var engang, men selv om Danmat anbefaler brugen af lim, betyder det ikke at nitter er en dårlig løsning. Nitterne anbefales med en max. afstand på 150 mm. som ved pladebeklædning. Der bores ikke for, da nitterne er spidse og i langt de fleste tilfælde kan trykkes gennem begge lag Isotop, men hvis underlaget er for blødt, kan man med godt resultat markere et lille hul med en spids syl, hvorefter nitten let trænger igennem. Tape Isogena eller Isotop tape fås i samme farve som folierne og i forskellige bredder, men som uddannelses institution er vi nødt til at understrege at tapen ikke kan udgøre det for lim. Når tapen monteres, kan det ikke undgås at man trækker let i tapen og derfor udvider den i længderetningen. Med tiden vil tapen forsøge at trække sig sammen igen til sin oprindelige form, og dette naturlige træk vil få den til at slippe fra overfladen på folien. Så tapen vil i vores verden kun være at betragte som en kosmetisk løsning, og ingen erstatning for limen. Producenten foreslår at alle stød og langsgående samlinger fastholdes med tape. Samlinger placeres på bagsiden. Endebunde Der findes forskellige løsninger til ende bunde. Mest almindeligt er det at bruge flæne bånd/lamelbånd, som fås med flæne længder der passer til den underliggende isoleringstykkelse. En 30 mm isolering vil derfor hede 28 mm. for at skabe millimeter tynd afstand mellem rør og flæne. Er der ikke plads til at montere afslutningsbånd med flæner, fås disse også uden flæner for at give et kosmetisk fornuftigt udseende. Derudover fås også færdig pressede hele ende bunde, hvor der er lagt en kant ind så den kan monteres i enden af røret. 10

11 Bæringer Efter 2013 blev nye bæringer virkelig interessante, da de indgik i den nye standard DS som en løsning der kunne spare op til 35 % af isoleringstykkelsen, hvis man anvendte de nye isolerede bæringer. Den gamle traditionelle bæring nederst, trækker ca. 15 % mere varmetab ud af røret i forhold til de nye isolerede bæringer. Derfor lancerer Danmat, og andre virksomheder de nye isolerede bæringer, hvor Danmats udgave også har en folie man kan støde op til. 7 Se også alternative bæringer senere i dette kompendie. Montage vejledning. Folien Når folien monteres skal man sørge for skjulte samlinger, derfor vil vi under gennemgangen af opgaverne, forsøge at samle så meget som muligt i bunden. Ellers vil det være tilrådeligt at ligge samlingen på bagsiden, såfremt bunden bliver synlig. 7 Se databladet for rørbæringer i slutningen af dette kompendie 11

12 Vores attrap der skal beklædes ser ud som herunder, dog med risiko for enkelte forandring båsene imellem. Hele systemet isoleres med 30 mm. lamelmåtte. Pos.1 Mål uden på isoleringen fra flangen og hen til midten af det første lodrette rør. Vi kalder længden for X. Læg hertil 50 mm. til som overlæg. Nu skal du klippe et stykke folie af i en længde der svarer til omkredsen af det isolerede rør. Det beregner du på følgende måde. 12

13 U isolerede rørs diameter er 114 mm. hertil lægges isoleringstykkelsen, hvilket er 30 mm. men da det udgør isolering både over og under røret, bliver det til 60 mm. Din færdige isolerede diameter er herefter 174 mm. Omkredsen finder du ved at gange 174 med pi. Dvs. 3,14. (174 x 3,14 = 546 mm.) Læg også her 50 mm. til omkredsen, så du efterfølgende får et klippe mål der hedder 596. Læg det afskårne stykke med bagsiden op på et bord, og placer en vinkel eller en lineal hen over bagsiden, så det ligger udfoldet på bordet. Længden X inkl. 50 mm. overlæg mærkes op med en blyant. Det er her folien skal skæres, men inden da skal du lige afsætte et par mål på stykket. Hvis du lader overlægget rundt gående være i den ende der vender ind mod linealen, skal det langsgående overlæg være i venstre side. Det afmærker du også med en blyant på bagsiden. Find herefter midten af omkredsen og sæt et kryds i overlægsstregen, det er her centeret af dit udklip til det lodrette rør skal være. Husk at den halve omkreds måles fra overlægsstregen 13

14 Med en spids stikpasser skærer du nu hullet til det lodrette rør, sådan at spidsen placeres i krydset. Læg mærke til at krydset ligger 50 mm. inde i længderetningen, da de første 50 mm. er overlæg. Mål nu længden mellem Pos 1 og Pos. 2. Det vil sige at du måler mellem de to lodrette rørs centerlinjer. Dog skal du hær sikre dig at det rør der står i 45 grader måles fra det centerpunkt der ligger ude på den isolerede overflade. Vi kan kalde målet du når frem til mellem de to rørs center for Y målet. Afsæt igen de 2 stk. overlæg som beskrevet herover, og find herefter midten ved at måle den halve omkreds ind fra højre. 14

15 Når du efterfølgende monterer de to stykker folie får du godt nok rundt gående samlinger ved alle tee stykkerne, men de ses ikke når man betragter røret ude fra. Men det betyder at alle rundt gående overlæg skal vende samme vej, og de langs gående overlæg ligger gemt væk under bunden. For at fastholde folien, sætter du efter behov en midlertidig tråd rundt om røret. Du kan montere tråden med en løs ende så den kan fjernes med en hånd, den hånd du har fri når du limer. Det vil være godt at vente med limen til du har fået lavet dit tee stykke og sat den fast under foliestykkerne. Hvis du er i tvivl om hvordan du laver et ellipse formet hul der passer til det skrå tee ved Pos. 2, kan du vente med at skære det helt perfekte hul, til du med tee modellen placeret ned mod hovedrører, kan tegne omkredsningen af hullet, men det vender vi tilbage til senere. Det sidste stykke folie der skal på røret med diameter 174, er det der ligger mellem position 2 og 4. Her måles igen fra center af der skrå 45 graders tee, og hen over reduktionen til dens svejsekant. 15

16 I langt de fleste tilfælde vælger man at isolere hen over reduktionen med samme størelse på isoleringen som den store diamaeter, her monteres et afslutningsbånd eller flænebånd som nogen kalder det. Skær et stykke folie på nøjagtigt det mål du fik fra målingen mellem pos. 2 til 4. Omkredsen er den samme som før incl. de 50 mm. overlæg. Find igen midten af omkredsen hvor du selvfølgelig har trukket overlæget fra, det ser du i venstre side. Nu skærer du med den skarpe passer hullet til det skrå tee stykke, hvor center punktet ligger lige i kanten af folien. 16

17 Efter montagen på røret, skærer du et flænebånd af en 28 mm.da det er 30 mm. isolering. Den skal være ca. 50 mm. større end omkredsen så du har mulighed for at lime den sammen. Nu er du klar til at fortsætte med en mindre diameter i det tilfælde her 120 mm. Brug samme fremgangsmåde som hidtil, hvor du laver en rundtgående samling midt i teestykket. Vi ser senere på hvordan du kan lave reduktionen så den følger røret i stedet for løsningen med afslutningsbånd. Teestykker Som nævnt i indledningen findes der ud over det almindelige tee stykke, også tee stykker med forskellige diametre samt tee stykker i 45 grader. Diametrene er presset ind i kanten af bøjningen så de kan aflæses der, og her er der tale om de færdige isolerede diametre til forskel fra bøjningerne hvor der både står det nøgne rør med dets isoleringstykkelse. 17

18 Med hensyn til 45 graders tee er der selvfølgelig en stor fordel i at købe de færdige pressede tee stykker, men senere skal vi se hvordan man selv fremstiller et skævt tee der måske har et andet gradtal end dem man kan købe. Hvis konstruktionen kræver det, kan man få færdige 2 delte Tee stykker som bokse der monteres med samlebånd. Hvorvidt du monterer tee stykket som det føste eller uden på pvc. folien på de lige metre, er op til dig. Nogen ønsker at de skal være vandafvisende, og så må man selvfølgelig tage hensyn til det, men så bliver de trykte diametre i kanten synlige. De fleste vælger at montere både tee og bøjninger som det første for derved at kunne tilpasse de lige metre op mod dem. Man bør i det tilfælde altid lime tee og bøjninger inden man begynder montagen af de lige metre, ellers kan de støbte bøjninger eller tee, give sig i overlæget og skabe lidt åbne samlinger som det ses her til højre. Bøjninger Når det gælder bøjniger er der sagt flere ting at tage hensyn til, derfor vil der på bøjningen altid stå oplysninger om det nøgne rørs diameter samt isoleringstykkelsen, efterfulgt af eksempelvis W for bøjninger med meget lille krumningsradius, eller S (3S) for en større krumningsradius.. Se evt flere oplysninger i starten af kompendiet. Krumningsradiussen er afhængig af diameteren og bøjningstypen. En svejsebøjning følger dem samme skala uanset hvem udbyderen er, men fittings som gevindbøjninger eller pressede bøjninger lever lidt deres eget liv. En fællesnævner for alle bøjninger der ikke er svejsebøjninger er at de er maeget sarpe i deres krumning, hvilket betyder at de ofte er svære at finde den helt ideelle støbte bøjning til, men eller 18

19 kan man selv fremstille en knæbøjning. Det viser kompendiet senere. Knæbøjning. Det er yderst sjældent at man kommer ud for at skulle lave en knæ bøjning i PVC. men kan man lave den, er der mulighed for at løse endnu et problem, hvor andre alternative løsninger ville være med til at skæmme projektet. Til forskel fra en svejsebøjning, har en knæbøjning ingen bygge mål eller krumningsradius. Så når vi alligevel indtegner en radius, gør vi det kun for at få lidt længde på de 2 ende stykker som bøjningen består af. Tegn først en grundlinje og en vinkelret i højre side af grundlinjen. Herefter laver du bue slaget med center lige der hvor grundlinjen og den vinkelrette skærer hinanden. Jeg vil anbefale en radius 130 mm. hvilket er uden betysning, Radius bruges her kun til at bygge geometrien op omkring. Herefter halverer du bue slaget som er 90 grader, således at du får en 45 graders streg ud af det. Halveringen foretager du vha. passeren som du sætter på et vilkårligt mål, som du afsætter med udgangspunkt i de to steder hvor radius buen skærer bundlinjen og den lodrette linje. 19

20 Så er du klar til at afsætte rørets diameter som igen er 120 mm. og det gøres med udgangspunkt i skæringspunktet på bundlinjen. Den halve bue deler du op i 6 lige store felter vha. radius 60 som du lige har brugt til det halve bue slag. De 7 markeringer der danner de 6 felter, oprejses vha. anslags vinklen til de skærer stregen med de 45 grader. Målpunkterne er nu klar til at føres over på det udfoldede stykke pap, hvor omkredsen 376,8 er sat af med to lodrette streger i siderne og lineal metoden er brugt til at dele området ind i 12 lige store felter, se her efterfølgende hvordan du gør dette. Lineal metoden. Hvordan afsætter du præcis dine 12 felter på pladen? Diameter gange pi. (Eksempel dia 120 * 3,14 = 376,8) Omkredsen af diameteren 120 er altså 376,8 mm. Når du skal afsætte de 12 felter med lige stor afstand vil det være nærliggende at dele omkredsen i 12 og afsætte målet 12 gange. I så fald vil du skulle afsætte målet 31,4 mm. 12 gange i pladens længde. (376,8 / 12 = 31,4) Er det en sikker måde at få 12 lige store inddelinger på? Ikke hvis omkredsen skal forblive på de 376,8 mm. 20

21 Det kan være svært at sætte din passer nøjagtig på 31,4 mm. Hvis målet afviger blot 0,5 mm. vil omkredsen blive 6 mm. ude af mål. 0,5 mm. * 12 giver i alt 6 mm. og det er for meget. Derfor skal vi benytte en anden og mere nøjagtig metode vi kalder lineal metoden. Den er enkel og lige til at gå til, bare du forstår hvad det er der sker. Som udgangspunkt skal du tegne en grundlinje med samme længde som omkredsen altså i dette tilfælde 376,8 mm. Præcis i begge ender af stregen oprejser du den vinkelrette, så du får to lodrette streger der afgrænser omkredsen på din cirkel. Del afstanden i 12. (376,8 / 12 = 31,4) og læg så mærke til hvad man gør. Vi øger tallet 31,4 til det hele tal der kommer lige efter, det vil sige 40 mm. som går op i 480 mm. 12 gange. Det vil sige at hvis man skal dele området 376,8 i 12 felter af 40 mm. er man nødt til at lade linealen stå skrå, ellers kan man ikke afsætte de 12 felter. Når linealen på den måde står skrå, er der ikke noget problem i at sætte 12 punkter for hver 40 mm. Efterfølgende kan de 12 punkter vinkles ned og udgøre hvad der præcis svarer til? - nemlig 12 felter på 31,4 mm. Jeg har her valgt at lave samlingen i nr. 6, hvorefter jeg afsætter de efterfølgende tal i rækkefølgen som vist i figuren. 21

22 Overfør nu punterne fra udfoldningen s. 18. Du får en fisk magen til den her til højre. Modellen bruges nu til at tegne to spejl vendte udgaver af bøjningssegmenterne over på PVC en. Det ene segment skal yderligere have et tillæg til flæner, som skæres tæt på det højeste og det laveste sted på modellen, og mindre tæt på resten. Husk at lave et overlæg på begge segmenter i den ene side. Segmentet med flænerne monteres først efter at du har knækket flænerne i to retninger. På det laveste sted skal flænerne bukkes ud fra forsiden af PVC en, men på det højeste punkt skal de bukkes ind fra forsiden. For at dette kan lade sig gøre skal du inden da huske at markere knækkanten med en syl. På billedet her er flæner bukket rigtigt, og yderligere er der kommet en alu plade under flænekanten på det højeste punkt. Alu pladen har samme facon som den halvdel af modellen der repræsenterer det højeste område. (nr. 6 12) På den måde har du en skarp kant at fastgøre flænerne på, så det sidste segment kommer til at ligge lige til kanten hele vejen rundt. Når du efterfølgende montere det sidste segment på bøjningen, vil den kunne følge den skarpe kant der opstår når flænerne bukkes ind over det vandrette rør. 22

23 Vær forsigtig når du limer. Her må man ikke putter for meget lim på flænekanterne, da det vil skabe for mange ujævnheder i overfladen på det sidste segment. Så er det bedre at lime ca. 1/5 del af omkredsen ad gangen, til du er i mål. En knæbøjning ville du måske alternativt montere vbed hjælp af en en W bøjning, hvilket de fleste ville gøre, men der ville i så fald ikke være noget isolering af betydning i nakken af bøjningen. Her vil det være bedst at tildanne den udfoldede knæbøjning. Da det er yderst sjældent at en knæbøjning kommer i spil sammen med PVC. Vil du måske aldrig blive stillet over for den udfordring, men du vil uden tvivl sætte dit personlige præg på anlægget, og gøre kunden tilfreds. I den anden ende af den rørstreng vi arbejder på nu er der 2 stk. 45 graders bøjninger der sidder lige efter hinanden. Her findes der en løsning med en S bøjning eller 2 stk. af de formstøbte 45 graders bøjninger, men du kan også vælge at lave udfoldningen som i tilfældet med knæ bøjningen. Hvis du vælger at fremstille bøjningen skal vi lige gennemgå et par detaljer først. 23

24 Det ser vi på nu, men først skal din krumningsradius opmåles så den kan tegnes ind. En bøjnings radius måles fra center linjen af det lodrette rør og ud til den lige linje der opstår der hvor bøjningen slutter. Det gælder uanset om det er en svejsebøjning eller et segment bøjning. Desværre er der ikke nogen start og stop markering på en segment bøjning, men man kan finde det ved at måle gennem midter segmentets centerlinje og dele det med 2. Den halve centerlinje du får ved denne udregning, sættes herefter ud til begge sider i start og slut segmentets centerlinje. De 2 punkter der opstår her er krumningsradiussens udgangspunkter. Måske er det lettere at forstå hvis man betragter centrum af bøjningens radius, som det sted hvor alle dens buer har sit udgangspunkt. Bøjningens radius vil altid være større i en svejsebøjning end i en gevind bøjning. Svejsebøjninger har ofte en radius der ligger tæt på rørets nøgne diameter gange 1,5. Tegn nu først en grundlinje og en vinkelret i højre side af grundlinjen. De mødes i punkter Center for Radius. Herefter laver du bue slaget Radius, med dets center lige der hvor grundlinjen og den vinkelrette skærer hinanden. Center for Radius. Er du i tvivl om hvilken radius du skal bruge, er det den krumningsradius du nåede frem til ifølge din opmåling herover. Herefter halverer du bue slaget som er 90 grader, således at du får en 45 graders streg ud af det. ( Se evt. under knæbøjningen i bogen Hvor svært kan det være ) 24

25 Halveringen foretager du vha. passeren som du sætter på et vilkårligt mål, som du afsætter med udgangspunkt i de to steder hvor radius buen skærer bundlinjen og den lodrette linje. Halver igen de 45 grader til 22,5 grader. Så er du klar til at afsætte rørets diameter som igen er 120 mm. og det gøres med udgangspunkt i skæringspunktet på bundlinjen. Den halve bue deler du op i 6 lige store felter vha. radius 60 som du lige har brugt til det halve bue slag. De 7 markeringer der danner de 6 felter, oprejses vha. anslags vinklen til de skærer stregen med de 22,5 grader. Nu har du alle målepunkterne som går fra bundlinjen på hver sin respektive linje fra 1 12, og op til hvor de skærer 22.5 graders stregen. Samtlige mål overføres til udfoldningen herunder, som er forberedt på samme måde som de andre udfoldninger, hvor du har inddelt omkreds 376,8 i 12 lige store felter. Et stykke oppe på tværs af de lodrette streger, afsættes en midterlinje. Den skal være så langt fra underkanten at længden på streg 9 kan være der, både over og under afsat fra linjen. Bøjningen består af et midt segment, magen til det du har tegnet herover, samt et start og et slutsegment. Start og slutsegment har du egentlig også i udfoldningen, det er blot det der ligger under midt segmentet. 25

26 Husk at tegne overlæg i den rigtige side, samt flæner oppe i den ende af segmentet der ligger øverst ved montagen. Når flænerne altid ligge øverst, vil moteringen blive vandafvisende. Når de rundtgående samlinger er limet, kan evt. overskydende materiale skæres forsigtigt af med en skarp kniv. Når du laver bøjninger på denne måde vil du selvfølgelig bruge mere tid end hvis du monterede færdige og pressede bøjninger, men alt efter kundens ønske kan du nu lave alternative løsninger. Desværre sker det alt for ofte at isolatøren møder problemstillinger han ikke kender løsningen på, så uanset om du hovedsagelig skal lave lette opgaver, vil erfaringen med bøjnigerne her give inspiration til flere løsninger. Alternative bæringer Det er desværre stadig muligt at finde en type bærring som eksempelvis den på billedet her. Her tænker jeg på at man nok burde bruge den nye type isolerede bæring som beskrevet i begyndelsen af kompendiet. De bæringer her til højre er ikke ulovlige, men de kræver op til 40 % mere isolering på grund af varmetabet. 26

27 Eller måske er der ikke engang lavet rørbæringer efter den gamle metode, men blot brugt et vinkeljern som underlag. Det kan kræve sin mand at lave en pæn afslutning, hvilket ses her, men det går ikke hvis kunden skal være tilfreds. Her til højre i billede nr. 2, er der lavet en kosmetisk god løsning, men her skal man virkelig kende teknikken. For det første skal der være så få samlinger rundtgående som muligt. Og for det andet skal udklippet ligge så tæt på bæringen som muligt. Lav evt. en model i pap som du kan tilpasse, det vil være lettre at overføre modellens udklip frem for at måle sig frem til den i PVC. De færre samlinger rundtgående, skaber mere stabilitet. Så brug endelig lidt tid på at fremstille en model der paseer, frem for at dele røret i alt for mange rundtgående samlinger som billedet her til højre. Det får let rørets diameter til at variere, og som tilfældet her, dykker røret kraftigt hen mod afslutningen. Hvis man ikke har været omhyggelig med den underliggen isolering, er det svært at age præcise mål og få et pænt udklip. Læg mærke til udklippet her hvor en finger eller to let kan passere gennem hullet ind i isoleringen. 27

28 Danmat rørophæng Værdier Materiale yderst PVC μ Isoleringsmateriale PUR skum ca kg/m3 Varmeledningsevne PUR (EN 13165) _ 0,025 W/m K Bæreevne vandret (RW ) > kg min/min. max/max. Dampdiffusionsmodstand pascal (DIN ) > μ Brandegenskaber EN 13823:2010 BL-s1-d0 Farve, udvendig PVC Gra (RAL 7035) Dimensioner (ror) 3/8-4 Ø 15 mm - Ø 114 mm Dimensioner (isoleringstykkelser) 20 mm - 80 mm Dimensioner (længde) 100 mm mm Temperaturområde 10 C C Montering Ophænges i standard rørbærer Levetid > 30 år 28

29 Bilag 1. Datablade. 29

30 30

31 Bilag 2 Brandgodkendelse 31

32 32

33 33

34 Hvorfor ikke udendørs? I skrivende stund er der ikke sket nogen ændring i at pvc. ikke er beregnet til udendørs brug. For det første tåler den ikke UV bestråling, og vindt og vejr vil gøre den porrøs. Herover er et eksempel på når nogen forsøger alligevel. Der er ingen tvivl om at den underliggenden isolering på ingen måde gør gavn, når vand kan trænge ned i den. Her har fugle gjort sin del af arbejdet med at ødelægge pvc en. De elsker at pille det fra hinanden. 34