status og fremtidens behov?

Transkript

1 status og fremtidens behov?

2 Agenda Visionen for velfærdsteknologi i Hvor er vi, og hvad har vi opnået? Borgere i eget hjem. Hvordan? De første skridt ind i fremtiden Gratis Tryghed, telebesøgsvenner og virtuel træning Hvordan udfolder vi visionen videre? Strategisk: Tværmagistratligt fokus, kompetenceløft og Aarhus som spydspids inden for telemedicin? Praktisk: Apps og borgernes egne devices? Drøftelse

3 Vision: Byrådets programerklæring for velfærdsteknologi vil giver borgerne ansvar og kompetence til at bruge teknologi i hverdagen være pioner inden for brug af velfærdsteknologi på alle kommunens serviceområder skabe et globalt førende udviklings- og erhvervsklima inden for velfærdsteknologi

4 Hvor er vi, og hvad har vi opnået? Intelligente sensorgulve i seks lejligheder Alt i alt 495 i plejeboliger 2075 loftslifte Automatiske Døre, vinduesåbnere mv. 557 Robot støvsuger

5 Realiserede besparelser gennem VT i plejeboliger og hjemmepleje Loftslifte i plejeboliger Årlig besparelse (ved 2075 stk.): 3 mio. kr. Loftslifte i hjemmeplejen fra 2014 Årlig besparelse (ved 150 stk.): 3 mio. kr. Skylletoiletter i hjemmeplejen Årlig besparelse (ved 500 stk.): 4,9 mio. kr. Færre urinvejsinfektioner og hudproblemer i nedre region Kompressionsstrømpepåtager i hjemmeplejen Årlig besparelse (ved 100 stk.): 4,2 mio. kr.

6 Borgere i eget hjem: Hvordan skaber vi et sikkert og trygt miljø for vore ældre medborgere? Tryghed i hjemmet? Mere rehabilitering lavere omkostninger? Fremme sundhed og forebygge sygdom og give større inddragelse og ansvarlighed til brugerne i forhold til eget helbred? Nærhed, venskab og kontakt ved hjælp af teknologi? Fra hjælp via hverdagsrehabilite ring og borgeruddannelse til selvhjulpenhed, en ny kommunal ydelse? Indragelse af borgere i dokumentationen

7 Hvad kan vi skabe trygheden med? Pårørende: Børn, familien, børnebørn, naboer, venner, Frivillige Callcentre Hjemmeplejen Smarthome technology Telemedicin, telesygepleje Kommunikations og kliniske planlægningsløsninger Automatiske funktioner i hjemmet Vindues- og døråbnere Elektroniske låse Pakker: Gps Nødkald Alarmer Sensorer Smartphones og wearables (bærbart udstyr)

8 Case 1: Hvem kalder kaldene på? Kom udbud af nødkald Tryghedpakke med GPS til borgere i plejeboliger Fremtidens nødkald hvor du er via smartphone? Pårørende (Projekt Gratis Tryghed)???

9 Case 2: Hvordan inddrages pårørende i praksis? Erfaringer fra Sverige UNDERSØGELSE BLANDT PÅRØRENDE TIL BEBOERE I PLEJEBOLIGER

10 Case 3: Hvordan kan træning gøres virtuel træning/digitalt understøttet? Udfordringer: Øget antal Genoptræningsplaner Stigning i antal af kronikere Prioritering af ressourcer Fremtiden: Strategi for hvordan vi anvender digitale træningsløsninger Palet af digitale løsninger som naturligt redskab for fremtidens terapeuter Apps som giver borgere mulighed for at tage ansvar for egne rehabiliteringsforløb

11 Hvordan udfolder vi visionen? vil giver borgerne ansvar og kompetence til at bruge teknologi i hverdagen være pioner inden for brug af velfærdsteknologi på alle kommunens serviceområder skabe et globalt førende udviklings- og erhvervsklima inden for velfærdsteknologi

12 Udgangspunkt: Lovforslag træder i kraft 1. januar 2015 Kommunalbestyrelsen forpligtes til at tilbyde et korterevarende rehabiliteringsforløb, før man vurderer modtagernes behov for hjemmehjælp. Tilbuddet gives hvis man vurderer, at et sådant forløb kan forbedre modtagerens funktionsevne og dermed nedsætte behov for hjemmehjælp. Forslaget forpligter også kommunalbestyrelsen til at sætte individuelle mål for hjemmehjælp til den enkelte modtager. Derudover ophæves sondringen mellem midlertidig og varig personlig og praktisk hjælp, og kontaktpersonordningen ophæves.

13 Først indsats: Kompetenceløft Omfattende kompetenceløft fra ledere til kommende kollegaer er sat i gang i Formål: Ledere og medarbejdere skal være bedre til at samarbejde med hinanden og med borgerne om at implementere velfærdsteknologi efter den rehabiliterende tankegang. I første omgang tilbydes borgerne hjælp til selvhjælp via træning, rehabilitering, hjælpemidler og velfærdsteknologi. Forløb: Ledertræf: 35 ledere forholdt sig til velfærdsteknologi og implementering. Pilotforløb: I alt 75 medarbejdere fra både MSO og MSB sammensat i tværfaglige og tværmagistratslige hold undervises i tre dage. Pilotforløb evalueres. Kommende kurser som udbydes for alle medarbejdere i løbet af 2015 (og evt. 2016) Sosu-elever: 90 Praktikvejledere undervist i VT og udfordringer omkring vejledning af elever. 200 sosu-elever undervist i VT og deres rolle i fremtiden. Med yderligere fire seancer i december, kommer vi op på 300 sosu-elever.

14 Vision: Byrådets programerklæring for velfærdsteknologi vil giver borgerne ansvar og kompetence til at bruge teknologi i hverdagen være pioner inden for brug af velfærdsteknologi på alle kommunens serviceområder skabe et globalt førende udviklings- og erhvervsklima inden for velfærdsteknologi

15 sk Udviklingssekretariat Arbejde med at udbrede definition og anvendelse af velfærdsteknologi gennem: Fællesaktiviteter for sekretariatet mhp. at få skabt en fælles forståelse for velfærdsteknologi og hvilke potentialer, der ligger i en udvikling på tværs af magistratsafdelingerne Medarbejderdeltagelse i udvikling af konkrete projektsamarbejder Konkret arbejdes med: Smarthome-teknologi, Eks. Selvhjulpen i badeværelset udbredes fra MSO til MSB BPA-området (samarbejde mellem MSO og MSB) Midtjysk partnerskab om sundhedsinnovation

16 Vision: Byrådets programerklæring for velfærdsteknologi vil giver borgerne ansvar og kompetence til at bruge teknologi i hverdagen være pioner inden for brug af velfærdsteknologi på alle kommunens serviceområder skabe et globalt førende udviklingsog erhvervsklima inden for velfærdsteknologi

17 Fremtidens Trends og retninger inden for forebyggelse, sundhedsfremme og -behandling 2014 Globalisede sundhedsservices

18 Mange potentialer for Telemedicin/telesundhed i praksis Borgere med kronisk sygdom måler egne værdier og sender disse via Smartphone, tablet eller PC. Værdier kan overvåges og via triagering reageres på af enten et Callcenter, sygehus eller praktiserende læge Eksempler på sygdomsområder: Hjertesygdomme (BT, p, vægt) Diabetes (blodsukker) KOL (spirometri, iltmætning) Borgere med psykiatriske sygdomme kan få adfærdsterapi og videokonference med læge Borgere med depression kan gennemføre behandlingsforløb via nettet og kommunikere med tilknyttet psykiater Telemedicinsk sårvurdering

19 Så hvorfor egentlig ikke? Kunne telemedicin være et strategisk satsningsområde med som frontløber for et udviklingsog erhvervsklima med internationale ambitioner? Hvordan gør vi det muligt?

20 Husk også: Praktiske udfordringer Arbejdsdelingen og incitamentstrukturerne mellem region og kommune medfinansiering? Skal der satses mere på borgernes egen enheder? Skal vi tale i telefon med kommunen, så må vi købe en telefon

21 Smartphonen går måske nok.. Principafgørelse fra Ankestyrelsen, afgørelsesdato , udskrevet d. 30/ nummer 59-13, j.nr : En smartphone er et forbrugsgode, som indgår i sædvanligt indbo.

22 Drøftelse 1. Hvad tænker udvalget, velfærdsteknologi skal kunne bidrage med i MSO? 2. Skal velfærdsteknologi tænkes ind som en del af kommunens forpligtelse til vurdering af korterevarende rehabiliteringsforløb, forud for at der gives hjælp til borgerne? 3. Hvilke parametre skal der måles på hvad er succeskriterierne? Faglig kvalitet, oplevet livskvalitet, bedre service, mere effektiv drift, større selvhjulpenhed? 4. Herunder: Hvor stor prioritet skal effektiviseringsdagsordenen have? 5. Kommunernes fremtidige rådgivningsforpligtelse i forhold til borgernes sundhedssituation: Hvor offensivt skal den tænkes? Skal der være generel sundhedsvejledning, der f.eks. understøtter borgernes brug af de nye selvmålings APPs? 6. Hvordan geares velfærdsteknologi/telemedicin i til at skabe tryghed og trivsel og videre vækst og udvikling?