Hestevelfærdsdag 18. april 2015

Transkript

1 Hestevelfærdsdag 18. april 2015 Startskuddet til Repræsentantskabsmødet 2015 er en fælles forbundsdag for klubberne og driftsorganisationen. Omdrejningspunktet for forbundsdagen er hestevelfærd. Program Kl : Fælles frokost (forbundet er vært) Kl : Sygefravær hos danske rideskoleheste ved dyrlæge, Ph.d. og adjunkt Maj Halling Thomsen Kl : Hestevelfærd i distancesporten ved Morten Sivertsen fra distanceudvalget Kl : Projekt Hestevelfærd i Dansk Ride Forbund, oplæg fra de fire arbejdsgrupper Kl : Workshops om de fire fokusområder Kl. 17,00 17,30: Pause Kl ca : Opsamling i plenum Kl : Middag for de tilmeldte Sygefravær hos danske rideskoleheste ved dyrlæge, Ph.d. og adjunkt Maj Halling Thomsen Maj Halling Thomsens undersøgelser er baseret på danske rideskoleheste, og Dansk Ride Forbund bidrog til undersøgelsen med at etablere kontakt til rideklubberne og deres elevskoler. Hør de spændende resultater fra undersøgelsen og få mere viden om, hvordan vores elevheste sikres en bedre velfærd. En høj hestevelfærd giver en stabil elevhest og dermed en mere rentabel drift. Hestevelfærd i distancesporten ved Morten Sivertsen fra distanceudvalget Morten giver her en status på distancesporten og hestevelfærd i Danmark og udlandet. Hør bl.a. om dansk forbud mod deltagelse nationale klasser i UAE, FEIs sanktioner mod UAE, forbud mod opvæskning og stramninger af de nationale regler og motivationsfaktorer som hestevelfærdsprisen. Hestevelfærd ved styregruppen for projekt Hestevelfærd i Dansk Ride Forbund Hestevelfærd er et kerneområde i Dansk Ride Forbund, og siden januar har fire arbejdsgrupper arbejdet intenst med fire fokusområder udpeget af styregruppen. Arbejdsgrupperne vil som optakt til de efterfølgende workshops fremlægge deres arbejde. De fire områder er: Rytternes uddannelse og holdning, Konkurrenceformer, Bedømmelser og Officials. Gennem de efterfølgende workshops bliver det muligt at give egne input til forbundets videre arbejde. 1

2 Baggrund I vores etiske retningslinjer for ridesporten under Dansk Ride Forbund slår vi fast, at: Indenfor al ridesport skal hensynet til hesten prioriteres over alt andet. Hestens velfærd skal gå forud for avlerens, trænerens, rytterens, ejerens, hestehandlerens, stævnearrangørens, sponsorens og officials interesser og ønsker. Vi oplever med jævne mellemrum, at der både i Danmark og internationalt bliver stillet spørgsmålstegn ved velfærden i forbindelse med vores anvendelse af hestene i konkurrenceøjemed. Når der bliver stille spørgsmålstegn ved velfærden, skaber det ofte et massivt offentligt fokus med heftig aktivitet på de sociale medier, voldsom kritik af enkelte ryttere og officials, samt omfattende henvendelser til vores sponsorer og samarbejdspartnere, og der bliver i nogle tilfælde stillet spørgsmålstegn ved, om hestene kan anvendes i sportsøjemed. Uanset hvordan man vurderer kritikken, er det bydende nødvendigt, at vi som organisation forholder os til kritikken og hele tiden vurderer, om de rammer, vi sætter for velfærden, er korrekte og tilstrækkelige, og om vi efterlever disse retningslinjer. Som organisation skal vi være garant for hestevelfærden. I Dansk Ride Forbund har vi vedtaget et sæt etiske retningslinjer, der danner rammerne for etisk korrekt anvendelse af hestene til ridesport. Vi har et uddannelsessystem for hestene (fra unghest til grand prix-hest) og for rytterne (fra elevskole til konkurrencerytter). Vi har et kontrolsystem ved stævnerne gennem vores officials, og vi har et sanktionssystem for de ryttere, der ikke overholder de etiske retningslinjer. Det er retningslinjer og systemer, som vi hele tiden skal udvikle og forbedre, så vi sikrer, at hestevelfærd til alle tider har den højeste prioritet i vores sport. Bestyrelsen har ved flere lejligheder fastslået, at Dansk Ride Forbunds etiske retningslinjer gælder for alle både på konkurrencebanen og under træning. Man har derudover ønsket, at der påbegyndes en dialog mellem alle disciplinudvalg og bestyrelsen om at belønne den rigtige ridning i bedømmelserne, og endelig har man besluttet at allokere ressourcer til informationsarbejde om etik i ridesporten, træning og uddannelse af heste og ryttere, korrekt anvendelse af udstyr m.v. Vi har gennemført en lang række tiltag på velfærdsområdet. Det seneste store initiativer er dressurudvalgets film om korrekt dressurridning, som har været baggrund for en lang række gode klubarrangementer med hestevelfærden i højsædet. Vi er i konstant dialog med de to store velfærdsorganisationer Dyrenes Beskyttelse og Hestens Værn. Denne dialog er mundet ud i, at vi sammen holder tre store arrangementer i henholdsvis Aarhus, Odense og København, hvor vi med omdrejningspunkt i filmen om korrekt dressurridning indbyder til diskussion. Arrangementerne foregår: 28. april kl på Aarhus Universitet 30. april kl på Københavns Universitet 6. maj kl på Syddansk Universitet Odense 2

3 Der er nedsat en styregruppe for det samlede velfærdsarbejde. Styregruppen har defineret fire områder, som udvalgene skal behandle i dybden, og der er nedsat fire arbejdsgrupper, som i januar og februar hver har arbejde med et af de fire områder og udarbejdet forslag og input til udvalgenes videre arbejde med velfærd. De fire områder er: Rytternes uddannelse og holdninger Konkurrenceformer Bedømmelser Officials Arbejdsgrupperne er blevet bedt om at tænke ud af boksen og komme med nye ideer og metoder, hvor vi indenfor de fire områder kan arbejde med vores systemer, konkurrencer, reglement osv. med formål om at tilgodese hestevelfærden. Formålet med forbundsdagens workshops er dels at præsentere arbejdsgruppernes tanker, dels at få input fra deltagerne til det videre arbejde. Udvalgene skal herefter arbejde videre med de fire områder og til efteråret præsentere en samlet plan for velfærdsområdet. 3

4 Arbejdsgruppe 1: Rytterens uddannelse og holdninger Deltagere: Lars Terkildsen, Louise Christensen, Johny Hansen, Niels Erik Bøchmann, Karin Semberlund, Holger Holm, Dorthe Palludan og Helen Munksø Arbejdsgruppen har afleveret et arbejdspapir. Workshop på hestevelfærdsdagen Under workshoppen om rytterens uddannelse og holdninger diskuteres arbejdsgruppens forslag, og der brainstormes på viderebearbejdning af disse. Tovholder for diskussionen er Karin Semberlund. Styregruppen bruger herefter udvalgets samlede input til udarbejdelse af et samlet dokument for styrkelse af hestevelfærden i Dansk Ride Forbund. Overordnet kommissorium for udvalgene For at sikre at Dansk Ride forbunds værdisæt for hestevelfærd er integreret i rytternes uddannelse og holdninger, udarbejder sports-, klub- og breddeudvalgene en beskrivelse af rytteruddannelsen (den røde tråd) fra elevskolerytter til eliterytter. Beskrivelsen skal indeholde: De overordnede visioner og målsætninger for uddannelse af ryttere på alle niveauer med udgangspunkt i Dansk Ride Forbunds værdisæt for hestevelfærd. En beskrivelse af et systematisk tilrettelagt forløb for uddannelsen som sikrer, at rytterne får en kontinuerlig uddannelse på et fagligt korrekt grundlag. Overvejelser i forbindelse med strukturen for undervisere. o Uddannede/autodidakte undervisere Overvejelser i forbindelse med sikring af den røde tråd gennem indhold i vores uddannelsessystem (Træner/Berider, Træner 1, 2 og 3). Overvejelser vedr. den økonomiske indvirkning for rytter/klubber/forbund. Arbejdsgruppen bedes udarbejde følgende: Overskrifter og stikord til de overordnede visioner og målsætninger for uddannelse af stævneryttere med udgangspunkt i Dansk Ride Forbunds værdisæt for hestevelfærd hovedpunkter til beskrivelse af et systematisk tilrettelagt forløb for uddannelsen som sikrer, at rytterne får en kontinuerlig uddannelse på et fagligt korrekt grundlag. Overordnet beskrivelse af styrker og svagheder i den nuværende struktur for undervisere af konkurrenceryttere samt angive forslag til udvikling af strukturen. 4

5 Forslag fra arbejdsgruppen: De overordnede visioner og målsætninger for uddannelse af ryttere på alle niveauer med udgangspunkt i Dansk Ride Forbunds værdisæt for hestevelfærd. Visionen skal være uddannelse af rytteren fra første ridetime i en rideklub og videreuddannelse hele vejen op gennem systemet. Målsætningen skal være, at alle ryttere, som rider i en rideklub, der er medlem af Dansk Ride Forbund, har fået mulighed for at blive uddannet indenfor de retningslinjer, der omfatter hesteetik og hestevelfærd. En beskrivelse af et systematisk tilrettelagt forløb for uddannelsen som sikrer, at rytterne får en kontinuerlig uddannelse på et fagligt korrekt grundlag. For at sikre at rytterne får en kontinuerlig uddannelse på et fagligt korrekt grundlag, skal første skridt være, at de kommende undervisere er uddannet til det. For at sikre dette må vi stille krav til, at uddannelsesstederne har samme retningslinjer, som er beskrevet i Elevskole Certificeringen, samt at uddannelsen af hestene foregår på en hestevelfærdsmæssig korrekt måde. 1. En velkomstpakke som omtaler, hvilke kompetencer man kan opnå ved at gå til ridning, og hvilke kompetencer rytteren skal have til de forskellige niveauer. 2. Et mærke/ diplom-system, hvor det er tydeligt, hvor langt rytteren er i sin uddannelse som rytter. 3. En undervisningsform som har fokus på leg og læring for de yngste (ATK). 4. En undervisningsform som ikke er resultatorienteret for tidligt. 5. En undervisningsform som har fokus på rytteren (så rytteren bliver uddannet). 6. Rytteren skal gennemgå et kort kursus i Code of Conduct i hesteetik og -velfærd (måske en test på nettet). Overvejelser i forbindelse med strukturen for undervisere 1. Klubber under Dansk Ride Forbund skal gerne kunne tilbyde undervisning af uddannet personale. 2. Klubber skal certificeres. 3. Nemmere adgang til Træner 2-uddannelsen. 4. En test som giver mulighed for at starte på direkte på Træner Underviserer skal være over 18 år. 6. Målet er, at om 10 år skal alle undervisere have min. Træner 1 for at undervise i rideskolen eller skal være i lære som rideskoleassistent, træner eller berider. 7. Alle undervisere skal kunne komme på kurser, som udbydes af DR-IF, men arrangeres af Dansk Ride Forbund. Overvejelser i forbindelse med sikring af den røde tråd gennem indhold i vores uddannelsessystem (Træner/Berider, Træner 1, 2 og 3) 1. Viden er tilgængelig allerede nu gennem vores uddannede beridere. Hvordan får vi det formidlet ud? 2. Overordnet synes gruppen, at uddannelsen til træner/ berider er god, og at Træner 1 og 2begynder at fungere. 3. I øjeblikket er der for meget fokus på resultatet frem for udvikling af hesten. 4. Sætte fokus på ansættelse i en forretning/forening/ klub, som ofte bliver drevet af frivillige personer. 5

6 Overvejelser vedr. den økonomiske indvirkning for rytter/klubber/forbund 1. Alle skal erkende, at hestevelfærd koster: klubber, ryttere og forbund. 2. Klubberne skal have fokus på mulighederne for tilskud til uddannelse til frivillige undervisere. 3. Dansk Ride Forbund arbejde politisk på, at der er mulighed for tilskud til uddannelse af betalte undervisere. 4. Der skal afsættes midler til mere uddannelse, så selve uddannelserne bliver billigere. 6

7 Arbejdsgruppe 2: Konkurrenceformer Deltagere: Michala Dam-Frydenberg, Vibeke Kjellerup, Lars Pedersen, Mia Hastrup, Henrik Jørgensen, Arno Gormsen og Trine Bach Arbejdsgruppen har afleveret et arbejdspapir. Workshop på hestevelfærdsdagen Under workshoppen om konkurrenceformer diskuteres arbejdsgruppens forslag, og der brainstormes på viderebearbejdning af disse samt nye forslag. Tovholder for diskussionen er Henrik Jørgensen Styregruppen bruger herefter udvalgets samlede input til udarbejdelse af et samlet dokument for styrkelse af hestevelfærden i Dansk Ride Forbund. Overordnet kommissorium for udvalgene For at sikre, at Dansk Ride forbunds værdisæt for hestevelfærd understøttes af forbundets samlede katalog af konkurrenceformer, udarbejder sports-, klub- og breddeudvalgene en analyse af de nuværende konkurrenceformer samt forslag til supplerende konkurrenceformer, der understøtter uddannelse af både ryttere og heste. Det samlede udbud af konkurrenceformer for sportsdisciplinerne spring, dressur og military skal i første omgang indgå i analysen og i forslaget. Arbejdsgruppen bedes udarbejde følgende: 25 ideer til nye konkurrenceformer, der understøtter Dansk Ride Forbunds værdisæt for hestevelfærd samt rytternes og hestenes uddannelse både disciplinspecifikt og på tværs af disciplinerne. Konkurrenceformerne skal ikke beskrives detaljeret, men på overordnet plan. Forslag fra arbejdsgruppen: Konkurrenceformer på tværs af discipliner Kombi-ridning Klasser hvor der enten med en fast standardbane eller fri bane skal vises f.eks. øgning, tilbagetrædning, parade samt springes. F.eks. parade XX meter efter et spring. Giver varieret træning af hestene samt fokus på grundridning. Duoridning Konkurrence hvor der rides traditionel dressur- og springklasse evt. på to forskellige dage. Placering efter det samlede resultat i begge klasser. Åben votering Klasser med åben votering i alle discipliner. Det giver øget opmærksomhed på korrekt ridning og publikum og andre ryttere lærer af den åbne votering. 7

8 Klasser med alternativ optømning Hestevelfærd er, at man kan tage hensyn til den enkelte hest f.eks. frivillig sporer, bid osv. Standardisering og krav om sporer, kandar osv. er ikke hestevelfærd, hvis den enkelte hest ikke er tilpas. Man skal huske breddesporten og ikke kun eliten. Især fokus på sporer og tvungen kandar. Fokuspræmier Ekstra præmieringer ved ordinære klasser, som sætter fokus på hesten f.eks. flotteste pels, mest velplejede, bedste huld, gladeste hest, mest harmoniske ekvipage etc. Friendly Horse For urutinerede heste skal der kunne udskrives klasser, hvor der må medtages en ven på banen, så den urutinerede hest får en god oplevelse. Alternativt kan det altid være tilladt i debutantklasser. Introkonkurrencer Introkonkurrencer er tænkt som et supplement til ryttermærkerne. Ryttermærker opfattes af mange som et nødvendigt onde for at få licens, og ofte får man fat i rytterne for sent. Fokus skal være på prestige i stedet for tvang. I stedet foreslås Introkonkurrencer, som skal indføres på rideskoler og være et krav for at kunne ride alm. klasser ved D- stævner. For voksne ryttere kan de opnås hurtigt, og for yngre ryttere/elevskoler giver det et redskab og mål for ryttere og forældre. Med disse konkurrencer kan man få hestevelfærd og omgang med hesten indlært hos rytterne tidligere. Optimalt set skal der være en central registrering af disse introkonkurrencer, således at når man f.eks. har opnået de to første, og noget der minder om klar-parat-start-kurset, må man starte D-stævner, og efter yderligere konkurrencer og måske en teoretisk prøve starte C-stævner. Det er vigtigt, at der opnås noget f.eks. en sløjfe eller et symærke til jakken/underlaget, når man har bestået en klasse. Introkonkurrencer har ikke placeringer men bestået/ej bestået. Håndtering af hesten fra jorden Ponyens pasning og pleje Opsadling/afsadling Stig op og stig af korrekt Longeklasser med indspænding Styrekonkurrencer/kegler Rigtig diagonal og letridning (evt. med let indspænding, så rytter ikke fokuserer på hestens hoved/mund) Faldteknik Hunterkonkurrence/Leading rein (trækklasser) Balance og opstillingsklasser Indvirkning og korrekt samt let brug af hjælpere og ekvipagens harmoni Ridning i naturen op og ned af bakke, møde cyklister og andre trafikanter Horsemanship (teoretisk prøve) Konkurrenceformer: dressur Fri dressur Der er beskrevet de øvelser, som skal vises, men i valgfri rækkefølge. Hele ridtet bedømmes samlet, fremfor at der gives karakter for hver enkelt øvelse (inspireret af kür og stilspringning). Hestevelfærd opnås ved, at rytteren kan tage hensyn til hesten og tilpasse øvelsernes rækkefølge efter den enkelte hest. 8

9 Gruppedressur To ryttere er på banen samtidig. Kan udvikles således, at dommeren instruerer om, hvad der ønskes (ligesom 4- års klasser). Dette vil være godt for urutinerede ryttere og heste, så man ikke skal kunne huske et program, men i stedet kan koncentrere sig om hesten. Kategorisering Kategorisering indenfor dressur skal sikre, at hestene ikke presses til noget, de ikke er klar til. Man skal dog være opmærksom på, at middelmådige heste skal tilgodeses eks. hvis en hest kan få 60 % i både LB1 og MB1. Klasser skal kunne opdeles og udskrives efter kategorisering, som det er kendt i springning. Turneringer Turneringer hvor samme dommer ser hesten f.eks. tre gange over en periode og kan belønne ekvipagen for fremskridt i stedet for at det altid er en ny dommer, og man kan belønne den, der har lavet det bedste fremskridt over turneringen. To retninger Konkurrencer (især på L-niveau) kunne opdeles i rytterkonkurrencer og hestekonkurrencer. I dag er det svært for de ordinære ekvipager at komme i top 3 på trods af flot ridning og hestevelfærd pga. manglende gangarter. Med to retninger vil man kunne øge fokus på hesten og rytteren hver for sig og hermed undgå, at heste presses udover evne. Indspændingsklasser Generelt tillades det, at der i helt små klasser (LD og LC i rytterretningen samt foreslåede introkonkurrencer) kan bruges en let indspænding for at skåne hestene, samtidig med at rytterne kan koncentrere sig om at ride. Det er vigtigt med en skrivelse om, at næsen altid skal være foran lod hvis de er for korte skal de diskvalificeres med det samme. Indspænding må kun benyttes i rytter-klasser og altså ikke i klasser, hvor hesten har indflydelse på karaktererne. Konkurrenceformer: military Mini mili Der rides en gang, hvor man først rider et par øvelse i dressur, springer to kryds og viser en frisk galop i let sæde på en sti udenfor/rundt på udendørs bane Par Military To heste på banen af gangen, således at urutinerede heste får en blød start og hjælpes igennem Konkurrenceformer: springning Faste Baner Faste baner i debutantklasser således at urutinerede heste og ryttere kan træne banen og afstande hjemmefra. På denne måde er det blot udseendet på springene, der er anderledes, og herved får den urutinerede hest/rytter nogle gode oplevelser fra starten og kan fokusere på selve ridningen. Debutantklasser Der springes på en bane med 5-6 spring. Man gennemrider først banen som træning uden bedømmelse, og direkte herefter springes en runde, som bedømmes som konkurrence. 9

10 Stilpræmier I almindelige tidsklasser kan man uddele ærespræmier for bedste stil for at skabe større fokus på dette. Det er vigtigt at fortsætte det nuværende arbejde med stilkonkurrencer 10

11 Arbejdsgruppe 3: Bedømmelser Deltagere: Kirsten Søgård, Leif Tørnblad, Ann Worm og Linda Pingstl Aasted Arbejdsgruppen har afleveret et arbejdspapir. Workshop på hestevelfærdsdagen Under workshoppen om bedømmelser diskuteres arbejdsgruppens forslag, og der brainstormes på viderebearbejdning af disse. Tovholder for diskussionen er Mette Uldahl. Styregruppen bruger herefter udvalgets samlede input til udarbejdelse af et samlet dokument for styrkelse af hestevelfærden i Dansk Ride Forbund. Overordnet kommissorium for udvalgene For at sikre, at Dansk Ride forbunds værdisæt for hestevelfærd understøttes af bedømmelserne i sportsdisciplinerne, analyseres disse med henblik på at vurdere, om rigtig ridning belønnes, og om rytterens korrekte indvirken og opstilling har vægt i bedømmelserne. Analysen foretages for sportsdisciplinerne spring og dressur i første omgang. Derudover skal udvalgene analysere reglerne for optømning med udgangspunkt i Dansk Ride Forbunds værdisæt for hestevelfærd. Arbejdsgruppen bedes udarbejde følgende: punkter, der kan styrke bedømmelserne jf. ovenfor Gennemgang af reglerne for optømning og eventuelle forslag til ændringer. Forslag fra arbejdsgruppen: Forslag til hvorledes de yngre heste og/eller urutinerede ryttere kan forberede sig mere hestevenligt til de næste klasser: Forslag 1: Dressur: Lave nogle øveklasser, hvor der er 2 3 ryttere på banen ad gangen. - Øvelserne skal på forhånd være fastlagt, som i kür. - Dommeren vil anvise rytterne til hvilke øvelser, der skal udføres. - Evt. rider alle ekvipager rundt i 1 3 minutter, så hestene kan føle sig trygge på banen. - Skridt vises først, derefter trav, så galop og evt. skridt igen. - De tre ryttere skal være på banen i ca. 20 minutter. - Er der en gruppe med kun to ryttere, afsættes 10 minutter, og i tilfælde af ulige antal, og at der derved er en tur med kun en rytter, skal en rytter fra foregående start blive på banen og skridte af (i dette tilfælde afsætte 5 6 minutter). - Der skal blandt andet være en karakter for ekvipagens samlede indtryk og harmoni (her er så også en mulighed for at give udtryk for, om ponyen er for lille, eller hesten ikke fylder nok i forhold til rytteren). 11

12 Fordele for hesten: - Tid til at få kigget af. - Hestene kan få gode oplevelser ved, at de ikke skal gå under så meget pres, da det er tilladt /muligt at kigge lidt, uden det trækker alt for meget ned. - Ikke nødsaget til at følge et program, kan lægge øvelserne ind, når det passer. - Hestene bemærker ikke så meget den udenoms larm, der kan være i ridehallen. - Flere tilskuere ved tre ryttere på banen (i hvert fald tre hestepassere eller undervisere), så hestene trænes i, at der er mennesker omkring banen. Krav til stævnearrangører: - En skriver pr. hest, evt. gøre klassen til et must for bisiddere (god træning) og træning i at se flere heste på banen, så det ikke kun sker i 4-årschampionaterne. - Hvis muligt bør dommeren sidde på langsiden uden for banen og ellers i dommertårn, hvis det er stort nok. Evt. må banen afkortes ca. 3 m, så der er plads til dommere og skrivere uden for banen (af sikkerhedsmæssige årsager bør dommere og skrivere ikke være på banen). Attraktivt for rytteren: - Urutinerede ryttere får styr på nerverne. - Med/uden dotering? - Pointgivende - Evt. at sætte det som et must for de unge heste at have gået min. en klasse som denne. Mere publikumsvenligt, da der sker mere på banen. Forslag 2: Dressur: Klasser hvor der er mere tid på banen inden start, evt. speake de sidste 4-5 karakterer samt bemærkninger for den foregående rytter, som så skal blive på banen og skridte af, når næste rytter starter. Man må formode, at rytteren ikke rider i vejen for dommerudsyn og ekvipage, da programmet er kendt for rytteren. Fordele for hestene: - Hestene får mere tid til at få kigget af. - Hestene skal ikke være alene på banen. - Da der er stigende tendens til mere udsmykning, så er det fair for hestene, at der er mere tid til at få set af. Krav til dommeren: - Være eller blive god til at speake. Mere publikumsvenligt med kommentarer. 12

13 Forslag 3: Dressur: Køb af tid før programmet rides. Det burde være muligt at købe sig til noget ekstra tid udover de 45 sekunder, som en ekvipage har før start. Derved får den vågne hest tid til at kigge af, rytteren kan slappe mere af og selve programudførelsen vil blive bedre. Vi har regnet ud, at man som klub skal have ca. kr. 25,- pr. minut en ekvipage er inde på banen. Hvis man så fastsætter, at man kan købe sig til 3-4 minutter før programmets udførelse for kr. 100,-, så er klubben fint dækket ind. Fordele er mere afslappede heste og ryttere: Ulempen er, at dommeren skal vente, men den tid kan evt. bruges til at udfylde kritikken på foregående ekvipage. Forslag 4: Udstyrskontrol, dressur: - TD kunne følge hest og rytter ind på banen og tjekke, om mund og sider er intakte, inden der rides ind. Dette må selvfølgelige ikke forstyrre koncentrationen hos ekvipagen. Det vil hjælpe dommeren, at der allerede har været fokus på mund og hud omkring sporer inden ridtet. TD kunne så tage den foregående rytter med ud af banen og har så tiden til at se på opvarmningen den resterende tid. Forslag 5: Tilladt udstyr dressur: Klokker, bandager og gamacher tilladt Trense tilladt i alle klasser Tilladt at ride uden sporer og pisk i alle klasser Tilladt at hesten har let åben mund. Diverse punkter inden for dressuren til overvejelse: - Udsmykning på baner: Hvor tæt må skilte og bannere være på banen? Der er regler for det internationalt, men hvad med alle de urutinerede heste/ryttere på lavere niveauer, når de skal ride? Der er generelt tale om fantasifulde udsmykninger i alle afskygninger. - Afstand til tilskuere - Bør præmieoverrækkelser til hest afskaffes? Er det evt. kun vinderen, der skal være til hest? Eller skal præmieoverrækkelser altid være til hest, så vores heste også trænes i det? - Mere uddannelse til ikke ridende dommere. Dette tiltænkt de dommere, som slet ikke har med heste at gøre i fritiden/hverdagen. Flere bisidderjob som en del af uddannelsen eller andet, som gør, at dommerne får mere indblik i hestenes hverdag/uddannelse. Evt. overværelse af stævner på sidelinjen, følge med i undervisning/træning af heste eller flere kurser for ikke ridende dommere. 13

14 Workshop på hestevelfærdsdagen Værdisættet for bedømmelser i dressur og spring gennemgås: Hvordan understøttes hestevelfærden i bedømmelser på konkurrencebanen? 1) Fokus på belønning og vægtning af: rigtig ridning rytterens korrekte indvirkning og holdning 2) Forslag til ændringer af optømning I arbejdet bruges kommissoriets oplæg og arbejdsgruppens arbejdspapir. 14

15 Arbejdsgruppe 4: Officials Deltagere: Jannick Holm, Grete Keller, Jakob Leth, Niels Ulrich Pedersen, Tom Nielsen, Marlene Pedersen, Peder Rosted, Finn Marcher og Pernille Winzentsen Arbejdsgruppen har afleveret et arbejdspapir. Workshop på hestevelfærdsdagen Under workshoppen om officials diskuteres arbejdsgruppens forslag, og der brainstormes på viderebearbejdning af disse. Tovholder for diskussionen er Jannick Holm. Styregruppen bruger herefter udvalgets samlede input til udarbejdelse af et samlet dokument for styrkelse af hestevelfærden i Dansk Ride Forbund. Overordnet kommissorium for udvalgene: Officials har en vigtig rolle i forbindelse med at sikre, at Dansk Ride forbunds værdisæt for hestevelfærd overholdes i forbindelse med konkurrencer. Officials skal gribe ind overfor alle former for misbrug af heste, aggression, usportslig opførsel og unfair konkurrence. Udvalget skal analysere officials muligheder for at opfylde ovennævnte mål og udarbejde forslag til sikring af disse, herunder at vurdere: o Reglement o Rekruttering af officials o Uddannelse af officials Arbejdsgruppen bedes udarbejde følgende: Gennemgang af reglementets punkter omkring hestevelfærd og eventuelle forslag til ændringer væsentlige punkter til officialuddannelse med baggrund i Dansk Ride Forbunds værdisæt for hestevelfærd 10 punkter for rekrutteringspolitik Forslag fra arbejdsgruppen: Rekruttering og uddannelse - Oprettelse af fælles official-basiskursus som indgang til officialkarrieren. En del af det fælles official-basiskursus skal være hestevelfærdskursus, som udarbejdes i samarbejde mellem disciplin-, klub- og breddeudvalg, dyrlæge og DR-IF. Alle nuværende officials skal indenfor en årrække på 4 år gennemgå hestevelfærdsdelen af basiskurset (separate kurser). Hestevelfærdskurser skal ligeledes tilbydes ryttere, bestyrelsesmedlemmer m.v. Hestevelfærdsuddannelse skal i høj grad baseres på eksempler med hest og video. - Det skal være tydeligt hvad man går ind til som official, og hvordan udviklingsvejen er. Krav til personlige kvalifikationer skal tydeliggøres. 15

16 - Der skal udarbejdes udviklingsplaner for den enkelte official, og evaluering af officials skal være en del af kulturen. - Udarbejdelse af personlighedsprofil i forbindelse med rekruttering. S - Supervision af TD er fra mere erfarne TD er. - I forbindelse med officialuddannelse /videreuddannelse/erfa skal kendte dilemmaer for officials (dilemmaspil) indgå. - Alle nye officials skal gennemgå førstehjælpskursus. - Alle officials skal tilbydes førstehjælpskursus. Stævnearrangør - Alle stævnearrangører skal have en stævnecertificering. Certificeringsordningen skal udbygges. Certificering kan indeholde en velfærdsambassadør? Certificeringsordningen kan indeholde krav om en official - dvs. klubben skal have en uddannet official? Certificeringsordningen skal indeholde krav om: o Plan hvis ulykken sker. o Førstehjælp Reglement - Hvert reglement bør starte med etiske retningslinjer. - Etiske retningslinjer skal udvides med: Hestevelfærd på stævnepladsen: o Bund o Stald o Forhindringer o Ekstremt vejr - Forslag til modificeret sanktionssystem. - Reglerne for hesteeftersyn skal beskrives i reglementet. - Indførelse af stikprøvevis hesteeftersyn ved stævnerne. - Indførelse af obligatorisk hesteeftersyn ved mesterskaber. Officials - Relancering af dommertårnsprotokol Indeholder checkspørgsmål hvis ulykken sker. - Officials skal virke på flere niveauer - skal evt. kobles sammen med anden visning af officials på DRF Go! - Udnytte viden og erfaring fra erfarne og højere rangerende officials til lavere niveauer. Officials skal forpligte sig til at virke ved et vist antal stævner på lavere niveau. Øvrige områder - Præmier for Horsemanship (på distriktsniveau). - Bearbejdelse af stævnerapport. Skal være elektronisk. - Spørgeskema til ryttere om de velfærdsmæssige aspekter. - Intranet for officials. - Stævnerapporter skal være tilgængelige for alle officials (drop box). 16