ENERGIREGNSKAB Energi- og vandforbrug for de kommunale bygningsarealer. Økonomiudvalget Punkt nr. 191, bilag 1

Transkript

1 Økonomiudvalget Punkt nr. 191, bilag 1 ENERGIREGNSKAB 2010 Energi- og vandforbrug for de kommunale bygningsarealer J. nr P05 1

2 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 ENERGIREGNSKAB Hurtigt overblik... 3 Indledning... 4 Grundlag... 4 ENERGI- OG VANDFORBRUGETS UDVIKLING... 5 Varmeforbruget... 6 El-forbruget... 7 Vandforbruget... 9 ENERGIHANDLINGSPLANEN...11 Energiforbrug...11 CO 2 -udledning...12 Vedvarende energi...13 NØGLETAL...14 Anvendelseskategorier...15 Alle ejendomme...16 Administration...19 Bibliotek og kultur...22 Skoler...24 Daginstitutioner...28 Fritids- og ungdomsklubber...40 Almene boligafdelinger...43 Senior- og botilbud...46 Dagtilbud og undervisning...49 Kursus og indkvartering...52 Klub- og foreningshuse...55 Idrætsanlæg...58 Mandskab og drift...61 Varmeværker...64 IT-centraler...65 Solvarmeanlæg...66 Solcelleanlæg...67 Banevanding...68 BEMÆRKNINGER...69 Ejendomsafdelingen, den J. nr P05 2

3 ENERGIREGNSKAB 2010 Hurtigt overblik Varmeforbruget faldt med 2,6%, el-forbruget steg med 1,3% og vandforbruget steg med 6,9% i 2010 i forhold til Siden energihandlingsplanens basisår 2007 er energiforbruget (varme+el) faldet med 5,8%, svarende til et gennemsnitligt årligt fald på knap 2%. Siden 1998 er varme-, el- og vandforbruget pr. m 2 bygningsareal faldet med henholdsvis 18,6%, 18,3% og 20,4%. Siden 1998 er det samlede opvarmede bygningsareal forøget med knap 30%, svarende til ca 2,2% pr år. CO 2 -udledningen opgøres fra og med 2007 i henhold til CO 2 - og energihandlingsplanerne. CO 2 -udledningen som følge af faldet i energiforbruget faldt i 2010 med 1% i forhold til 2009 og ligger nu 4,6% under udledningen i J. nr P05 3

4 Indledning Energiregnskabet er en årlig statistisk opgørelse af forbruget af energi og vand i de kommunale bygningsarealer. Energiregnskabet giver overblik over forbruget og forbrugsudviklingen i bygningskategorier og enkeltejendomme, og giver samtidigt institutionerne mulighed for at vurdere udviklingen i deres eget forbrug i sammenligning med andre. Energiregnskabet 2010 kortlægger forbruget af el, varme og vand i 226 kommunale ejendomme og lejemål med et samlet totalareal (etageareal + kælder) på m 2. Heraf udgør 206 egentlige kommunale institutioner, mens 20 er selvejende/private institutioner med kommunal driftsoverenskomst. Energiregnskabet omfatter dels en samlet forbrugsopgørelse for perioden og dels nøgletalsforbrug for de enkelte ejendomme opgjort for perioden Alle varmeforbrug er klimakorrigerede til normalårsforbrug for at gøre årsforbrugene indbyrdes sammenlignelige. Nøgletalsforbrug er angivet som forbrug i forhold til bygningsareal. Derved bliver den enkelte bygnings forbrug til en vis grad sammenligneligt med andre bygninger inden for samme anvendelseskategori. Forskellige givne forhold bevirker, at bygningerne normalt har varierende forbrugsniveau indbyrdes. Nøgletalsforbrugene skal derfor først og fremmest bruges til at vurdere udviklingen i den enkelte bygning/institution. Byrådet vedtog i februar 2010 en energihandlingsplan for de kommunale bygningsarealer, hvori der opstilles målsætninger for udviklingen i energiforbruget, for CO 2 -udledningen hidrørende fra energiforbruget, samt for anvendelsen af vedvarende energi. Energiregnskabet afrapporterer udviklingen på disse 3 områder i forhold til målsætningerne. Grundlag Opgørelsesperioderne er kalenderåret (januar-december). Ved klimakorrektion af varmeforbrug anvendes vindkorrigerede graddøgn beregnet ud fra DMI s lokale vejrobservationer. El- og vandforbrugene er relateret til bygningens totalareal (etageareal + kælderareal) og angives henholdsvis som kwh/m 2 og m 3 /m 2. Etageareal og kælderareal er opgjort i henhold til Bygningsreglementet. Varmeforbrugene er relateret til bygningernes opvarmede areal og angives som kwh/m 2. Det opvarmede areal er opgjort som den opvarmede del af etagearealet med tillæg af 50% af kælderarealet. J. nr P05 4

5 ENERGI- OG VANDFORBRUGETS UDVIKLING Nedenstående diagram og tabel viser udviklingen i det samlede forbrug i perioden År Opvarmet areal (m2) Varme (MWh) El (MWh) Vand (m3) Varmeforbruget faldt i 2010 med 2,6% i forhold til El-forbruget steg i 2010 med 1,3% i forhold til Vandforbruget steg i 2010 med 6,9% i forhold til J. nr P05 5

6 Varmeforbruget Samlet faldt det klimakorrigerede varmeforbrug med 2,6% og det relative forbrug opgjort pr m 2 opvarmet bygningsareal faldt med 2,7% fra 2009 til Set over perioden er det klimakorrigerede varmeforbrug steget med 5,2% samtidig med, at det opvarmede bygningsareal er steget med 29,2%. Det relative varmeforbrug er i samme periode faldet med 18,6%. De mest markante forbrugsændringer i 2010 ses i skemaet herunder: Ejendom/Område Forbrugsændring i % i forhold til 2009 af eget forbrug af totalforbrug Alle ejendomme -2,6-2,6 Årsag(er) Søndergård Skole -38,0-0,7 Fraflyttet medio Hareskovbo -15,5-0,5 Ombygget og renoveret i Høje Gladsaxe Skole -8,7-0,3 Energirenovering af ventilationsanlæg. Møllegården Seniorcenter -21,5-0,2 Renoveret 08/09. Ibrugtaget Sept Genoptræningscenteret -100,0-0,2 Lejemål fraflyttet primo I diagrammet nedenfor er vist udviklingen i både det faktiske og relative varmeforbrug, set i forhold til udviklingen i det opvarmede bygningsareal. Bygningsarealet er opgjort som opvarmet areal, faktisk varmeforbrug er det klimakorrigerede forbrug og relativt varmeforbrug er det klimakorrigerede forbrug pr m2 opvarmet bygningsareal. Alle 3 parametres værdier i 1998 er sat til Bygningsareal (opvarmet) m Faktisk varmeforbrug MWh Relativt varmeforbrug kwh/m J. nr P05 6

7 El-forbruget Fra 2009 til 2010 steg det faktiske forbrug med 1,3% og det relative forbrug opgjort pr m 2 brutto bygningsareal steg med 1,2%. Set over perioden er det faktiske elforbrug steget med 1,7% samtidig med, at det totale bygningsareal er steget med godt 24%. Det relative elforbrug opgjort pr m 2 brutto bygningsareal er i samme periode faldet med godt 18%. De mest markante forbrugsændringer i 2010 ses i skemaet nedenfor: Ejendom/Område Forbrugsændring i forhold til 2009 af eget forbrug af totalforbrug Alle ejendomme +1,3% +1,3% Årsag(er) Genoptræningscenter + 0,8% Nybyggeri ibrugtaget primo Gladsaxe Skøjtehal +19,2% +0,6% Første normalsæson efter klimaskærmsrenovering i 2009 Kildegården +17% +0,5% Byggestrøm i fbm nyt genoptræningscenter. Bagsværd Skole +44,7% + 0,5% El-opvarmede pavilloner etableret medio Daginstitutioner +6,0% +0,5% Madordning iværksat Kildegården -8,3% -0,3% Fløj A nedrevet Hareskovbo -16,5% -0,6% Ombygget og renoveret i Søndergård Skole -29,3% - 0,5% Skolen (ex boldhal) fraflyttet medio Værebro Skole -13,3% - 0,4% Pavilloner nedtaget medio IT-central Rådhuset -11,1% -0,3% Serverdrift optimeret. I diagrammet nedenfor er vist udviklingen i både det faktiske og relative elforbrug, set i forhold til udviklingen i bygningsarealet. Bygningsarealet er opgjort som bruttoareal inkl kælderareal, faktisk el-forbrug er det faktisk registrerede samlede el-forbrug og relativt el-forbrug er det faktisk registrerede el-forbrug pr m2 bruttoareal. Alle 3 parametres værdier i 1998 er sat til J. nr P05 7

8 Bygningsareal (brutto) m Faktisk el-forbrug MWh Relativt el-forbrug kwh/m2 45,1 43,4 43,1 37,9 36,8 J. nr P05 8

9 Vandforbruget Samlet steg det faktiske forbrug med 6,9% og det relative forbrug opgjort pr m 2 steg med 6,6% i 2010 i forhold til Set over perioden er det faktiske vandforbrug faldet med 3,6% samtidig med, at det totale bygningsareal er steget med godt 21%. Det relative vandforbrug er i samme periode faldet med 20,4%. De mest markante forbrugsændringer ses i skemaet nedenfor: Ejendom/Område Forbrugsændring i 2010 i forhold til 2009 af eget forbrug af totalforbrug Årsag(er) Alle ejendomme +6,9% +6,9% Møllegården Boligafsnit Syd + Vest +154% +2,3% Renoveret 08/09. Ibrugtaget Sept Møllegården Centerafsnit +287% +1,4% Renoveret 08/09. Ibrugtaget Sept Daginstitutioner +7,7% +1,1% Madordning iværksat Gladsaxe Svømmehabrug. Afprøvning af nye filtre årsag til mérfor- +19,5% +0,8% Gladsaxe Sportshal, Hal 1 veder årsag til mérforbrug. Dårlig vandsparefunktion i nye bruseho- +12,7% +0,5% Bagsværd Skole +73,3% +0,5% Antallet af elever og lærere fordoblet siden medio Bagsværd Svømmehal +9,4% +0,4% Periodevis fejl på måler i 2008 og Kildegården -6,8% -0,3% Fløj A nedrevet Søndergård Skole -30,5% -0,3% Skolen (ex boldhal) fraflyttet medio I diagrammet nedenfor er vist udviklingen i både det faktiske og relative vandforbrug, set i forhold til udviklingen i bygningsarealet. Bygningsarealet er opgjort som bruttoareal inkl kælderareal, faktisk vandforbrug er det faktisk registrerede samlede vandforbrug og relativt vandforbrug er det faktisk registrerede vandforbrug pr m2 bruttoareal. Alle 3 parametres værdier i 1998 er sat til 1. J. nr P05 9

10 Bygningsareal (brutto) m Faktisk vandforbrug m Relativt vandforbrug m3/m2 0,61 0,54 0,51 0,49 0,49 J. nr P05 10

11 ENERGIHANDLINGSPLANEN Byrådet har den vedtaget Energihandlingsplan for de kommunale bygningsarealer. Energihandlingsplanen opstiller tre konkrete målsætninger for udviklingen for så vidt det angår energiforbruget i de kommunale bygningsarealer: Målsætning for det samlede energiforbrug (varme og el), Målsætning for CO 2 -udledning hidrørende fra energiforbruget, og Målsætning for anvendelse af vedvarende energi. Målsætningerne er sat med udgangspunkt i 2007, og de skal være opnået senest i Energiforbrug I 2007 var det samlede energiforbrug i de kommunale bygningsarealer MWh. Det er Energihandlingsplanens målsætning at reducere dette til MWh senest i Det samlede energiforbrug opgøres således: (MWh energi) forventet Varmeforbrug i bygninger El-forbrug i bygninger El-forbrug i IT-centraler Varmetab i varmeværker Lokal vedvarende energi (årsprod) SUM IT-centraler er de centrale serverinstallationer mv. på Rådhuset og Hovedbiblioteket. Varmeværkerne er større varmecentraler, der forsyner flere ejendomme. De varmetab, der er fra de fælles forsyningsanlæg, medtages i opgørelsen for at få et retvisende billede af det totale energiforbrug. Lokal produktion af vedvarende energi fratrækkes i opgørelsen. Den faktiske energiforbrugsudvikling i forhold til målsætningen er vist i nedenstående diagram. J. nr P05 11

12 CO 2 -udledning I 2007 blev der udledt i alt tons CO 2 hidrørende fra energiforsyningen til de kommunale bygningsarealer. Det er Energihandlingsplanens målsætning, at denne udledning senest i 2020 skal være reduceret til tons alene som resultat af Energihandlingsplanens gennemførelse. Den faktiske udledning vil blive betydeligt lavere, idet forsyningsselskaberne som led i de nationale og europæiske CO 2 -planer i løbet af planperioden skal udvikle deres produktion i retning af mindre CO 2 -belastning. For at bevare fokus på de direkte CO 2 -reduktioner, som Energihandlingsplanen i sig selv præsterer, så opgøres resultatet på grundlag af de CO 2 -deklarationer, der var gældende for forsyningsselskaberne i I det følgende vil denne opgørelse blive betegnet som basisudviklingen. CO 2 -udledningen (som basisudvikling) blev i 2010 reduceret med godt 1 % i forhold til 2009 og ligger nu 4,6 % under udgangspunktet i Den faktiske CO 2 -udledning blev i 2010 reduceret med 6,4% i forhold til 2009 og ligger nu 15,3% under udgangspunktet i CO 2 -udledningen som henholdsvis basisudvikling og faktisk udvikling i forhold til målsætningen er vist i nedenstående diagram. Det bemærkes, at den faktiske udvikling primært bestemmes af forsyningsselskabernes brændselssammensætning samt energiudveksling med udlandet i det pågældende år. Den faktiske udvikling kan derfor udvise betydelige udsving fra år til år. J. nr P05 12

13 Vedvarende energi Det er Energihandlingsplanens målsætning, at der senest i 2020 årligt produceres 440 MWh vedvarende energi fra lokale anlæg ved de kommunale bygninger. Årlig produktion i forhold til målsætningen er vist i nedenstående diagram. J. nr P05 13

14 NØGLETAL De kommunale ejendomme er opdelt i 12 anvendelseskategorier. De følgende 3 sider er diagrammer der viser forbruget af henholdsvis varme, el og vand som gennemsnit for hver kategori og som gennemsnit for alle ejendomme. Derefter følger nøgletal for de enkelte bygninger/institutioner. Hvert diagram viser bygninger fra samme anvendelseskategori samt gennemsnit for kategorien. Hvor der ikke er vist noget forbrug for en bygning skyldes det, at der ikke er en måler til registrering af det pågældende forbrug. El-opvarmede bygninger vises i diagrammerne med det totale el-forbrug og ingen varmeforbrug. For idrætsanlæggene er vandforbruget til banevanding vist særskilt og indgår ikke i anlæggenes nøgletalsforbrug, men i det samlede forbrug. Herefter vises en række særlige diagrammer for varmeværkers forsyningstab, el-forbruget i IT-centraler, solvarme- og solcelleanlægs energiproduktion, samt forbruget til banevanding. Efter nøgletalsdiagrammerne er der bemærkninger til nogle af bygningernes forbrug. Bemærkningerne er markeret med et henvisningsnummer (3 cifre i parentes) efter bygningsbenævnelsen i diagrammerne. J. nr P05 14

15 Anvendelseskategorier Der opdeles i følgende anvendelseskategorier: Administration 16 stk. Bibliotek og kultur 9 stk. Skoler 17 stk. Daginstitutioner 72 stk. (fordelt på 4 diagrammer) Fritids- og ungdomsklubber 17 stk. Almene boligafdelinger 17 stk. Senior- og botilbud 18 stk. Dagtilbud og undervisning 18 stk. Kursus og indkvartering 7 stk. Klub- og foreningshuse 14 stk. Idrætsanlæg 8 stk. Mandskab og drift 9 stk. Banevanding 3 stk. Varmeværker 7 stk. IT-centraler 2 stk. Solvarmeanlæg 5 stk. Solcelleanlæg 3 stk. J. nr P05 15

16 Alle ejendomme J. nr P05 16

17 J. nr P05 17

18 J. nr P05 18

19 Administration J. nr P05 19

20 J. nr P05 20

21 J. nr P05 21

22 Bibliotek og kultur J. nr P05 22

23 J. nr P05 23

24 Skoler J. nr P05 24

25 J. nr P05 25

26 J. nr P05 26

27 J. nr P05 27

28 Daginstitutioner J. nr P05 28

29 J. nr P05 29

30 J. nr P05 30

31 J. nr P05 31

32 J. nr P05 32

33 J. nr P05 33

34 J. nr P05 34

35 J. nr P05 35

36 J. nr P05 36

37 J. nr P05 37

38 J. nr P05 38

39 J. nr P05 39

40 Fritids- og ungdomsklubber J. nr P05 40

41 J. nr P05 41

42 J. nr P05 42

43 Almene boligafdelinger J. nr P05 43

44 J. nr P05 44

45 J. nr P05 45

46 Senior- og botilbud J. nr P05 46

47 J. nr P05 47

48 J. nr P05 48

49 Dagtilbud og undervisning J. nr P05 49

50 J. nr P05 50

51 J. nr P05 51

52 Kursus og indkvartering J. nr P05 52

53 J. nr P05 53

54 J. nr P05 54

55 Klub- og foreningshuse J. nr P05 55

56 J. nr P05 56

57 J. nr P05 57

58 Idrætsanlæg J. nr P05 58

59 J. nr P05 59

60 J. nr P05 60

61 Mandskab og drift J. nr P05 61

62 J. nr P05 62

63 J. nr P05 63

64 Varmeværker J. nr P05 64

65 IT-centraler J. nr P05 65

66 Solvarmeanlæg J. nr P05 66

67 Solcelleanlæg J. nr P05 67

68 Banevanding J. nr P05 68

69 BEMÆRKNINGER Bemærkninger til enkeltejendommes forbrug. Nr. Sted Forbrug Bemærkning 003 Gladsaxe stadion Varme Mérforbrug i 2010 pga. fejl på styring. 006 Kildegården Fælles Fløj A ( ca. 900 kvm. ) nedrevet Nyt genoptræningscenter 2009, ibrugtaget primo Gladsaxe Rådhus El IT-centralens forbrug opgjort separat fra Kagsåhuse El Kun fællesforbrug. De enkelte boliger har individuel afregningsmåler. 011 Vadstruphus El Kun fællesforbrug. De enkelte boliger har individuel afregningsmåler. 014 Marielyst skole Varme Loftvarmeanlæg konverteret til radiatoranlæg etapevis i perioden Bagsværd skole El El-opvarmede erstatningspavilloner etableret medio Bagsværd skole Vand Antal af elever og lærere fordoblet siden medio Større lækage på vandinstallation i Toiletbygning El El-opvarmet bygning. Søborg Torv 023 Stengård skole El Tandlægeklinik ibrugtaget i Værebro skole El Udtørring og byggestrøm efter brandskade i Februar El-opvarmede genhusningspavilloner i perioden 2008 til medio Værebro skole Varme Sidebygning ude af drift efter brandskade i Februar Taget i brug igen medio Værebro skole Vand Lækage på vandinstallation i Bagsværd filialbibliotek Fælles Bibliotek lukket pr. 1. Maj Kiplingsgård El Ventilationsanlæg med el-varmeflade. 048 Krakasvej Dagplejehus Elvarme Bygningen er elopvarmet. Nedrevet Januar Vibevænget El Ventilationsanlæg med el-varmeflade. 065 Sommerfuglen Varme Varmeforbrug inkluderer Larven. Varmeforbrug er ekskl. energiforbrug til brugsvandsopvarmning Gyngemoseværket Fælles Nedrevet Elverdammen El El-varmeflader i ventilationsanlæg. Christianehøj 094 Junibakken Fælles Institution fraflyttet Jun-Sept Søgård Vand Lækage i brugsvandsanlæg årsag til mérforbrug i 2007 ca. 100 kbm. 110 Hovedbiblioteket El IT-backup centralens forbrug opgjort separat Klassecenter Fælles Forbrug inkluderer indskolingsklasser for Høje Gladsaxe Skole. 125 Grønnegården Vand Forbrug omfatter Fritidsklub og Pigegarden. 129 Høje Gladsaxe skole El + Varme Ombygning af tandlægeklinik store ventilationsanlæg renoveret Buddinge Skole Varme Besparelser ved optimeringer af varmeanlæg og særlig intens driftsovervågning opnået i J. nr P05 69

70 134 Off. Toiletter Nybrovej El El-opvarmet bygning. 157 Søndergård Skole Fælles Skole lukket medio 2010 varmecentral og boldhal fortsat i drift. 181 Ellekilde botilbud Vand Bedre styr på vandforbrug og lækager ved energistyring i Høje Gladsaxe El Lejemål afsluttet pr. April Plejecenter 221 Pilegården Fælles Døgninstitution fra Midgård / Månehuset Fælles Omfatter SFO Sæbjørnsvej indtil Områdecenter Buddinge Fælles Tidligere Radio Gladsaxe. Bygningen ubenyttet i 2008 og Mosen El Forbrug inkl. delvis elopvarmet staldbygning. 257 Gladsaxe Sportscenter, El Fælles elmåler med svømmehallen. Hal 1, Svømmehal 257 Gladsaxe Sportscenter, Hal 1 Vand Dårlig vandsparefunktion i nye brusehoveder årsag til merforbrug i Thorasminde El / Naturgaskonverteret fra el-varme varme 294 Bibliografen El Under ombygning ultimo 2009 og primo Ungdomsskolen Varme Mérforbrug i 2009 pga. fejl på styring. 299 Borgernes Hus Vand 2 defekte toiletter udskiftet i Mødestedet Varme Ny kondenserende kedel etableret Møllegården Fælles Renoveret i Ibrugtaget Sep Gladsaxe Skøjtehal Fælles Forlænget lukkeperiode i 2009 pga. klimaskærmsrenovering. 321 Gladsaxe Kano & Kajakklub Elvarme El-opvarmet klubhus naturgaskonverteret Gladsaxe svømmehal Vand Afprøvning af nye filtre har medført større vandforbrug i 2010, filtre kasseret igen. 323 Egegården Gartnerplads Fælles Fra 2009 loppemarked genbrugslopperne. Væksthuse taget ud af drift. 337 Bagsværd Gamle Vand Vandforbrug inkluderer Gladsaxe Minigolf Klub. Station. 358 Klub 144 El Affugtere i kælder ca. 1½ mdr Radiomarken Vand Vandforbrug inkluderer Klub Minigolf Klub Vand Vandforbrug er medregnet under Bagsværd Gamle Station. 369 Bagsværd Gartnerplads Fælles Pladsen udfaset fra Bygningen er derefter udlejet. 373 Familie- og ungecenter Fælles Frem til 2009 Heldagsskole. Fra 2009 Familie- og ungecenter. 406 Poplen Fælles Institution fraflyttet Okt. 07 Apr Poplen Vand Større lækage ultimo Pilebo Varme Fjernvarmekonverteret Sneglehuset 2 El El-opvarmet pavillonbygning i drift fra Januar Lauggården Varme Renovering af varmeanlæg Kildebo El Ventilationsanlæg med el-varmeflade i hovedbygning. 435 Gnisten El Ventilationsanlæg med elvarmeflade, el-tracede brugsvandsledninger og skotrender. 438 Carl Møller s Allé 1-5 Fælles Ejendom evakueret 2007 ifbm. Ombygning. J. nr P05 70

71 440 Egegård F & U Varme Udviddet med lokaler til gårdmandsordning i Transformervej 5 Fælles Værkstedsaktiviteter lukket ned i Forebyggelsescentret El Kun fællesforbrug. De enkelte boliger har individuel afregningsmåler. 444 Egegården Omsorgscenter Fælles Boligafsnit ombygget i Genoptræningscenter, Fælles Lejemål fraflyttet primo Søborg Torv 457 Birkevænget Vand Lækage på brugsvandsinstallation i Troldehøj El Midlertidig el-opvarmet pavillon i Troldehøj Fælles Insttution udvidet med tilbygning i Taxhøj El El-varme til skurvogn ifbm. byggearbejder Rosenlund ældreboliger El Kun fællesforbrug. De enkelte boliger har individuel afregningsmåler. 483 Rosenlund ældreboliger Vand Større lækage i måler-brønd i Ungdomsskolen El Lejemål fraflyttet El-opvarmet. satelit 706 Carl Bloch s Allé Fælles Ejendom rømmet i 2. halvår af 2007, sat til salg. Bygningen ubenyttet i 2008 og Anvendes til Socialpsykiatrisk Dagcenter fra Lillemosegård Fælles Hjørnehuset fraflyttet fra Maj Myretuen El Inkl. elforbrug til drænpumper for 4 institutioner. 714 Gammelmosevej 51 Fælles Varme og ventilation renoveret i 1 af 3 sidebygninger Hovedbygning rømmet ultimo 2010 efter lukning af SVIKA. 716 Gyngehaven Varme Fjernvarmekonverteret fra gas Mosehaven El og Fjernvarmekonverteret fra el-varme Varme 715 Valdemars Allé Fælles Brugere fra Hjørnehuset på Lillemosegård genhuset fra Maj Tjele Allé El El-varmeflade i ventilationsanlæg. 850 Hareskovbo Fælles Ombygget og renoveret i 2008 og J. nr P05 71

72 J. nr P05 72