ENERGIREGNSKAB Opgørelse af energi- og vandforbrug, CO 2 -udledning og vedvarende energi for de kommunale ejendomme

Transkript

1 ENERGIREGNSKAB 2012 Opgørelse af energi- og vandforbrug, CO 2 -udledning og vedvarende energi for de kommunale ejendomme J. nr A00 1

2 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 ENERGIREGNSKAB Hurtigt overblik... 3 Indledning... 4 Grundlag... 4 ENERGI- OG VANDFORBRUGETS UDVIKLING... 5 Varmeforbruget... 6 Varmeforbrugets sammensætning... 7 El-forbruget... 8 Vandforbruget... 9 ENERGIHANDLINGSPLANEN...10 Energiforbrug...10 CO 2 -udledning...12 Vedvarende energi...14 ENERGI-INVESTERINGER...15 Anlægsbevillinger...15 PPV- og EMF-bevillinger...15 NØGLETAL...16 Anvendelseskategorier...17 Alle ejendomme...18 Administration...21 Bibliotek og kultur...24 Skoler...27 Daginstitutioner...30 Fritids- og ungdomsklubber...42 Almene boligafdelinger...45 Senior- og botilbud...48 Dagtilbud og undervisning...51 Kursus og indkvartering...54 Klub- og foreningshuse...57 Idrætsanlæg...60 Mandskab og drift...63 Varmeværker...66 IT-centraler...67 Solvarmeanlæg...68 Solcelleanlæg...69 Varmepumper...70 Vedvarende energi...71 Banevanding...72 BEMÆRKNINGER...73 J. nr A00 2

3 ENERGIREGNSKAB 2012 Hurtigt overblik Resultatet i 2012 i forhold til 2011 blev følgende: Varmeforbruget i de kommunale bygningsarealer faldt med 1,5%. El-forbruget i de kommunale bygningsarealer faldt med 2,7%. Vandforbruget de kommunale bygningsarealer faldt med 1,9%. Varmetabet i de kommunale varmeværker faldt med 15,2%. El-forbruget i IT-centralerne steg med 7%. Energiproduktionen fra lokal vedvarende energi steg med 16%. Siden energihandlingsplanens basisår 2007 er energiforbruget (varme+el) faldet med 8,1%, svarende til gennemsnitligt 1,7% pr år. Siden 1998 er varme-, el- og vandforbruget pr. m 2 bygningsareal faldet med henholdsvis 19,8%, 21,0% og 24,4%. Siden 1998 er det samlede opvarmede bygningsareal forøget med knap 30%, svarende til gennemsnitligt knap 2 % pr år. CO 2 -udledningen opgøres fra og med 2007 i henhold til CO 2 - og energihandlingsplanerne. CO 2 -udledningen (som basisudvikling) blev i 2012 reduceret med 4,6% i forhold til 2011 og ligger nu 11,5% under udgangspunktet i Den faktiske CO 2 -udledning blev i 2012 reduceret med 13,0% i forhold til 2011 og ligger nu 34,6% under udgangspunktet i J. nr A00 3

4 Indledning Energiregnskabet er en årlig statistisk opgørelse af forbruget af energi og vand, samt CO 2 - udledning og lokal produktion af vedvarende energi i de kommunale ejendomme. Energiregnskabet giver overblik over forbruget og forbrugsudviklingen i bygningskategorier og enkeltejendomme, og giver samtidigt institutionerne mulighed for at vurdere udviklingen i deres eget forbrug i sammenligning med andre. Energiregnskabet 2012 kortlægger forbruget af el, varme og vand i 225 kommunale ejendomme og lejemål med et samlet opvarmet areal på m 2. Heraf udgør 205 egentlige kommunale institutioner, mens 20 er selvejende/private institutioner med kommunal driftsoverenskomst. Energiregnskabet omfatter dels en samlet forbrugsopgørelse for perioden og dels nøgletalsforbrug for de enkelte ejendomme opgjort for perioden Alle varmeforbrug er klimakorrigerede til normalårsforbrug for at gøre årsforbrugene indbyrdes sammenlignelige. Nøgletalsforbrug er angivet som forbrug i forhold til bygningsareal. Derved bliver den enkelte bygnings forbrug til en vis grad sammenligneligt med andre bygninger inden for samme anvendelseskategori. Forskellige givne forhold bevirker, at bygningerne normalt har varierende forbrugsniveau indbyrdes. Nøgletalsforbrugene skal derfor først og fremmest bruges til at vurdere udviklingen i den enkelte bygning/institution. Byrådet vedtog i februar 2010 en energihandlingsplan for de kommunale bygningsarealer, hvori der opstilles målsætninger for udviklingen i energiforbruget, for CO 2 -udledningen hidrørende fra energiforbruget, samt for anvendelsen af lokal vedvarende energi. Energiregnskabet afrapporterer udviklingen på disse 3 områder i forhold til målsætningerne. Endelig opgøres de vigtigste investeringer i energiforbedringsprojekter i Grundlag Opgørelsesperioderne er kalenderåret (januar-december). Ved klimakorrektion af varmeforbrug anvendes vindkorrigerede graddøgn beregnet ud fra DMI s lokale vejrobservationer. El- og vandforbrugene er relateret til bygningens totalareal (etageareal + kælderareal) og angives henholdsvis som kwh/m 2 og m 3 /m 2. Etageareal og kælderareal er opgjort i henhold til Bygningsreglementet. Varmeforbrugene er relateret til bygningernes opvarmede areal og angives som kwh/m 2. Det opvarmede areal er opgjort som den opvarmede del af etagearealet med tillæg af 50% af kælderarealet. J. nr A00 4

5 ENERGI- OG VANDFORBRUGETS UDVIKLING Nedenstående diagram og tabel viser udviklingen i det samlede forbrug i de kommunale bygningsarealer i perioden År Opvarmet areal (m2) Varme (MWh) El (MWh) Vand (m3) J. nr A00 5

6 Varmeforbruget Samlet faldt det klimakorrigerede varmeforbrug med 1,5% og det relative forbrug opgjort pr m 2 opvarmet bygningsareal faldt med 1,7% i 2012 i forhold til Set over perioden er det klimakorrigerede varmeforbrug steget med 4,1% samtidig med, at det opvarmede bygningsareal er steget med 30%. Det relative varmeforbrug er i samme periode faldet med 19,8%. De mest markante forbrugsændringer i 2012 ses i skemaet herunder: Ejendom/Område Forbrugsændring i % i 2012 i forhold til 2011 af eget forbrug af totalforbrug Alle ejendomme -1,5-1,5 Årsag(er) Gyngemosehallen +0, første hele driftsår. Telefonfabrikken +34,8 +0,3 Øget ventilering som følge af PCB og flere brugere. Stengård Skole +13,2 +0,3 Udvidelse pavilloner, 20% flere børn. Skovbrynet Skole +14,1 +0,3 Øget ventilering som følge af PCB. Nybrogård -48,1-0,6 Under ombygning i Administrationsområdet -6,5-0,4 Rosenkæret og Jobviften fraflyttet. Søndergård Skole -63,7-0,4 Skolen nedrevet medio Vadgård Skole -12,7-0,3 Energiforbedringer og fjernvarmekonvertering. Espelunden -0,3 Lejemål opsagt okt Ungdomsskolen -15,2-0,2 Forbedret drift og energistyring. Gladsaxe Sportscenter, hal 1-10,7-0,2 Forbedret drift og energistyring. I diagrammet nedenfor er vist udviklingen i både det faktiske og relative varmeforbrug, set i forhold til udviklingen i det opvarmede bygningsareal. Bygningsarealet er opgjort som opvarmet areal, faktisk varmeforbrug er det klimakorrigerede forbrug og relativt varmeforbrug er det klimakorrigerede forbrug pr m2 opvarmet bygningsareal. Alle 3 parametres værdier i 1998 er sat til 1. J. nr A00 6

7 Varmeforbrugets sammensætning Gladsaxe Kommunes bygningers varmeforsyning er fordelt på fjernvarme, naturgas og fyringsolie og er herunder opgjort siden Det klimakorrigerede fjernvarmeforbrug steg med 14,4% fra 2011 til 2012, fordelt med en stigning på 6,0% for fjernvarme fra Gladsaxe Fjernvarme (GF) og 91,1% for fjernvarme fra Vestforbrænding (VF). Det klimakorrigerede naturgasforbrug faldt med 15,4% fra 2011 til Det klimakorrigerede fyringsolieforbrug faldt med 2,1% fra 2011 til Siden 2007 har den klimakorrigerede forbrugsfordeling udviklet sig således: I perioden har forbrugsfordelingen procentuelt været således: % % % % % % Fjernvarme (GF) Fjernvarme (VF) Naturgas Fyringsolie J. nr A00 7

8 El-forbruget Samlet faldt det faktiske forbrug med 2,7% og det relative forbrug opgjort pr m 2 brutto bygningsareal faldt med 2,0% i 2012 i forhold til Set over perioden er det faktiske elforbrug faldet med 2,2% samtidig med, at det totale bygningsareal er steget med 23,8%. Det relative elforbrug opgjort pr m 2 brutto bygningsareal er i samme periode faldet med 21%. De mest markante forbrugsændringer i 2012 ses i skemaet nedenfor: Ejendom/Område Forbrugsændring i % i 2012 i forhold til 2011 af eget forbrug af totalforbrug Alle ejendomme -2,7-2,7 Årsag(er) Gyngemosehallen +0, første hele driftsår. Gladsaxe Sportscenter -21,4-1,1 Tekniske forbedringer bl.a. LED-belysning, samt optimering af drift og energistyring. Gladsaxe Stadion -20,8-0,7 Som Gladsaxe Sportscenter. Søndergård Skole -76,6-0,6 Skolen nedrevet medio Rosenkæret -65,5-0,5 Fraflyttet primo Gladsaxe Rådhus -12,4-0,5 Energirenovering af fløj 1-3. Gladsaxe Skøjtehal -10,6-0,4 Optimering af ispleje, samt optimering af drift og energistyring. I diagrammet nedenfor er vist udviklingen i både det faktiske og relative elforbrug, set i forhold til udviklingen i bygningsarealet. Bygningsarealet er opgjort som bruttoareal inkl kælderareal, faktisk el-forbrug er det faktisk registrerede samlede el-forbrug og relativt el-forbrug er det faktisk registrerede el-forbrug pr m2 bruttoareal. Alle 3 parametres værdier i 1998 er sat til 1. J. nr A00 8

9 Vandforbruget Samlet faldt det faktiske forbrug med 1,9% og det relative forbrug opgjort pr m 2 faldt med 2,3% i 2012 i forhold til Set over perioden er det faktiske vandforbrug faldet med 6,9% samtidig med, at det totale bygningsareal er steget med godt 23,1%. Det relative vandforbrug er i samme periode faldet med 24,4%. De mest markante forbrugsændringer ses i skemaet nedenfor: Ejendom/Område Forbrugsændring i % i 2012 i forhold til 2011 af eget forbrug af totalforbrug Alle ejendomme -1,9-1,9 Årsag(er) Botilbud Kellersvej 6 +1,0 Ibrugtaget november Bagsværd Svømmehal +17,0 +0,7 Svømmehallen lukket i 6 uger i juli / august Valemars Allé ,0 +0,5 Flere brugere i Gyngemosehallen +0, var første hele driftsår. Gladsaxe Skole +36,0 +0,4 Skolen udvidet fra 2 til 3 spor. Gladsaxe Rådhus +9,2 +0,2 Overflytning af 90 medarb fra Rosenkæret primo Søndergård Skole -97,0-1,9 Stort overforbrug i 2011 pga lækage. Ingen lækager i Nybrogård -85,0-1,2 Ombygning i Buddinge Skole -19,0-0,4 Lækage i Egegården Plejeboliger -12,0-0,4 Overforbrug i 2011 pga lækage. Ingen lækager i 2012 pga lækageovervågning. Rosenkæret -78,6-0,3 Fraflyttet primo I diagrammet nedenfor er vist udviklingen i både det faktiske og relative vandforbrug, set i forhold til udviklingen i bygningsarealet. Bygningsarealet er opgjort som bruttoareal inkl kælderareal, faktisk vandforbrug er det faktisk registrerede samlede vandforbrug og relativt vandforbrug er det faktisk registrerede vandforbrug pr m2 bruttoareal. Alle 3 parametres værdier i 1998 er sat til 1. J. nr A00 9

10 ENERGIHANDLINGSPLANEN Byrådet vedtog den Energihandlingsplan for de kommunale bygningsarealer. Energihandlingsplanen opstiller tre konkrete målsætninger for udviklingen for så vidt det angår energiforbruget i de kommunale bygningsarealer: Målsætning for det samlede energiforbrug (varme + el), Målsætning for CO 2 -udledning hidrørende fra energiforbruget, og Målsætning for anvendelse af lokal vedvarende energi. Målsætningerne er sat med udgangspunkt i 2007, og de skal være opnået senest i Energiforbrug I 2007 var det samlede energiforbrug i de kommunale bygningsarealer MWh. Det er Energihandlingsplanens målsætning at reducere dette til MWh senest i Det samlede energiforbrug opgøres således: (MWh energi) forventet Diff 2012 i ft 2011 Varmeforbrug i bygninger El-forbrug i bygninger El-forbrug i IT-centraler Varmetab i varmeværker Lokal vedvarende energi (årsprod) SUM IT-centraler er de centrale serverinstallationer mv. på Rådhuset og Hovedbiblioteket. Varmeværkerne er større varmecentraler, der forsyner flere ejendomme. De varmetab, der er fra de fælles forsyningsanlæg, medtages i opgørelsen for at få et retvisende billede af det totale energiforbrug. Den faktiske klimakorrigerede energiforbrugsudvikling i forhold til målsætningen er vist i nedenstående diagram. J. nr A00 10

11 J. nr A00 11

12 CO 2 -udledning I 2007 blev der udledt i alt tons CO 2 hidrørende fra energiforsyningen til de kommunale bygningsarealer. Det er Energihandlingsplanens målsætning, at denne udledning senest i 2020 skal være reduceret til tons alene som resultat af Energihandlingsplanens gennemførelse. Den faktiske udledning vil blive betydeligt lavere, idet forsyningsselskaberne som led i de nationale og europæiske CO 2 -planer i løbet af planperioden skal udvikle deres produktion i retning af mindre CO 2 -belastning. For at bevare fokus på de direkte klimakorrigerede CO 2 -reduktioner, som Energihandlingsplanen i sig selv præsterer, så opgøres resultatet på grundlag af de CO 2 -deklarationer, der var gældende for forsyningsselskaberne i I det følgende vil denne opgørelse blive betegnet som basisudviklingen. CO 2 -udledningen (som basisudvikling) blev i 2012 reduceret med 4,7% i forhold til 2011 og ligger nu 11,6% under udgangspunktet i Den faktiske CO 2 -udledning blev i 2012 reduceret med 13,1% i forhold til 2011 og ligger nu 34,7% under udgangspunktet i Det markante fald i den faktiske CO 2 -reduktion siden 2007 skyldes en kombination af: en markant lavere CO 2 -emission fra el-produktionen i Danmark, stor import af el fra områder med vandkraftbaseret el-produktion, lavere CO 2 -emission fra fjernvarme fra CTR omlægninger af varmeforsyning i Gladsaxe Kommunes ejendomme fra naturgas til fjernvarme, samt energibesparelser. J. nr A00 12

13 CO 2 -udledningen som henholdsvis basisudvikling og faktisk udvikling i forhold til Energihandlingsplanens målsætning er vist i nedenstående diagram. Basisudviklingen viser den klimakorrigerede CO 2 -udledning som følge af energibesparelser. Den faktiske udvikling viser CO 2 -udledningen som følge af energibesparelser inklusiv udviklingen i CO 2 -emissionen fra energiproduktionen i Danmark. Det bemærkes, at den faktiske udvikling primært bestemmes af forsyningsselskabernes brændselssammensætning samt energiudveksling med udlandet i det pågældende år. Den faktiske udvikling kan derfor udvise betydelige udsving fra år til år. J. nr A00 13

14 Vedvarende energi Det er Energihandlingsplanens målsætning, at der senest i 2020 årligt produceres 440 MWh vedvarende energi fra lokale anlæg ved de kommunale bygninger. Årlig produktion i forhold til målsætningen er vist i nedenstående diagram. Årsproduktion i 2011 og 2012 for de enkelte anlæg er vist i nedenstående tabel. VE-KILDE ANLÆG ENERGIPRODUKTION [kwh] J. nr A SOLVARME Bakkegården Bagsværd Stadion Bagsværd Svømmehal Botilbud Kellersvej Christianehøj Materielgården VARMEPUMPER Akademisk Boldklub Tornehøjgård Troldehøj SOLCELLER Lauggården Ny Bagsværd Skole Nøddehegnet Træningscenter Gladsaxe Rådhuset fløj Rådhuset fløj SUM

15 ENERGI-INVESTERINGER Gladsaxe Kommune investerer løbende i energiforbedringer af de kommunale ejendomme. Det sker over anlægsbevillinger til energirenoveringsprojekter og vedvarende energi og ved årlige faste bevillinger til bygningsvedligehold og energi- og miljøforbedringer (PPV og EMF). Anlægsbevillinger Over anlægsbevillinger er der i 2012 foretaget investeringer i bl.a. følgende bygge- og energirenoveringsprojekter, samt vedvarende energi: Ejendom Gladsaxe Rådhus Projekt Gladsaxe Rådhus Solcelleanlæg på fløj 5. Grønnemosecenteret Ny Bagsværd Skole Ny Bagsværd Skole Nybrogård Oktobervej Ombygning og energirenovering af fløj 1-3 (Lejemålet Rosenkæret 39 opsagt). Energirenovering tag og facader. Lavenergiklasse 2015-byggeri (Søndergård Skole nedrevet og Gl Bagsværd Skole planlægges solgt). Solcelleanlæg på boldhallen. Ombygning og energirenovering af sidebygningen. Om-, tilbygning og energirenovering. PPV- og EMF-bevillinger Over de årlige bevillinger til bygningsvedligehold (PPV) og energi- og miljøforbedringer (EMF) er der i 2012 foretaget investeringer i bl.a. følgende energiforbedringer: Ejendom Projekt Bagsværd Stadion Fjernvarmekonvertering Club 222 Energirenovering tag og facader Club 222 Fjernvarmekonvertering Gladsaxe Rådhus Energirenovering facade rådhuskælderen. Gladsaxe Rådhus Energirenovering vinduer fløj 1 Gladsaxe Skole Energirenovering facader Gladsaxe Skøjtehal Energirenovering vinduer Gladsaxe Svømmehal Energirenovering ventilation Grønnemose Skole Energirenovering ruder Grønnemose Skole Energirenovering ventilation Humlebien Fjernvarmekonvertering Nøddehegnet Fjernvarmekonvertering Stjernen Børneinst Fjernvarmekonvertering Søborg Skole Energirenovering kviste/vinduer Sølyst Kedeludskiftning Trinbrættet Fjernvarmekonvertering Vadgård Skole Energirenovering facader Vadgård Skole Fjernvarmekonvertering Vævergården Renovering af varmeanlæg J. nr A00 15

16 NØGLETAL De kommunale ejendomme er opdelt i 12 anvendelseskategorier. De følgende 3 sider er diagrammer der viser forbruget af henholdsvis varme, el og vand som gennemsnit for hver kategori og som gennemsnit for alle ejendomme. Derefter følger nøgletal for de enkelte bygninger/institutioner. Hvert diagram viser bygninger fra samme anvendelseskategori samt gennemsnit for kategorien. Hvor der ikke er vist noget forbrug for en bygning skyldes det, at der ikke er en måler til registrering af det pågældende forbrug. El-opvarmede bygninger vises i diagrammerne med det totale el-forbrug og ingen varmeforbrug. For idrætsanlæggene er vandforbruget til banevanding vist særskilt og indgår ikke i anlæggenes nøgletalsforbrug, men i det samlede forbrug. Herefter vises en række særlige diagrammer for varmeværkers forsyningstab, el-forbruget i IT-centraler, solvarme- og solcelleanlægs energiproduktion, samt forbruget til banevanding. Efter nøgletalsdiagrammerne er der bemærkninger til nogle af bygningernes forbrug. Bemærkningerne er markeret med et henvisningsnummer (3 cifre i parentes) efter bygningsbenævnelsen i diagrammerne. J. nr A00 16

17 Anvendelseskategorier Der opdeles i følgende anvendelseskategorier: Administration 16 stk. Bibliotek og kultur 9 stk. Skoler 17 stk. Daginstitutioner 73 stk. (fordelt på 4 diagrammer) Fritids- og ungdomsklubber 17 stk. Almene boligafdelinger 17 stk. Senior- og botilbud 19 stk. Dagtilbud og undervisning 18 stk. Kursus og indkvartering 7 stk. Klub- og foreningshuse 14 stk. Idrætsanlæg 8 stk. Mandskab og drift 9 stk. Varmeværker 7 stk. IT-centraler 2 stk. Solvarmeanlæg 5 stk. Solcelleanlæg 3 stk. Varmepumper 3 stk. Banevanding 3 stk. J. nr A00 17

18 Alle ejendomme J. nr A00 18

19 J. nr A00 19

20 J. nr A00 20

21 Administration J. nr A00 21

22 J. nr A00 22

23 J. nr A00 23

24 Bibliotek og kultur J. nr A00 24

25 J. nr A00 25

26 J. nr A00 26

27 Skoler J. nr A00 27

28 J. nr A00 28

29 J. nr A00 29

30 Daginstitutioner J. nr A00 30

31 J. nr A00 31

32 J. nr A00 32

33 J. nr A00 33

34 J. nr A00 34

35 J. nr A00 35

36 J. nr A00 36

37 J. nr A00 37

38 J. nr A00 38

39 J. nr A00 39

40 J. nr A00 40

41 J. nr A00 41

42 Fritids- og ungdomsklubber J. nr A00 42

43 J. nr A00 43

44 J. nr A00 44

45 Almene boligafdelinger J. nr A00 45

46 J. nr A00 46

47 J. nr A00 47

48 Senior- og botilbud J. nr A00 48

49 J. nr A00 49

50 J. nr A00 50

51 Dagtilbud og undervisning J. nr A00 51

52 J. nr A00 52

53 J. nr A00 53

54 Kursus og indkvartering J. nr A00 54

55 J. nr A00 55

56 J. nr A00 56

57 Klub- og foreningshuse J. nr A00 57

58 J. nr A00 58

59 J. nr A00 59

60 Idrætsanlæg J. nr A00 60

61 J. nr A00 61

62 J. nr A00 62

63 Mandskab og drift J. nr A00 63

64 J. nr A00 64

65 J. nr A00 65

66 Varmeværker J. nr A00 66

67 IT-centraler J. nr A00 67

68 Solvarmeanlæg J. nr A00 68

69 Solcelleanlæg J. nr A00 69

70 Varmepumper J. nr A00 70

71 Vedvarende energi J. nr A00 71

72 Banevanding J. nr A00 72

73 BEMÆRKNINGER Bemærkninger til enkeltejendommes forbrug. Nr. Sted Forbrug Bemærkning 003 Gladsaxe stadion Varme Mérforbrug i 2010 pga. fejl på styring. 003 Gladsaxe stadion El Renovering af belysning til LED lyskilder Optimering af drifttider på ventilations- og udsugningsanlæg Gladsaxe stadion Vand Øget fokus på spildforbrug Kildegården Fælles Fløj A ( ca. 900 kvm. ) nedrevet Nyt genoptræningscenter 2009, ibrugtaget primo Gladsaxe Rådhus El IT-centralens forbrug opgjort separat fra Mérforbrug skyldes el-opvarmet skurby samt byggestrøm ifbm renovering af fløjene 1-3 i Gladsaxe Rådhus Vand Ombygning af fløj 1-3 har medført ca. 90 ekstra medarbejdere Gladsaxe Rådhus. El Mindreforbrug pga ombygning af fløjene 1-3 i IT-central 010 Kagsåhuse El Kun fællesforbrug. De enkelte boliger har individuel afregningsmåler. 011 Vadstruphus El Kun fællesforbrug. De enkelte boliger har individuel afregningsmåler. 014 Marielyst skole Varme Loftvarmeanlæg konverteret til mere energieffektivt radiatoranlæg i perioden Søborg Skole Fælles SFO Frødings Allé 5 (elopvarmet) nedrevet 2010 og ny lavenergi indskolingsbygning opført Søborg Skole Varme Forbrug reduceret med knap 20% i perioden , bl.a. som følge af efterisolering af tagene på fløjene A og B, samt omlægninger og energiforbedringer af en række installationer KC Tobaksvejen Fælles Bygninger taget i brug af 10. Klassecentret fra ( tidl. Gladsa- xe Skole ) 017 Bagsværd skole El El-opvarmede pavilloner etableret medio Skolen har fået ca 50% flere elever i Bagsværd skole Vand Antal af elever og lærere fordoblet siden medio Større lækage på vandinstallation i Elverdammen Varme Tag-energirenovering efterår Zolás Allé 020 Toiletbygning El El-opvarmet bygning. Søborg Torv 023 Stengård skole Fælles Midlertidig undervisningspavillon etableret medio 2009 ( 143 kvm. ) samt medio 2010 ( 143 kvm. ) Tilbygning til blok 5 og 6 ultimo 2010 ( 260 kvm. ) El-varme i pavilloner konverteret til vandvarme Skolen er udvidet fra 2 til 3 spor i 2011 ( elevtal øget med ca. 130 ). 024 Områdecenter Garhøj 024 Områdecenter Garhøj Varme Ejendom er fra 1940 med meget højt varmeforbrug især på grund af ringe varmeisolering. Energiforbedringsmuligheder undersøges pt. Vand Løbende toiletter, udbedret ultimo J. nr A00 73

74 035 Bagsværd Børnehave Varme Tagudskiftning og efterisolering sept Fjernvarmekonverteret i Pileparken Varme Varmeforsyning omlagt fra naturgas til fjernvarme sept Værebro skole Varme Sidebygning ude af drift efter brandskade i februar Taget i brug igen medio Øget ventilering i hovedbygning som følge af pcb. Driftsproblemer med styring af tekniske anlæg pga. el-skade efter lynnedslag Værebro skole El Udtørring og byggestrøm efter brandskade i Februar El-opvarmede genhusningspavilloner i perioden 2008 til medio Værebro skole Vand Lækage på vandinstallation i Bagsværd filialbibliotek Fælles Bibliotek lukket pr. 1. Maj Kiplingsgård El Ventilationsanlæg med el-varmeflade. 048 Krakasvej Dagplejehus Elvarme Bygningen er elopvarmet. Nedrevet Januar Vibevænget El Ventilationsanlæg med el-varmeflade. 059 Materielgården Solvarme Anlæg defekt i sommerhalvåret i Sommerfuglen Varme Varmeforbrug inkluderer Larven. Varmeforbrug er ekskl. Energiforbrug til brugsvandsopvarmning. 074 Club 222 Varme Tagenergirenovering på hvid villa efterår Gyngemoseværket Fælles Nedrevet Mørkhøj Skole Varme Skolen har været benyttet af markant flere fritidsbrugere i Vadgård skole Varme Højt varmeforbrug primært på grund af dårligt varmeisoleret og utæt klimaskærm. Energiforbedring af klimaskærm igangsat. 090 Elverdammen Christianehøj El El-varmeflader i ventilationsanlæg. Fejl på styring af el-varmeflader i ventilationsanlæg. Udbedret ultimo Junibakken Fælles Institution fraflyttet Jun-Sept Gladsaxe Skole Fælles Skolen er udvidet fra 2 til 3 spor 2012 ( elevtal øget (tidl Egegård) 098 Gladsaxe Skole (tidl Egegård) Varme fra 350 til 730 ). Udskiftning af gammel kedel med ny energieffektiv kedel i 2007, samt løbende energiforbedringer af klimaskærm Søgård Vand Lækage i brugsvandsanlæg årsag til mérforbrug i 2007 ca. 100 kbm. 110 Hovedbiblioteket El IT-backup-centralens forbrug opgjort separat. 111 Bakkegården Fælles Centralkøkken ude af drift juni-aug Centerafsnit 112 Alsikemarken Fælles Tilbygning (415 kvm.) ultimo Aldershvile Servicebygning El El-opvarmet bygning. 115 Enghavegård Skole Varme Optimering af varme- og ventilationsstyring i indskolingsbygningen , samt hulmursisolering af hovedskolens nordfacade J. nr A00 74

75 115 Enghavegård Skole El Skolen er blevet IT-skole 2012 ( har medført ladestationer til pc ere samt whiteboards i klasser ). Byggestrøm ifbm. Indskolingshus etape 3 og ny kantine i Sølyst Vand Det lave vandforbrug skyldes en målrettet indsats fra 123 Tidl. 10. Klassecenter Skolesvinget. 123 Tidl. 10. Klassecenter Skolesvinget. 123 Tidl. 10. Klassecenter Skolesvinget. Fælles Varme bestyrerens side. Forbrug inkluderer indskolingsklasser for Høje Gladsaxe Skole. Efterisolering af stort antal uisolerede ovenlyskasetter i det gamle flade tag El Affugtere i kælder efter skybrud Grønnegården Vand Forbrug omfatter Fritidsklub og Pigegarden. 129 Grønnemose Skole ( tidl. Høje Gladsaxe skole ) Varme + El Energiforbedringer i hovedbygnings varmecentral i 2007 og energirenovering af 2 store ventilationsanlæg i Buddinge Skole Varme Energiforbedringer og optimeringer af varmeanlæg og varmestyring, samt intens driftsovervågning Buddinge Skole El Energiforbedringer og optimeringer af ventilation, belysning og andet el-forbrugende udstyr, samt intens energistyring Buddinge Skole Vand Lækage i skolens brugsvandsinstallation i Off. Toiletter El El-opvarmet bygning. Nybrovej 156 Taxvej 23 Varme Bygningen har været fraflyttet og nye brugere er flyttet ind. I overgangsperioden har der været lukket for varmen Overtaget af Brohuset i Søndergård Skole Fælles Skole lukket medio 2010 varmecentral og boldhal fortsat i drift. 157 Søndergård Skole Vand Stort overforbrug i 2011 skyldes hærværk i januar og februar da skolen stod tom. 161 Bøgestrøm Skole El Børnehus lukket august Fra 2011 generel anvendelse af el-besparende lyskilder. 181 Ellekilde botilbud Vand Bedre styr på vandforbrug og lækager ved energistyring i Granvej 10 (FO) Fælles Bygning nedrevet August 2012 ( Frit Oplysningsforbund flyttet til Frødings Allé 8 ). 190 Høje Gladsaxe El Lejemål afsluttet pr. April Plejecenter 202 Vævergården El Der har været anvendt supplerende el-varme i pga. problemer med fyr. 202 Vævergården Varme Naturgaskedel udskiftet efterår Centralvarmeanlæg renoveret Vævergården Vand Lækage på brugsvandsinstallation udbedret efterår Kongshvile Varme Tag-energirenovering efterår Pilegården Fælles Døgninstitution fra Skovbrynet El Affugtere i kælder 2009 og Kildevænget Varme Tag-energirenovering efterår Midgård / Månehuset Fælles Omfatter SFO Sæbjørnsvej indtil Byggestrøm J. nr A00 75

76 243 Områdekontor Buddinge Fælles Tidligere Radio Gladsaxe. Bygningen ubenyttet i 2008 og 2009 og delvist Tyrolerhuset Vand Mérforbrug pga. byggevand i Mosen El Forbrug inkl. delvis elopvarmet staldbygning. 257 Gladsaxe Sportscenter, Hal 1, Svømmehal El Fælles elmåler med svømmehallen. Renovering af belysning til LED lyskilder Optimering af drifttider på ventilations- og udsugningsanlæg Gladsaxe Sportscenter, Hal 1 Vand Dårlig vandsparefunktion i nye brusehoveder årsag til merforbrug i Gladsaxe Sportscenter, Hal 1 Varme Optimering af drifttider på ventilations- og udsugningsanlæg Områdekontor Varme Ejendom er fra 1950 med meget højt varmeforbrug Søborg 284 Områdekontor Søborg 285 Thorasminde El / varme især på grund af ringe varmeisolering. Vand Løbende toiletter repareret i Varmeforsyningen omlagt fra el til naturgas i Udskiftning af lyskilder til spotbelysning samt etablering af lysstyring 2010/ Bibliografen Varme Ombygning omfattede bl.a. energiforbedringer af klimaskærm og etablering af nye energieffektive installationer. 294 Bibliografen El Ombygning til kombineret biograf og bibliotek medførte højere el-forbrug som følge af mere intens benyttelse, mere belysning og flere PC ere. 296 Ungdomsskolen Varme Optimering af driftstider samt driftsovervågning Borgernes Hus Vand Toiletter udskiftet i 2010 til vandbesparende toiletter. 302 Mødestedet Varme Ny kondenserende energieffektiv kedel etableret Varmeforsyning omlagt fra naturgas til fjernvarme efterår Mødestedet El Mérforbrug i 2010 og 2011 skyldes dels affugtning af kælder i fbm vandindtrængning ved skybrud, dels etablering af konvektionsovn. 304 Møllegården Fælles Renoveret i Ibrugtaget Sep Møllegården Centerafsnit 304 Møllegården Centerafsnit Varme Vand Det var først i anden halvdel af 2010 at centerafsnittet blev fuldt udnyttet. Etablering af en ny tunnelopvaskemaskine, installering af perlatorer på blandingsbatterier samt opsætning af koldtvands drikke anlæg i Tusindfryd Varme Tag-energirenovering efterår De Frivilliges Hus El Mérforbrug skyldes affugtning af kælder i fbm vandindtrængning ved skybrud. 313 De Frivilliges Hus Varme Fjernvarmekonverteret Gladsaxe Skøjtehal 318 Gladsaxe Skøjtehal 321 Gladsaxe Kano & Kajakklub 322 Gladsaxe svømmehal Fælles Forlænget lukkeperiode i 2009 pga. klimaskærmsrenovering. El Optimering af is-pleje samt driftstider Elvarme El-opvarmet klubhus naturgaskonverteret Vand Afprøvning af nye filtre har medført større vandforbrug i 2010, filtre kasseret igen. J. nr A00 76

77 323 Egegården Gartnerplads Fælles Fra 2009 loppemarked genbrugslopperne. Væksthuse taget ud af drift. 337 Bagsværd Gamle Vand Vandforbrug inkluderer Gladsaxe Minigolf Klub. Station. 358 Radiomarken Varme Kedeludskiftning Tag-energirenovering efterår Radiomarken Vand Vandforbrug inkluderer Klub 144. Byggevand samt rørbrud i Kildehuset Fælles Kildehuset har tidligere været benyttet som værested for handicappede, men anvendes nu til servicefolk, som er ude af huset det meste af dagen. Derfor det lave el- og vandforbrug. 365 Gladsaxe Minigolfklub Vand Vandforbrug er medregnet under Bagsværd Gamle Station. 368 Akademisk Boldklub El Udendørs banebelysning mindre i drift i Nordvands Fælles Fra 2009 udlejet til Nordvand. Mandskabsbygning 373 Familie- og ungecenter Fælles Frem til 2009 Heldagsskole. Fra 2009 Familie- og ungecenter. 402 Nøddehegnet Varme Ovenlys/rytterlys etableret efterår Medfører øget varmeforbrug pga ringere varmeisoleringsevne end tagkonstruktion. 406 Poplen Fælles Institution fraflyttet Okt. 07 Apr Poplen Vand Større lækage ultimo Piraten El Affugtere i brug i Pilebo Fælles Institutionen udvidet med tilbygning på 310 m2 august Pilebo Varme Fjernvarmekonverteret Sneglehuset 2 El El-opvarmet pavillonbygning i drift fra Januar Lauggården El og Varme Lauggården har fået en ekstra gruppe børn og en ny pavillon (80 kvm. Oktober 2010) med el-varme og klimaanlæg. 414 Lauggården Varme Renovering af varmeanlæg Kildebo El og Varme J. nr A00 77 El-varmeflade i ventilationsanlæg i hovedbygning lagt om til fjernvarme Fyrregården Fælles Energistyring/måleraflæsninger iværksat Østerlund Varme Isolering i loft midlertidigt fjernet pga. renovering Mælkevejen Varme Varmeforsyning omlagt fra naturgas til fjernvarme efterår Gnisten El Ventilationsanlæg med elvarmeflade, el-tracede brugsvandsledninger og skotrender. 438 Carl Møller s Allé Fælles Ejendom evakueret 2007 ifbm. Ombygning Egegård F & U Varme Udviddet med lokaler til gårdmandsordning i Transformervej 5 Fælles Stop for værkstedsaktiviteter Espelunden Erhvervscenter fraflyttet pr. 1. Okt Ibrugtaget som hjælpemiddeldepot ultimo Forebyggelses- El Kun fællesforbrug. De enkelte boliger har individuel centret 444 Egegården Omsorgscenter afregningsmåler. Fælles Boligafsnit ombygget/renoveret i

78 444 Egegården 1 Plejeboliger Vand Spildforbrug reduceret Genoptræningscenter, Fælles Lejemål fraflyttet primo Søborg Torv 451 Fedtmosen udflugtshus El El-opvarmet bygning. 455 Gyngemosegård Ældrecenter Varme Manglende opvarmning pga defekt varmestyring. Oprettet medio Birkevænget Varme Gaskedel udskiftet Birkevænget Vand Lækage på brugsvandsinstallation i Birkehaven El I december 2010 blev der etableret el-tracing i tagrenderne, hvilket kan være årsagen til mérforbruget. 461 Stationsparken Fælles Ny liggehal fra 2011 (20 kvm.) 461 Stationsparken Vand Lækage på vandsinstallation udbedret ultimo Troldehøj El Midlertidig el-opvarmet pavillon i Troldehøj Fælles Institution udvidet med tilbygning i Taxhøj El El-varme til skurvogn ifbm. Byggearbejder Bagsværd Hovedgade 177 (Tidl Støtte team) Fælles Ejendommen udlejet til Vestforbrænding I/S til administrative formål efterår Bagsværd El Svømmehallen lukket i 5-6 uger i juli / august Svømmehal 481 Bagsværd Vand Svømmehallen lukket i 5-6 uger i juli / august Svømmehal 483 Rosenlund ældreboliger El Kun fællesforbrug. De enkelte boliger har individuel afregningsmåler. 483 Rosenlund ældreboliger Vand Større lækage i måler-brønd i Rosenkæret Fælles Fraflyttet Februar 2012 ( lejemål opsagt pr ) 491 Telefonfabrikken Varme Øget ventilering som følge af PCB og flere brugere. 495 Ungdomsskolen El Lejemål fraflyttet El-opvarmet. satelit 703 Klubben Søborg El Affugtere i brug i Gyngemosehallen Fælles Ny bygning taget i brug Carl Bloch s Allé Fælles Ejendom rømmet i 2. halvår af 2007, sat til salg. Bygningen ubenyttet i 2008 og Anvendes til Socialpsykiatrisk Dagcenter fra Lillemosegård Fælles Hjørnehuset fraflyttet fra Maj Lillemosegård Botilbud Kellersvej 6 Fælles Ny bygning taget i brug November Myretuen El Inkl. elforbrug til drænpumper for 4 institutioner. 713 Nybrogård Fælles Forbrugsreduktion skyldes renovering i Gammelmosevej Fælles 51 Varme og ventilation renoveret i 1 af 3 sidebygninger Benyttes af Familieskolen. Hovedbygning rømmet ultimo 2010 efter lukning af SVIKA. Ibrugtaget af Espelunden Erhvervscenter ultimo Valdemars Allé Fælles Brugere fra Hjørnehuset på Lillemosegård genhuset fra Maj J. nr A00 78

79 716 Solstrålen Syd (tidl. Gyngehaven) 717 Solstrålen Nord ( tidl. Mosehaven) 718 Espelunden Transformervej Novo Nordisk Børnegård Varme Varmeforsyning omlagt fra naturgas til fjernvarme efterår El og Varmeforsyning omlagt fra el til fjernvarme efterår Varme Fælles Lejemål fraflyttet pr. 1. Okt Fælles Institutionen er flyttet til ny og større bygning pr. August Tjele Allé El El-varmeflade i ventilationsanlæg. 805 Tjele Allé Varme Fyret er dårligt, der starter og stopper ofte. 822 Bagsværd Observationshjem Vand Lækage på brugsvandsinstallation ultimo Skovdiget Vand 3 af beboerne har ændret brugeradfærd, så der dagligt bruges mere vand. 850 Hareskovbo Fælles Ombygget og renoveret i 2008 og Ejendomscenteret planlægger undersøgelse af det generelt meget høje energiforbrug. 851 Christianehøj Solvarme Anlæg etableret i hele driftår i J. nr A00 79